14.4.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 94/23

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2010/C 94/13

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PIMIENTO DE GERNIKA« ELLER »GERNIKAKO PIPERRA«

EF-Nr.: ES-PGI-0005-0673-31.08.2008

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Benævnelse:

»Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.6. —

Frugt, grøntsager og korn, friske eller forarbejdede: peberfrugter

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra«:

Peberfrugter, for hvilke det er tilladt at anvende den beskyttede geografiske betegnelse »Gernikako Piperra« eller »Pimiento de Gernika«, er frugter af arten Capsicum annuum L., der tilhører den lokale kultivar af sortstypen Gernika. De er beregnet til konsum i frisk tilstand og steges, inden de er modne. Inden for denne lokale kultivar er flere linjer blevet udvalgt, hvoraf to er opført i registret over handelssorter med betegnelserne »Derio« og »Iker«. Enhver anden linje inden for denne lokale kultivar som besidder de karakteristika, der definerer sortstypen »Pimiento de Gernika«, er ligeledes omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse.

»Pimiento de Gernika« er en sød peberfrugt, der kun indeholder lidt eller ingen capsicin, og Baskerlandets miljøforhold gør, at det normalt er en mild peberfrugt. Den har et tyndt kød (2-3 mm tykt), og længdesnittet har form som en trekant, der indsnævres, og som svarer til typerne C3 og C1 i Pochardklassifikationen (1966).

Denne peberfrugt anvendes hovedsageligt til stegning. Man steger frugten, mens den er frisk og umoden. Det er den foretrukne måde at konsumere peberfrugten på i dag. Peberfrugterne høstes, mens de endnu er helt grønne, og inden de er helt udvoksede, dvs. mens de er mellem 6 og 9 cm lange eksklusiv stilken, mellem 2 og 3 cm brede og vejer mellem 10 og 12 g. Farven er mellemgrøn til mørkegrøn. Peberfrugten er smal og lang. Når den skæres på langs er den trekantet, og når den skæres på tværs, er den ellipseformet med to eller tre svagt markerede kernehuse. Toppen er spids, og stilken er tynd og lang. Peberfrugten er oftest konveks eller flad på det stykke, hvor stilken sidder fast i frugten. Skindet er tyndt, ikke sejt og uden hindedannelse, og peberfrugten er glat og frisk af udseende. Indvendig har den flødefarvede frø, der endnu ikke er helt færdigdannede.

Sortstypen Gernika er også kendt som »pimiento choricero« og »pimiento de Bizkaia«.

Størstedelen af frugterne konsumeres i frisk tilstand, inden de har nået deres endelige størrelse.

3.3.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Peberfrugterne skal produceres og pakkes inden for det geografiske område.

Peberfrugterne skal plantes i det fri eller under tag. Der skal anvendes de dyrkningsteknikker, der bedst sikrer frugtsætningen og peberfrugternes perfekte udvikling. Produkter eller systemer, der kan skade produktets kvalitet, må ikke anvendes i dyrkningsprocessen.

Udplantning i det fri finder sted i april og maj, mens udplantning i væksthuse allerede finder sted i februar, marts og april, så høsten kan begynde henholdsvis i juni og midten af april. Der plantes 3-4 planter pr. m2.

Behandlinger bør begrænses til det strengt nødvendige for at fremstille produktet, og når det er muligt, anvendes biologisk bekæmpelse.

Generelt skal specifikationerne i den tekniske standard for integreret produktion af peberfrugten, der gælder i den selvstyrende region Baskerlandet, følges.

Høsten finder hovedsagelig sted mellem april og november. Høsten sker ved håndkraft og foretages ad så mange omgange, som det er nødvendigt. Der høstes på det tidspunkt, hvor det er optimalt i forhold til produktets udvikling. Høsten foregår nænsomt, så frugterne bibeholder deres fysiske karakteristika og ikke skades.

3.4.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

Peberfrugterne pakkes og emballeres i produktionsområdet. Traditionelt pakkes og emballeres frugterne på selve produktionsstedet.

Eftersom produkterne skal høstes på det tidspunkt, der er optimalt i forhold til deres udvikling, høstes der hver dag. Produkterne emballeres samme dag, som de høstes.

Kravet om, at peberfrugterne skal pakkes og emballeres i selve produktionsområdet, skal beskytte den geografiske betegnelses omdømme ved at garantere produktets autenticitet samt dets kvalitet og karakteristika.

Det er et friskt produkt med kort holdbarhed. Det frarådes at opbevare det i kølerum, ligesom unødvendig transport eller ventetid bør undgås, da det kan have en negativ effekt på produktets kvalitet.

