52010PC0781

DA

Bruxelles, den 21.12.2010

KOM(2010) 781 endelig

2010/0377 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

(EØS-relevant tekst)

SEK(2010) 1590 endelig

SEK(2010) 1591 endelig

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer ("Seveso II-direktivet") tager sigte på at forebygge større uheld med store mængder af de farlige stoffer (eller blandinger heraf), der er opført i bilag I til direktivet, og begrænse sådanne uhelds virkninger for menneskers sundhed og miljøet. Kontrolniveauet er moduleret således, at jo større mængder farlige stoffer der er tale om, jo strengere regler gælder der.

Det er nu nødvendigt at ændre dette direktiv på grund af de ændringer, der er sket i EU's system for klassificering af farlige stoffer, som direktivet bygger på. I 2008 blev det derfor besluttet at sætte en mere omfattende revision i gang, eftersom direktivets grundopbygning og væsentligste krav stort set er forblevet uændrede siden dets vedtagelse. Selv om denne revision viste, at de eksisterende bestemmelser som helhed er formålstjenlige, og at der ikke er behov for større ændringer, blev der fremdraget en række områder, hvor det vil være på sin plads at foretage begrænsede ændringer for at afklare og opdatere visse bestemmelser og lette gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet, samtidig med at niveauet i beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet opretholdes eller yderligere højnes.

Det er, hvad dette forslag tager sigte på.

Generel baggrund

Når der sker uheld i industrien, hvor farlige stoffer er involveret, er konsekvenserne ofte alvorlige. Der har været flere større, velkendte uheld, f.eks. i Seveso, Bhopal, Schweizerhalle, Enschede, Toulouse og Buncefield, som har kostet mange menneskeliv og/eller skadet miljøet og resulteret i omkostninger på op til flere milliarder euro. I kølvandet på disse uheld er man på politisk hold blevet langt mere bevidst om nødvendigheden af at erkende disse risici og træffe de fornødne forholdsregler for at beskytte borgere og lokalsamfund.

Seveso II-direktivet, der gælder for omkring 10 000 virksomheder i Den Europæiske Union, har været med til at mindske sandsynligheden for kemikalieuheld og sådanne uhelds virkninger. Men der er fortsat behov for at sikre, at det eksisterende beskyttelsesniveau fastholdes og om muligt forbedres yderligere.

Gældende bestemmelser på området

De nugældende bestemmelser på området er indeholdt i Seveso II-direktivet. Formålet er at få revideret disse bestemmelser.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Hovedformålet med at revidere Seveso II-direktivet er at få tilpasset direktivets bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ("CLP-forordningen"), der ændrede og ophævede direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF, som Seveso II-direktivet i dag henviser til. CLP-forordningens regler træder endeligt i kraft med virkning fra 1. juni 2015.

2. HØRING AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSE

Høring af interessenter

Under de seneste to års arbejde med revisionen af dette direktiv blev der foretaget høringer af interessenter (individuelle virksomheder, brancheorganisationer, ngo'er, kompetente myndigheder i medlemsstaterne) på mange forskellige måder, bl.a. via spørgeskemaer på internettet, som alle interessenter havde adgang til, høring af kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de regelmæssige møder i Udvalget af Kompetente Myndigheder og på seminarer, en teknisk arbejdsgruppe om tilpasningen af bilag I, hvori deltog eksperter fra medlemsstaterne, industrien og miljøorganisationer (gruppens tekniske rapport findes på GD ENV's hjemmeside), og et møde, der fandt sted i Bruxelles den 9. november 2009, hvori deltog ca. 60 repræsentanter for industrien på nationalt og europæisk plan, miljøorganisationer samt enkeltvirksomheder, og hvorefter der indkom godt 50 høringssvar.

Der var almindelig enighed om, at der ikke er behov for nogen større ændring af direktivet. Der var bred principiel opbakning til en yderligere afklaring og opdatering af bestemmelserne, selv om meningerne om konkrete punkter var delte.

For yderligere oplysninger henvises til konsekvensanalysen og GD ENV's hjemmeside http://ec.europa.eu/environment/seveso/review.htm).

Inddragelse og brug af eksperter

Som led i revisionsarbejdet blev der indhentet flere rapporter fra eksterne eksperter. Der var bl.a. tale om to undersøgelser af, hvor effektivt direktivet fungerede, og to undersøgelser til støtte for konsekvensanalysen af, hvilke økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige virkninger de forskellige politiske valgmuligheder ville få.

Der blev desuden også taget hensyn til de treårige gennemførelsesrapporter fra medlemsstaterne.

For yderligere oplysninger henvises til konsekvensanalysen og GD ENV's hjemmeside http://ec.europa.eu/environment/seveso/review.htm).

Konsekvensanalyse

De væsentligste problemer, der behandles i konsekvensanalysen, drejede sig om tilpasningen af bilag I til CLP-forordningen og om virkningerne heraf for direktivets anvendelsesområde, hvilket var det vigtigste spørgsmål. Et andet spørgsmål i forbindelse hermed drejede sig om eventuelle andre tekniske ændringer i bilag I og om fremgangsmåder for fremtidige tilpasninger af bilag I. Andre spørgsmål omhandlede information til offentligheden og informationsstyringssystemer samt fysisk planlægning, hvor de hidtidige erfaringer med direktivet tyder på, at der er mulighed for forbedringer eller nye krav, og en række andre detailbestemmelser, som det ville være en god idé at afklare eller opdatere, i nogle tilfælde for at bringe dem i bedre overensstemmelse med eksisterende praksis.

I konsekvensanalysen blev der taget stilling til flere valgmuligheder for at finde frem til den mest omkostningseffektive pakke af foranstaltninger til løsning af de ovennævnte problemer. På baggrund af denne analyse foreslår Kommissionen hermed en række ændringer, hvoraf de vigtigste er følgende:

Med hensyn til tilpasningen af bilag I er det ikke muligt blot at foretage en ændring af referencerne eller en direkte omsætning fra det gamle klassificeringssystem til CLP-forordningen, især fordi de gamle fareklasser "giftig" og "meget giftig" inden for sundhedsfarer ikke svarer til forordningens nye fareklasse "akut toksicitet" 1-3, som desuden er opdelt efter eksponeringsveje (oralt, dermalt og indånding). En yderligere komplikation består i, at de nye klassificeringer eller omklassificeringer af stoffer, der med tiden vil ske efter CLP-forordningen, automatisk også får indvirkning på Seveso-direktivets anvendelsesområde. Den løsning, Kommissionen foreslår, har ligesom de andre valgmuligheder en meget begrænset indvirkning på anvendelsesområdet og vil samtidig fastholde et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de mest sandsynlige og relevante eksponeringsveje i tilfælde af et større uheld. For at tage højde for situationer, som i tidens løb vil opstå, når der skal indføjes eller slettes stoffer, som udgør eller ikke udgør en risiko for et større uheld, foreslås der et sæt korrigerende mekanismer med henblik på tilpasning af bilag I via delegerede retsakter.

Hvad angår information af offentligheden osv., foreslås det at skærpe kravene til omfanget og kvaliteten af denne information og gøre den måde, hvorpå den indsamles, styres, opdateres og udbredes, mere effektiv og strømlinet. Det vil bringe direktivet i bedre overensstemmelse med Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet, og samtidig vil reglerne blive opdateret for at tilgodese den udvikling, der er sket inden for informationsstyringssystemer, bl.a. med internettet og de igangværende bestræbelser på at forbedre disse systemers effektivitet, f. eks. initiativet om det fælles miljødatasystem og INSPIRE-direktivet (direktiv 2007/2/EF).

De resterende ændringer, der foreslås, drejer sig om relativt ubetydelige tekniske tilpasninger i eksisterende bestemmelser.

Som helhed repræsenterer de ændringer, der foreslås, en mindre tilpasning af direktivet og vil ikke nævneværdigt påvirke beskyttelsesniveauet i eller omkostningerne ved direktivet. Alt i alt er der tale om ubetydelige omkostninger i forhold til de samlede omkostninger ved direktivet.

Konsekvensanalysen er vedlagt dette forslag.

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Resumé af forslaget

Formålet med dette forslag er at revidere direktivet for at bringe det i overensstemmelse med CLP-forordningen og samtidig afklare eller forbedre de eksisterende bestemmelser eller indføje nye med det formål at sikre en bedre, mere konsekvent gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen for at sikre et højt beskyttelsesniveau, og sideløbende hermed så vidt muligt at forenkle lovgivningen og mindske de administrative byrder.

Retsgrundlag

Direktivets hovedmål er at beskytte miljøet. Forslaget har derfor hjemmel i EUF-traktatens artikel 192, stk. 1.

Subsidiaritetsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens enekompetence.

Formålet med dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad realiseres af medlemsstaterne, eftersom Seveso II-direktivet opstiller mål for forebyggelse af og kontrol med større uheld overalt i Den Europæiske Union. Det princip fastholdes i dette forslag. Desuden kan større uheld have grænseoverskridende virkninger. Alle medlemsstater kan blive berørt af sådanne uheld og må derfor tage skridt til at mindske den risiko, befolkningen og miljøet udsættes for i hver medlemsstat.

Forslagets mål vil bedre kunne virkeliggøres på EU-plan, da det er nødvendigt at undgå meget forskellige beskyttelsesniveauer i medlemsstaterne, navnlig i betragtning af de konkurrencefordrejninger, det kunne medføre. Ifølge forslaget er det op til de relevante myndigheder at afgøre, hvordan reglerne skal gennemføres, overholdes og håndhæves.

Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget stemmer overens med proportionalitetsprincippet af følgende årsager. Det følger Seveso II-direktivets fremgangsmåde med at opstille mål og giver medlemsstaterne et tilstrækkeligt spillerum til at bestemme, hvordan de opstillede mål skal realiseres. De nye bestemmelser er ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt, og den nuværende proportionale tilgang, hvor kontrolniveauet afhænger af de mængder af farlige stoffer, der er til stede i anlæggene, bibeholdes.

332

Valg af instrument

Det er et direktiv, der foreslås. I betragtning af, at den gældende lovgivning opstiller EU-mål og overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at overholde dem, er et direktiv det bedste middel. I betragtning af arten og omfanget af ændringerne i forhold til det nuværende direktiv vil det ikke være hensigtsmæssigt at revidere det med et ændringsdirektiv eller en omarbejdning. Det er derfor et nyt direktiv, der foreslås.

4. BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER

Forslaget har ingen virkninger for EU's budget.

5. SUPPLERENDE OPLYSNINGER

Forenkling

Nogle af elementerne i forslaget vil kunne bidrage til at mindske unødige administrative byrder, især ved at tilskynde til koordinerede inspektioner og en mere integreret tilgang til informations- og proceduremæssige krav i medlemsstaterne og ved at forenkle og strømline rapporteringskravene gennem overgang til et udvidet informationsdelingssystem. De afklaringer, der foreslås foretaget af eksisterende bestemmelser, vil desuden gøre teksten lettere at læse og øge den retlige sikkerhed.

Ophævelse af eksisterende lovgivning

Med vedtagelsen af forslaget vil det eksisterende direktiv skulle ophæves.

Sammenligningstabel

Medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen de nationale bestemmelser, der sættes i kraft til gennemførelse af direktivet, sammen med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og direktivet.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Det foreslåede direktiv er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Detaljeret gennemgang af forslaget

I det følgende gennemgås de enkelte artikler. Medmindre andet er angivet, er bestemmelserne i alt væsentligt uændrede i forhold til direktiv 96/82/EF.

Artikel 1

Denne artikel omhandler direktivets mål.

Artikel 2

Artikel 2 fastlægger direktivets anvendelsesområde. Direktivet finder anvendelse på virksomheder, hvor der er farlige stoffer til stede i mængder, der overskrider de i bilag I fastsatte tærskler. Bestemmelserne i artikel 2 er i alt væsentligt uændrede i forhold til direktiv 96/82/EF. Der er imidlertid byttet om på rækkefølgen af del 1 og 2 i bilag I, idet del 1 i bilag I nu er en liste over kategorier af farlige stoffer efter generisk fareklasse (i overensstemmelse med CLP-forordningen), og del 2 en liste over konkrete farlige stoffer eller stofgrupper, der uanset deres generiske fareklasse skønnes at måtte være opført på listen.

