Torsdag den 15. december 2011
P7_TC1-COD(2008)0090

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. december 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 om fastsættelse af de generelle principper og begrænsninger for retten til aktindsigt i dokumenter Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer [Ændring 1]

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 255, stk. 2 15,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omfatter retten til aktindsigt i dokumenter alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvorfor der skal må foretages en række væsentlige ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (2) . Forordningen bør af klarhedshensyn omarbejdes. , i hvilken forbindelse der bør tages hensyn til erfaringerne fra gennemførelsen af forordningen og Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol relevante retspraksis. [Ændring 2]

(2)	I traktaten om Den Europæiske Union TEU fastslås princippet om åbenhed i artikel 1, stk. 2, hvori det hedder, at traktaten udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

(3)

Åbenhed giver borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og sikrer forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og gør den mere ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system. Åbenhed bidrager til at styrke principperne om demokrati som fastsat i artikel 9 til 12 i TEU og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten TEU og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("charteret") . [Ændring 3]

(3a)

Gennemsigtighed bør også styrke princippet om god forvaltning i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer som fastlagt i artikel 41 i charteret og i artikel 298 i TEUF. Der bør derfor defineres passende interne forvaltningsprocedurer og stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at gennemføre princippet om åbenhed i praksis. [Ændring 4]

(3b)

Åbenhed øger borgernes tillid til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer fordi åbenhed bidrager til deres viden om Unionens beslutningsproces og deres respektive rettigheder i henhold hertil. Åbenhed indebærer også mere gennemsigtighed i gennemførelsen af administrative og lovgivningsmæssige procedurer. [Ændring 5]

(3c)	Ved at understrege den normative betydning af princippet om gennemsigtighed styrker denne forordning Unionens retsstatslige principper og bidrager derfor også til forebyggelse af kriminalitet og kriminel adfærd. [Ændring 6]

(4)	De generelle principper og begrænsningerne af hensyn til offentlige og private interesser, der skal gælde for retten til aktindsigt er fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001, som har fundet anvendelse siden 3. december 2001 (3). [Ændring 7]

(5)

Den første vurdering af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 fremgik af en rapport, der blev offentliggjort den 30. januar 2004 (4). Den 9. november 2005 besluttede Kommissionen at iværksætte en procedure, der skulle føre til revision af forordning (EF) nr. 1049/2001. I en beslutning, der blev vedtaget den 4. april 2006 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at forelægge et forslag om ændring af forordningen (5) Den 18. april 2007 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om revisionen af forordningen (6) og iværksatte en offentlig høring. [Ændring 8]

(6)

Formålet med nærværende denne forordning er at give retten til aktindsigt størst mulig virkning og at fastsætte de generelle principper herfor og begrænsninger heri for aktindsigt og undtagelserne herfra af hensyn til offentlige eller private interesser i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 255, stk. 2 artikel 15, stk. 3, i TEUF og i overensstemmelse med bestemmelserne om, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer arbejder så åbent som muligt, jf . artikel 15, stk. 1, i TEUF. Derfor bør alle andre bestemmelser om aktindsigt overholde kravene i denne forordning, dog med forbehold af særlige bestemmelser vedrørende Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank ved udførelse af ikke-administrative opgaver. [Ændring 9]

(7)

Da spørgsmålet om aktindsigt ikke er genstand for bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne og i overensstemmelse med som det fremgår af erklæring nr. 41, der er knyttet til Amsterdam-traktatens slutakt, lade sig lede af denne forordning hvad angår dokumenter vedrørende aktiviteter, der henhører under denne nævnte traktat.

(9)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 6. september 2006 forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (7). Hvad angår adgang til dokumenter, der indeholder miljøoplysninger, bør nærværende forordning følge forordning (EF) nr. 1367/2006.

(10)

Hvad angår udlevering af personoplysninger, Unionens institutioner , organer, kontorer og agenturer bør der være en klar forbindelse mellem denne forordning og forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af behandle personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) overensstemmelse med den registreredes rettigheder som fastlagt i artikel 16 i TEUF samt i artikel 8 i charteret, den relevante EU-ret og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis . [Ændring 10]

(11)

Der bør fastlægges klare regler for udlevering af dokumenter, der hidrører fra medlemsstaterne, og af dokumenter fra tredjeparter, som indgår i retssager, eller som institutionerne , organerne, kontorerne eller agenturerne har erhvervet i kraft af særlige undersøgelsesbeføjelser, som de har fået overdraget ved EF-lov i henhold til EU-retten . [Ændring 11]

(12)

Adgangen I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i TEUF, bør der gives fuld adgang til dokumenter bør udvides i de tilfælde, hvor institutionerne i henhold til traktaterne optræder som lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegeret kompetencedelegerede beføjelser, uden at hensynet til institutionernes effektive beslutningsproces dog må tilsidesættes jf. artikel 290 i TEUF, og i henhold til gennemførelsesbeføjelser, jf. artikel 291 i TEUF, ved vedtagelse af generelle foranstaltninger . Forberedende lovgivningsmæssige dokumenter og al dertil knyttet information på de forskellige stadier af den interinstitutionelle procedure såsom Rådets arbejdsgruppers dokumenter, navne på medlemsstaternes delegationer, der bør i videst muligt omfang gives deltager som medlemmer af Rådet og deres holdninger, samt førstebehandlingsdokumenter fra trepartsmøder burde principielt gøres tilgængelige for offentligheden umiddelbart og direkte adgang til sådanne dokumenter på internettet . [Ændring 12]

(12a)

Lovgivningsmæssige tekster bør affattes på en klar og forståelig måde og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 13]

(12b)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør aftale en bedre lovgivningspraksis, bedre modeller og teknikker til affattelse af lovgivning, som deles af institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne, i henhold til artikel 295 i TEUF og i overensstemmelse med denne forordning, og de bør offentliggøre aftalen i Den Europæiske Unions Tidende med henblik på at styrke princippet om gennemsigtighed i udformningen og om juridisk klarhed i Unionens dokumenter. [Ændring 14]

