12.11.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 308/1

---

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

ÅRSREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNION

REGNSKABSÅRET 2009

Konsolideret årsregnskab og konsolideret beretning om budgetgennemførelsen

2010/C 308/01

INDHOLDSFORTEGNELSE

Note til det konsoliderede årsregnskab

Gennemførelse af eu's budget og regnskabsaflæggelse

DEL I:

Konsolideret årsregnskab for den europæiske union og forklarende bemærkninger

A.

Balance

B.	Resultatopgørelse

C.	Pengestrømsopgørelse

D.	Bevægelser i nettoaktiver

E.	Bemærkninger til årsregnskabet

DEL II:

Konsolideret beretning om gennemførelsen af den europæiske unions budget og forklarende bemærkninger

AFSNIT A —

Konsolideret beretning om budgetgennemførelsen

AFSNIT B —

Forklarende bemærkninger til den konsoliderede beretning om budgetgennemførelsen

NOTE TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2009 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, i henhold til artikel 129, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit VII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, som er beskrevet i bilaget til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for de pågældende institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for udarbejdelsen af regnskabet, som viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver og budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens regnskab, har rimelig sikkerhed for, at regnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling.

GENNEMFØRELSE AF EU'S BUDGET OG REGNSKABSAFLÆGGELSE

1.   FORBEREDELSE AF DET ÅRLIGE BUDGET

Via EU's budget finansieres en lang række politikker og programmer i EU. I overensstemmelse med medlemsstaternes prioriteringer gennemfører Kommissionen specifikke programmer, aktiviteter og projekter på det pågældende område. Der kan være tale om støtte til uddannelsesprogrammer for studerendes og læreres mobilitet, projekter, der har til formål at støtte et bedre arbejdsmiljø for arbejdstagere i EU, og forbedring af kontrollen ved de ydre grænser.

Mere end 90 % af EU's budget bruges til at finansiere de EU-politikker og -aktiviteter, som alle medlemsstaterne er enedes om. Den direkte forbindelse mellem årsbudgettet og EU's politikker sikres via en aktivitetsbaseret budgetlægning. Den aktivitetsbaserede budgetkontoplan, der første gang blev indført i budgettet for 2004, gør det muligt at foretage en tydelig indkredsning af EU's politikområder og det samlede beløb, der er afsat til hvert af disse områder.

Politikområderne er underopdelt i ca. 200 aktiviteter, hvoraf mere end 110 omfatter aktionsbudgetposter og dermed er afspejlet i budgetkontoplanen som budgetkapitler. Disse politikområder er overvejende operationelle, da der i de fleste tilfælde er tale om aktiviteter til fordel for eksterne støttemodtagere inden for de forskellige aktivitetsområder. Der er dog en række horisontale politikområder, som skal sikre, at Kommissionen fungerer ordentligt, f.eks. koordinering og juridisk vejledning og budget. Den aktivitetsbaserede budgetstruktur giver fælles begrebsmæssige rammer for at prioritere, planlægge, budgettere, overvåge og rapportere, hvilket først og fremmest har til formål at sikre en mere effektiv og økonomisk anvendelse af ressourcerne.

Den interne procedure for vedtagelsen af forslaget til budget starter med, at Kommissionen forbereder budgetforslaget og videresender det til Rådet, der kan foretage ændringer, hvis det finder det nødvendigt. Det ændrede budgetforslag sendes derefter til Europa-Parlamentet, som kan foreslå ændringer eller acceptere eller forkaste forslaget. Når der er opnået enighed om alle ændringer, og disse er indarbejdet (herunder om nødvendigt et helt nyt forslag til budget udarbejdet af Kommissionen), vedtager Europa-Parlamentet det i midten af december. Europa-Parlamentets formand erklærer budgettet for vedtaget, hvorefter det kan gennemføres.

2.   HVORDAN FINANSIERES EU?

EU finansieres ved hjælp af to hovedkategorier af indtægter, nemlig egne indtægter og diverse indtægter.

2.1   Egne indtægter og tilgodehavender

Egne indtægter tilgår automatisk EU, således at EU kan finansiere sit budget, uden at det er nødvendigt, at de nationale myndigheder træffer særlige beslutninger herom. De samlede egne indtægter, der er nødvendige til finansiering af budgettet, bestemmes af de samlede udgifter minus andre indtægter. De samlede egne indtægter må ikke overstige 1,24 % (1,23 % fra og med 2010) af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Egne indtægter kan opdeles på følgende kategorier:

1)

Traditionelle egne indtægter består af told samt landbrugs- og sukkerafgifter. De traditionelle egne indtægter betales af de økonomiske aktører og opkræves på EU's vegne af medlemsstaterne. Medlemsstaterne beholder dog 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af deres opkrævningsudgifter. Told opkræves ved import af varer fra tredjelande, og satserne er fastsat i den fælles toldtarif. Sukkerafgifterne betales af sukkerproducenterne for at finansiere eksportrestitutionerne for sukker. De traditionelle egne indtægter beløber sig til ca. 13 % af de samlede egne indtægter.

2)

De egne indtægter baseret på moms opkræves af medlemsstaternes momsgrundlag, som til dette formål harmoniseres i overensstemmelse med EU-reglerne. Det er den samme procent, der opkræves af hver enkelt medlemsstats momsgrundlag. Det momsgrundlag, der tages i betragtning, kan dog aldrig udgøre mere end 50 % af den pågældende medlemsstats BNI. De momsbaserede indtægter beløber sig sædvanligvis til ca. 12 % af de samlede egne indtægter.

3)

Indtægten baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) anvendes til at afbalancere budgettets indtægter og udgifter, dvs. til at finansiere den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægter. Det er den samme procent, der opkræves af hver enkelt medlemsstats BNI, hvilket fastsættes i overensstemmelse med EU-bestemmelserne. Den BNI-baserede indtægt beløber sig sædvanligvis til ca. 75 % af de samlede egne indtægter.

For så vidt angår betalingen af disse beløb, omfatter et særskilt regnskab traditionelle egne indtægter, som er konstateret af medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 3, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000, men ikke stillet til rådighed for EU, fordi de endnu ikke er inddrevet, der ikke er stillet sikkerhed for dem, eller de er blevet anfægtet. Hver medlemsstat sender hvert kvartal Kommissionen en oversigt over dette regnskab med angivelse for hver indtægtstype af:

—	den saldo, der ikke er inddrevet for foregående kvartal

—	de beløb, der er inddrevet i løbet af det pågældende kvartal

—	korrektioner af beregningsgrundlaget (korrektioner/annulleringer) i løbet af det pågældende kvartal

—	afskrevne beløb

—	det restbeløb, der skal inddrives ved afslutningen af det pågældende kvartal.

Når de traditionelle egne indtægter fra det særskilte regnskab inddrives, skal de registreres på Kommissionens konto senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor afgifterne er inddrevet.

Nedskrivninger på fordringer på det særskilte regnskab skal foretages således, at de afspejler de situationer, hvor det er usandsynligt, at man vil kunne inddrive de pågældende beløb. Nedskrivningen er baseret på medlemsstaternes egne overslag udarbejdet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, litra b), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000, som fastslår følgende: »Medlemsstaterne sender, sammen med den sidste kvartalsopgørelse for hvert regnskabsår, et skøn over de samlede fordringer opført i det særskilte regnskab ved udgangen af hvert regnskabsår, hvis inddrivelse er usikker«.

På grundlag af medlemsstaternes overslag fratrækkes en nedskrivning af fordringer på medlemsstaterne på aktivsiden i balancen. Dette indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive de beløb, der er dækket af denne værdijustering. Selv når opkrævningen viser sig lidet sandsynlig eller nærmest umulig, er det ikke på forhånd sagt, at beløbene er tabt for EU-budgettet som traditionelle egne indtægter. Hvis de ikke kan opkræves, vil de kun være tabt, hvis medlemsstaten har udvist den krævede omhu i forbindelse med opkrævningen. Kan medlemsstaten ikke bevise det, tilfalder det finansielle ansvar den, og den skal derefter overføre beløbet til EU-budgettet, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/2000.

2.2   Diverse indtægter

Diverse indtægter fra Den Europæiske Unions aktiviteter udgør mindre end 10 % af de samlede indtægter. Der kan f.eks. være tale om bøder i konkurrencesager og indtægtsordrer til private og offentlige debitorer i forbindelse med forvaltning af EU-projekter. Tvangsbøder, som Domstolen har pålagt medlemsstater, der ikke efterkommer en dom, falder også inden for denne kategori. Kommissionen forvalter hvert år tusindvis af projekter og er nødt til at udstede ca. 13 000 indtægtsordrer om året. På al gæld, der ikke betales til tiden, påløber der morarenter. Når andre tredjeparter end medlemsstaterne ikke betaler deres gæld, kan Kommissionens (og Rådets) beslutninger, der pålægger debitorerne at betale, fuldbyrdes direkte i overensstemmelse med den civile retsplejelov det sted, hvor tvangsfuldbyrdelsen skal ske. Juridisk Tjeneste indleder inddrivelsesprocedurer over for debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser, med hjælp fra eksterne advokatfirmaer.

3.   SÅDAN FORVALTES OG ANVENDES EU-BUDGETTET

3.1   Primære driftsudgifter

EU's driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i den finansielle ramme og antager forskellige former afhængigt af, hvorledes pengene udbetales og forvaltes. I overensstemmelse med finansforordningen gennemfører Kommissionen det almindelige budget efter følgende metoder:

Direkte centraliseret forvaltning: Det er tilfældet, når gennemførelsen af budgettet foretages direkte af Kommissionens tjenestegrene.

Indirekte centraliseret forvaltning: Det er tilfældet, når Kommissionen tildeler opgaven med gennemførelse af budgettet til EU-retlige eller nationalretlige organer, som f.eks. offentligretlige EU-agenturer eller agenturer, der har fået overdraget offentlige serviceopgaver.

Decentraliseret forvaltning: Det er tilfældet, når Kommissionen uddelegerer visse opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen til tredjelande.

Delt forvaltning: Ved denne forvaltningsmetode overdrages visse gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Hovedparten af udgifterne henhører under posten »Delt forvaltning«, hvilket omfatter uddelegering af opgaver til medlemsstaterne inden for sådanne områder som landbrugsudgifter og strukturforanstaltninger.

Fælles forvaltning: Ved denne metode overdrager Kommissionen visse gennemførelsesopgaver til en international organisation.

3.2   De forskellige finansielle aktører

Kommissionskollegiet påtager sig det kollektive politiske ansvar, men udøver i praksis ikke selv sine beføjelser til at gennemføre budgettet. Det uddelegerer hvert år disse opgaver til individuelle tjenestemænd, der skal stå til ansvar over for kollegiet og er omfattet af finansforordningen og tjenestemandsvedtægten. Det pågældende personale – generelt generaldirektører og kontorchefer – kaldes »de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede«. De kan yderligere uddelegere opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen til »de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede«.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre, til at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, for så vidt angår forvaltning af aktiviteter, der iværksættes både ud fra et drifts- og budgetmæssigt standpunkt, herunder underskrivelse af juridiske forpligtelser, overvågning af resultater, gennemførelse af betalinger og om nødvendigt inddrivelse af midler. De anvisningsberettigede skal også sikre, at der gennemføres evalueringer for at analysere deres forslags levedygtighed (forudgående evaluering) og vurdere, om allerede igangsatte projekter er en succes, samt deres omkostningseffektivitet (midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering). Resultatet af disse evalueringer anvendes til at hjælpe med at forbedre beslutningsprocessen og øge gennemsigtigheden, ansvarliggørelsen og omkostningseffektiviteten i forbindelse med EU's interventioner.

I hvert generaldirektorat sikres der forsvarlig økonomisk forvaltning og ordentlig ansvarlighed ved hjælp af en adskillelse af kontrollen med forvaltningen (de anvisningsberettigede) og den interne revision, kontrol med overholdelsen af klare interne kontrolstandarder (inspireret af de internationale COSO-standarder), forudgående og efterfølgende kontrol, uafhængig intern revision på grundlag af risikovurderinger og regelmæssig rapportering om aktiviteterne til de individuelle kommissærer.

Regnskabsføreren gennemfører betalinger og indtægtsordrer udstedt af de anvisningsberettigede og er ansvarlig for forvaltningen af likviditetsbeholdningen, fastsættelsen af regnskabsregler og -metoder, valideringen af regnskabssystemer, bogføringen og udarbejdelsen af institutionens årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive regnskaberne og erklære, at de giver et retvisende billede af den finansielle situation.

Den interne revisor, der ikke er en finansiel aktør i ordets egentlige betydning, udpeges af institutionen eller organet for at kontrollere, at budgetgennemførelsessystemerne og -procedurerne fungerer korrekt, og at rådgive institutionen om risikoforvaltningsspørgsmål. Den interne revisor afgiver uafhængige udtalelser om kvaliteten af forvaltnings- og kontrolsystemerne og kommer med henstillinger om, hvordan driftsprocedurerne kan forbedres og en forsvarlig økonomisk forvaltning kan fremmes.

3.3   Indgåelse af forpligtelser for at anvende EU's budget

Når budgettet er godkendt, stiller Generaldirektoratet for Budget via Kommissionens regnskabssystem midler til rådighed til de forskellige kommissionstjenester, institutioner og andre organer i overensstemmelse med deres politiske ansvar i medfør af det såkaldte aktivitetsbaserede budgetsystem. Kommissionen vil f.eks. uddelegere ansvaret for forvaltningen af budgetposter vedrørende miljøet til lederen – eller generaldirektøren – for Generaldirektoratet for Miljø (som i denne forbindelse kaldes den ved delegation anvisningsberettigede for de pågældende budgetposter).

Inden der kan indgås en juridisk forpligtelse (f.eks. en kontrakt eller en støtteaftale) med tredjemand, skal der på årsbudgettet være en budgetpost for den pågældende aktivitet. Der skal også være tilstrækkelige midler på den pågældende budgetpost til at dække udgifterne. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal de nødvendige midler reserveres på budgettet ved hjælp af en budgetmæssig forpligtelse i regnskabssystemet.

Der kan ikke anvendes midler fra EU-budgettet, medmindre og indtil Kommissionen eller et andet EU-organ og den mulige modtager af EU-midler har indgået en skriftlig juridisk forpligtelse. Inden for rammerne af direkte central forvaltning har denne juridiske forpligtelse form af enten en kontrakt med en kontrahent eller en støtteaftale med en støttemodtager.

Når den budgetmæssige forpligtelse er godkendt, registreres den i budgetregnskabssystemet, og de tilsvarende bevillinger anvendes. Det har imidlertid ingen virkning på det almindelige regnskab (eller det generelle bogholderi), da der endnu ikke er påløbet udgifter. Det skyldes, at EU's regnskabssystem omfatter to særskilte, men indbyrdes forbundne elementer:

a)	budgetregnskabet, der gør det muligt i detaljer at følge gennemførelsen af budgettet, og

b)	det almindelige regnskab, der anvendes til at udarbejde balancen og resultatopgørelsen.

3.4   Gennemførelse af en betaling

3.4.1   Generelle bestemmelser

Der kan ikke foretages en betaling, medmindre den anvisningsberettigede, der behandler den pågældende transaktion, har godkendt en budgetmæssig forpligtelse.

Når en betaling er godkendt i regnskabssystemet, er næste trin overførslen til modtagerens konto.

Kommissionen gennemfører 1,7 mio. betalinger om året. Kommissionen er med i SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication).

3.4.2   Forfinansiering, omkostningsopgørelser og støtteberettigede udgifter

Forfinansiering tjener til at sikre modtageren et kasseforskud, dvs. et kontant beløb, der kan opdeles i et antal betalinger over en periode, som er fastsat i den særlige forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet bruges enten til det formål, som det blev ydet til at dække i den periode, der er defineret i aftalen, eller tilbagebetales, idet modtageren har pligt til at returnere forfinansieringsbeløbet til EU, hvis der ikke er påløbet støtteberettigede udgifter. Dermed er udbetalt forfinansiering først en afholdt udgift, når de relevante kontraktlige betingelser er opfyldt, hvorfor beløbet posteres som et aktiv på balancen, når den første betaling finder sted. Forfinansieringsbeløbet nedsættes (helt eller delvis) på aktivsiden, når støtteberettigede udgifter bliver godkendt, og ubrugte beløb returneres.

Forfinansiering værdisættes til det anslåede erholdelige beløb, idet der tages hensyn til, at der eksisterer en garanti i tilknytning til forfinansiering. Den forfinansiering, der ikke forventes at kunne inddrives, anses for en udgift på resultatopgørelsen og en nedsættelse af den regnskabsmæssige værdi af forfinansieringen på balancen. Generelt påløber der renter på al udbetalt forfinansiering (bemærkelsesværdige undtagelser omfatter beløb, der udbetales til medlemsstater eller som førtiltrædelsesstøtte).

Nogen tid efter betalingen af forfinansiering, vil det relevante EU-organ modtage et godtgørelseskrav for at bevise, at forfinansieringsbeløbet blev anvendt af modtageren i overensstemmelse med kontrakten. Disse godtgørelseskrav sendes med forskellige mellemrum året igennem afhængigt af aktivitetens type og de kontraktlige betingelser, og de er ikke nødvendigvis alle modtaget inden årets udgang.

Støtteberettigelseskriterier defineres i basisretsakten, forslagsindkaldelser, andre oplysende dokumenter til støttemodtagerne og/eller i støtteaftalernes kontraktbestemmelser. Efter analysen flyttes de støtteberettigede udgifter over til omkostninger, og modtageren informeres om eventuelle ikke-støtteberettigede beløb. Beløb, hvis »støtteberettigelse skal kontrolleres«, udgør dermed modtagne godtgørelseskrav, hvis støtteberettigelse endnu ikke er blevet kontrolleret, og som vedrører begivenheder, der har udløst en udgift, men som endnu ikke har fundet sted.

3.4.3   Regnskabsmæssig behandling ved årets udgang (cut-off)

Ved årets udgang værdiansættes åbne forfinansieringsbeløb til de(t) oprindeligt udbetalte beløb minus: returnerede beløb, frigjorte beløb til støtteberettigede udgifter, anslåede støtteberettigede udgifter, der endnu ikke er frigjort dækning til ved årets udgang, samt værdinedsættelser.

Der tages hensyn til godtgørelseskrav, der endnu ikke er modtaget ved årets udgang, i cut-off-procedurerne ved årets udgang. Det er i særdeleshed nødvendigt med en vurdering af de støtteberettigede udgifter, der påløber modtagere af EU-støtte, men som endnu ikke er indberettet til EU. Til opnåelse af det bedste skøn over disse beløb er der benyttet forskellige metoder afhængigt af typen af aktiviteter og de foreliggende oplysninger. Efter disse cut-off-posteringer registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger, mens den anslåede ikke-støtteberettigede del bliver stående åben på regnskabet for »støtteberettigelse skal kontrolleres«. Disse beløb er opført under kortfristet gæld, således at aktiver og passiver ikke overvurderes.

3.5   Tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb

I henhold til finansforordningen og andre gældende retsakter, navnlig vedrørende landbrugs- og samhørighedspolitikken, kan udgifter kontrolleres i mange år, efter de er opstået. I tilfælde af uregelmæssigheder foretages inddrivelse eller finansielle korrektioner. Registreringen af uregelmæssigheder og korrektion heraf er sidste fase i kontrolsystemerne og er væsentlig for at kunne fremvise forsvarlig økonomisk forvaltning.

Det er de relevante EU-tjenestegrene eller i tilfælde af delt forvaltning medlemsstaterne, der på grundlag af de bilag, som er anført i gennemførelsesbestemmelserne eller betingelserne for hvert tilskud, kontrollerer, om udgifter, der dækkes over Kommissionens budget, er støtteberettigede. Med henblik på at sikre det bedst mulige forhold mellem udgifterne til og fordelene ved kontrolsystemer er der tendens til, at kontrollen af bilagene til den sidste betalingsanmodning er mere indgående end i forbindelse med de mellemliggende betalingsanmodninger, og der kan således afsløres fejl i forbindelse med mellemliggende betalinger, der korrigeres ved justering af den endelige betaling. EU og/eller medlemsstaterne har desuden ret til under gennemførelsen af den finansierede foranstaltning og/eller herefter at kontrollere, at bilagene er korrekte, ved at foretage kontrol af ansøgerens lokaler. Den gældende lovgivning omhandler forskellige procedurer for behandlingen af uregelmæssigheder, som Kommissionen og medlemsstater konstaterer. Se bemærkning 6 for yderligere oplysninger vedrørende dette område.

4.   RAPPORTERING VED ÅRETS UDGANG

4.1   Årsregnskab

Kommissionens regnskabsfører er ansvarlig for at udarbejde årsregnskabet og sikre, at det giver et retvisende billede af EU's finansielle situation. Årsregnskabet omfatter selve regnskabet og beretninger om budgetgennemførelsen. Det vedtages af Kommissionen og forelægges Revisionsretten med henblik på revision og endelig for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på decharge.

4.2   Årlige aktivitetsrapporter

Hver anvisningsberettiget skal udarbejde en årlig aktivitetsrapport vedrørende de aktiviteter, den pågældende har ansvar for. I den årlige aktivitetsrapport redegør den pågældende for de opnåede resultater og for, hvorvidt han har rimelig sikkerhed for, at de midler, der er afsat til de i rapporten beskrevne aktiviteter, er blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Endvidere vurderes det, om de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

5.   REVISION OG DECHARGE

5.1   Revision

EU's årsregnskaber og ressourceforvaltning kontrolleres af dets eksterne revisor, Den Europæiske Revisionsret, der udarbejder en årsberetning til Rådet og Europa-Parlamentet. Revisionsrettens hovedopgave er at foretage en ekstern uafhængig revision af EU's årsregnskab. Revisionsretten udarbejder som en del af sine aktiviteter:

1)	en årsberetning om de aktiviteter, der er finansieret over det almindelige budget med nærmere bemærkninger til årsregnskaberne og de underliggende transaktioner

2)

en udtalelse på grundlag af revisionen og afgivet i årsberetningen i form af en revisionserklæring vedrørende i) regnskabernes pålidelighed og ii) de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, der omfatter både indtægter fra afgiftspligtige personer og betalinger til slutmodtagere

3)	særberetninger vedrørende resultaterne af revisioner, der omfatter specifikke forvaltningsområder.

Revisionsretten har ret til at få adgang til alle de dokumenter, den har brug for under revisionen. Revisionsretten reviderer alle områder af EU's aktiviteter helt ned til at undersøge lovligheden og den formelle rigtighed ved individuelle transaktioner og betalinger. Den reviderer også selve årsregnskabet og ser om nødvendigt nærmere på individuelle balancer og resultatopgørelsen samt den overordnede præsentation af regnskaberne. Revisionsretten kan således afgive udtalelse ikke kun om de fremlagte tal, men også om det anvendte system og den anvendte kontrol.

5.2   Decharge

Den endelige kontrol er decharge for budgettet for et givet regnskabsår. Europa-Parlamentet er dechargemyndighed for EU. Det betyder, at det efter revisionen og afslutningen af årsregnskaberne påhviler Rådet at henstille og dernæst Parlamentet at beslutte, om der skal gives decharge til Kommissionen og andre EU-organer for gennemførelsen af EU's budget for det foregående regnskabsår. Beslutningen træffes på grundlag af en gennemgang af regnskabet og Revisionsrettens årsberetning (der omfatter en officiel revisionserklæring) og Kommissionens svar samt efterfølgende spørgsmål og yderligere anmodninger om oplysninger til Kommissionen.

Dechargen udgør det politiske aspekt af den eksterne kontrol med budgetgennemførelsen og er den beslutning, hvorved Parlamentet, der handler efter en henstilling fra Rådet, »fritager« Kommissionen for dens ansvar for forvaltningen af et givet budget ved at markere afslutningen af budgettets eksistens. Dechargeproceduren kan give et af to resultater: meddelelse eller udsættelse af decharge. Når Europa-Parlamentet meddeler decharge, kan det komme med bemærkninger, det finder vigtige. Ofte henstiller det til Kommissionen at træffe foranstaltninger i forbindelse med bestemte forhold. Kommissionen fastsætter foranstaltningerne i en opfølgningsrapport og en handlingsplan, som den sender til både Parlamentet og Rådet.

DEL I

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

INDHOLD

A.

Balance

B.	Resultatopgørelse

C.	Pengestrømsopgørelse

D.	Bevægelser i nettoaktiver

E.	Bemærkninger til årsregnskabet

1.	Væsentlige regnskabspolitikker

2.	Bemærkninger til balancen

3.	Bemærkninger til resultatopgørelsen

4.	Bemærkninger til pengestrømsopgørelsen

5.	Elementer uden for balancen

6.	Finansielle korrektioner og inddrivelser efter påvisning af uregelmæssigheder

7.	Finansiel risikostyring

8.	Oplysninger om afhængige parter

9.	Begivenheder efter balancedatoen

10.	Konsoliderede enheder

11.	Ikke-konsoliderede enheder

A.   BALANCE

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2009	31.12.2008
LANGFRISTEDE AKTIVER:
Immaterielle aktiver	2.1	72	56
Ejendomme, installationer og udstyr	2.2	4 859	4 881
Langsigtede investeringer	2.3	2 379	2 078
Lån	2.4	10 764	3 565
Langsigtet forfinansiering	2.5	39 750	29 023
Langfristede tilgodehavender	2.6	55	45
		57 879	39 648
OMSÆTNINGSAKTIVER:
Lagerbeholdninger	2.7	77	85
Kortsigtede investeringer	2.8	1 791	1 553
Kortsigtet forfinansiering	2.9	9 077	10 262
Kortfristede tilgodehavender	2.10	8 663	11 920
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	2.11	23 372	23 724
		42 980	47 544
Aktiver i alt		100 859	87 192
LANGFRISTET GÆLD:
Ydelser til medarbejdere	2.12	(37 242)	(37 556)
Langfristede hensættelser	2.13	(1 469)	(1 341)
Langfristede finansielle forpligtelser	2.14	(10 559)	(3 349)
Anden langfristet gæld	2.15	(2 178)	(2 226)
		(51 448)	(44 472)
LØBENDE GÆLD:
Kortfristede hensættelser	2.16	(213)	(348)
Kortfristede finansielle forpligtelser	2.17	(40)	(119)
Gældsposter	2.18	(93 884)	(89 677)
		(94 137)	(90 144)
Passiver i alt		(145 585)	(134 616)
NETTOAKTIVER		(44 726)	(47 424)
Reserver	2.19	3 323	3 115
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne:	2.20
Ydelser til medarbejdere  (1)		(37 242)	(37 556)
Andre beløb  (2)		(10 807)	(12 983)
NETTOAKTIVER		(44 726)	(47 424)

B.   RESULTATOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2009	2008
DRIFTSINDTÆGTER
Egne indtægter og indtægter fra bidrag	3.1	110 537	112 713
Andre driftsindtægter	3.2	7 532	9 731
		118 069	122 444
DRIFTSUDGIFTER
Administrationsomkostninger	3.3	(8 133)	(7 720)
Driftsudgifter	3.4	(104 934)	(97 214)
		(113 067)	(104 934)
OVERSKUD PÅ DRIFTEN		5 002	17 510
Finansielle indtægter	3.5	835	698
Finansielle udgifter	3.6	(594)	(467)
Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere	2.12	(683)	(5 009)
Andel af nettounderskud fra tilknyttede organer og joint ventures	3.7	(103)	(46)
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT		4 457	12 686

C.   PENGESTRØMSOPGØRELSE

(mio. EUR)
	Bemærkning	2009	2008 (3)
Regnskabsårets økonomiske resultat		4 457	12 686
Pengestrømme fra driften	4.2
Nedskrivning		22	19
Afskrivning		447	302
(Tilbageførsel af) tab på investeringer		(16)	3
(Stigning)/fald i lån		(7 199)	(1 759)
(Stigning)/fald i langsigtet forfinansiering		(10 727)	(15 008)
(Stigning)/fald i langfristede fordringer		(10)	82
(Stigning)/fald i lagerbeholdninger		8	3
(Stigning)/fald i kortsigtet forfinansiering		1 185	10 321
(Stigning)/fald i kortfristede fordringer		3 257	131
Stigning/(fald) i langfristede hensættelser		128	262
Stigning/(fald) i langfristede finansielle forpligtelser		7 210	1 775
Stigning/(fald) i anden langfristet gæld		(48)	237
Stigning/(fald) i kortfristede hensættelser		(135)	(21)
Stigning/(fald) i kortfristede finansielle forpligtelser		(79)	(16)
Stigning/(fald) i diverse kreditorer		4 207	(5 703)
Det foregående års budgetoverskud bogført som ikke-likvid indtægt		(1 796)	(1 529)
Andre ikke-likvide bevægelser		37	37
Stigning/(fald) i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere		(314)	4 076
Investeringsaktiviteter	4.3
(Stigning)/fald i immaterielle aktiver og ejendomme, installationer og udstyr		(463)	(689)
(Stigning)/fald i langsigtede investeringer		(284)	(108)
(Stigning)/fald i kortsigtede investeringer		(239)	(133)
NETTOPENGESTRØM		(352)	4 968
Nettostigning i kassebeholdning og tilsvarende likvide midler		(352)	4 968
Kassebeholdning og likvide midler ved årets begyndelse	2.11	23 724	18 756
Kassebeholdning og likvide midler ved årets udgang	2.11	23 372	23 724

D.   BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

(mio. EUR)
	Reserver (A)		Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne (B)		Nettoaktiver = (A) + (B)
	Dagsværdireserve	Andre reserver	Akkumuleret overskud/(underskud)	Regnskabsårets økonomiske resultat
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2007	7	2 799	(68 888)	7 462	(58 620)
Bevægelser i Garantifondens reserve		158	(158)		0
Bevægelser i dagsværdien	34				34
Andre		113	(108)		5
Tildeling af det økonomiske resultat for 2007		4	7 458	(7 462)	0
Budgetresultat for 2007 krediteret medlemsstaterne			(1 529)		(1 529)
Regnskabsårets økonomiske resultat				12 686	12 686
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2008	41	3 074	(63 225)	12 686	(47 424)
Bevægelser i Garantifondens reserve		196	(196)		0
Bevægelser i dagsværdien	28				28
Andre		(1)	10		9
Tildeling af det økonomiske resultat for 2008		(15)	12 701	(12 686)	0
Budgetresultat for 2008 krediteret medlemsstaterne			(1 796)		(1 796)
Regnskabsårets økonomiske resultat				4 457	4 457
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2009	69	3 254	(52 506)	4 457	(44 726)

E.   BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

1.   VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

1.1   LOVGIVNINGEN OG FINANSFORORDNINGEN

Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab omfatter regnskaberne for EU, Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling). Disse regnskaber føres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 248 af 16.9.2002) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser for denne finansforordning.

I medfør af finansforordningens artikel 133 har EU udarbejdet sit konsoliderede årsregnskab for 2009 på grundlag af en regnskabspraksis, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS) eller IFRS-standarderne, International Financial Reporting Standards. Reglerne for regnskabsførelse, som de er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, finder anvendelse på alle EU-institutioner og -organer, der omfattes af konsolideringen, for at sikre, at bestemmelserne for regnskabsførelse, værdiansættelse og præsentation af regnskaberne anvendes ensartet, således at proceduren for udarbejdelse og konsolidering af årsregnskabet kan samordnes. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

1.2   REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om et organs finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af brugere. For et offentligt organ som EU er formålet mere specifikt at give oplysninger, der kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at bevise organets ansvarlighed over for de ressourcer, det har fået betroet. Dette har også været udgangspunktet for dette dokument. Finansforordningens artikel 124 omhandler de regnskabsprincipper, der skal anvendes ved opstillingen af årsregnskaberne, dvs. principperne om:

—	going concern

—	forsigtighed

—	kontinuitet i regnskabsmetoderne

—	anvendelse af sammenlignelige oplysninger

—	væsentlighed

—	bruttoprincippet

—	indhold frem for formalia

—	periodisering.

For at udarbejde et konsolideret årsregnskab i overensstemmelse med ovennævnte regler og principper skal forvaltningen beregne overslag, som påvirker de rapporterede beløb for visse punkter i den konsoliderede balance og den konsoliderede resultatopgørelse, samt de relaterede oplysninger om eventualforpligtelser eller eventualaktiver.

1.3   KONSOLIDERING

Lissabontraktatens indvirkning

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 har årsregnskabet nu titlen »Den Europæiske Unions årsregnskab«. Denne ændring har ingen indvirkning på anvendelsesområdet for konsolideringen. De agenturer, der er oprettet under EU's tidligere anden søjle, opfylder ikke betingelserne for at blive konsolideret. Det samme gælder Den Europæiske Centralbank – også selv om den betragtes som en europæisk institution i Lissabontraktaten. Alle disse organer skal derfor forblive uden for konsolideringen som i de foregående år.

Med hensyn til agenturer under EU's tidligere tredje søjle omfatter konsolideringen som i de foregående år to af dem, som modtager støtte over EU's almindelige budget (se også bemærkning 10). Det sidste agentur under denne søjle, Europol, bliver et EU-organ fra og med 2010.

Anvendelsesområde for konsolidering

EU's konsoliderede regnskab omfatter alle kontrollerede enheder (institutioner og agenturer), tilknyttede organer og joint ventures, dvs. 40 kontrollerede enheder, tre tilknyttede organer og fire joint ventures. Den fulde fortegnelse over konsoliderede enheder findes i bemærkning 10. I forhold til 2008 er anvendelsesområdet for konsolideringen blevet øget med to forvaltningsorganer, to tilknyttede organer og et joint venture, mens et agentur blev afviklet pr. 31. december 2008. Virkningen af disse forøgelser på det konsoliderede regnskab var ikke materiel.

Kontrollerede enheder

Beslutningen om at medtage en enhed i anvendelsesområdet for konsolideringen er baseret på kontrolbegrebet. Kontrollerede enheder er enheder, hvori EU, direkte eller indirekte, har beføjelse til at styre såvel drift som økonomi og dermed få udbytte af enhedernes aktiviteter. Denne beføjelse skal kunne udøves umiddelbart. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige kontrolindikatorer i EU er oprettelse via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning, finansiering over EU's almindelige budget, stemmerettigheder i styrende organer, revision udført af Den Europæiske Revisionsret og decharge meddelt af Parlamentet. Det er klart, at der skal foretages en vurdering på enhedsniveau for at afgøre, om en eller alle ovennævnte kriterier er nok til at udløse kontrol.

Ud fra denne synsvinkel betragtes EU-institutionerne (med undtagelse af Den Europæiske Centralbank) og agenturer (med undtagelse af agenturer fra den tidligere anden søjle og Europol) som værende undergivet Den Europæiske Unions kontrol, og de er derfor også omfattet af konsolideringen. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling) betragtes endvidere også som en kontrolleret enhed.

Alle transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. Urealiserede gevinster og tab på transaktioner mellem enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, hvori EU, direkte eller indirekte, har en betydelig indflydelse, men ingen kontrol over beslutningerne vedrørende økonomi og drift. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis Europa-Kommissionen direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne.

Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af equity-metoden og opføres indledningsvis til anskaffelsesværdien. EU's andel af de tilknyttede organers over- eller underskud opføres i resultatopgørelsen, og deres andel af bevægelserne i reserverne opføres under reserverne. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserve, forringelser og udbytte) giver til sammen den bogførte værdi af det associerede selskab i EU-regnskabet på balancedatoen. Modtagne udlodningsbeløb fra et tilknyttet organ nedbringer investeringens regnskabsmæssige værdi. Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets tilknyttede organer er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke.

Regnskabspraksis for tilknyttede organer kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder. I tilfælde, hvor EU har en andel på 20 % eller mere af en risikokapitalfond, har EU ikke ønske om at øve nogen betydelig indflydelse. Disse fonde behandles derfor som finansielle instrumenter, der kategoriseres som instrumenter, der besiddes med handel for øje (available for sale), hvorfor equity-metoden ikke anvendes.

Joint ventures

Et joint venture er et kontraktligt arrangement, hvori EU og en eller flere (risikovillige) parter er fælles om at drive og kontrollere en økonomisk aktivitet, som er underlagt fælles kontrol. Fælles kontrol er en kontraktligt fastsat deling af den direkte eller indirekte kontrol med en aktivitet, der omfatter mulighed for tjenesteydelser.

Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af equity-metoden og opføres indledningsvis til anskaffelsesværdien. EU's andel af over- eller underskud i de fælles kontrollerede enheder opføres i resultatopgørelsen, og andelen af bevægelserne i reserven opføres i reserven. Den indledende investering plus alle bevægelser (yderligere investeringer, andel af overskud eller underskud og bevægelser i reserve, forringelser og udbytte) giver til sammen den bogførte værdi af det pågældende joint venture i EU-regnskabet på balancedatoen.

Urealiserede fortjenester og tab på transaktioner mellem EU og dets fælles kontrollerede enheder er ikke væsentlige og elimineres derfor ikke. Regnskabspraksis for joint ventures kan adskille sig fra den, som EU har vedtaget for lignende transaktioner og begivenheder under lignende omstændigheder.

Ikke-konsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personale i EU, Den Europæiske Udviklingsfond og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på deres vegne. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de dog ikke omfattet af det konsoliderede regnskab (se bemærkning 11 for yderligere oplysninger om de relevante beløb).

1.4   GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN

1.4.1    Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og rapporteringsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, som er EU's funktionelle valuta og rapporteringsvaluta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende kurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til de valutakurser, som er gældende ved årets udgang, opføres i resultatopgørelsen.

For følgende områder anvendes særlige omregningsmetoder:

—	Ejendomme, installationer og udstyr samt immaterielle anlægsaktiver: værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen, og

—	forfinansieringsbeløb, der udbetales af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, omregnet til den kurs, der er gældende den 10. i måneden efter den måned, hvor forskuddet bevilges.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandske valutaer omregnes til euro på grundlag af de gældende valutakurser pr. 31. december:

Vekselkurs i forhold til euro

Valuta	31.12.2009	31.12.2008
BGN	1,9558	1,9558
CZK	26,4730	26,8750
DKK	7,4418	7,4506
EEK	15,6466	15,6466
GBP	0,8881	0,9525
HUF	270,4200	266,7000
LVL	0,7093	0,7083
LTL	3,4528	3,4528
PLN	4,1045	4,1535
RON	4,2363	4,0225
SEK	10,2520	10,8700
CHF	1,4836	1,4850
JPY	133,1600	126,1400
USD	1,4406	1,3917

Ændringer i dagsværdien af monetære værdipapirer i fremmed valuta, der er klassificeret som besiddet med handel for øje (AFS), og som vedrører omregningsforskelle, opføres i resultatopgørelsen. Omregningsforskellene vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver og forpligtelser, der holdes til dagsværdi gennem resultatet, opføres i resultatopgørelsen. Omregningsforskelle vedrørende ikke-monetære finansielle aktiver, der er klassificeret som besiddet med handel for øje, er indregnet i dagsværdireserven.

1.4.2    Anvendelse af overslag

I henhold til IPSAS og almindeligt accepterede regnskabsprincipper omfatter regnskabet nødvendigvis beløb, der er baseret på overslag og forvaltningens antagelser på baggrund af de mest pålidelige tilgængelige oplysninger. Vigtige overslag omfatter, men er ikke begrænset til, forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, hensættelser, de finansielle risici forbundet med lageropgørelser og tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, eventualaktiver og -forpligtelser og værdiforringelsesgraden af immaterielle aktiver og ejendomme, installationer og udstyr. De endelige resultater kan afvige fra disse skøn. Ændringer i skøn indføres i den periode, hvor man får kendskab til ændringen.

1.5   BALANCE

1.5.1    Immaterielle aktiver

Softwarelicenser opføres til kostpris minus samlede afdrag og afskrivningstab. Aktiverne amortiseres på lineær basis over deres forventede levetid (fire år). Internt fremstillede immaterielle aktiver bogføres på nuværende tidspunkt som udgifter i resultatopgørelsen. Udgifter forbundet med udvikling og vedligeholdelse af software opføres som påløbne udgifter i lighed med videnskabelig forskning og udviklingsomkostninger.

1.5.2    Ejendomme, installationer og udstyr

Alle ejendomme og installationer samt alt udstyr opføres til den historiske anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivning og værdiforringelse. Den historiske anskaffelsesværdi omfatter udgifter, der direkte kan henføres til anskaffelsen af aktivet.

Efterfølgende omkostninger medregnes kun i aktivets regnskabsmæssige værdi eller indregnes som et selvstændigt aktiv, alt efter hvad der er relevant, når det er sandsynligt, at det fremtidige økonomiske udbytte heraf eller mulighed for tjenesteydelser vil tilfalde EU, og dets værdi kan ansættes pålideligt. Reparation og vedligeholdelse opføres på resultatopgørelsen for den regnskabsperiode, hvori udgifterne er påløbet. Da EU ikke låner penge til at finansiere erhvervelse af ejendomme, installationer og udstyr, er der ingen låneomkostninger forbundet med sådanne køb.

Jord og kunstværker afskrives ikke, da de skønnes at have ubegrænset levetid. Aktiver under opførelse afskrives ikke, da disse aktiver endnu ikke kan anvendes. Andre aktiver afskrives efter den lineære metode, så anskaffelsesværdien fordeles på den resterende værdi i henhold til den skønsmæssige levetid, som følger:

Afskrivningssatser

Type af aktiv	Lineære afskrivningssatser
Ejendomme	4 %
Installationer, maskiner og udstyr	10 % til 25 %
Inventar	10 % til 25 %
Inventar og tilbehør	10 % til 33 %
Transportmateriel	25 %
Computerhardware	25 %
Andre materielle aktiver	10 % til 33 %

Gevinst og tab på afhændelser fastlægges ved at sammenligne provenuet minus salgsomkostninger med den regnskabsmæssige værdi. Disse er inkluderet i resultatopgørelsen.

Leasing

Leasing af materielle aktiver, hvor EU bærer alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som finansiel leasing. Finansiel leasing kapitaliseres pr. datoen for indgåelse af leasingaftalen til den laveste værdi af dagsværdien for det leasede aktiv og nutidsværdien for minimumsbetalingerne på leasingaftalen. Hver leasingbetaling fordeles mellem restgælden og de finansielle afgifter, så der fremkommer en konstant sats på den udestående finanssaldo. Lejeforpligtelserne fratrukket finansielle afgifter medregnes i anden gæld (langfristet og kortfristet). Renteelementet i de finansielle afgifter bogføres i resultatopgørelsen over leasingperioden, så der for hver periode fremkommer en konstant periodisk rentesats for den resterende gældssaldo. Aktiver, der er erhvervet i henhold til finansiel leasing, afskrives over den korteste periode af aktivets levetid og leasingperioden.

Lejeaftaler, hvor udlejeren bærer en væsentlig del af risici og fordele ved ejendomsretten, klassificeres som operationel leasing. Betalingerne for operationel leasing opføres på resultatopgørelsen på lineær basis over leasingperioden.