Hovedforskellene med hensyn til bilagets indhold består i følgende:

Den væsentligste ændring drejer sig om sundhedsfarer. Den tidligere fareklasse "meget giftig" er blevet tilpasset til forordningens fareklasse "akut toksisk 1", og "giftig" er blevet tilpasset til "akut toksisk 2" (alle eksponeringsveje) og "akut toksisk 3" (dermal eksponering og indånding).

Flere af CLP-forordningens specifikke fysiske farekategorier, som ikke fandtes tidligere, har erstattet de mere generelle gamle farekategorier for iltnings-, eksplosions- og antændelighedsfarer. De er sammen med miljøfarekategorierne blevet overført direkte til direktivet og tilpasset så meget som muligt til den nugældende definition af disse farer. For den nye kategori brandfarlige aerosoler er tærsklerne blevet tilpasset proportionalt til de nugældende tærskler på basis af deres brandfarlige egenskaber og komponenter, og af hensyn til ensartetheden er gruppen af pyrofore stoffer udvidet med pyrofore faste stoffer.

Den nye del 2 i bilag I svarer stort set til den gamle del 1. De eneste ændringer består i en opdatering af henvisningen til CLP-forordningen i relation til flydende brandfarlige gasser, og i, at vandfri ammoniak, bortriflourid og svovlbrinte, som tidligere var opført under deres farekategorier, nu er tilføjet som specifikke stoffer for at holde tærsklerne uændrede, at svær fyringsolie er tilføjet under olieprodukter, at der er foretaget visse præciseringer i noterne om ammoniumnitrat, og at toksicitetsækvivalenterne for dioxiner er blevet opdateret.

Desuden er de undtagelser fra direktivet, som førhen stod i artikel 4 i direktiv 96/82/EF, nu opført her. Der er tale om de samme undtagelser, dog med følgende ændringer:

– for at fjerne enhver tvivl er undtagelsen angående udvinding af mineraler i miner og stenbrud og ved boringer blevet ændret til også at omfatte underjordisk gasoplagring

– der er indført mulighed for at undtage et stof fra at skulle betragtes som et farligt stof i henhold til direktivet, fordi stoffet ikke frembyder nogen risiko for et større uheld (se artikel 4).

Blandt de undtagne områder er offshore-efterforskning efter og udvinding af mineraler, herunder kulbrinter. Som bebudet i den nyligt udsendte meddelelse med titlen "Ensuring highest standards in European offshore oil and gas activities" i lyset af uheldet på en olieplatform i Den Mexicanske Golf vil Kommissionen undersøge, hvordan man bedst kan styrke miljølovgivningen med indføjelse af de bestemmelser, der kan være nødvendige, om forureningskontrol, inspektion samt forebyggelse og håndtering af uheld i individuelle offshoreanlæg for dermed at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau i forbindelse med disse aktiviteter. De lovgivningsforslag, den vil fremlægge på området, vil enten dreje sig om at udvide den eksisterende lovgivning til også at omfatte offshore olie- og gasanlæg eller indføre særregler for disse aktiviteter.

Artikel 3

Denne artikel definerer grundbegreberne i direktivet. I forhold til direktiv 96/82/EF bør følgende ændringer fremhæves:

– definitionerne på "virksomhed" og "driftsleder" er gjort klarere og for sidstnævnte begrebs vedkommende bragt mere på linje med definitionen i industriemissionsdirektivet

– definitionen på "forekomst af farlige stoffer" i artikel 2 i direktiv 96/82/EF er flyttet til artikel 3

– der er indføjet definitioner på de forskellige typer virksomheder, der falder ind under direktivet, og på "inspektioner". Desuden er der indføjet definitioner på "offentligheden" og "den berørte offentlighed", på linje med EU-lovgivningen til gennemførelse af Århuskonventionen

– definitionen på "anlæg" er gjort mere præcis for at slå fast, at den også omfatter underjordiske anlæg.

Artikel 4

I denne nye artikel indføres der en korrektionsmekanisme, der åbner mulighed for at tilpasse bilag I via delegerede retsakter. Det er især nødvendigt for at kunne tage højde for uønskede virkninger af bilag I's tilpasning til CLP-forordningen og senere tilpasninger af denne forordning, der kunne føre til, at nogle stoffer og eventuelt blandinger automatisk kommer til at indgå i eller blive undtaget fra direktivet, uanset om de frembyder en risiko for større uheld eller ej. Disse mekanismer vil tage form af undtagelser af stoffer på EU-plan og virksomhedsspecifikke undtagelser på nationalt plan på grundlag af harmoniserede kriterier for stoffer/blandinger, der falder ind under direktivet, men ikke burde gøre det, og som modstykke hertil en sikkerhedsventil, der åbner mulighed for at få stoffer og blandinger, som ellers ikke ville være omfattet af reglerne, med ind under direktivet. Kriterierne for undtagelserne skulle være baseret på kriterierne i Kommissionens beslutning 98/433/EF og opstilles inden den 30. juni 2013 ved delegerede retsakter.

Artikel 5

Der er tale om en gentagelse af de eksisterende krav i artikel 5 i direktiv 96/82/EF med hensyn til driftsledernes generelle forpligtelser.

Artikel 6

Denne artikel udvider oplysningspligten i relation til anmeldelser efter artikel 6 i direktiv 96/82/EF til også at omfatte de oplysninger om nabovirksomheder osv., uanset om de falder ind under direktivet eller ej, der kræves i forbindelse med artikel 8 om dominoeffekt. Desuden vil driftslederne skulle opdatere deres anmeldelser mindst hvert femte år. Det vil alt sammen gøre det lettere for de kompetente myndigheder at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet.

Artikel 7

De foreslåede ændringer i artikel 7 i direktiv 96/82/EF har til formål at slå fast, at alle virksomheder skal have en plan for forebyggelse af større uheld, der svarer til de risici, der består. Hvad denne plan skal indeholde og forholdet mellem den og det i artikel 9 og bilag III omhandlede sikkerhedsledelsessystem er også blevet præciseret ved at slette henvisningen til bilag III.

Der er indføjet nye bestemmelser med krav om, at forebyggelsesplanen skal foreligge i skriftlig form, indsendes til den kompetente myndighed og opdateres mindst hvert femte år på linje med den opdateringsfrekvens, der foreslås for anmeldelser i artikel 6.

Artikel 8

Denne artikel omhandler den såkaldte dominoeffekt. Det fastsættes fortsat, at de kompetente myndigheder skal identificere de virksomheder, der ligger så tæt på hinanden, at det øger virkningerne af et større uheld. Teksten er imidlertid gjort mere klar for at få slået fast, at bestemmelserne gælder for både kolonne 2- og kolonne 3-virksomheder, og at hovedformålet er at sikre, at driftslederne udveksler information med nabovirksomheder, også dem, der ikke falder ind under direktivet.

Artikel 9

Denne artikel fastholder det centrale krav om, at kolonne 3-virksomheder skal udarbejde en sikkerhedsrapport, der hidtil fandtes i artikel 9 i direktiv 96/82/EF. Den væsentligste ændring består i, at forholdet mellem forebyggelsesplanen og sikkerhedsledelsessystemet er blevet præciseret, især med hensyn til kolonne 2-virksomheders forpligtelser. Desuden understreges nødvendigheden af en afbalanceret tilgang.

Nærmere bestemmelser om sikkerhedsrapportens indhold findes i bilag II, som stort set forbliver uændret (se nedenfor). Det præciseres, at rapporten skal dokumentere, at der er taget hensyn til mulige uheldsscenarier.

Med hensyn til sikkerhedsledelsessystemet er der foretaget ændringer i bilag III (se nedenfor), således at der ikke længere henvises til den forebyggelsesplan, kolonne 2-virksomheder skal have. Samtidig understreges det, at hvis en medlemsstat kræver det, skal sikkerhedsledelsessystemet, især for kolonne 2-virksomheder, stå i forhold til de farer og risici, der er til stede.

Bestemmelserne om periodisk opdatering af sikkerhedsrapporten bibeholdes, men med et udtrykkeligt krav om, at de opdaterede rapporter omgående skal indsendes til de kompetente myndigheder.

Artikel 10

I denne artikel fastsættes det, at driftslederne skal opdatere deres ledelsessystemer og -procedurer og i særdeleshed deres forebyggelsesplan og sikkerhedsrapport, hvis der sker større ændringer i deres virksomhed. Der er foretaget en række småændringer svarende til ændringerne i de bestemmelser, der relaterer hertil.

Artikel 11

Artikel 11 fastholder de krav om beredskabsplaner i kolonne 3-virksomheder, der hidtil fandtes i artikel 11 i direktiv 96/82/EF, dog med to mindre ændringer: det fastsættes nu, at offentlig høring om eksterne beredskabsplaner skal ske i overensstemmelse med principperne i de relevante bestemmelser i direktiv 2003/35/EF om gennemførelse af Århuskonventionen, og der trækkes en klarere skillelinje mellem driftsledernes og de kompetente myndigheders ansvar i relation til gennemgang, afprøvning og opdatering af interne og eksterne beredskabsplaner. For at undgå store forsinkelser i udarbejdelsen af planer, som har stor betydning for beredskab og reaktion på uheld, er der fastsat en ny forpligtelse for den kompetente myndighed til at udarbejde den eksterne beredskabsplan senest 12 måneder efter at have modtaget de fornødne oplysninger fra driftslederen.

Nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger planerne skal indeholde, findes i bilag IV, som med visse mindre ændringer (se nedenfor) svarer til det tilsvarende bilag i direktiv 96/82/EF.

Artikel 12

Denne artikel drejer sig om fysisk planlægning. Bestemmelserne er stort set uændrede i forhold til direktiv 96/82/EF bortset fra et par småændringer, der bl.a. præciserer, at formålet er at beskytte både miljø og mennesker, og at bestemmelserne gælder for alle virksomheder, at der kan være tale om andre foranstaltninger end sikkerhedsafstande (som måske ikke altid er relevante) for at beskytte særligt følsomme eller værdifulde naturområder, at procedurerne i forbindelse med fysisk planlægning så vidt muligt bør integreres med de procedurer, der følges i henhold til miljøvurderingsdirektivet og tilsvarende lovgivning, og at de kompetente myndigheder kan afkræve kolonne 2-virksomheder de risikorelaterede oplysninger, de har brug for i forbindelse med fysisk planlægning. Med disse ændringer vil teksten blive bragt i bedre overensstemmelse med sit formål, så den kommer til bedre at afspejle eksisterende praksis.

Artikel 13

I den nye artikel 13 fastholdes kravet om, at der aktivt og permanent skal stilles oplysninger til rådighed for personer, som må antages at kunne blive berørt af et større uheld. Der siges intet om, hvem der skal sørge for denne information. De væsentligste ændringer består i, at informationen nu også skal omfatte de basisoplysninger om alle virksomheder (navn, adresse og aktiviteter), som Kommissionen får meddelt i henhold til det nugældende direktivs artikel 19, men som ikke er offentligt tilgængelige, samt for kolonne 3-virksomheders vedkommende et resumé af uheldsscenarierne og nøgleoplysninger fra den eksterne beredskabsplan. Desuden skal disse oplysninger - uden at det udelukker andre kommunikationsmåder - permanent være tilgængelige for offentligheden på nettet og registreres i en central database på EU-plan, jf. artikel 20.

I det fornødne og relevante omfang vil fortrolig behandling af disse oplysninger kunne sikres via artikel 21.

Disse ændringer vil give offentligheden lettere adgang til relevant information og til at blive bedre informeret i tilfælde af et uheld. De vil også gøre det lettere for de kompetente myndigheder at kontrollere, at oplysningerne er til rådighed og holdes opdateret.