(12c)

Dokumenter vedrørende ikke-lovgivningsmæssige procedurer som f.eks. bindende foranstaltninger eller foranstaltninger vedrørende interne organisatoriske forhold, administrative eller budgetmæssige akter samt foranstaltninger af politisk karakter (som f.eks. konklusioner, henstillinger eller beslutninger) bør være let - og så vidt muligt direkte - tilgængelige, i overensstemmelse med princippet om god forvaltning som omhandlet i artikel 41 i charteret. [Ændring 15]

(12d)

For hver enkelt kategori af dokumenter bør den ansvarlige institution, det ansvarlige organ, kontor eller agentur give borgerne indblik i arbejdsgangen i de interne procedurer, der følges, og oplyse, hvilke enheder i organisationen, der er ansvarlige, disse enheders sagsområde, de fastsatte tidsfrister og en kontaktadresse. Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne bør tage behørigt hensyn til Den Europæiske Ombudsmands henstillinger. De bør i overensstemmelse med artikel 295 i TEUF aftale fælles retningslinjer for, hvordan hver enkelt organisatorisk enhed bør registrere deres interne dokumenter, klassificere dem i tilfælde af eventuelle forbehold for EU-interesser og arkivere dem til midlertidige eller historiske formål i overensstemmelse med principperne i denne forordning. De bør på en konsekvent og koordineret måde informere offentligheden om de foranstaltninger, der er vedtaget for at gennemføre denne forordning, og uddanne deres personale til at bistå borgerne i at udøve de rettigheder, der følger af denne forordning. [Ændring 16]

(13)

At der er åbenhed i lovgivningsprocessen er af største vigtighed for borgerne. Derfor bør institutionerne aktivt formidle dokumenter, som udgør en del af lovgivningsprocessen , og forbedre deres kommunikation med potentielle ansøgere om aktindsigt . Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer bør automatisk gøre så mange kategorier af dokumenter som muligt offentligt tilgængelige på deres websteder. En aktiv formidling af dokumenter bør også foregå på andre områder. [Ændring 17]

(13a)

Med henblik på at øge åbenheden og gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen bør institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne enes om et interinstitutionelt register over lobbyister og andre interesserede parter. [Ændring 18]

(15)	Visse dokumenter bør behandles efter en særlig procedure på grund af deres yderst følsomme indhold. Foranstaltninger til at informere Europa-Parlamentet om sådanne dokumenters indhold bør fastlægges ved interinstitutionel aftale. [Ændring 19]

(16)

For at skabe større åbenhed i forbindelse med institutionernes , organernes, kontorernes og agenturernes arbejde bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de give aktindsigt ikke blot i dokumenter, institutionerne de har udarbejdet, men også i dokumenter, de har modtaget. I denne forbindelse bemærkes det, at erklæring nr. 35, der er knyttet til Amsterdamtraktatens slutakt, fastslår, at En medlemsstat kan anmode Kommissionen eller Rådet institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne om ikke at meddele tredjemand tredjeparter uden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne selv et dokument hidrørende fra denne stat uden dens forudgående samtykke. [Ændring 20]

(16a)

Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at forpligtelsen til at høre medlemsstaterne, hvis en begæring om aktindsigt vedrører et dokument, der hidrører fra dem, ikke giver medlemsstaterne vetoret eller ret til at påberåbe sig nationale love eller lovbestemmelser, og at den institution eller det organ, kontor eller agentur, der modtager en sådan begæring, kun kan give afslag på aktindsigt under henvisning til undtagelserne i denne forordning (9). [Ændring 21]

(17)

Som udgangspunkt børAlle institutionernes dokumenter bør være offentligt tilgængelige. Der bør indføres undtagelser fra dette princip for at beskytte visse offentlige og private interesser , men disse undtagelser bør dog beskyttes gennem undtagelser. Institutionerne bør have mulighed for at beskytte deres interne konsultationer og drøftelser, når det er nødvendigt for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver. være reguleret i et gennemsigtigt system af regler og procedurer, og det overordnede mål bør være gennemførelsen af borgernes grundlæggende ret til aktindsigt . Ved vurderingen af undtagelserne bør institutionerne tage hensyn til de principper, der er fastlagt i Fællesskabets Unionens lovgivning om beskyttelse af personoplysninger inden for alle Unionens aktivitetsområder. [Ændring 22]

(18)

Alle regler om Eftersom denne forordning direkte gennemfører artikel 15 i TEUF såvel som artikel 42 i charteret, bør de fastlagte principper og begrænsninger for aktindsigt i institutionernes dokumenter bør være i overensstemmelse med veje tungere end eventuelle regler, foranstaltninger eller eventuel praksis, der er vedtaget på andet retsgrundlag af en institution, et organ, kontor eller agentur, og som indfører yderligere eller strengere undtagelser end dem, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 23]

(19)	For at sikre, at retten til aktindsigt fuldt ud respekteres, bør der gælde en administrativ procedure med to faser med yderligere mulighed for domstolsprøvelse eller klage til Ombudsmanden Den Europæiske Ombudsmand.

(20)

Hver institution og hvert organ, kontor og agentur bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at informere offentligheden om gældende bestemmelser og uddanne dens personale til at bistå borgerne, når de ønsker at udøve de rettigheder, der følger af denne forordning. For at gøre det lettere for borgerne at udøve deres rettigheder bør hver institution og hvert organ, kontor og agentur give adgang til et register over dokumenter.

(21)

Selv om denne forordning hverken tilsigter eller medfører en ændring af national lovgivning om aktindsigt, er det dog klart, at medlemsstaterne, i kraft af princippet om loyalt samarbejde, der anvendes i forbindelserne mellem institutionerne og medlemsstaterne, bør sørge for ikke at hindre anvendelsen af denne forordning, og at de bør overholde institutionernes sikkerhedsforskrifter.