1.5.3    Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver

Aktiver med ubestemt brugstid amortiseres ikke, men vurderes årligt med hensyn til nedskrivning på grund af værdiforringelse. Nedskrivning af aktiver tages op til overvejelse, hver gang en begivenhed eller en ændring i omstændighederne antyder, at den regnskabsmæssige værdi måske ikke er erholdelige. Tab som følge af værdiforringelse opføres til differencen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb. Det erholdelige beløb er det højeste beløb af et aktivs dagsværdi minus salgsomkostninger og dets brugsværdi.

De immaterielle anlægsaktivers samt ejendommes, installationers og udstyrs restværdi og levetid vurderes og korrigeres om nødvendigt mindst én gang om året. Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til det erholdelige beløb, såfremt den regnskabsmæssige værdi er større end de anslåede erholdelige beløb. Hvis de årsager til værdiforringelser, der var konstateret i de foregående år, ikke længere er relevante, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab tilsvarende.

1.5.4    Investeringer

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint venture

Investeringer i tilknyttede organer og andele i joint ventures regnskabsføres efter equity-metoden. Equity-omkostningerne justeres med henblik på at afspejle stigningen eller faldet i nettoaktiverne for de tilknyttede organer og joint ventures, der kan henføres til EU efter den første bogføring, hvis der er tegn på værdiforringelse, og nedskrives om nødvendigt til det lavere erholdelige beløb. Det erholdelige beløb vurderes som beskrevet i 1.5.3. Hvis årsagen til værdiforringelsen ikke længere er relevant på et senere tidspunkt, tilbageføres værdiforringelsestab til den regnskabsmæssige værdi, der ville være blevet bogført, hvis værdiforringelsestabet ikke var blevet bogført.

Investeringer i risikokapitalfonde

Klassifikation og måling

Investeringer i risikokapitalfonde klassificeres som aktiver, der besiddes med handel for øje (se 1.5.5), og regnskabsføres derfor til dagsværdi, mens gevinster og tab fra ændringer i dagsværdien (herunder omregningsforskelle) opføres i dagsværdireserven.

Dagsværdi

Eftersom investeringer i risikokapitalfonde ikke har en noteret markedsværdi på et aktivt marked, værdiansættes de på en linje for linje-basis til den laveste værdi af anskaffelsesværdien og den af fondens forvalter tilskrevne nettoværdi på balancedagen, hvorved eventuelle urealiserede gevinster i den underliggende portefølje udelukkes. Investeringer i risikokapitalfonde, der er i en tidlig fase, værdiansættes efter de samme principper med undtagelse af urealiserede tab, der alene skyldes administrative udgifter, idet tabene ikke medregnes.

Urealiserede gevinster, som skyldes dagsværdimålingen, medregnes gennem reserverne, og urealiserede tab vurderes med hensyn til værdiforringelse for at afgøre, om de bør indregnes som værdiforringelsestab i resultatopgørelsen eller som ændringer i dagsværdireserven. Dagsværdien for de samlede nettoværdier bestemmes enten ved at anvende EU's procentvise ejerandel i fondene på nettoværdien, som denne fremgår af den seneste beretning, eller, så vidt den forefindes, ud fra den præcise aktieværdi pr. samme dato oplyst af fondens forvalter.

1.5.5    Finansielle aktiver

Klassifikation

EU rubricerer sine investeringer i følgende kategorier: finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, lån og tilgodehavender, hold til udløb-investeringer samt finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS-aktiver). Klassifikationen af de finansielle instrumenter bestemmes ved den første bogføring og revurderes pr. hver balancedag.

i)   Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet

Et finansielt instrument klassificeres i denne kategori, hvis det hovedsagligt er erhvervet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis EU betegner det således. Afledte finansielle aktiver hører også under denne kategori. Aktiver i denne kategori klassificeres som omsætningsaktiver, hvis det kan forventes, at de realiseres inden 12 måneder fra balancedagen.

ii)   Lån og tilgodehavender

Lån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger, der ikke er noteret på et aktivt marked. De fremkommer, når EU tilvejebringer penge, varer eller tjenesteydelser direkte til debitor uden at have til hensigt at handle tilgodehavendet. De er inkluderet i de langfristede aktiver, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen.

iii)   Hold til udløb-investeringer (HTM)

Hold til udløb-investeringer er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller bestemmelige betalinger og fast løbetid, som EU agter og formår at beholde til udløb. I dette regnskabsår har EU ikke haft investeringer, der hører til denne kategori.

iv)   Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje (AFS)

Finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje, er ikke-afledte aktiver, der enten hører under denne kategori eller ikke er rubriceret i nogen anden kategori. De klassificeres enten som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver afhængigt af, hvornår EU har til hensigt at afsætte dem. Investeringer i ikke-konsoliderede enheder og andre egenkapitalinvesteringer (f.eks. risikokapitaltransaktioner), der ikke bogføres ved hjælp af equity-metoden, klassificeres også som AFS-aktiver.

Første indregning og måling

Køb og salg af finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet, hold til udløb-aktiver samt aktiver, der besiddes med handel for øje, indregnes på handelsdatoen, som er den dato, hvor EU forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Udlån bogføres, når lånerne får et kontant beløb. Finansielle instrumenter indregnes først til dagsværdi plus transaktionsomkostninger for alle de finansielle aktiver, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet. Finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi gennem resultatet, opføres til dagsværdi, og transaktionsomkostningerne bogføres under udgifter i resultatopgørelsen.

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag). Når et langfristet lån, der er rentefrit eller forrentes under markedsvilkår, bevilges, kan dets dagsværdi dog vurderes til nutidsværdien af alle fremtidige kontantbetalinger skønnet ved hjælp af gældende markedsrentesats for lignende instrumenter med en lignende kreditvurdering.

I tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser, »back-to-back«-transaktioner, er forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløb ikke væsentlige, og »alternativ omkostning« er ikke relevant, da EU ikke kan investere i kapitalmarkederne. Disse lån måles derfor til deres nominelle beløb. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter slettes fra regnskabet, når rettighederne til at modtage pengestrømme fra investeringerne er ophørt eller overført, og EU har overdraget alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten.

Efterfølgende målinger

Finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet regnskabsføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinst og tab som følge af ændringer i dagsværdien af de finansielle instrumenter, der er klassificeret til dagsværdi gennem resultatet, medregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

Lån og tilgodehavender og HTM-investeringer regnskabsføres til den amortiserede anskaffelsesværdi ved anvendelse af den effektive rentemetode. I tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser anvendes den samme effektive rente på både långivning og låntagning, da disse lån har de samme egenskaber som »back-to-back«-transaktioner, og forskellene mellem låntagnings- og långivningsvilkårene og beløb er ikke væsentlige. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

AFS-aktiver og finansielle aktiver regnskabsføres efterfølgende til dagsværdi. Gevinst og tab som følge af ændringer i dagsværdien af AFS-aktiver medregnes i dagsværdireserven. Når aktiver, der er klassificeret som AFS-aktiver, sælges eller nedskrives, skal de akkumulerede dagsværdijusteringer, der før blev opført i dagsværdireserven, bogføres i resultatopgørelsen. Renter af finansielle AFS-aktiver, der udregnes efter den effektive rentemetode, opføres i resultatopgørelsen. Udbytte af AFS-aktier bogføres fra det tidspunkt, hvor EU har ret til at modtage betaling.

Dagsværdien af noterede investeringer på et aktivt marked baseres på budprisen. Hvis markedet for et finansielt aktiv ikke er aktivt (og i tilfælde af unoterede værdipapirer), ansætter EU dagsværdien ved hjælp af værdiansættelsesteknikker, f.eks. nylige armslængdetransaktioner, henvisninger til andre i hovedtræk identiske instrumenter, tilbagediskonteret pengestrømsanalyse, modeller for prisfastsættelse af optioner og andre værdiansættelsesteknikker, som i almindelighed benyttes af markedsdeltagerne.

Når dagsværdien af investeringer i aktier, som ikke er noteret på et aktivt marked, ikke kan måles pålideligt, værdiansættes disse investeringer til anskaffelsesværdien minus værdiforringelse.

Værdiforringelse af finansielle aktiver

EU vurderer på hver balancedag, hvorvidt der er objektive beviser for, at værdien af et finansielt aktiv er blevet forringet. Et finansielt aktivt bliver udelukkende værdiforringet, og der opstår udelukkende tab ved værdiforringelse, hvis der er objektive beviser for en værdiforringelse som følge af en eller flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet, og denne eller disse tabsgivende begivenheder har indflydelse på de skønnede fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv, som kan værdiansættes pålideligt.

i)   Aktiver regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi

Hvis der er objektive beviser for, at der er opstået et værdiforringelsestab på lån og tilgodehavender eller HTM-investeringer, som bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi, måles den beløbsmæssige størrelse af tabet som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme (med fradrag af fremtidige kredittab, som endnu ikke er opstået) diskonteret til det finansielle aktivs oprindelige effektive rentesats. Aktivets regnskabsmæssige værdi reduceres, og tabet opføres i resultatopgørelsen. Hvis et lån eller en HTM-investering er variabelt forrentet, er diskonteringssatsen til måling af eventuelle værdiforringelsestab den gældende effektive rentesats, der er fastsat i kontrakten. Beregningen af nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme fra et finansielt aktiv, som er stillet i pant, afspejler de pengestrømme, som kan hidrøre fra overtagelse af pantet med fradrag af omkostninger forbundet med erhvervelse og salg af pantet, uanset om en sådan overtagelse af pantet er sandsynlig. Hvis den beløbsmæssige størrelse af værdiforringelsestabet i et efterfølgende regnskabsår formindskes, og denne nedsættelse objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsen blev bogført, tilbageføres det tidligere bogførte værdiforringelsestab gennem resultatopgørelsen.

ii)   Aktiver regnskabsført til dagsværdi

For egenkapitalinvesteringer, der klassificeres som AFS-aktiver, tages der ved vurderingen af, om aktierne er værdiforringet, hensyn til, hvorvidt der er tale om et væsentligt eller permanent (længerevarende) fald i aktiens dagsværdi til under anskaffelsesværdien. Hvis der findes belæg herfor for finansielle AFS-aktiver, bliver det akkumulerede tab, der måles som forskellen mellem anskaffelsesværdien og den aktuelle dagsværdi med fradrag af eventuelle værdiforringelsestab, som tidligere er opført i resultatopgørelsen, fjernet fra reserverne og bogført i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestab på aktier, der er opført i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke gennem resultatopgørelsen. Hvis dagsværdien af et AFS-gældsinstrument stiger i et efterfølgende regnskabsår, og stigningen objektivt kan henføres til en begivenhed, som er indtruffet, efter at værdiforringelsestabet er bogført, tilbageføres afskrivningstabet gennem resultatopgørelsen.

1.5.6    Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger opføres til det mindste beløb af kostprisen og den reducerede salgsværdi. Kostprisen bestemmes efter først ind, først ud-metoden (FIFU). Kostprisen på færdigvarer og varer under fremstilling omfatter råmaterialer, direkte løn, andre direkte omkostninger og tilknyttede produktionsomkostninger (baseret på normal driftskapacitet). Den reducerede salgsværdi er den skønnede salgspris i et normalt forretningsforløb med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og salgsomkostninger. Når lagerbeholdninger gratis eller for et symbolsk beløb opbevares til distribution, måles de til det laveste beløb af kostprisen og de aktuelle genanskaffelsesomkostninger. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger er de omkostninger, som EU skulle afholde, hvis de erhvervede aktivet på tidspunktet for regnskabsaflæggelse.

1.5.7    Forfinansieringsbeløb

Forfinansiering tjener til at sikre modtageren et kasseforskud, dvs. et kontant beløb, der kan opdeles i et antal betalinger over en periode, som er fastsat i den særlige forfinansieringsaftale. Kontantbeløbet eller forskuddet tilbagebetales eller bruges til det formål, som det blev ydet til at dække i den periode, der er defineret i aftalen. Hvis modtageren ikke pådrager sig støtteberettigede udgifter, har han pligt til at returnere forfinansieringsbeløbet til EU. Forfinansieringsbeløbet nedsættes (helt eller delvis) på aktivsiden, når støtteberettigede udgifter bliver godkendt, og ubrugte beløb returneres.

Ved årets udgang værdiansættes åbne forfinansieringsbeløb til de(t) oprindeligt udbetalte beløb minus: returnerede beløb, frigjorte beløb til støtteberettigede udgifter, anslåede støtteberettigede udgifter, der endnu ikke er frigjort dækning til ved årets udgang, samt værdinedsættelser.

Renter af forfinansiering bogføres, når de påløber i henhold til bestemmelserne i den relevante aftale. Ved årets udgang foretages et skøn over indtægten fra den vedhængende rente på baggrund af de mest pålidelige oplysninger, og indtægten opføres på balancen.

1.5.8    Tilgodehavender

Tilgodehavender regnskabsføres til det oprindelige beløb med fradrag af nedskrivninger for værdiforringelse. En nedskrivning for værdiforringelse af et tilgodehavende foretages, når der er objektive beviser for, at EU ikke vil modtage alle forfaldne beløb i henhold til de oprindelige betingelser for tilgodehavendet. Størrelsen af nedskrivningen er forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og det erholdelige beløb, der er nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme diskonteret til markedets rentesats for tilsvarende låntagere. Nedskrivningsbeløbet bogføres i resultatopgørelsen. Der bogføres også en almindelig nedskrivning for udestående indtægtsordrer, som endnu ikke specifikt er blevet nedskrevet. Se bemærkning 1.5.14 nedenfor for oplysninger om behandlingen af periodiserede indtægter, der bogføres pr. ultimo året.

1.5.9    Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler

Likvide midler er finansielle instrumenter og defineres som omsætningsaktiver. De omfatter kontantbeholdning, anfordringsindskud og andre kortfristede letomsættelige investeringer med oprindelige løbetider på tre måneder eller mindre samt bankovertræk.

1.5.10    Ydelser til medarbejdere

Pensionsforpligtelser

EU forvalter ydelsesbaserede pensionsordninger. Medarbejderne betaler en tredjedel af de forventede omkostninger til disse ydelser ud af deres løn, men forpligtelsen er ikke finansieret. Den forpligtelse, der opføres i balancen i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger, er nutidsværdien af den ydelsesbaserede forpligtelse på balancedagen. Den fastsatte ydelsesbaserede forpligtelse bliver beregnet af aktuarer ved hjælp af den metode, der kaldes projected unit credit-metoden. Nutidsværdien af en ydelsesbaseret forpligtelse fastsættes ved at diskontere de skønnede fremtidige udgående pengestrømme ved hjælp af rentesatserne for statsobligationer, der er udstedt i den valuta, som pensionerne vil blive udbetalt i til modtagerne, og med løbetider, der er nogenlunde de samme som for pensionsforpligtelserne.

Aktuarmæssige gevinster og tab fra erfaringsbaserede justeringer og fra ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger opføres umiddelbart i resultatopgørelsen. Omkostninger vedrørende tidligere tjenesteår indregnes umiddelbart i resultatopgørelsen, medmindre ændringerne i pensionsordningen afhænger af, om de ansatte forbliver i tjeneste i en bestemt periode (vestingperioden). I dette tilfælde afskrives omkostningerne vedrørende tidligere tjenesteår på lineær basis over vestingperioden.

Ydelser ved sygdom efter pensionering

EU godtgør medarbejdernes lægeudgifter. Der er oprettet en særskilt fond, den fælles sygeforsikringsordning, som varetager den daglige administration. Både nuværende medarbejdere, pensionister, enker og enkemænd og deres ydelsesberettigede pårørende nyder godt af systemet. De ydelser, som udbetales til andre end nuværende medarbejdere (pensionister, forældreløse mv.), opføres som »Ydelser efter medarbejdernes fratræden«. I betragtning af disse ydelsers art er det nødvendigt at foretage en aktuarberegning. Det passiv, som opføres i balancen, fastlægges på samme grundlag som passivet for pensionsforpligtelser (se ovenfor).

1.5.11    Hensættelser

Hensættelser posteres, når EU som følge af tidligere begivenheder har en aktuel juridisk forpligtelse eller en implicit forpligtelse over for tredjemand, og når det er overvejende sandsynligt, at udgående ressourcestrømme bliver nødvendige for at opfylde denne forpligtelse, og når beløbet herfor kan skønnes pålideligt. Hensættelser opføres ikke under fremtidige driftstab. Størrelsen af hensættelsen er det bedst mulige skøn over de forventede udgifter, der er nødvendige for at afregne den aktuelle forpligtelse på tidspunktet for regnskabsaflæggelse. Når hensættelserne omfatter et stort antal poster, værdiansættes forpligtelsen ved at vægte alle mulige udfald og disses sandsynlighed (expected value-metoden).

1.5.12    Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser klassificeres som finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet eller finansielle forpligtelser regnskabsført til den amortiserede anskaffelsesværdi (lånoptagelser). Lånoptagelser omfatter lån hos kreditinstitutioner og gældsbeviser. De opføres først til dagsværdi, der er deres emissionsprovenu (dagsværdien af modtagne vederlag) fratrukket påløbne transaktionsomkostninger, efterfølgende regnskabsført til amortiseret anskaffelsesværdi ved hjælp af den effektive rentemetode. Forskelle mellem provenuet med fradrag af påløbne transaktionsomkostninger og indløsningsværdien opføres i resultatopgørelsen i lånoptagelsesperioden ved hjælp af den effektive rentemetode.

De klassificeres som langfristede forpligtelser, undtagen hvis de udløber inden for 12 måneder fra balancedagen. Ud fra en væsentlighedsbetragtning må den effektive rentemetode ikke anvendes særskilt på långivning og låntagning i tilfælde af lån ydet gennem lånoptagelser. EU's transaktionsomkostninger, som videreføres til modtageren af lånet, indregnes direkte i resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser kategoriseret til dagsværdi gennem resultatet omfatter afledte instrumenter, når deres dagsværdi er negativ. Regnskabsmæssigt behandles de på samme måde som finansielle aktiver til dagsværdi gennem resultatet (se bemærkning 1.5.5).

1.5.13    Gæld

En betydelig del af EU's gæld er ikke forbundet med køb af varer eller tjenesteydelser. I stedet vedrører den ubetalte udgiftsgodtgørelseskrav fra modtagere af støtte eller anden finansiering fra EU. De opføres som gæld på det krævede beløb, når godtgørelseskravet er modtaget, verificeret og godkendt som støtteberettiget af de relevante finansieringsmedarbejdere. På dette tidspunkt værdiansættes de til det godkendte og støtteberettigede beløb.

Gæld, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, bogføres ved modtagelse af regningen på det oprindelige beløb, og de tilsvarende udgifter opføres i regnskaberne, når varerne eller ydelserne er leveret til og accepteret af EU.

1.5.14    Periodeafgrænsningsposter

I henhold til EU's regnskabsregler opføres transaktioner og begivenheder i regnskaberne i den periode, de vedrører. Ved udgangen af regnskabsperioden opføres påløbne udgifter på grundlag af det skønnede beløb for forpligtelsen til overførsel for perioden. Beregningen af de påløbne udgifter sker i overensstemmelse med detaljerede operationelle og praktiske retningslinjer fra Kommissionen, der skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Indtægter regnskabsføres også i den periode, de vedrører. Hvis der ikke er sendt en regning, og EU har leveret tjenesteydelsen eller varerne, eller hvis der findes en kontraktlig aftale (dvs. med henvisning til en traktat), skal en modtagen indtægt opføres i regnskabet pr. ultimo året.

Hvis der desuden er udstedt en regning, men ydelserne eller varerne endnu ikke er leveret, vil indtægten pr. ultimo året blive udskudt og opført i den efterfølgende regnskabsperiode.

1.6   RESULTATOPGØRELSE

1.6.1    Indtægter

Ikke-kommercielle indtægter

Disse udgør langt størstedelen af EU's indtægter og omfatter hovedsaglig direkte og indirekte afgifter samt egne indtægter. Ud over afgifter kan EU også modtage betalinger fra andre parter, f.eks. told, bøder og donationer.

BNI-baserede indtægter og momsindtægter

Indtægter bogføres i den periode, hvor EU indkræver bidrag fra medlemsstaterne. De måles til deres »indkaldte beløb«. Da momsindtægter og BNI-baserede indtægter bygger på skøn over oplysningerne for det pågældende regnskabsår, kan de ændres i henhold til indtrufne forandringer, indtil de endelige oplysninger kommer fra medlemsstaterne. Et ændret skøn bogføres, når nettooverskuddet eller -underskuddet for den periode, hvor ændringerne indtraf, skal bestemmes.

Traditionelle egne indtægter

Tilgodehavender og tilknyttede indtægter bogføres, når de relevante månedlige A-regnskaber (herunder told og skyldige beløb, som er garanteret og ikke anfægtes) indbetales af medlemsstaterne. På tidspunktet for regnskabsaflæggelse foretages et skøn over de af medlemsstaternes indtægter, der endnu ikke er betalt til EU, og de opføres som tjente, men endnu ikke modtagne indtægter. De kvartalsmæssige B-regnskaber (herunder told, der hverken er indbetalt eller garanteret, såvel som garanterede beløb, som anfægtes af debitor), der indsendes af medlemsstaterne, posteres under indtægter efter fradrag af de opkrævningsomkostninger, som medlemsstaterne har ret til at fratrække (25 %). Derudover bogføres en værdinedskrivning i resultatopgørelsen på det beløb, der mangler at blive inddrevet.

Bøder

Indtægter fra bøder opføres, når EU har truffet beslutning om at give en bøde, og det officielt er meddelt debitor. Hvis der er tvivl om foretagendets solvens, bogføres der en værdinedskrivning af fordringen. Efter at der er truffet beslutning om en bøde, har debitor to måneder fra meddelelsen til enten:

—	at acceptere beslutningen og derfor betale bøden inden for den fastsatte frist, hvorved EU har inkasseret beløbet endeligt

—	eller ikke at acceptere beslutningen og klage i henhold til EU-lovgivningen.

Uanset dette skal bødens hovedstol indbetales inden for den fastsatte frist på tre måneder, idet klagen ikke har opsættende virkning (EU-traktatens artikel 278). Debitor kan under visse omstændigheder og med Kommissionens regnskabsførers samtykke i stedet stille en bankgaranti.

Hvis virksomheden påklager beslutningen og allerede foreløbigt har betalt bøden, posteres beløbet som en eventualforpligtelse. Da en klage over EU's beslutning ikke har opsættende virkning, anvendes det modtagne beløb til at frigøre tilgodehavendet. Hvis der er modtaget en garanti i stedet for betaling, udgør bøden fortsat en fordring. Hvis det forekommer sandsynligt, at Den Europæiske Unions Ret ikke træffer afgørelse til fordel for EU, opføres en hensættelse til dækning af denne risiko. Hvis der i stedet er blevet givet en garanti, nedskrives det udestående tilgodehavende som foreskrevet. De akkumulerede renter, som EU modtager på de bankkonti, hvor det modtagne beløb er deponeret, opføres som indtægt, og eventualforpligtelserne øges tilsvarende.

Kommercielle indtægter

Indtægter fra salg af varer opføres, når alle væsentlige risici og fordele ved ejendomsretten til varerne er overgået til køber. Indtægter fra transaktioner i forbindelse med tjenesteydelser bogføres på tidspunktet for regnskabsaflæggelse efter, hvor stor en del af transaktionen der er fuldført.

Renteindtægter og -udgifter

Renteindtægter og -udgifter opføres i resultatopgørelsen ved hjælp af den effektive rentemetode. Det er en metode til at beregne den amortiserede anskaffelsesværdi på et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse og til allokering af renteindtægter eller renteudgifter i den relevante periode. Når den effektive rente beregnes, skønner EU pengestrømmen og tager hensyn til alle det finansielle instruments kontraktlige betingelser (f.eks. optioner på førtidig indfrielse), men tager ikke hensyn til fremtidige kredittab. I beregningen medtages alle gebyrer og rentetillæg kontrahenterne imellem, som udgør en integrerende del af den effektive rente, transaktionsomkostninger samt alle andre tillæg og fradrag.

Så snart et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er blevet nedskrevet som følge af et værdiforringelsestab, bogføres renteindtægterne, ved at rentesatsen, som anvendes til at diskontere fremtidige pengestrømme med, bruges til måling af værdiforringelsestabet.

Udbytte

Udbetalt udbytte bogføres, når retten til at modtage betaling er indtrådt.

1.6.2    Udgifter

Kommercielle udgifter, der hidrører fra køb af varer og tjenesteydelser, opføres, når ydelserne er leveret til og accepteret af EU. De værdiansættes til den oprindelige fakturapris. Ikke-kommercielle udgifter er et særtræk ved EU og udgør størsteparten af udgifterne. De vedrører overførsler til modtagere og kan opdeles i tre typer: fordringer, overførsler i henhold til aftaler samt støtte, bidrag og donationer.

Overførslerne posteres som udgifter i den periode, hvor den udløsende begivenhed fandt sted, for så vidt overførslen er tilladt ved forordning (finansforordningen, tjenestemandsvedtægten eller andre forordninger), eller der er indgået en kontrakt om tilladelse til overførslen, såfremt modtageren opfylder berettigelseskriterierne, og hvis beløbets størrelse med rimelighed kan anslås.

Når en betalingsanmodning eller et godtgørelseskrav modtages og opfylder kriterierne for postering, opføres det som en udgift på det støtteberettigede beløb. Ved regnskabsårets udgang skønnes og bogføres støtteberettigede udgifter, der allerede er skyldige, men som endnu ikke er anmeldt, som skyldige udgifter i regnskabet.

1.7   EVENTUALAKTIVER OG -FORPLIGTELSER

1.7.1    Eventualaktiver

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej. Et eventualaktiv bliver synligt, når det er sandsynligt, at der indløber økonomiske gevinster eller opstår mulighed for tjenesteydelser.

1.7.2    Eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse er en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, og hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke fuldstændigt kontrolleres af EU, indtræffer eller ej, eller en nutidig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men endnu ikke er blevet bogført, fordi det ikke er sandsynligt, at en udgående strøm af ressourcer med økonomiske gevinster eller muligheder for tjenesteydelser vil være nødvendig for at opfylde forpligtelsen, eller i de meget sjældne tilfælde, hvor beløbet for forpligtelsen ikke kan måles tilstrækkeligt pålideligt.

2.   BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN

LANGFRISTEDE AKTIVER

2.1   IMMATERIELLE AKTIVER

(mio. EUR)
	Beløb
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2008	134
Tilføjelser	39
Afhændelser	(3)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre ændringer	1
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2009	171
Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2008	78
Afdragsbyrde for regnskabsåret	22
Afhændelser	(1)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0
Andre ændringer	0
Akkumulerede afdrag pr. 31. december 2009	99
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31. DECEMBER 2009	72
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. december 2008	56

Beløbene vedrører hovedsagelig computersoftware.

2.2   EJENDOMME, INSTALLATIONER OG UDSTYR

I nogle lande kan der ikke skelnes mellem jordens værdi og bygningens værdi, da begge blev købt som et hele. Værdien af jord, der ikke afskrives, vil ikke blive vurderet særskilt, medmindre det er nødvendigt, dvs. for efterfølgende udgifter såsom opførelse af nye bygninger eller delvist salg.

Aktiver vedrørende EGNOS (European Geostationary Navigation Overlay Service) er medtaget under installationer og udstyr pr. 31. december 2009 efter deres overdragelse til Kommissionen i løbet af 2009. Disse aktiver har en bogført nettoværdi pr. denne dato på 11 mio. EUR (bruttoværdi på 40 mio. EUR minus afskrivning på 29 mio. EUR).

EJENDOMME, INSTALLATIONER OG UDSTYR

(mio. EUR)
	Grunde og bygninger	Installationer og udstyr	Inventar og køretøjer	Computer- hardware	Andre materielle aktiver	Finansiel leasing	Anlægs-aktiver under opførelse	I alt
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2008	3 902	368	205	466	151	2 621	122	7 835
Tilføjelser	39	89	20	57	17	29	141	392
Afhændelser	(1)	(15)	(20)	(56)	(6)	0	0	(98)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	31	(2)	0	0	3	0	(32)	0
Andre ændringer	1	20	10	8	17	5	0	61
Regnskabsmæssig bruttoværdi pr. 31. december 2009	3 972	460	215	475	182	2 655	231	8 190
Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2008	1 616	300	149	349	92	448		2 954
Afskrivningsbyrde for regnskabsåret	127	66	16	60	17	163		449
Tilbageførte afskrivninger	0	0	0	(2)	0	0		(2)
Afhændelser	(1)	(13)	(14)	(52)	(5)	0		(85)
Overførsler mellem kategorier af aktiver	0	(1)	0	0	1	0		0
Andre ændringer	0	3	4	4	3	1		15
Akkumuleret afskrivning pr. 31. december 2009	1 742	355	155	359	108	612		3 331
REGNSKABSMÆSSIG NETTOVÆRDI PR. 31. DECEMBER 2009	2 230	105	60	116	74	2 043	231	4 859
Regnskabsmæssig nettoværdi pr. 31. december 2008	2 286	68	56	117	59	2 173	122	4 881

De endnu ikke betalte afgifter i forbindelse med finansiel leasing og lignende anføres under langfristede og kortfristede forpligtelser på balancens passivside (se også bemærkning 2.15 og 2.18.1). En analyse heraf giver følgende resultat:

FINANSIEL LEASING

(mio. EUR)
Beskrivelse	Akkumulerede udgifter (A)	Beløb, der skal betales i fremtiden				Samlet værdi	Efterfølgende udgifter på aktiver	Værdi af aktiver	Afskrivning	Regnskabsmæssig nettoværdi
		< 1 år	> 1 år	> 5 år	Passiver i alt (B)	A + B	(C)	A + B + C	(E)	= A + B + C + E
Grunde og bygninger	785	51	257	1 465	1 773	2 558	61	2 619	(598)	2 021
Andre materielle aktiver	14	8	13	1	22	36	0	36	(14)	22
I alt pr. 31.12.2009	799	59	270	1 466	1 795	2 594	61	2 655	(612)	2 043
I alt pr. 31.12.2008	738	52	250	1 520	1 822	2 560	61	2 621	(448)	2 173

2.3   LANGSIGTEDE INVESTERINGER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2009	31.12.2008
Investering i tilknyttede organer	2.3.1	382	278
Andele i joint ventures	2.3.2	196	145
Garantifond	2.3.3	1 240	1 091
AFS-aktiver	2.3.4	561	564
Investeringer i alt		2 379	2 078

Denne post omfatter investeringer, der skal sikre varige forbindelser, og som skal støtte EU's aktiviteter. Heri indgår også Garantifondens nettoaktiver.

2.3.1    Investering i tilknyttede organer

(mio. EUR)
	EIF	ARTEMIS	Clean Sky	I alt
Beløb pr. 31. december 2008	278	0	0	278
Anskaffelser	26	10	75	111
Andel af nettooverskud/(underskud)	(2)	(3)	(1)	(6)
Andre kapitalbevægelser (udbytte)	(1)	0	0	(1)
Beløb pr. 31. december 2009	301	7	74	382

Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af equity-metoden (se bemærkning 1.3 for yderligere oplysninger). Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på andelen af dets investeringer i tilknyttede organer:

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Aktiver	420	295
Passiver	(38)	(17)
Indtægter	17	23
Overskud/(underskud)	(6)	10

Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

Den Europæiske Investeringsfond (EIF) er EU's finansieringsinstitution og er specialiseret i risikokapital og garantier til små og mellemstore virksomheder. Pr. 31. december 2009 har Kommissionen tegnet aktier for et samlet beløb på 861 mio. EUR (ud af 2 940 mio. EUR) af EIF's aktiekapital svarende til 29,29 % af EIF's kapital. Kommissionen har indbetalt 20 %, idet balancen, der svarer til 689 mio. EUR, ikke var krævet indbetalt (se også bemærkning 5.13.2). I henhold til en aftale mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som blev undertegnet i 2005, har Kommissionen ret til at sælge sine aktier til EIB til hver en tid til den pris, der svarer til EIF-vurderingen, divideret med det samlede antal udstedte aktier. Værdien af putoptionen er tæt på nul, da den formel, der anvendes til at fastsætte andelenes salgspris, svarer til den, der anvendes til at fastsætte EIF's nettokapital. Andelen af EU's andel i EIF anslås til 29,29 % af EIF's nettoaktiver, som pr. 31. december 2009 udgjorde 301 mio. EUR (2008: 278 mio. EUR), hvoraf 2 mio. EUR vedrører et tab for 2009. Et udbytte på 4 mio. EUR fra regnskabsåret 2008 blev modtaget i 2009.

Fælles teknologiinitiativer

Offentligt-private partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer, som er gennemført via fællesforetagender, jf. traktatens artikel 171, er blevet oprettet med henblik på at gennemføre målsætningerne i Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse. Fælles teknologiinitiativer er offentligt-private partnerskaber, der er oprettet på europæisk plan med henblik på at fokusere på strategiske områder, hvor forskning og innovation er afgørende for den europæiske konkurrenceevne. Som et nyt element af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration støtter fælles teknologiinitiativer store multinationale forskningsaktiviteter. De bringer private og offentlige partnere sammen med det formål at fastlægge fælles målsætninger, der har bred samfundsmæssig relevans, og at samle finansiering og viden med henblik på at opfylde disse målsætninger. Fælles teknologiinitiativer er et nyt koncept for samarbejdet hen imod de fælles mål, som EU's ledere har fastlagt i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. I løbet af 2009 begyndte de tre første fælles teknologiinitiativer deres arbejde, fællesforetagendet Artemis og fællesforetagendet Clean Sky, som er beskrevet nedenfor, samt fællesforetagendet IMI, der er et joint venture og beskrevet under bemærkning 2.3.2. Selv om Artemis og Clean Sky juridisk betegnes som fællesejede virksomheder, betragtes de regnskabsmæssigt som tilknyttede organer, fordi Kommissionen har en betydelig indflydelse på disse enheder.

Fællesforetagendet Artemis

Denne enhed blev oprettet med henblik på at gennemføre et fælles teknologiinitiativ sammen med den private sektor om integrerede systemer. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2009 en ejerandel på 100 % eller 7 mio. EUR. EU's maksimale vejledende bidrag udgør 420 mio. EUR.

Fællesforetagendet Clean Sky

Formålet med denne enhed er at fremskynde udvikling, validering og demonstration i EU af rene lufttransportteknologier og navnlig at skabe et radikalt innovativt lufttransportsystem med det mål at nedbringe lufttransportens miljøpåvirkninger. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2009 en ejerandel på 99,41 % eller 74 mio. EUR. EU's maksimale vejledende bidrag til dette projekt udgør 800 mio. EUR.

2.3.2    Kapitalandele i joint ventures

(mio. EUR)
	GJU	SESAR	ITER	IMI	I alt
Beløb pr. 31.12.2008	0	103	42	0	145
Anskaffelser	0	28	39	81	148
Andel af nettooverskud/(underskud)	0	(51)	(46)	0	(97)
Beløb pr. 31.12.2009	0	80	35	81	196

Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af equity-metoden (se bemærkning 1.3 for yderligere oplysninger). Følgende regnskabsmæssige værdier kan tilskrives EU baseret på andelen af dets investeringer i joint ventures:

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Langfristede aktiver	48	0
Omsætningsaktiver	192	154
Langfristet gæld	0	0
Kortfristet gæld	(44)	(9)
Indtægter	72	37
Udgifter	(169)	(93)

Fællesforetagendet Galileo (GJU) under afvikling

Afviklingen af fællesforetagendet Galileo blev igangsat i slutningen af 2006, og denne proces er stadig i gang. Nettoaktiverne for GJU under afvikling beløb sig ved årets udgang til 0 EUR. Da enheden ikke var aktiv og stadig under afvikling i 2009, var der ingen indtægter eller udgifter i den. Værdien af investeringen pr. 31. december 2009 (og 31. december 2008) var 0 EUR, nemlig investeringen på 585 mio. EUR minus den samlede andel af tabene, dvs. 585 mio. EUR.

Tilsynsmyndigheden for Det Europæiske GNSS, et EU-agentur, der blev oprettet i 2004 og indgår i det konsoliderede regnskab, overtog pr. 1. januar 2007 officielt ansvaret fra GJU. i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 683/2008 overtog Kommissionen rollen som programadministrator for de europæiske GNSS-programmer efter GSA. Disse aktiviteter og opgaver blev overdraget fra GSA til Kommissionen med virkning fra den 1. januar 2009.

Fællesforetagendet SESAR

Dette fællesforetagende har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem og hurtig gennemførelse af masterplanen for europæisk lufttrafik ved at koordinere og samle alle relevante forsknings- og udviklingsindsatser i EU. Pr. 31. december 2009 tegner Kommissionen sig for 87,4 % eller 80 mio. EUR (2008: 103 mio. EUR) af ejerandelen i SESAR. EU's samlede (vejledende) bidrag til SESAR (fra 2007 til 2016) er på 700 mio. EUR.

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER (ITER-organisationen)

ITER-organisationen involverer EU og Kina, Indien, Rusland, Korea, Japan og USA. ITER-organisationen blev oprettet med henblik på at forvalte ITER-anlæggene, at tilskynde laboratorier, andre institutioner og personale, der deltager i medlemmernes programmer for fusionsenergiforskning og -udvikling, til at udnytte ITER-anlæggene, fremme befolkningens forståelse og accept af fusionsenergi og påtage sig andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde aftalens formål.

EU's bidrag (Euratom) til ITER-organisationen ydes via agenturet »Fusion for Energy« og omfatter også bidrag fra medlemsstaterne og Schweiz. Det samlede bidrag betragtes juridisk som et bidrag fra Euratom til ITER, og medlemsstaterne har ingen ejerandele i ITER. Da EU juridisk ejer andelen i fællesforetagendet ITER International, skal EU anerkende investeringen i sit konsoliderede regnskab.

Pr. 31. december 2009 tegner Euratom sig for 47 % eller 35 mio. EUR (2008: 42 mio. EUR) af ejerandelen i ITER. Euratoms samlede (vejledende) bidrag til ITER (fra 2007 til 2041) er på 7 649 mio. EUR.

Fælles teknologiinitiativ vedrørende innovative lægemidler (IMI)

Fællesforetagendet for IMI, det tredje fælles teknologiinitiativ, der indledte sine aktiviteter i 2009, skal støtte prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler i medlemsstaterne og de associerede lande med henblik på at styrke forskningsinvesteringerne i biofarmakasektoren og fremme de små og mellemstore virksomheders involvering i sine aktiviteter. EU, som repræsenteres af Kommissionen, har pr. 31. december 2009 en ejerandel på 99,1 % eller 81 mio. EUR. EU's maksimale vejledende bidrag udgør 1 mia. EUR indtil den 31. december 2017.

2.3.3    Garantifond

Garantifondens nettoaktiver

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
AFS-aktiver	1 050	887
Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler	191	205
Aktiver i alt	1 241	1 092
Passiver i alt	(1)	(1)
Nettoaktiver	1 240	1 091

Garantifonden for eksterne aktioner dækker lån, der er garanteret af EU på grundlag af Rådets afgørelse, specielt Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lånetransaktioner uden for EU, lån i forbindelse med makrofinansiel bistand og Euratoms finansielle bistand uden for EU. Det er et langsigtet instrument, som dækker misligholdte lån, der er garanteret af EU, og kan derfor betragtes som en langsigtet investering. Dette fremgår af det forhold, at næsten 76 % af AFS-aktiverne har en løbetid på mellem et og 10 år. Fondens midler stammer fra udbetalinger over EU's almindelige budget svarende til 9 % af transaktionsbeløbet, renter af investering af fondens disponible midler og fra inddrivelser hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser i tilfælde, hvor fonden har udbetalt garantien. Eventuelle årlige overskud tilbageføres til en særlig konto i oversigten over indtægter i EU's almindelige budget.

EU skal opføre en garantireserve for lån til tredjelande. Denne reserve er beregnet på at opfylde Garantifondens behov for tilførsler og om nødvendigt imødekomme anmodninger om indfrielse af garantier, der overstiger fondens disponible midler, således at disse kan opføres på budgettet. Denne reserve på 1 472 mio. EUR svarer til målbeløbet på 9 % af udestående lån pr. 31. december 2009. Fondens nettoaktiver pr. 31. december 2009 beløb sig til 1 240 mio. EUR. Differencen mellem nettoaktiverne og reserven svarer til det beløb, der skal betales fra EU-budgettet til fonden, dvs. 232 mio. EUR. Ændringer i dagsværdien af gældsporteføljen af værdipapirer, der er disponible for salg, er medtaget i egenkapitalen med en samlet værdi af 16 mio. EUR i 2009 (2008: 15 mio. EUR).

2.3.4    AFS-aktiver

Dette udgiftsområde omfatter investeringer og andele, der er købt for at hjælpe modtagere med at udvikle deres forretningsaktiviteter.

Langsigtede AFS-aktiver

(mio. EUR)
	EBRD	RCO	ETF-iværksætterfaciliteten	EFSE	Andet	I alt
Beløb pr. 31.12.2008	157	204	133	67	3	564
Anskaffelser	0	11	52	26	19	108
Overdragelser og tilbagetrækninger	0	(26)	(4)	0	0	(30)
Overskud fra opskrivning/(underskud) overførsel til equity	0	(14)	(14)	3	0	(25)
Kurstab	0	(42)	0	0	0	(42)
Værdiforringelsestab	0	(1)	(13)	0	0	(14)
Beløb pr. 31.12.2009	157	132	154	96	22	561

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD)

Kommissionen har tegnet aktier for 3 % af EBRD's samlede kapital på 20 mia. EUR. På balancedagen var det indkaldte beløb på 157 mio. EUR, som er blevet betalt. De udestående betalinger i forbindelse med den del af kapitalen, som ikke er krævet indbetalt, beløber sig til 443 mio. EUR (se også bemærkning 5.13.1). Da EBRD ikke er børsnoteret, og i lyset af de kontraktlige restriktioner, der er indeholdt i EBRD's vedtægter om bl.a. salg af kapitalandele, der er begrænset til anskaffelsesværdien og kun tilladt for eksisterende aktieejere, værdiansættes Kommissionens aktiepost til anskaffelsesværdien fratrukket nedskrivninger.

Risikokapitaltransaktioner (RCO)

Risikokapitaltransaktioner er beløb, der ydes til finansielle formidlere til finansiering af equity-investeringer. De forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIF) og finansieres under den europæiske naboskabspolitik.

Andre investeringer

De vigtigste beløb vedrører programmet for vækst og beskæftigelse, MAP-programmet og CIP-programmet, hvis finansielle forvaltning varetages af EIF, og som støtter oprettelsen og finansieringen af små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen ved at investere i passende specialiserede risikokapitalfonde (154 mio. EUR). Inkluderet er også 96 mio. EUR vedrørende Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa, et investeringsselskab med variabel kapital (SICAV). Hovedformålet med Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa er at fremme udvikling og velstand i Sydøsteuropa gennem en bæredygtig supplerende finansiering i udviklingsøjemed via lokale finansieringsinstitutioner. En ny investering på 19 mio. EUR vedrørende SE4F (Southeast Europe Energy Efficient Fund) er medtaget i 2009.

