25.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 248/92

—

Et flertal af udvalgets medlemmer samt udvalgets formand skal være uafhængige.

—

Nogle af medlemmernes kompetence skal matche de branchekarakteristika, der gælder for den pågældende virksomhed, navnlig inden for banksektoren.

—

Revisions- eller tilsynsudvalget bør ikke blot overvåge, men rent faktisk tage ansvar for revisionsprocessens integritet.

—

præcisering af revisorens opgaver og dermed forbundne ansvar;

—

revisorens rapporter bør gøres klarere og mere forståelige, navnlig når det gælder eksisterende risici;

—

videreudvikling af revisionen i retning af en virksomhedsrevision (forretningsmodellens holdbarhed, finansiel soliditet, synlighed og håndtering af virksomhedsrisici);

—

styrkelse af den løbende kommunikation mellem revisoren og virksomhedens kontrolinstanser allerede mens revisionen bliver gennemført.

—

højere kvalitet i den beskrivende del af beretningen, navnlig hvad angår forretningsstrategi og risikostyring;

—

bredere anerkendelse af revisionsudvalgets betydning og som følge heraf større vægt på dets bidrag til regnskabsaflæggelsens integritet;

—

større gennemsigtighed i den måde, hvorpå revisionsudvalget lever op til sit ansvar for at sikre, at årsberetningen er fyldestgørende, herunder tilsynet med den eksterne revisor;

—

flere oplysninger om revisionsprocessen, både for revisionsudvalget og investorerne, og en udvidelse af revisors ansvar samt

—

lettere tilgængelige årsberetninger ved brug af teknologi.

1.

Bestyrelsen skal i højere grad eksplicitere, hvilke skridt den tager for at sikre dels pålideligheden af den information, som virksomhedens ledelse og bestyrelsens tilsyn er baseret på, dels større gennemsigtighed i virksomhedens aktiviteter og de risici, der måtte være forbundet hermed.

2.

Den lovpligtige revisor skal fremlægge en rapport, der omfatter en vurdering af, hvor fyldestgørende og rimelig revisionsudvalgets beretning er, og som påpeger eventuelle forhold i årsberetningen, som efter revisors opfattelse er ukorrekte eller ikke i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af regnskabet, eller som er fremkommet som resultat af revisionen.

3.

Revisions- eller tilsynsudvalgets stigende betydning med hensyn til at holde ledelsen og de lovpligtige revisorer ansvarlige bør styrkes yderligere i kraft af større gennemsigtighed via mere fyldestgørende udvalgsberetninger, hvori der navnlig gøres rede for, hvordan udvalget har levet op til sit ansvar for at sikre, at årsberetningen er retvisende, samt for andre forhold under dets ansvarsområde, f.eks. tilsyn med den eksterne revision og udpegning af lovpligtige revisorer.

1.

at overvåge regnskabsaflægningsprocessen

2.

at overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, i givet fald interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt

3.

at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet og det konsoliderede regnskab.

1)

Jævnfør venligst denne udtalelses afsnit 1.

2)

Det er en grundlæggende betingelse for et samfund, som i høj grad er afhængigt af de resultater, de offentlige aktieselskaber kan opnå i en markedsøkonomi, at regnskaberne er korrekte. Det er i offentlighedens interesse, at virksomhederne overlever og klarer sig godt. Der er tale om en kompleks mangfoldighed af indbyrdes afhængige interesser: Aktionærer, obligationsejere, banker og andre kreditorer, som baserer deres vurdering af sikkerheden i deres investeringer og lån på regnskaberne; ansatte, der bedømmer deres job- og lønsikkerhed på baggrund af regnskaberne; andre berørte parter, som benytter regnskaberne til at vurdere, hvor sikker virksomheden er som arbejdsgiver, leverandør eller kunde; lokale samfund og lokale og nationale myndigheder, der anvender regnskaberne som målestok for virksomhedens bidrag til samfundet og for dets skatteevne.

Ud over disse betragtninger spiller banker og andre kreditinstitutter en afgørende rolle i forbindelse med styringen af markedsøkonomien. Under finanskrisen opfyldte bankerne ikke deres opgave med at flytte penge rundt i økonomien. Derfor er der med rette blevet sat spørgsmålstegn ved rigtigheden af de regnskaber, de fremlagde forud for krisen. Regnskaber, som giver et retvisende billede, er et grundlæggende element i EU's politiske, sociale og økonomiske organisation. Firmaer, som påtager sig at foretage lovpligtig revision, har ansvaret for at beskytte den offentlige interesse.