Artikel 14

Denne nye artikel bygger på og udvider kravene i det nugældende direktivs artikel 13, stk. 5, om at offentligheden bør kunne give sin mening til kende i visse situationer i relation til fysisk planlægning, ændringer i bestående virksomheder, eksterne beredskabsplaner osv. Bestemmelserne er i vid udstrækning baseret på direktiv 2003/35/EF og tager sigte på at bringe Seveso II-direktivet i bedre overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i Århuskonventionen.

Artikel 15 og 16

Disse to artikler drejer sig om de oplysninger om større uheld, som henholdsvis driftsledere og kompetente myndigheder skal give. Den væsentligste ændring består i, at indberetningsfristen nu er sat til 12 måneder for at undgå for store forsinkelser i medlemsstaternes indberetninger. Det vil sammen med de kvantitative kriterier i bilag VI for, hvilke uheld der skal indberettes (se nedenfor), hjælpe med til at forebygge fremtidige uheld, fordi hurtig indberetning og analyse af uheld og næsten-uheld med store mængder farlige stoffer åbner mulighed for at udveksle erfaringer og information.

Artikel 17, 18, 19 og 27

Disse artikler indeholder og videreudbygger de hidtidige bestemmelser om de kompetente myndigheders rolle og ansvar og tager sigte på at sikre en mere effektiv gennemførelse og håndhævelse af direktivet.

Artikel 17 pålægger medlemsstater med mere end én kompetent myndighed pligt til at udpege den myndighed, der skal stå for koordineringen af indsatsen. Den indeholder desuden regler om samarbejde mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen til støtte for direktivets gennemførelse, baseret på det eksisterende udvalg af kompetente myndigheder (det såkaldte "forum") og dertil knyttede tekniske arbejdsgrupper, opstilling af retningslinjer, udveksling af bedste praksis og drøftelse af anmeldelser indgivet efter artikel 4.

Artikel 19 indebærer en skærpelse af inspektionskravene. De nye bestemmelser er i vid udstrækning baseret på henstilling 2001/331/EØF om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne og direktivet om industriemissioner. Dermed understreges vigtigheden af at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til inspektioner og nødvendigheden af at udveksle oplysninger, f.eks. på EU-plan via det eksisterende program for fælles gensidige inspektionsbesøg.

Artikel 18 og artikel 27 (som er ny) fastsætter, hvilke foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af tilsidesættelse af direktivets regler, bl.a. forbud og andre sanktioner.

Artikel 20

Denne artikel omhandler de oplysninger om virksomheder og om større uheld, som Kommissionen får indberettet og stiller til rådighed. Den væsentligste ændring består i, at den eksisterende SPIRS-database (informationssøgningssystemet for Seveso-anlæg) udvides til også at rumme de oplysninger til offentligheden, der er omhandlet i artikel 13 og bilag V, og gøres tilgængelig for offentligheden. Der kan gives adgang til den enten via links til dokumenter, der indlæses direkte i systemet, eller via links til medlemsstaters og/eller driftslederes hjemmesider. Denne informationsdeling skal hjælpe med til at sikre, at offentligheden får de nødvendige oplysninger, og at de kompetente myndigheder kan lære af andres erfaringer.

Databasen skal også bruges til medlemsstaternes rapportering om direktivets gennemførelse, hvilket kan strømline og forenkle den hidtidige ordning.

Artikel 21

Denne artikel indeholder de nye regler om tavshedspligt, der bygger på direktiv 2003/4/EF om gennemførelse af bestemmelserne i Århuskonventionen om offentlig adgang til miljøoplysninger, som lægger større vægt på åbenhed og gennemsigtighed og samtidig fastsætter tavshedspligt i visse begrundede tilfælde, hvor der er tale om oplysninger, der ikke må videregives af sikkerhedshensyn.

Artikel 22

Der er tale om en ny artikel, der har til formål at bringe direktivet i bedre overensstemmelse med Århuskonventionen ved at kræve, at medlemsstaterne skal sikre, at den berørte offentlighed, herunder interesserede miljøorganisationer, får adgang til klage eller domstolsprøvelse af enhver handling eller undladelse, der eventuelt tilsidesætter deres ret til information i henhold til artikel 13 og artikel 21, stk. 1, eller til høring og deltagelse i beslutningsprocessen i sager omfattet af artikel 14.

Artikel 23-26

Artikel 23 fastsætter, at bilag I-VII tilpasses til den tekniske udvikling via delegerede retsakter (hvilket også er tilfældet med opstilling af kriterier for undtagelser efter artikel 4, stk. 4, og undtagelser fra stoffers opførelse i del 3 i bilag I). De øvrige artikler er standardbestemmelser om udøvelsen af sådanne delegerede gennemførelsesbeføjelser og om tilbagekaldelse og indsigelse.

Artikel 28-31

Disse artikler omhandler medlemsstaternes gennemførelse af direktivet, det nye direktivs ikrafttræden og ophævelse af direktiv 96/82/EF. Medlemsstaterne skal anvende direktivet fra den 1. juni 2015, som er den dato, hvor CLP-forordningen træder endeligt i kraft.

Andre bilag

Bilag II fastsætter, hvilke elementer den i artikel 9 omhandlede sikkerhedsrapport skal indeholde. De forskellige dele af dette bilag er stort set uændrede i forhold til bilag II i direktiv 96/82/EF. De væsentligste ændringer drejer sig om skærpede krav til oplysninger om nabovirksomheder, især i relation til en eventuel dominoeffekt, om andre eksterne risici og farer, f.eks. miljørisici (punkt C i del 1 og punkt A i del 4), om erfaringer fra tidligere uheld (punkt C, del 4) og om udstyr til begrænsning af virkningerne af større uheld (punkt A, del 5).

Bilag III omhandler de oplysninger om ledelsessystemer og organisation, der skal være indeholdt i sikkerhedsrapporten. De vigtigste ændringer består i, at henvisningerne til forebyggelsesplanen er slettet, at det præciseres, at ledelsessystemet skal være afpasset efter risiciene, at der skal tages hensyn til internationalt anerkendte systemer som f.eks. ISO og OSHAS, og at der er indføjet henvisninger til en sikkerhedskultur. En anden ændring består i, at der peges på muligheden for at bruge indikatorer for sikkerhedsniveauet, som kan være et effektivt middel til at forbedre sikkerheden og lette overvågning, evaluering og håndhævelse, og på de ændringer, der eventuelt vil skulle foretages efter gennemgang og revision af ledelsessystemet.

Bilag IV fastsætter, hvilke oplysninger de i artikel 11 omhandlede interne og eksterne beredskabsplaner skal indeholde. Det er identisk med bilag IV i direktiv 96/82/EF, bortset fra, at de eksterne beredskabsplaners indhold udvides med imødegåelse af eventuelle dominoeffekter og uheldsbegrænsende foranstaltninger uden for virksomheden med henblik på alvorlige uheldsscenarier med miljøvirkninger.

Bilag V indeholder en liste over de oplysninger, der skal stilles til rådighed for offentligheden i henhold til artikel 13. De vigtigste ændringer består i, at det i del 1, der omhandler kravene til alle virksomheder, er indføjet, at der skal gives mere detaljerede oplysninger om risikoen for større uheld ifølge sikkerhedsrapporten eller forebyggelsesplanen (punkt 5), om stedfundne inspektioner (punkt 6) og om, hvor der kan findes yderligere oplysninger (punkt 7). I del 2 er der desuden for kolonne 3-virksomheder indføjet krav om oplysninger om de vigtigste uheldsscenarier (punkt 1), relevante oplysninger fra den eksterne beredskabsplan (punkt 5) og eventuelle grænseoverskridende virkninger (punkt 6).

Bilag VI, som stort set er identisk med det tilsvarende bilag i det nuværende direktiv, indeholder de nærmere kriterier for indberetning af uheld. Den eneste ændring består i, at den kvantitative tærskel i punkt 1.1. er reduceret til 1 % af tærskelmængden for kolonne 3-virksomheder for dermed at bringe flere uheld ind under indberetningssystemet.

Bilag VII skal indeholde kriterierne for undtagelser efter artikel 4. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, skal disse kriterier fastsættes i en delegeret retsakt inden den 30. juni 2013.

2010/0377 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 2006 om risikoen for større uheld med farlige stoffer [4] fastsætter bestemmelser om forebyggelse af større uheld, som kan indtræffe i forbindelse med visse industrielle aktiviteter, og om begrænsning af deres følger for menneskers sundhed og miljøet.

(2) Større uheld har ofte alvorlige følger, således som det f.eks. var tilfældet med uheldene i Seveso, Bhopal, Schweizerhalle, Enschede, Toulouse og Buncefield. Desuden kan deres virkninger række ud over nationale grænser. Det understreger nødvendigheden af at sikre, at der træffes tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger til at sikre et højt beskyttelsesniveau overalt i Unionen for borgere, lokalsamfund og miljø.

(3) Direktiv 96/82/EF har bidraget til at mindske sandsynligheden for sådanne uheld og deres følger og dermed ført til en bedre beskyttelse i hele Unionen. En fornyet gennemgang af direktivet har bekræftet, at de eksisterende bestemmelser som helhed er formålstjenlige, og at der ikke er behov for nogen større ændringer. Det system, der blev indført med direktiv 96/82/EF, bør imidlertid tilpasses til de ændringer, der er sket i EU's regler for klassificering af farlige stoffer, som det henviser til. Der er desuden en række andre bestemmelser, der bør præciseres nærmere og opdateres.

(4) Der bør derfor vedtages et nyt direktiv i stedet for direktiv 96/82/EF for at sikre, at det eksisterende beskyttelsesniveau fastholdes og forbedres yderligere, ved at gøre bestemmelserne mere effektive og så vidt muligt mindske unødige administrative byrder ved at strømline og forenkle reglerne, uden at det går ud over sikkerheden. Samtidig bør de nye bestemmelser være klare, sammenhængende og letforståelige for at fremme deres gennemførelse og gøre dem lettere at håndhæve.

(5) Den konvention om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, som er indgået inden for rammerne af De Forenede Nationers Økonomiske Kommissionen for Europa, og som på Unionens vegne blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/685/EF af 23. marts 1998 om indgåelse af konventionen om de grænseoverskridende følger af industriuheld [5], indeholder bestemmelser om foranstaltninger til forebyggelse, beredskab og imødegåelse af industriuheld, der kan få grænseoverskridende følger, såvel som bestemmelser om internationalt samarbejde på dette område. Denne konvention er gennemført i EU-retten ved direktiv 96/82/EF.

(6) Større uheld kan have følger, der rækker ud over nationale grænser, og de økologiske og økonomiske omkostninger ved et uheld bæres ikke blot af den berørte virksomhed, men også af de berørte medlemsstater. Der bør derfor træffes foranstaltninger til at sikre et højt beskyttelsesniveau i hele Unionen.

(7) Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke berøre unionsrettens bestemmelser om sundhed på arbejdsstedet.

(8) Visse industriaktiviteter bør på grund af deres særlige karakteristika udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Disse aktiviteter er underlagt anden lovgivning på unionsplan eller nationalt plan, der sikrer et tilsvarende sikkerhedsniveau. Kommissionen bør imidlertid fortsat sikre, at der ikke er nogen større huller i den eksisterende lovgivning, i særdeleshed med hensyn til nye risici affødt af andre aktiviteter, og træffe de nødvendige foranstaltninger.

(9) Bilag I til direktiv 96/82/EF indeholder en liste over de farlige stoffer, der falder ind under direktivets anvendelsesområde, og der henvises bl.a. til visse bestemmelser i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer [6] og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater [7]. Disse direktiver er blevet erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger [8], som inden for Unionen gennemfører det globale harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS), der er vedtaget på internationalt plan i De Forenede Nationers regi. Denne forordning indførte nye fareklasser og -kategorier, som kun delvis svarer til klasserne og kategorierne i de tidligere ordninger. Bilag I til direktiv 96/82 bør derfor tilpasses til og bringes i overensstemmelse med denne forordning, samtidig med at det med direktivet opnåede beskyttelsesniveau opretholdes.