2.4   LÅN

Dette område omfatter lånebeløb, der forfalder om over et år til betaling til EU:

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2009	31.12.2008
Lån ydet over EU's budget og EKSF	2.4.1	169	179
Lån ydet gennem lånoptagelser	2.4.2	10 595	3 386
Lån i alt		10 764	3 565

2.4.1    Lån ydet over EU's budget og EKSF under afvikling

(mio. EUR)
	Lån på særlige vilkår	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2008	150	29	179
Tilbagebetalinger	(19)	(5)	(24)
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	12	2	14
I alt pr. 31.12.2009	143	26	169

Lån på særlige vilkår

Denne post omfatter lån, der ydes til præferencesats som en del af samarbejdet med ikke-medlemsstater. Alle beløb forfalder mere end 12 måneder efter årets afslutning. Den effektive rente på disse lån varierer mellem 7,39 % og 12,36 %.

Boliglån ydet af EKSF under afvikling

Boliglån er lån, der ydes af EKSF under afvikling over egne midler i overensstemmelse med artikel 54 og 54, stk. 2, i EKSF-traktaten. Disse lån ydes til en fast rente af 1 % og betragtes derfor som lån til præferencesats. Den effektive rente på disse lån varierer mellem 2,806 % og 22,643 %. For disse lån anvendes af praktiske grunde og ud fra en væsentlighedsbetragtning transaktionsprisen som dagsværdi ved påbegyndelse uanset eventuelle præferencerentesatser.

2.4.2    Lån ydet gennem lånoptagelser

(mio. EUR)
	Makrofinansiel bistand (MFA)	Euratomlån	Betalingsbalancelån	EKSF under afvikling	I alt
I alt pr. 31.12.2008	663	494	2 004	338	3 499
Nye lån	25	7	7 200	0	7 232
Tilbagebetalinger	(95)	(11)	0	(88)	(194)
Kursforskelle	0	(1)	0	16	15
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	(6)	(5)	99	(5)	83
I alt pr. 31.12.2009	587	484	9 303	261	10 635
Forfaldent beløb < 1 år	40	0	0	0	40
Forfaldent beløb > 1 år	547	484	9 303	261	10 595

MFA-lån

MFA er et politikforankret finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalance- og/eller budgetbistand til partnerlande, der geografisk er tæt på EU's territorium. Lånene ydes i form af mellem-/langfristede lån eller støttebeløb eller en velegnet kombination af begge og supplerer generelt den finansiering, som ydes i forbindelse med et IMF-støttet tilpasnings- og reformprogram. Kommissionen har ikke modtaget garantier fra tredjepart for disse lån, men de er garanteret af Garantifonden (se bemærkning 2.3.3).

Euratomlån

Euratom er en af EU's retlige enheder og er repræsenteret ved Europa-Kommissionen. Euratomlån til medlemsstater ydes med henblik på finansiering af investeringsprojekter i medlemsstater i forbindelse med industriel produktion af elektricitet i atomkraftværker og til industrielle brændselskredsløbsanlæg. Euratomlån til tredjelande ydes til forbedring af sikkerheds- og effektivitetsniveauet i atomkraftværker og anlæg i det nukleare brændselskredsløb, som er i drift eller under opførelse.

Kommissionen har modtaget garantier på 481 mio. EUR (2008: 486 mio. EUR) fra tredjepartsgaranter for disse lån.

Betalingsbalancelån

Betalingsbalancelån er et politikforankret finansielt instrument, der er blevet reaktiveret for at yde økonomisk støtte til EU's medlemsstater under den aktuelle økonomiske og finansielle krise. Det gør det muligt at yde lån til medlemsstater, der oplever eller står i alvorlig fare for at opleve problemer med deres betalingsbalance eller kapitalbevægelser. Det er kun medlemsstater, der ikke har vedtaget euroen, der kan udnytte denne facilitet. Det maksimale beløb for godkendte lån er 50 mia. EUR, og disse lån garanteres af EU's almindelige budget.

Fra november 2008 til udgangen af 2009 blev der ydet lån på i alt 14,6 mia. EUR. Ungarn fik stillet 6,5 mia. EUR til rådighed, hvoraf 2 mia. EUR (ovenfor) blev udbetalt i 2008 med udløb i december 2011. Yderligere 3,5 mia. EUR blev udbetalt i 2009 (udløbsdatoer: november 2014 og april 2016). Letland fik stillet 3,1 mia. EUR til rådighed, hvoraf 2,2 mia. EUR blev udbetalt i løbet af 2009 (udløbsdatoer: april 2014 og januar 2015), og 0,5 mia. EUR udbetales i marts 2010 (udløbsdato: maj 2019). Ligeledes fik Rumænien stillet 5 mia. EUR til rådighed, hvoraf 1,5 mia. EUR blev udbetalt i 2009 med udløb i januar 2015, og yderligere 1 mia. EUR blev udbetalt i marts 2010 (udløbsdato: maj 2019).

Lån fra EKSF under afvikling

Denne post omfatter primært lån ydet af EKSF under afvikling af lånte midler i overensstemmelse med artikel 54 og 56 i EKSF-traktaten såvel som tre unoterede værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som erstatning for en forpligtelse, der er misligholdt fra en debitors side. Disse værdipapirer vil forblive i porteføljen indtil endeligt forfald (2017 hhv. 2019) for at dække ydelserne på de tilhørende lån. Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i vedhængende rente plus årets betalte afdrag og transaktionsomkostningerne ved oprettelsen beregnet efter den effektive rentemetode.

De effektive renter var fordelt i følgende intervaller:

Lån	31.12.2009	31.12.2008
MFA-lån	0,9625 % - 4,54 %	3,022 % - 5,29 %
Euratom	1,071 % - 5,76 %	3,428 % - 5,76 %
Betalingsbalancelån	3,125 % - 3,625 %	3,25 %
EKSF under afvikling	0,346 % - 5,8103 %	3,072 % - 5,8103 % (4)

2.5   LANGSIGTET FORFINANSIERING

Tidspunktet for inddrivelse eller udnyttelse af forfinansieringen bestemmer, om den skal opføres som omsætningsaktiver eller langfristede aktiver. Udnyttelsen defineres i aftalen for projektet. Alle tilbagebetalinger eller al udnyttelse, som sker inden 12 måneder fra tidspunktet for regnskabsaflæggelse, opføres som kortsigtet forfinansiering og derfor som omsætningsaktiver.

Forfinansiering i alt

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Langsigtet forfinansiering (se nedenfor)	39 750	29 023
Kortsigtet forfinansiering (se bemærkning 2.9)	9 077	10 262
Forfinansiering i alt	48 827	39 285

Modtagne garantier vedrørende forfinansiering:

Det er garantier, som EU i nogle tilfælde kræver af modtagere, når de udbetaler forskud (forfinansiering). Der skal opføres to værdier for denne type garanti, nemlig »den nominelle værdi« og »den løbende værdi«. For så vidt angår den nominelle værdi, er den udløsende begivenhed knyttet til eksistensen af en garanti. For så vidt angår den løbende værdi, er den udløsende begivenhed for garantien udbetalingen af forfinansieringen og/eller den efterfølgende udligning. Pr. 31. december 2009 beløb den nominelle værdi af de af Kommissionen modtagne garantier, for så vidt angår forfinansiering, sig til 936 mio. EUR. Den løbende værdi af disse garantier er 724 mio. EUR. Pr. 31. december 2008 var disse værdier henholdsvis 968 mio. EUR og 769 mio. EUR. Denne difference fungerer som dækning for forfinansiering, der er blevet frigjort og omkostningsført, men som måske skal opkræves i fremtiden.

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) er dækket af en Deltagergarantifond (DGF). Pr. 31. december 2009 var der i alt udbetalt 2,7 mia. EUR i forfinansiering. Dette er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække EU's og deltagernes finansielle risici under gennemførelsen af de indirekte aktioner under FP7, idet fondens kapital og interesser udgør en sikkerhed for opfyldelse af kontrakten. Alle deltagere i indirekte aktioner i form af tilskud (og dermed forfinansiering i Kommissionens bogholderi) bidrager med 5 % af den forfinansiering, de modtager, til DGF's kapital under aktionens varighed. Som sådanne er deltagerne ejere af Deltagergarantifonden, idet EU repræsenteres af Kommissionen som eksekutivmyndighed. Ved afslutningen af en indirekte aktion får deltagerne hele deres bidrag til kapitalen tilbage, bortset fra tilfælde, hvor fonden pådrager sig tab på grund af modtagernes manglende opfyldelse af deres forpligtelser – i så fald får deltagerne mindst 80 % af deres bidrag tilbage. Deltagergarantifonden sikrer dermed såvel EU's som deltagernes finansielle interesser. Pr. 31. december 2009 var der fra deltagerne indbetalt bidrag til DGF for et samlet beløb på 561 mio. EUR (2008: 274 mio. EUR) – se også bemærkning 11.

Langsigtet forfinansiering

(mio. EUR)
Forvaltningstype	31.12.2009	31.12.2008
Direkte centraliseret forvaltning	1 148	1 351
Indirekte centraliseret forvaltning	486	275
Decentraliseret forvaltning	347	90
Delt forvaltning	37 199	26 764
Fælles forvaltning	568	543
Gennemført af institutioner og agenturer	2	0
Langsigtet forfinansiering i alt	39 750	29 023

De største langsigtede forfinansieringer vedrører strukturforanstaltninger for programmeringsperioden 2007-2013: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond. Da mange af disse projekter er langsigtede, er det nødvendigt, at de tilhørende forskud er til rådighed i mere end ét år. Disse forfinansieringsbeløb vises som langfristede fordringer. Den ovennævnte langsigtede forfinansiering, som EU er berettiget til at forrente over for modtagerne, udgør 1 607 mio. EUR.

Stigningen i 2009 skyldes hovedsagelig betalingen af et tredje forskud til medlemsstaterne til et samlet beløb på 5 mia. EUR: 2,6 mia. EUR til Samhørighedsfonden, 1,8 mia. EUR til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og 0,6 mia. EUR til Den Europæiske Socialfond. Desuden blev der ydet betalinger som et led i den økonomiske genopretningspakke til et samlet beløb på 6,2 mia. EUR til hvert program som følge af den økonomiske krise: 3,9 mia. EUR til Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og 2,3 mia. EUR til Den Europæiske Socialfond. Stigningerne i beløbene vedrørende decentraliseret forvaltning skyldes primært forfinansiering, der er ydet til kandidatlande under IPA-programmer.

2.6   LANGFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Udestående fra medlemsstater	26	24
EKSF-personalelån	10	13
Andet	2	2
Garantier og sikkerhedsstillelser	17	6
I alt	55	45

Udestående beløb fra medlemsstater henviser til beløb, som tidligere tiltrædelseslande skylder EKSF under afvikling.

OMSÆTNINGSAKTIVER

2.7   ÅRSOPGØRELSE

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Videnskabeligt materiale	62	73
Andet	15	12
I alt	77	85

Beholdningen af videnskabeligt udstyr indehaves og forvaltes af FFC. En stor del heraf er beholdningen af referencemateriale, nukleart og ikke-nukleart, som befinder sig i Geel. Dette materiale har en strategisk værdi og opbevares for at kunne håndtere fremtidig uforudset efterspørgsel i krisesituationer. Andet omfatter EGNOS-projektets beholdning, lageret af publikationer, som indehaves/forvaltes af Publikationskontoret og beholdningen af vaccinationer.

2.8   KORTSIGTEDE INVESTERINGER

Kortsigtede investeringer består af AFS-aktiver og finansielle aktiver, som anskaffes for deres afkast eller udbytte eller holdes i porteføljen med henblik på opbygning af en særlig struktur på aktivsiden eller for at udgøre en sekundær likviditetskilde, hvorfor de kan blive solgt i tilfælde af likviditetsbehov eller renteændringer. I 2008 indgik aktiver for 7 mio. EUR i handelsbeholdningen i denne post.

AFS-aktiver

(mio. EUR)
	EKSF under afvikling	Andet	I alt
Beløb pr. 31.12.2008	1 464	82	1 546
Anskaffelser	560	255	815
Overdragelser og tilbagetrækninger	(573)	(32)	(605)
Tilpasset til amortiseret anskaffelsespris	(1)	0	(1)
Ændringer i regnskabsmæssig værdi	8	3	11
Overskud fra opskrivning/(underskud) overførsel til equity	25	0	25
Beløb pr. 31.12.2009	1 483	308	1 791

Hvad angår beløbene under EKSF under afvikling, er alle AFS-investeringer udtrykt i EUR og noteret på et aktivt marked. Pr. 31. december 2009 beløb værdipapirer (udtrykt i dagsværdi) med endeligt forfald i løbet af 2010 sig til 242 mio. EUR (2008: 126 mio. EUR).

Stigningen i andre beløb skyldes nyanskaffelser foretaget af RSFF (finansieringsfacilitet for risikodeling) svarende til 195 mio. EUR og LGTT (lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter) svarende til 60 mio. EUR).

2.9   KORTSIGTET FORFINANSIERING

(mio. EUR)
Forvaltningstype	31.12.2009	31.12.2008
Direkte centraliseret forvaltning	2 924	3 055
Indirekte centraliseret forvaltning	1 990	930
Decentraliseret forvaltning	700	326
Delt forvaltning	2 550	5 304
Fælles forvaltning	832	608
Gennemført af institutioner og agenturer	81	39
Kortsigtet forfinansiering i alt	9 077	10 262

Faldet i kortsigtet forfinansiering skyldes, at nogle af de projekter, der finansieres i forbindelse med strukturforanstaltninger under delt forvaltning, er ved at blive afviklet (programmer vedrørende perioden 2000-2006), mens der for nye projekter (programmer vedrørende perioden 2007-2013) blev betalt et forfinansieringsbeløb i 2009, som dog ikke blev klassificeret som et langfristet aktiv som forklaret i bemærkning 2.5. Stigningen i kortsigtet forfinansiering under indirekte centraliseret forvaltning skyldes overdragelsen af aktiviteter fra Kommissionen til nye forvaltningsorganer, primært inden for forskning og udvikling. Den kortsigtede forfinansiering, som EU er berettiget til at forrente over for modtagerne, udgør 4 629 mio. EUR.

2.10   KORTFRISTEDE TILGODEHAVENDER

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Nuværende andel af langfristede tilgodehavender	216	114
Kortfristede tilgodehavender	4 519	6 128
Diverse debitorer	16	23
Periodeafgrænsningsposter	3 912	5 655
I alt	8 663	11 920

2.10.1.    Nuværende andel af langfristede tilgodehavender

Disse beløb vedrører lån på 41 mio. EUR, der forfalder mindre end 12 måneder efter balancedagen (40 mio. EUR vedrørende MFA-lån). Se bemærkning 2.4 ovenfor for yderligere oplysninger). Denne post omfatter også indskud for EKSF under afvikling:

Indskud

(mio. EUR)
	I alt
Beløb pr. 31.12.2008	0
Stigning	174
Påløbne beløb	1
Beløb pr. 31.12.2009	175

2.10.2    Kortfristede tilgodehavender

(mio. EUR)
Regnskabsgruppe	31.12.2009			31.12.2008
	Bruttobeløb	Værdikorrektioner	Nettoværdi	Bruttobeløb	Værdikorrektioner	Nettoværdi
Kunder	277	(76)	201	243	(79)	164
Bøder	3 370	(133)	3 237	4 590	(96)	4 494
Medlemsstater	2 198	(1 191)	1 007	2 576	(1 204)	1 372
Andre	76	(2)	74	111	(13)	98
I alt	5 921	(1 402)	4 519	7 520	(1 392)	6 128

Kunder

Der er tale om indtægtsordrer, der er bogført pr. 31. december 2009 som konstaterede fordringer til opkrævning, og som ikke allerede er inkluderet i balancens øvrige aktivkonti.

Bøder

Beløb til opkrævning vedrørende bøder udstedt af Kommissionen beløb sig til 3 370 mio. EUR. Dette beløb er nedskrevet med 133 mio. EUR. Stigningen i nedskrivningen skyldes, at nogle nyudstede bøder ikke kunne inddrives ved foreløbige betalinger eller bankgarantier som følge af den økonomiske og finansielle krise. Endvidere er visse bøder endnu genstand for verserende sager for EU-Domstolen. Pr. 31. december 2009 var der modtaget garantier til en værdi af 2 952 mio. EUR (2008: 2 403 mio. EUR) vedrørende disse fordringer, hvilket antyder, at bødens modtager vil klage over den. Det skal bemærkes, at 290 mio. EUR af ovennævnte beløb ikke var forfaldne pr. 31. december 2009.

Fordringer på medlemsstaterne

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Fordringer – EGFL
Fordringer – EGFL	627	684
Nedskrevet	(350)	(392)
I alt	277	292
Erlagt moms, som skal inddrives hos medlemsstaterne	38	36
Egne indtægter
Opført i A-regnskabet, skal inddrives	89	97
Opført i det særskilte regnskab, skal inddrives	1 254	1 260
Nedskrevet	(841)	(812)
Andet	25	16
I alt	527	561
Andre fordringer på medlemsstaterne	165	483
I alt	1 007	1 372

Fordringer – EGFL

Denne post omfatter de fordringer på modtagerne af støtte fra EGFL pr. 31. december 2009, som medlemsstaterne anmeldte pr. 15. oktober 2009, minus 20 % af det beløb, medlemsstaterne kan tilbageholde til dækning af administrationsomkostninger. Der skal udarbejdes et overslag over fordringer opstået efter anmeldelsen og indtil den 31. december 2009. Kommissionen foretager også et overslag over nedskrivningen af fordringer på støttemodtagere, som sandsynligvis ikke vil kunne inddrives. Det, at denne korrektion foretages, indebærer ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive disse beløb.

Egne indtægter

Det skal bemærkes, at medlemsstaterne har ret til at tilbageholde 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostningerne. Ovennævnte tal er nettobeløb fratrukket de 25 %. På grundlag af medlemsstaternes overslag er fordringerne på medlemsstaterne nedskrevet med 841 mio. EUR. Dette indebærer dog ikke, at Kommissionen giver afkald på i fremtiden at inddrive de beløb, der er dækket af denne værdijustering.

Andre fordringer på medlemsstaterne

Andre fordringer på medlemsstater omfatter 72 mio. EUR i inddrevne udgifter og forskud fra EGFL på 8 mio. EUR sammenlignet med henholdsvis 120 mio. EUR og 244 mio. EUR i 2008.

2.10.3    Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Periodiserede indtægter	3 655	5 402
Udskudte omkostninger	230	223
Andet	27	30
I alt	3 912	5 655

Hovedbeløbet på denne post er periodiserede indtægter på 3 655 mio. EUR:

(mio. EUR)
Periodiserede indtægter	31.12.2009	31.12.2008
Egne indtægter	2 209	2 576
Formålsbestemte landbrugsindtægter nov. og dec.	940	1 261
Omstrukturering af sukkersektoren	0	911
EGFL: ikke gennemførte overensstemmelsesafgørelser	0	368
Samhørighedsfonden og Fonden for Regionaludvikling: finansielle korrektioner	404	146
Fiskerifonden	0	32
Andre periodiserede indtægter	102	108
Periodiserede indtægter i alt	3 655	5 402

Andre periodiserede indtægter er primært morarenter, vedhængende bankrenter og vedhængende rente på forfinansieringsbeløb.

Inkluderet er desuden udskudte omkostninger på i alt 230 mio. EUR, hvor hovedbeløbene er forventede betalinger på 53 mio. EUR til bilaterale fiskeriaftaler med tredjelande, 36 mio. EUR til Europaskolen, 44 mio. EUR til leje af kontorer, 22 mio. EUR til ombygning af kontorer og 17 mio. EUR til renter på leasingaftaler vedrørende anlægsaktiver.

2.11   LIKVIDE MIDLER

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Frie likvider:
Konti i statskasser og centralbanker	10 958	15 039
Anfordringskonti	1 967	1 415
Forskudskonti	42	35
Overførsler (pengetransport)	9	26
Kortfristede indlån og andre likvide midler	1 486	1 456
I alt	14 462	17 971
Begrænsede likvider	8 910	5 753
I alt	23 372	23 724

2.11.1.    Frie likvider

Frie likvider omfatter EU's disponible midler på konti i medlemsstaterne og EFTA-landene (statskasser eller centralbanken), på anfordring, inden for forskudsforvaltningen, kortfristede bankindskud og i bikasser.

Den lavere balance hos statskasser og centralbanker skyldes ved årets udgang skyldes, at 3,5 mia. EUR skulle tilbagebetales til medlemsstaterne i begyndelsen af 2010 i henhold til ændringsbudget nr. 10/2009. Dette tal var 6,6 mia. EUR året før. Den tilknyttede forpligtelse er vist under kortfristet gæld (se bemærkning 2.18.2 nedenfor). En anden faktor, der havde indvirkning på likviditeten ved årets afslutning, var likviditet fra formålsbestemte indtægter, som endnu ikke er brugt, på 2,7 mia. EUR (2008: 5,1 mia. EUR), som ikke kan refunderes til medlemsstaterne, og 1,4 mia. EUR (2008: 1,7 mia. EUR), som blev tilbageholdt for at dække betalingsbevillinger fremført til 2010. EU's budgetsaldo på 2,3 mia. EUR skal også tilbagebetales til medlemsstaterne ved fratrækning heraf fra de beløb, de skal betale i 2010.

Beløb, der er opført under kortfristede indlån vedrører hovedsagelig midler, der forvaltes af tilsynsførende på EU's vegne med henblik på at gennemføre særlige programmer, som finansieres over EU-budgettet.

2.11.2    Begrænsede likvider

Begrænsede likvider omfatter beløb modtaget i forbindelse med bøder pålagt af Kommissionen i sager, der endnu ikke er afsluttet. De står på særskilte indlånskonti, der ikke anvendes til andre aktiviteter.

LANGFRISTET GÆLD

2.12   YDELSER TIL MEDARBEJDERE

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Pensioner – personale	33 316	32 867
Pensioner – andre	663	696
Den fælles sygeforsikringsordning	3 263	3 993
I alt	37 242	37 556

2.12.1.    Pensioner – personale

I henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 83 sker udbetaling af de ydelser, der er fastsat i pensionsordningen, over EU-budgettet. Ordningen er ikke finansieret, men medlemsstaterne garanterer tilsammen udbetalingen af disse ydelser i henhold til den fordelingsnøgle, der er fastsat for finansieringen af disse udgifter. Desuden bidrager tjenestemændene med en tredjedel til langtidsfinansieringen af denne ordning via et obligatorisk bidrag. Beløbet for dette bidrag revideres hvert år og opdateres efter behov for at sikre, at disse bidrag (som i øjeblikket udgør 11,3 % af grundlønnen) er tilstrækkelige til hvert år at finansiere en tredjedel af de rettigheder, der er erhvervet i årets løb.

Forpligtelserne i pensionsordningen blev vurderet på grundlag af antallet af medarbejdere og pensionerede medarbejdere pr. 31. december 2009 og i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandsvedtægten, som var gældende på det tidspunkt. Vurderingen omfattede ydelserne i forbindelse med alders-, invalide- og efterladtepension (forskellige typer pension og invaliditetsydelse). Den blev foretaget i overensstemmelse med IPSAS 25 (og dermed også EU's regnskabsregel nr. 12). Ifølge denne regnskabsstandard skal arbejdsgiveren fastlægge sine aktuarmæssige forpligtelser under hensyntagen til både de kontraktmæssige ydelser i ansættelsesperioden og fremtidige lønstigninger. Den aktuarmæssige vurderingsmetode, der er brugt til at fastsætte forpligtelsernes størrelse, kaldes projected unit credit-metoden.

De vigtigste aktuarmæssige antagelser, der var til rådighed på vurderingsdatoen, og som blev anvendt til vurderingen, var følgende:

Aktuarmæssige antagelser	31.12.2009	31.12.2008
Nominel diskonteringssats	4,5 %	3,9 %
Forventet inflationsrate	2,5 %	1,8 %
Reel diskonteringssats	2,0 %	2,1 %
Sandsynlighed for ægteskab: mand/kvinde	84 %/38 %	84 %/38 %
Generel lønvækst/pensionsrevaluering	0 %	0,3 %

ICSLT-dødelighedstabellen (international dødelighedstabel for tjenestemænd) for 2008 blev anvendt i beregningen. Pensioneringen formodes at ske på det tidspunkt, hvor tjenestemanden opnår sine fulde rettigheder, under hensyn til reduktionen for tidlig pensionering og Barcelonaincitamentet for sen pensionering, senest som 65-årig. Beregningen af bruttopensioner og familieydelser er foretaget i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.

Forpligtelserne omfatter følgende personers tidligere fastlagte rettigheder:

1)	tjenestegørende personale pr. 31. december 2009 i alle de EU-institutioner og -agenturer, der er omfattet af pensionsordningen

2)	personale med opsat pension, dvs. en person, som midlertidigt eller endeligt har forladt institutionerne, men har bibeholdt sine pensionsrettigheder i pensionsordningen (udelukkende for personale med mindst 10 år i tjenesten)

3)	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager alderspension

4)	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invalidepension

5)	tidligere tjenestemænd og øvrige tidligere ansatte, som modtager invaliditetsydelse

6)	modtagere af efterladtepension (enker eller enkemænd, forældreløse børn, forsørgelsesberettigede personer).

De væsentligste bevægelser siden 31. december 2008 er følgende:

(mio. EUR)
Bevægelser i pensionsforpligtelser	Beløb
Bruttopensionsforpligtelse pr. 31. december 2008	36 495
Tjenesteomkostninger	1 360
Renteomkostninger	1 456
Udbetalte ydelser	(1 035)
Aktuarmæssige gevinster	(1 248)
Ændring pga. nytilkomne	187
Bruttopensionsforpligtelse pr. 31. december 2009	37 215

De væsentligste punkter, der skal bemærkes, er:

—

De aktuarmæssige forpligtelser blev værdiansat til 37 215 mio. EUR pr. 31. december 2009 (2008: 36 495 mio. EUR). Hertil kommer en justeringskoefficient på 1 079 mio. EUR (2008: 1 277 mio. EUR). Den skat, der betales af modtagerne, fratrækkes de samlede bruttoforpligtelser, således at man når frem til nettoforpligtelserne, som er medtaget i balancen (eftersom skatten fratrækkes pensionsudbetalingerne og krediteres EU's indtægter i udbetalingsåret). Denne nettoforpligtelse (bruttoforpligtelse minus skat) pr. 31. december 2009 er dermed vurderet til 33 316 mio. EUR.

—	Medlemmerne af pensionsordningen steg med 5 082 personer. Denne stigning vedrører primært midlertidigt ansatte, kontraktansatte og parlamentsmedlemmernes assistenter, idet sidstnævnte for første gang er omfattet af ordningen.

2.12.2    Pensioner – andre

Der er tale om pensionsforpligtelser over for nuværende og tidligere medlemmer af Kommissionen, Domstolen (og Førsteinstansretten), Revisionsretten, Rådets Generalsekretariat, Ombudsmanden, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Retten for EU-personalesager. Forpligtelser vedrørende pensioner til visse medlemmer af Europa-Parlamentet er også medtaget under denne post.

2.12.3    Den fælles sygeforsikringsordning

Der er også foretaget en værdiansættelse af de forpligtelser, som EU vil have med hensyn til bidrag til den fælles sygeforsikringsordning, for så vidt angår personale på pension. Disse forpligtelser er vurderet til 3 535 mio. EUR. Pensionsaktiver fratrækkes disse bruttoforpligtelser, så nettobeløbet fås. I beregningerne indgår tjenestemænd i aktiv tjeneste og pensionerede tjenestemænd fra de forskellige EU-institutioner og -agenturer og deres familier samt aktive medlemmer og pensionister fra Kommissionen, Revisionsretten, Domstolen, Rådet, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Ombudsmanden. Diskonteringssatsen og den generelle lønvækst, der anvendes i beregningen, er de samme som i forbindelse med pensionsvurderingen (se ovenfor). Aktuarmæssige gevinster som følge af ændringer i de aktuarmæssige antagelser er de primære årsager til det lille fald i denne forpligtelse.

(mio. EUR)
Bevægelser i den fælles sygeforsikringsordning	Beløb
Bruttoforpligtelse pr. 31. december 2008	4 248
Normale omkostninger	168
Renteomkostninger	169
Udbetalte ydelser	(85)
Aktuarmæssige gevinster	(965)
Bruttoforpligtelse pr. 31. december 2009	3 535
Minus pensionsaktiver	(272)
Nettoforpligtelse pr. 31. december 2009	3 263

2.13   LANGFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	31.12.2008	Ekstra hensættelser	Tilbagebetalte ubrugte beløb	Anvendte beløb	Overførsel til/fra kortsigtet	Ændring i beregning	31.12.2009
Retssager	421	54	(50)	(12)	0	0	413
Nedlukning af atomkraftværker	819	0	0	0	(22)	111	908
Finansielle hensættelser	12	67	0	0	(3)	0	76
Andet	89	45	(12)	(37)	(13)	0	72
I alt	1 341	166	(62)	(49)	(38)	111	1 469

Retssager

Denne post omfatter beløb, der sandsynligvis skal betales efter 2010 i forbindelse med en række verserende retssager. Den største del (409 mio. EUR) vedrører verserende retssager pr. 31. december 2009 i forbindelse med de finansielle korrektioner af udgifter under EGFL og andre retssager vedrørende landbrugsudgifter.

Nedlukning af atomkraftværker

I 2008 gennemførte et konsortium af uafhængige eksperter en opdatering af deres undersøgelse fra 2003 af de anslåede omkostninger ved FFC's program for nedlukning af nukleare anlæg og affaldshåndtering. Deres reviderede skøn på 1 222 mio. EUR (tidligere 1 145 mio. EUR) tages som udgangspunkt for den hensættelse, der skal opføres i regnskabet. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler er denne hensættelse indeksreguleret og derefter diskonteret til sin nettonutidsværdi. Værdien af hensættelsen pr. 31. december 2009 er således et beløb på 930 mio. EUR opdelt i beløb, der forventes anvendt i 2010 (22 mio. EUR) og senere (908 mio. EUR). I betragtning af dette programs forventede varighed (ca. 30 år) skal det påpeges, at dette skøn er præget af en vis usikkerhed, og de endelige omkostninger kan vise sig at adskille sig fra de beløb, som nu er anført.

Finansielle hensættelser

I henhold til SMV-garantifaciliteten fra 1998, SMV-garantifaciliteten fra 2001 og SMV-garantifaciliteten fra 2007 under CIP har Den Europæiske Investeringsfond (EIF) beføjelse til at udstede garantier i eget navn, men på Kommissionens vegne og risiko. Den finansielle risiko ved udnyttede og uudnyttede garantier er imidlertid begrænset. Pr. balancedagen svarer de finansielle hensættelser derfor for begge faciliteters vedkommende til betalingsforpligtelserne over for de finansielle formidlere minus anmodningerne om nettobetaling, der var fremsat pr. samme dato. Langfristede finansielle hensættelser diskonteres til deres nettonutidsværdi.

Andre hensættelser

Det primære beløb her vedrører de anslåede bidrag fra EU til diverse medlemsstater i henhold til Veterinærnødfonden til dækning af omkostningerne ved udbrud af visse dyresygdomme, i alt 60 mio. EUR (2008: 101 mio. EUR) fordelt mellem beløb, der forventes at skulle betales i 2010 (25 mio. EUR) og senere (35 mio. EUR).

2.14   LANGFRISTET GÆLD

2.14.1    Lånoptagelser

EUR millions
Navn	31.12.2008	Nye lånoptagelser	Tilbagebetalinger	Kurs- udsving	Ændringer i regnskabsmæssig værdi	31.12.2009
MFA	663	25	(95)	—	(6)	587
Betalingsbalancelån	2 004	7 200	—	—	99	9 303
Euratom	494	7	(11)	(1)	(5)	484
EKSF under afvikling	282	—	(67)	18	(8)	225
I alt	3 443	7 232	(173)	17	80	10 599

Fordeling på lang- og kortfristede lån

(mio. EUR)
Lånoptagelser	Forfald < 1 år	Forfald > 1 år	I alt pr. 31.12.2009
MFA	40	547	587
Betalingsbalancelån	—	9 303	9 303
Euratom	—	484	484
EKSF under afvikling	—	225	225
I alt	40	10 559	10 599

Dette udgiftsområde omfatter lånebeløb, der forfalder om over et år til betaling af EU. Lånoptagelser omfatter gældsbeviser på i alt 10 324 mio. EUR (2008: 3 131 mio. EUR). Ændringerne i regnskabsmæssig værdi svarer til ændringen i vedhængende rente plus i tilfælde af lån optaget af EKSF under afvikling af årets amortisering af alle væsentlige transaktionsomkostninger ved oprettelsen beregnet efter den effektive rentemetode. De effektive renter var fordelt i følgende intervaller:

Lånoptagelser	31.12.2009	31.12.2008
MFA-lån	0,9625 % - 4,54 %	3,022 % - 5,29 %
Euratom	0,9031 % - 5,6775 %	3,348 % - 5,6775 %
Betalingsbalancelån	3,125 % - 3,625 %	3,25 %
EKSF under afvikling	0,346 % - 9,2714 %	4,939 % - 11,875 % (5)

2.15   ANDEN LANGFRISTET GÆLD

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Finansiel leasinggæld	1 736	1 770
Bygninger betalt i trancher	395	403
Andet	47	53
I alt	2 178	2 226

Denne post omfatter primært leasinggæld, der forfalder om over et år (se bemærkning 2.2 ovenfor) og beløb vedrørende visse bygninger, Kommissionen har købt, hvor købsprisen betales i trancher. Der er ikke tale om en leasingkontrakt, eftersom ejendomsretten omgående overgik til Kommissionen.

KORTFRISTET GÆLD

2.16   KORTFRISTEDE HENSÆTTELSER

(mio. EUR)
	31.12.2008	Ekstra hensættelser	Tilbagebetalte ubrugte beløb	Anvendte beløb	Overførsler til/fra andre udgiftsområder	Ændring i beregning	31.12.2009
Retssager	16	18	(3)	(1)	0	0	30
Nedlukning af atomkraftværker	89	0	0	(28)	22	(61)	22
Finansielle hensættelser	202	14	(50)	(41)	3	0	128
Andet	41	7	(23)	(5)	13	0	33
I alt	348	39	(76)	(75)	38	(61)	213

Dette udgiftsområde omfatter den mængde hensættelser, der forfalder til betaling om mindre end ét år.

2.17   KORTFRISTEDE FINANSIELLE FORPLIGTELSER

Dette udgiftsområde omfatter lån på 40 mio. EUR, der forfalder til betaling i løbet af 12 måneder efter balancedagen (bemærkning 2.14.1) (2008: 94 mio. EUR plus 25 mio. EUR vedrørende forpligtelser i handelsbeholdningen).

2.18   DIVERSE KREDITORER

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Nuværende andel af langfristet gæld	71	64
Kortfristet gæld	15 260	12 026
Diverse kreditorer	133	115
Periodeafgrænsningsposter	78 420	77 472
I alt	93 884	89 677

2.18.1    Nuværende andel af langfristet gæld

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Leasinggæld	59	52
Andet	12	12
I alt	71	64

2.18.2    Kortfristet gæld

(mio. EUR)
Type	31.12.2009	31.12.2008
Medlemsstater	14 903	11 386
Leverandører og andre	944	1 175
Støtteberettigelse skal kontrolleres	(587)	(535)
I alt	15 260	12 026

Kortfristet gæld omfatter udgiftsopgørelser modtaget af EU inden for rammerne for støtteaktiviteter. De krediteres det beløb, der ansøges om, så snart ansøgningen er modtaget. Hvis modparten er en medlemsstat, bliver de kategoriseret som sådan. Samme procedure gælder for fakturaer og kreditnotaer, der modtages i forbindelse med indkøbsaktiviteter. De pågældende godtgørelseskrav er taget i betragtning ved cut-off-proceduren pr. ultimo året. Efter disse cut-off-posteringer registreres de anslåede støtteberettigede beløb derfor som skyldige omkostninger, mens den ikke støtteberettigede del bliver stående åben på regnskabet for »støtteberettigelse skal kontrolleres« (se bemærkning 2.18.3 nedenfor). For ikke at overvurdere aktiver og passiver er det blevet besluttet at præsentere nettobeløbet, der skal betales, under løbende gæld.

Medlemsstater

De primære beløb her vedrørte 11 160 mio. EUR (2008: 4 660 mio. EUR) i ubetalte godtgørelseskrav til strukturfondsaktiviteter. Dette omfatter også 3 524 mio. EUR i gæld til medlemsstaterne som følge af ændringsbudgettet fra slutningen af 2009 (2008: 6 627 mio. EUR). Denne gæld blev betalt til medlemsstaterne i februar 2010.

Leverandører og andre

Dette udgiftsområde omfatter skyldige beløb vedrørende støtte- og indkøbsaktiviteter samt gældsbeløb til offentlige organer og ikke-konsoliderede enheder (f.eks. EDF).

Støtteberettigelse skal kontrolleres

Skyldige beløb er reduceret med 587 mio. EUR, som er den del af anmodninger om tilbagebetaling, som er modtaget, men endnu ikke kontrolleret, der blev vurderet som ikke-berettigede. De største beløb vedrører generaldirektoraterne for strukturforanstaltningerne.

2.18.3    Periodeafgrænsningsposter

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Skyldige omkostninger	76 435	77 260
Periodiserede indtægter	1 976	50
Andet	9	162
I alt	78 420	77 472

De skyldige omkostninger fordeles således:

Skyldige omkostninger

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Skyldige omkostninger - EGFL:
Udgifter 16/10/2009 til 31/12/2009	32 087	30 415
Direkte støtte	12 195	12 682
Omstrukturering af sukkersektoren	735	3 787
Andre	(55)	(13)
EGFL i alt:	44 962	46 871
Skyldige omkostninger - strukturforanstaltninger:
ELFUL og EUGFL, Garantisektionen	9 076	7 004
EFRU og nyskabende aktioner	11 777	10 687
Samhørighedsfonden	980	2 810
ISPA	3	4
ESF	5 411	4 596
Strukturfonde i alt:	27 247	25 101
Andre skyldige omkostninger:
F&U	1 687	1 978
Andet	2 539	3 310
Andre i alt:	4 226	5 288
Skyldige omkostninger i alt	76 435	77 260

Efter en langsom opstart i de foregående år nåede strukturforanstaltningernes programmer for 2007-2013 op på normalt niveau i 2009, hvilket forklarer stigningerne under udgiftsområdet ovenfor. Denne stigning udlignes af et fald i de skyldige omkostninger til omstrukturering af sukkersektoren, da disse midler tilsyneladende ikke ville være blevet anvendt.

Den betydelige stigning i periodiserede indtægter skyldes to medlemsstaters forhåndsbetaling af bidrag til egne indtægter for 2010.

NETTOAKTIVER

2.19   RESERVER

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Dagsværdireserve	69	41
Andre reserver:
Garantifond	1 472	1 276
Opskrivningshenlæggelse	57	57
Låntagnings- og långivningsaktiviteter	1 511	1 528
Andet	214	213
I alt	3 254	3 074
I alt	3 323	3 115

2.19.1    Dagsværdireserve

I overensstemmelse med regnskabsreglerne benyttes equity-reserven til justering af AFS-aktiver til dagsværdi.

2.19.2    Andre reserver

Garantifond

Se også bemærkning 2.3.3 om driften af Garantifonden. Reserven afspejler det målbeløb på 9 % af de udestående beløb, der er garanteret af Garantifonden, og som kræves opført som aktiver.

Opskrivningshenlæggelse

Opskrivningshenlæggelsen omfatter opskrivninger af ejendomme, installationer og udstyr. Saldoen ved årets udgang på 57 mio. EUR vedrører en opskrivning af Kommissionens grunde og bygninger, hvilket allerede var sket inden overgangen til de nye regnskabsregler.

Låntagnings- og långivningsaktivitetsreserven

Dette beløb vedrører reserverne for EKSF under afvikling for aktiver i Kul- og Stålforskningsfonden. Denne reserve blev oprettet i forbindelse med afviklingen af EKSF.

2.20   BELØB, DER SKAL INDKRÆVES FRA MEDLEMSSTATERNE

(mio. EUR)
	Beløb
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31. december 2008	50 539
Tilbagebetaling af budgetoverskud for 2008 til medlemsstaterne	1 796
Bevægelser i Garantifondens reserve	196
Andre reservebevægelser	(10)
EKSF under afvikling: kontering af resultat for 2008	(15)
Regnskabsårets økonomiske resultat	(4 457)
Beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne pr. 31. december 2009	48 049
Fordelt mellem:
Ydelser til medarbejdere	37 242
Andre beløb	10 807

Dette beløb dækker den del af de udgifter, som EU allerede har afholdt frem til 31. december 2009, og som skal finansieres over de fremtidige budgetter. Et stort antal udgifter er opført i henhold til periodiseringsprincippet i år N, selv om de måske først reelt bliver betalt i år N + 1 over budgettet for år N + 1. Denne postering under passiverne resulterer sammen med det forhold, at de tilsvarende beløb først bogføres i de fremtidige budgetter, i en passivside, der langt overstiger aktivsiden pr. ultimo året. De beløb, det er vigtigst at fremhæve, er beløbene til EGFL-aktiviteter. Det beløb, der forfaldt til betaling til medlemsstaterne i perioden 16. oktober til 31. december 2009, var på 32 mia. EUR. Hovedparten af de beløb, der skal indkaldes, betales faktisk af medlemsstaterne inden for 12 måneder efter afslutningen af det pågældende regnskabsår over budgettet for det følgende år.

Der var et fald i de andre beløb, der skal indkræves fra medlemsstaterne, i forhold til sidste år – 10,8 mia. EUR sammenlignet med 13 mia. EUR i 2008. De primære årsager til dette fald er stigningen på 9,5 mia. EUR i forfinansiering (se bemærkning 2.5 og 2.9), som udlignes af en stigning på 4,2 mia. EUR i diverse kreditorer (se bemærkning 2.18) og faldet på 3,3 mia. EUR i kortfristede tilgodehavender (se bemærkning 2.10).

Det er hovedsagelig kun EU forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere, der betales over et længere tidsrum, idet det skal bemærkes, at finansieringen af pensionsbetalinger over det årlige budget garanteres af medlemsstaterne. Der gives udelukkende til orientering et skøn over fordelingen af de fremtidige forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere:

(mio. EUR)
	Beløb
Kortfristet: Beløb, der skal betales i 2010	1 214
Langsigtet: Beløb, der skal betales efter 2010	36 028
Samlede forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere pr. 31.12.2009	37 242

Det skal også bemærkes, at ovenstående ikke har nogen indflydelse på resultatet af budgetgennemførelsen. Budgettets indtægtsside skal altid være lig med budgettets udgiftsside, idet overskydende indtægter som nævnt ovenfor sendes tilbage til medlemsstaterne.