3)

Ja, revisionspåtegninger er ikke fyldestgørende. De afspejler ikke til fulde det arbejde, som den lovpligtige revisor skal udføre. Med fremkomsten af internationale regnskabsstandarder (IFRS – International Financial Reporting Standards) kan de reviderede regnskaber også vise sig mindre meningsfyldte, navnlig når det gælder banker.

4)

Som de ser ud nu, er revisionsundersøgelser ikke velegnede til dette formål. En virksomheds vedvarende økonomiske soliditet afhænger af dens forretningsmodels fleksibilitet. Afprøvning af modellen er hovedsageligt institutioners og analytikeres opgave, ikke den lovpligtige revisors. Alligevel er der behov for ændringer. I sin beretning bør bestyrelsen være mere åben om virksomhedens faktiske soliditet. Det er så den lovpligtige revisors opgave som udenforstående at stå inde for disse oplysninger. For at være i stand til dette må den lovpligtige revisor nødvendigvis være i besiddelse af en sektorspecifik viden om de iboende risici, hvilket tilsyneladende blev en stadig større mangelvare, efterhånden som kompleksiteten af bankernes aktiver tog til. I den sammenhæng bør der også gives en forklaring på de skøn, der foretages med henblik på at bekræfte, at virksomheden er i stand til at fortsætte sin kontinuerlige funktion.

5)

Ja. De lovpligtige revisorer fremsætter kortfattede bemærkninger i beretningen og regnskabet, men disse er procesorienterede og afslører intet om, hvilke resultater de er nået frem til, hvad der måtte have givet anledning til betænkeligheder, eller deres vurderinger i øvrigt. Det er ikke kun et spørgsmål om at forklare metoderne. Bestyrelsen skal begrunde deres skøn og beslutninger, og derefter skal revisorerne forklare, hvordan de når frem til, at regnskaberne rent faktisk giver et retvisende billede. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at de lovpligtige revisorer ikke falder tilbage i de samme standardfraser.

6)

Professionel skepsis kan blive styrket gennem træning, erfaringer erhvervet uden for revisionsområdet, peer reviews af resultaterne af revisionen og ved, at revisionspartnere udviser lederskab. Ydermere vil den større gennemsigtighed, som forlanges af revisorerne ifølge forslagene i afsnit 2, kræve, at de lovpligtige revisorer udviser en mere stringent professionel skepsis end hidtil. Oprettelsen af en faglig disciplinær instans i hvert enkelt medlemsland ville føre til øget skepsis.

Alt taler for, at den professionelle skepsis ville blive fremmet yderligere gennem økonomisk uafhængighed. Revisionsudvalget eller tilsynsudvalget bør foretage en gennemgang og kritisk vurdering af den vifte af andre tjenester end revision, som leveres til revisionskunderne, således at udvist skepsis ikke bringer materielle indtægtskilder i fare. Muligvis ville skepsissen også blive styrket, hvis der indføres procedurer, som pålægger revisionsudvalget eller tilsynsudvalget at foretage periodiske vurderinger af det nødvendige i at lægge revisionskontrakten i udbud.

7)

Nej. Aktionærer og andre berørte parter bør være bekymrede, hvis bestyrelsens beretning har fået en revisionspåtegning med forbehold. Større gennemsigtighed i forbindelse med bestyrelsens og/eller revisions- eller tilsynsudvalgets beretning kan imidlertid skabe større klarhed for aktionærerne, om hvorfor den lovpligtige revisor har taget forbehold i revisionspåtegningen.

Når det gælder banker, kan et forbehold forårsage en tillidskrise med potentielle systemiske konsekvenser. Derfor bør alle den lovpligtige revisors forbehold indberettes hurtigst muligt til de regulerende myndigheder og tilsynsmyndighederne, således at der hurtigst muligt kan blive taget hånd om potentielle problemer.

8)

De lovpligtige revisorer har et ansvar over for aktionærerne, medarbejderne og andre interessenter. De aflægger ikke særskilt rapport til de øvrige berørte parter. Virksomheden er ansvarlig for den information, der gives til de berørte parter. Som foreslået i afsnit 2 bør både bestyrelsen og de lovpligtige revisorer give virksomhedens kontrolinstanser, aktionærerne, medarbejderne og andre interessenter mere information, ligesom der bør være større gennemsigtighed.