(10) Der er behov for et vist spillerum til at foretage ændringer i bilag I for at tage højde for enhver uønsket virkning af tilpasningen til forordning (EF) nr. 1272/2008 og senere tilpasninger af forordningen med indvirkning på klassificeringen af farlige stoffer. På grundlag af nærmere fastsatte harmoniserede kriterier bør der kunne gøres undtagelser for stoffer, som uanset deres fareklassificering ikke frembyder nogen større uheldsrisiko. Tilsvarende bør der også være en korrektionsmekanisme, der åbner mulighed for at tage højde for stoffer, som bør bringes ind under direktivet på grund af den potentielle risiko for større uheld, som de frembyder.

(11) Driftsledere bør være underlagt en generel forpligtelse til at træffe enhver nødvendig foranstaltning for at forebygge større uheld og mindske deres følger. Når der i en virksomhed er farlige stoffer til stede i mængder, der overstiger bestemte tærskler, bør driftslederen give den kompetente myndighed tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan identificere virksomheden, de pågældende farlige stoffer og de potentielle risici. Driftslederen bør også udarbejde en plan for forebyggelse af større uheld indeholdende driftslederens generelle tilgang og foranstaltninger, herunder hensigtsmæssige sikkerhedsledelsessystemer, med henblik på kontrol med risikoen for større uheld, og indsende denne plan til den kompetente myndighed.

(12) For at mindske risikoen for en dominoeffekt bør driftsledere i tilfælde, hvor virksomheders beliggenhed og indbyrdes afstand vil kunne øge sandsynligheden og muligheden for større uheld eller forværre følgerne af et uheld, samarbejde om udveksling af relevante oplysninger og information af offentligheden, herunder nabovirksomheder, der vil kunne blive berørt.

(13) Som dokumentation for, at der er truffet alle nødvendige forholdsregler med henblik på at forebygge større uheld og opstille beredskabsplaner og nødforanstaltninger, bør driftslederen i en virksomhed, hvor der er farlige stoffer til stede i betydelige mængder, indsende en sikkerhedsrapport til den kompetente myndighed med nærmere oplysninger om virksomheden, de tilstedeværende farlige stoffer, anlægget eller lageret, mulige uheldsscenarier og risikoanalyser, forebyggelses- og indgrebsforanstaltninger samt ledelsessystemer, således at risikoen for større uheld kan forebygges og mindskes, og der kan træffes de nødvendige foranstaltninger til at begrænse følgerne af et uheld.

(14) For at sikre tilstrækkeligt beredskab i virksomheder, hvor der er farlige stoffer til stede i betydelige mængder, er det nødvendigt at udarbejde eksterne og interne beredskabsplaner og indføre systemer til at sikre, at planerne afprøves og revideres i det fornødne omfang og føres ud i livet i tilfælde af et større uheld eller sandsynlighed for et større uheld. Virksomhedens medarbejdere bør høres om den interne beredskabsplan, og offentligheden skal høres om den eksterne beredskabsplan.

(15) For bedre at beskytte boligområder, rekreative områder og områder, som på grund af deres natur er af særlig interesse eller særlig følsomme, bør der i medlemsstaternes politik for fysisk planlægning og andre relevante politikker tages hensyn til behovet for på lang sigt at opretholde passende afstand mellem disse områder og de virksomheder, som frembyder sådanne farer, samt, for så vidt angår de eksisterende virksomheder, til behovet for supplerende tekniske foranstaltninger for at undgå at forøge risikoen for mennesker. Ved de beslutninger, der træffes, bør der tages hensyn til tilstrækkelige oplysninger om risiciene og teknisk rådgivning om disse risici. For at mindske administrative byrder bør procedurerne så vidt muligt integreres med de procedurer, der gælder efter anden unionslovgivning.

(16) For at lette adgangen til information om miljøet og i overensstemmelse med Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som på Unionens vegne blev godkendt ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet [9], bør omfanget og kvaliteten af de oplysninger, der gives borgerne, forbedres. I særdeleshed bør personer, der må antages at kunne blive berørt af et større uheld, have tilstrækkelige oplysninger til, at de ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af et uheld. Ud over en aktiv information af offentligheden, uden at offentligheden behøver at anmode om oplysninger, og uden at udelukke andre kommunikationsformer, bør disse oplysninger også permanent være tilgængelige i opdateret stand på internettet. Samtidig bør der være tilstrækkelige fortrolighedsgarantier til bl.a. at imødegå sikkerhedsrelaterede problemer.

(17) Denne information bør styres på en måde, der stemmer overens med det initiativ om et fælles miljødatasystem, der blev taget med Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Udvikling af et fælles miljødatasystem (SEIS) [10]. Den bør desuden stemme overens med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE) [11] og gennemførelsesbestemmelserne hertil, der taget sigte på udveksling af miljøgeografiske oplysninger mellem offentlige organisationer og på at lette offentlighedens adgang til geografiske oplysninger overalt i Unionen. Disse oplysninger bør samles i en offentligt tilgængelig database på unionsplan, hvilket også vil gøre det lettere at overvåge direktivets gennemførelse og rapportere herom.

(18) I overensstemmelse med Århuskonventionen er effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen nødvendig, således at borgerne får mulighed for at fremføre synspunkter og anliggender, der kan være relevante for beslutningerne, og beslutningstagerne får mulighed for at tage hensyn til dem; det vil give mere ansvarlighed i beslutningsprocessen og gøre den mere gennemskuelig, og det vil øge offentlighedens opmærksomhed på og opbakning til de trufne beslutninger. Berørte borgere bør have mulighed for at gå rettens vej for at værne om retten til at leve i et miljø, der er ikke skader deres sundhed og velfærd.

(19) For at sikre, at der træffes passende foranstaltninger, hvis der indtræffer et større uheld, bør driftslederen øjeblikkelig underrette de ansvarlige myndigheder herom og meddele dem tilstrækkelige oplysninger til, at de kan vurdere følgerne af uheldet.

(20) For at fremme informationsudvekslingen og forhindre tilsvarende uheld i fremtiden bør medlemsstaterne give Kommissionen oplysninger om større uheld, der indtræffer på deres område, så Kommissionen kan analysere farerne i forbindelse hermed og etablere et system for videreformidling af oplysninger om større uheld og erfaringerne herfra. Denne informationsudveksling bør også omfatte "næsten-uheld", som medlemsstaterne anser for at have særlig teknisk betydning for forebyggelse af større uheld og begrænsning af deres følger.

(21) Medlemsstaterne bør bestemme, hvilke kompetente myndigheder der skal have ansvaret for at sikre, at driftslederne opfylder deres forpligtelser. Hvor det er nødvendigt, bør de forskellige myndigheders eller andre implicerede instansers indsats koordineres af én ledende myndighed. De kompetente myndigheder og Kommissionen bør samarbejde om aktiviteter til støtte for gennemførelsen, bl.a. om udarbejdelse af passende vejledninger og udveksling af bedste praksis. For at undgå unødige administrative byrder bør oplysningsforpligtelserne så vidt muligt integreres med de forpligtelser, der gælder i henhold til anden relevant unionslovgivning.

(22) Medlemsstaterne bør sikre, at de kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor dette direktiv ikke overholdes. For at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv bør der indføres et system med inspektioner, herunder et program for rutinemæssige inspektioner med jævne mellemrum og ikke-rutinemæssige inspektioner. Disse inspektioner bør så vidt muligt koordineres med de inspektioner, der foretages i henhold til anden unionslovgivning. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede inspektører til rådighed. De kompetente myndigheder bør tilvejebringe tilstrækkelig støtte hertil, med redskaber og mekanismer for udveksling af erfaringer og konsolidering af viden, også på unionsplan.

(23) Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 med henblik på at fastlægge kriterierne for undtagelser og for ændring af bilagene til dette direktiv.

(24) Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at de iværksættes. Disse sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(25) Da dette direktivs mål, nemlig at sikre et højt niveau i beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan realiseres på unionsplan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, er direktivet ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter bestemmelser om forebyggelse af større uheld med farlige stoffer og om begrænsning af sådanne uhelds følger for menneskers sundhed og miljøet med det formål på en sammenhængende og effektiv måde at sikre et højt beskyttelsesniveau i hele Unionen.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv finder anvendelse på virksomheder, hvor farlige stoffer forekommer i mængder, der er lig med eller større end de mængder, der er opført i bilag I, del 1 og 2.

2. Direktivet finder ikke anvendelse på:

a) militære virksomheder, anlæg eller lagre

b) farer som følge af ioniserende stråling

c) transport uden for virksomheder omfattet af dette direktiv af farlige stoffer ad vej, jernbane, indre og ydre vandveje eller luftvejen, og midlertidig oplagring undervejs, herunder lastning, losning og omladning til og fra et andet transportmiddel på dokanlæg, kajer eller godsbanegårde

d) transport af farlige stoffer i rørledninger, herunder pumpestationer, uden for virksomheder omfattet af dette direktiv

e) udvinding (efterforskning, brydning og forædling) af mineraler i miner eller stenbrud eller ved boringer, undtagen underjordiske gaslagre i naturlige jordlag og nedlagte miner samt kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring, der involverer farlige stoffer som defineret i bilag I

f) offshore-efterforskning efter og udvinding af mineraler, herunder kulbrinter

g) deponeringsanlæg, herunder underjordiske affaldslagre, med undtagelse af operationelle affaldshåndteringsanlæg, herunder affaldsdepoter og spærredæmninger, der indeholder farlige stoffer som defineret i bilag I, navnlig når de anvendes i forbindelse med kemisk og termisk forædling af mineraler.

h) stoffer opført i del 3 i bilag I.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1. "virksomhed": hele det område, som er under en driftsleders kontrol, og hvor der forekommer farlige stoffer omfattet af dette direktiv i et eller flere anlæg, herunder de fælles eller tilknyttede kommunikations- og serviceanlæg eller aktiviteter

2. "kolonne 2-virksomhed": en virksomhed, hvor farlige stoffer forekommer i mængder, der er lig med eller større end de tærskelmængder, der er opført under kolonne 2 i bilag I, del 1, og under kolonne 2 i bilag I, del 2, men mindre end de tærskelmængder, der er opført under kolonne 3 i bilag I, del 1, og kolonne 3 i bilag I, del 2

3. "kolonne 3-virksomhed": en virksomhed, hvor farlige stoffer forekommer i mængder, der er lig med eller større end de tærskelmængder, der er opført under kolonne 3 i bilag I, del 1, og under kolonne 3 i bilag I, del 2

4. "ny virksomhed": en virksomhed, der er nyopført eller endnu ikke er sat i drift

5. "eksisterende virksomhed": en virksomhed, der faldt ind under direktiv 96/82/EF's anvendelsesområde

6. "nyomfattet virksomhed": en virksomhed, der var i drift før dette direktivs ikrafttrædelse, men ikke tidligere var omfattet af direktiv 96/82/EF og herefter falder ind under nærværende direktivs anvendelsesområde

7. "anlæg": en teknisk enhed på en virksomhed, hvor farlige stoffer fremstilles, anvendes, håndteres eller oplagres, herunder underjordiske anlæg. Det omfatter alle former for udstyr, bygninger, rørledninger, maskineri, værktøj, private banespor, dokker, kajanlæg til anlægget, moler, depoter og lignende strukturer, herunder flydende, som er nødvendige, for at anlægget kan fungere

8. "driftsleder": en fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer virksomheden eller anlægget, eller som efter national lovgivning har eller har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret med hensyn til den tekniske drift af virksomheden eller anlægget