3.   BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN

3.1   EGNE INDTÆGTER OG INDTÆGTER FRA BIDRAG

(mio. EUR)
	Bemærkning	2009	2008
Egne indtægter:	3.1.1
BNI-indtægter		81 978	74 479
Momsindtægter		12 795	19 008
Traditionelle egne indtægter:
Landbrugsafgifter		0	1 184
Told		14 002	15 196
Sukkerafgifter		130	702
Traditionelle egne indtægter i alt		14 132	17 082
Budgetjusteringer	3.1.2	1 399	1 930
Bidrag fra tredjelande (herunder EFTA-lande)		233	214
I alt		110 537	112 713

De egne indtægter er den vigtigste bestanddel i EU's driftsindtægter. Størstedelen af udgifterne finansieres således med egne indtægter, idet andre indtægter kun udgør en lille del af den samlede finansiering.

3.1.1    Egne indtægter

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter og BNI-baserede indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter sukkerafgifter og told. En mekanisme til korrektion af budgetuligevægte (UK-rabatten) og en bruttoreduktion i det årlige BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige indgår også som en del af ordningen med egne indtægter. Medlemsstaterne tilbageholder 25 % af de traditionelle egne indtægter til dækning af opkrævningsomkostninger, og ovenstående beløb er angivet netto, dvs. efter dette fradrag.

De momsbaserede egne indtægter fremkommer ved, at der anvendes en ensartet sats (0,30 %) for alle medlemsstater på det harmoniserede momsgrundlag (med undtagelse af perioden 2007-2013, hvor indkrævningssatsen for Østrig er fastsat til 0,225 %, for Tyskland til 0,15 % og for Nederlandene og Sverige til 0,10 %); dette grundlag kan for alle medlemsstaters vedkommende kun udgøre 50 % af landets BNI. Den BNI-baserede indtægt er en variabel indtægt, der har til formål at sikre de nødvendige indtægter til i et givet regnskabsår at dække de udgifter, der ikke kan dækkes gennem de traditionelle egne indtægter, de momsbaserede indtægter og diverse andre indtægter. Indtægten beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på samtlige medlemsstaters BNI.

Sammenlignet med 2008 er de momsbaserede egne indtægter faldet med 6,2 mia. EUR, hvilket dog mere end udlignes af en stigning på 7,5 mia. EUR i de BNI-baserede egne indtægter. Disse bevægelser skyldes primært de forskellige bestemmelser i Rådets afgørelse af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2007/436/EF, Euratom), der erstattede den tidligere afgørelse om egne indtægter fra 2000. Der blev ikke bogført indtægter fra landbrugsafgifter i 2009, da disse afgifter efter ikrafttræden af Rådets afgørelse 2007/436 betragtes som told. Told er faldet med 1,1 mia. EUR som følge af en betydelig reduktion for EU-27 i importværdien i 2009 sammenlignet med 2008 og et fald på 572 mio. EUR i sukkerafgifter, fordi der i 2008 var en ekstra indtægt fra engangsbeløb fra yderligere sukkerkvoter.

3.1.2    Budgetjusteringer

Budgetjusteringerne inkluderer budgetoverskuddet fra 2008 (1 796 mio. EUR), som indirekte tilbagebetales til medlemsstaterne gennem fradrag i deres bidrag til EU's egne indtægter det følgende år – det er således en indtægt i 2009. I henhold til Rådets afgørelse 2007/436 drager Det Forenede Kongerige fordel af en korrektion for budgetuligevægte. Da dette beløb finansieres af de andre medlemsstater, bør det ikke få indvirkning på det budgetmæssige eller økonomiske resultat. Dog blev der opført et beløb på 319 mio. EUR under denne post, nemlig forskellene i de eurokurser, der anvendes til budgetmæssige formål (se artikel 10, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000), og gældende kurser på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

3.2   ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

(mio. EUR)
	Bemærkning	2009	2008
Bøder	3.2.1	2 648	3 171
Landbrugsafgifter	3.2.2	705	2 299
Inddrevne udgifter:	3.2.3
Direkte centraliseret forvaltning		63	61
Indirekte centraliseret forvaltning		6	4
Decentraliseret forvaltning		41	90
Delt forvaltning		1 066	1 349
I alt		1 176	1 504
Indtægter i forbindelse med administrationen:	3.2.4
Personale		1 010	974
Ejendomme, installationer og udstyr		33	25
Andre administrative indtægter		165	149
I alt		1 208	1 148
Diverse driftsindtægter:	3.2.5
Justeringer/hensættelser		150	71
Kursgevinster		618	269
Andet		1 027	1 269
I alt		1 795	1 609
I alt		7 532	9 731

3.2.1.    Bøder

Disse indtægter vedrører bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne. Tilgodehavender og tilknyttede indtægter opføres, når Kommissionen har truffet beslutning om at give en bøde, og det officielt er meddelt debitor.

3.2.2    Landbrugsafgifter

Disse beløb vedrører mælkeafgifter på 99 mio. EUR (2008: 338 mio. EUR) og sukkerafgifter på 606 mio. EUR (2008: 1 961 mio. EUR). Mælkeafgifter er et markedsstyringsværktøj, der straffer de mælkeproducenter, der overskrider deres referencemængder. Da der ikke er nogen sammenhæng med tidligere udbetalinger fra Kommissionen, anses mælkeafgifterne i praksis som indtægter til dækning af bestemte udgifter. Mælkekvoter udfases, hvilket forklarer faldet i indtægten fra mælkeafgifter. Fra og med landbrugsåret 2008/2009 udfases kvoterne hvert år med 1 %, indtil de er endelig afskaffet i 2015.

Sukkerafgifter vedrører fonden for omstrukturering af sukkersektoren og har med sukkerreformen sænket prisen på det indre marked for at mindske differencen mellem EU-prisen og den internationale pris. For at tilskynde de mindre konkurrencedygtige sukkerproducenter til at forlade markedet blev der oprettet en selvfinansierende omstruktureringsfond finansieret af indtægter fra en midlertidig afgift, som sukkerproducenterne skal betale, og afgiften behandles som en formålsbestemt indtægt. Betalingerne under ordningen fortsætter indtil september 2012, men alle indtægter vedrørende omstruktureringsfonden er allerede blevet angivet af medlemsstaterne pr. 31. december 2009.

3.2.3    Inddrevne udgifter

Denne post viser de indtægtsordrer, der er udstedt af Kommissionen og reduktion i efterfølgende betalinger og opført i Kommissionens regnskaber til inddrivelse af beløb, der tidligere er udbetalt fra det almindelige budget, på grundlag af kontrol, afsluttet revision eller analyse af støtteberettigelsen, samt indtægtsordrer udstedt af medlemsstaterne til modtagere af udgifter under EGFL. Posten omfatter også forskellen i overslag for periodeafgrænsningsposter fra det foregående år til det nuværende. Den viser dog ikke det fulde omfang af inddrivelser i forbindelse med EU-udgifter, navnlig på store udgiftsområder, f.eks. strukturforanstaltninger, hvor der eksisterer specifikke ordninger, der sikrer tilbagebetaling af beløb til dækning af udgifter, der ikke var støtteberettigede, hvoraf de fleste ikke medfører, at der udstedes en indtægtsordre. I overensstemmelse med EU's regnskabsregler er inddrivelse af forfinansieringsbeløb heller ikke medtaget som indtægt.

Hovedbeløbet på 1 066 mio. EUR vedrører delt forvaltning og består af 453 mio. EUR vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og 613 mio. EUR til strukturforanstaltninger.

a)   Landbrug: EGFL

For så vidt angår landbrug, beløber de beløb, der opføres som indtægt i året under denne post, sig til 453 mio. EUR og fordeler sig som følger:

—	korrektioner besluttet i løbet af året: 347 mio. EUR

—

tilbagebetalinger som følge af svig og uregelmæssigheder (106 mio. EUR) opgivet af medlemsstaterne og inddrevet i løbet af året: 163 mio. EUR minus et fald i de udeståender, som medlemsstaterne har opgivet til inddrivelse ved udgangen af året vedrørende svig og uregelmæssigheder: 57 mio. EUR (627 mio. EUR ved udgangen af 2009 sammenlignet med 684 mio. EUR ved udgangen af 2008) – se også bemærkning 2.10.2.

Pr. 31. december 2009 beløb EGLF-udgifterne, der er genstand for fremtidige korrektioner som følge af revisioner, der endnu ikke er afsluttede, sig til 2,8 mia. EUR (se bemærkning 6.4.1.).

b)   Strukturforanstaltninger:

Inddrevne udgifter vedrørende strukturforanstaltninger, der er omfattet af denne post, beløb sig til 613 mio. EUR (2008: 349 mio. EUR). Dette underudgiftsområde omfatter indtægtsordrer udstedt af Kommissionen til inddrivelse af uretmæssige betalinger foretaget i tidligere år, 406 mio. EUR, og difference (stigningen) i periodeafgrænsningsposter ved udgangen af året (206 mio. EUR).

Kommissionen udsteder kun indtægtsordrer i følgende tilfælde:

—	formelle beslutninger vedtaget af Kommissionen om finansielle korrektioner som følge af påvisning af uregelmæssige udgifter i forbindelse med beløb, som medlemsstaterne anmoder om

—

tilpasninger ved afslutningen af et program, der medfører en mindskelse af EU's bidrag, når en medlemsstat ikke har givet meddelelse om tilstrækkelig store støtteberettigede udgifter til at berettige en samlet forfinansiering, og der allerede er foretaget midlertidige betalinger; sådanne foranstaltninger kan træffes uden en formel kommissionsbeslutning, hvis medlemsstaten accepterer det

—	tilbagebetaling af inddrevne beløb efter afslutning af et program som følge af afslutningen af den retssag, der verserede på tidspunktet for afslutningen af programmet.

Andre indtægtsordrer udstedt i forbindelse med strukturforanstaltninger vedrører inddrivelse af forfinansieringsbeløb. Disse beløb er ikke opført som indtægter, men krediteret forfinansieringsposten på balancen.

Et beløb på 1,1 mia. EUR vedrørende mulige finansielle korrektioner, som er ved at blive besluttet, er opført som et eventualaktiv pr. 31. december 2009 (se bemærkning 6.4.2).

3.2.4    Indtægter i forbindelse med administrationen

Indtægterne opstår primært ved fratrækninger fra personalets løn og består hovedsageligt af to beløb – pensionsbidrag og indkomstskat.

3.2.5    Diverse driftsindtægter

Et beløb på 376 mio. EUR (2008: 321 mio. EUR) udgøres af beløb, der er modtaget fra de tiltrædende lande. En af hovedårsagerne til stigningen i andre driftsindtægter sammenlignet med sidste år er stigningen i kursgevinster (se nedenfor). Dette blev delvist udlignet af faldet i de gamle forfinansieringsbeløb, der blev opført på balancen for første gang, og hvis modpart vises under denne post (5 mio. EUR sammenlignet med 241 mio. EUR i 2008).

Kursgevinster, undtagen på de finansielle aktiviteter, der er omhandlet i nedenstående bemærkning 3.5, er også medtaget under denne post. De opstår i forbindelse med daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne. Der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster.

Hvad angår nettopositionen, var der en nettokursgevinst i året på 185 mio. EUR (2008: nettotab på 504 mio. EUR). Dette er fordelt på urealiserede og realiserede beløb, og Kommissionen tegner sig for hovedparten af beløbene.

Urealiseret nettokursgevinst:

Nettogevinsten på 132 mio. EUR er resultatet af resultatet af revalueringen ved årets udgang af udeståender i udenlandske valutaer. Hovedparten af gevinsten (87 mio. EUR) vedrører GBP og SEK, som begge steg i værdi i forhold til EUR i 2009.

Ved årets udgang havde Kommissionen betydelige indeståender i udenlandske valutaer, herunder GBP og SEK, på sine bankkonti for egne indtægter. I overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1150/2000 har Kommissionen disse midler på sine konti for egne indtægter, hvor de indbetales af medlemsstaterne og anvendes til dækning af Kommissionens likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelsen af budgettet.

Realiseret nettokursgevinst:

Hovedparten af den samlede kursgevinst på 53 mio. EUR skyldes regnskabstransaktioner vedrørende egne indtægter betalt i andre nationale valutaer end EUR af medlemsstater uden for euroområdet. Gevinsten opstår som følge af differencen mellem den regnskabskurs, som Kommissionen anvender på disse beløb, når de modtages, og den markedsvekselkurs, til hvilken de konverteres, før de bruges til at dække Kommissionens betalinger. Regnskabskursen for en måned fastlægges på grundlag af markedsvekselkursen på den næstsidste dag i den foregående måned. Egne indtægter opgøres i den valuta, de modtages i, og omregnes derefter til euro til markedsvekselkursen på senere datoer.

I løbet af 2009 er flere europæiske valutaer, herunder navnlig GBP og RON, steget betydeligt i værdi. Som et resultat deraf var de markedsvekselkurser, der blev anvendt i denne periode til konvertering af Kommissionens egne indtægter i disse valutaer, generelt højere end de regnskabskurser, som de blev registreret til. Den resterende difference vedrører andre regnskabstransaktioner, herunder betalinger gennemført af Kommissionen i andre valutaer end EUR.

Ændringen i de generelle valutakursforskelle fra 2008 til 2009 fra et nettotab til en nettogevinst er et resultat af den betydelige ændring i valutakurserne i løbet af de to år. I løbet af 2008 faldt flere europæiske valutaer betydeligt i værdi i forhold til EUR, mens denne tendens delvist har været omvendt i 2009.

3.3   ADMINISTRATIVE UDGIFTER

(mio. EUR)
	2009	2008
Personaleudgifter	4 898	4 563
Afskrivninger og forringelse	436	330
Andre administrative udgifter	2 799	2 827
I alt	8 133	7 720

Det er administrative udgifter, der opstår som en del af Kommissionens aktiviteter og omfatter personaleudgifter, afskrivninger og udgifter i forbindelse med drift af institutioner og agenturer (såsom lejeudgifter, vedligeholdelsesudgifter, kontorforsyning, uddannelse osv.).

3.4   DRIFTSUDGIFTER

(mio. EUR)
	Bemærkning	2009	2008
Primære driftsudgifter:	3.4.1
Direkte centraliseret forvaltning		8 744	7 998
Indirekte centraliseret forvaltning		3 605	3 077
Decentraliseret forvaltning		137	1 278
Delt forvaltning		89 681	81 839
Fælles forvaltning		1 655	1 188
I alt		103 822	95 380
Andre driftsudgifter:	3.4.2
Justeringer/hensættelser		199	278
Kurstab		432	773
Andet		481	783
I alt		1 112	1 834
I alt		104 934	97 214

3.4.1.    Primære driftsudgifter

EU's driftsudgifter dækker de forskellige udgiftsområder i de finansielle overslag og antager forskellige former afhængigt af, hvorledes pengene udbetales og forvaltes. Hovedparten af udgifterne, 86 %, henhører under kontoen »Delt forvaltning«, hvilket omfatter uddelegering af opgaver til medlemsstaterne inden for sådanne områder som EGFL-udgifter og strukturforanstaltninger (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fiskerifond).

Stigningen i 2009 skyldes primært strukturforanstaltningerne for programmeringsperioden 2007-2013. Efter en langsom opstart i de foregående år nåede disse programmer op på normalt niveau i 2009, mens foranstaltningerne for 2000-2006 er under afvikling.

3.4.2    Andre driftsudgifter

Kurstab, undtagen i forbindelse med de finansielle aktiviteter, der er omhandlet under bemærkning 3.6 nedenfor, opstår i forbindelse med daglige aktiviteter og dermed forbundne transaktioner, der foretages i andre valutaer end euro, og ved den revaluering ved årets udgang, som er nødvendig for at udarbejde regnskaberne; der er tale om både realiserede og ikke-realiserede kursgevinster.

3.5   FINANSIELLE INDTÆGTER

(mio. EUR)
	2009	2008
Udbytte (fra risikokapitalfonde)	14	22
Renteindtægter:
Fra forfinansiering	59	50
Fra for sene betalinger	132	26
Fra swaps	2	13
Fra aktiver disponible for salg	100	102
Fra lån	265	105
Fra likvide midler	158	349
Andet	3	3
I alt	719	648
Andre finansielle indtægter:
Realiseret gevinst ved salg af finansielle aktiver	10	4
Andet	76	11
I alt	86	15
Justeringer til nutidsværdi	10	3
Kursgevinster	6	10
I alt	835	698

3.6.   FINANSIELLE UDGIFTER

(mio. EUR)
	2009	2008
Renteudgifter:
Leasing	95	91
Fra swaps	2	10
Fra lån	248	90
Andet	20	9
I alt	365	200
Andre finansielle udgifter:
Tilpasning til finansielle bestemmelser	39	12
Finansielle udgifter i forbindelse med budgetinstrumenter	73	50
Realiseret tab ved salg af finansielle aktiver	0	8
Tab ved værdiforringelse af finansielle aktiver	15	11
Andet	57	56
I alt	184	137
Justeringer til nutidsværdi	0	118
Kurstab	45	12
I alt	594	467

3.7.   ANDEL AF NETTOOVERSKUD/(UNDERSKUD) FRA TILKNYTTEDE ORGANER OG JOINT VENTURES

I overensstemmelse med equity-metoden medtager EU i resultatopgørelsen sin andel af nettooverskuddet/-underskuddet fra sine tilknyttede organer deres joint ventures (se også bemærkning 2.3.1 og 2.3.2).

3.8   OPLYSNINGER OM SEGMENTER

I denne segmentberetning redegøres for opdelingen i driftsindtægter og driftsudgifter for hvert af Kommissionens politikområder på grundlag af den aktivitetsbaserede budgetstruktur. Disse politikområder er med henblik på præsentation af regnskaberne samlet under tre hovedoverskrifter – Aktiviteter inden for Den Europæiske Union, Aktiviteter uden for Den Europæiske Union og Tjenesteydelser og andet.

»Aktiviteter inden for Den Europæiske Union« er det største af disse udgiftsområder, da det dækker de mange politikområder inden for Den Europæiske Union. »Aktiviteter uden for Den Europæiske Union« vedrører politikker uden for EU, såsom handel og bistand. »Tjenesteydelser og andet« er de interne og horisontale aktiviteter, der er nødvendige for, at EU's institutioner og organer kan fungere.

De konsoliderede agenturer er integreret i de forskellige politikområder. De øvrige institutioner, bortset fra Kommissionen, er samlet under et særligt politikområde. Tallene for de forskellige politikområder er bruttotallene før den konsoliderede eliminering, og disse opføres samlet i en enkelt kolonne.

Bemærk, at egne indtægter og bidrag ikke er delt op på de forskellige aktiviteter, da de beregnes, opkræves og forvaltes af centrale tjenestegrene i Kommissionen. De vises her, så man kan sammenligne nettoresultatet med resultatopgørelsen.

OPLYSNINGER OM SEGMENTER – OVERSIGT

(mio. EUR)
	Aktiviteter inden for EU	Aktiviteter uden for EU	Tjenesteydelser og andet	EKSF under afvikling	Andre institutioner	Konsoliderede elimineringer	I alt
Andre driftsindtægter:
Bøder	2 648	0	0	0	0	0	2 648
Landbrugsafgifter	705	0	0	0	0	0	705
Inddrevne udgifter	1 110	64	2	0	0	0	1 176
Indtægter i forbindelse med administrationen	79	37	840	0	377	(125)	1 208
Andre driftsindtægter	1 930	81	707	2	1	(926)	1 795
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	6 472	182	1 549	2	378	(1 051)	7 532
Administrationsomkostninger:
Personaleudgifter	(1 732)	(737)	(1 151)	0	(1 287)	9	(4 898)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(70)	(18)	(118)	0	(230)	0	(436)
Andre administrative udgifter	(658)	(311)	(853)	0	(1 225)	248	(2 799)
	(2 460)	(1 066)	(2 122)	0	(2 742)	257	(8 133)
Driftsudgifter:
Direkte centraliseret forvaltning	(6 279)	(2 843)	(278)	0	0	656	(8 744)
Indirekte centraliseret forvaltning	(2 971)	(616)	(4)	0	0	(14)	(3 605)
Decentraliseret forvaltning	(32)	(105)	0	0	0	0	(137)
Delt forvaltning	(89 546)	(9)	(126)	0	0	0	(89 681)
Fælles forvaltning	(368)	(1 287)	0	0	0	0	(1 655)
Andre driftsudgifter	(726)	(9)	(468)	(61)	0	152	(1 112)
	(99 922)	(4 869)	(876)	(61)	0	794	(104 934)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(102 382)	(5 935)	(2 998)	(61)	(2 742)	1 051	(113 067)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(95 910)	(5 753)	(1 449)	(59)	(2 364)	0	(105 535)
Egne indtægter og indtægter fra bidrag							110 537
Overskud på driften							5 002
Finansielle indtægter netto							241
Bevægelser i forpligtelser vedrørende ydelser til medarbejdere							(683)
Andel af tilknyttede organer/joint ventures							(103)
Regnskabsårets økonomiske resultat							4 457

OPLYSNINGER OM SEGMENTER – AKTIVITETER INDEN FOR EU

(mio. EUR)
	Økonomiske og finansielle anliggender	Erhvervs- og virksomheds-politik	Konkurrence	Beskæftigelse	Landbrug	Transport og energi	Miljø	Forskning	Informations-samfundet
Andre driftsindtægter:
Bøder	0	8	2 626	0	0	2	10	0	0
Landbrugsafgifter	0	0	0	0	705	0	0	0	0
Inddrevne udgifter	3	5	0	60	492	3	1	6	12
Indtægter i forbindelse med administrationen	0	9	0	0	0	17	0	1	4
Andre driftsindtægter	7	261	0	33	84	203	35	513	5
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	10	283	2 626	93	1 281	225	46	520	21
Administrationsomkostninger	(53)	(243)	(74)	(102)	(108)	(265)	(100)	(292)	(127)
Personaleudgifter	(46)	(161)	(68)	(75)	(88)	(178)	(74)	(197)	(96)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	0	(15)	0	(1)	0	(9)	(1)	(2)	0
Andre administrative udgifter	(7)	(67)	(6)	(26)	(20)	(78)	(25)	(93)	(31)
Driftsudgifter:	(35)	(358)	(16)	(8 153)	(55 539)	(1 726)	(192)	(3 646)	(1 220)
Direkte centraliseret forvaltning	(35)	(159)	0	(182)	(43)	(607)	(173)	(2 647)	(1 108)
Indirekte centraliseret forvaltning	0	(39)	0	0	0	(667)	(4)	(922)	(103)
Decentraliseret forvaltning	0	0	0	(3)	(8)	(11)	0	0	0
Delt forvaltning	0	0	0	(7 952)	(55 427)	0	0	0	0
Fælles forvaltning	0	(68)	0	0	0	(285)	0	0	0
Andre driftsudgifter	0	(92)	(16)	(16)	(61)	(156)	(15)	(77)	(9)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(88)	(601)	(90)	(8 255)	(55 647)	(1 991)	(292)	(3 938)	(1 347)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(78)	(318)	2 536	(8 162)	(54 366)	(1 766)	(246)	(3 418)	(1 326)

	Joint Research Centre	Fiskeri	Indre marked	Regionalpolitik	Beskatning og toldunion	Uddannelse og kultur	Sundhed og forbruger-beskyttelse	Retfærdighed, frihed og sikkerhed	Aktiviteter inden for EU i alt
Andre driftsindtægter:
Bøder	0	0	2	0	0	0	0	0	2 648
Landbrugsafgifter	0	0	0	0	0	0	0	0	705
Inddrevne udgifter	0	23	0	497	0	4	1	3	1 110
Indtægter i forbindelse med administrationen	45	0	0	0	0	1	1	1	79
Andre driftsindtægter	159	8	190	(1)	1	156	136	140	1 930
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	204	31	192	496	1	161	138	144	6 472
Administrationsomkostninger	(308)	(39)	(161)	(69)	(49)	(177)	(177)	(116)	(2 460)
Personaleudgifter	(226)	(32)	(105)	(55)	(40)	(88)	(120)	(83)	(1 732)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(28)	0	(4)	0	(2)	(1)	(4)	(3)	(70)
Andre administrative udgifter	(54)	(7)	(52)	(14)	(7)	(88)	(53)	(30)	(658)
Driftsudgifter:	(143)	(544)	(36)	(25 789)	(65)	(1 341)	(495)	(624)	(99 922)
Direkte centraliseret forvaltning	(29)	(282)	(7)	(37)	(65)	(157)	(395)	(353)	(6 279)
Indirekte centraliseret forvaltning	0	0	0	(17)	0	(1 179)	(40)	0	(2 971)
Decentraliseret forvaltning	0	0	0	(10)	0	0	0	0	(32)
Delt forvaltning	0	(260)	0	(25 710)	0	0	0	(197)	(89 546)
Fælles forvaltning	0	0	0	(15)	0	0	0	0	(368)
Andre driftsudgifter	(114)	(2)	(29)	0	0	(5)	(60)	(74)	(726)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(451)	(583)	(197)	(25 858)	(114)	(1 518)	(672)	(740)	(102 382)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(247)	(552)	(5)	(25 362)	(113)	(1 357)	(534)	(596)	(95 910)

OPLYSNINGER OM SEGMENTER – AKTIVITETER UDEN FOR EU

(mio. EUR)
	Eksterne forbindelser	Handel	Udvikling	Udvidelse	Humanitær bistand	Aktiviteter uden for EU i alt
Andre driftsindtægter:
Inddrevne udgifter	14	0	9	39	2	64
Indtægter i forbindelse med administrationen	37	0	0	0	0	37
Andre driftsindtægter	81	0	(1)	1	0	81
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	132	0	8	40	2	182
Administrationsomkostninger	(799)	(50)	(146)	(45)	(26)	(1 066)
Personaleudgifter	(511)	(45)	(129)	(36)	(16)	(737)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(18)	0	0	0	0	(18)
Andre administrative udgifter	(270)	(5)	(17)	(9)	(10)	(311)
Driftsudgifter:	(2 924)	(12)	(939)	(142)	(852)	(4 869)
Direkte centraliseret forvaltning	(1 514)	(6)	(610)	(296)	(417)	(2 843)
Indirekte centraliseret forvaltning	(563)	0	(1)	(52)	0	(616)
Decentraliseret forvaltning	(185)	0	(122)	202	0	(105)
Delt forvaltning	(26)	0	17	0	0	(9)
Fælles forvaltning	(634)	(6)	(218)	6	(435)	(1 287)
Andre driftsudgifter	(2)	0	(5)	(2)	0	(9)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(3 723)	(62)	(1 085)	(187)	(878)	(5 935)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(3 591)	(62)	(1 077)	(147)	(876)	(5 753)

OPLYSNINGER OM SEGMENTER – TJENESTEYDELSER OG ANDET

(mio. EUR)
	Presse og kommunikation	OLAF	Samordning	Personale og administration	Eurostat	Budget	Revision	Sprog	Andet	Tjenesteydelser og andet i alt
Andre driftsindtægter:
Inddrevne udgifter	1	0	0	1	0	0	0	0	0	2
Indtægter i forbindelse med administrationen	0	6	0	692	0	50	0	92	0	840
Andre driftsindtægter	(2)	0	6	54	(1)	(2)	0	47	605	707
ANDRE DRIFTSINDTÆGTER	(1)	6	6	747	(1)	48	0	139	605	1 549
Administrationsomkostninger	(96)	(49)	(148)	(1 360)	(65)	(51)	(8)	(380)	35	(2 122)
Personaleudgifter	(61)	(36)	(129)	(564)	(60)	(38)	(8)	(290)	35	(1 151)
Udgifter vedrørende immaterielle aktiver og PPE	(2)	0	0	(116)	0	0	0	0	0	(118)
Andre administrative udgifter	(33)	(13)	(19)	(680)	(5)	(13)	0	(90)	0	(853)
Driftsudgifter:	(98)	(13)	0	(36)	(30)	(261)	0	(14)	(424)	(876)
Direkte centraliseret forvaltning	(94)	(13)	0	(32)	(29)	(109)	0	(1)	0	(278)
Indirekte centraliseret forvaltning	(4)	0	0	0	0	0	0	0	0	(4)
Delt forvaltning	0	0	0	0	0	(126)	0	0	0	(126)
Andre driftsudgifter	0	0	0	(4)	(1)	(26)	0	(13)	(424)	(468)
DRIFTSUDGIFTER I ALT	(194)	(62)	(148)	(1 396)	(95)	(312)	(8)	(394)	(389)	(2 998)
NETTODRIFTSUDGIFTER	(195)	(56)	(142)	(649)	(96)	(264)	(8)	(255)	216	(1 449)

4.   BEMÆRKNINGER TIL PENGESTRØMSOPGØRELSEN

4.1.   FORMÅLET MED OG UDARBEJDELSEN AF PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Oplysningerne om pengestrømme anvendes som grundlag for at vurdere EU's evne til at generere likvide midler og deres behov for at anvende disse midler.

Pengestrømsopgørelsen udarbejdes ved anvendelse af den indirekte metode. Det betyder, at nettooverskuddet eller -underskuddet for regnskabsåret justeres for virkningerne af transaktioner uden indvirkning på likviditeten, for eventuelle udsættelser eller reguleringer af tidligere eller fremtidige ind- eller udbetalinger af kontanter til aktioner og indtægts- eller udgiftselementer i forbindelse med investering eller finansiering af pengestrømme. Pengestrømme, der hidrører fra transaktioner i en udenlandsk valuta, registreres i EU's rapporteringsvaluta (EUR), ved anvendelse af omregningskursen mellem EUR og den udenlandske valuta på pengestrømsdatoen.

Ovenstående pengestrømsopgørelse viser pengestrømme klassificeret efter operationelle aktiviteter og investeringsaktiviteter (EU har ingen finansieringsaktiviteter).

4.2   DRIFTSAKTIVITETER

Driftsaktiviteter er de af EU's aktiviteter, som ikke er investeringsaktiviteter. De fleste af de gennemførte aktiviteter falder ind under denne kategori. Lån ydet til modtagere (og i givet fald den tilknyttede låntagning) betragtes ikke som investerings- (eller finansierings-)aktiviteter, da de udgør en del af de generelle målsætninger og dermed hører ind under EU's daglige transaktioner. Driftsaktiviteter omfatter også investeringer såsom EIF, EBRD og risikokapitalfonde. Således er formålet med disse aktiviteter at bidrage til gennemførelsen af politiske målsætninger.

4.3   INVESTERINGSAKTIVITETER

Investeringsaktiviteter er erhvervelse og afståelse af materielle og immaterielle anlægsaktiver og andre investeringer, der ikke indgår som likvide midler. Investeringsaktiviteter omfatter ikke lån ydet til modtagere. Formålet er at vise de egentlige investeringer, EU har foretaget.

Det skal bemærkes, at 8 910 mio. EUR i likvide midler, som EU ligger inde med, ikke kan anvendes af EU. Det er kontanter, der er modtaget som betaling af bøder, hvor den anden part har anfægtet bødeforlægget. Disse beløb er klart anført som »begrænsede likvider« under bemærkning 2.11 ovenfor.

5.   ELEMENTER UDEN FOR BALANCEN

EVENTUALAKTIVER

(mio. EUR)
	Bemærkning	31.12.2009	31.12.2008
Modtagne garantier	5.1	279	260
Eventualaktiver vedrørende tilfælde af svig og uregelmæssigheder	5.2	1 944	2 010
Igangværende finansielle korrektioner, der afventer endelig afgørelse	5.3	0	4 390
Andre eventualaktiver	5.4	18	43
Eventualaktiver i alt		2 241	6 703

EVENTUALFORPLIGTELSER

(mio. EUR)
Eventualforpligtelser	Bemærkning	31.12.2009	31.12.2008
Stillede garantier	5.5	19 330	17 510
Bøder – klager til Domstolen	5.6	11 969	10 198
EGFL – i afventning af domstolsdom	5.7	1 945	1 609
Beløb vedrørende retssager og andre tvister	5.8	416	281
Andre eventualforpligtelser	5.9	12	18
Eventualforpligtelser i alt		33 672	29 616
Alle eventualforpligtelser og forpligtelser skal finansieres over EU-budgettet i de kommende år, hvis de forfalder. EU-budgettet finansieres af medlemsstaterne.

EVENTUALAKTIVER

5.1.   MODTAGNE GARANTIER

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Opfyldelsesgarantier	252	239
Andet	27	21
I alt	279	260

Der kræves undertiden en opfyldelsesgaranti for at sikre, at modtagerne af EU-finansieringen opfylder forpligtelserne i deres kontrakter med EU.

5.2.   SVIG OG UREGELMÆSSIGHEDER

Nedenstående tabel viser det potentielle inddrivelsesbeløb, som medlemsstaterne vil kunne foretage efter afsløring af uretmæssige krav på strukturfonde. Den er baseret på medlemsstaternes officielle meddelelser i henhold til Kommissionens forordning nr. 1681/94. Beløbene er opdelt på de enkelte medlemsstater.

Eventualaktiver: tilfælde af svig og uregelmæssigheder

(mio. EUR)
Medlemsstat	31.12.2009	31.12.2008
Østrig	8	13
Belgien	2	16
Tjekkiet	13	13
Danmark	2	10
Estland	3	2
Finland	2	3
Frankrig	15	12
Tyskland	468	581
Grækenland	25	62
Ungarn	6	5
Irland	1	1
Italien	436	441
Letland	5	4
Litauen	5	2
Malta	1	1
Nederlandene	15	14
Polen	18	13
Portugal	82	114
Slovakiet	39	9
Slovenien	7	1
Spanien	277	279
Sverige	2	2
Det Forenede Kongerige	347	257
I alt	1 779	1 855

De beløb, som er angivet i denne tabel, er snarere teoretiske maksimumsbeløb end beløb, der reelt vil blive opført på EU-budgettet. Det har følgende årsager:

—	Medlemsstaterne giver ikke altid meddelelse om resultaterne af deres inddrivelsesforanstaltninger.

—

Selv om medlemsstaterne har pligt til at informere Kommissionen om inddrivelsesmulighederne, er det ikke muligt nøjagtigt at angive, hvorvidt de udestående beløb reelt vil blive inddrevet. I visse tilfælde er der i den nationale lovgivning forældelsesfrister på 30 år, hvilket undertiden får de nationale myndigheder til at tøve med officielt at give afkald på et beløb, selv om der kun er en teoretisk inddrivelsesmulighed. I forbindelse med strukturforanstaltninger har medlemsstaterne nu pligt til hvert år at forelægge Kommissionen en opgørelse over de beløb, der endnu ikke er tilbagebetalt (artikel 8 i Kommissionen forordning (EF) nr. 438/2001), hvilket vil give et bedre billede af den faktiske situation.

—	Selv i de tilfælde, hvor medlemsstaten har indledt inddrivelsesproceduren inden for den fastsatte frist, er det ikke sikkert, at der opnås et positivt resultat. Det gælder især de indtægtsordrer, der indklages for en domstol.

—

Inden for flerårige programmer sker der samfinansiering af enkeltprojekter. Så længe et flerårigt program ikke er afsluttet, er det ikke muligt at fastslå størrelsen af de udestående beløb med sikkerhed, fordi det under visse omstændigheder er muligt at genanvende midler involveret i uregelmæssigheder til andre lovformelige projekter, og fordi efterfølgende trancheudbetalinger og navnlig den endelige betaling i visse tilfælde kan bruges til at justere for tidligere uregelmæssige udgifter. Tallene i disse tabeller er midlertidige tal, der er opstillet på grundlag af indberettede oplysninger, som er modtaget og behandlet til og med udgangen af februar 2010. Tallene ændrer sig på grundlag af supplerende oplysninger, der er modtaget efter ovennævnte tidspunkt.

Det er således ikke muligt på grundlag af medlemsstaternes oplysninger tilstrækkelig nøjagtigt at vurdere muligheden for inddrivelse i de enkelte tilfælde. De største bevægelser siden 2008 vedrører forøgelser i forbindelse med EU-10-landene. Gennemførelsen af samhørighedspolitikken blev indledt fuldt ud i 2004, og siden da har antallet af meddelte uregelmæssigheder været stigende som følge af den øgede gennemførelse og den øgede kontrol med samfinansierede foranstaltninger. En anden vigtig variation i forhold til 2008 vedrører Det Forenede Kongerige, som har meddelt flere uregelmæssigheder efter gennemførelsen af omfattende revisioner af de finansierede foranstaltninger.

Dette udgiftsområde omfatter også 165 mio. EUR vedrørende EGFL (2008: 153 mio. EUR). Medlemsstaterne meddelte Kommissionen de beløb, der er opført i deres »debitorbogholderi«, samt de beløb, der stadig er i den første kontrolfase. Det er disse foreløbige beløb, der er anført under dette udgiftsområde.

5.3.   IGANGVÆRENDE FINANSIELLE KORREKTIONER, DER AFVENTER ENDELIG AFGØRELSE

Disse oplysninger, som vedrører inddrivelse af EU-udgifter, fremlægges nu sammen med relaterede oplysninger i bemærkning 6.

5.4   ANDRE EVENTUALAKTIVER

Dette udgiftsområde omfatter andre eventualbeløb, som ikke kan klassificeres under ovenstående udgiftsområder.

EVENTUALFORPLIGTELSER

5.5   STILLEDE GARANTIER

5.5.1    For Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) lån af egne midler

(mio. EUR)
	Risikodeling 31.12.2009	Ikke-risikodeling 31.12.2009		Restbeløb 31.12.2009 I alt	Restbeløb 31.12.2008
		Offentlig myndighed	Privat virksomhed
Garanti på 65 %	3 127	9 126	2 692	14 945	12 429
Garanti på 70 %	109	1 981	506	2 596	2 908
Garanti på 75 %	0	617	233	850	1 049
Garanti på 100 %	0	625	196	821	1 008
I alt	3 236	12 349	3 627	19 212	17 394

EU's budget garanterer de lån, som EIB havde underskrevet af egne midler til fordel for tredjelande den 31. december 2009 (inkl. lån ydet til medlemsstater inden tiltrædelsen). EU's garanti er imidlertid begrænset til en procentsats af loftet for de godkendte bevillinger: 65 %, 70 %, 75 % eller 100 %. Når loftet ikke nås, er det samlede lånebeløb omfattet af EU-garantien. Pr. 31. december 2009 var det samlede udestående 19 212 mio. EUR, hvilket udgør EU's maksimale risiko.

For lån, som er omfattet af en garanti fra EU-budgettet, får EIB desuden garantier fra tredjepart (stater og offentlige eller private finansielle institutioner). I disse tilfælde er Kommissionen sekundær garant. EU's budgetgaranti omfatter kun den politiske risiko ved garantier, som er stillet under afsnittet »risikodeling«. De øvrige risici dækkes af EIB, hvis den primære garant ikke overholder sine forpligtelser. For de garantier, der er stillet under afsnittet »ikke-risikodeling«, dækker EU-budgettet alle risici, hvis den primære garant ikke opfylder sine forpligtelser. Hvis den primære garant er en offentlig myndighed, er disse risici normalt begrænset til den politiske risiko, men når garantierne stilles af en privat institution eller et privat selskab, kan det blive nødvendigt også at dække den kommercielle risiko over EU-budgettet.

5.5.2    Andre stillede garantier

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF)	94	48
Meda: marokkanske garantier	17	66
Lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter (LGTT)	6	1
Andet	1	1
I alt	118	116

Under finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) anvendes Kommissionens bidrag til at sikre finansielle risici for lån og garantier fra Den Europæiske Investeringsbank til støtteberettigede forskningsprojekter. Samlet er der på Kommissionens budget for tidsrummet 2007 til 2013 afsat indtil 1 mia. EUR, hvoraf 800 mio. EUR vedrører særprogrammet »Samarbejde« og indtil 200 mio. EUR vedrørende særprogrammet »Kapacitet«. Den Europæiske Investeringsbank har forpligtet sig til at tilvejebringe samme beløb. Kommissionen har blokeret et beløb på 94 mio. EUR som »kapitaltilførsel«. Denne kapitaltilførsel dækker uventede tab på lån og garantier stillet af Den Europæiske Investeringsbank inden for rammerne af finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF). Dette er det maksimale tab, Kommissionen kan lide i tilfælde af misligholdelse af lån eller garantier. Det er loftet for den garanti, som Kommissionen har stillet for RSFF, og anses derfor som EU's eventualforpligtelse.

Som led i Meda-programmet har Kommissionen oprettet en garantimekanisme gennem en særlig fond til fordel for to marokkanske organisationer, nemlig Caisse Centrale de Garantie og Fonds Dar Ad-Damane. Pr. 31. december 2009 var 17 mio. EUR dækket af Kommissionens garanti.

Lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter (LGTT) (2007-2013) har til formål at stille garantier for at mindske indtægtsrisikoen i TEN-transportprojekters første år. Denne garanti vil nærmere bestemt fuldt ud dække standby-lånefaciliteter, som kun vil blive udnyttet, hvis et projekt ikke har likviditet til at tilbagebetale foranstående gæld. Instrumentet er Kommissionens og EIB's fælles finansielle produkt, og der vil blive afsat 500 mio. EUR fra EU-budgettet. EIB vil afsætte yderligere 500 mio. EUR, så der i alt vil være 1 mia. EUR til rådighed. Det beløb, der er medtaget her, 1 mio. EUR, udgør bidraget til hensættelser til imødegåelse af uventede tab i forbindelse med LGTT-aktiviteter.

5.6   BØDER

Beløbene angår bøder, som Kommissionen pålægger for overtrædelse af konkurrencereglerne, hvor beløbet er foreløbigt betalt, og hvor der er indgivet klage, eller hvor det ikke vides, om der vil blive indgivet klage. Eventualforpligtelsen opretholdes, indtil Domstolen har truffet sin afgørelse. Renterne af de midlertidige betalinger (460 mio. EUR) er medregnet i det økonomiske resultat for året og er også medtaget som eventualforpligtelse for at afspejle, at beløbene er usikre.

5.7   EGFL – I AFVENTNING AF DOMSTOLSDOM

Der er tale om eventualforpligtelser over for medlemsstaterne i tilknytning til beslutninger om regnskabsafslutning i forbindelse med EGFL i afventning af Domstolens dom. Fastsættelsen af det endelige forpligtelsesbeløb og af det år, hvor virkningerne af, at appelsager blev vundet, konteres på budgettet, afhænger af, hvor længe domstolsproceduren varer. Et overslag over de beløb, der skal betales, er medtaget på balancen som en langsigtet hensættelse (se bemærkning 2.13).

5.8   BELØB VEDRØRENDE RETSSAGER OG ANDRE TVISTER

Denne post vedrører erstatningssager, der er anlagt mod EU, andre retlige tvister og de anslåede retsudgifter.

