Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010XC0522(01)

    Resume af Kommissionens afgørelse af 17. marts 2010 i en procedure efter artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 54 i EØS-aftalen (Sag COMP/39.386 — Langfristede elkontrakter i Frankrig) (meddelt under nummer K(2010) 1580) (EØS-relevant tekst)

    EUT C 133 af 22.5.2010, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.5.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 133/5


    Resume af Kommissionens afgørelse

    af 17. marts 2010

    i en procedure efter artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 54 i EØS-aftalen

    (Sag COMP/39.386 — Langfristede elkontrakter i Frankrig)

    (meddelt under nummer K(2010) 1580)

    (Kun den franske udgave er autentisk)

    (EØS-relevant tekst)

    2010/C 133/05

    Den 17. marts 2010 vedtog Kommissionen en afgørelse efter EUF-traktatens artikel 102. Kommissionen offentliggør nu i overensstemmelse med artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003  (1) parternes navne, afgørelsens hovedindhold samt de eventuelt pålagte sanktioner, under hensyntagen til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. En ikke-fortrolig version af afgørelsens ordlyd findes på Konkurrencegeneraldirektoratets websted:

    http://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/

    1.   INDLEDNING

    (1)

    Denne sag drejer sig om EDF-koncernen. I sin afgørelse gør Kommissionen de tilsagn, EDF S.A. har afgivet for hele EDF-koncernen, bindende for EDF S.A. og de af denne direkte eller indirekte kontrollerede retlige enheder, herunder også datterselskabet Electricité de Strasbourg S.A., jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003.

    2.   BESKRIVELSE AF SAGEN

    (2)

    Den 18. juli 2007 indledte Kommissionen i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 773/2004 procedure mod EDF med henblik på vedtagelse af en afgørelse efter kapitel III i forordning (EF) nr. 1/2003.

    (3)

    Den 19. december 2008 fremsendte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EF) nr. 1/2003 og artikel 10 i forordning (EF) nr. 773/2004 en klagepunktsmeddelelse, hvori den redegjorde for de konkurrenceproblemer, den havde påvist. I klagepunktsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den mistænkte EDF, som var den dominerende aktør på markedet for elleverancer til store erhvervskunder, for at misbruge sin dominerende stilling som omhandlet i EUF-traktatens artikel 102 ved at

    indgå elforsyningskontrakter, der i kraft af deres omfang, varighed og karakter indebar en betydelig begrænsning af andre virksomheders muligheder for at indgå elforsyningskontrakter med store erhvervskunder i Frankrig som primære eller sekundære elleverandører

    indføje begrænsninger i adgangen til videresalg i sine elforsyningskontrakter med store erhvervskunder.

    Efter Kommissionens opfattelse lagde denne praksis hindringer i vejen for andre leverandørers adgang til det franske marked og forværrede flaskehalsene på engrosmarkedet, hvilket forhalede den effektive liberalisering af elmarkedet i Frankrig.

    (4)

    Den 4. marts 2009 (Electricité de Strasbourg SA) og den 9. marts 2009 (EDF S.A.) fremsatte de virksomheder, klagepunktsmeddelelsen var rettet til, deres skriftlige bemærkninger til klagepunktsmeddelelsen. Den 2. april 2009 fandt der en mundtlig høring sted, hvor EDF og alle de tre interesserede parter fremlagde deres synspunkter. Desuden fremsatte EDF og fem interesserede parter også skriftlige bemærkninger til Kommissionen.

    (5)

    Den 14. oktober 2009 fremlagde EDF i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 en række tilsagn for at imødegå de konkurrenceproblemer, Kommissionen havde peget på i klagepunktsmeddelelsen.

    For at imødekomme Kommissionens betænkeligheder med hensyn til markedsafskærmning tilbød EDF, at gennemsnitligt 65 % af de elmængder, EDF havde indgået kontrakt for på det relevante marked, ville blive stillet til rådighed for, at andre leverandører kunne indgå kontrakter, i hvert af de år, tilsagnene var gældende. Desuden afgav EDF tilsagn om ikke at indgå nogen nye kontrakter med en løbetid på over fem år. I sin markedsføring over for disse kunder afgav EDF endvidere tilsagn om systematisk i det mindste at tilbyde dem en ikke-eksklusiv kontrakt, således at kunderne fik reel mulighed for at købe elektricitet hos andre leverandører. Tilsagnet skal gælde i 10 år, medmindre EDF's markedsandel falder ned under 40 % i to på hinanden følgende år.

    For at imødekomme Kommissionens betænkeligheder angående videresalgsrestriktioner afgav EDF tilsagn om at ophæve disse restriktioner, meddele sine kunder, at sådanne restriktioner i kontrakterne ikke længere gjaldt, og på visse betingelser bistå de kunder, der gerne vil videresælge elektricitet. Dette tilsagn gælder i 10 år og vil ikke kunne ophæves før udløb af dette tidsrum.

    (6)

    Den 4. november 2009 blev der i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggjort en meddelelse med et kort resumé af sagen og de afgivne tilsagn sammen med en opfordring til tredjemand til at fremsætte bemærkninger til de afgivne tilsagn. I de bemærkninger, der indkom, blev der generelt udtrykt tilfredshed med tilsagnene, som blev fundet relevante og tilstrækkelige til at afhjælpe de konkurrenceproblemer, Kommissionen havde påvist. De indkomne bemærkninger gav ikke anledning til at sætte spørgsmålstegn ved tilsagnenes egnethed, men pegede på muligheder for at gøre dem mere effektive.

    (7)

    Den 10. og den 14. december 2009 underrettede Kommissionen EDF om de bemærkninger, den havde modtaget efter offentliggørelsen af meddelelsen. Den 26. januar 2010 fremlagde EDF reviderede tilsagn, der tog hensyn til resultaterne af markedstesten.

    (8)

    I lyset af de betænkeligheder, Kommissionen gav udtryk for i sin klagepunktsmeddelelse, de argumenter, EDF fremførte i sit svar herpå og de bemærkninger, der indkom under den offentlige høring i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003, fandt Kommissionen, at EDF's tilsagn i den reviderede version var egnede til og nødvendige for at løse de konkurrenceproblemer, den havde påvist på det franske marked for elleverancer til store erhvervskunder, og at de ikke var mere vidtgående end nødvendigt.

    De endelige tilsagn fra EDF vil på afbalanceret vis kunne åbne op for det franske marked for elleverancer til store erhvervskunder i Frankrig og dermed sikre kunderne reel mulighed for at købe elektricitet hos andre leverandører, som derigennem får en reel mulighed for at gå ind på eller ekspandere på dette marked. Tilsagnene om at ophæve enhver restriktion i adgangen til at videresælge elektricitet leveret af EDF og på visse betingelser endog lette et sådant videresalg vil desuden sætte de pågældende kunder i stand til at forvalte deres elforsyninger mere fleksibelt og vil på længere sigt kunne skabe øget likviditet på det franske engrosmarked.

    (9)

    I lyset af disse endelige tilsagn var der ikke længere nogen grund til indgreb fra Kommissionen, og den besluttede derfor med forbehold af artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 at indstille proceduren i denne sag. Afgørelsen blev gjort bindende indtil den 1. januar 2020.

    (10)

    Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse på sit møde den 1. marts 2010. Høringskonsulenten afgav sin endelige rapport den 3. marts 2010.


    (1)  EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.


    Top