(22)	Denne forordning berører ikke den eksisterende ret til aktindsigt for medlemsstater, dømmende myndigheder eller undersøgelsesorganer. [Ændring 24]

(23)

I henhold til artikel 255, stk. 3, i EF-traktaten artikel 15, stk. 3, i TEUF, og i overensstemmelse med principperne og reglerne i denne forordning indarbejder bør hver enkelt institution og hvert enkelt organ, kontor og agentur i sin forretningsorden fastsætte særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i institutionens, organets, kontorets eller agenturets dokumenter i sin forretningsorden , også for så vidt angår dokumenter, der relaterer til administrative funktioner - [Ændring 25]

UDSTEDT FØLGENDEVEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er:

a)

i overensstemmelse med artikel 15 i TEUF at fastlægge fastsætte de principper, betingelser og begrænsninger af hensyn til offentlige og private interesser, der skal gælde for retten til aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (herefter "institutionerne") som fastlagt ved EF-traktatens artikel 255 dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med henblik på at give offentligheden den videst mulige aktindsigt i sådanne dokumenter [Ændring 26]

b)	at fastsætte bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af denne ret mest muligt

c)	at fremme gennemsigtig og god forvaltningsskik med hensyn til aktindsigt for at fremme aktindsigten og navnlig de overordnede mål om større gennemsigtighed og ansvarlighed og mere demokrati . [Ændring 27]

Artikel 2

Personer, der har ret Berettigede til aktindsigt, og anvendelsesområde

1.   Enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning af fysiske eller juridiske personer har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutionernes institutioner , organer, kontorer og agenturer dokumenter med forbehold af de principper, betingelser og begrænsninger, der er fastsat i denne forordning.

2.   Denne forordning finder anvendelse på alle dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget om et anliggende vedrørende de politikker, aktiviteter og beslutninger, som falder ind under dens ansvarsområde, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder.

3.   Med forbehold af artikel 4 og 9 gives der offentligheden adgang til dokumenterne, enten efter skriftlig begæring eller direkte i elektronisk form eller gennem et register. Navnlig skal der i overensstemmelse med artikel 12 sikres direkte adgang til dokumenter, som er udarbejdet eller modtaget i forbindelse med en lovgivningsprocedure.

4.   Følsomme dokumenter som defineret i artikel 9, stk. 1, behandles efter en særlig procedure i overensstemmelse med den nævnte artikel.

5.   Denne forordning finder ikke anvendelse på dokumenter, der forelægges domstolene af andre parter end institutionerne.

6.   Med forbehold af den specifikke ret til aktindsigt for interesserede parter, der er fastsat ved EF-lov, er der ikke adgang for offentligheden til dokumenter, der hører til de administrative sagsakter i en undersøgelse eller i procedurer i en sag, der vedrører en enkeltperson, indtil undersøgelsen er blevet lukket eller der er truffet endelig afgørelse i sagen. Dokumenter, som en institution indsamler eller får fra fysiske eller juridiske personer i forbindelse med sådanne undersøgelser, vil ikke være tilgængelige for offentligheden.

7.   Denne forordning berører ikke den ret til aktindsigt, der kan følge af folkeretlige instrumenter eller retsakter vedtaget af institutionerne til gennemførelse heraf, i dokumenter, som institutionerne er i besiddelse af. [Ændring 28]

Artikel 2a

Anvendelsesområde

1.     Denne forordning finder anvendelse på alle dokumenter, som Unionens institutioner, agenturer, kontorer og organer er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som de har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Unionens aktivitetsområder. For Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank gælder denne forordning udelukkende, når de udøver administrative funktioner.

2.     Dokumenterne gøres tilgængelige for offentligheden enten i elektronisk form i Den Europæiske Unions Tidende, i en institutions eller et organs, kontors eller agenturs officielle register eller efter skriftlig begæring. Dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i en lovgivningsmæssig procedure, gøres direkte tilgængelige, jf. nærværende forordnings artikel 12.

3.     Denne forordning berører ikke den udvidede ret til aktindsigt i dokumenter, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af, der kan følge af folkeretlige instrumenter eller retsakter vedtaget af institutionerne til gennemførelse heraf eller medlemsstaternes lovgivning. [Ændring 29]

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   "dokument": ethvert indhold dataindhold uanset medium (skrevet på papir eller opbevaret elektronisk, lyd- eller billedoptagelser, audiovisuelle optagelser) som er udarbejdet af en institution og videresendt til en vedrørende emner, der henhører under Unionens institutioners, organers, kontorers eller flere modtagere eller på anden måde registreret eller modtaget af en institution agenturers kompetenceområde. Data, der findes i elektroniske lagrings-, behandlings- og søgesystemer, er dokumenter herunder eksterne systemer , som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne anvender i deres arbejde, udgør et dokument, navnlig hvis de disse data kan hentes i form af et udskrift eller en elektronisk kopi ved hjælp af de værktøjer, der er relativt let tilgængelige til udnyttelse af systemet det pågældende system. Institutioner, organer, kontorer og agenturer, der har til hensigt at indføre et nyt elektronisk lagringssystem eller at foretage væsentlige ændringer i et eksisterende system, vurderer de sandsynlige konsekvenser for retten til aktindsigt, sikrer, at aktindsigten garanteres som en grundlæggende rettighed, og handler således, at målsætningen om gennemsigtighed fremmes. Funktionerne til søgning af information, som lagres i elektroniske lagringssystemer, tilpasses for at efterkomme anmodninger fra offentligheden

aa)     "klassificerede dokumenter" :

dokumenter, der er helt eller delvist klassificeret i overensstemmelse med artikel 3a, stk. 1

ab)     "lovgivningsmæssig retsakt" :

omfatter dokumenter, som er udarbejdet eller modtaget i forbindelse med lovgivningsmæssige procedurer til vedtagelse af lovgivningsmæssige retsakter, herunder generelle foranstaltninger i henhold til delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser og retsakter til almindelig anvendelse, der er retligt bindende i eller for medlemsstaterne

ac)     "administrative funktioner" :

foranstaltninger vedrørende organisatoriske, administrative eller budgetmæssige forhold i en bestemt institution, et bestemt organ, kontor eller agentur

ad)     "arkivsystem" :

institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes redskab til eller procedure for struktureret styring af arkiveringen af alle deres dokumenter vedrørende en igangværende eller nyligt afsluttet procedure

ae)     "historiske arkiver" :

den del af institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes arkiver, som i overensstemmelse med betingelserne i litra a) er blevet udvalgt til permanent opbevaring, jf. litra a).