Beløbene vedrører tvister, der involverer leverandører, kontrahenter og tidligere personale. Det skal bemærkes, at sagsøger ved erstatningssager efter EF-traktatens artikel 288 skal bevise, at institutionen har begået en tilstrækkeligt alvorlig overtrædelse af en retsregel, der har til formål at tildele borgerne rettigheder, at sagsøger har lidt reel skade, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem den ulovlige handling og skaden.

5.9   ANDRE EVENTUALFORPLIGTELSER

Dette udgiftsområde omfatter andre eventualbeløb, som ikke kan klassificeres under ovenstående udgiftsområder.

ANDRE VIGTIGE OPLYSNINGER

5.10   UUDNYTTEDE LÅNETILSAGN

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Uudnyttede lånetilsagn vedrørende finansielle aktiviteter	5 733	4 885

Der er tale om aftaler om långivning og egenkapitalinvestering, som Kommissionen har indgået (ikke omfattet af uindfriede forpligtelser), men som den anden part ikke har udnyttet inden årets udgang. De største beløb vedrører aftaler om betalingsbalancelån, som blev indgået i 2008 og 2009, men som endnu ikke var blevet udbetalt inden årets udgang (5,4 mia. EUR pr. 31. december 2009).

5.11   BUDGETMÆSSIGE FORPLIGTELSER, DER ENDNU IKKE ER UDBETALT

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Budgetmæssige forpligtelser, der endnu ikke er udbetalt	134 689	120 023

De uindfriede forpligtelser (Reste à Liquider) udgør åbne forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er sket betaling og/eller frigørelse. Dette er den normale følge af flerårige programmer. Pr. 31. december 2009 udgjorde uindfriede forpligtelser på budgettet 177 272 mio. EUR. Ovennævnte beløb er de uindfriede forpligtelser minus dertil knyttede beløb, som er medtaget som udgifter på resultatopgørelsen for 2009.

5.12   VÆSENTLIGE RETLIGE FORPLIGTELSER

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
Strukturforanstaltninger	275 761	332 995
Protokol med Middelhavslandene	263	263
Fiskeriaftaler	249	401
Galileoprogrammet	1 517	2 023
GMES-programmet	556	624
TEN-T	4 289	4 571
Andre kontraktlige forpligtelser	1 325	983
I alt	283 960	341 860

Disse forpligtelser skyldes, at EU har indgået retlige langfristede retlige forpligtelser for en række beløb, som endnu ikke var dækket af forpligtelsesbevillinger på budgettet. Dette kan vedrøre flerårige programmer, som f.eks. strukturforanstaltninger, eller beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i fremtiden i henhold til eksisterende kontrakter på balancedatoen (f.eks. vedrørende tjenesteydelser såsom sikkerhed, rengøring osv., men også kontraktlige forpligtelser vedrørende specifikke projekter som bygningsarbejder). Ikke alle flerårige programmer omfatter forpligtelser, der indebærer, at de medtages under posten, idet udgifterne i de kommende år er afhængige af budgetmyndighedens årlige beslutninger eller ændringer i den relevante lovgivning.

5.12.1    Strukturforanstaltninger

Nedenstående tabel viser en sammenligning mellem de retlige forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået budgetforpligtelser, og maksimale forpligtelser i forhold til de beløb, der er forudset i de finansielle rammer (overslag) for 2007-2013. Strukturforanstaltninger udgør støtte planlagt for tidsrummet 2007-2013. Formatet og målsætningerne for den nye finansielle rammeperiode, der startede i 2007, er forskellige i forhold til den foregående periode.

(mio. EUR)
	Beløb, finansielle overslag 2007-2013 (A)	Indgåede retlige forpligtelser (B)	Budgetforpligtelser 2007-2009 (C)	Retlige forpligtelser minus budgetforpligtelser (=B-C)	Maksimal forpligtelse (=A-C)
Samhørighedsfonden	346 543	346 136	140 318	205 818	206 225
Naturressourcer	100 624	98 388	39 533	58 855	61 091
Finansieringsinstrument for førtiltrædelsesstøtten	10 958	5 195	2 513	2 682	8 445
I alt	458 125	449 719	182 364	267 355	275 761

5.12.2.    Protokoller med Middelhavslandene

Disse forpligtelser udgør i alt 263 mio. EUR og vedrører finansprotokoller med tredjelande i Middelhavsområdet. Det beløb, som er medtaget her, er differencen mellem det samlede beløb for de undertegnede protokoller og det bogførte beløb for budgetforpligtelser. Disse protokoller er internationale traktater, som ikke kan afvikles uden begge parters samtykke, men afviklingsprocessen er i gang.

5.12.3    Fiskeriaftaler

Disse er forpligtelser på i alt 249 mio. EUR, der er indgået med tredjeparter for interventioner under internationale fiskeriaftaler.

5.12.4    Galileoprogrammet

Galileo er et global navigationssatellitsystem (GNSS), der i øjeblikket udvikles af Den Europæiske Rumorganisation. Galileoprogrammet finansieres nu udelukkende over EU's budget, og Kommissionen forvalter programmet på EU's vegne. Det forventes, at den første fase af programmet, validering i kredsløb-fasen, vil blive gennemført i løbet af 2012, og at overførslen af de opståede fordringer til Kommissionen vil finde sted til den tid.

Det skal bemærkes, at Kommissionen frem til udgangen af 2009 og inklusive den ovennævnte investering i fællesforetagendet Galileo har bidraget med 1 028 mio. EUR til validering i kredsløb-fasen af Galileoprogrammet. Da dette program stadig er i forskningsfasen, er de penge, der er blevet brugt, blevet bogført under udgifter, og ingen immaterielle aktiver er blevet bogført, i overensstemmelse med EU's regnskabsregler. Kommissionens samlede (vejledende) bidrag til næste fase af Galileoprogrammet (fra 2008 til 2013) er 2 645 mio. EUR.

5.12.5    GMES-programmet

Kommissionen har indgået en kontrakt med Den Europæiske Rumorganisation for perioden 2008-2013 om gennemførelsen af rumkomponenten af GMES-programmet (global miljø- og sikkerhedsovervågning). Det samlede vejledende beløb for perioden er 624 mio. EUR. I 2009 blev der udbetalt 68 mio. EUR til Den Europæiske Rumorganisation.

5.12.6    TEN-T-forpligtelser

Dette beløb vedrører bevillinger på området for det det transeuropæiske transportnet (TEN-T) for perioden 2007-2013. Programmet omhandler projekter, der bidrager til udviklingen af et transeuropæisk transportnet, som kan støtte både infrastrukturprojekter og forsknings- og innovationsprojekter med henblik på at integrere nye teknologier og innovative processer i indførelsen af ny transportinfrastruktur. Det samlede vejledende beløb for dette program er 8 013 mio. EUR.

5.12.7    Andre kontraktlige forpligtelser

Denne post omfatter beløb, som EU har forpligtet sig til at betale i kontrakternes løbetid. Her er inkluderet den udestående kontraktlige forpligtelse på 117 mio. EUR i forbindelse med Rådets byggekontrakter samt 441 mio. EUR vedrørende Europa-Parlamentets byggekontrakter. Det andet betydelige beløb, der indgår, er 480 mio. EUR, som vedrører indkøbsaftaler mellem agenturet »Fusion for Energy« (Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling) og ITER International, og 165 mio. EUR, som vedrører indkøbsaftaler mellem agenturet »Fusion for Energy«, JAEA (det japanske atomenergiagentur) og ITER International.

5.13   BIDRAG TIL TILKNYTTEDE ORGANER

Dette beløb svarer til udestående betalinger i forbindelse med den del af den kapital, Kommissionen har tegnet, som ikke er krævet indbetalt.

5.13.1    Kapitalandele, som ikke er krævet indbetalt: EBRD

(mio. EUR)
EBRD	EBRD's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Kapitel	19 794	600
Indbetalt	(5 198)	(157)
Ikke krævet indbetalt	14 596	443

5.13.2    Kapitalandele, som ikke er krævet indbetalt: EIF

(mio. EUR)
EIF	EIF's samlede kapital	Kommissionens tegnede andel
Kapitel	2 940	861
Indbetalt	(588)	(172)
Ikke krævet indbetalt	2 352	689

Efter EIF's udstedelse af 1 000 nye aktier i 2007 tegnede EU 75 aktier med en nominel værdi på 1 mio. EUR hver, hvoraf 20 % af den nominelle værdi og overkursen blev indbetalt i 2009deltagelse er begrænset til 900 aktier (svarende til 900 mio. EUR). Se også bemærkning 2.3.1.

5.14   FORPLIGTELSER VEDRØRENDE OPERATIONEL LEASING

(mio. EUR)
Beskrivelse	Beløb, der skal betales i fremtiden
	< 1 år	1-5 år	> 5 år	I alt
Bygninger	334	1 236	842	2 412
It-udstyr og andet udstyr	6	7	0	13
I alt	340	1 243	842	2 425

Dette punkt omfatter bygninger og andet udstyr, der lejes på grundlag af kontrakter om operationel leasing, som ikke opfylder betingelserne for at blive opført på balancens aktivside. De opførte beløb svarer til forpligtelser, der stadig skal betales i henhold til kontrakterne.

I 2009 anerkendtes 364 mio. EUR som udgift vedrørende operationel leasing på resultatopgørelsen.

6.   FINANSIELLE KORREKTIONER OG INDDRIVELSER EFTER PÅVISNING AF UREGELMÆSSIGHEDER

Ved gennemførelsen af EU-budgettet er det nødvendigt at sikre forebyggelse, registrering og korrektion af svig og uregelmæssigheder. Formålet med denne bemærkning er at skabe overblik over den gældende procedure for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og fremsætte et underbygget skøn over det samlede beløb. Denne sidste fase i kontrolsystemerne er væsentlig for at kunne fremvise forsvarlig økonomisk forvaltning.

6.1   INDLEDNING

6.1.1    Oversigt over finansielle korrektioner og inddrivelser efter forvaltningstype

Inddrivelser og finansielle korrektioner kan være en følge af kontrol og revision i hvert eneste led i kontrolsystemet, af revisioner på EU-niveau (Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret eller OLAF) eller af revisioner i medlemsstaterne i tilfælde af delt forvaltning. Selv om der i enhver fase i et projekt kan opstå uregelmæssigheder, er det mest sandsynligt, at de opdages i den endelige fase, dvs. når modtageren indsender sin sidste betalingsanmodning, som i de fleste tilfælde kontrolleres på stedet og/eller attesteres af en uafhængig revisor. Der bør dog skelnes mellem inddrivelser og finansielle korrektioner, som afspejler forskelle i forvaltningstypen, som det er beskrevet i den relevante sektorlovgivning.

Inddrivelser

I henhold til finansforordningens artikel 71, stk. 3, skal beløb, der er uretmæssigt udbetalt, inddrives igen. En inddrivelse er i denne sammenhæng Kommissionens eller medlemsstaternes faktiske inddrivelse af beløb som følge af påvisning af uretmæssigt udbetalte beløb eller uregelmæssige udgifter.

Finansielle korrektioner

I overensstemmelse med sektorlovgivningen inden for en række EU-udgiftsområder (primært under delt forvaltning) korrigeres uregelmæssigheder via mekanismen finansiel korrektion. Formålet med finansielle korrektioner, som foretages af Kommissionen eller medlemsstaten, er at genskabe en situation, hvor 100 % af de opgivne udgifter til finansiering eller samfinansiering (samhørighedspolitikken) er i overensstemmelse med de gældende nationale og europæiske regler og bestemmelser.

I forbindelse med delt forvaltning bærer medlemsstaterne det primære ansvar for gennemførelsen af de nødvendige finansielle korrektioner i forbindelse med individuelle eller systematiske uregelmæssigheder, der er påvist i operationelle programmer. Kommissionen er ansvarlig for at sikre, at det systemer, som de nationale myndigheder gennemfører, er effektive. Hvis det ikke er tilfældet, pålægger Kommissionen medlemsstaterne de finansielle korrektioner.

Når uretmæssigt udbetalte beløb kan påvises som resultat af EU's kontrol, er finansielle korrektioner første skridt i den faktiske inddrivelsesproces, da den gældende lovgivning kræver, at medlemsstaterne gennemfører de finansielle korrektioner, de er blevet pålagt, og inddriver selve beløbene fra de endelige modtagere. I tilfælde af revision udført af nationale myndigheder er medlemsstaterne også retligt forpligtede til at foretage inddrivelse fra den endelige modtager.

En oversigt efter forvaltningstype af de forskellige procedurer for inddrivelse og finansiel korrektion og deres indvirkning på EU-budgettet er anført nedenfor.

6.1.2    Direkte forvaltning

Når Kommissionen forvalter budgettet direkte, inddrives ikke-støtteberettigede udgifter fra modtageren eller fratrækkes næste udgiftsopgørelse. Hvis støttemodtageren fratrækker beløbet inden fremsendelse af udgiftsopgørelsen, medtages informationen ikke i regnskabssystemet. Dette er meget ofte tilfældet, da de fleste modtagere skal indgive en attesteret eller revideret endelig udgiftsopgørelse til Kommissionen, inden de kan modtage den endelige betaling. I denne attesterede opgørelse angives evt. uregelmæssigheder.

6.1.3    Delt forvaltning

Omkring 80 % af EU-budgettet forvaltes i fællesskab af Europa-Kommissionen og medlemsstaterne og omfatter først og fremmest udgifter inden for landbrug og udvikling af landområder, samhørighedspolitikken og fiskeri.

I forbindelse med udgifter, der er underlagt delt forvaltning, delegeres gennemførelsesopgaver og -ansvar til medlemsstaterne, som i første omgang er ansvarlige for at påvise og korrigere uregelmæssigheder begået af modtagerne og dermed for at sikre, at de udgifter, der meddeles Kommissionen, er støtteberettigede. Medlemsstaterne gennemfører således finansielle korrektioner, og når uretmæssigt udbetalte beløb til modtagere kan påvises som følge af deres egen revision eller EU's kontrol, er de retligt forpligtede til at indlede inddrivelsesprocedurer mod disse modtagere.

Kommissionens rolle er at føre overordnet tilsyn. Den kontrollerer, om medlemsstaternes styrings- eller kontrolsystemer er tilstrækkelige, og iværksætter udbedrende foranstaltninger, hvis den finder, at det ikke er tilfældet, med henblik på at påtage sig sit ansvar for gennemførelsen af budgettet, jf. finansforordningens artikel 53b, stk. 4. Kommissionen kan vedtage en formel beslutning om at anvende finansielle korrektioner over for en medlemsstat, hvis medlemsstaten ikke har iværksat de påkrævede korrektioner, eller hvis der er tale om alvorlige mangler i styrings- eller kontrolsystemerne, som kan føre til systemiske uregelmæssigheder.

Kommissionen pålægger finansielle korrektioner i forbindelse med individuelle påviste uregelmæssigheder, men har også beføjelse til at anvende ekstrapolerede korrektioner eller standardsatskorrektioner. Ekstrapolering anvendes, når der foreligger resultater af et repræsentativt udvalg af sagsakter i forhold til en systemisk uregelmæssighed. Standardsatskorrektioner anvendes ved individuelle overtrædelser eller systemiske uregelmæssigheder, når de finansielle konsekvenser ikke præcist kan fastslås, og hvis de administrative udgifter til fastlæggelse af et præcist beløb vil være uforholdsmæssige. I begge tilfælde er disse korrektioner vigtige metoder til at forbedre svaghederne i medlemsstaternes systemer og dermed forebygge eller påvise og inddrive uretmæssige udbetalinger fra støttemodtagere, selv om inddrivelse af modtagerne ikke er mulig.

6.1.4    Andre forvaltningstyper

For udgifter, der er underlagt decentraliseret forvaltning og indirekte centraliseret forvaltning, er ansvaret for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb uddelegeret til medlemsstater, tredjelande eller agenturer. For udgifter, der er underlagt fælles forvaltning, er korrigerende foranstaltninger fastlagt i de aftaler, der er indgået med internationale organisationer. Som ved delt forvaltning kan Kommissionen anvende finansielle korrektioner, hvis reglerne for EU's støtteordninger ikke er blevet overholdt.

6.1.5    Oversigt over inddrivelser og finansielle korrektioner i 2009

Oversigt over inddrivelser og finansielle korrektioner bekræftet/besluttet i 2009

(mio. EUR)
Finansielle korrektioner	Bemærkning	2009	2008
EUGFL/EGFL/ELFUL	6.2.2	462	917
Samhørighedspolitik (EU-arbejde)
— Programmer 1994-1999	6.2.4	521	414
— Programmer 2000-2006	6.2.4	1 890	1 173
— Samhørighedspolitik delsum		2 411	1 587
Finansielle korrektioner i alt		2 873	2 504

(mio. EUR)
Inddrivelser	Bemærkning	2009	2008
EUGFL/EGFL/ELFUL (påvist af medlemsstater)	6.3	163	360
Samhørighedspolitik (EU-arbejde)	6.3	102	31
Andre forvaltningstyper	6.3	181	72
Inddrivelser i alt		446	463
Beskyttelse af EU-budget i alt		3 319	2 967

Tabellen omfatter ikke medlemsstaternes inddrivelser og tilbagetrækninger under samhørighedspolitikken efter deres egen kontrol. Trods deres forpligtelse til at levere opdaterede oplysninger til Kommissionen om tilbagetrækninger og inddrivelser er de i henhold til lovgivningen for programmerne for 2000-2006 ikke forpligtede til separat at angive inddrivelser, der påvises under deres egen kontrol. Derfor og for at undgå overlapning med de finansielle korrektioner er medlemsstaternes inddrivelser og tilbagetrækninger (2009: 1 233 mio. EUR) ikke inkluderet (se bemærkning 6.5).

Oversigt over inddrivelser og finansielle korrektioner gennemført i 2009

(mio. EUR)
Finansielle korrektioner	Bemærkning	Bekræftet i 2009	Bekræftet inden 2009	I alt
EUGFL/EGFL/ELFUL	6.2.2	274	429	703
Samhørighedspolitik
— Programmer 1994-99	6.2.4	163	137	300
— Programmer 2000-2006	6.2.4	313	96	409
— Samhørighedspolitik delsum		476	233	709
Finansielle korrektioner i alt		750	662	1 412

(mio. EUR)
Inddrivelser	Bemærkning	Bekræftet i 2009	Bekræftet inden 2009	I alt
EUGFL/EGFL/ELFUL	6.3.	117	31	148
Samhørighedspolitik	6.3.	102	0	102
Andre forvaltningstyper	6.3.	147	34	181
Inddrivelser i alt		366	65	431
Beskyttelse af EU-budget i alt		1 116	727	1 843

6.2   FINANSIELLE KORREKTIONER UNDER DELT FORVALTNING

Under delt forvaltning gennemføres finansielle korrektioner i tre hovedtrin:

1)	Beløbet er stadig ved at blive afsluttet gennem retlige og kontradiktoriske procedurer (»igangværende« – se bemærkning 6.4 nedenfor).

2)	Beløbet er påvist og afsluttet (»besluttet« via Kommissionens beslutning) eller »bekræftet«: aftalt med medlemsstaterne ved delt forvaltning.

3)	Beløbet er faktisk inddrevet eller modtaget kontant fra medlemsstaten (besluttet korrektion) eller via et fradrag (tilbagetrækning/inddrivelse) af medlemsstaten fra en fremtidig betalingsanmodning (»gennemført«) (se bemærkning 6.2.4 ved finansielle korrektioner, der endnu ikke er gennemført).

6.2.1    Landbrug og udvikling af landområder

Vedrørende EGFL og ELFUL, som har erstattet EUGFL, Garantisektionen, anvendes finansielle korrektioner af Kommissionen gennem regnskabsafslutningen i henhold til den gældende lovgivning.

Procedure for regnskabsafslutning

Proceduren for regnskabsafslutning forestås af Kommissionen og omfatter en årlig finansiel regnskabsafslutning for hvert betalingsorgan og en flerårig forskriftsmæssig regnskabsafslutning, der vedrører de af medlemsstaterne opgivne udgifters overensstemmelse med EU's forskrifter. For så vidt angår EGFL, bogføres alle disse beløb i Kommissionens resultatopgørelse som indtægter. For ELFUL kan de beløb, der inddrives af medlemsstaterne selv, samt de beløb, der fremkommer ved den årlige finansielle regnskabsafslutning, sædvanligvis genanvendes under programmet.

Finansiel regnskabsafslutning: Kommissionen vedtager en årlig beslutning om regnskabsafslutning, hvormed den formelt accepterer betalingsorganernes årsregnskaber på grundlag af forvaltningskontrol samt de attester og rapporter, der er udarbejdet af godkendelsesorganerne.

Den forskriftsmæssige regnskabsafslutning har til formål at udelukke udgifter fra EU-finansieringen, hvis de ikke er afholdt under overholdelse af EU-forskrifterne. Den forskriftsmæssige regnskabsafslutning betyder derfor ikke, at der inddrives uretmæssigt udbetalte beløb direkte fra de endelige modtagere. Finansielle korrektioner er imidlertid et redskab, der stærkt tilskynder medlemsstaterne til at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og dermed også til at forebygge, påvise og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb hos de endelige støttemodtagere. Endvidere fratager en forskriftsmæssig korrektion ikke medlemsstaten fra ansvaret for at retsforfølge konstaterede uregelmæssigheder. Den forskriftsmæssige efterprøvning sker ikke sker på årsbasis, da den dækker udgifter afholdt i flere end et enkelt regnskabsår.

Regnskabsmæssig godkendelse af udbetalinger foretaget i strid med forskriftsmæssige tidsfrister: Overholdelsen af de fastlagte tidsfrister kontrolleres systematisk tre gange årligt i overensstemmelse med artikel 9 i forordning nr. 883/2006. I tilfælde af manglende overholdelse af tidsfristerne foretager Kommissionen nedsættelser med forbehold for visse særlige godtgørelser for særtilfælde og usædvanlige omstændigheder samt proportionalitet. De finansielle korrektioner for manglende overholdelse af udbetalingsfrister behandles som »negative betalinger« og bogføres i resultatopgørelsen som en udgiftsnedsættelse.

6.2.2    Landbrug og udvikling af landområder – finansielle korrektioner i 2009

Samlede finansielle korrektioner besluttet i 2009 i tilknytning til landbrug og udvikling af landområder

(mio. EUR)
	2009	2008
Procedure for regnskabsafslutning:
Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister	103	58
Efterprøvende regnskabsafslutning	359	859
I alt	462	917

Ovennævnte beløb vedrører EGFL, da der for ELFUL kun blev anvendt finansielle korrektioner for ca. 0,4 mio. EUR i 2009. Disse beløb er anført i resultatopgørelsen. Se bilag 1 for en opdeling af ovennævnte beløb pr. medlemsstat.

Faldet i forskriftsmæssig regnskabsafslutning fra 2008 til 2009 skyldes ikke-gennemførte beslutninger om forskriftsmæssig regnskabsafslutning ved udgangen af 2008 til et samlet beløb af 368 mio. EUR.

Finansielle korrektioner gennemført i 2009 i tilknytning til landbrug og udvikling af landområder

(mio. EUR)
	Gennemførelse 2009
Procedure for regnskabsafslutning
Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister	103
Efterprøvende regnskabsafslutning	600
I alt	703

Se bilag 2 for en opdeling af ovennævnte beløb pr. medlemsstat.

6.2.3    Samhørighedspolitikken

I henhold til forskrifterne vedrørende samhørighedspolitikken gennemføres finansielle korrektioner af både medlemsstaterne og Kommissionen:

—

Medlemsstaterne kan gennemføre finansielle korrektioner på to måder: — De kan straks trække den pågældende udgift tilbage fra programmet ved at fratrække den på næste udgiftsopgørelse, der indgives til Kommissionen, så EU-finansieringen derved frigives til forpligtelse til andre foranstaltninger. — Eller de kan midlertidigt lade udgifterne forblive i programmet, indtil resultatet af proceduren for inddrivelse af det uretmæssigt udbetalte beløb fra modtagerne foreligger. Inddrivelse foretages ved at søge tilbagebetaling af de pågældende beløb eller ved udligning af de beløb, der skal tilbagebetales, mod fremtidige betalinger til den samme modtager. Se bemærkning 6.5 nedenfor for yderligere oplysninger om sådanne inddrivelser. — Medlemsstaterne skal levere data om finansielle korrektioner i form af beløb, der er trukket tilbage af samfinansieringen, og de inddrevne beløb til Kommissionen. De to sæt data er separate og supplerende, da kun udgifter, der er trukket tilbage og afventer resultatet af inddrivelsesprocedurerne, er medtaget i tilbagetrækninger, og kun udgifter, der ikke er trukket tilbage fra starten, men er bevaret i de bogførte udgifter, indtil de inddrives, er medtaget i inddrivelser, når inddrivelse har fundet sted. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at skelne mellem korrektioner fra EU-organernes arbejde og korrektioner fra deres egne kontroller og revisioner. Denne indberetningsanmodning er først blevet indført for programmeringsperioden 2007-2013.

—

Finansielle korrektioner efter EU-revision og kontrol foretages på følgende måde: — Når medlemsstaten indvilliger i at foretage en finansiel korrektion som følge af kontrol eller revision foretaget af en EU-institution, kan den fradrage den allerede angivne uregelmæssige udgift på den næste betalingsanmodning (som er kumulativ for hvert program eller hvert projekt under Samhørighedsfonden) og genanvende den frigivne EU-finansiering til andre støtteberettigede udgifter under det pågældende program, men ikke til den eller de foranstaltninger, der var genstand for korrektionen. — Kommissionen udsteder indtægtsordrer med henblik på at foretage finansielle korrektioner i følgende tilfælde: — efter formelle beslutninger om finansielle korrektioner — ved afslutningen af et program og — efter afslutningen af et program, når medlemsstaterne har foretaget inddrivelse hos modtagerne.

I sådanne tilfælde påvirker indtægtsordrer Kommissionens regnskab.

—	Kommissionen udsteder ikke indtægtsordrer i andre tilfælde af finansielle korrektioner, navnlig når medlemsstaterne accepterer og gennemfører den finansielle korrektion. I sådanne tilfælde registreres oplysningerne ikke i Kommissionens regnskabssystem.

6.2.4    Finansielle korrektioner i tilknytning til samhørighedspolitikken i 2009

Tabellen nedenfor omfatter ikke resultaterne af medlemsstaternes egen kontrol af udgifter til strukturforanstaltninger.

Finansielle korrektioner bekræftet i 2009

(mio. EUR)
	EFRU	Samhørigheds- fonden	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklings-sektionen	I alt
Finansielle korrektioner (1994-99):
Gennemført	87	10	21	41	4	163
Endnu ikke gennemført	358	0	0	0	0	358
Delsum (1994-99)	445	10	21	41	4	521
Finansielle korrektioner (2000-2006):
Gennemført	82	63	141	2	25	313
Endnu ikke gennemført	1 534	13	18	3	9	1 577
Delsum (2000-2006)	1 616	76	159	5	34	1 890
Finansielle korrektioner 2009 i alt	2 061	86	180	46	38	2 411
Finansielle korrektioner 2008 i alt	949	92	522	19	5	1 587
Bemærk: De bekræftede tal for 2009 omfatter finansielle korrektioner, der er besluttet/bekræftet i 2008, som ikke tidligere er indberettet, og som beløber sig til 90 mio. EUR.

Stigningen i bekræftede beløb fra 2008 til 2009 for EFRU skyldes målrettede foranstaltninger under handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger (KOM(2010)52) og godkendelsen af en større finansiel korrektion for Spanien i november 2009.

Faldet i bekræftede beløb vedrørende ESF i 2009 sammenlignet med de indberettede beløb for 2008 skyldes Kommissionens gennemførelse af ovennævnte handlingsplan i 2008, som har til formål at fremskynde beslutningsprocedurerne for igangværende finansielle korrektioner, hvilket efterfølgende reducerede antallet af korrektioner, der skal gennemføres i 2009. Ud af det beløb på 522 mio. EUR for finansielle korrektioner, der blev bekræftet i 2008, beløber gennemførelsen af finansielle korrektioner for ESF sig til 518 mio. EUR for det pågældende år.

Tallene i tabellerne ovenfor er opstillet på et »periodiseret grundlag«. Det betyder, at nogle af disse beløb allerede er blevet gennemført i 2009 (709 mio. EUR for alle fonde), mens de resterende gennemføres i de kommende år.

Bekræftede finansielle korrektioner – kumulative tal

(mio. EUR)
	2000-2006	1994-1999	I alt
	31.12.2009	31.12.2009	31.12.2009
Samhørighedsfonden	233	273	506
EFRU	3 797	1 633	5 430
ESF	1 130	392	1 522
FIUF	7	97	104
EUGFL, Udviklingssektionen	36	121	157
I alt	5 203	2 516	7 719

Se bilag 3 for en opdeling af ovennævnte beløb pr. medlemsstat.

Finansielle korrektioner, der er bekræftet pr. 31. december 2009, men endnu ikke gennemført pr. 31. december 2009 (kumulative tal)

Inddrivelsen eller den finansielle korrektion er »endnu ikke gennemført«, når den er besluttet eller bekræftet, men beløbet endnu ikke er blevet inddrevet, fratrukket eller tilbagetrukket.

(mio. EUR)
Til gennemførelse pr. 31.12.2009	EFRU	Samhørigheds- fonden	ESF	FIUF	EUGF, Udviklingssektionen	I alt
Finansielle korrektioner (1994-99):	359	11	1	0	0	371
Finansielle korrektioner (2000-2006):	1 904	23	22	3	9	1 961
Til gennemførelse pr. i alt 31.12.2009	2 263	34	23	3	9	2 332

Det lave beløb, der blev gennemført for beslutninger i 2009, vedrører EFRU.

Hvad angår programmeringsperioden 1994-1999, er hovedparten af de finansielle korrektioner, som endnu ikke er gennemført i 2009, finansielle korrektioner, som blev vedtaget i fjerde kvartal 2009. Gennemførelsen vil finde sted i første kvartal 2010.

Hvad angår programmeringsperioden 2000-2006, kan en medlemsstat, der accepterer at foretage en korrektion som resultat af en EU-kontrol, gennemføre den finansielle korrektion ved at fratrække beløbet for den uregelmæssige udgift på den efterfølgende udgiftsopgørelse eller erstatte den med andre støtteberettigede udgifter under det samme program. Da betalingsloftet er nået for de fleste EFRU-programmer og projekter under Samhørighedsfonden (2000-2006), vil fradraget af uberettigede udgifter kun blive afspejlet i de endelige dokumenter (endelig udgiftsanmeldelse, afslutningserklæring og endelig gennemførelsesrapport), som medlemsstaterne indgiver i de kommende måneder.

Finansielle korrektioner gennemført i 2009 (bekræftet i 2009 og i de foregående år)

(mio. EUR)
	EFRU	Samhørighedsfonden	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklingssektionen	I alt
Finansielle korrektioner (1994-99):
Bekræftet i 2009	87	10	21	40	5	163
Bekræftet i foregående år	131	0	0	6	0	137
Delsum (1994-99)	218	10	21	46	5	300
Finansielle korrektioner (2000-2006):
Bekræftet i 2009	82	63	141	2	25	313
Bekræftet i foregående år	34	16	44	2	0	96
Delsum (2000-2006)	116	79	185	4	25	409
Finansielle korrektioner gennemført i 2009 i alt	334	89	206	50	30	709

Se bilag 4 for en opdeling af ovennævnte beløb pr. medlemsstat.

6.3   INDDRIVELSER FORETAGET AF KOMMISSIONEN ELLER MEDLEMSSTATERNE

Dette udgiftsområde vedrører inddrivelse af beløb, der er uretmæssigt udbetalt, og som er påvist af Kommissionen, medlemsstaterne, Den Europæiske Revisionsret eller OLAF.

Inddrivelser bekræftet i 2009

(mio. EUR)
	2009	2008
Delt forvaltning
Landbrug: EUGFL/EGFL	163	360
Samhørighedspolitikken	102	31
Delsum	265	391
Andre forvaltningstyper:
— foranstaltninger udadtil	81	32
— interne politikker	100	40
Delsum	181	72
I alt	446	463

Inddrivelser gennemført i 2009

(mio. EUR)
	Bekræftet i 2009	Bekræftet inden 2009	I alt
Delt forvaltning
Landbrug: EUGFL/EGFL	117	31	148
Samhørighedspolitikken	102	0	102
Delsum	219	31	250
Andre forvaltningstyper:
— foranstaltninger udadtil	60	21	81
— interne politikker	87	13	100
Delsum	147	34	181
I alt	366	65	431

6.3.1    Landbrug: inddrivelse af uregelmæssigheder påvist af medlemsstaterne

Medlemsstaterne er forpligtet til at inddrive tabte beløb forårsaget af uregelmæssigheder i henhold til deres nationale bestemmelser og procedurer. For foranstaltninger finansieret af EGFL skal de, hvis det lykkes for dem at inddrive beløbet fra modtagerne, kreditere beløbet til Kommissionen, og beløbet bogføres i resultatopgørelsen som en indtægt. For ELFUL trækkes de inddrevne beløb fra det næste betalingskrav, hvorfor det relevante ELFUL-beløb kan genanvendes til programmet. Hvis en medlemsstat ikke fortsætter inddrivelsesforsøgene eller ikke udviser den fornødne omhu i inddrivelsen, kan Kommissionen beslutte at gribe ind med en forskriftsmæssig efterprøvning og pålægge medlemsstaterne finansielle korrektioner.

Faldet i indtægt fra uregelmæssigheder skyldes primært de positive effekter af mere effektive kontrolsystemer i medlemsstaterne, herunder indvirkningen af 50:50-reglen (artikel 32, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005).

6.3.2    Samhørighedspolitikken

Medlemsstaterne bærer det primære ansvar for at forebygge, påvise og korrigere uregelmæssigheder og inddrive uberettiget udbetalte beløb, evt. med morarenter. Beløb, der er inddrevet af medlemsstaterne, er ikke anført i tabellen ovenfor (se bemærkning 6.5). Det inddrivelsesbeløb, der er anført i denne post, vedrører inddrivelser, der er foretaget direkte af Kommissionen.

6.3.3    Andre forvaltningstyper

Inddrivelserne af uregelmæssigheder, der er påvist i forbindelse med andre forvaltningstyper, gennemføres ved udstedelse af en indtægtsordre eller ved fradrag i en senere betaling. Hvis en modtager anmodes om at indgive en korrigeret endelig udgiftsopgørelse, angives beløbet for uregelmæssigheden ikke nødvendigvis i Kommissionens regnskabssystem.

6.4   IGANGVÆRENDE FINANSIELLE KORREKTIONER EFTER EU-KONTROL

6.4.1    Landbrug

(mio. EUR)
	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2008	Nye igangværende finansielle korrektioner i 2009	Finansielle korrektioner besluttet i 2009	Justeringer af besluttede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2008	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009
EUGFL	1 733	657	– 317	690	2 763

Kommissionen fastlægger hvert år de foranstaltninger og de medlemsstater, der skal revideres med hensyn til overensstemmelse på grundlag af en årlig risikoanalyse, som gennemføres på tværs af de forskellige landbrugsudgifter. Den forskriftsmæssige efterprøvning tager nogle år. Ved udgangen af 2009 var overensstemmelsesarbejdet med udgifter afholdt i årene forud for 2003 stort set afsluttet. Revisionen for 2003-2009 er stadig undervejs.

I overensstemmelse med sine regnskabsprincipper og almindeligt accepterede regnskabsprincipper kan Kommissionen bruge overslag i udarbejdelsen af årsregnskabet. Det gælder det udgiftsbeløb, der sandsynligvis vil blive udelukket fra EU-finansiering som resultat af fremtidige beslutninger om regnskabsafslutning. Dette overslag baseres på de mest pålidelige oplysninger, der er tilgængelige. Da EGFL-korrektioner besluttes for hvert regnskabsår, er det muligt at beregne de gennemsnitlige korrektioner pr. afsluttet regnskabsår og ekstrapolere denne procentdel til senere regnskabsår, som kontrollen endnu ikke er afsluttet for. Pålideligheden af dette overslag vurderes på grundlæg af sammenligningen med beløbene for »igangværende korrektioner« for de år, hvor disse informationer foreligger, og kontrolleres i forhold til resultaterne af de overensstemmelsesrevisioner, der er gennemført i det pågældende år. Gennemsnittet for korrektioner pr. regnskabsår er endvidere forholdsvist stabilt og ligger mellem 1,1 % og 1,9 %.

Beløbet på 2 763 mio. EUR er det skønnede tilgodehavende i medfør af fremtidige beslutninger om regnskabsafslutning i forbindelse med revision af visse udgifter, der blev opgivet i tidsrummet 2003-2009. Af dette beløb repræsenterer 2,1 mia. EUR igangværende finansielle korrektioner, som er beregnet på grundlag af igangværende revision (som primært vedrører udgiftsårene 2003-2007).

Stigningen i det ovennævnte overslag skyldes stigningen i den gennemsnitlige andel af korrektioner i forhold til udgifter fra 1,1 % til 1,5 % sammenlignet med de foregående år. De seneste tal for »igangværende korrektioner« 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007 bekræfter denne frekvens og viser endda en højere gennemsnitlig korrektionsfrekvens end 1,5 %. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige de finansielle konsekvenser af indførelsen af enkeltbetalingsordningen i 2005. Det kan på den ene side vurderes, at der vil være færre korrektioner i antallet af sager. På den anden side kan standardsatskorrektioner i forbindelse med foranstaltninger under enkeltbetalingsordningen have større finansiel indvirkning. Da beløbene endnu ikke er endelige, er de ikke opført i balancen.

6.4.2    Strukturforanstaltninger

(mio. EUR)
	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2008	Nye igangværende finansielle korrektioner i 2009	Finansielle korrektioner bekræftet i 2009	Justeringer af bekræftede eller igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2008	Igangværende finansielle korrektioner pr. 31.12.2009
Struktur- og samhørighedsfonde (1994-1999 og 2000-2006 programmer)
EFRU	1 771	89	–1 087	– 343	430
Samhørighedsfonden	178	98	–80	–47	149
ESF	630	2	–56	– 250	326
FIUF	35	0	–33	0	2
EUGFL, Udviklingssektionen + ELFUL	4	221	–38	4	191
I alt	2 618	410	–1 294	– 636	1 098

Ovennævnte beløb er baseret på resultater af Kommissionens, Revisionsrettens eller OLAF's undersøgelser, som alle følges op af de relevante generaldirektorater gennem retlige og kontradiktoriske procedurer mod de berørte medlemsstater. Det drejer sig om det bedst mulige skøn under hensyntagen til status i opfølgningerne på revisionerne og udstedelse af formelle skrivelser med den endelige holdning (eller tilsvarende) pr. 31. december 2009. Beløbet kan ændre sig som følge af proceduren for suspensioner og finansielle korrektioner, hvor medlemsstaterne får mulighed for under en høring at fremlægge yderligere dokumentation til støtte for deres krav.

6.5   INDDRIVELSER OG FINANSIELLE KORREKTIONER, SOM MEDLEMSSTATERNE FORETAGER I TILKNYTNING TIL STRUKTURFORANSTALTNINGER ELLER SAMHØRIGSHEDSPOLITIKKEN

Hvad angår samhørighedspolitikken, registreres korrektioner iværksat af medlemsstaterne efter egen revision eller EU-revision ikke i Kommissionens regnskabssystem, eftersom medlemsstaterne kan genanvende disse beløb til andre støtteberettigede udgifter. Medlemsstaterne skal dog levere opdaterede oplysninger til Kommissionen om tilbagetrækninger, inddrivelser og udestående inddrivelser for strukturfondene for både 2009 og kumulerede tal for perioden 2000-2006 og perioden 2007-2013 for alle fire fonde (EFRU, ESF, EUGFL (Udviklingssektionen) og FIUF). De er dog ikke forpligtede til at skelne mellem korrektioner fra EU-organernes arbejde og dem fra deres egne kontroller og revisioner. Medlemsstaternes finansielle korrektioner lægges derfor ikke til Kommissionens.

Tilbagetrækninger og inddrivelser i 2009 på grundlag af data fremsendt af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forpligtelse i henhold til forordning nr. 438/2001 og nr. 448/2001 beløber sig til henholdsvis 986 mio. EUR og 247 mio. EUR, dvs. 1 233 mio. EUR i alt. Disse tal tager højde for resultaterne af den første analyse, som Kommissionen har udført, og som har ført til, at visse data er blevet korrigeret. Kommissionens revision på stedet af medlemsstaternes data i løbet af 2009 i ni medlemsstater (10 medlemsstater i 2008) viste, at systemerne til registrering og indberetning af data endnu ikke er helt pålidelige i alle medlemsstater, selv om der er noget, der tyder på, at kvaliteten er blevet bedre, og der er sket visse forbedringer i forhold til tidligere år. Desuden er tallene ufuldstændige, navnlig med hensyn til data for hele programmeringsperioden, da nogle af de store medlemsstater endnu ikke har meddelt korrektioner, der er gennemført i de første år af perioden. Selv med hensyn til fuldstændighed er der sket forbedring sammenlignet med tidligere år, og medlemsstaterne har accepteret at fremsende udførlige oplysninger ved afslutning.

For perioden 2000-2006 er der risiko for overlapning mellem de tal, der er indberettet for finansielle korrektioner, som stammer fra EU-organers arbejde (revisioner foretaget af Kommissionen og Revisionsretten samt OLAF-undersøgelser), og dem, som medlemsstaterne indberetter. Dette skyldes, at en stor del af de finansielle korrektioner fra disse organers arbejde bliver accepteret af medlemsstaterne og gennemført uden en formel beslutning fra Kommissionen ved, at de pågældende udgifter trækkes tilbage fra deres udgiftsanmeldelser. Da medlemsstaterne ikke er forpligtet til at skelne mellem korrektioner fra EU-organernes arbejde og korrektioner fra deres egne kontroller og revisioner, er det ikke muligt at vurdere omfanget af denne overlapning helt præcist. Medlemsstatens faktiske gennemførelse sker endvidere ikke nødvendigvis i samme år, som medlemsstaten accepterer den finansielle korrektion. Den mulige overlapning er derfor kun et skøn. En sammenligning for hver enkelt medlemsstat mellem medlemsstaternes tal for 2009 og beløbene for de korrektioner, der skyldes EU-organernes arbejde, og som medlemsstaterne har accepteret, tyder på, at denne overlapning ikke overstiger 465 mio. EUR. For 2008 vil overlapningen ikke overstige 600 mio. EUR.

I programmeringsperioden 2007-2013 har Kommissionen inkorporeret den årlige indberetning i sit it-system. Dette vil betyde, at den vil modtage elektroniske data direkte fra medlemsstaterne. I henhold til sektorlovgivningen skal medlemsstaterne også separat angive korrektioner, der skyldes EU-organernes arbejde, med henblik på at undgå overlapning.