EØSU opfordrer desuden til, at revisoren ytrer sig klarere om de identificerede risici, i hvert fald i den revisionsrapport, der ikke er tilgængelig for offentligheden. Revisoren bør tilvejebringe oplysninger, der synliggør væsentlige risici, der kan true virksomheden. Det kan være scenarier, følsomhedsanalyser, oplysninger om væsentlige parametre, der kan have indflydelse på risikoen, skadesomfanget og sandsynligheden for skaden. Regnskabs- og bedømmelsesmetodernes påvirkning af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultater bør fremstilles på mere gennemsigtig vis.

9)

Bankkrisen kunne godt tyde på, at der ikke altid har været tale om en regelmæssig og hensigtsmæssig dialog, men i mange tilfælde har en sådan dog fundet sted. Kommunikationen vil blive forbedret, hvis revisionsudvalgets rolle styrkes.

10)

Muligvis, men ikke før der er enighed inden for EU om, hvilke regnskabsstandarder der skal gælde.

11)

De berørte parter omtales under spørgsmål 8 ovenfor. Tidsrummet er ikke noget problem.

12)

Kommissionen bør undersøge, hvilke virkninger indførelsen af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) ville have, navnlig for bankerne. Der hersker bekymring for, at kritiske begreber som forsigtighed og konservativ regnskabsaflæggelse under de internationale regnskabsstandarder fortrænges af fokus på processen og overholdelse af standarderne. Meget tyder på, at ved at begrænse revisorernes muligheder for at foretage et forsigtigt skøn giver de internationale regnskabsstandarder mindre sikkerhed. De internationale regnskabsstandarder har også en række særlige problemer såsom deres manglende evne til at tage hensyn til forventede tab.

Mundtlige indlæg, der blev givet i forbindelse med det britiske overhus' undersøgelse af koncentrationen af revisionsmarkedet viste, at svaghederne ved de internationale regnskabsstandarder er særligt alvorlige, når det gælder revision af bankregnskaber.

13)

Positiv. Man bør dog sørge for absolut neutralitet over for retssystemerne.

14)

Ja, eventuelt ved regulering.

15)

Det er ikke nødvendigt.

16)

Der er tale om en potentiel konflikt, men den er håndterbar. Der er behov for større gennemsigtighed med hensyn til udpegelse og genudpegelse af lovpligtig revisor, og dette indgår i de forslag, der er skitseret i afsnit 2. Når virksomheden selv (revisions- eller tilsynsudvalg og aktionærer) står for udpegelsen, er det muligt at udpege den lovpligtige revisor, som bedst er i stand til at opfylde virksomhedens særlige krav, f.eks. i form af viden om den pågældende erhvervssektor og den fornødne internationale rækkevidde.

17)

Ikke under normale forhold. Spørgsmålet kan imidlertid opstå med hensyn til institutioner med stor systemisk betydning, eksempelvis store banker. Hvis tilsynsmyndighederne er i regelmæssig kontakt med de lovpligtige revisorer for systemisk betydningsfulde institutioner, og de ikke er tilfredse med deres resultater eller deres uafhængighed, bør tilsynsmyndighederne have beføjelse til at påbyde institutionen at skifte revisor. Dette behøver kun at være en reservebeføjelse, eftersom en virksomhed, der er klar over, at tilsynsmyndighederne holder øje med den, kan forventes selv at ville skifte revisor.

18)

I sin besvarelse af dette spørgsmål vil EØSU indledningsvis give udtryk for et forbehold: enhver foreslået ændring af status quo bør først underkastes en omhyggelig konsekvensanalyse.

Rotation af revisionshold og ledere samt længden af den periode, bestyrelsesformænd, administrerende direktører og økonomidirektører normalt sidder på posten, betyder, at der er en mere end tilstrækkelig personudskiftning. Problemet er forholdet virksomhederne imellem. De lovpligtige revisorer har brug for at holde på deres klienter, og klienterne ønsker at beholde en revisor, som de føler sig godt tilpas med. Disse længerevarende relationer er en potentiel trussel mod uvildigheden og den professionelle skepsis.