På grund af peberfrugternes særlige karakteristika (de handles i frisk tilstand, inden de er modne, og de har tyndt skind og frugtkød) er de meget følsomme over for pludselige temperaturskift og fugtighed, og de bliver hurtigt for modne. Derfor vil enhver håndtering og transport, der ikke er absolut nødvendig for, at den pakkede peberfrugt når frem til den endelige forbruger, medføre en forringelse af produktets kvalitet.

3.5.   Specifikke mærkningsregler:

Peberfrugter med den beskyttede geografiske betegnelse »Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra« skal udover de oplysninger, som er påkrævet i den generelle lovgivning, også mærkes »Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra« og det tilhørende logo.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område omfatter provinserne Gipuzka og Bizkaia og følgende områder af Alava: området Cantábrica Alavesa der omfatter kommunerne Ayala, Okondo, Llodio, Amurrio og Artziniega og området Estribaciones del Gorbea, samt kommunerne Urkabustaiz, Zuya, Zigoitia, Legutiano og Aramio.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Det geografiske område, der er egnet til produktion af disse peberfrugter, er begrænset til Baskerlandets Atlanterhavskyst, der har et mesotermisk klima med moderate temperaturer og meget regn. Der er ingen tørre måneder, og det regner mest om efteråret og vinteren. Det er et atlantisk klima, som på grund af havstrømmene, der bevæger sig fra vest mod øst, er meget mildere (den årlige gennemsnitstemperatur er 13 °C, og forskellen mellem den højeste og den laveste temperatur er gennemsnitligt 11 °C) og mere fugtigt, end det ellers er på den breddegrad.

Den optimale relative luftfugtighed er mellem 60 og 75 %. Lavere luftfugtighed og perioder med høje temperaturer og meget sol kan forårsage fysiologiske problemer, der skader frugternes handelskvalitet, som f.eks. dannelsen af en vandtæt film (det gør frugten mindre egnet til stegning, hvilket er det, den primært anvendes til).

Hvis der udover disse miljøforhold også er mangel på vand i jorden og en høj evapotranspiration, kan der opstå to andre fysiologiske ændringer, som nedsætter frugternes kvalitet. Der kan opstå råd i spidsen af frugterne (»blossom end rot«), og/eller der kan forekomme frugter med en skarp smag på grund af en forøgelse af indholdet af capsicin.

Baskerlandets klima passer perfekt til denne peberfrugts agroklimatiske behov. Baskerlandets Atlanterhavskyst har den rette temperatur for peberfrugten, moderat og ikke alt for varm, og sikkerhed for, at der ikke forekommer frost. Derudover er jorden i den nordlige del af Baskerlandet rig på kalk og organisk stof, hvilket giver »Pimiento de Gernika« gode vækstvilkår.

De agroklimatiske forhold i det afgrænsede geografiske område giver denne peberfrugt særlige kvalitetstræk, der har gjort den berømt og anerkendt. Endvidere er det muligt at forebygge eller reducere defekter, der nedsætter peberfrugtens værdi som skarphed i smagen, dannelse af en vandtæt film eller råd i spidsen.

5.2.   Produktets egenart:

»Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra« er en lokal kultivar, der er perfekt tilpasset de agroklimatiske forhold ved Baskerlandets Atlanterhavskyst.

De agroklimatiske forhold i produktionsområdet giver denne peberfrugt dens karakteristiske milde smag og tynde kød, som den er blevet berømt og anerkendt for.

Denne type peberfrugt kræver særlige temperaturforhold. Hvis temperaturen er under 15 °C udvikles den langsommere, og hvis den er under 10 °C, går udviklingen helt i stå. Ved temperaturer over 35 °C kan den tabe blomsterne og nydannede frugter. Den optimale temperatur for dens vækst og frugtsætning er henholdsvis 25/18 °C dag/nat. Ved 1 °C får den frostskader. For at planten kan udvikle sig, skal jorden have en temperatur på mere end 12 °C, og hvis den skal have en god vækst, skal dagsgennemsnitstemperaturen være 20 °C, og der må kun være ringe forskel på dagtemperaturer og nattemperaturer.

Størrelsen er et andet af denne peberfrugts særlige kendetegn, da den tidlige plukning sikrer, at den har en fin tynd skal uden hindedannelse, og at den har en god smag.