Bemærkning 6 –   bilag 1: Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser besluttet i 2009 i tilknytning til landbrug og udvikling af landområder

Opdelt pr. medlemsstat

(mio. EUR)
Medlemsstat	Finansiel regnskabsafslutning	Efterprøvende regnskabsafslutning	Angivne uregelmæssigheder	I alt
Belgien	0	12	2	15
Bulgarien	0	0	5	5
Tjekkiet	0	0	0	1
Danmark	0	101	4	104
Tyskland	0	2	15	17
Estland	0	0	0	0
Irland	–2	3	2	4
Grækenland	2	18	1	21
Spanien	7	62	38	106
Frankrig	3	73	35	111
Italien	–3	5	13	15
Cypern	0	0	0	0
Letland	0	0	0	0
Litauen	0	2	1	4
Luxembourg	0	0	0	0
Ungarn	6	13	2	22
Malta	0	0	0	0
Nederlandene	1	30	5	36
Østrig	0	2	1	3
Polen	0	11	2	13
Portugal	0	9	8	18
Rumænien	5	0	9	14
Slovenien	0	1	0	2
Slovakiet	0	0	1	1
Finland	2	0	0	2
Sverige	0	0	2	2
Det Forenede Kongerige	83	12	14	109
Besluttet i alt	103	359	163	625
Bemærk: Tallene ovenfor er afrundet til millioner euro, og beløb, der vises som 0, repræsentere faktiske tal på mindre end 500 000 EUR.

Bemærkning 6 –   bilag 2: Samlede finansielle korrektioner og inddrivelser gennemført i 2009 i tilknytning til landbrug og udvikling af landområder

Opdelt pr. medlemsstat

(mio. EUR)
Medlemsstat	Regnskabsafslutning og manglende overholdelse af betalingsfrister	Efterprøvende regnskabsafslutning	Uregelmæssigheder angivet af medlemsstaterne (tilbagebetalt til EU)	I alt
Belgien	0	12	2	14
Bulgarien	0	—	1	1
Tjekkiet	0	—	0	0
Danmark	0	101	4	105
Tyskland	0	1	16	18
Estland	0	0	0	0
Irland	–2	5	2	5
Grækenland	2	189	5	196
Spanien	7	23	30	59
Frankrig	3	46	34	82
Italien	–3	167	13	177
Cypern	—	0	0	1
Letland	0	0	0	0
Litauen	0	0	2	2
Luxembourg	0	—	0	0
Ungarn	6	—	3	9
Malta	—	—	0	0
Nederlandene	1	2	6	9
Østrig	0	—	1	1
Polen	0	—	2	2
Portugal	0	0	7	7
Rumænien	5	—	7	12
Slovenien	0	1	0	2
Slovakiet	0	0	0	0
Finland	2	0	1	2
Sverige	0	12	2	14
Det Forenede Kongerige	83	41	9	133
Gennemført i alt	103	600	148	851
Bemærk: Tallene ovenfor er afrundet til millioner euro, og beløb, der vises som 0, repræsentere faktiske tal på mindre end 500 000 EUR.

Bemærkning 6 –   bilag 3: Finansielle korrektioner bekræftet i 2009 for strukturforanstaltninger i alt

Opdelt pr. medlemsstat

(mio. EUR)
	Kumuleret 2008	Finansielle korrektioner bekræftet i 2009						Kumuleret 2009
Medlemsstat		EFRU	Samhørigheds- fonden	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklingssektionen	I alt
1994-1999	1 995	445	10	21	41	4	521	2 516
Belgien	5	—	—	0	—	—	0	5
Danmark	3	0	—	—	—	—	0	3
Tyskland	286	49	—	—	—	4	53	339
Irland	42	0	—	—	—	—	0	42
Grækenland	526	—	—	—	—	0	0	526
Spanien	244	250	5	17	32	0	304	548
Frankrig	83	0	—	0	—	—	1	84
Italien	442	63	—	—	—	—	63	505
Luxembourg	1	0	—	4	—	—	4	5
Nederlandene	168	1	—	—	9	—	9	177
Østrig	2	0	—	—	—	0	0	2
Portugal	113	19	5	—	—	—	24	137
Finland	1	—	—	0	—	0	0	1
Sverige	1	0	—	—	—	—	0	1
Det Forenede Kongerige	77	54	—	—	—	—	54	131
Interreg	1	9	—	—	—	—	9	10
2000-2006	3 313	1 616	76	159	5	34	1 890	5 203
Belgien	5	2	—	3	—	—	5	10
Bulgarien	—	—	2	—	—	—	2	2
Tjekkiet	—	—	0	—	—	—	0	0
Danmark	—	—	—	0	0	—	0	0
Tyskland	10	0	—	2	—	—	2	12
Estland	—	0	—	—	—	—	0	0
Irland	26	16	—	—	—	—	16	42
Grækenland	867	37	2	14	—	—	53	920
Spanien	1 246	1 200	22	24	3	8	1 257	2 503
Frankrig	249	3	—	9	0	—	12	261
Italien	608	135	—	80	2	—	217	825
Cypern	—	—	—	—	—	—	—	—
Letland	3	1	—	0	—	—	1	4
Litauen	1	—	1	—	—	—	1	2
Luxembourg	—	—	—	2	—	—	2	2
Ungarn	—	4	41	7	—	0	52	52
Malta	—	—	—	—	—	—	—	—
Nederlandene	1	0	—	—	—	1	1	2
Østrig	—	—	—	—	—	—	—	—
Polen	37	85	—	12	0	11	108	145
Portugal	95	31	0	0	—	—	31	126
Rumænien	2	—	8	—	—	14	22	24
Slovenien	2	—	—	0	—	—	0	2
Slovakiet	1	38	—	—	—	—	38	39
Finland	—	0	—	—	0	0	0	0
Sverige	11	—	—	0	—	—	0	11
Det Forenede Kongerige	149	63	—	5	—	—	68	217
Interreg	—	1	—	—	—	—	1	1
Bekræftet i alt	5 308	2 061	86	180	46	38	2 411	7 719
Bemærk: Tallene ovenfor er afrundet til millioner euro, og beløb, der vises som 0, repræsentere faktiske tal på mindre end 500 000 EUR.

Bemærkning 6 –   bilag 4: Finansielle korrektioner gennemført i 2009 i alt: Strukturforanstaltninger

Opdelt pr. medlemsstat

(mio. EUR)
	Beslutninger gennemført i 2009
Medlemsstat	EFRU	Samhørigheds- fonden	ESF	FIUF	EUGFL, Udviklingssektionen	I alt
Perioden 1994-1999	218	10	21	46	5	300
Belgien	—	—	0	—	—	0
Danmark	2	—	—	—	—	2
Tyskland	109	—	—	0	4	113
Irland	0	—	—	0	—	1
Grækenland	—	—	—	—	0	0
Spanien	3	5	17	32	0	57
Frankrig	1	—	0	5	—	6
Italien	41	—	—	—	—	41
Luxembourg	0	—	4	—	—	4
Nederlandene	7	—	—	9	—	16
Østrig	0	—	—	—	0	0
Portugal	1	5	—	—	—	6
Finland	—	—	0	—	0	0
Sverige	0	—	—	—	—	0
Det Forenede Kongerige	52	—	—	—	—	52
Interreg	2	—	—	—	—	2
Perioden 2000-2006	116	79	185	4	25	409
Belgien	—	—	3	—	—	3
Bulgarien	—	3	—	—	—	3
Tjekkiet	—	0	—	—	—	0
Danmark	—	—	—	—	—	—
Tyskland	—	—	—	—	—	—
Estland	—	0	—	—	—	0
Irland	—	—	—	—	—	—
Grækenland	47	5	14	—	—	66
Spanien	7	14	38	0	—	59
Frankrig	1	—	0	—	—	2
Italien	10	—	80	4	—	93
Cypern	—	—	—	—	—	—
Letland	—	—	0	—	—	0
Litauen	—	1	—	—	—	1
Luxembourg	—	—	2	—	—	2
Ungarn	—	40	1	—	0	41
Malta	—	—	—	—	—	—
Nederlandene	—	—	—	—	—	—
Østrig	—	—	—	—	—	—
Polen	42	—	42	—	11	95
Portugal	9	9	—	—	—	18
Rumænien	—	6	—	—	14	20
Slovenien	—	—	—	—	—	—
Slovakiet	—	—	—	—	—	—
Finland	—	—	—	—	0	0
Sverige	—	—	—	—	—	—
Det Forenede Kongerige	—	—	5	—	—	5
Interreg	0	—	—	—	—	0
Gennemført i alt	334	89	206	50	30	709
Bemærk: Tallene ovenfor er afrundet til millioner euro, og beløb, der vises som 0, repræsentere faktiske tal på mindre end 500 000 EUR.

7.   FINANSIEL RISIKOSTYRING

Følgende oplysninger om EU's finansielle risikostyring vedrører:

—	likviditetstransaktioner, som Europa-Kommissionen har foretaget for at gennemføre sit budget

—	långivnings- og låntagningsaktiviteter gennemført af Europa-Kommissionen gennem makrofinansiel bistand (MFA), betalingsbalancelån og Euratom

—	Garantifonden for foranstaltninger udadtil og

—	långivnings- og låntagningsaktiviteter gennemført af EU gennem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling).

7.1.   POLITIKKER FOR RISIKOSTYRING

7.1.1.    Likviditetstransaktioner

Reglerne og principperne for forvaltningen af Kommissionens likviditetstransaktioner er fastlagt i forordning nr. 1150/2000 (som ændret ved forordning nr. 2028/2004) og i finansforordningen (forordning (EF Euratom) nr. 1605/2002, ændret ved forordning nr. 1995/2006) og gennemførelsesbestemmelserne dertil (forordning nr. 2342/2002, ændret ved forordning nr. 478/2007).

Som følge af ovennævnte forordninger finder følgende hovedprincipper anvendelse:

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne på en konto, der er oprettet med henblik herpå i Kommissionens navn hos hver medlemsstats finansforvaltning eller hos det af hver medlemsstat udpegede organ. Kommissionen kan disponere over ovennævnte konti udelukkende for at dække sit likviditetsbehov.

—	Egne indtægter indbetales af medlemsstaterne i national valuta, hvorimod Kommissionens betalinger sædvanligvis foretages i EUR.

—	Bankkonti oprettet i Kommissionens navn kan ikke overtrækkes.

—	Saldi i andre valutaer end EUR anvendes enten til betalinger i samme valuta eller overføres regelmæssigt til EUR.

Ud over konti for egne indtægter har Kommissionen oprettet andre konti i centralbanker og forretningsbanker med henblik på at foretage og modtage betalinger, som ikke er medlemsstaternes bidrag til budgettet.

Likviditets- og betalingstransaktionerne er i udpræget grad automatiseret og baseret på moderne informationssystemer. Der anvendes specifikke procedurer for at sikre systemsikkerheden og sikre opsplitning af opgaverne i tråd med finansforordningen, Kommissionens interne kontrolstandarder og revisionsprincipper.

Skriftlige retningslinjer og procedurer bestemmer, hvordan forvaltningen af likviditets- og betalingstransaktionerne skal finde sted, så finansielle og operationelle risici reduceres, og der sikres et hensigtsmæssigt kontrolniveau. De omfatter forskellige operationelle områder (f.eks. gennemførelse af betalinger og likviditetsstyring, pengestrømsprognosticering, forretningskontinuitet osv.), og overensstemmelsen med retningslinjerne og procedurerne kontrolleres regelmæssigt. Der afholdes endvidere regelmæssigt møder mellem Generaldirektoratet for Budget og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender med det formål at drøfte risikostyring og bedste praksis.

7.1.2    Låntagnings- og långivningsaktiviteter (MFA, BOP og Euratom)

Långivnings- og låntagningsoperationerne såvel som den tilknyttede likviditetsstyring gennemføres af EU i henhold til, i givet fald, de respektive rådsafgørelser og interne retningslinjer. Der er udarbejdet proceduremanualer vedrørende specifikke områder som låntagning, långivning og likviditetsstyring, som anvendes af de relevante operative enheder. Finansielle og operationelle risici identificeres og evalueres, og overensstemmelsen med de interne retningslinjer og procedurer kontrolleres jævnligt. Generelt foretages der ikke nogen risikodækning med hensyn til rente- og kursændringer (hedging), eftersom långivningstransaktionerne finansieres gennem enslydende lånoptagelses- og långivningstransaktioner (back-to-back), og der ikke eksisterer nogen åbne valutapositioner.

7.1.3    Garantifonden

Reglerne og principperne for forvaltningen af Garantifondens aktiver (se bemærkning 2.3.3) er fastsat i aftalen mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) af 25. november 1994 og de senere ændringer af 17. og 23. september 1996, 8. maj 2002 og 25. februar 2008. Garantifonden anvender kun EUR. Den investerer udelukkende i denne valuta for at undgå enhver kursrisiko. Forvaltningen af fondens midler skal foregå efter de almindelige forsigtighedsregler, der gælder for finansieringsvirksomhed. Dens formål er bl.a. at reducere risiciene og sikre, at de forvaltede aktiver er tilstrækkelig likvide og tilstrækkelig hurtigt kan mobiliseres i betragtning af de forpligtelser, fonden skal kunne opfylde.

7.1.4    EKSF under afvikling

Kommissionen forvalter afviklingen af EKSF's passiver, og EKSF under afvikling kan således ikke optage nye lån med henblik på finansiering. Ny lånoptagelse kan kun foretages med henblik på refinansiering, der skal nedbringe finansieringsudgifterne. Hvad angår transaktioner med likvide midler, anvendes principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at begrænse finansielle risici.

7.2   MARKEDSRISIKO

Markedsrisiko er risikoen for, at dagsværdien eller de fremtidige pengestrømme for et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedspriserne. Markedsrisiko omfatter ikke kun muligheden for tab, men også muligheden for gevinst. Den omfatter valutarisiko, renterisiko og anden prisrisiko. EU er ikke eksponeret for anden prisrisiko af betydning.

7.2.1    Valutarisiko

Valutarisiko er risikoen for, at EU's transaktioner eller investeringsværdi påvirkes af valutakursændringer. Risikoen opstår som følge af ændringen i kursen for én valuta i forhold til en anden.

7.2.1.1    Likviditetstransaktioner

Egne indtægter indbetalt af medlemsstaterne i andre valutaer end EUR indlånes på konti til egne indtægter i overensstemmelse med forordningen om egne indtægter. De overføres til EUR, når der er behov for at dække gennemførelsen af betalinger i EUR. Procedurerne for forvaltningen af disse midler er omhandlet i ovennævnte forordning. I et begrænset antal tilfælde anvendes de direkte til betalinger, der gennemføres i de samme valutaer.

Kommissionen har en række konti i andre EU-valutaer end EUR og i USD hos forretningsbanker med det formål at gennemføre betalinger i samme valutaer. Der overføres midler til disse konti afhængigt af de betalinger, der skal gennemføres. Saldiene fra dag til dag holdes derfor meget lave og udgør kun en begrænset eksponering for svingninger i vekselkurserne.

Når der modtages diverse indlån (andre end egne indtægter) i andre valutaer end EUR, overføres beløbene enten til andre konti i de samme valutaer, hvis de skal dække gennemførelse af betalinger, eller omveksles til EUR og overføres til andre konti i EUR. Forskudskonti i andre valutaer end EUR krediteres afhængigt af de anslåede lokale betalinger på kort sigt i samme valutaer. Saldi på disse konti holdes inden for deres respektive lofter.

Da alle foreløbigt inkasserede bøder pålægges og betales i EUR, er der ingen valutarisiko.

7.2.1.2    Låntagnings- og långivningsaktiviteter (MFA, BOP og Euratom)

Da alle finansielle aktiver og passiver er angivet i EUR, er EU i disse tilfælde ikke eksponeret for nogen valutarisiko. EU yder imidlertid lån gennem det finansielle instrument Euratom, som er angivet i udenlandsk valuta (USD), og som finansieres gennem lånoptagelser med et tilsvarende beløb i USD (»back-to-back«-transaktion). Pr. balancedagen var EU ikke eksponeret for nogen valutarisiko med hensyn til Euratom.

7.2.1.3    Garantifonden

De finansielle aktiver er angivet i EUR, så der er ingen valutarisiko.

7.2.1.4    EKSF under afvikling

EKSF under afvikling har en begrænset valutanettoeksponering svarende til 2,2 mio. EUR, der består af boliglån svarende til 1,5 mio. EUR og saldi på anfordringskonti svarende til 0,7 mio. EUR.

7.2.2    Renterisiko

Renterisiko er muligheden for en reduktion af et værdipapirs værdi, navnlig en obligation, som følge af en rentestigning. Generelt fører højere renter til lavere kurser på obligationer med fast rente og omvendt.

7.2.2.1    Likviditetstransaktioner

Kommissionens likviditetsstyringsafdeling låner ikke penge. Derfor er den ikke eksponeret for nogen renterisiko. Den har dog renteindtægter fra saldi på sine forskellige bankkonti. Kommissionen har derfor iværksat foranstaltninger, som regelmæssigt sikrer, at renterne afspejler markedsrenterne og deres mulige svingninger. Konti hos medlemsstaternes statskasse eller nationale centralbank til indbetalinger af egne indtægter er ikke-rentebærende og gebyrfri. For alle andre konti hos nationale centralbanker afhænger rentesatsen af hver banks specifikke vilkår. Der anvendes variable renter, som tilpasses markedssvingningerne.

For saldi fra dag til dag hos forretningsbanker beregnes renten dagligt. Den beregnes på et variabelt grundlag i forhold til en kontraktlig marginalsats (positiv eller negativ). For de fleste konti beregnes renten i forhold til ECB's marginalsats for de fleste refinansieringstransaktioner og tilpasses, så den afspejler variationer i denne sats. For visse andre konti beregnes renten i forhold til Eonia-renten. Som følge heraf er der ingen risiko for, at Kommissionens renteindtægter er lavere end markedsrenten.

7.2.2.2    Låntagnings- og långivningsaktiviteter (MFA, BOP og Euratom)

Långivning og låntagning med variabel rente

EU har på grund af långivnings- og låntagningsaktiviteternes art betydelige rentebærende aktiver og passiver. MFA- og Euratomlåntagning til variabel rente medfører, at EU er udsat for renterisiko. Imidlertid opvejes renterisikoen ved låntagning af de tilsvarende udlån med samme løbetider og betingelser (»back-to-back«-transaktioner). På balancedatoen havde EU udstedt lån (udtrykt i nominelle beløb) med variabel rente til et beløb af 0,96 mia. EUR (2008: 1,05 mia. EUR) med justering hver sjette måned

Långivning og låntagning med fast rente

EU havde også i 2009 udstedt MFA- og Euratomlån (udtrykt i nominelle beløb) med fast rente til et beløb af 110 mio. EUR (2008: 85 mio. EUR) med en løbetid på mindre end fem år (25 mio. EUR) og over fem år (85 mio. EUR).

Mere væsentligt havde EU seks lån under det finansielle instrument BOP (betalingsbalancelån) med fast rente til et beløb af 9 mia. EUR (2008: 2 mia. EUR) med en løbetid på mindre end fem år (5 mia. EUR) og over fem år (4,2 mia. EUR).

7.2.2.3    Garantifonden

Gældsværdipapirer i Garantifonden udstedt med variabel rente er underlagt svingningerne i disse renter, mens gældsværdipapirer til fast rente eksponerer EU for renterisiko i forbindelse med dagsværdi. Obligationer med fast rente repræsenterer ca. 97 % af investeringsporteføljen på balancedatoen (2007: 96 %).

7.2.2.4    EKSF under afvikling

På grund af sine aktiviteter er EKSF under afvikling eksponeret for renterisiko. Renterisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån med samme løbetider og betingelser. Hvad angår forvaltningen af aktiver repræsenterer obligationer med fast rente ca. 97 % af værdipapirporteføljen på balancedatoen (2007: 97 %).

7.3   KREDITRISIKO

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af en skyldners eller låners manglende betaling af et lån eller en anden kredit (enten hovedstol eller renter eller begge) eller manglende overholdelse af en kontraktlig forpligtelse. Foranstaltninger ved misligholdelse omfatter udskudt tilbagebetaling, omstrukturering af tilbagebetalinger og konkurs.

7.3.1    Likviditetstransaktioner

De fleste af Kommissionens likvide midler holdes i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1150/2000 på konti oprettet af medlemsstaterne til betaling af deres bidrag (egne indtægter). Alle sådanne konti er oprettet hos medlemsstaternes statskasse eller nationale centralbank. Disse institutioner udgør den laveste kreditrisiko/modpartsrisiko for Kommissionen, da det er medlemsstaterne, som den er eksponeret for.

For den del af Kommissionens likvide midler, der holdes hos forretningsbanker med henblik på gennemførelse af betalinger, krediteres disse konti på grundlag af »just-in-time«-princippet og forvaltes automatisk af Kommissionens likviditetsstyringssystem. Der holdes et minimumsbeløb på hver konto proportionalt med de gennemsnitlige daglige betalinger, der gennemføres fra den. Som følge heraf er saldi på sådanne konti fra den ene dag til den anden altid meget lave (mellem 50 mio. EUR og 150 mio. EUR i gennemsnit fordelt på mere end 30 konti), hvorfor Kommissionens eksponering for kreditrisici er begrænset. Disse beløb skal ses i forhold til de samlede likvide saldi, der svinger mellem 1 mia. EUR og 35 mia. EUR og i forhold til et samlet betalingsbeløb i 2009 på 130 mia. EUR.

Hertil kommer, at der anvendes specifikke retningslinjer for udvælgelsen af forretningsbankerne for yderligere at mindske modpartsrisikoen for Kommissionen:

—	Samtlige forretningsbanker udvælges efter en udbudsprocedure. For adgang til udbudsproceduren kræves en kortfristet kreditrating på mindst Moody's P-1 eller tilsvarende (S&P A-1 eller Fitch F1). Der kan under særlige omstændigheder stilles krav om et lavere niveau.

—	For forretningsbanker, der specifikt udvælges til deponering af foreløbigt inkasserede bøder, kræves generelt en kortfristet kreditrating på mindst S&P AA eller tilsvarende, og der anvendes specifikke foranstaltninger, hvis banker i denne gruppe nedvurderes.

—

I løbet af 2009 indførte Kommissionens likviditetsafdeling et alternativt system til forvaltning af foreløbigt inkasserede bøder med henblik på at mindske risikoen for dette område. I medfør af Kommissionens afgørelse C(2009)4264 vil bøder, der pålægges efter den 1. januar 2010, blive forvaltet under det nye system og vil ikke længere blive deponeret hos forretningsbanker.

—

Forskudskonti holdes hos lokale banker, der udvælges efter en forenklet udbudsprocedure. Krav til kreditrating afhænger her af lokale forhold og kan være meget forskellig fra det ene land til det andet. For at begrænse eksponeringen for kreditrisici holdes saldi på disse konti på lavest mulige niveau (under hensyntagen til transaktionsbehovene), og de krediteres løbende, ligesom de anvendte lofter revideres årligt.

—	Kreditrating for de forretningsbanker, som Kommissionen har konti hos, gennemgås mindst én gang om måneden eller oftere efter behov. Intensiverede foranstaltninger til overvågning af risikoeksponeringen blev vedtaget på grund af finanskrisen og blev opretholdt i hele 2009.

7.3.2    Låntagnings- og långivningsaktiviteter (MFA, BOP og Euratom)

Kreditrisikoen forvaltes først ved at opnå garanti fra landet, når det drejer sig om Euratom, dernæst gennem Garantifonden (MFA og Euratom) og til sidst EU-budgettet (BOP samt MFA og Euratom, hvis andre foranstaltninger ikke er tilstrækkelige ). I henhold til bestemmelserne om egen indtægter for 2009 ligger loftet for BNI-indtægterne på 1,24 % af medlemsstaternes BNI, og i 2009 blev der faktisk anvendt 1,01 % til at dække betalingsbevillingerne. Det betyder, at der pr. 31. december 2009 var en margen på 0,23 % til dækning af denne garanti. Det skal bemærkes, at loftet falder til 1,23 % fra og med 2010. Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland blev oprettet i 1994 for at dække den forventede risiko i forbindelse med låntagning, som finansierer långivning til lande uden for EU. I alle tilfælde formindskes eksponeringen for kreditrisiko gennem muligheden for at trække på EU-budgettet, hvis en skyldner ikke er i stand til at betale hele det skyldige beløb. I den forbindelse er EU berettiget til at kræve, at alle medlemsstaterne sikrer opfyldelse af EU's retlige forpligtelse over for långiverne.

De primære modtagere af disse lån er Ungarn, Letland og Rumænien. Disse lande tegner sig for henholdsvis 54 %, 21 % og 18 % af den samlede lånevolumen. Hvad angår likviditetstransaktioner, anvendes retningslinjerne for valg af modparter. Således vil den pågældende operative enhed kun kunne indgå aftaler med banker, der er opført på en liste over godkendte banker, og som anvender tilstrækkelige modpartsgrænser.

7.3.3    Garantifonden

I overensstemmelse med den indgåede aftale mellem EU og EIB om Garantifondens forvaltning bør alle interbankanbringelser have en kortfristet udstederkreditrating fra Moody's eller tilsvarende på mindst P-1. Pr. 31. december 2009 blev alle investeringer (153 mio. EUR) foretaget hos sådanne modparter (2008: 183 mio. EUR). Pr. 31. december 2009 investerede fonden i fire kortfristede finansielle instrumenter, og alle sådanne investeringer (37 mio. EUR) blev foretaget hos modparter med en rating fra Moody's på mindst P-1 eller tilsvarende. Alle værdipapirer i AFS-porteføljen er i overensstemmelse med de reviderede forvaltningsretningslinjer.

7.3.4    EKSF under afvikling

Eksponeringen for kreditrisiko forvaltes gennem regelmæssig analyse af låntagernes evne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til rentebetaling og tilbagebetaling af kapital. Eksponeringen for kreditrisiko forvaltes også ved at opnå kaution samt landegaranti, selskabsgaranti og personlig garanti. 52 % af det samlede udestående beløb er dækket af garantier fra en medlemsstat eller tilsvarende organer (f.eks. offentlige institutioner). 36 % af udestående lån er ydet til banker eller er garanteret af banker. Hvad angår likviditetstransaktioner, anvendes retningslinjerne for valg af modparter. Således vil den pågældende operative enhed kun kunne indgå aftaler med banker, der er opført på en liste over godkendte banker, og som anvender tilstrækkelige modpartsgrænser.

7.4   LIKVIDITETSRISIKO

Likviditetsrisiko er den risiko, der opstår som resultat af vanskeligheden ved at sælge et aktiv, f.eks. risikoen for, at et bestemt værdipapir eller aktiv ikke kan handles tilstrækkelig hurtigt på markedet til at undgå et tab eller overholde en forpligtelse.

7.4.1    Likviditetstransaktioner

EU's budgetprincipper sikrer, at den samlede likviditet for året altid er tilstrækkelig til at opfylde alle betalingsforpligtelser. Faktisk er de samlede bidrag fra medlemsstaterne lig med de samlede betalingsbevillinger for budgetåret. Medlemsstaternes bidrag modtages dog i tolv månedlige trancher i løbet af året, mens betalingerne varierer.

For at sikre, at likviditeten altid kan dække de betalinger, der skal gennemføres i en bestemt måned, har Kommissionen indført procedurer for regelmæssigt prognosticering af likviditet, og egne indtægter kan om nødvendigt indkræves fra medlemsstaterne på forskud under visse betingelser.

Hvad angår Kommissionens likviditetstransaktioner fra dag til dag, sikrer automatiske likviditetsstyringsredskaber i tillæg til ovennævnte, at der fra dag til dag er tilstrækkelige midler på hver af Kommissionens bankkonti.

7.4.2    Låntagnings- og långivningsaktiviteter (MFA, BOP og Euratom)

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån med samme løbetider og betingelser (»back-to-back«-transaktioner). For MFA og Euratom fungerer Garantifonden som en likviditetsreserve (eller et sikkerhedsnet) i tilfælde af låneres manglende betaling eller forsinkede betaling. For BOP fastlægger forordning nr. 431/2009 en procedure, der sikrer tilstrækkelig tid til at mobilisere midler via EU-budgettet.

7.4.3    Garantifonden

Fonden forvaltes ud fra princippet om, at aktiver skal være tilstrækkelig likvide og tilstrækkelig hurtigt skal kunne mobiliseres i betragtning af de relevante forpligtelser. Fonden skal have mindst 100 mio. EUR i en portefølje med en løbetid på < 12 måneder, der skal investeres i pengepolitiske instrumenter. Pr. 31. december 2009 beløb disse investeringer sig til 190 mio. EUR. Mindst 20 % af fondens nominelle værdi skal endvidere bestå af pengepolitiske instrumenter, obligationer med fast rente med en resterende løbetid på mindre end ét år og obligationer med variabel rente. Pr. 31. december 2009 udgjorde denne andel 27 %.

7.4.4    EKSF under afvikling

Likviditetsrisikoen ved låntagning opvejes generelt af tilsvarende udlån med samme løbetider og betingelser (»back-to-back«-transaktioner). Hvad angår aktiver og passiver tilhørende EKSF under afvikling, forvalter Kommissionen likviditetsbehovene på grundlag af et overslag over udbetalinger, som fremkommer gennem konsultationer med de ansvarlige tjenester i Kommissionen.

7.5   DAGSVÆRDI

7.5.1    Låntagnings- og långivningsaktiviteter (MFA, BOP og Euratom)

Indledende situation:

Ovennævnte lån opføres først til deres nominelle værdi i overensstemmelse med EU's regnskabsregel nr. 11. Hvis den internationale regnskabsstandard for den private sektor (IAS 39) var blevet anvendt i stedet, ville lånene være blevet opført til dagsværdi. Forskellen mellem de to regnskabsprincipper for betalingsbalancelånene pr. deres udstedelsesdato fremgår af følgende tabel:

(mio. EUR)
	EU's regnskabsregel nr. 11 (nominel værdi)	IAS 39 (dagsværdi)	Forskel i regnskabsprincipper
Værdi af betalingsbalancelån ved udstedelse i 2009	7 200	6 649	551
Værdi af betalingsbalancelån ved udstedelse i 2008	2 000	1 767	233

Regnskabsprincippet i EU's regnskabsregel nr. 11 anvendes af følgende grunde:

—	Der sker en opvejning mellem långivning og låntagning, fordi der er tale om »back-to-back«-transaktioner. Den effektive rente for lån er således lig med den effektive rente for de tilknyttede udlån.

—	Den indledende forskel afspejler den alternative omkostning, der kunne være opnået via en alternativ investering på kapitalmarkedet. Da EU ikke kan investere på kapitalmarkederne, er denne alternative omkostning ikke relevant og afspejler derfor ikke reelt substansen af transaktionerne.

—	Der vil blive kompenseret for den ovennævnte indledende forskel via renteindtægten i de efterfølgende år.

Aktuel situation pr. 31. december 2009:

Den estimerede dagsværdi fastlægges på følgende måde:

—	For lån: ved anvendelse af en metode til tilbagediskontering af pengestrømmen baseret på landespecifikke rentekurver, der er relevante for restløbetiden.

—	For låntagning: ved anvendelse af en metode til tilbagediskontering af pengestrømmen baseret på AAA-rentekurver, der er relevante for restløbetiden.

—	Det antages, at lån med variabel rente nærmer sig deres nominelle beløb, da justering til markedsrenten foretages hver sjette måned.

I følgende tabel vises den estimerede dagsværdi ved årets udgang for MFA-, BOP- og Euratomlån med fast rente, så den kan sammenlignes med den tilsvarende bogførte værdi i balancen:

(mio. EUR)
	Lån ydet pr. 31/12/2009	Lån ydet pr. 31/12/2008	Låntagning pr. 31/12/2009	Låntagning pr. 31/12/2008
Dagsværdi	8 785	1 863	9 626	2 118
Bogført værdi	9 416	2 091	9 416	2 091
Difference	(631)	(228)	210	27

På balancedatoen tegnede betalingsbalancelån sig for 98,8 % af EU's långivning og låntagning. Tabellen ovenfor viser, at dagsværdien af EU's låntagning er højere end den nominelle værdi, eftersom EU har en kreditrating på AAA, og markedsrenten i øjeblikket er højere end de renter, EU lånte til. Da Ungarn, Letland og Rumænien, som er hovedmodtagerne af disse lån, har en rating, der er lavere end AAA, er dagsværdien af de ydede lån lavere end den nominelle værdi, selv om markedsrenten aktuelt er højere end den rente, EU har opkrævet.

7.5.2    EKSF under afvikling

Den estimerede dagsværdi af långivning og låntagning bestemmes ved anvendelse af en metode til tilbagediskontering af pengestrømmen. I henhold til denne model tilbagediskonteres pengestrømme baseret på AAA-rentekurver, der er relevante for restløbetiden. Det antages, at lån med variabel rente nærmer sig deres regnskabsmæssige værdi, da justering til markedsrenten foretages hver tredje eller sjette måned. Det har ikke været muligt at fastlægge og fremlægge den estimerede dagsværdi af långivning og låntagning til fast rente, da de nødvendige data til beregning af disse værdier ikke var tilgængelige.

Værdipapirer disponible for salg vises til dagspris, hvilket er markedsprisen plus den påløbne rente. Der er ingen finansielle instrumenter angivet til dagsværdi ved anvendelse af en værdiansættelsesteknik, som ikke understøttes af iagttagne markedspriser eller -renter. Den nominelle værdi minus hensættelse for værdiforringelse af gældsposter ved salg og den nominelle værdi af tilgodehavender fra salg antages at nærme sig dagsværdien. Dagsværdien af likvide midler inklusive anfordringskonti og kortfristede indlån (på under tre måneder) er den regnskabsmæssige værdi.

8.   OPLYSNINGER OM AFHÆNGIGE PARTER

8.1   AFHÆNGIGE PARTER

EU's afhængige parter er dets konsoliderede enheder og nøglepersoner i disse enheders ledelser (se nedenfor). Transaktioner mellem disse enheder finder sted som EU's almindelige transaktioner, og specifikke krav om fremlæggelse finder derfor ikke anvendelse for disse transaktioner i henhold til EU's regnskabsregler. En liste over de konsoliderede enheder findes i bemærkning 10.

8.2   NØGLEPERSONERNES VEDERLAG

Med henblik på at formidle oplysninger, for så vidt angår nøglepersoner i forbindelse med forvaltningen af Den Europæiske Union, er sådanne personer opdelt i fem kategorier:

Kategori 1: formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand og Domstolens præsident

Kategori 2: næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionens øvrige næstformænd

Kategori 3: Rådets generalsekretær, Kommissionens medlemmer, Domstolens dommere og generaladvokater, præsidenten for og medlemmerne af Retten i Første Instans, præsidenten for og medlemmerne af Retten for EU-personalesager, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Kategori 4: Revisionsrettens formand og medlemmer

Kategori 5: institutionernes og agenturernes højst indplacerede tjenestemænd.

En oversigt over deres vederlag vises nedenfor. Yderligere oplysninger findes i Den Europæiske Unions Tidende (EFT P 187 af 8.8.1967 senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 202/2005 af 18. januar 2005 (EUT L 33 af 5.2.2005) og L 268, 20.10.1977 senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1293/2004 af 30. april 2004 (EUT L 243 af 15.7.2004)). Andre oplysninger findes i tjenestemandsvedtægten, som er offentliggjort på webstedet Europa, og som er det officielle dokument, der beskrevet rettighederne og forpligtelserne for alle tjenestemænd ved EU. Nøglepersoner har ikke modtaget præferencelån fra EU.

Nøglepersonernes vederlag

EUR
Vederlag (pr. ansat)	Kategori 1	Kategori 2	Kategori 3	Kategori 4	Kategori 5
Grundløn (pr. måned)	24 874,61	22 531,36 – 23 432,62	18 025,08 – 20 278,22	19 467,10 – 20 728,85	11 461,32 – 18 025,09
Bolig-/udlandstillæg	15 %	15 %	15 %	15 %	16 %
Familietillæg:
Husstand (% af vederlag)	2 % + 167,31	2 % + 167,31	2 % + 167,31	2 % + 167,31	2 % + 167,31
Tillæg for barn, for hvilket der er forsørgerpligt	365,60	365,60	365,60	365,60	365,60
Førskoletillæg	89,31	89,31	89,31	89,31	89,31
Uddannelsestillæg eller	248,06	248,06	248,06	248,06	248,06
Tillæg for uddannelse uden for tjenestestedet	496,12	496,12	496,12	496,12	496,12
Retsformandstillæg	Ikke relevant	Ikke relevant	500 - 810,74	Ikke relevant	Ikke relevant
Repræsentationstillæg	1 418,07	0 - 911,38	500 - 607,71	Ikke relevant	Ikke relevant
Årlige rejseomkostninger	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ja
Overførsel til medlemsstat:
Uddannelsestillæg (6)	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
% af vederlag (6)	5 %	5 %	5 %	5 %	5 %
% af vederlag uden justeringskoefficient	maks 25 %	maks 25 %	maks 25 %	maks 25 %	maks 25 %
Repræsentationsudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	Ikke relevant	Ikke relevant
Tiltrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	49 749,22	45 062,72 – 46 865,24	36 050,16 – 40 556,44	38 934,20 – 41 457,70	godtgøres
Rejseudgifter, familie	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Udtrædelse af tjenesten:
Bosættelsespenge	24 874,61	22 531,36 – 23 432,62	18 025,08 – 20 278,22	19 467,10 – 20 728,85	godtgøres
Rejseudgifter, familie	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Flytteudgifter	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres	godtgøres
Overgangsydelse (% af vederlag) (7)	40 % - 65 %	40 % - 65 %	40 % - 65 %	40 % - 65 %	Ikke relevant
Sygeforsikring	dækkes	dækkes	dækkes	dækkes	frivillig
Pension (% af vederlag inden skat)	Maks 70 %	Maks 70 %	Maks 70 %	Maks 70 %	Maks 70 %
Indeholdelser:
Fællesskabsskat	8 % - 45 %	8 % - 45 %	8 % - 45 %	8 % - 45 %	8 % - 45 %
Sygesikring (% af vederlag)	1,8 %	1,8 %	1,8 %	1,8 %	1,8 %
Særligt fradrag i vederlag	4,64 %	4,64 %	4,64 %	4,64 %	4,64 %
Pensionsfradrag	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	Ikke relevant	11,3 %
Antal personer pr. 31.12.2009	3	7	91	27	81

9.   BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDATOEN

På tidspunktet for godkendelsen af dette regnskab konstaterede Kommissionens regnskabsfører ingen væsentlige elementer, ligesom han ikke fik meddelelse om nogen væsentlige elementer, som nødvendiggør opførelse under dette punkt. Årsregnskaberne og tilknyttede bemærkninger blev udarbejdet ved anvendelse af de senest foreliggende oplysninger, hvilket fremgår af ovenstående oplysninger.

Europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EFSM)

Den 11. maj 2010 vedtog Rådet en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme til at bevare den finansielle stabilitet i EU (Rådets forordning (EU) nr. 407/2010). Mekanismen er baseret på traktatens artikel 122, stk. 2, og gør det muligt at yde finansiel støtte til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller i alvorlig risiko for store vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over. Støtten kan ydes i form af et lån eller en kreditlinje, der garanteres af EU-budgettet. I tilfælde af aktivering indgår Kommissionen låneaftaler på kapitalmarkederne eller med finansielle institutioner på EU's vegne og udlåner derefter disse midler til den støttemodtagende medlemsstat. I henhold til Økofin-Rådets konklusioner er denne facilitet begrænset til 60 mia. EUR. Stabiliseringsmekanismen er blevet oprettet i tillæg til den betalingsbalancemekanisme, som yder finansiel støtte til medlemsstater, der ikke er medlem af euroområdet.

Selv om det ikke har betydning for EU's regnskab eller EU-budgettet, skal det bemærkes, at en tilsvarende finansiel støttepakke, EFSF – europæisk finansiel stabilitetsfacilitet – også blev oprettet af medlemsstaterne i euroområdet og andre deltagende medlemsstater. Denne mulige bistand til medlemsstater i euroområdet ydes via en special purpose-enhed (SPV), og de deltagende medlemsstater yder garantier på op til 440 mia. EUR for denne SPV. Denne facilitet udløber i juni 2013.

Endelig, men igen uden at påvirke EU's regnskab eller EU-budgettet, vil Den Internationale Valutafond også deltage i ovennævnte foranstaltninger, hvilket forventes at sikre yderligere 250 mia. EUR i mulig bistand.

10.   KONSOLIDEREDE ENHEDER

A.   KONTROLLEREDE ENHEDER

1.    Institutioner og rådgivende organer

Regionsudvalget

Rådet for Den Europæiske Union

Den Europæiske Unions Domstol

Europa-Kommissionen

Den Europæiske Revisionsret

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Den Europæiske Ombudsmand

Europa-Parlamentet

2.    EU-agenturer

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Europæisk Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse

Det Europæiske Miljøagentur

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur

Det Europæiske Lægemiddelagentur

Det Europæiske Kemikalieagentur

»Fusion for Energy« (Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling)

Eurojust (8)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder

Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed

Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser

Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer

Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Det Europæiske Jernbaneagentur

EF-Sortsmyndigheden

EF-Fiskerikontrolagenturet

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Det Europæiske Politiakademi (Cepol) (8)

Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation

Forvaltningsorganet for Uddannelse, Audiovisuelle Medier og Kultur

Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (9)

Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere

Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet

Forvaltningsorganet for Forskning (9)

3.    Andre kontrollerede enheder

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (under afvikling)

B.   TILKNYTTEDE ORGANER

Den Europæiske Investeringsfond

Fællesforetagendet Clean Sky (9)

Fællesforetagendet Artemis (9)

C.   JOINT VENTURES

Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER

Fællesforetagendet Sesar

Fællesforetagendet Galileo (GJU) under afvikling

Fællesforetagendet for IMI (9)

11.   IKKE-KONSOLIDEREDE ENHEDER

Selv om EU forvalter de nedenstående enheders aktiver, opfylder de ikke de nødvendige krav for at blive konsolideret, og de er derfor ikke medtaget i EU's regnskaber.

11.1   DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er hovedinstrumentet for EU's bistand til udviklingssamarbejde i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og i de oversøiske lande og territorier (OLT). Fonden blev oprettet med Romtraktaten fra 1957 med henblik på at yde tekniske og finansiel bistand, i første omgang til afrikanske lande, som på det tidspunkt stadig var koloniseret og for nogles vedkommende havde historiske bånd til nogle medlemsstater.

EUF finansieres ikke over EU's budget, men ved direkte bidrag fra medlemsstaterne, som fastsættes ved forhandling. Kommissionen og EIB forvalter EUF's midler. Hver fond indgås for et tidsrum af ca. fem år. Siden indgåelsen af den første partnerskabsaftale i 1964 har EUF-perioderne i reglen fulgt perioderne for partnerskabsaftalerne.