Der offentliggøres en udførlig liste over alle kategorier af akter, som er omfattet af definitionerne i litra a)-ac), i Den Europæiske Unions Tidende og på institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes internetwebsteder, efter at disse har aftalt og offentliggjort deres fælles kriterier for arkivering

b)   "tredjepart": enhver fysisk eller juridisk person eller enhed uden for den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur, herunder medlemsstaterne, andre institutioner og organer i eller uden for fællesskabsregi unionsregi og tredjelande. [Ændring 30]

Artikel 3a

Procedure for klassificering og afklassificering af dokumenter

1.     Ud fra hensynet til den offentlige orden, jf. artikel 4, stk. 1, klassificerer en institution eller et organ, kontor eller agentur, uden at dette berører den parlamentariske kontrol på unionsplan og på nationalt plan, et dokument, hvis videregivelse kunne skade beskyttelsen af Unionens eller en eller flere medlemsstaters væsentlige interesser, navnlig inden for offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender. Et dokument kan klassificeres helt eller delvist. Dokumenter klassificeres således:

a)     "EU TOP SECRET": :

denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes vitale interesser overordentlig alvorlig skade

b)     "EU SECRET": :

denne klassifikation anvendes kun til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes vitale interesser alvorlig skade

c)     "EU CONFIDENTIAL": :

denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne forvolde Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes vitale interesser skade

d)     "EU RESTRICTED": :

denne klassifikation anvendes til oplysninger og materiale, hvis uberettigede videregivelse kunne være uhensigtsmæssig for Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser.

2.     Dokumenter klassificeres kun i nødvendigt omfang. Så vidt muligt anfører ophavsmanden på de klassificerede dokumenter en dato eller periode, efter hvilken indholdet kan nedklassificeres eller afklassificeres. I modsat fald skal vedkommende tage klassifikationen op til revision mindst hvert femte år for at undersøge, om den oprindelige klassifikationsgrad stadig er nødvendig. Klassifikationsgraden skal fremgå klart og korrekt, og den opretholdes kun, så længe der er grund til at beskytte oplysningerne. Ansvaret for klassificering af dokumenter og for eventuel senere nedklassificering eller afklassificering påhviler den institution eller det organ, kontor eller agentur, der er ophavsmand til det klassificerede dokument eller har modtaget det fra en tredjepart eller en anden institution eller et andet organ, kontor eller agentur.

3.     Uden at dette berører andre af Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers ret til aktindsigt videregives klassificerede dokumenter til tredjemand med ophavsmandens samtykke. Når mere end én institution eller mere end ét organ, kontor eller agentur er inddraget i behandlingen af et klassificeret dokument, gives der den samme klassificering, og der indledes mægling, hvis de pågældende institutioner, organer, kontorer eller agenturer har en forskellig vurdering af, hvilket beskyttelsesniveau der skal gives. Dokumenter vedrørende lovgivningsmæssige procedurer klassificeres ikke; gennemførelsesforanstaltninger klassificeres inden vedtagelsen, for så vidt som klassificeringen er nødvendig og har til formål at forebygge en negativ indvirkning på selve foranstaltningen. Internationale aftaler, der vedrører deling af fortrolige oplysninger, og som er indgået på vegne af Unionen, giver ikke et tredjeland eller en anden international organisation ret til at forhindre Europa-Parlamentet i at få adgang til de fortrolige oplysninger.

4.     Begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter efter de i artikel 7 og 8 foreskrevne procedurer behandles kun af de personer, der har ret til at gøre sig bekendt med de pågældende dokumenter. Disse personer vurderer ligeledes, hvilke henvisninger der kan gives til klassificerede dokumenter i det offentlige register.

5.     Klassificerede dokumenter indføres i institutionens, organets, kontorets eller agenturets register og gøres offentligt tilgængelige med ophavsmandens samtykke.

6.     Når en institution eller et organ, kontor eller agentur afslår at give aktindsigt i et klassificeret dokument, skal afgørelsen begrundes på en sådan måde, at de interesser, der er beskyttet af de i artikel 4, stk. 1, fastsatte undtagelser, ikke lider skade.

7.     Med forbehold af national parlamentarisk kontrol træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at sikre, at principperne i denne forordning overholdes i forbindelse med behandlingen af begæringer om aktindsigt i klassificerede EU-dokumenter.

8.     Institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes forskrifter om klassificerede dokumenter offentliggøres. [Ændring 31]

Artikel 4

Undtagelser

1.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til:

a)	offentlig sikkerhed, herunder fysiske og juridiske personers sikkerhed i Unionen eller en eller flere af dens medlemsstater [Ændring 32]

b)	forsvar og militære anliggender

c)	internationale forbindelser

d)	Fællesskabets Unionens eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik [Ændring 33]

e)	miljøet, som for eksempel ynglesteder for sjældne arter.