EØSU går ikke ind for, at kontrakter med revisionsfirmaer begrænses gennem obligatoriske rotationsordninger, men anbefaler, at store virksomheder gennemfører en lovpligtig udbudsrunde af deres revisionskontrakter hvert sjette til ottende år. Mindst ét revisionsfirma ud over de fire store (the »Big Four«) skal opfordres til at afgive bud. En sådan procedure vil ikke nødvendigvis føre til en udskiftning af virksomhedens lovpligtige revisor. Derfor er processen nødt til at være gennemsigtig. Revisionsudvalget bør forklare baggrunden for udbuddet og sin beslutning. Det skal i den sammenhæng også holde et møde med sine største aktionærer.

19)

Revisionsfirmaernes levering af tjenester uden for revisionsområdet til andre virksomheder end deres revisionsklienter bør ikke begrænses, men sådanne tjenester bør kun leveres til revisionsklienter med udtrykkelig tilladelse fra revisions- eller tilsynsudvalget. For at øge uvildigheden af den lovpligtige revision af større selskaber bør den lovpligtige revisor ikke yde risikorådgivning til klienten, ej heller fungere som dennes interne revisor. Ydelse af skatterådgivning bør begrænses i tilfælde, hvor der kan være tale om en materiel interessekonflikt. Generelt set omfatter tjenester uden for revisionsområdet enten rådgivning eller regnskabsførelse. Der er mindre sandsynlighed for, at rådgivning giver anledning til interessekonflikter i forhold til den lovpligtige revision end regnskabsførelse. Revisionsudvalgene bør godkende den lovpligtige revisors levering af alle andre tjenesteydelser end revision og afværge interessekonflikter. Udvalgene bør også overvåge den samlede værdi af disse tjenester, og denne bør offentliggøres i årsberetningen.

En mere lempelig ordning kan indføres for SMV'er. SMV'er findes i alle former og alle størrelser. I mange tilfælde vil det give mening, hvis det lovpligtige revisionsfirma yder skatte- og risikorådgivning.

20)

Dette kan kun besvares på baggrund af hvert enkelt revisionsfirmas samlede indtægter på nationalt plan. Den nuværende tærskel, som i henhold til International Ethics Standards Board for Accountants' (IESBA's) etiske regler indebærer, at maksimalt 15 % af et nationalt firmas honorarer må stamme fra en enkelt klient, er fornuftig, fordi den forudsætter, at revisionshonorarer er en funktion af det reviderede selskabs størrelse og kompleksitet. Klienterne skyr ingen midler for at få nedbragt disse honorarer. Honorarer til revisionsfirmaet for andre ydelser end revisionsarbejde bør indberettes separat.

21)

Ja, men disse regler er nødt til at anerkende, at »Big Four«-netværker omfatter separate nationale firmaer og ikke hver især er én enhed. Revisionsfirmaer bør offentliggøre deres regnskaber på lige fod med de virksomheder, de reviderer.

22)

I nogle jurisdiktioner afgiver revisorerne årligt en formel bekræftelse af deres uafhængighed. I en enkelt medlemsstat følger de en ledelseskodeks for revisionsfirmaer. Når der opstår en interessekonflikt, må de trække sig fra én af deres forpligtelser. Ydermere bør revisionsfirmaer ansætte uafhængige bestyrelsesmedlemmer og rådgivere.

23)

Et kommanditselskab med begrænset ansvar (limited liability partnership) er en attraktiv struktur for revisionsfirmaer. Det kan sammenlignes med kreditvurderingsbureauernes struktur som aktieselskaber, der utvivlsomt spillede en vis rolle i de katastrofale vurderingsbeslutninger, som førte til finanskrisen. Hvis den ikke var udsat for truslen om ubegrænset ansvar ved medlemslandenes domstole, burde partnerskabsmodellen være tilstrækkelig robust. Andre selskabsformer, som måtte bidrage til at udvide markedet, bør ikke desto mindre opmuntres. Begrænsning af ansvaret kunne havde den dobbelte fordel, at det baner vejen for tilførsel af ny kapital samt giver revisionsfirmaer i det mellemste markedssegment incitament til at byde aggressivt på revisionsopgaver for store virksomheder.

24)

Koncernrevisorer bør selvfølgelig have den nødvendige autoritet og adgang, så de fuldt ud kan leve op til deres ansvar over for koncernens aktionærer.