EUF styres af fondens egen finansforordning (EUT L 78 af 19.3.2008), som fastslår, at dens årsregnskab skal udarbejdes separat fra EU's årsregnskab. EUF er undergivet ekstern kontrol fra Revisionsrettens og Europa-Parlamentets side. Balance og resultatopgørelse for den 8., 9. og 10. EUF vises til orientering:

Balance – 8., 9. og 10. EUF

(mio. EUR)
	31.12.2009	31.12.2008
LANGFRISTEDE AKTIVER	196	269
OMSÆTNINGSAKTIVER	1 389	957
Aktiver i alt	1 585	1 226
KORTFRISTET GÆLD	(860)	(709)
Passiver i alt	(860)	(709)
NETTOAKTIVER	725	517
MIDLER OG RESERVER
Opkrævede fondsmidler	20 381	17 079
Andre reserver	2 252	2 252
Resultat fremført fra tidligere regnskabsår	(18 814)	(15 784)
Regnskabsårets økonomiske resultat	(3 094)	(3 030)
Nettoaktiver	725	517

Resultatopgørelse – 8., 9. og 10. EUF

(mio. EUR)
	2009	2008
DRIFTSINDTÆGTER	49	23
DRIFTSUDGIFTER	(3 192)	(3 066)
UNDERSKUD PÅ DRIFTEN	(3 143)	(3 043)
FINANSIELLE AKTIVITETER	49	13
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	(3 094)	(3 030)

11.2   SYGEFORSIKRINGSORDNINGEN

Sygeforsikringsordningen er en forsikringsordning for de ansatte ved de forskellige EU-organer. Midlerne tilhører ordningen og kontrolleres ikke af EU, selv om de finansielle aktiver forvaltes af Kommissionen. Ordningen finansieres gennem bidrag fra medlemmerne (de ansatte) og fra arbejdsgiverne (institutioner/agenturer/organer). Eventuelt overskud forbliver inden for ordningen.

Ordningen har fire separate enheder – hovedenheden dækker de ansatte ved institutionerne og De Europæiske Fællesskabers agenturer, og de tre mindre enheder dækker ansatte ved Det Europæiske Universitet i Firenze, Europaskolerne og ansatte, der arbejder uden for EU, såsom personale ved EU-delegationerne. Ordningens samlede aktiver pr. 31. december 2009 udgjorde 297 mio. EUR (2007: 288 mio. EUR).

11.3   DELTAGERGARANTIFONDEN (DGF)

Visse forfinansieringsbeløb udbetalt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) er dækket af en Deltagergarantifond (DGF). Dette er et instrument til gensidig gavn oprettet for at dække EU's og deltagernes finansielle risici under gennemførelsen af de indirekte aktioner under FP7, idet fondens kapital og interesser udgør en sikkerhed for opfyldelse af kontrakten. Alle deltagere i indirekte aktioner i form af tilskud bidrager med 5 % af det samlede EU-bidrag til DGF's kapital under aktionens varighed. Som sådanne er deltagerne ejere af Deltagergarantifonden, idet EU repræsenteres af Kommissionen som eksekutivmyndighed. Pr. 31. december 2009 beløb DGF's samlede aktiver sig til 580 mio. EUR (2008: 283 mio. EUR). Midlerne tilhører DGF og kontrolleres ikke af EU, selv om de finansielle aktiver forvaltes af Kommissionen.

DEL II

KONSOLIDERET BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE UNIONS BUDGET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

INDHOLD

A.	Konsolideret beretning om budgetgennemførelsen

1.	Resultatet af budgetgennemførelsen

2.	Sammenligning mellem budget og faktiske beløb

Indtægter:

3.	Konsolideret oversigt over gennemførelsen af budgettet (indtægter)

Udgifter:

4.	Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter

5.	Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter den finansielle ramme

6.	Gennemførelse af betalingsbevillinger efter den finansielle ramme

7.	Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter den finansielle ramme

8.	Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår efter den finansielle ramme

9.	Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter politikområde

10.	Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter politikområde

11.	Gennemførelse af betalingsbevillinger efter politikområde

12.	Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter politikområde

13.	Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår efter politikområde

Institutioner:

14.	Konsolideret oversigt over gennemførelsen af budgettet (indtægter) efter institution

15.	Gennemførelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger efter institution

Agenturer:

16.	Agenturernes indtægter: budgetoverslag, fordringer og inkasserede beløb

17.	Forpligtelses- og betalingsbevillinger efter agentur

18.	Resultatet af budgetgennemførelsen, inklusive agenturer

B.	Forklarende bemærkninger til den konsoliderede beretning om budgetgennemførelsen

1.	Budgetprincipper, -strukturer og -bevillinger

2.	Forklaring til beretning om budgetgennemførelsen

AFSNIT A:   KONSOLIDERET BERETNING OM GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET (10)

RESULTATET AF BUDGETGENNEMFØRELSEN

1:   Resultatet af budgetgennemførelsen 2009

(mio. EUR)
	I alt 2009	I alt 2008
Regnskabsårets indtægter	117 626	121 584
Betalinger over regnskabsårets bevillinger	(116 579)	(115 550)
Betalingsbevillinger fremført til regnskabsåret N+1	(1 759)	(3 914)
Annullering af ikke-anvendte betalingsbevillinger fremført fra regnskabsåret N-1	2 791	188
Valutakursforskelle i regnskabsåret	185	(498)
Resultatet af budgetgennemførelsen  (11)	2 264	1 810

EU's budgetoverskud tilbagebetales til medlemsstaterne i løbet af det følgende år ved fratrækning fra de beløb, medlemsstaterne skal betale det pågældende år.

2.   Sammenligning mellem budget og faktiske beløb

indtægter

(mio. EUR)
Afsnit	Oprindeligt budget	Endeligt budget	Fastlagte fordringer	Indtægter	Forskel endelig-faktisk	% af budget indbetalt	Udestående
	1	2	3	4	5=2-4	6=4/2	7=3-4
1. Egne indtægter	114 736	110 238	110 462	110 373	– 135	100,12 %	89
3. Overskud. saldi og tilpasninger	0	410	330	330	80	80,56 %	0
4. Indtægter fra personer. der er knyttet til EU-institutionerne og andre EU-organer	1 120	1 120	1 033	1 025	94	91,59 %	7
5. Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	77	85	436	335	– 250	394,05 %	101
6. Bidrag og refusion i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	10	368	4 834	4 559	–4 191	1 238,97 %	275
7. Morarenter og bøder	123	757	12 774	933	– 176	123,25 %	11 841
8. Låntagning og långivning	0	0	80	4	–4	—	76
9. Diverse indtægter	30	58	85	66	–8	114,11 %	19
I alt	116 096	113 035	130 032	117 626	–4 590	104,06 %	12 407

Udgifter – efter den finansielle ramme

(mio. EUR)
Udgiftsområde i den finansielle ramme	Oprindeligt budget	Endeligt budget (12)	Gennemførte betalinger	Forskel endelig-faktisk	%	Fremførte bevillinger	Annullerede bevillinger
	1	2	3	4=2-3	5=3/2	6	7=2-3-6
1. Bæredygtig udvikling	46 000	47 520	44 684	2 837	94,03 %	2 381	456
2. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	52 566	57 107	55 877	1 230	97,85 %	986	244
3. EU-borgerskab. frihed. sikkerhed og retfærdighed	1 296	2 174	1 993	181	91,66 %	75	106
4. EU som global partner	8 324	8 804	7 983	821	90,67 %	220	601
5. Administration	7 701	8 754	7 615	1 139	86,99 %	857	281
6. Kompensationer	209	209	209	0	100,00 %	0	0
I alt	116 096	124 569	118 361	6 208	95,02 %	4 519	1 688

Udgifter – efter politikområde

(mio. EUR)
Politikområde	Oprindeligt budget	Endeligt budget (13)	Gennemførte betalinger	Forskel endelig-faktisk	%	Fremførte bevillinger	Annullerede bevillinger
	1	2	3	4=2-3	5=3/2	6	7=2-3-6
01 Økonomiske og finansielle anliggender	487	345	327	18	94,82 %	14	4
02 Erhvervspolitik	601	705	558	147	79,21 %	89	58
03 Konkurrence	90	107	95	12	88,32 %	10	2
04 Beskæftigelse og sociale anliggender	11 203	9 929	8 906	1 023	89,70 %	755	268
05 Landbrug og udvikling af landdistrikter	51 478	56 413	55 209	1 204	97,87 %	954	249
06 Energi og transport	2 481	2 480	2 253	227	90,84 %	177	51
07 Miljø	496	409	356	52	87,17 %	30	22
08 Forskning	4 960	5 644	4 826	818	85,50 %	789	30
09 Informationssamfundet og medier	1 356	1 552	1 375	177	88,58 %	173	5
10 Direkte forskning	366	735	411	324	55,87 %	314	10
11 Fiskeri og maritime anliggender	927	715	592	122	82,87 %	19	103
12 Det indre marked	66	76	66	10	86,89 %	7	3
13 Regionalpolitik	24 570	26 793	26 740	53	99,80 %	15	38
14 Beskatning og toldunion	106	131	120	11	91,54 %	9	3
15 Uddannelse og kultur	1 363	1 654	1 495	159	90,38 %	153	6
16 Kommunikation	211	229	204	25	89,22 %	16	8
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse	582	632	526	106	83,25 %	35	71
18 Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	678	830	744	86	89,64 %	16	70
19 Eksterne forbindelser	3 579	3 805	3 673	131	96,55 %	72	59
20 Handel	79	88	77	10	88,09 %	8	3
21 Udvikling og forbindelser med AVS-lande	1 680	1 872	1 698	174	90,68 %	138	37
22 Udvidelse	1 661	1 437	1 308	128	91,08 %	18	110
23 Humanitær bistand	797	859	800	59	93,13 %	47	12
24 Bekæmpelse af svig	74	80	71	9	88,65 %	7	2
25 Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	188	212	185	27	87,27 %	20	7
26 Kommissionens administration	986	1 226	1 034	192	84,34 %	164	28
27 Budget	278	285	271	14	95,19 %	12	1
28 Revision	11	12	10	1	90,05 %	1	0
29 Statistik	101	138	120	18	87,27 %	15	3
30 Pension og relaterede udgifter	1 160	1 136	1 117	19	98,36 %	0	19
31 Sprogtjenester	389	479	422	58	87,91 %	53	5
40 Reserver	244	229	0	229	0,00 %	0	229
90 Andre institutioner	2 848	3 334	2 771	563	83,12 %	392	171
I alt	116 096	124 569	118 361	6 208	95,02 %	4 519	1 688

3.   Oversigt over gennemførelsen af budgettet (indtægter) for regnskabsåret 2009

(mio. EUR)
Afsnit	Overskudsfordeling		Fastlagte fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
	Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt
1. Egne indtægter	114 736	110 238	109 103	1 358	110 462	109 098	1 275	110 373	100,12 %	89
3. Overskud. saldi og tilpasninger	0	410	330	0	330	330	0	330	80,56 %	0
4. Indtægter fra personer. der er knyttet til EU-institutionerne og andre EU-organer	1 120	1 120	1 026	7	1 033	1 020	6	1 025	91,59 %	7
5. Indtægter i forbindelse med institutionernes administration	77	85	345	90	436	309	26	335	394,05 %	101
6. Bidrag og refusion i forbindelse med EU-aftaler og -programmer	10	368	4 430	404	4 834	4 277	282	4 559	1 238,97 %	275
7. Morarenter og bøder	123	757	2 836	9 938	12 774	193	740	933	123,25 %	11 841
8. Låntagning og långivning	0	0	53	27	80	1	3	4		76
9. Diverse indtægter	30	58	53	32	85	47	20	66	114,11 %	19
I alt	116 096	113 035	118 175	11 857	130 032	115 274	2 351	117 626	104,06 %	12 407

Specifikation afsnit 1: Egne indtægter
Kapitel	Overskudsfordeling		Fastlagte fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
	Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt
10. Landbrugsafgifter	1 404	0	– 350	350	0	– 350	350	0	—	0
11. Sukkerafgifter	147	139	104	28	132	104	28	132	94,40 %	0
12. Told	17 656	14 441	13 505	980	14 485	13 499	897	14 397	99,69 %	89
13. Moms	19 616	13 668	13 743	0	13 743	13 743	0	13 743	100,54 %	0
14. BNI	75 914	81 989	82 413	0	82 413	82 413	0	82 413	100,52 %	0
15. Korrektion af budgetuligevægte	0	0	– 315	0	– 315	– 315	0	– 315	—	0
16. Reduktion af BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige	0	0	4	0	4	4	0	4	—	0
I alt	114 736	110 238	109 103	1 358	110 462	109 098	1 275	110 373	100,12 %	89

Specifikation afsnit 3: Overskud, saldi og tilpasninger
Kapitel	Overskudsfordeling		Fastlagte fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
	Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt
30. Overskud fra foregående regnskabsår	0	1 796	1 796	0	1 796	1 796	0	1 796	100,00 %	0
31. Momssaldi	0	– 954	– 946	0	– 946	– 946	0	– 946	99,17 %	0
32. BNI-saldi	0	– 432	– 431	0	– 431	– 431	0	– 431	99,70 %	0
34. Justering for manglende deltagelse i RIA-politikker	0	0	6	0	6	6	0	6	—	0
35. Korrektion til fordel for Det Forenede Kongerige - justeringer	0	0	–6	0	–6	–6	0	–6	—	0
37. Justering af egne indtægter. jf. afgørelse 2007/436/EF	0	0	–89	0	–89	–89	0	–89	—	0
I alt	0	410	330	0	330	330	0	330	80,56 %	0

4.   Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter den finansielle ramme

(mio. EUR)
	Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
Udgiftsområde i den finansielle ramme	Vedtagne bevillinger	Ændringer (overførsler og ÆB)	Fremført	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt	Vedtagne bevillinger	Ændringer (overførsler og ÆB)	Fremført	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt
	1	2	3	4	5=3+4	6=1+2+5	7	8	9	10	11=9+10	12=7+8+11
1 Bæredygtig udvikling	60 196	2 003	19	1 705	1 724	63 923	46 000	– 795	176	2 139	2 315	47 520
2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	56 121	585	0	6 011	6 012	62 718	52 566	–2 290	829	6 002	6 831	57 107
3 EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 515	617	83	113	196	2 328	1 296	725	23	131	153	2 174
4 EU som global partner	8 104	0	271	339	610	8 714	8 324	– 224	378	326	704	8 804
5 Administration	7 701	– 100	8	416	424	8 025	7 701	– 101	725	429	1 154	8 754
6 Kompensationer	209	0	0	0	0	209	209	0	0	0	0	209
I alt	133 846	3 105	381	8 585	8 966	145 917	116 096	–2 686	2 132	9 026	11 158	124 569

5.   Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter den finansielle ramme

(mio. EUR)
Udgiftsområde i den finansielle ramme	Godkendte forpligtelses-bevillinger	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2010				Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formåls-bestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9=7+8	10=9/1	11	12	13	14=11+12+13	15=14/1
1 Bæredygtig udvikling	63 923	61 630	19	796	62 444	97,69 %	908	64	972	1,52 %	505	0	1	507	0,79 %
2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	62 718	56 413	0	5 072	61 484	98,03 %	940	253	1 193	1,90 %	41	0	0	41	0,07 %
3 EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	2 328	2 118	83	63	2 264	97,27 %	50	0	50	2,15 %	14	0	0	14	0,59 %
4 EU som global partner	8 714	8 038	271	173	8 481	97,34 %	166	0	166	1,91 %	66	0	0	66	0,76 %
5 Administration	8 025	7 398	8	255	7 662	95,48 %	161	11	172	2,14 %	191	0	0	191	2,38 %
6 Kompensationer	209	209	0	0	209	100,00 %	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0	0,00 %
I alt	145 917	135 806	381	6 358	142 545	97,69 %	2 225	328	2 553	1,75 %	817	0	2	819	0,56 %

6.   Gennemførelse af betalingsbevillinger efter den finansielle ramme

(mio. EUR)
Udgiftsområde i den finansielle ramme	Godkendte betalingsbevillinger	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2010					Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5=2+3+4	6=5/1	7	8	9	10=7+8+9	11=10/1	12	13	14	15=12+13+14	16=15/1
1 Bæredygtig udvikling	47 520	43 866	133	684	44 684	94,03 %	129	808	1 443	2 381	5,01 %	401	43	12	456	0,96 %
2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	57 107	50 026	773	5 078	55 877	97,85 %	47	15	924	986	1,73 %	188	56	0	244	0,43 %
3 EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	2 174	1 915	15	63	1 993	91,66 %	7	2	67	75	3,46 %	98	7	1	106	4,88 %
4 EU som global partner	8 804	7 564	224	195	7 983	90,67 %	43	46	131	220	2,50 %	447	154	0	601	6,83 %
5 Administration	8 754	6 745	637	233	7 615	86,99 %	651	11	196	857	9,79 %	193	88	0	281	3,21 %
6 Kompensationer	209	209	0	0	209	100,00 %	0	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0	0,00 %
I alt	124 569	110 325	1 782	6 253	118 361	95,02 %	877	882	2 760	4 519	3,63 %	1 326	350	13	1 688	1,36 %

7.   Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter den finansielle ramme

(mio. EUR)
	Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Regnskabsårets forpligtelser
Udgiftsområde i den finansielle ramme	Forpligtelser fremført fra tidligere regnskabsår	Frigørelser/opskrivninger/annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af ikke-fremførlige forpligtelser	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
1 Bæredygtig udvikling	119 797	– 647	–39 892	79 259	62 444	–4 792	–10	57 642	136 901
2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	14 123	– 189	–7 370	6 564	61 484	–48 507	–0	12 977	19 541
3 EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 535	– 144	– 560	830	2 264	–1 433	0	832	1 662
4 EU som global partner	18 840	– 876	–5 455	12 509	8 481	–2 528	–1	5 953	18 462
5 Administration	750	–90	– 646	15	7 662	–6 970	–1	692	706
6 Kompensationer	0	0	0	0	209	– 209	0	0	0
I alt	155 045	–1 946	–53 923	99 177	142 545	–64 438	–12	78 095	177 272

8.   Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår efter den finansielle ramme

(mio. EUR)
Udgiftsområde i den finansielle ramme	< 2003	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	I alt
1 Bæredygtig udvikling	626	624	1 268	2 814	18 348	11 584	43 995	57 642	136 901
2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	73	23	27	98	1 912	167	4 264	12 977	19 541
3 EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	18	15	36	45	86	257	373	832	1 662
4 EU som global partner	991	431	711	1 020	2 632	2 455	4 270	5 953	18 462
5 Administration	0	0	0	0	0	1	14	692	706
I alt	1 709	1 093	2 042	3 977	22 978	14 463	52 915	78 095	177 272

9.   Fordeling af og ændringer i forpligtelses- og betalingsbevillinger efter politikområde

(mio. EUR)
Politikområde	Forpligtelsesbevillinger						Betalingsbevillinger
	Vedtagne bevillinger	Ændringer (overførsler og ÆB)	Fremført	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt	Vedtagne bevillinger	Ændringer (overførsler og ÆB)	Fremført	Formålsbestemte indtægter	Tillægsbevillinger i alt	Godkendte bevillinger i alt
	1	1	3	4	5 = 3 + 4	6 = 1 + 2 + 5	7	8	9	10	11 = 9 + 10	12 = 7 + 8 + 11
01 Økonomiske og finansielle anliggender	442	–17	0	20	20	445	487	– 179	16	21	37	345
02 Erhvervspolitik	663	–2	0	96	96	757	601	–22	20	105	125	705
03 Konkurrence	90	–0	0	4	4	94	90	–0	13	4	17	107
04 Beskæftigelse og sociale anliggender	11 188	51	2	14	16	11 255	11 203	–1 305	18	13	31	9 929
05 Landbrug og udvikling af landdistrikter	54 682	586	0	5 993	5 993	61 260	51 478	–2 030	972	5 993	6 964	56 413
06 Energi og transport	2 740	1 998	1	120	121	4 859	2 481	– 171	21	150	171	2 480
07 Miljø	483	–23	0	27	27	488	496	– 126	20	19	39	409
08 Forskning	4 665	70	0	654	654	5 388	4 960	– 411	46	1 049	1 095	5 644
09 Informationssamfundet og medier	1 512	–71	0	168	168	1 609	1 356	–71	16	252	267	1 552
10 Direkte forskning	371	0	0	424	424	795	366	–5	38	337	374	735
11 Fiskeri og maritime anliggender	1 014	–35	0	6	6	985	927	– 222	4	6	10	715
12 Det indre marked	66	–0	0	2	2	68	66	–0	7	2	10	76
13 Regionalpolitik	37 901	629	24	6	30	38 560	24 570	2 027	192	3	195	26 793
14 Beskatning og toldunion	131	–1	0	3	3	134	106	13	9	3	12	131
15 Uddannelse og kultur	1 401	–2	0	292	292	1 691	1 363	–38	17	312	328	1 654
16 Kommunikation	214	–0	0	4	4	217	211	–3	17	3	20	229
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse	624	49	0	22	22	695	582	–1	30	22	52	632
18 Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	924	1	75	31	107	1 032	678	110	14	28	43	830
19 Eksterne forbindelser	4 072	–12	0	107	107	4 168	3 579	91	50	84	134	3 805
20 Handel	80	–2	0	2	2	81	79	1	6	2	9	88
21 Udvikling og forbindelser med AVS-lande	1 894	93	265	178	443	2 430	1 680	–21	32	180	213	1 872
22 Udvidelse	1 081	0	6	45	51	1 132	1 661	– 296	16	56	72	1 437
23 Humanitær bistand	797	110	0	8	8	915	797	49	6	7	13	859
24 Bekæmpelse af svig	78	0	0	0	0	78	74	0	6	0	6	80
25 Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	188	–2	0	8	8	194	188	–2	18	8	25	212
26 Kommissionens administration	981	12	0	99	99	1 093	986	13	126	101	227	1 226
27 Budget	278	–9	0	5	5	274	278	–9	10	5	16	285
28 Revision	11	–0	0	1	1	11	11	–0	1	1	1	12
29 Statistik	133	–1	0	11	11	143	101	14	7	16	23	138
30 Pension og relaterede udgifter	1 160	–24	0	0	0	1 136	1 160	–24	0	0	0	1 136
31 Sprogtjenester	389	–10	0	77	77	456	389	–10	24	77	101	479
40 Reserver	744	– 241	0	0	0	503	244	–15	0	0	0	229
90 Andre institutioner	2 848	–43	8	156	164	2 970	2 848	–43	361	167	528	3 334
I alt	133 846	3 105	381	8 585	8 966	145 917	116 096	–2 686	2 132	9 026	11 158	124 569

10.   Gennemførelse af forpligtelsesbevillinger efter politikområde

(mio. EUR)
Politikområde	Godkendte forpligtelsesbevillinger	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2010				Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Formålsbestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	= 11 + 12 + 13	15 = 14/1
01 Økonomiske og finansielle anliggender	445	421	0	19	440	98,90 %	2	0	2	0,35 %	3	0	0	3	0,76 %
02 Erhvervspolitik	757	657	0	41	698	92,12 %	55	0	55	7,32 %	4	0	0	4	0,56 %
03 Konkurrence	94	90	0	2	92	97,29 %	2	0	2	1,96 %	1	0	0	1	0,75 %
04 Beskæftigelse og sociale anliggender	11 255	11 186	2	8	11 196	99,47 %	6	40	46	0,41 %	13	0	0	13	0,12 %
05 Landbrug og udvikling af landdistrikter	61 260	54 989	0	5 065	60 054	98,03 %	928	252	1 180	1,93 %	26	0	0	26	0,04 %
06 Energi og transport	4 859	4 727	1	76	4 803	98,86 %	44	0	44	0,91 %	11	0	0	12	0,24 %
07 Miljø	488	451	0	9	460	94,25 %	19	0	19	3,83 %	9	0	0	9	1,92 %
08 Forskning	5 388	4 732	0	352	5 084	94,35 %	301	0	301	5,59 %	3	0	0	3	0,06 %
09 Informationssamfundet og medier	1 609	1 440	0	115	1 556	96,68 %	52	0	52	3,25 %	1	0	0	1	0,07 %
10 Direkte forskning	795	365	0	67	433	54,39 %	357	4	361	45,37 %	2	0	0	2	0,24 %
11 Fiskeri og maritime anliggender	985	974	0	2	976	99,07 %	4	1	4	0,45 %	5	0	0	5	0,48 %
12 Det indre marked	68	65	0	1	66	96,60 %	1	0	1	1,62 %	1	0	0	1	1,78 %
13 Regionalpolitik	38 560	38 495	24	5	38 523	99,90 %	2	20	22	0,06 %	15	0	0	15	0,04 %
14 Beskatning og toldunion	134	125	0	1	126	94,45 %	2	0	2	1,22 %	6	0	0	6	4,33 %
15 Uddannelse og kultur	1 691	1 397	0	169	1 566	92,61 %	123	0	124	7,30 %	1	0	0	1	0,08 %
16 Kommunikation	217	212	0	2	214	98,32 %	1	0	1	0,64 %	2	0	0	2	1,04 %
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse	695	665	0	11	675	97,17 %	11	0	11	1,59 %	9	0	0	9	1,24 %
18 Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 032	916	75	17	1 008	97,67 %	15	0	15	1,42 %	9	0	0	9	0,91 %
19 Eksterne forbindelser	4 168	4 052	0	53	4 105	98,51 %	54	0	54	1,29 %	8	0	0	8	0,20 %
20 Handel	81	76	0	1	78	96,18 %	1	0	1	1,63 %	2	0	0	2	2,20 %
21 Udvikling og forbindelser med AVS-lande	2 430	1 982	265	78	2 325	95,68 %	100	0	100	4,11 %	5	0	0	5	0,21 %
22 Udvidelse	1 132	10 791 982	6	35	1 120	98,96 %	10	1	10	0,91 %	1	0	0	1	0,12 %
23 Humanitær bistand	915	906	0	7	913	99,79 %	1	0	1	0,11 %	1	0	0	1	0,10 %
24 Bekæmpelse af svig	78	77	0	0	77	98,64 %	0	0	0	0,00 %	1	0	0	1	1,36 %
25 Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	194	183	0	4	187	96,65 %	4	0	4	1,97 %	3	0	0	3	1,38 %
26 Kommissionens administration	1 093	985	0	63	1 048	95,92 %	36	0	36	3,34 %	8	0	0	8	0,74 %
27 Budget	274	268	0	3	272	99,07 %	2	0	2	0,74 %	1	0	0	1	0,19 %
28 Revision	11	10	0	0	11	96,77 %	0	0	0	1,93 %	0	0	0	0	1,30 %
29 Statistik	143	129	0	4	133	92,73 %	7	0	7	4,94 %	3	0	0	3	2,33 %
30 Pension og relaterede udgifter	1 136	1 117	0	0	1 117	98,36 %	0	0	0	0,00 %	19	0	0	19	1,64 %
31 Sprogtjenester	456	375	0	49	424	93,01 %	28	0	28	6,25 %	3	0	0	3	0,74 %
40 Reserver	503	0	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0,00 %	503	0	0	503	100,00 %
90 Andre institutioner	2 970	2 659	8	100	2 767	93,16 %	56	10	66	2,22 %	137	0	0	137	4,62 %
I alt	145 917	135 806	381	6 358	142 545	97,69 %	2 225	328	2 553	1,75 %	817	0	2	819	0,56 %

11.   Gennemførelse af betalingsbevillinger efter politikområde

(mio. EUR)
Politikområde	Godkendte betalings- bevillinger	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2010					Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Formålsbestemte indtægter	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8 + 9	11 = 10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
01 Økonomiske og finansielle anliggender	345	300	15	13	327	94,82 %	6	0	9	14	4,10 %	3	1	0	4	1,08 %
02 Erhvervspolitik	705	514	16	28	558	79,21 %	13	0	76	89	12,57 %	52	4	2	58	8,22 %
03 Konkurrence	107	82	11	2	95	88,32 %	8	0	2	10	9,40 %	1	2	0	2	2,28 %
04 Beskæftigelse og sociale anliggender	9 929	8 886	13	7	8 906	89,70 %	17	732	6	755	7,60 %	263	5	0	268	2,70 %
05 Landbrug og udvikling af landdistrikter	56 413	49 365	780	5 064	55 209	97,87 %	26	0	929	954	1,69 %	58	192	0	249	0,44 %
06 Energi og transport	2 480	2 177	16	61	2 253	90,84 %	17	75	85	177	7,12 %	41	5	4	51	2,04 %
07 Miljø	409	328	16	12	356	87,17 %	18	6	7	30	7,40 %	19	3	0	22	5,44 %
08 Forskning	5 644	4 490	36	300	4 826	85,50 %	44	0	745	789	13,97 %	16	10	4	30	0,53 %
09 Informationssamfundet og medier	1 552	1 268	13	94	1 375	88,58 %	15	0	158	173	11,13 %	2	2	0	5	0,30 %
10 Direkte forskning	735	321	34	56	411	55,87 %	32	2	280	314	42,73 %	6	4	0	10	1,40 %
11 Fiskeri og maritime anliggender	715	588	3	2	592	82,87 %	4	11	4	19	2,69 %	102	1	0	103	14,45 %
12 Det indre marked	76	59	6	1	66	86,89 %	6	0	1	7	9,47 %	1	1	0	3	3,64 %
13 Regionalpolitik	26 793	26 564	174	1	26 740	99,80 %	13	0	2	15	0,06 %	20	18	0	38	0,14 %
14 Beskatning og toldunion	131	111	8	1	120	91,54 %	7	0	2	9	6,53 %	1	1	0	3	1,92 %
15 Uddannelse og kultur	1 654	1 310	15	171	1 495	90,38 %	14	0	140	153	9,27 %	3	2	1	6	0,35 %
16 Kommunikation	229	189	13	2	204	89,22 %	15	0	2	16	7,17 %	5	4	0	8	3,61 %
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse	632	484	28	14	526	83,25 %	28	0	7	35	5,58 %	68	2	0	71	11,16 %
18 Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	830	718	7	19	744	89,64 %	6	0	9	16	1,89 %	63	7	0	70	8,47 %
19 Eksterne forbindelser	3 805	3 576	38	59	3 673	96,55 %	43	6	24	72	1,90 %	46	12	0	59	1,54 %
20 Handel	88	71	5	1	77	88,09 %	6	0	1	8	8,56 %	2	1	0	3	3,35 %
21 Udvikling og forbindelser med AVS-lande	1 872	1 588	27	83	1 698	90,68 %	40	0	98	138	7,37 %	31	5	0	37	1,95 %
22 Udvidelse	1 437	1 250	11	48	1 308	91,08 %	9	1	8	18	1,25 %	106	5	0	110	7,67 %
23 Humanitær bistand	859	788	5	7	800	93,13 %	6	40	1	47	5,42 %	12	0	0	12	1,45 %
24 Bekæmpelse af svig	80	67	4	0	71	88,65 %	7	0	0	7	8,51 %	1	2	0	2	2,84 %
25 Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	212	167	14	3	185	87,27 %	15	0	4	20	9,32 %	3	4	0	7	3,42 %
26 Kommissionens administration	1 226	875	108	50	1 034	84,34 %	113	0	51	164	13,35 %	10	18	0	28	2,30 %
27 Budget	285	259	9	2	271	95,19 %	9	0	3	12	4,29 %	1	1	0	1	0,52 %
28 Revision	12	10	0	0	10	90,05 %	1	0	0	1	7,43 %	0	0	0	0	2,52 %
29 Statistik	138	107	6	7	120	87,27 %	6	0	8	15	10,63 %	2	1	0	3	2,09 %
30 Pension og relaterede udgifter	1 136	1 117	0	0	1 117	98,36 %	0	0	0	0	0,00 %	19	0	0	19	1,64 %
31 Sprogtjenester	479	354	22	45	422	87,91 %	21	0	32	53	11,02 %	3	2	0	5	1,07 %
40 Reserver	229	0	0	0	0	0,00 %	0	0	0	0	0,00 %	229	0	0	229	100,00 %
90 Andre institutioner	3 334	2 344	327	100	2 771	83,12 %	315	10	67	392	11,75 %	137	34	0	171	5,13 %
I alt	124 569	110 325	1 782	6 253	118 361	95,02 %	877	882	2 760	4 519	3,63 %	1 326	350	13	1 688	1,36 %

12.   Bevægelser i uindfriede forpligtelser efter politikområde

(mio. EUR)
Politikområde	Uindfriede forpligtelser ved udgangen af det foregående regnskabsår				Regnskabsårets forpligtelser				Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang i alt
	Forpligtelser fremført fra tidligere regnskabsår	Frigørelser/opskrivninger/annulleringer	Betalinger	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang	Forpligtelser indgået i regnskabsåret	Betalinger	Annullering af ikke-fremførlige forpligtelser	Uindfriede forpligtelser ved regnskabsårets udgang
01 Økonomiske og finansielle anliggender	329	–17	– 129	183	440	– 199	–0	241	424
02 Erhvervspolitik	653	–25	– 238	390	698	– 321	–0	377	767
03 Konkurrence	13	–1	–11	1	92	–83	–0	8	9
04 Beskæftigelse og sociale anliggender	24 080	–90	–8 675	15 315	11 196	– 231	–0	10 964	26 279
05 Landbrug og udvikling af landdistrikter	12 408	–98	–6 854	5 457	60 054	–48 355	–0	11 699	17 155
06 Energi og transport	4 302	– 139	–1 471	2 692	4 803	– 782	–0	4 021	6 714
07 Miljø	682	–36	– 225	421	460	– 131	–0	329	750
08 Forskning	8 253	– 103	–3 319	4 831	5 084	–1 507	–7	3 569	8 400
09 Informationssamfundet og medier	2 255	–24	– 947	1 283	1 556	– 428	–1	1 127	2 411
10 Direkte forskning	146	–10	–87	49	433	– 324	–0	109	158
11 Fiskeri og maritime anliggender	1 347	–99	– 364	884	976	– 229	–1	747	1 631
12 Det indre marked	17	–2	–13	2	66	–53	–0	13	15
13 Regionalpolitik	81 674	– 225	–25 542	55 907	38 523	–1 198	–0	37 325	93 232
14 Beskatning og toldunion	90	–13	–54	23	126	–67	–1	59	82
15 Uddannelse og kultur	563	–48	– 232	283	1 566	–1 263	–0	303	586
16 Kommunikation	88	–8	–68	13	214	– 136	–0	77	90
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse	614	–58	– 289	268	675	– 237	–0	438	706
18 Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	866	–81	– 308	477	1 008	– 436	–0	572	1 049
19 Eksterne forbindelser	8 785	– 183	–2 492	6 110	4 105	–1 181	–0	2 924	9 034
20 Handel	21	–2	–14	5	78	–63	–0	14	19
21 Udvikling og forbindelser med AVS-lande	2 818	–54	– 790	1 974	2 325	– 908	–0	1 417	3 391
22 Udvidelse	3 905	– 543	– 989	2 373	1 120	– 320	–0	800	3 173
23 Humanitær bistand	422	–23	– 248	151	913	– 551	–0	362	513
24 Bekæmpelse af svig	29	–3	–16	10	77	–55	0	22	32
25 Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	21	–4	–16	1	187	– 169	–0	19	19
26 Kommissionens administration	173	–18	– 136	19	1 048	– 898	–1	149	168
27 Budget	10	–1	–9	0	272	– 262	–0	10	10
28 Revision	1	–0	–0	0	11	–10	–0	1	1
29 Statistik	92	–4	–44	45	133	–77	–0	56	101
30 Pension og relaterede udgifter	0	0	0	0	1 117	–1 117	0	0	0
31 Sprogtjenester	24	–2	–22	0	424	– 400	–0	24	24
90 Andre institutioner	366	–34	– 321	11	2 767	–2 450	0	317	328
I alt	155 045	–1 946	–53 923	99 177	142 545	–64 438	–12	78 095	177 272

13.   Fordeling af uindfriede forpligtelser efter forpligtelsens oprindelsesår efter politikområde

(mio. EUR)
Politikområde	<2003	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	I alt
01 Økonomiske og finansielle anliggender	0	0	0	17	93	32	41	241	424
02 Erhvervspolitik	12	8	7	19	37	88	219	377	767
03 Konkurrence	0	0	0	0	0	0	1	8	9
04 Beskæftigelse og sociale anliggender	133	17	28	466	4 283	1 363	9 024	10 964	26 279
05 Landbrug og udvikling af landdistrikter	35	0	2	26	1 737	4	3 653	11 699	17 155
06 Energi og transport	80	31	100	172	302	743	1 264	4 021	6 714
07 Miljø	1	7	17	43	66	112	175	329	750
08 Forskning	84	235	238	440	841	1 232	1 761	3 569	8 400
09 Informationssamfundet og medier	3	16	29	113	195	329	598	1 127	2 411
10 Direkte forskning	1	1	0	5	8	8	26	109	158
11 Fiskeri og maritime anliggender	39	17	9	34	301	32	451	747	1 631
12 Det indre marked	0	0	0	0	0	0	2	13	15
13 Regionalpolitik	412	476	1 085	1 825	13 108	7 765	31 235	37 325	93 232
14 Beskatning og toldunion	0	0	0	0	1	6	16	59	82
15 Uddannelse og kultur	12	8	7	23	43	54	136	303	586
16 Kommunikation	0	0	0	0	0	2	11	77	90
17 Sundhed og forbrugerbeskyttelse	4	9	14	8	23	45	164	438	706
18 Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed	5	1	9	19	32	156	256	572	1 049
19 Eksterne forbindelser	579	166	330	386	987	1 439	2 222	2 924	9 034
20 Handel	0	0	0	0	0	2	3	14	19
21 Udvikling og forbindelser med AVS-lande	131	56	103	215	346	442	682	1 417	3 391
22 Udvidelse	174	45	62	164	561	566	801	800	3 173
23 Humanitær bistand	2	0	0	0	4	25	120	362	513
24 Bekæmpelse af svig	0	0	0	0	0	4	5	22	32
25 Koordinering af Kommissionens politikker og juridisk rådgivning	0	0	0	0	0	0	0	19	19
26 Kommissionens administration	0	0	0	0	0	5	13	149	168
27 Budget	0	0	0	0	0	0	0	10	10
28 Revision	0	0	0	0	0	0	0	1	1
29 Statistik	1	0	0	3	7	9	25	56	101
30 Pension og relaterede udgifter	0	0	0	0	0	0	0	0	0
31 Sprogtjenester	0	0	0	0	0	0	–0	24	24
90 Andre institutioner	0	0	0	0	0	0	11	317	328
I alt	1 709	1 093	2 042	3 977	22 978	14 463	52 915	78 095	177 272

14.   Oversigt over gennemførelsen af budgettet (indtægter) efter institution

(mio. EUR)
Institution	Overskudsfordeling		Fastlagte fordringer			Indtægter			% af budget indbetalt	Udestående
	Oprindelig	Endelig	Regnskabsår	Fremført	I alt	Fra fordringer fra regnskabsåret	Fra fremførte fordringer	I alt
Europa-Parlamentet	99	99	164	86	250	137	4	141	142,54 %	109
Rådet	53	53	96	12	108	90	12	102	192,94 %	6
Kommissionen	115 869	112 808	117 818	11 758	129 576	114 950	2 335	117 285	103,97 %	12 291
Domstolen	38	38	41	0	41	41	0	41	106,26 %	0
Revisionsretten	19	19	19	1	19	18	0	19	98,50 %	0
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	10	10	16	0	16	16	0	16	164,23 %	0
Regionsudvalget	7	7	20	0	20	20	0	20	309,74 %	0
Ombudsmanden	1	1	1	0	1	1	0	1	112,93 %	0
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	1	1	1	0	1	1	0	1	78,73 %	0
I alt	116 096	113 035	118 175	11 857	130 032	115 274	2 351	117 626	104,06 %	12 407

15.   Gennemførelse af forpligtelses- og betalingsbevillinger efter institution

Forpligtelsesbevillinger

(mio. EUR)
Institution	Godkendte forpligtelses-bevillinger	Indgåede forpligtelser					Bevillinger fremført til 2010				Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formåls-bestemte indtægter	I alt	%	Af formåls-bestemte indtægter	Fremførsler efter beslutning	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9 = 7 + 8	10 = 9/1	11	12	13	14 = 11 + 12 + 13	15 = 14/1
Europa-Parlamentet	1 596	1 418	8	42	1 467	91,94 %	16	10	26	1,65 %	102	0	0	102	6,42 %
Rådet	642	551	0	41	593	92,33 %	38	0	38	5,88 %	12	0	0	12	1,80 %
Kommissionen	142 947	133 147	373	6 258	139 779	97,78 %	2 169	318	2 487	1,74 %	680	0	2	682	0,48 %
Domstolen	318	311	0	1	313	98,50 %	1	0	1	0,37 %	4	0	0	4	1,14 %
Revisionsretten	188	173	0	0	173	92,19 %	0	0	0	0,21 %	14	0	0	14	7,59 %
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	122	117	0	3	120	98,02 %	0	0	0	0,33 %	2	0	0	2	1,65 %
Regionsudvalget	88	75	0	12	87	98,37 %	0	0	0	0,08 %	1	0	0	1	1,56 %
Ombudsmanden	9	8	0	0	8	91,98 %	0	0	0		1	0	0	1	8,02 %
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	7	5	0	0	5	81,44 %	0	0	0		1	0	0	1	18,56 %
I alt	145 917	135 806	381	6 358	142 545	97,69 %	2 225	328	2 553	1,75 %	817	0	2	819	0,56 %

Betalingsbevillinger

(mio. EUR)
Institution	Godkendte betalingsbevillinger	Gennemførte betalinger					Bevillinger fremført til 2010					Annullerede bevillinger
		Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Automatiske fremførsler	Fremførsler efter beslutning	Af formålsbestemte indtægter	I alt	%	Af regnskabsårets bevillinger	Af fremførte bevillinger	Formålsbestemte indtægter (EFTA)	I alt	%
	1	2	3	4	5 = 2 + 3 + 4	6 = 5/1	7	8	9	10 = 7 + 8 + 9	11 = 10/1	12	13	14	15 = 12 + 13 + 14	16 = 15/1
Europa-Parlamentet	1 799	1 237	186	43	1 466	81,50 %	180	10	22	212	11,78 %	102	19	0	121	6,72 %
Rådet	762	510	108	41	659	86,44 %	41	0	42	83	10,86 %	12	9	0	21	2,70 %
Kommissionen	121 235	107 981	1 455	6 154	115 590	95,34 %	562	872	2 693	4 127	3,40 %	1 189	316	13	1 517	1,25 %
Domstolen	332	293	13	1	307	92,47 %	18	0	1	19	5,84 %	4	2	0	6	1,69 %
Revisionsretten	200	112	11	0	123	61,35 %	61	0	0	62	30,76 %	14	2	0	16	7,89 %
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg	128	110	4	3	117	91,69 %	6	0	1	8	5,95 %	2	1	0	3	2,37 %
Regionsudvalget	95	69	5	12	86	90,09 %	6	0	1	6	6,75 %	1	2	0	3	3,17 %
Ombudsmanden	10	8	1	0	8	84,57 %	1	0	0	1	7,57 %	1	0	0	1	7,86 %
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse	8	4	1	0	5	64,24 %	1	0	0	1	15,02 %	1	0	0	2	20,75 %
I alt	124 569	110 325	1 782	6 253	118 361	95,02 %	877	882	2 760	4 519	3,63 %	1 326	350	13	1 688	1,36 %

16.   Agenturernes indtægter: budgetoverslag, fordringer og inkasserede beløb

(mio. EUR)
Agentur	Anslåede indtægter	Fastlagte fordringer	Indbetalte beløb	Udestående	Politikområde
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	122	102	92	10	06
Frontex	89	80	80	0	18
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	19	18	17	1	15
Det Europæiske Politiakademi	9	7	7	0	18
Det Europæiske Kemikalieagentur	70	71	71	0	02
Europæisk Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme	51	49	49	0	17
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	15	16	15	0	18
Det Europæiske Miljøagentur	40	42	42	0	07
EF-Fiskerikontrolagenturet	10	10	10	0	11
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	69	65	65	0	17
Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS	44	41	41	0	06
Fusion for Energy	174	174	143	31	08
Eurojust	28	28	28	0	18
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	53	51	51	0	06
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	225	194	194	0	12
Det Europæiske Lægemiddelagentur	194	198	196	1	02
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	8	8	8	0	09
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	17	13	13	0	18
Det Europæiske Jernbaneagentur	21	21	21	0	06
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	14	13	13	0	04
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	63	52	45	7	31
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	20	19	19	0	15
EF-Sortsmyndigheden	13	12	12	0	17
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	20	20	20	0	04
Forvaltningsorganet for Uddannelse, Audiovisuelle Medier og Kultur	48	48	48	0	15
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation	13	13	13	0	06
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	14	13	13	0	08
Forvaltningsorganet for Forskning	22	22	21	0	08
Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet	6	6	6	0	17
Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet	9	9	9	0	06
I alt	1 501	1 415	1 363	52

(mio. EUR)
Indtægtsart	Anslåede indtægter	Fastlagte fordringer	Indbetalte beløb	Udestående
Tilskud fra Europa-Kommissionen	824	796	796	–0
Gebyrindtægter	415	399	388	11
Andre indtægter	262	220	179	41
I alt	1 501	1 415	1 363	52

17.   Agenturer: forpligtelses- og betalingsbevillinger efter agentur

(mio. EUR)
Agentur	Forpligtelsesbevillinger			Betalingsbevillinger
	Bevillinger	Indgåede forpligtelser	Fremført til 2010	Bevillinger	Gennemførte betalinger	Fremført til 2010
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur	136	107	27	150	96	52
Frontex	90	82	2	119	77	25
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	21	19	1	22	18	2
Det Europæiske Politiakademi	13	10	2	14	6	5
Det Europæiske Kemikalieagentur	70	67	0	83	57	20
Europæisk Center for Forebyggelse og Kontrol med Sygdomme	51	48	0	67	44	18
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug	16	16	0	17	15	1
Det Europæiske Miljøagentur	42	42	0	48	40	7
EF-Fiskerikontrolagenturet	10	10	0	11	10	1
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet	71	69	0	87	67	10
Tilsynsmyndigheden for den Europæiske GNSS	145	119	26	120	68	52
Fusion for Energy	404	400	4	206	133	60
Eurojust	28	26	1	31	23	6
Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur	49	46	0	57	46	2
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked	338	146	0	367	140	31
Det Europæiske Lægemiddelagentur	194	185	0	230	181	40
Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed	8	8	0	10	8	2
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder	17	17	0	24	17	7
Det Europæiske Jernbaneagentur	21	21	0	25	20	5
Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	15	13	1	19	13	5
Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer	63	36	0	66	36	4
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut	21	20	2	23	20	2
EF-Sortsmyndigheden	14	12	0	14	12	0
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	21	21	1	26	20	6
Forvaltningsorganet for Uddannelse, Audiovisuelle Medier og Kultur	48	46	0	54	46	6
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation	13	12	0	15	12	1
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd	14	13	0	21	17	2
Forvaltningsorganet for Forskning	22	23	0	22	18	4
Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet	6	6	0	7	5	1
Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet	9	8	0	10	8	1
I alt	1 972	1 647	68	1 964	1 272	377

(mio. EUR)
Udgiftsart	Forpligtelsesbevillinger			Betalingsbevillinger
	Bevillinger	Indgåede forpligtelser	Fremført til 2010	Bevillinger	Gennemførte betalinger	Fremført til 2010
Personale	547	508	0	561	500	15
Administrationsudgifter	246	238	0	331	232	83
Aktionsudgifter	1 179	901	67	1 072	540	279
I alt	1 972	1 647	68	1 964	1 272	377

18.   Resultatet af budgetgennemførelsen, inklusive agenturer

(mio. EUR)
	Den europæiske union	Agenturer	Eliminering af tilskud til agenturerne	I ALT
Regnskabsårets indtægter	117 626	1 363	(796)	118 193
Betalinger over regnskabsårets bevillinger	(116 579)	(1 082)	796	(116 865)
Betalingsbevillinger fremført til regnskabsåret N + 1	(1 759)	(377)	0	(2 136)
Annullering af ikke-anvendte bevillinger fremført fra regnskabsåret N-1	2 791	188	0	2 979
Valutakursforskelle i regnskabsåret	185	(5)	0	180
Resultatet af budgetgennemførelsen	2 264	87	0	2 351

AFSNIT B:   FORKLARENDE BEMÆRKNINGER TIL DEN KONSOLIDEREDE BERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN

1.   BUDGETPRINCIPPER, -STRUKTURER OG -BEVILLINGER

1.1   RETSGRUNDLAG OG FINANSFORORDNINGEN

Regnskaberne føres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (EFT L 248 af 16.9.2002) om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser for denne finansforordning. Det almindelige budget, som er EU's vigtigste finanspolitiske instrument, er det dokument, hvori EU's indtægter og udgifter hvert år fastsættes og godkendes.