2.   Institutionerne , organerne, kontorerne og agenturerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af: [Ændring 34]

a)	en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser

b)	intellektuelle ejendomsrettigheder

c)	juridisk rådgivning og vedrørende domstolsbehandling, voldgiftsbehandling og mægling [Ændring 35]

d)	formålet med inspektioner, undersøgelser og revision

e)

objektivitet og uvildighed ved udvælgelsesprocedurer offentlige indkøbsprocedurer, indtil den kontraherende institution eller det kontraherende organ, kontor eller agentur har truffet afgørelse, eller inden for en udvælgelseskomités arbejde i en udvælgelsesprocedure, indtil ansættelsesmyndigheden har truffet afgørelse . [Ændring 36]

3.   Der gives kun afslag på aktindsigt i følgende dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget af en institution, et organ, kontor eller agentur til internt brug og som vedrører en sag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse, hvis udleveringen af dem deres offentliggørelse på grund af deres indhold og situationens objektive omstændigheder åbenlyst og alvorligt ville være til alvorlig skade for institutionernes beslutningsproces: undergraver beslutningsprocessen.

a)	dokumenter, som vedrører en sag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse

b)	dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer inden for de pågældende institutioner, selv efter at der er truffet afgørelse. [Ændring 37]

4.   Undtagelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i, at de udleveres. For så vidt angår stk. 2, litra a) Ved afvejningen af den offentlige interesse i aktindsigt i henhold til stk. 1-3 , anses der at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse, når de oplysninger, der anmodes om, vedrører det ønskede dokument vedrører beskyttelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, forsvarlig forvaltning af offentlige midler, eller retten til at leve i et sundt miljø, herunder spørgsmål om emissioner til miljøet. En institution, et organ, kontor eller agentur, der påberåber sig en af disse undtagelser, skal gennemføre en objektiv og individuel bedømmelse og påvise, at risikoen for den beskyttede interesse er til at forudse og ikke blot hypotetisk, og skal definere, på hvilken måde aktindsigt i dokumentet specifikt og reelt kunne undergrave den beskyttede interesse. [Ændring 38]

4a.     Dokumenter, hvis offentliggørelse vil udgøre en risiko for miljøbeskyttelse såsom dokumenter vedrørende ynglesteder for sjældne arter, må kun offentliggøres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1367/2006. [Ændring 39]

5.   Navne, titler og funktioner for indehavere af offentlige embeder, offentligt ansatte og repræsentanter for interessegrupper, der handler inden for rammerne af deres erhvervsmæssige aktiviteter, udleveres, medmindre udleveringen i betragtning af de særlige omstændigheder ville skade de pågældende personer. AndrePersonoplysninger udleveres i overensstemmelse med betingelserne for lovlig behandling af ikke, hvis udleveringen vil krænke privatlivets fred eller den pågældende persons integritet. Sådanne data, som er fastlagt i EF-lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger krænkelser foreligger ikke:

—	hvis oplysningerne udelukkende vedrører den pågældende persons professionelle aktiviteter, medmindre der på grund af særlige omstændigheder er grund til at formode, at udleveringen vil skade den pågældende person

—	hvis oplysningerne udelukkende vedrører en offentlig person, medmindre der på grund af særlige omstændigheder er grund til at formode, at udleveringen vil skade den pågældende person eller andre personer, der har forbindelse til ham eller hende

—	hvis oplysningerne allerede er blevet offentliggjort med den pågældende persons samtykke.

Dog udleveres personoplysninger, hvis en tungtvejende offentlig interesse kræver udlevering. I givet fald skal institutionen, organet, kontoret eller agenturet angive den offentlige interesse. Den eller det skal begrunde, hvorfor den offentlige interesse i det konkrete tilfælde vejer tungere end den pågældende persons interesser.

Når en institution eller et organ, kontor eller agentur nægter at give aktindsigt i et dokument under henvisning til dette stykke, skal institutionen, organet, kontoret eller agenturet overveje, om det er muligt at give delvis aktindsigt. [Ændring 40]

6.   Hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, skal den resterende del af dokumentet udleveres.

7.   Undtagelserne som fastlagt i denne artikel finder ikke anvendelse på dokumenter, der er fremsendt som led i procedurer, der fører til en lovgivningsmæssig retsakt eller en delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt til almindelig anvendelse. Undtagelserne finder heller ikke anvendelse på dokumenter, der stilles til rådighed for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne af lobbyister og andre interesserede parter med henblik på at påvirke udformningen af politikker. Undtagelserne finder kun anvendelse i den periode, hvor beskyttelsen så længe, dette er begrundet i dokumentets indhold. Undtagelserne finder anvendelse , og under alle omstændigheder i højst 30 år. Med hensyn til dokumenter, der er omfattet af undtagelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger eller forretningsmæssige interesser, og i tilfælde af følsomme dokumenter kan undtagelserne om nødvendigt finde anvendelse efter udløbet af dette tidsrum. [Ændring 41]

7a.     En institution, et organ, kontor eller agentur kan give privilegeret adgang til dokumenter omfattet af stk. 1 til 3 til forskningsformål. Hvis der gives privilegeret adgang, frigives oplysningerne kun med passende begrænsninger vedrørende brugen heraf. [Ændring 42]

Artikel 5

Rådføring Høring af tredjeparter

1.   Med hensyn til dokumenter fra tredjepart rådfører institutionen institutioner, organer, kontorer eller agenturer sig med tredjeparten for at vurdere, om en undtagelse i henhold til artikel 4 finder anvendelse, medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres.

2.   Hvis en begæring vedrører et dokument, der hidrører fra en medlemsstat, høres myndighederne i den pågældende medlemsstat, hvis der er nogen som helst tvivl om, hvorvidt dokumentet er omfattet af en af undtagelserne, medmindre der er tale om dokumenter, der er fremsendt som led i procedurer, der fører til en ikke-lovgivningsmæssig retsakt lovgivningsmæssig retsakt , en delegeret retsakt eller en gennemførelsesretsakt til almindelig anvendelse. Den institution, der er i besiddelse af dokumentet, udleverer det, medmindre medlemsstaten giver en begrundelse for at ville holde det tilbage ud fra de undtagelser, der er nævnt i artikel 4, eller og træffer afgørelse ud fra ikke-lovgivningsmæssig retsakt sin egen bedømmelse af, hvorvidt undtagelsen omfatter det pågældende dokument. Institutionen vurderer, om de af medlemsstaten fremsatte begrundelser er rimelige, for så vidt som de er baseret på undtagelser fastsat i denne forordning.

