30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/11

1.

Bedre læsefærdigheder var et af de 13 mål, der i 2002 blev opstillet under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Det var også én af de fem referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (»europæiske benchmarks«), som Rådet fastlagde i 2003, nemlig at andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning i Den Europæiske Union i 2010 bør være faldet med mindst 20 % i forhold til år 2000. Hvad angår matematik, naturvidenskab og teknologi bestod en anden benchmark, der skulle opfyldes senest i 2010, i at øge det samlede antal kandidater i disse fag med mindst 15 %.

2.

Det Europæiske Råd gentog i marts 2008 sin opfordring til medlemsstaterne om at reducere antallet af unge, der ikke kan læse ordentligt, og forbedre uddannelsesniveauet for lærende med indvandrerbaggrund eller fra dårligt stillede grupper (3).

3.

Konklusionerne fra november 2008 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (4), opstillede en dagsorden for EU-samarbejdet om skoler og gentog, at fremskridtene for så vidt angår de opstillede læsefærdighedsmål var utilstrækkelige. Rådet var enigt i behovet for at sikre og forbedre tilegnelsen af læse- og regnefærdigheder som centrale elementer i nøglekompetencer. Medlemsstaterne blev opfordret til at fokusere på samarbejdet om at forbedre læse-, skrive- og regnefærdigheder og vække elevernes interesse for matematik, naturvidenskab og teknologi.

4.

Rådets konklusioner fra maj 2009 om en strategiramme for samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (5) fastslog igen betydningen af læse- og skrivefærdigheder samt talfærdigheder som grundlæggende elementer i nøglekompetencerne og af at gøre matematik-, naturvidenskabs- og teknologifagene mere attraktive. Den nye benchmark vedtaget af Rådet inden for rammen sigter på et tilstrækkeligt niveau for grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab ved at opfordre til en reduktion af andelen af personer med ringe færdigheder til under 15 % senest i 2020.

5.

Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (6) understregede betydningen af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsverdenen som en måde, hvorpå kompetencerne og indsigten i arbejdsliv og karriereforløb kan styrkes. Eksperter anerkender, at samarbejdsordninger mellem skoler, universiteter og erhvervslivet har en positiv indvirkning på læring af matematik, naturvidenskab og teknologi.

6.

Senest, på Det Europæiske Råds møde i juni 2010, blev medlemsstaterne enige om målet om at forbedre uddannelsesniveauet i forbindelse med Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse (7), hvor spørgsmålet om grundlæggende færdigheder udgør en integrerende del af dagsordenen for både »intelligent vækst« og »inklusiv vækst« og bidrager til flagskibsinitiativer som En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job og Den digitale dagsorden.

1.

at på trods af en generel forbedring med hensyn til uddannelsesresultaterne i EU i løbet af de sidste ti år har fremskridtene været utilstrækkelige til at nå de europæiske benchmarks, der blev opstillet for 2010. Europæiske 15-årige har nemlig i dag i gennemsnit ringere læse- og matematikfærdigheder. Andelen af personer med ringe læsefærdigheder er øget fra 21,3 % i 2000 til 24,1 % i 2006 (8), mens andelen for matematik steg fra 20,2 % til 24 % (9). Den gennemsnitlige andel af personer med ringe grundlæggende færdigheder inden for naturvidenskab i medlemsstaterne lå på 20,2 % i 2006 (10).

2.

at det også er dokumenteret, at elevernes socioøkonomiske baggrund og deres forældres uddannelsesniveau har indflydelse på deres resultater i grundlæggende færdigheder. I alle de medlemsstater, hvor der findes sammenlignelige data, ligger resultaterne i læsning, matematik og naturvidenskab hos elever med indvandrerbaggrund lavere end resultaterne hos indfødte elever (11).

3.

at Europa i løbet af de seneste årtier har oplevet en voksende efterspørgsel efter kvalificerede menneskelige ressourcer inden for matematik, naturvidenskab og teknologi. Mens den tilsvarende europæiske benchmark for 2010 er blevet opfyldt, er de behov, der henvistes til, fortsat relevante. Det samlede antal kandidater er steget, hovedsagelig takket være edb og EU's udvidelse, men væksten har været langt svagere inden for matematik, statistik og ingeniørvidenskab, mens den faktisk er faldet inden for fysik. Desuden er kvindelige studerende fortsat stærkt underrepræsenterede inden for disse fag (12).

4.

at der findes mange initiativer, hvis formål er at forbedre læsefærdighederne i medlemsstaterne, samt nationale, regionale og lokale foranstaltninger, der skal forbedre både indstillingen til og tilegnelsen af matematik og naturvidenskab. Desuden har mange medlemsstater i de senere år inkluderet spørgsmål vedrørende tilegnelsen af og indstillingen til matematik og naturvidenskab i deres politiske dagsordener. De har også afsat betydelige midler til at forbedre skolernes undervisning i naturvidenskab. Programmer, der er målrettet mod en hurtig tilegnelse af grundlæggende kvalifikationer og en personlig tilgang til læring er eksplicitte strategier, som vinder frem i de fleste lande (13).

1.

at arbejdet med matematik, naturvidenskab og teknologi under den åbne koordinationsmetode har vist, at innovativ pædagogik og velkvalificerede lærere kan forbedre elevernes indstilling til og resultater i matematik, naturvidenskab og teknologi. Dette kan dernæst føre til, at flere elever fortsætter med at studere på disse områder på højere niveauer, og i sidste ende til en stigning i antallet af kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi.