9. "farligt stof": et stof eller en blanding, der er opført i bilag I, del 1 eller del 2, og som er til stede som råstof, produkt, biprodukt, reststof eller mellemprodukt, herunder stoffer, der med rimelighed kan antages at kunne blive dannet i tilfælde af uheld

10. "blanding": en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer

11. "forekomst af farlige stoffer": faktisk forekommende farlige stoffer eller stoffer, som må påregnes at kunne forekomme i virksomheden eller må formodes at kunne blive dannet, såfremt en industriel kemisk proces kommer ud af kontrol, i mængder lig med eller over de i del 1 og 2 i bilag I anførte tærskelmængder

12. "større uheld": en hændelse, f.eks. udslip, brand eller eksplosion af større omfang, som skyldes ukontrollerede hændelsesforløb under driften af en virksomhed omfattet af dette direktiv, og som straks eller senere medfører alvorlig fare for mennesker, ejendom eller miljø i eller uden for virksomheden, og hvori et eller flere farlige stoffer indgår

13. "fare": den iboende egenskab ved et farligt stof eller en fysisk tilstand, som kan forårsage skade på menneskers sundhed eller miljøet

14. "risiko": sandsynligheden for, at en bestemt virkning vil indtræffe inden for en nærmere bestemt periode eller under nærmere bestemte omstændigheder

15. "lager": tilstedeværelse af en mængde farlige stoffer med henblik på opmagasinering, sikker forvaring eller oplagring

16. "offentligheden": en eller flere fysiske eller juridiske personer samt i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis foreninger, organisationer eller grupper af disse personer

17. "den berørte offentlighed": den del af offentligheden, som berøres eller må antages at ville blive berørt af, eller som har en interesse i beslutninger, der træffes i ethvert af de i artikel 14, stk. 1, omhandlede anliggender, herunder ikke-statslige miljøorganisationer, som opfylder alle de i national lovgivning fastsatte krav

18. "inspektion": enhver handling, herunder besøg i virksomheden, enhver kontrol af interne foranstaltninger, systemer og rapporter og opfølgningsdokumenter og enhver nødvendig opfølgning, som iværksættes af eller på vegne af den kompetente myndighed med det formål at kontrollere og fremme virksomheders overholdelse af kravene i dette direktiv.

Artikel 4

Undtagelser og beskyttelsesklausuler

1. Når det på grundlag af de i stk. 4 fastlagte kriterier godtgøres, at et konkret stof, som er opført i del 1 eller 2 i bilag I, ikke kan forårsage noget større uheld, i særdeleshed på grund af dets fysiske form, egenskaber, klassificering, koncentration eller generiske emballering, kan Kommissionen gennem en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 24 opføre dette stof i del 3 i bilag I.

2. Finder en medlemsstat, at et farligt stof opført i del 1 eller 2 i bilag I ikke frembyder fare for et større uheld og i overensstemmelse med stk. 1 kan opfylde kriterierne for at være opført i del 3 i bilag I, underretter den Kommissionen herom.

Kommissionen underretter det i artikel 17, stk. 2, omhandlede forum herom.

3. Er en kompetent myndighed på grundlag af de i stk. 4 omhandlede kriterier blevet forvisset om, at bestemte stoffer, som forekommer i en konkret virksomhed eller nogen del af virksomheden, og som er opført i del 1 eller 2 i bilag I, ikke vil kunne udgøre nogen fare for et større uheld på grund af særlige forhold i virksomheden, såsom arten af stoffernes emballering og forsegling eller deres placering eller mængde, kan den kompetente myndigheds medlemsstat beslutte ikke at håndhæve de i artikel 7-19 fastsatte krav over for den pågældende virksomhed.

I tilfælde omhandlet af første afsnit indsender den pågældende medlemsstat en liste til Kommissionen over de berørte virksomheder, med en fortegnelse over de omhandlede farlige stoffer. Medlemsstaten skal begrunde denne undtagelse.

Kommissionen videresender hvert år de i andet afsnit nævnte fortegnelser til det i artikel 17, stk. 2, omhandlede forum til orientering.

4. Senest den 30. juni 2013 fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 24 de kriterier, der skal lægges til grund ved anvendelse af henholdsvis stk. 1 og stk. 3, samt de deraf følgende ændringer af bilag VII.

5. Finder en medlemsstat, at farlige stoffer, som ikke er opført i del 1 eller 2 i bilag I, frembyder fare for et større uheld, kan den træffe de fornødne foranstaltninger, som anmeldes til Kommissionen.

Kommissionen underretter det i artikel 17, stk. 2, omhandlede forum om anmeldelser modtaget i henhold til første afsnit.

Når det skønnes hensigtsmæssigt kan Kommissionen opføre de i første afsnit omhandlede stoffer i del 1 eller 2 i bilag I ved delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 24.

Artikel 5

Driftslederens generelle forpligtelser

1. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen er forpligtet til at tage alle nødvendige forholdsregler til at forebygge større uheld og begrænse sådanne uhelds følger for menneskers sundhed og miljøet.

2. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen til enhver tid er forpligtet til, især i forbindelse med de i artikel 19 omhandlede inspektioner og kontrolforanstaltninger, at kunne godtgøre over for den i artikel 17 omhandlede kompetente myndighed (i det følgende benævnt "den kompetente myndighed"), at han har truffet alle de nødvendige foranstaltninger i henhold til dette direktiv.

Artikel 6

Anmeldelser

1. Medlemsstaterne sørger for, at driftsledere er forpligtet til at indsende anmeldelse til den kompetente myndighed med følgende oplysninger:

a) driftslederens navn eller firma samt fuldstændig adresse på den pågældende virksomhed

b) driftslederens registrerede hjemsted med angivelse af den fuldstændige adresse

c) navn eller stilling på den ansvarlige for virksomheden, hvis denne ikke er den samme person som under litra a)

d) tilstrækkelige oplysninger til identificering af de pågældende farlige stoffer eller kategori af farlige stoffer

e) det eller de farlige stoffers mængde og fysiske tilstand

f) virksomhedens eller lagerets aktivitet eller påtænkte aktivitet

g) virksomhedens nærmeste omgivelser, med angivelse af forhold, der må antages at kunne forårsage et større uheld eller forværre følgerne af et sådant uheld og oplysninger om nabovirksomheder, uanset om disse er omfattet af dette direktiv eller ej, samt andre anlæg, områder og projekter, der vil kunne øge risikoen for eller følgerne af et større uheld eller en dominoeffekt.

2. Anmeldelsen indsendes til den kompetente myndighed inden for følgende frister:

a) for nye virksomheder i rimelig tid inden opførelsen eller driften påbegyndes

b) for eksisterende virksomheder senest et år efter den i artikel 28, stk. 1, anførte dato

c) for nyomfattede virksomheder senest et år efter den dato, hvor den pågældende virksomhed blev omfattet af dette direktiv.

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på eksisterende virksomheder, hvis driftslederen allerede har indsendt anmeldelse til den kompetente myndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivnings krav på den i artikel 28, stk. 1, andet afsnit, fastsatte dato, og de deri indeholdte oplysninger opfylder kravene i denne artikel og er forblevet uændrede.

4. Driftslederen skal omgående underrette den kompetente myndighed i tilfælde af:

a) en væsentlig forøgelse af mængden af det tilstedeværende farlige stof eller en væsentlig ændring i dets karakter eller fysiske tilstand i forhold til, hvad driftslederen har angivet i den i henhold til stk. 1 indsendte anmeldelse, eller ændringer i den proces, hvori det anvendes,

b) en ændring af en virksomhed eller et anlæg, der kan få betydelig indvirkning på faren for et større uheld

c) permanent lukning af anlægget.

5. Driftslederen skal med jævne mellemrum og mindst hvert femte år gennemgå og om fornødent opdatere anmeldelsen, jf. dog stk. 4. Driftslederen skal omgående indsende den opdaterede anmeldelse til den kompetente myndighed.

Artikel 7

Plan for forebyggelse af større uheld

1. Medlemsstaterne skal kræve, at driftslederen udarbejder et dokument, der beskriver virksomhedens plan for forebyggelse af større uheld (i det følgende benævnt "forebyggelsesplanen") og sikrer, at denne plan gennemføres korrekt. Forebyggelsesplanen skal foreligge i et skriftligt dokument. Den skal være udformet på en sådan måde, at den sikrer et højt niveau af sundheds- og miljøbeskyttelse. Den skal være afpasset efter den fare for et større uheld, der forligger. Den skal angive driftslederens overordnede mål og handlingsprincipper, ledelsens rolle og ansvar og formulere en sikkerhedskultur i relation til kontrol med risikoen for større uheld.

2. Forebyggelsesplanen indsendes til den kompetente myndighed inden for følgende frister:

a) for nye virksomheder i rimelig tid inden opførelsen eller driften påbegyndes

b) for eksisterende virksomheder senest et år efter den i artikel 28, stk. 1, andet afsnit, fastsatte dato

c) for nyomfattede virksomheder senest et år efter den dato, hvor den pågældende virksomhed blev omfattet af dette direktiv.

3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på eksisterende virksomheder, hvis driftslederen allerede har udarbejdet en skriftlig forebyggelsesplan og indsendt den til den kompetente myndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivnings krav på den i artikel 28, stk. 1, andet afsnit, fastsatte dato, og de deri indeholdte oplysninger opfylder kravene i stk. 1 og er forblevet uændrede.

4. Driftslederen skal med jævne mellemrum og mindst hvert femte år gennemgå og om fornødent opdatere forebyggelsesplanen. Den opdaterede forebyggelsesplan skal omgående indsendes til den kompetente myndighed.

Artikel 8

Dominoeffekt

1. Medlemsstaterne sørger for, at den kompetente myndighed ud fra de oplysninger, den har modtaget fra driftsledere i henhold til artikel 6 og 9 eller fra inspektioner i henhold til artikel 19, identificerer alle de kolonne 2- og kolonne 3-virksomheder eller grupper af sådanne virksomheder, hvor der må antages at være mulighed og sandsynlighed for, at følgerne af større uheld kan være øget på grund af disse virksomheders placering og nærhed samt deres beholdning af farlige stoffer.

2. Medlemsstaterne drager omsorg for, at driftslederne i de i overensstemmelse med stk. 1 identificerede virksomheder:

a) udveksler relevante oplysninger på en hensigtsmæssig måde, der gør det muligt for virksomhederne at tage hensyn til arten og omfanget af den samlede potentielle risiko for et større uheld i deres forebyggelsesplaner, sikkerhedsledelsessystemer, sikkerhedsrapporter og interne beredskabsplaner

b) samarbejder om information af offentligheden og nabovirksomheder, der ikke er omfattet af dette direktiv, og om meddelelse af oplysninger til den myndighed, der har ansvaret for opstillingen af eksterne beredskabsplaner.

Artikel 9

Sikkerhedsrapporter

1. Medlemsstaterne skal kræve, at driftsledere i kolonne 3-virksomheder udarbejder en sikkerhedsrapport med henblik på at:

a) dokumentere, at der er iværksat en forebyggelsesplan og et sikkerhedsledelsessystem til gennemførelse heraf i overensstemmelse med de i bilag III anførte elementer

b) dokumentere, at faren for større uheld og mulige uheldsscenarier er blevet identificeret, og at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af sådanne uheld og begrænsning af deres følger for menneskers sundhed og miljøet

c) dokumentere, at der ved udformningen, bygningen, driften og vedligeholdelsen af alle anlæg, lagre, udstyr og driftsinfrastrukturer, der har indflydelse på risikoen for større uheld i virksomheden, er taget hensyn til sikkerhed og pålidelighed

d) dokumentere, at der er udarbejdet interne beredskabsplaner, og at der er givet de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af de eksterne beredskabsplaner

e) give de kompetente myndigheder tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelser om placering af nye aktiviteter eller projekter i nærheden af eksisterende virksomheder.

2. Sikkerhedsrapporten skal mindst indeholde de data og oplysninger, der er anført i bilag II. Den skal angive, hvilke relevante organisationer der har medvirket ved dens udarbejdelse. Den skal desuden indeholde en opdateret fortegnelse over de farlige stoffer, der er til stede i virksomheden.