3.   Fremsættes der over for en medlemsstat begæring om aktindsigt i et dokument i dens besiddelse, som hidrører fra en institution, et organ, kontor eller agentur, rådfører medlemsstaten sig med institutionen, organer, kontoret eller agenturet, medmindre det er indlysende, at dokumentet skal eller ikke skal udleveres, med den pågældende institution ophavsmanden for at træffe en afgørelse, som ikke bringer opfyldelsen af denne forordnings målsætning i fare. Medlemsstaten kan i stedet henvise begæringen til institutionen, organet, kontoret og agenturet. [Ændring 43]

Artikel 5a

Lovgivningsmæssige retsakter

1.     I overensstemmelse med de demokratiske principper i artikel 9 til 12 i TEU og Den Europæiske Unions Domstol retspraksis giver institutioner, der optræder som lovgivende myndighed, herunder i henhold til delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, samt medlemsstater, der handler i deres egenskab af medlemmer af Rådet, den videst mulige adgang til dokumenter vedrørende deres aktiviteter.

2.     Dokumenter vedrørende lovgivningsprogrammer, forudgående høringer af civilsamfundet, konsekvensanalyser og andre forberedende dokumenter samt dokumenter vedrørende gennemførelsen af EU-lovgivning og -politikker, der har relation til en lovgivningsprocedure, skal være tilgængelige på et brugervenligt og koordineret interinstitutionelt websted og offentliggøres i en særlig elektronisk serie af Den Europæiske Unions Tidende.

3.     Under lovgivningsproceduren offentliggør hver institution og hvert organ, kontor eller agentur, der medvirker i beslutningsprocessen, sine forberedende dokumenter og alle tilhørende oplysninger, herunder juridiske udtalelser, i en særlig serie af Den Europæiske Unions Tidende samt på et fælles internetwebsted, der gengiver den pågældende procedures livscyklus.

4.     Vedtagne lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 13. [Ændring 44]

Artikel 6

Begæringer

1.   Begæring om aktindsigt skal indgives i skriftlig form, herunder elektronisk form, på et af de sprog, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 314 artikel 55, stk. 1, i TEUF omhandlede sprog og være affattet tilstrækkelig præcist til, at institutionen kan identificere det ønskede dokument. Den, der fremsætter begæringen, er ikke forpligtet til at begrunde denne. [Ændring 45]

2.   Er en begæring ikke tilstrækkelig præcis, eller kan det ønskede dokument ikke identificeres, anmoder institutionen , organet, kontoret eller agenturet inden for en frist på 15 arbejdsdage den, der har fremsat begæringen, om at præcisere denne og bistår vedkommende hermed, f.eks. ved at give oplysninger om anvendelse af offentlige registre over dokumenter. De frister, der er fastsat i artikel 7 og 8, løber fra det tidspunkt, hvor institutionen, organet, kontoret og agenturet har modtaget den ønskede præcisering. [Ændring 46]

3.   Vedrører en begæring et meget langt dokument eller et meget stort antal dokumenter, kan den pågældende institution, organ, kontor eller agentur sammen med den, der har fremsat begæringen, uformelt søge at nå frem til en rimelig og praktisk løsning.

4.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne skal give borgerne oplysninger om og være dem behjælpelige med hensyn til, hvordan og hvor begæringer om aktindsigt kan indgives.

Artikel 7

Behandling af oprindelige begæringer

1.   En begæring om aktindsigt i et dokument skal behandles straks. En bekræftelse af modtagelsen fremsendes til den, der har fremsat begæringen. Inden 15 arbejdsdage fra registreringen af begæringen skal institutionen, organet, kontoret eller agenturet enten meddele give den, der har fremsat begæringen, aktindsigt og inden for samme periode give adgang til det ønskede dokument i overensstemmelse med artikel 10 eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag, og oplyse vedkommende om retten til at genfremsætte begæringen i henhold til stk. 4.

2.   I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører meget lange dokumenter eller hvis der er tale om et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 nævnte frist forlænges én gang med højst yderligere 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en nærmere begrundelse. [Ændring 47]

3.   GiverInstitutionen , organet, kontoret eller agenturet meddeler den, der har fremsat begæringen, helt hvorvidt og, i bekræftende fald, hvornår der er sandsynlighed for, at der senere vil kunne gives delvis eller delvis afslag, fuld aktindsigt i dokumentet .

Den, der har fremsat begæringen, kan vedkommende inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af institutionens svar genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling. [Ændring 48]

4.   Har institutionen, organet, kontoret eller agenturet ikke afgivet svar inden for den fastsatte frist, kan den, der har fremsat begæringen, genfremsætte denne.

4a.     Hver institution, organ, kontor og agentur udnævner en person, der skal kontrollere, at alle fastsatte frister i denne artikel overholdes. [Ændring 49]

Artikel 8

Behandling af genfremsatte begæringer

1.   En genfremsat begæring skal behandles straks. Inden 30 arbejdsdage højst 15 arbejdsdage fra registreringen af en sådan begæring skal institutionen , organet, kontoret eller agenturet enten meddele den, der har fremsat begæringen, aktindsigt og inden for samme periode give adgang til de ønskede dokumenter i overensstemmelse med artikel 10 eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag. Afslår institutionen I tilfælde af helt eller delvist begæringen om aktindsigt afslag, oplyser den institutionen , organet, kontoret eller agenturet den, der har fremsat begæringen, om rekursmulighederne. [Ændring 50]

2.   I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis begæringen vedrører meget lange dokumenter eller hvis der er tale om et meget stort antal dokumenter, kan den i stk. 1 nævnte frist forlænges én gang med højst 15 arbejdsdage, forudsat at den, der har fremsat begæringen, på forhånd underrettes herom og gives en nærmere begrundelse. [Ændring 51]

3.   Afslår institutionenI tilfælde af helt eller delvist begæringen om aktindsigt afslag, kan den, der har fremsat begæringen, indbringe sagen for Retten i Første Instans mod institutionen, organet, kontoret eller agenturet og/eller indgive en klage til ombudsmanden efter reglerne i EF-traktatens artikel 230 og 195 på de betingelser, der er fastsat i artikel 263 og 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Har institutionen , organet, kontoret eller agenturet ikke afgivet svar inden for den fastsatte frist, anses dette for et definitivt afslag på begæringen, og den, der har fremsat begæringen, kan herefter iværksætte domstolsprøvelse af institutionens, organets, kontorets eller agenturets beslutning og/eller klage til Ombudsmanden efter reglerne i henhold til de relevante bestemmelser i EF-traktaten traktaterne . [Ændring 52]