2.

at Kommissionens rapport fra 2007 med titlen »Science education now: a renewed pedagogy for the future of Europe« (14) anbefalede, at der skulle gøres større brug af eksperimentorienteret undervisning i naturvidenskab (inquiry-based science education), at naturvidenskabslærerne skulle bringes ud af deres isolation gennem netværk, at der skulle lægge særlig vægt på pigers indstilling til matematik, naturvidenskab og teknologi, og at skolerne skulle åbnes mod samfundet.

1.

at tilegnelse af grundlæggende færdigheder — forudsætningen for at udvikle nøglekompetencer for alle på grundlag af livslang læring — vil spille en afgørende rolle for borgernes beskæftigelsesegnethed, sociale inddragelse og personlige udvikling. Der skal derfor gøres en indsats for at bekæmpe utilstrækkelig uddannelse og social udstødelse.

2.

at gode læse- og talfærdigheder sammen med en solid forståelse af de grundlæggende principper i naturen og af grundlæggende videnskabelige begreber danner grundlag for tilegnelsen af nøglekompetencerne til livslang læring og derfor skal prioriteres fra en tidlig alder.

3.

at grundlæggende læse- og matematikfærdigheder også er byggesten i læringskompetencen. De hjælper den enkelte med at få adgang til, opnå, behandle, tilegne sig og kommunikere ny viden og nye færdigheder samt med at gøre dem til selvstændige lærende.

4.

at internationale data, bl.a. undersøgelserne fra PISA og TIMSS, har identificeret systemiske problemer som f.eks. forskelle mellem skoler og variationer i elevernes baggrund (f.eks. som følge af socioøkonomiske forhold, forældrenes uddannelsesniveau, adgangen til ikt-udstyr i hjemmet osv.) som faktorer, der påvirker resultaterne inden for læsning, matematik og naturvidenskab.

5.

at læreres, skolelederes og læreruddanneres kvalifikationer, kompetencer og engagement er vigtige faktorer med henblik på at opnå uddannelsesresultater af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt at sikre den højeste standard inden for den grundlæggende uddannelse, indføringsfasen og den løbende faglige udvikling for lærere og skoleledere med opbakning fra de nødvendige uddannelsesmæssige og faglige støttetjenester.

6.

at det vil kræve mere effektive nationale initiativer at opfylde den nye ambitiøse benchmark, der er opstillet under strategirammen »ET 2020«. Den økonomiske krise kombineret med den demografiske udfordring understreger behovet for så vidt muligt at skabe mere effektive og retfærdige skolesystemer, samtidig med at der fortsat skal investeres effektivt i uddannelse for at tage de nuværende og fremtidige økonomiske og sociale udfordringer op.

1.

etablerer eller sørger for yderligere udvikling af strategiske nationale tilgange til at forbedre skoleelevernes resultater hvad angår læsefærdigheder, matematik og naturvidenskab, idet elever med en svag socioøkonomisk baggrund får særlig opmærksomhed.

2.

analyserer og evaluerer effektiviteten af eksisterende tilgange på nationalt niveau for at videreudvikle et evidensgrundlag for politikudformningen.

1.

nedsætter en ekspertgruppe på højt niveau, der skal analysere eksisterende forskning, undersøgelser og internationale rapporter om læsefærdigheder med fokus på de aspekter, der er opridset i disse konklusioner. Denne gruppe bør undersøge, hvordan læsefærdigheder mest effektivt kan støttes gennem livslang læring, og på grundlag af gode politikeksempler drage konklusioner og fremsætte forslag med henblik på at understøtte medlemsstaternes politik senest i første halvår af 2012.

2.

som opfølgning til arbejdet i klyngen vedrørende matematik, naturvidenskab og teknologi under den åbne koordinationsmetode etablerer en tematisk arbejdsgruppe bestående af politiske beslutningstagere og eksperter fra medlemsstaterne, der kan understøtte fremskridtene hen imod den nye ET 2020-benchmark.

3.

fremmer peer learning og identificering og formidling af god praksis mellem medlemsstaterne inden for erhvervelsen af grundlæggende færdigheder og overvåger og rapporterer om fremskridtene hen imod ET 2020-benchmarken.

1.

sikrer, at møder mellem generaldirektører med ansvar for skolegang finder sted, når det er hensigtsmæssigt, for at gøre status over de fremskridt, der er opnået inden for EU's politiksamarbejde på skoleområdet, præge den nationale politikudformning og drøfte prioriteterne for det fremtidige arbejde på EU-niveau på dette område, og at resultaterne af disse drøftelser bliver formidlet bredt blandt alle relevante interessenter og eventuelt drøftet på ministerplan.

2.

fremmer mulighederne for at udvikle fælles pilotprojekter mellem medlemsstater med det formål at forbedre alle unges grundlæggende færdigheder ved hjælp af innovative tilgange. Projekterne organiseres på et frivilligt grundlag i overensstemmelse med kriterier, der er aftalt i fællesskab, underkastes en fælles vurdering og benytter eksisterende EU-instrumenter.

3.

anvender alle relevante instrumenter, f.eks. den åbne koordinationsmetode, programmet for livslang læring, syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration samt — afhængig af nationale prioriteter — de europæiske strukturfonde, for at fremme ovennævnte mål.