25)

Spørgsmål som standarder, pas og revisionsfirmaernes internationale netværk har en international dimension. Alligevel opererer de lovpligtige revisionsfirmaer gennem nationale enheder, som medlemsstaterne fører tilsyn med. EØSU går ind for et kollegium af nationale tilsynsmyndigheder, der er forbundet med den nye EU-ramme for finansielt tilsyn.

26)

Der findes allerede visse lovmæssige krav, selv om det er dokumenteret, at dialogen mellem revisorer og tilsynsmyndigheder brød sammen i årene forud for krisen i visse medlemsstater. EØSU anbefaler, at den nye europæiske bankmyndighed fastlægger specifikke krav på bankområdet. Desuden bør tilsynsmyndighederne drage formanden og bestyrelsen til ansvar for at kommunikere med dem, med mulighed for at indføre sanktioner i tilfælde af, at virksomheden tilbageholder vigtige oplysninger.

27)

Vi mener, at der er en reel risiko for markedsforstyrrelser. Vi mener ikke, at det udgør en umiddelbar systemisk risiko for markedet, at et enkelt revisionsfirma går konkurs. Med hensyn til uafhængighed og markedsbetingelser vil det imidlertid være aldeles uacceptabelt at lade tre firmaer dominere hele området alene. Den seneste finansielle og økonomiske krise har vist, at der bør tages højde for enhver eventualitet, når det gælder risikostyring.

28)

Det er et lovgivningsmæssigt krav i Frankrig, at revision af virksomheder skal udføres af et konsortium bestående af mindst to revisionsfirmaer. Der fandtes engang lignende bestemmelser i Danmark, men de ansås for ikke længere at være nødvendige. I Frankrig har denne lovgivning været gældende for noterede selskaber siden 1966. I 1984 blev lovgivningen udvidet til også at omfatte selskaber, som er forpligtet til at offentliggøre konsoliderede regnskaber. På det tidspunkt var de britisk-amerikanske revisionsfirmaers markedsandel hastigt stigende. I et vist omfang har politikken vist sig at være vellykket. En undersøgelse af 468 franske virksomheder – der blev udgivet i 2006 (3) og bygger på data fra 2003 – viste, at 54 firmaer blev revideret af to »Big Four«-firmaer, 241 (51,5 %) blev revideret af én »Big Four« og én fransk virksomhed, mens de resterende 173 blev revideret af forskellige kombinationer af store og små franske firmaer.

Situationen på det franske revisionsmarked hænger ikke udelukkende sammen med lovgivningsfæstede interventioner. Virksomhedsejerskab er langt mere koncentreret i Frankrig end i angelsaksiske lande, og det påvirker revisionskravene. Samme undersøgelse viser, at den største investor ejer 25 % eller mere af sammenlagt 73 % af Frankrigs virksomheder. De største ejergrupper er andre virksomheder (34 %), familieejerskab (25 %) og offentligt ejerskab (21 %), mens internationale investorer blot udgør 8,5 %.

Undersøgelsen konkluderede, at »Brugen af »Big Four«-revisionsfirmaer især øges i tilfælde, hvor der er en ringere koncentration af ejerskab hos en enkelt aktionær og en større andel af internationale og offentlige investorer, mens der er mindre sandsynlighed for, at man anvender »Big Four«-revisionsfirmaer, hvis det er familieejerskab, der dominerer. Desuden vokser sandsynligheden for, at man bruger et »Big Four«-revisionsfirma, når der er øget institutionelt ejerskab (banker og pensionsfonde). Det skal bemærkes, at der findes dokumentation for, at nogle af disse ejerskabskarakteristika også er forbundet med brugen af to »Big Four«-revisionsfirmaer, i modsætning til et enkelt«.

Tager man denne sammenhæng mellem ejerskab og revision i betragtning, tyder resultaterne på, at man ikke uden videre kan konkludere, at den franske lovgivning er altafgørende for strukturerne på det franske revisionsmarked. Her skal det imidlertid bemærkes, at fransk lovgivning ikke – i modsætning til hvad Kommissionen foreslår – kræver, at den fælles revision nødvendigvis sker i et samarbejde mellem et »lille« og et »stort« firma. Som Kommissionen har erkendt, var reaktionerne på dette spørgsmål i forbindelse med høringen om grønbogen blandede. Det gjaldt navnlig spørgsmålet om, hvorvidt fælles revisioner vil give bedre resultater, eller om de vil føre til mere bureaukrati og flere udgifter.