Artikel 8a

Ny begæring

Hvis en person, efter at have modtaget dokumenterne, anmoder om nye dokumenter fra institutionerne, organerne, kontorerne eller agenturerne, behandles denne anmodning som en ny begæring i overensstemmelse med artikel 7 og 8. [Ændring 53]

Artikel 9

Behandling af følsomme dokumenter

1.   Følsomme dokumenter er dokumenter, der hidrører fra institutionerne eller de af dem oprettede organer, medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer, og som er klassificeret "TRÈS SECRET/TOP""SECRET", "SECRET" eller "CONFIDENTIEL" i overensstemmelse med de forskrifter, den pågældende institution har fastsat, som beskytter Den Europæiske Unions eller en eller flere medlemsstaters væsentlige interesser inden for de i artikel 4, stk. 1, litra a), anførte områder, navnlig offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender.

2.   Begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter efter de i artikel 7 og 8 foreskrevne procedurer kan kun behandles af de personer, der har ret til at gøre sig bekendt med de pågældende dokumenter. Disse personer vurderer ligeledes med forbehold af artikel 11, stk. 2, hvilke henvisninger der kan gives til følsomme dokumenter i det offentlige register.

3.   Følsomme dokumenter indføres kun i registret eller gøres kun offentligt tilgængelige med samtykke fra den, fra hvem dokumentet hidrører.

4.   Når en institution afslår at give aktindsigt i et følsomt dokument, skal afgørelsen begrundes på en sådan måde, at de i artikel 4 beskyttede interesser ikke lider skade.

5.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at principperne i denne artikel og i artikel 4 overholdes i forbindelse med behandlingen af begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter.

6.   Institutionernes bestemmelser om følsomme dokumenter offentliggøres.

7.   Kommissionen og Rådet informerer Europa-Parlamentet om følsomme dokumenter i overensstemmelse med aftale herom mellem institutionerne. [Ændring 54]

Artikel 10

Aktindsigt efter begæring

1.   Den, der har fremsat begæringen, vælger, om aktindsigten skal udøves ved læsning på stedet eller ved udlevering af en kopi, herunder eventuelt en elektronisk kopi.

2.   Hvis et dokument er offentligt tilgængeligt, og kan den, der har fremsat begæringen, let få adgang hertil, kan institutionen, organet, kontoret eller agenturet opfylde sin forpligtelse til at give aktindsigt ved at oplyse vedkommende om, hvorledes denne kan få adgang til dokumentet.

3.   Dokumenterne leveres i en eksisterende udgave og et eksisterende format (herunder i elektronisk form eller i et alternativt format såsom blindskrift, magnaprint eller bånd), idet der fuldt ud tages hensyn til, hvad den, der har fremsat begæringen, foretrækker.

3a.     Indholdet af et dokument skal være tilgængeligt uden forskelsbehandling i henseende til synshandicap, arbejdssprog eller styresystem. Institutionerne, organerne, kontorerne eller agenturerne sørger for, at den, der har fremsat begæringen, får adgang til dokumentindholdet uden teknisk forskelsbehandling. [Ændring 55]

4.   Den, der har fremsat begæringen, kan pålægges at betale omkostningerne ved kopiering og fremsendelse af kopier. Gebyret må ikke overstige de faktiske omkostninger ved kopieringen og fremsendelsen. Læsning af dokumenter på stedet, kopier af mindre end 20 sider 50 sider i A4-format og direkte adgang til dokumenter i elektronisk form eller gennem registret er gratis. [Ændring 56]

5.   Denne forordning griber ikke ind i specifikke betingelser for aktindsigt, der er fastlagt ved EF-lov EU-lov i Unionens lovgivning eller ved national lov, som for eksempel betaling af et gebyr.

Artikel 11

Registre

1.   For at gøre borgernes udnyttelse af deres rettigheder i henhold til denne forordning effektiv giver hver institution og hvert organ, kontor og agentur adgang til et register over dokumenter. Der bør gives adgang til registret i elektronisk form. Henvisninger til dokumenterne indføres hurtigst muligt i registret.

2.   Registret skal for hvert dokument indeholde et referencenummer (herunder i givet fald den interinstitutionelle reference), emne og/eller en kort beskrivelse af dokumentets indhold samt den dato, hvor dokumentet blev modtaget eller udarbejdet og indført i registret. Henvisninger indføres på en sådan måde, at de ikke hindrer beskyttelsen af de i artikel 4 omhandlede interesser.

3.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne træffer straks de nødvendige foranstaltninger med henblik på oprettelse af registret, der skal tages i brug senest den 3. juni 2002 at indføre en fælles grænseflade for institutionernes registre for at sikre samordning mellem registrene . [Ændring 57]

Artikel 12

Direkte adgang til dokumenter

1.    Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne giver offentligheden direkte adgang til dokumenter i elektronisk form eller via registre, især de dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget som led i procedurer vedrørende vedtagelse af EU-retsakter Unionens lovgivningsmæssige retsakter eller ikke-lovgivningsmæssige delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter til almindelig anvendelse, gøres med forbehold af artikel 4 og 9 direkte tilgængelige for offentligheden. [Ændring 58]

2.   Om muligt gøres andre dokumenter, navnlig dokumenter vedrørende udvikling af politik eller strategi, direkte tilgængelige i elektronisk form.

3.   I de tilfælde, hvor der ikke gives direkte adgang gennem registret, skal registret i videst muligt omfang angive, hvor dokumentet findes.