Denne peberfrugt er kendt for sin usædvanligt gode smag og høje kvalitet. Den tilberedes for det meste ved stegning og spises som appetitvækker, garniture eller forret. Den er et af de mest traditionelle elementer i det baskiske køkken.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Forbindelsen mellem det afgrænsede geografiske område og peberfrugten »Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra« er forankret i dens renommé og i de traditionelle dyrkningsmetoder, hvilket også afspejles i peberfrugtens store popularitet blandt Baskerlandets forbrugere og i dens markedspris.

Peberfrugten »Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra« er en af de ældste, kendte kultivarer i Baskerlandet, og frøene, samt hemmeligheder om plantens dyrkning, er gået i arv fra far til søn i århundreder og er en del af Bizkais historie.

Store madskribenter fra Baskerlandet og resten af Spanien (Llona Larrauri, Busca Isusi, J. L. Iturrieta, J. J. Lapitz, José Castillo, Marquesa de Parebere o Ignacio Domenech) har berømmet produktet i en række artikler eller anvendt det i visse af deres opskrifter. Verdensberømte baskiske kokke som Arguiñano eller Subijana anvender produktet i deres opskrifter.

Med det eneste formål at udbrede kendskabet til »Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra«, etablerede man i 1998 sammenslutningen »Cofradía del Gernikako Piperra«. Denne sammenslutning organiserer forskellige aktiviteter for at promovere »Pimiento de Gernika«. Blandt disse skal fremhæves prøvesmagning af frugterne på det traditionelle marked i Gernika. Peberfrugterne har navn efter denne kommune, da det traditionelt er her, den mest dyrkes. Endvidere er det her, at det berømte grøntsagsmarked, hvor peberfrugten spiller en vigtig rolle, finder sted hver mandag.

Den sidste mandag i oktober afholdes »el ultimo lunes de Gernika«, hvilket er Baskerlandets vigtigste landbrugsmesse med over 100 000 besøgende. Allerede på kortet over byen Gernikas grundlæggelse fra 1366 refereres der til dette marked.

Produktets gode renommé skyldes også en undersøgelse lavet af markedsanalysefirmaet IKERFEL om produkter af anerkendt kvalitet. Der blev anvendt en kvantitativ metode på basis af 900 interview foretaget mellem den 16. og den 30. juli 2009. De interviewede var bosat i den selvstyrende region Baskerlandet og havde ansvaret for indkøb i hjemmet. Ifølge denne undersøgelse er 83 % af befolkningen i den selvstyrende region Baskerlandet bekendt med (spontant + direkte adspurgt) betegnelsen »Pimiento de Gernika« eller »Gernikako Piperra«.

Udover omdømmet og dyrkningsmetoderne, er, som allerede nævnt, klimaet i det afgrænsede geografiske område essentielt for produktets kvalitet og egenart.

Klimaet i det geografiske område har både den temperatur og den luftfugtighed, som er nødvendig for denne type peberfrugts vækst og reproduktion.

Når peberfrugten er blevet dyrket i områder i det sydlige Spanien, hvor klimaet er varmere, og når der har været perioder med høje temperaturer og lav fugtighed, er frugternes handelskvalitet blevet forringet på grund af en større forekomst af de fysiologiske problemer beskrevet ovenfor som dannelsen af en vandtæt hinde, råd i spidsen og/eller skarphed i smagen.

Det er en lokal kultivar, der dyrkes i jord (både på friland og i væksthuse), som er helt tilpasset metoderne, der anvendes ved dyrkning i væksthuse, og som producenterne har anvendt siden 1970'erne. Ved dyrkning i væksthuse anvender man kolde tunneller uden varme eller lys, eller højst med lidt varme til at fremme den første vækstfase. Formålet er at forlænge vækstcyklen for at øge produktionen eller få frugterne til at modnes tidligere og derved få bedre markedspriser ved sæsonens begyndelse i forhold til dyrkning på friland, hvor væksten er langsommere.

Den lokale kultivar er et direkte produkt af de lokale landmænds iagttagelser, viden og kunnen. Den afspejler forbindelsen med miljøet, og den er særlig godt tilpasset dette områdes klimaforhold. Igennem lang tid har mennesket haft succes med at bevare sortstypen »Pimiento de Gernika« og den særlige dyrkningsmetode og handelsbrug, der har gjort det muligt at bibeholde denne peberfrugts originalitet. »Pimiento de Gernikas« egenart skyldes, at den er perfekt tilpasset området, hvor den produceres.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Varespecifikationen er offentliggjort i Boletín Oficial del País Vasco (Baskerlandets officielle tidende) nr. 94 17. maj 2007 http://www.euskadi.net/cgi-bin_k54/bopv_20?c&f=20070517&a=200702815

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---