3. Sikkerhedsrapporten indsendes til den kompetente myndighed inden for følgende frister:

a) for nye virksomheder i rimelig tid inden opførelsen eller driften påbegyndes

b) for eksisterende virksomheder senest et år efter den i artikel 28, stk. 1, andet afsnit, fastsatte dato

c) for nyomfattede virksomheder senest to år efter den dato, hvor den pågældende virksomhed blev omfattet af dette direktiv.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på eksisterende virksomheder, hvis driftslederen allerede har indsendt en sikkerhedsrapport til den kompetente myndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivnings krav på den i artikel 28, stk. 1, fastsatte dato, og de deri indeholdte oplysninger opfylder kravene i stk. 1 og 2 og er forblevet uændrede.

5. Driftslederen skal med jævne mellemrum og mindst hvert femte år gennemgå og om fornødent opdatere sikkerhedsrapporten.

Driftslederen skal desuden på et hvilket som helst andet tidspunkt, på eget initiativ eller på den kompetente myndigheds anmodning, gennemgå og om fornødent opdatere sikkerhedsrapporten, når nye forhold eller ny teknologisk viden om sikkerhedsspørgsmål tilsiger det, f.eks. ny viden opnået gennem analyser af uheld eller, i det omfang det er muligt, "næsten-uheld" og ny viden om risikovurdering.

Den opdaterede sikkerhedsrapport skal omgående indsendes til den kompetente myndighed.

6. Inden driftslederen påbegynder opførelse eller drift samt i de i stk. 3, litra b) og c), og stk. 5, omhandlede tilfælde skal den kompetente myndighed inden for en rimelig frist efter at have modtaget rapporten:

a) meddele driftslederen, hvilke konklusioner den har draget af sin gennemgang af sikkerhedsrapporten

b) forbyde idriftsætning eller fortsat drift af den pågældende virksomhed, når artikel 18 finder anvendelse.

7. Medlemsstaterne kan kræve, at kolonne 2-virksomheder iværksætter deres forebyggelsesplan inden for rammerne af et sikkerhedsledelsessystem, der er afpasset efter faren for større uheld og kompleksiteten i virksomhedens organisation eller aktiviteter.

Artikel 10

Ændring af et anlæg, en virksomhed eller et lager

I tilfælde af ændringer af et anlæg, en virksomhed, et lager, en proces eller et farligt stofs egenskaber eller mængde, der kan have væsentlig indflydelse på risikoen for større uheld, skal medlemsstaterne sikre, at driftslederen

a) tager forebyggelsesplanen op til fornyet gennemgang og om fornødent reviderer den

b) gennemgår og om nødvendigt reviderer sikkerhedsrapporten og de i artikel 9 omhandlede sikkerhedsledelsessystemer og -procedurer og underretter den kompetente myndighed om det nærmere indhold af denne revision, inden ændringen foretages.

Artikel 11

Beredskabsplaner

1. For alle kolonne 3-virksomheder sikrer medlemsstaterne:

a) at driftslederen udarbejder en intern beredskabsplan omfattende de foranstaltninger, der skal iværksættes i selve virksomheden

b) at driftslederen giver de kompetente myndigheder de nødvendige oplysninger, således at disse kan udarbejde eksterne beredskabsplaner

c) at de myndigheder, medlemsstaterne har udpeget hertil, senest et år efter i overensstemmelse med litra b) at have modtaget oplysningerne fra driftslederen udarbejder en ekstern beredskabsplan for de foranstaltninger, der skal iværksættes uden for virksomheden.

2. Driftslederne skal opfylde de i stk. 1, litra a) og b), nævnte forpligtelser inden for følgende frister:

a) for nye virksomheder: før driften påbegyndes

b) for eksisterende virksomheder: et år efter den i artikel 28, stk. 1, andet afsnit, fastsatte dato, medmindre der i overensstemmelse med kravene i national lovgivning på denne dato var udarbejdet en intern beredskabsplan, som opfylder betingelserne i denne artikel og er forblevet uændret.

c) for nyomfattede virksomheder: et år efter den dato, hvor den pågældende virksomhed blev omfattet af dette direktiv.

3. Beredskabsplaner udarbejdes med det formål:

a) at begrænse og kontrollere forløbet af uheld for at mindske deres følger og begrænse skaderne for mennesker, miljø og ejendom

b) at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod virkningerne af større uheld

c) at give den berørte offentlighed og de berørte instanser og myndigheder i området den nødvendige relevante information

d) at genoprette og rense miljøet efter et større uheld.

Beredskabsplanerne skal indeholde de i bilag IV anførte oplysninger.

4. Uafhængigt af de kompetente myndigheders pligter sørger medlemsstaterne for, at de interne beredskabsplaner, der udarbejdes i henhold til dette direktiv, udarbejdes efter høring af medarbejderne i selve virksomheden, herunder medarbejdere udlånt i en længere periode af tredjemand, og at offentligheden høres om de eksterne beredskabsplaner i forbindelse med deres udarbejdelse og opdatering. Medlemsstaterne sikrer, at høring af offentligheden foregår i overensstemmelse med artikel 14.

5. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederne og de udpegede myndigheder med passende intervaller og mindst hvert tredje år gennemgår, afprøver og om nødvendigt reviderer og opdaterer de interne og eksterne beredskabsplaner. Ved gennemgangen af planerne skal der tages hensyn til ændringer, der er sket i de pågældende virksomheder eller hos de pågældende beredskabstjenester, ny teknisk viden og viden om håndtering af større uheld.

For eksterne beredskabsplaners vedkommende bør medlemsstaterne tage hensyn til nødvendigheden af at fremme et tættere samarbejde om civilbeskyttelsesindsats i forbindelse med større ulykker.

6. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen og om nødvendigt den dertil udpegede kompetente myndighed straks iværksætter beredskabsplanerne, hvis der indtræffer et større uheld, eller hvis der indtræder en ukontrolleret hændelse, som på grund af sin karakter med rimelighed kan antages at kunne føre til et større uheld.

7. Den kompetente myndighed kan på grundlag af oplysningerne i sikkerhedsrapporten bestemme, at kravet om udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan i henhold til stk. 1 ikke skal gælde.

Den kompetente myndighed skal begrunde sådanne afgørelser.

Artikel 12

Fysisk planlægning

1. Medlemsstaterne sørger for, at målene med hensyn til forebyggelse af større uheld og begrænsning af sådanne uhelds følger for menneskers sundhed og miljøet tages i betragtning i deres politik for fysisk planlægning og/eller andre relevante politikker. Disse mål søges opfyldt gennem kontrol med:

a) placering af nye virksomheder

b) ændringer i eksisterende virksomheder som omhandlet i artikel 10

c) nye projekter i nærheden af eksisterende virksomheder, såsom transportforbindelser, bygninger og anlæg med offentlig adgang samt boligområder, såfremt placeringen eller projektet vil kunne øge risikoen for eller følgerne af et større uheld.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der i deres politik for fysisk planlægning og andre relevante politikker samt ved disse politikkers gennemførelse tages hensyn til behovet for på lang sigt

a) at opretholde passende sikkerhedsafstand mellem virksomheder omfattet af dette direktiv og boligområder, områder og bygninger, der benyttes af offentligheden, og områder, som på grund af deres natur er af særlig interesse eller særlig følsomme, vigtige trafikforbindelser samt rekreative områder

b) at beskytte særligt følsomme naturområder eller områder af særlig interesse i nærheden af virksomheder omfattet af dette direktiv ved at fastsætte passende sikkerhedsafstande eller træffe andre nødvendige foranstaltninger

c) for eksisterende virksomheders vedkommende at træffe yderligere tekniske foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 5 for derved at undgå at forøge risikoen for menneskers sundhed og miljøet.

3. Medlemsstaterne sørger for, at alle kompetente myndigheder og planmyndigheder med ansvar for afgørelser på dette område indfører passende høringsprocedurer for at lette gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede politikker. Disse procedurer skal udformes på en sådan måde, at det sikres, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger fra driftslederen om de risici, virksomheden er forbundet med, og en teknisk vurdering af disse risici, når der skal træffes sådanne afgørelser, for det enkelte tilfælde eller generelt for virksomhedstypen.

Medlemsstaterne sikrer, at driftsledere i kolonne 2-virksomheder på den kompetente myndigheds anmodning tilvejebringer tilstrækkelige oplysninger om risiciene ved deres virksomhed til brug for fysisk planlægning.

4. Kravene i stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til bestemmelserne i Rådets direktiv 85/337/EØF [12] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF [13]. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, indfører medlemsstaterne koordinerede eller integrerede procedurer med henblik på opfyldelse af kravene i denne artikel og i de ovennævnte direktiver, bl.a. med det formål at undgå overlappende vurderinger eller høringer.

Artikel 13

Information af offentligheden

1. Medlemsstaterne sikrer, at de i bilag V anførte oplysninger permanent er tilgængelige for offentligheden, også i elektronisk form. Disse oplysninger revideres og opdateres i det fornødne omfang mindst en gang om året.

2. For kolonne 3-virksomheder skal medlemsstaterne desuden sikre:

a) at alle personer, som må antages at kunne blive berørt af et større uheld, regelmæssigt, under den mest formålstjenlige form og uden at skulle anmode herom modtager oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af et uheld.

b) at offentligheden efter anmodning kan få indsigt i sikkerhedsrapporten, jf. dog artikel 21, stk. 3; i tilfælde, hvor artikel 21, stk. 3, finder anvendelse, skal der gives indsigt i en ændret rapport i form af et ikke-teknisk sammendrag, som mindst skal indeholde generelle oplysninger om risikoen for større uheld, potentielle følger af sådanne uheld og hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld

c) at offentligheden efter anmodning kan få indsigt i fortegnelsen over farlige stoffer i virksomheden, jf. dog artikel 21, stk. 3.

De oplysninger, der skal gives i henhold til litra a), omfatter mindst de i bilag V anførte oplysninger. Oplysningerne skal desuden gives til alle institutioner, der betjener offentligheden, herunder skoler og hospitaler, samt alle nabovirksomheder, hvor der er tale om virksomheder omfattet af artikel 8. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger gives, at de regelmæssigt revideres og mindst hvert femte år opdateres.

3. Anmodninger om indsigt i oplysninger omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), behandles i overensstemmelse med artikel 3 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF [14].

4. Medlemsstaterne giver andre medlemsstater, der må påregnes at kunne blive berørt af de grænseoverskridende følger af et større uheld i en virksomhed som omhandlet i artikel 9, tilstrækkelige oplysninger til, at de potentielt berørte medlemsstater om nødvendigt kan anvende de relevante bestemmelser i artikel 11 og 12 samt i denne artikel.

5. Har en medlemsstat fastslået, at en virksomhed beliggende tæt på en anden medlemsstats område ikke udgør en fare for et større uheld med virkninger uden for virksomhedens område, jf. artikel 11, stk. 6, og der derfor ikke er krav om udarbejdelse af en ekstern beredskabsplan som omhandlet i artikel 11, stk. 1, underretter den førstnævnte medlemsstat den anden medlemsstat herom.

6. Denne artikel finder anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til artikel 21.

Artikel 14

Høring og inddragelse af offentligheden

1. Medlemsstaterne sørger for, at offentligheden høres om følgende:

a) planlægning af nye virksomheder som omhandlet i artikel 12

b) ændringer i eksisterende virksomheder som omhandlet i artikel 10, hvis sådanne ændringer er underlagt de i dette direktiv fastsatte krav i forbindelse med fysisk planlægning

c) nye projekter i nærheden af eksisterende virksomheder, såfremt placeringen eller projektet kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld, jf. artikel 12

d) eksterne beredskabsplaner som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra c).