4.   Hver institution, organ, kontor og agentur fastlægger i sin forretningsorden, hvilke andre kategorier af dokumenter der er proaktivt gøres direkte tilgængelige for offentligheden. [Ændring 59]

Artikel 13

Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

1.   Ud over de retsakter, der er nævnt i EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2artikel 297, stk. 1 og 2, i TEUF og Euratom-traktatens artikel 163, første afsnit, og med forbehold af denne forordnings artikel 4, offentliggøres følgende dokumenter i Den Europæiske Unions Tidende:

a)	forslag fra Kommissionen og initiativer fra medlemsstaterne på grundlag af 76 i TEUF

b)	de fælles holdninger, som Rådet har fastlagt efter procedurerne i EF-traktatens artikel 251 og 252 proceduren i artikel 294 i TEUF og begrundelserne herfor samt Europa-Parlamentets holdninger i disse procedurer [Ændring 60]

c)	rammeafgørelser og afgørelser, der er nævnt i EU-traktatens artikel 34, stk. 2retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 25 i TEU

f)	de internationale aftaler, som Fællesskabet Unionen har indgået, eller som er indgået i henhold til EU-traktatens artikel 24 artikel 37 i TEU og artikel 207 og 218 i TEUF . [Ændring 61]

2.   Så vidt muligt offentliggøres følgende dokumenter i Den Europæiske Unions Tidende:

a)	de initiativer, som en medlemsstat forelægger Rådet i medfør af EF-traktatens artikel 67, stk. 1, eller EU-traktatens artikel 34, stk. 2Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, jf. artikel 30 i TEU

c)	andre direktiver retsakter end dem, der er nævnt i EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2artikel 297, stk. 1 og 2 i TEUF, andre beslutninger end dem, der er nævnt i EF-traktatens artikel 254, stk. 1artikel 297, stk. 1 i TEUF, henstillinger og udtalelser.

3.   Hver institution og hvert organ, kontor og agentur kan i sin forretningsorden fastsætte, hvilke yderligere dokumenter der skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Information

1.   Hver institution og hvert organ, kontor og agentur træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at informere borgerne om deres rettigheder i henhold til denne forordning.

2.   Medlemsstaterne samarbejder med institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne om at informere borgerne.

Artikel 14a

Informationsansvarlig

1.     Hver overordnet administrativ enhed inden for hver institution og hvert organ, kontor og agentur udpeger en informationsansvarlig, der har ansvaret for at sikre overholdelsen af denne forordning og god forvaltningsskik inden for den pågældende administrative enhed.

2.     Den informationsansvarlige tager stilling til, hvilke oplysninger det er hensigtsmæssigt at give offentligheden om:

a)	gennemførelsen af denne forordning

b)	god forvaltningsskik

og sikrer formidling af disse oplysninger i passende form og på passende måde.

3.     Den informationsansvarlige vurderer, om tjenestegrenene inden for den overordnede administrative enhed følger god forvaltningsskik.

4.     Den informationsansvarlige kan henvise den person, der anmoder om oplysninger, til en anden overordnet administrativ enhed, hvis de pågældende oplysninger falder uden for enhedens sagsområde og ind under sagsområdet for en anden enhed i den samme institution eller det samme organ, kontor eller agentur, forudsat at den pågældende anden enhed er i besiddelse af de relevante oplysninger. [Ændring 62]

Artikel 14b

Princippet om god og åben forvaltning

I overgangsperioden inden vedtagelsen af de i artikel 298 i TEUF omhandlede bestemmelser og på grundlag af kravene i artikel 41 i charteret vedtager og offentliggør institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne med udgangspunkt i kodeksen for god forvaltningsskik generelle retningslinjer vedrørende rækkevidden af de forpligtelser med hensyn til fortrolighed og tavshedspligt, der er fastlagt i artikel 339 i TEUF, forpligtelserne i forbindelse med forsvarlig og åben forvaltning og beskyttelsen af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10). Retningslinjerne definerer ligeledes de sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af manglende efterlevelse af denne forordning i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union samt institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes interne regler. [Ændring 63]

Artikel 15

Institutionernes , organernes, kontorernes og agenturernes forvaltningsskik med hensyn til åbenhed [Ændring 64]

1.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne skal udvikle god forvaltningsskik for at fremme udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning.

1a.     Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne oplyser på en fair og gennemsigtig måde borgerne om deres organisationsplan ved at angive deres interne enheders sagsområder, den interne arbejdsgang og de vejledende frister i procedurer, der henhører under deres sagsområder, samt hvilke tjenestegrene borgeren kan henvende sig til for at få støtte, oplysninger eller administrativ klageadgang. [Ændring 65]

2.   Institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne nedsætter et interinstitutionelt udvalg til at undersøge den bedste praksis, behandle eventuelle konflikter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt.

2a.     Dokumenter vedrørende Den Europæiske Unions budget, dets gennemførelse og modtagere af EU-midler og -tilskud offentliggøres og gøres tilgængelige for borgerne.

Sådanne dokumenter skal også være tilgængelige via et særligt websted og en særlig database til fremme af finansiel gennemsigtighed i Unionen. [Ændring 66]

Artikel 16

Reproduktion af dokumenter

Denne forordning berører ikke eksisterende regler om ophavsret, som kan begrænse tredjeparts ret til at få kopier af dokumenter eller til at reproducere eller gøre brug af frigivne dokumenter. [Ændring 67]

Artikel 17

Rapporter

Hvert år offentliggør hver institution og hvert organ, kontor og agentur en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag, og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret.

1a.

Senest den … (11) offentliggør Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne forordning og fremsætter henstillinger, herunder om nødvendigt forslag til en revision af denne forordning for at tage højde for ændringer i den aktuelle situation og et handlingsprogram for foranstaltninger, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne skal træffe. [Ændring 69]

Artikel 18

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1049/2001 ophæves med virkning fra […].

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  Europa-Parlamentets holdning af 15.12.2011.

(2)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(3)   EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(4)  KOM(2004)0045.

(5)  […]

(6)  KOM(2007)0185.

(7)  EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.

(8)   EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(9)   Dom af 18. december 2007 i sag C-64/05 P, Sverige mod Kommissionen, Sml. 2007, s. I-11389.

(10)   EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(11)   To år efter denne forordnings ikrafttræden.