Hvert år udarbejder Kommissionen på grundlag af et overslag over det kommende års indtægter og udgifter for alle EU-institutionerne et foreløbigt budgetforslag, som den forelægger for budgetmyndigheden. På grundlag af det foreløbige budgetforslag vedtager Rådet et budgetforslag, som budgetmyndighedens to parter derefter forhandler om. Det er formanden for Europa-Parlamentet, der fastslår, at budgettet er endeligt vedtaget, hvorefter det er retsgyldigt. Kommissionen har hovedansvaret for gennemførelsen af budgettet.

1.2   BUDGETPRINCIPPER

EU's almindelige budget hviler på en række grundprincipper:

—

   principperne om enhed og budgetrealisme betyder, at alle EU's indtægter og udgifter skal samles i ét budgetdokument og bogføres på en budgetpost, og at udgifterne ikke må overstige de tildelte bevillinger

—

   princippet om bruttoopgørelse omfatter to regler:

reglen om ikke-formålsbestemt anvendelse, som betyder, at indtægterne ikke skal dække bestemte udgifter (alle indtægterne dækker tilsammen alle udgifterne)

reglen om ikke-modregning, som betyder, at indtægter og udgifter skal opføres i budgettet med deres fulde beløb, og at der ikke kan foretages modregninger

—

   etårighedsprincippet betyder, at de opførte bevillinger kun gælder for ét regnskabsår og derfor skal anvendes i løbet af det pågældende år

—

   princippet om ligevægt på budgettet betyder, at der skal være ligevægt mellem budgettets indtægter og udgifter (de forventede indtægter skal dække betalingsbevillingerne)

—

   specificeringsprincippet betyder, at de enkelte bevillinger skal dække bestemte udgifter og anvendes dertil

—

   princippet om én regningsenhed betyder, at budgettet opstilles og gennemføres i euro, og at regnskaberne aflægges i euro

—

   princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning betyder, at budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

—

   princippet om klarhed og åbenhed betyder, at budgettet, ændringsbudgetter og regnskabet offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1.3   BUDGETTETS STRUKTUR

Budgettet omfatter:

a)	en almindelig oversigt over indtægter

b)

en række sektioner, der er opdelt i opgørelser over indtægter og udgifter for hver institution: Sektion I Parlamentet, Sektion II: Rådet, Sektion III: Kommissionen, Sektion IV: Domstolen, Sektion V: Revisionsretten, Sektion VI: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Sektion VII, Regionsudvalget, Sektion VIII: Ombudsmanden, Sektion IX: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

Indtægterne og udgifterne for hver institution er opdelt i afsnit, kapitler, artikler og konti alt efter deres art eller bestemmelse. En del af midlerne fra EKSF, der er under afvikling, blev stillet til rådighed på driftsbudgettet for EKSF under afvikling. Kommissionen vedtog hvert år driftsbudgettet efter høring af Rådet og Europa-Parlamentet. Det seneste budget dækkede tidsrummet 1. januar til 23. juli 2002. Fra 24. juli 2002 er indtægterne og udgifterne i forbindelse med driftsbudgettet medtaget i forvaltningsregnskabet for EKSF under afvikling. De resterende forpligtelser, der skal opfyldes, er opført under passiver på balancen.

1.4   BUDGETREGNSKABETS STRUKTUR

1.4.1    Generel oversigt

Det er kun Kommissionens budget, der omfatter både administrationsbevillinger og aktionsbevillinger. De andre institutioner har kun administrationsbevillinger. Budgettet omfatter to forskellige former for bevillinger, nemlig ikke-opdelte bevillinger (IOB) og opdelte bevillinger (OB). De ikke-opdelte bevillinger skal dække de transaktioner, der er etårige (og som stemmer overens med princippet om etårighed). De omfatter alle administrationskapitlerne i Kommissionens sektion og sektionerne for alle de andre institutioner, de etårige bevillinger til EGFL og visse tekniske bevillinger (tilbagebetalinger og udnyttelse af garantien for lånoptagelse/långivning mm.). For så vidt angår regnskabsårets ikke-opdelte bevillinger, er beløbet for forpligtelsesbevillinger det samme som beløbet for betalingsbevillinger.

Opdelte bevillinger er indført for at forene princippet om etårighed med nødvendigheden af at finansiere foranstaltninger, som gennemføres over flere år. De skal dække de flerårige transaktioner og omfatter bevillingerne i alle kapitler med undtagelse af kapitel 1 i Kommissionens sektion.

De opdelte bevillinger består af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB):

—   Forpligtelsesbevillinger: dækker samtlige udgifter til de forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret med henblik på foranstaltninger, der strækker sig over flere år. Budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end ét regnskabsår, kan i henhold til finansforordningens artikel 76, stk. 3, opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det.

—   Betalingsbevillinger: dækker de udgifter, der følger af gennemførelsen af de forpligtelser, der er indgået i løbet af det pågældende regnskabsår og/eller de foregående regnskabsår.

1.4.2    Bevillingernes oprindelse

Den vigtigste kilde til bevillinger er EU-budgettet for det løbende regnskabsår. Ikke desto mindre er der andre typer af bevillinger, som følger af bestemmelserne i finansforordningen. De stammer fra tidligere regnskabsår eller eksterne kilder:

—	Oprindeligt vedtagne bevillinger på budgettet for regnskabsåret kan suppleres med overførsler mellem poster efter de regler, der er fastsat i artikel 22-24 i finansforordningen (nr. 1605/2002 af 25. juni 2002) og ved ændringsbudgetter (omhandlet i finansforordningens artikel 37-38).

—

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår eller genopført supplerer også det nuværende budget. Disse er: — Ikke-opdelte betalingsbevillinger, som kan overføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår, jf. finansforordningens artikel 9, stk. 4. — Bevillinger fremført ved beslutning truffet af institutionerne i ét af to tilfælde: hvis de forberedende etaper er afsluttet (finansforordningens artikel 9, stk. 2), litra a), eller hvis vedtagelsen af retsgrundlaget er forsinket (artikel 9, stk. 2, litra b)). Både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger kan fremføres (artikel 9, stk. 3). — Bevillinger, der er genopført som følge af frigørelser: Det drejer sig om genopførelse af forpligtelsesbevillinger i forbindelse med strukturfondene, som er blevet frigjort. Denne undtagelsesvise genopførelse foretages, hvis Kommissionen begår en fejl, eller hvis beløbet er nødvendigt af hensyn til programmets gennemførelse (finansforordningens artikel 157).

—

Formålsbestemte indtægter, der består af: — Restitutionsbeløb, hvor beløbene er formålsbestemte indtægter på den budgetpost, hvor udgifterne oprindeligt påløb, og kan fremføres ubegrænset. — EFTA-bevillinger: I aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er der fastsat bestemmelser om finansiel deltagelse fra medlemmernes side i visse af EU-budgettets aktiviteter. De berørte budgetposter samt de forventede beløb offentliggøres i bilag III til EU's budget. De berørte poster forhøjes med EFTA-bidraget. Bevillinger, der ikke er anvendt ved regnskabsårets udløb, bortfalder og tilbagebetales til EØS-landene. — Indtægter fra tredjepart/andre lande, der har indgået aftaler med EU, som indebærer et finansielt bidrag til EU-aktiviteterne. De således modtagne beløb betragtes som indtægter fra tredjepart, som tildeles de berørte budgetposter (ofte på forskningsområdet) og kan fremføres ubegrænset (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 1, litra a) og d)). — Arbejde for tredjemand: EU's forskningscentre kan som led i deres forskningsaktiviteter udføre arbejde for eksterne organer (finansforordningens artikel 161, stk. 2). Ligesom indtægterne fra tredjepart tildeles indtægter fra arbejde for tredjemand visse budgetposter og kan overføres ubegrænset (finansforordningens artikel 10 og artikel 18, stk. 1, litra d)). — Bevillinger, der er genopført som følge af tilbagebetaling af acontobeløb: Der er tale om EU-midler, som er tilbagebetalt af modtagerne, og som kan fremføres ubegrænset. Inden for strukturfondene er genopførelsen baseret på en kommissionsbeslutning (finansforordningen artikel 18, stk. 2, og artikel 228 i dens gennemførelsesbestemmelser).

1.4.3    De tildelte bevillingers sammensætning

—	Budgettets endelige bevillinger = de vedtagne oprindelige budgetbevillinger + ændringsbudget + overførsler

—	Tillægsbevillinger = formålsbestemte indtægter (se ovenfor) + bevillinger fremført fra foregående regnskabsår eller genopført som følge af frigørelser

—	Godkendte bevillinger i alt = budgettets endelige bevillinger + tillægsbevillinger

—	Regnskabsårets bevillinger (til beregning af budgetresultatet) = budgettets endelige bevillinger + formålsbestemte indtægter.

1.5   GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

Gennemførelsen af budgettet er reguleret af finansforordningens artikel 48, stk. 1, hvori det hedder: »Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de givne bevillinger«. I artikel 50 præciseres det, at Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

1.6   UINDFRIEDE FORPLIGTELSER (UF)

Indførelsen af opdelte forpligtelser har medført, at der er opstået en forskel mellem de indgåede forpligtelser og de gennemførte betalinger. Denne forskel, som svarer til de uindfriede forpligtelser, er udtryk for, at der går en vis tid, fra forpligtelserne indgås, til de tilsvarende betalinger foretages.

2.   FORKLARING TIL BERETNING OM BUDGETGENNEMFØRELSEN

2.1   RESULTAT AF GENNEMFØRELSEN AF 2008-BUDGETTET (tabel 1)

2.1.1    Generelt

Egne indtægter konteres med de beløb, som i løbet af regnskabsåret krediteres de konti, som medlemsstaternes myndigheder har åbnet i Kommissionens navn. Indtægter omfatter, i tilfælde af et overskud, også resultatet af gennemførelsen af budgettet for det foregående regnskabsår. De øvrige indtægter konteres med de beløb, der faktisk opkræves i løbet af regnskabsåret.

Ved beregningen af regnskabsårets saldo omfatter udgifterne betalinger, der dækkes af regnskabsårets bevillinger til betalinger, hvortil kommer bevillinger til betalinger fra samme regnskabsår, der fremføres til det følgende år. Ved betalinger foretaget med regnskabsårets bevillinger til betalinger forstås betalinger, der er foretaget af regnskabsføreren senest den 31. december i regnskabsåret. Hvad angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget, er der tale om de betalinger, medlemsstaterne har foretaget mellem den 16. oktober 2008 og den 15. oktober 2009, forudsat at regnskabsføreren har fået den relevante forpligtelse og anvisning i hænde senest den 31. januar 2010. For udgifter under EGFL kan der blive tale om en senere overensstemmelsesbeslutning som følge af kontrol foretaget i medlemsstaterne.

Resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget består af to dele: EU's regnskabsresultat og resultatet af bidraget fra de EFTA-lande, der er medlemmer af EØS. I henhold til artikel 15 i forordning nr. 1150/2000 om egne indtægter består dette resultat af forskellen mellem:

—	alle regnskabsårets indtægter

—	og de betalinger, der er dækket af det pågældende regnskabsårs bevillinger, forhøjet med de betalingsbevillinger fra samme regnskabsår, der er fremført til det følgende regnskabsår.

Resultatet kan forhøjes eller nedsættes med følgende:

—	nettobeløbet for bortfald af betalingsbevillinger fremført fra tidligere regnskabsår og eventuelle betalingsoverskridelser som følge af udsving i eurokursen samt ikke-opdelte bevillinger fremført fra tidligere regnskabsår

—	saldoen af regnskabsårets kursgevinster og -tab.

EU's budgetsaldo tilbagebetales til medlemsstaterne i løbet af det følgende år ved fratrækning heraf fra de beløb, de skal betale det pågældende år.

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår vedrørende bidrag fra tredjemand og arbejde for tredjemand, som pr. definition aldrig bortfalder, er opført under tillægsbevillingerne for regnskabsåret. Dette forklarer forskellen mellem de bevillinger, der er fremført fra det foregående regnskabsår, og som er opført på opgørelserne over budgetgennemførelsen for 2009, og de bevillinger, der fremføres til følgende regnskabsår på opgørelserne over budgetgennemførelsen for 2008. De genanvendte og genopførte bevillinger, der er en følge af tilbagebetaling af acontobeløb, indgår ikke i beregningen af regnskabsårets resultat.

De fremførte betalingsbevillinger omfatter automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Annullering af ikke-anvendte betalingsbevillinger fremført fra det foregående regnskabsår viser nu kun annulleringer af automatisk fremførte bevillinger og bevillinger fremført ved beslutning. Det omfatter også faldet i bevillinger fra øremærkede indtægter, der er fremført til næste regnskabsår, i forhold til 2008.

2.1.2    Afstemning af resultatet af gennemførelsen af budgettet med det økonomiske resultat

Det økonomiske resultat for året er beregnet på grundlag af den periodiserede regnskabsførelse. Budgetresultatet er derimod baseret på det ændrede kasseregnskabsprincip i overensstemmelse med finansforordningen. Da begge er resultatet af samme underliggende transaktioner, er det en nyttig måde at kontrollere, at de stemmer overens. Tabellen nedenfor viser denne afstemning fordelt på indtægts- og udgiftsposter, idet de vigtigste afstemte beløb fremhæves.

Afstemning: økonomisk resultat – budgetgennemførelsen 2009

(mio. EUR)
	2009	2008
REGNSKABSÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT	4 457	12 686
Indtægter
Fordringer, der er konstateret i regnskabsåret, men som endnu ikke er inddrevet	(2 806)	(4 685)
Fordringer, som er konstateret i tidligere år, og som er inddrevet i regnskabsåret	2 563	3 485
Tjente, men endnu ikke modtagne indtægter (netto)	436	(724)
Udgifter
Skyldige udgifter (netto)	5 381	6 353
Udgifter fra foregående år betalt i regnskabsåret	(432)	(219)
Nettoresultat af forfinansiering	(9 458)	(16 446)
Betalingsbevillinger fremført til følgende år	(1 759)	(3 914)
Betalinger foretaget fra fremførsler og annullering af uudnyttede betalingsbevillinger	4 573	1 182
Bevægelser i hensættelser	(329)	4 316
Andet	(153)	(88)
Økonomisk resultat for agenturer + EKSF	(209)	(136)
RESULTATET AF GENNEMFØRELSEN AF REGNSKABSÅRETS BUDGET	2 264	1 810

Afstemningsposter – indtægter

De faktiske budgetindtægter i et regnskabsår svarer til de indtægter, der i løbet af regnskabsåret inddrives på grundlag af de konstaterede fordringer, og de beløb, der inddrives på grundlag af fordringer konstateret i tidligere regnskabsår. Ved afstemning skal de fordringer, der konstateres i det løbende år, men som endnu ikke er inddrevet, derfor trækkes fra det økonomiske resultat, idet de ikke udgør en del af budgetindtægterne. Fordringer konstateret i de foregående år og inddrevet i det løbende år skal derimod lægges til det økonomiske resultat ved afstemningen.

Tjente, men endnu ikke modtagne nettoindtægter består primært af tjente, men endnu ikke modtagne landbrugsafgifter, egne indtægter og renter og udbytte. Det er kun nettoresultatet, dvs. tjente, men endnu ikke modtagne indtægter for det løbende år minus tilbageførsel af tjente, men endnu ikke modtagne indtægter fra tidligere år, der tages i betragtning.

Afstemningsposter – udgifter

Skyldige nettoomkostninger består hovedsageligt af periodiseringsbeløb med henblik på cut-off-proceduren ved årets udgang, dvs. støtteberettigede udgifter, som modtagere af EU-støtte har afholdt, men som de endnu ikke har indberettet til EU.

Selv om skyldige omkostninger ikke betragtes som budgetudgifter, er de betalinger, der foretages i regnskabsåret i forbindelse med regninger registreret i foregående år en del af regnskabsårets budgetudgifter.

Nettoresultatet af forfinansieringen er en kombination af 1) de nye forfinansieringsbeløb, der er betalt i regnskabsåret og opført som en budgetudgift i det pågældende år, og 2) frigørelsen af den forfinansiering, der er betalt i regnskabsåret eller i tidligere år ved godkendelse af støtteberettigede omkostninger. Sidstnævnte repræsenterer en udgift i periodiseringsmæssig forstand, men ikke i budgetregnskabet, idet betalingen af den oprindelige forfinansiering allerede blev betragtet som en budgetudgift på betalingstidspunktet.

Ud over de betalinger, der er foretaget over regnskabsårets bevillinger, skal bevillingerne for det pågældende år, som fremføres til det følgende år, tages i betragtning ved beregning af resultatet af gennemførelsen af regnskabsårets budget (i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000). Det samme gælder budgetbetalinger foretaget i regnskabsåret fra fremførsler og annullering af ikke-anvendte betalingsbevillinger.

Bevægelser i hensættelser vedrører skøn ved årets udgang i periodiseringsregnskabet (primært ydelser til medarbejdere), som ikke har nogen indvirkning på budgetregnskabet. Andre afstemningsbeløb omfatter forskellige elementer, såsom afskrivning på aktiver, anskaffelse af aktiver, betalinger vedrørende finansiel leasing og finansiel deltagelse, som behandles forskelligt.

Endelig skal agenturernes og EKSF's økonomiske resultat, som er medregnet i det konsoliderede økonomiske resultat, ikke medregnes, idet deres budgetgennemførelse ikke er en del af den konsoliderede budgetgennemførelse.

2.2   SAMMENLIGNING MELLEM BUDGET OG FAKTISKE BELØB FOR (tabel 2)

Betalingsbevillingerne i det oprindeligt vedtagne budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 18. december 2008, blev fastsat til et beløb på 116 096 mio. EUR og skal finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløber sig til 114 736 mio. EUR. Det skal bemærkes, at overslaget over indtægter og udgifter i det oprindelige budget justeres i løbet af regnskabsåret, og at disse ændringer fremgår af ændringsbudgetterne. Justeringer i medlemsstaternes indbetalinger af egne indtægter, som er baseret på BNI, sikrer, at budgetindtægterne svarer nøjagtigt til budgetudgifterne. I overensstemmelse med princippet om ligevægt skal der være ligevægt mellem budgetindtægter og -udgifter (betalingsbevillinger).

Indtægter:

I løbet af 2009 blev 10 ændringsbudgetter vedtaget. Deres indflydelse på indtægtssiden af 2008-budgettet resulterede i endelige indtægter på i alt 113 035 mio. EUR. Dette blev finansieret af egne indtægter på i alt 110 238 mio. EUR (dvs. 4 498 mio. EUR mindre end oprindeligt planlagt) og resten af andre indtægter. Det reducerede behov for egne indtægter skyldtes forskellige faktorer såsom medregning af 1 796 mio. EUR i forbindelse med overskuddet fra det foregående år og kombinationen af et fald i betalingsbevillinger og en stigning i indtægtsoverslaget i ændringsbudget nr. 10/2009. Sidstnævnte resulterede i en yderligere reduktion af egne indtægter på 2 888 mio. EUR.

Med hensyn til egne indtægter skal det bemærkes, at opkrævningen af traditionelle egne indtægter var meget tæt på det skønnede beløb. Dette skyldes, at budgetoverslagene blev ændret på det tidspunkt, hvor ændringsbudget nr. 6/2009 blev etableret (de blev sat ned med 5 226 mio. EUR), samt på det tidspunkt, hvor ændringsbudget nr. 10/2009 blev etableret (denne gang blev de forøget med 600 mio. EUR). Disse justeringer var på den ene side baseret på de nye makroøkonomiske overslag i foråret 2009, som var mindre optimistiske end de tidligere, og på den anden side på bidragenes udvikling.

Medlemsstaternes endelige moms- og BNI-betalinger svarede også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskelle i de eurokurser, der blev brugt til budgetformål, og den kurs, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der ikke er med i ØMU'en, reelt foretog deres betalinger.

Udgifter:

Budgettet for 2009 afspejlede fortsat overgangen fra én finansiel ramme til den næste. Forpligtelsesbevillingerne var på linje med udgiftsaftalerne for den nye programmeringsperiode 2007-2013, mens den del af betalingskravene, der stadig var knyttet til den finansielle ramme for 2000-2006, var tæt på 12 %.

Hvad angår forpligtelsesbevillinger, blev det oprindelige budget og dermed de politiske mål praktisk talt gennemført som planlagt. Gennemførelsessatsen, ekskl. den uudnyttede reserve (447 mio. EUR for Globaliseringsfonden og 56 mio. EUR for nødhjælpsreserven), nåede op på 99,6 % af budgettet, idet der blev gennemført en let justering i løbet af året. Udgiftsområde 2, Naturressourcer: Forpligtelserne blev øget med 259 mio. EUR (bestående af en stigning under genopretningsplanen på 600 mio. EUR til udvikling af landområder, en reduktion på 390 mio. EUR ved året udgang og en stigning i bluetongue-foranstaltningerne på 49 mio. EUR). Udgiftsområde 5, Administration, blev reduceret med 55 mio. EUR. Disse repræsenterer sammen en stigning på kun 0,15 % i forhold til det oprindelige budget, hvis stigningen på 615 mio. EUR til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ikke indregnes (som i sagens natur kun har uforudsigelige udgifter).

Gennemførelsessatsen for betalinger, ekskl. nødhjælpsreserven, var 95 % af det oprindelige budget og 97 % af det endelige budget. De største nedsættelser af betalingsbevillinger blev foretaget via ændringsbudgetter i udgiftsområde 1a, Konkurrenceevne, hvor nedsættelsen beløb sig til 738 mio. EUR (hvoraf Forskning tegnede sig for 448 mio. EUR), i udgiftsområde 2, Naturressourcer, hvor nedsættelsen beløb sig til 2 632 mio. EUR (Udvikling af landområder 2 192 mio. EUR), og Udvidelse, hvor nedsættelsen beløb sig til 244 million mio. EUR.

De ikke-anvendte vedtagne bevillinger, ekskl. reserver, beløb sig til i alt 2 395 mio. EUR og bestod navnlig af: Den Europæiske Socialfond (Konvergens: 674 mio. EUR og Regional konkurrenceevne: 248 mio. EUR), førtiltrædelsesinstrumentet (142 mio. EUR), Kommissionens forvaltning (394 mio. EUR) og Konkurrenceevne (377 mio. EUR fordelt på udgiftsområde 1a).

Der findes en nærmere analyse af budgettilpasninger, deres relevante sammenhæng, begrundelsen derfor og deres virkning i Kommissionens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for 2009, del A, oversigt på budgetniveau, og del B om hvert enkelt udgiftsområde under den finansielle ramme.

2.3   INDTÆGTER (tabel 3)

Indtægterne på Den Europæiske Unions almindelige budget falder i to kategorier, nemlig egne indtægter og andre indtægter. Det er fastsat i artikel 311 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det hedder: »Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter«. Størstedelen af budgetudgifterne finansieres af egne indtægter. De andre indtægter udgør kun en lille del af den samlede finansiering.

Der er tre former for egne indtægter, nemlig traditionelle egne indtægter, momsbaserede indtægter og BNI-baserede indtægter. De traditionelle egne indtægter omfatter sukkerafgifter og told. En korrektionsmekanisme til fordel for Det Forenede Kongerige og en bruttoreduktion i det årlige BNI-baserede bidrag fra Nederlandene og Sverige indgår også som en del af ordningen med egne indtægter.

Egne indtægter fordeles i henhold til bestemmelserne i Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Afgørelse 2007/436/EF blev gennemført den 1. marts 2009. Den trådte dog i kraft den 1. januar 2007. Der er derfor taget højde for den tilbagevirkende kraft i budgetåret 2009.

2.3.1    Traditionelle egne indtægter

Traditionelle egne indtægter: Alle konstaterede traditionelle egne indtægter skal bogføres i et regnskab, der føres af de kompetente myndigheder.

—   I det »normale« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning (EF Euratom) nr. 1150/2000: Alle beløb, der er indgået, eller som er dækket af garantier.

—   i det »særskilte« regnskab, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000: Alle beløb, der endnu ikke er indgået, og/eller som ikke er dækket af garantier; beløb, der er dækket af garantier, men som anfægtes, opføres også i dette regnskab.

For så vidt angår det særskilte regnskab fremsender medlemsstaterne en kvartalsvis oversigt til Kommissionen, som omfatter:

—	det restbeløb, der ikke er inddrevet for foregående kvartal

—	de beløb, der er inddrevet i løbet af det pågældende kvartal

—	korrektioner af beregningsgrundlaget (korrektioner/annullationer) i løbet af det pågældende kvartal

—	afskrevne beløb

—	det restbeløb, der skal inddrives ved afslutningen af det pågældende kvartal.

Traditionelle egne indtægter skal registreres på Kommissionens konto hos statskassen eller hos det organ, medlemsstaten har udpeget, senest den første hverdag efter den 19. i den anden måned, der følger efter den måned, hvor fordringerne blev konstateret (eller inddrevet i tilfælde af det særskilte regnskab). Medlemsstaterne tilbageholder i form af opkrævningsudgifter 25 % af de traditionelle egne indtægter. Med hensyn til egne indtægter justeres eventualfordringer ud fra sandsynligheden for deres inddrivelse.

2.3.2    Momsbaserede og BNI-baserede indtægter

De egne indtægter fra moms beregnes ved hjælp af en ensartet sats, som anvendes for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag, der fastsættes efter reglerne i artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2007/436/EF. Den ensartede sats er fastsat til 0,30 %. Dette gælder dog ikke for perioden 2007-2013, hvor momsbidragssatsen for Østrig er fastsat til 0,225 %, 0,15 % for Tyskland og 0,10 % for Nederlandene og Sverige. Momsgrundlaget kan for alle medlemsstaters vedkommende kun udgøre 50 % af landets BNI.

De egne indtægter fra moms beregnes ved hjælp af en ensartet sats, som anvendes for alle medlemsstater, på det harmoniserede momsgrundlag, der fastsættes efter reglerne i artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse af 29. september 2000. Momsgrundlaget kan for alle medlemsstaters vedkommende kun udgøre 50 % af landets BNI.

Den BNI-baserede indtægt er en variabel indtægt, der har til formål at sikre de nødvendige indtægter til i et givet regnskabsår at dække de udgifter, der ikke kan dækkes gennem de traditionelle egne indtægter, de momsbaserede indtægter og diverse andre indtægter. Indtægten beregnes ved hjælp af en ensartet sats, der anvendes på samtlige medlemsstaters BNI. Moms- og BNI-baserede indtægter fastsættes på grundlag af de prognoser for moms- og BNI-grundlag, der udarbejdes i forbindelse med opstillingen af det foreløbige budgetforslag. Disse prognoser revideres senere. Tallene ajourføres i løbet af regnskabsåret gennem et ændringsbudget.

De faktiske tal for moms- og BNI-grundlaget foreligger i det følgende regnskabsår. Kommissionen beregner forskellen mellem det beløb, medlemsstaterne skal betale ifølge de faktiske beregningsgrundlag, og de beløb, de rent faktisk har betalt ifølge de pågældende (reviderede) prognoser. Disse moms- og BNI-saldi (positive eller negative) indkaldes af Kommissionen fra medlemsstaterne pr. 1. december i det følgende regnskabsår. Selv i de fire efterfølgende regnskabsår kan der foretages korrektioner af de endelige moms- og BNI-grundlag, medmindre der tages forbehold. De tidligere beregnede saldi tilpasses, og forskellen indkaldes samtidig med moms- og BNI-saldiene for det foregående regnskabsår.

I forbindelse med kontrollen af momsopgørelser og BNI-tal kan Kommissionen tage forbehold over for medlemsstaterne på visse punkter, som kan få følger for medlemsstaternes bidrag til deres egne indtægter. Det kan f.eks. være mangel på acceptable data eller behov for at udvikle en egnet metodologi. Disse forbehold bør opfattes som potentielle krav til medlemsstaterne på et ubestemt beløb, da deres finansielle indvirkning ikke kan vurderes med nøjagtighed. Når beløbene kan fastslås nøjagtigt, indkaldes de tilsvarende moms- og BNI-baserede ressourcer enten i forbindelse med moms- og BNI-saldi eller ved separate indkaldelser.

2.3.3    Korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige

Denne mekanisme reducerer Det Forenede Kongeriges indbetalinger af egne indtægter i forhold til dets »budgetuligevægt« og øger de andre medlemsstaters indbetalinger af egne indtægter tilsvarende. Korrektionsmekanismen til fordel for Det Forenede Kongerige blev indført af Det Europæiske Råd på mødet i Fontainebleau (juni 1984) og ved afgørelsen om egne indtægter af 7. maj 1985, der var et resultat af dette møde. Formålet med denne mekanisme var at reducere Det Forenede Kongeriges budgetuligevægt gennem en nedsættelse af dets indbetalinger til EU. Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene deltager i finansieringen af korrektionen med en nedsat andel (en fjerdedel af deres almindelige andel).

2.3.4    Bruttoreduktion for Nederlandene og Sverige

I henhold til Rådets afgørelse 2007/436/EF drager Nederlandene og Sverige fordel af en bruttoreduktion i deres årlige BNI-baserede bidrag for periode 2007-2013. Bruttoreduktionen, 605 mio. EUR for Nederlandene og 150 mio. EUR for Sverige (i 2004-priser) justeres til nuværende priser ved hjælp af BNP-deflatoren i euro og ydes efter beregning af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige og finansieringen heraf.

2.3.5    Justering som følge af gennemførelsen af Rådets afgørelse 2007/436/EF for 2007 og 2008

I henhold til artikel 11 i Rådets afgørelse 2007/436/EF træder afgørelsen i kraft den 1. januar 2007. Det betyder, at finansieringen for 2007 og 2008 skal beregnes igen i henhold til de nye regler. Justeringen (forskellene mellem den tidligere afgørelse og den nye afgørelse for 2007 og 2008) blev opført i ændringsbudget nr. 3/2009 og blev gennemført i én betaling den 1. juni 2009.

Der findes flere oplysninger om modtagelse af indtægter i beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for 2009.

2.4   UDGIFTER (tabel 4 til 13)

2.4.1    Finansiel ramme for 2007-23

I denne afdeling beskrives EU's hovedudgiftskategorier, som præsenteres i overensstemmelse med den opdeling i udgiftsområder, der er fastlagt i den finansielle ramme for 2007-2013. Regnskabsåret 2009 var det tredje år, der var omfattet af den finansielle ramme for 2007-2013. Det samlede loft for forpligtelsesbevillinger for 2009 er på 134 722 mio. EUR, hvilket svarer til 1,13 % af BNI. Det tilsvarende samlede loft over betalingsbevillinger er på 120 445 mio. EUR, dvs. 1,01 % af BNI. Tabellen viser den finansielle ramme i løbende priser anslået for 2013.

(mio. EUR)
	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013
1. Bæredygtig udvikling	53 979	57 653	61 696	63 555	63 974	66 964	69 957
2. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer	55 143	59 193	56 333	59 955	60 338	60 810	61 289
3. EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	1 273	1 362	1 518	1 693	1 889	2 105	2 376
4. EU som global partner	6 578	7 002	7 440	7 893	8 430	8 997	9 595
5. Administration	7 039	7 380	7 525	7 882	8 334	8 670	9 095
6. Kompensationer	445	207	210	0	0	0	0
Forpligtelsesbevillinger	124 457	132 797	134 722	140 978	142 965	147 546	152 312
Betalingsbevillinger i alt:	122 190	129 681	120 445	134 289	134 280	141 360	143 331

Udgiftsområde 1 –   Bæredygtig udvikling

Dette udgiftsområde er inddelt i to adskilte, men indbyrdes forbundne dele:

—	1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse, som omfatter udgifter til forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse, transeuropæiske net, socialpolitik, det indre marked og de dermed forbundne politikker.

—	1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse med henblik på at fremme konvergens for de mindst udviklede medlemsstater og regioner, supplere EU's strategi for bæredygtig udvikling uden for de mindre velstillede områder og støtte tværregionalt samarbejde.

Udgiftsområde 2 –   Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

Udgiftsområde 2 omfatter den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, udvikling af landdistrikter og miljøforanstaltninger, navnlig Natura 2000. Det beløb, der er øremærket til den fælles landbrugspolitik, afspejler den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i oktober 2002.

Udgiftsområde 3 –   EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Det nye udgiftsområde 3 (unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed) afspejler den stigende betydning af visse områder, hvor EU har fået nye opgaver – retlige og indre anliggender, grænsebeskyttelse, immigrations- og asylpolitik, folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, kultur, ungdom, information og dialog med borgerne. Det er opdelt i to dele: 3a. 3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed; 3b. Medborgerskab.

Udgiftsområde 4 –   EU som global partner

Udgiftsområde 4 omfatter alle eksterne foranstaltninger, herunder førtiltrædelsesinstrumenter. Kommissionen foreslog at lade den finansielle ramme omfatte Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), men Rådet og Europa-Parlamentet var enige om at udelade den.

Udgiftsområde 5 –   Administration

Dette udgiftsområde omfatter administrative udgifter til alle institutioner, pensioner og Europaskolerne. Når man ser bort fra Kommissionen, udgør disse udgifter institutionernes samlede udgifter, men agenturerne og andre organer har både administrations- og driftsudgifter.

Udgiftsområde 6 –   Kompensationer

I overensstemmelse med den politiske aftale om, at de nye medlemsstater ikke skal være nettobidragydere til budgettet umiddelbart efter tiltrædelsen, blev der opført et kompensationsbeløb under dette udgiftsområde. Dette beløb kunne udnyttes gennem overførsler til at udligne deres budgetindtægter og -bidrag.

2.4.2    Politikområder

Som led i sin anvendelse af aktivitetsbaseret forvaltning har Kommissionen gennemført aktivitetsbaseret budgetlægning i forbindelse med sine planlægnings- og forvaltningsprocedurer. Aktivitetsbaseret budgetlægning medfører en ny budgetstruktur, hvor budgetafsnit svarer til politikområder og budgetkapitler til aktiviteter. Formålet med aktivitetsbaseret budgetlægning er at afstikke klare rammer for at føre Kommissionens politiske mål ud i livet enten via retlige, finansielle eller andre offentlige politiske midler. Ved at strukturere Kommissionens arbejde efter aktivitet gives der et klart billede af Kommissionens virksomhed og samtidig en fælles ramme for fastsættelse af prioriteringer. Der bevilges midler til prioriteringer under budgetproceduren, idet aktiviteterne anvendes som byggesten til budgetmæssige formål. Ved at skabe en sådan forbindelse mellem aktiviteter og de midler, der bevilges til dem, sigter den aktivitetsbaserede budgetlægning mod at sikre en endnu mere effektiv anvendelse af Kommissionens midler.

Et politikområde kan defineres som en homogen gruppe af aktiviteter, der udgør dele af Kommissionens arbejde, og som er relevante for beslutningsproceduren. Hvert politikområde svarer generelt til et generaldirektorat og samler i gennemsnit 6-7 individuelle aktiviteter. Disse politikområder er overvejende operationelle, da der i de fleste tilfælde er tale om aktiviteter til fordel for eksterne støttemodtagere inden for de forskellige aktivitetsområder. Driftsbudgettet suppleres med de nødvendige administrative udgifter for hvert politikområde.

Der findes flere oplysninger om afholdelse af udgifter i beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for 2009.

2.5   INSTITUTIONER OG AGENTURER (tabel 14 til 18)

De konsoliderede beretninger vedrørende gennemførelsen af EU's almindelige budget omfatter i lighed med tidligere år alle institutioners budgetgennemførelse, da hver institution inden for rammerne af EU's budget har et særskilt budget. Agenturer har ikke et særskilt budget inden for EU's budget, og de finansieres delvis med budgetstøtte fra Kommissionen.

For at fremlægge alle relevante budgetmæssige data for agenturerne indeholder den budgetmæssige del af det konsoliderede årsregnskab særskilte beretninger om gennemførelsen af de traditionelle agenturers individuelle budgetter, som konsolideres.

---

(1)  I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (Rådets forordning (EØF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne i fællesskab pensionsforpligtelserne.

(2)  Europa-Parlamentet har den 17. december 2009 vedtaget et budget, hvor EU's kortfristede gæld betales af egne indtægter, som skal inkasseres af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2010.

(3)  Regnskabet for 2008 omfattede Garantifondens likvide midler som likvide midler, ikke investeringer.

(4)  Den øvre grænse vedrører det fastforrentede lån, der dækkes af renteswappen.

(5)  Den øvre grænse vedrører det fastforrentede lån, der dækkes af renteswappen.

(6)  Med anvendt justeringskoefficient.

(7)  Udbetales i de første tre år efter fratrædelse.

(8)  Decentraliseret EU-organ henhørende under søjlen »Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager«.

(9)  Konsolideret første gang i 2009.

(10)  Det skal bemærkes, at på grund af afrunding af tallene i millioner af euro, kan nogle finansielle data i disse budgetmæssige tabeller synes ikke at tilføje op.

(11)  Heraf udgør EFTA i alt 11 mio. EUR i 2009 og 14 mio. EUR i 2008.

(12)  Inkl. fremførte bevillinger og øremærkede indtægter.

(13)  Inkl. fremførte bevillinger og øremærkede indtægter,

---