2. Tidligt i en beslutningsproces, eller senest så snart det med rimelighed er muligt at give oplysningerne, skal der ved offentlig bekendtgørelse eller ved andre egnede midler såsom elektroniske medier, hvor det er muligt, gives følgende oplysninger til offentligheden:

a) de i stk. 1 omhandlede oplysninger

b) i relevante tilfælde det forhold, at en afgørelse er omfattet af en national eller grænseoverskridende procedure for vurdering af miljøvirkninger eller konsultationer mellem medlemsstater i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4

c) hvilken kompetent myndighed der har ansvaret for at træffe afgørelsen, hvor alle relevante oplysninger kan indhentes, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes og nærmere oplysninger om fristerne for at fremsætte bemærkninger og stille spørgsmål

d) hvilke afgørelser der kan blive tale om, eller udkast til afgørelsen, hvis et sådant foreligger

e) hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger vil blive stillet til rådighed

g) hvilke foranstaltninger der er truffet for inddragelse og høring af offentligheden i henhold til stk. 5.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed inden for passende frister kan få indsigt i følgende:

a) i overensstemmelse med national lovgivning, de vigtigste rapporter og anbefalinger, der er indgivet til den eller de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor den berørte offentlighed blev informeret i henhold til stk. 2

b) i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2003/4/EF, andre oplysninger end de i stk. 2 omhandlede, som har relevans for den pågældende afgørelse, og som først foreligger, efter at den berørte offentlighed blev informeret i henhold til stk. 2.

4. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed får adgang til at fremsætte bemærkninger og udtalelser til den kompetente myndighed, før der træffes en afgørelse, og at der i beslutningsprocessen tages behørigt hensyn til udfaldet af høringer foretaget efter stk. 1.

5. Den nærmere fremgangsmåde for information af offentligheden og høring af den berørte offentlighed fastlægges af medlemsstaterne.

Der fastsættes rimelige tidsrammer for de forskellige faser, som giver tilstrækkelig tid til at informere offentligheden og til, at den berørte offentlighed kan forberede sig på og reelt deltage i de miljøbeslutningsprocesser, der er omfattet af denne artikel.

6. Medlemsstaterne sikrer, at når den relevante afgørelse er truffet, giver den kompetente myndighed offentligheden indsigt i:

a) afgørelsens indhold og begrundelse, med alle senere opdateringer

b) udfaldet af de høringer, der er foretaget, inden afgørelsen blev truffet, og en redegørelse for, hvordan der er taget hensyn til dem i afgørelsen.

Artikel 15

Oplysninger, som driftslederen skal give efter et større uheld

1. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen efter et større uheld er forpligtet til hurtigst muligt og på den mest hensigtsmæssige måde:

a) at underrette den kompetente myndighed

b) at give denne følgende oplysninger, så snart de foreligger:

i) de nærmere omstændigheder ved uheldet

ii) hvilke farlige stoffer der er involveret

iii) de oplysninger, der er til rådighed med henblik på vurdering af uheldets følger for menneskers sundhed og miljøet

iv) hvilke nødforholdsregler der er truffet.

c) at oplyse myndigheden om, hvilke foranstaltninger der påtænkes iværksat

i) for at afhjælpe følgerne af uheldet på mellemlang og lang sigt

ii) for at undgå en gentagelse af et sådant uheld

d) at opdatere de afgivne oplysninger, hvis en nærmere undersøgelse afslører andre forhold, som ændrer disse oplysninger eller de konklusioner, der er draget på grundlag af dem.

2. Medlemsstaterne pålægger den kompetente myndighed:

a) at sikre, at de nødforholdsregler og de foranstaltninger på mellemlang og lang sigt, der måtte være nødvendige, omgående iværksættes

b) gennem inspektion, undersøgelser eller på anden hensigtsmæssig måde at indhente de oplysninger, der er nødvendige for en fuldstændig analyse af de tekniske, organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af uheldet

c) at træffe passende forholdsregler for at sikre, at driftslederen træffer alle nødvendige afhjælpende foranstaltninger samt

d) at afgive anbefalinger om fremtidige forebyggende foranstaltninger.

Artikel 16

Oplysninger, som medlemsstaterne skal give efter et større uheld

1. Med henblik på at forebygge og begrænse følgerne af større uheld underretter medlemsstaterne hurtigst muligt Kommissionen om større uheld, som er indtruffet på deres område, og som opfylder kriterierne i bilag VI. De skal give Kommissionen følgende oplysninger:

a) medlemsstatens navn samt navn og adresse på den myndighed, der er ansvarlig for indberetningen

b) dato, tidspunkt og sted for det større uheld, herunder driftslederens fulde navn og den pågældende virksomheds adresse

c) kort beskrivelse af omstændighederne ved uheldet, herunder de involverede farlige stoffer og de umiddelbare følger for menneskers sundhed og miljøet

d) kort beskrivelse af de trufne nødforholdsregler og af de umiddelbare forholdsregler, der er nødvendige for at undgå en gentagelse af uheldet.

2. Så snart det er muligt, og senest et år, efter at uheldet fandt sted, underretter medlemsstaterne Kommissionen om resultaterne af deres analyser og om deres anbefalinger ved brug af den i artikel 20, stk. 5, omhandlede database.

Medlemsstaterne må kun udsætte den i stk. 1 omhandlede underretning i det omfang, det er nødvendigt for at afslutte retssager, som kan blive berørt af en sådan indberetning.

3. Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne en formular til denne indberetning. Medlemsstaterne benytter den formular til den i stk. 1 og 2 omhandlede underretning.

4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på enhver instans, som måtte være i besiddelse af relevante oplysninger om større uheld, og som kan rådgive de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, der bliver stillet over for et sådant større uheld.

Artikel 17

Kompetent myndighed

1. Uden at dette berører driftslederens ansvar, opretter eller udpeger medlemsstaterne den eller de kompetente myndigheder, som skal varetage de opgaver, der er fastsat i dette direktiv, samt om nødvendigt instanser, der skal bistå de kompetente myndigheder på teknisk plan. Medlemsstater, der opretter eller udpeger mere end én kompetent myndighed, skal udpege én kompetent myndighed som ansvarlig for at koordinere de enkelte myndigheders varetagelse af deres opgaver.

2. Kommissionen indkalder med jævne mellemrum et forum bestående af repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder og Kommissionen samarbejder om aktiviteter til støtte for gennemførelsen af dette direktiv.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder accepterer ækvivalente oplysninger, som driftsledere indsender i overensstemmelse med anden unionslovgivning, i det omfang hvor de opfylder nogle af kravene i dette direktiv. I sådanne tilfælde skal den kompetente myndighed sikre, at kravene i dette direktiv er opfyldt.

Artikel 18

Driftsforbud

1. Medlemsstaterne forbyder drift eller idriftsætning af virksomheder, anlæg eller lagre eller enhver del heraf, hvis driftslederen klart har truffet utilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge eller begrænse faren for større uheld.

Medlemsstaterne kan forbyde drift eller idriftsætning af virksomheder, anlæg eller lagre eller enhver del heraf, hvis driftslederen ikke inden for den fastsatte frist har indgivet anmeldelse, rapporter eller andre oplysninger, som kræves i henhold til dette direktiv.

2. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen har adgang til at påklage et forbud, den kompetente myndighed har meddelt i henhold til stk. 1, overfor en relevant instans, der fastsættes i henhold til national lovgivning og retspleje.

Artikel 19

Inspektioner

1. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder har indført et inspektionssystem.

2. Inspektionerne skal være afpasset efter den pågældende virksomhedstype. Inspektionerne skal gennemføres uafhængigt af modtagelse af sikkerhedsrapporter eller af andre rapporter. De skal sikre en planlagt og systematisk undersøgelse af de systemer, der anvendes i virksomheden, hvad enten de er af teknisk, organisatorisk eller ledelsesmæssig art, og navnlig tage sigte på at sikre:

a) at driftslederen kan godtgøre, at han har truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge større uheld i forbindelse med virksomhedens forskellige aktiviteter

b) at driftslederen kan godtgøre, at han har truffet tilstrækkelige forholdsregler til at begrænse følgerne af større uheld i og uden for virksomhedsområdet

c) at de data og oplysninger, der er indeholdt i sikkerhedsrapporten eller enhver anden indsendt rapport, giver et korrekt billede af forholdene i virksomheden

d) at de i artikel 13, stk. 1, omhandlede oplysninger er gjort tilgængelige for offentligheden.

3. Medlemsstaterne sikrer, at alle virksomheder er omfattet af en inspektionsplan på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og at denne plan revideres regelmæssigt og opdateres i det fornødne omfang.

Hver inspektionsplan skal omfatte:

a) en generel vurdering af relevante sikkerhedsspørgsmål

b) en angivelse af, hvilket geografisk område inspektionsplanen omfatter

c) en fortegnelse over de virksomheder og anlæg, planen omfatter

d) en fortegnelse over grupper af virksomheder med potentielle dominovirkninger som omhandlet i artikel 8, under hensyntagen til nabovirksomheder, som ikke falder ind under dette direktiv

e) en fortegnelse over virksomheder, hvor særlige eksterne risici eller faremomenter kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld

f) fremgangsmåden ved rutineinspektioner, herunder programmer for sådanne inspektioner, jf. stk. 4

g) fremgangsmåder for ikke-rutinemæssige inspektioner, jf. stk. 6

h) bestemmelser om samarbejde mellem forskellige inspektionsmyndigheder.

4. Med udgangspunkt i de i stk. 3 omhandlede inspektionsplaner udarbejder den kompetente myndighed regelmæssigt programmer for rutinemæssige inspektioner i alle virksomheder, hvori det bl.a. fastsættes, hvor hyppigt forskellige virksomhedstyper skal inspiceres.

Tidsrummet mellem to inspektioner skal fastlægges på grundlag af en systematisk vurdering af risikoen for et større uheld i de pågældende virksomheder og må ikke overstige et år for kolonne 3-virksomheder og tre år for kolonne 2-virksomheder. Er der under en inspektion blevet påvist en væsentlig tilsidesættelse af dette direktiv, skal der på ny foretages inspektion efter senest seks måneders forløb.

5. Den systematiske vurdering af risiciene baseres på mindst følgende kriterier:

a) de pågældende anlægs potentielle og faktiske indvirkning på menneskers sundhed og på miljøet under hensyn til risiciene for større uheld, lokalmiljøets følsomhed og risikoen for ulykker

b) i hvilket omfang de pågældende virksomheder hidtil har overholdt kravene i dette direktiv

(c) om driftslederen deltager i EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 [15].

Der kan desuden tages hensyn til relevante resultater af inspektioner foretaget i henhold til anden unionslovgivning.

6. I tilfælde af alvorlige klager, alvorlige uheld og "næsten-uheld", hændelser og tilsidesættelser foretages der snarest muligt ikke-rutinemæssige inspektioner.

7. Senest to måneder efter hver inspektion skal den kompetente myndighed underrette driftslederen om, hvilke konklusioner den har draget af inspektionen, og hvilke foranstaltninger den finder nødvendige. Den kompetente myndighed skal sikre, at driftslederen iværksætter alle nødvendige foranstaltninger inden for en rimelig frist efter modtagelse af denne underretning.

8. Inspektioner skal så vidt muligt koordineres med inspektioner, der foretages i henhold til anden unionslovgivning, og kombineres med dem, hvor det er hensigtsmæssigt.

9. Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkeligt personale med de nødvendige færdigheder og kvalifikationer til rådighed til effektivt at foretage inspektionerne. Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tilvejebringe ordninger og redskaber til udveksling af erfaringer og konsolidering af viden og til at deltage i sådanne ordninger på unionsplan, hvor det er relevant.

10. Medlemsstaterne sikrer, at driftslederne yder de kompetente myndigheder enhver bistand, der er nødvendig, for at de kan gennemføre inspektioner og indhente de oplysninger, de har brug for til varetagelsen af deres opgaver i henhold til dette direktiv, og at de kompetente myndigheder i særdeleshed får mulighed for at danne sig et komplet billede af risikoen for et større uheld og risikoen for en forøgelse af sandsynligheden for eller en forværring af større uheld, for at udarbejde en ekstern beredskabsplan og for at tage hensyn til stoffer, der på grund af deres fysiske form, særlige omstændigheder eller placering fortjener særlig opmærksomhed.