For at besvare spørgsmålet: fælles revision vil øge de mindre firmaers deltagelse på markedet for revision af store virksomheder. For at finde ud af, om det så i praksis vil føre til mindre koncentration, og inden for hvilket tidsrum, opfordrer EØSU Kommissionen til at udarbejde en omhyggelig konsekvensanalyse, inden man drager konklusioner på dette punkt. EØSU mener, at konkurrencereglerne rummer supplerende muligheder for at håndtere oligopolet.

29)

EØSU går ikke ind for obligatoriske rotationsordninger. Hvad angår obligatoriske udbud, henvises der til svaret på spørgsmål 18.

30)

EØSU mener, at alle kunstige skævheder i forhold til »Big Four«, f.eks. bankaftaler, bør afskaffes. Obligatorisk tildeling af opgaver til »Big Four« alene bør forbydes. Kommissionen kunne overveje at indføre en ordning for certificering af den næste række revisionsfirmaer, med det formål at dokumentere deres evne til at revidere store virksomheder.

31)

Der bør være beredskabsplaner for både revisionsfirmaer og nationale tilsynsmyndigheder. Revisionsfirmaerne er internationale netværk. Den bedste strategi vil være at koncentrere sig om at begrænse eventuelle konkurser på medlemsstatsniveau og samtidig opretholde resten af netværkets integritet. Afviklingsplaner vil være kernen i enhver begrænsningsstrategi. Et tidligt varslingssystem vil fremme gennemførelsen af beredskabsplanen.

32)

Som allerede nævnt i svaret på spørgsmål 18 insisterer EØSU på, at ethvert tiltag, der er foreslået på dette område, bør underkastes en omhyggelig konsekvensanalyse. I takt med at de fremtidige asiatiske supermagter ekspanderer på verdensplan, vil deres revisionsfirmaer sandsynligvis følge med kunderne. Enhver regeringsindsats for at gennemtvinge ændringer på revisionsmarkedet bør betragtes inden for en tidsramme på 20 år. Derudover bør man holde alvorligt øje med den potentielle effekt af utilsigtede virkninger.

Det er vanskeligt at forestille sig, at udviklingen vender, men det er vigtigt at håndhæve konkurrencereglerne på revisionsmarkedet. EØSU går ind for, at der henvises til medlemsstaternes konkurrencemyndigheder, først og fremmest i Tyskland, Holland og Storbritannien. Konkurrencemyndighederne bør også nøje undersøge alle foreslåede virksomhedsovertagelser, som Big Four-firmaer har planer om at gennemføre.

33)

Som udgangspunkt bør reglerne og den gældende lovgivning harmoniseres. Det vil også være nyttigt at indføre internationale revisionsstandarder. De store forskelle vedrørende skatter, regler og sprog i de 27 medlemsstater er utvivlsomt en hæmsko for den uhindrede grænseoverskridende mobilitet.

34)

Ja, men man bør ikke undervurdere de vanskeligheder, der er forbundet med det. Man kunne forestille sig et europæisk pas for revisorer på området for lovpligtige IFRS-regnskabsrapporter. Beslutningen om, hvilken revisor eller hvilket lovpligtige revisionsfirma, der tildeles et sådant pas, skal derfor bero på, om revisionen kan eller vil omfatte IFRS-regnskaber.

35)

SMV'er findes i alle former og alle størrelser. Hvis de involverer eksterne investeringer og/eller vigtige bankfaciliteter og/eller større kunder og leverandører, der er bekymrede for deres værdikædes integritet, er det vanskeligt at forestille sig mange forenklinger. Brug af en autoriseret revisor kan være hensigtsmæssig i en mikrovirksomhed uden ekstern kapital.

36)

Ja, men det er ikke aktuelt med et forbud.

37)

Se spørgsmål 35. For små virksomheders vedkommende er revisionerne under alle omstændigheder små og enkle.

38)

Inddragelse i G20 og Rådet for Finansiel Stabilitet. Indledningsvis vil den vigtigste foranstaltning dog være samarbejde på G8-niveau, med særligt fokus på tætte forbindelse med tilsynsmyndighederne i USA.