Artikel 20

Informationsudveksling og informationssystem

1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om de indvundne erfaringer med hensyn til forebyggelse af større uheld og begrænsning af deres følger. Disse oplysninger skal navnlig vedrøre den måde, hvorpå de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger fungerer.

2. Medlemsstaterne sørger for, at de i bilag V anførte oplysninger, eller for de i del 2 i bilag V anførte oplysninger et sammendrag af dem, stilles til rådighed for Kommissionen i elektronisk form og løbende opdateres.

3. Kommissionen opretter og opdaterer en elektronisk database med de oplysninger medlemsstaterne har fremsendt i henhold til stk. 2.

Kommissionen indfører i nært samarbejde med medlemsstaterne automatiserede dataudvekslingssystemer og udarbejder inden den 1. januar 2015 en indberetningsformular til brug for indsendelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger.

4. Medlemsstaterne aflægger hvert tredje år rapport til Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv. De tilvejebringer desuden et sammendrag af de i stk. 2 omhandlede oplysninger i elektronisk format eller oplyser, i hvilke databaser disse oplysninger kan findes.

Kommissionen udarbejder hvert tredje år et samlet resumé af disse rapporter, som gøres tilgængeligt for offentligheden i elektronisk form.

5. Kommissionen opretter en database, som stilles til rådighed for medlemsstaterne, og som bl.a. indeholder oplysninger om større uheld, der er indtruffet på medlemsstaternes område, med henblik på:

a) hurtigt at videreformidle de oplysninger, den modtager fra medlemsstaterne i henhold til artikel 16, stk. 1 og 2, til alle kompetente myndigheder

b) at udsende analyser af årsagerne til større uheld samt de konklusioner, de giver anledning til, til kompetente myndigheder

c) at udsende oplysninger til de kompetente myndigheder om forebyggende foranstaltninger

d) at oplyse, hvilke organisationer der kan rådgive eller give relevante oplysninger om større uhelds opståen og om forebyggelse og begrænsning af følgerne af sådanne uheld.

6. Databasen omfatter mindst:

a) de oplysninger, medlemsstaterne har fremsendt i henhold til artikel 16, stk. 1 og 2

b) en analyse af årsagerne til uheldene

c) hvilke erfaringer der kan uddrages af uheldene

d) hvilke forebyggende foranstaltninger der er nødvendige for at undgå gentagelser.

7. Kommissionen gør den i stk. 3 og 5 omhandlede database tilgængelig for offentligheden.

Artikel 21

Fortrolighed

1. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder for at opfylde kravet om åbenhed giver fysiske eller juridiske personer, der anmoder derom, indsigt i oplysninger, som modtages i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv.

2. Anmodninger om indsigt i oplysninger, som de kompetente myndigheder har modtaget i henhold til dette direktiv, kan afvises, når betingelserne i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4/EF er opfyldt.

3. Der kan gives afslag på anmodninger om fuldstændig indsigt i de i artikel 13, stk. 2, litra b) og c), omhandlede oplysninger, som de kompetente myndigheder har modtaget, hvis driftslederen har anmodet om, at visse oplysninger i sikkerhedsrapporten eller fortegnelsen over farlige stoffer ikke videregives af de grunde, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, litra b), d), e) eller f), i direktiv 2003/4/EF.

Den kompetente myndighed kan også af de samme grunde bestemme, at der ikke videregives oplysninger om visse dele af rapporten eller fortegnelsen. I sådanne tilfælde skal driftslederen, hvis den kompetente myndighed godkender det, udfærdige en ændret rapport eller fortegnelse, som ikke indeholder disse dele, til den kompetente myndighed og stille den til rådighed for offentligheden.

Artikel 22

Adgang til klage og domstolsprøvelse

1. Medlemsstaterne sikrer, at den berørte offentlighed har adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2003/4/EF for at anfægte kompetente myndigheders handlinger eller mangel på handling i forbindelse med enhver anmodning om oplysninger i henhold til dette direktivs artikel 13 eller artikel 21, stk. 1. Medlemsstaterne sikrer inden for rammerne af deres relevante nationale lovgivning, at den berørte offentlighed har adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og uvildigt ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle eller processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse i anliggender omfattet af artikel 14, når:

a) de kan godtgøre en tilstrækkelig interesse

b) de gør gældende, at en rettighed er krænket, når dette er en forudsætning i henhold til en medlemsstats forvaltningsretlige regler.

Medlemsstaterne afgør, på hvilket stadium der kan rejses indsigelse mod afgørelser, handlinger eller undladelser.

2. Medlemsstaterne fastsætter, hvad der forstås ved tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed, i overensstemmelse med målet om at give den berørte offentlighed vidtgående adgang til klage og domstolsprøvelse. Med henblik herpå anses den interesse, som enhver ikke-statslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse og opfylder alle krav efter national lovgivning, måtte have, for at være tilstrækkelig, jf. stk. 2, litra a).

I relation til stk. 2, litra b), anses de i første afsnit omhandlede organisationer også for at have rettigheder, der kan krænkes.

3. Bestemmelserne i stk. 2 udelukker ikke muligheden for indgivelse af en forudgående klage til et forvaltningsorgan og indskrænker ikke gyldigheden af et eventuelt krav i national lovgivning om, at administrative klagemuligheder skal være udtømt, før sagen kan indbringes for domstolene.

4. De i stk. 1 og 2 omhandlede klageprocedurer skal være fair, retfærdige, hurtige og ikke bekostelige. Der iværksættes foreløbige retsmidler, hvor det er hensigtsmæssigt.

Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får praktiske oplysninger om de administrative klagemuligheder og adgangen til domstolsprøvelse.

Artikel 23

Ændring af bilag

Medmindre andet gælder i henhold til artikel 4, tilpasses bilag I-VII til den tekniske udvikling gennem delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24.

Artikel 24

Udøvelse af delegationen

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 4 og 23, for en ubegrænset periode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3. Kommissionen tillægges beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 25 og 26.

Artikel 25

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Delegationen af beføjelser efter artikel 24 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis en af de to institutioner indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen, giver den den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 26

Indsigelse mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder efter underretningen herom. Fristen kan forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres denne i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den deri nævnte dato.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Har Europa-Parlamentet eller Rådet gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 27

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 1. juni 2015 Kommissionen meddelelse om bestemmelserne herom og meddeler omgående senere ændringer af dem.

Artikel 28

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. maj 2015. De fremsender straks teksten til disse bestemmelser til Kommissionen sammen med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. juni 2015.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 29

Ophævelse

1. Direktiv 96/82/EF ophæves med virkning fra den 1. juni 2015.

2. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VIII.

Artikel 30

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 31

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

Fortegnelse over bilag

Bilag I - Liste over farlige stoffer

Bilag II - Data og oplysninger, der som minimum skal indgå i den i artikel 9 omhandlede sikkerhedsrapport

Bilag III - Oplysninger efter artikel 9 om virksomhedens ledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld

Bilag IV - Data og oplysninger, der skal indgå i de i artikel 11 omhandlede beredskabsplaner

Bilag V - Oplysninger til offentligheden i henhold til artikel 13, stk. 1, og stk. 2, litra a)

Bilag VI - Kriterier for indberetning af uheld til Kommissionen, jf. artikel 16, stk. 1

Bilag VII - Kriterier for undtagelser efter artikel 4

Bilag VIII - Sammenligningstabel

BILAG I

Liste over farlige stoffer

DEL 1

Kategorier af stoffer og blandinger

Del 1 i bilag 1 omfatter alle stoffer og blandinger, der falder ind under farekategorierne i kolonne 1:

Kolonne 1 | Kolonne 2 | Kolonne 3 |

Kategorier af farlige stoffer og blandinger | Tærskelmængde (tons) af farligt stof, jf. artikel 3, stk. 9, for anvendelse af |

| Kolonne 2-krav | Kolonne 3-krav |

Afsnit H - SUNDHEDSFARER | | |

H1 AKUT TOKSISK kategori 1, alle eksponeringsveje | 5 | 20 |

H2 AKUT TOKSISK - Kategori 2, alle eksponeringsveje - Kategori 3, dermal eksponering og indånding (jf. note 7) | 50 | 200 |

H3 SPECIFIK MÅLORGANTOKSICITET (STOT) - ENKEL EKSPONERING STOT kategori 1 | 50 | 200 |

Afsnit P - FYSISKE FARER | | |

P1a EKSPLOSIVER (jf. note 8) - Ustabile eksplosiver eller - Eksplosiver, gruppe 1.1, 1.2, 1.3, 1.5 eller 1.6, eller - Stoffer eller blandinger, som har eksplosive egenskaber efter metode A.14 i forordning (EF) nr. 440/2008 (jf. note 9) og ikke tilhører fareklasserne Organiske peroxider eller Selvnedbrydende stoffer og blandinger | 10 | 50 |

P1b EKSPLOSIVER (jf. note 8) Eksplosiver, gruppe 1.4 (jf. note 10) | 50 | 200 |

P2 BRANDFARLIGE GASSER Brandfarlige gasser, kategori 1 eller 2 | 10 | 50 |

P3a BRANDFARLIGE AEROSOLER (jf. note 11.1) "Yderst brandfarlige" eller "brandfarlige" aerosoler, som indeholder brandfarlige gasser i kategori 1 eller 2 eller brandfarlige væsker i kategori 1 | 150 | 500 |

P3b BRANDFARLIGE AEROSOLER (jf. note 11.1) "Yderst brandfarlige" eller "brandfarlige" aerosoler, som ikke indeholder brandfarlige gasser i kategori 1 eller 2 eller brandfarlige væsker i kategori 1 | 5.000 | 50.000 |

P4 OXIDERENDE GASSER Oxiderende gasser, kategori 1 | 50 | 200 |

P5a BRANDFARLIGE VÆSKER - Brandfarlige væsker, kategori 1, eller - Brandfarlige væsker i kategori 2 eller 3, der holdes på en temperatur over deres kogepunkt, eller - Andre væsker med et flammepunkt på ≤ 60°C, der holdes på en temperatur over deres kogepunkt (jf. note 12) | 10 | 50 |

P5b BRANDFARLIGE VÆSKER - Brandfarlige væsker i kategori 2 eller 3, såfremt særlige procesomstændigheder, såsom højt tryk og høj temperatur, kan skabe risiko for større uheld, eller - Andre væsker med et flammepunkt på ≤ 60°C, såfremt særlige procesomstændigheder, såsom højt tryk og høj temperatur, kan skabe risiko for større uheld (jf. note 12) | 50 | 200 |

P5c BRANDFARLIGE VÆSKER Brandfarlige væsker, kategori 2 eller 3, ikke omfattet af P5a og P5b | 5.000 | 50.000 |

P6a SELVNEDBRYDENDE STOFFER OG BLANDINGER og ORGANISKE PEROXIDER Selvnedbrydende stoffer og blandinger, type A eller B eller Organiske peroxider, type A eller B | 10 | 50 |

P6b SELVNEDBRYDENDE STOFFER OG BLANDINGER og ORGANISKE PEROXIDER Selvnedbrydende stoffer og blandinger, type C, D, E eller F eller Organiske peroxider, type C, D, E eller F | 50 | 200 |

P7 PYROFORE VÆSKER OG FASTE STOFFER Pyrofore væsker, kategori 1 Pyrofore faste stoffer, kategori 1 | 50 | 200 |

P8 OXIDERENDE VÆSKER OG FASTE STOFFER Oxiderende væsker, kategori 1, 2 eller 3 eller Oxiderende faste stoffer, kategori 1, 2 eller 3 | 50 | 200 |

Afsnit 'E' - MILJØFARER | | |

E1 Farlig for vandmiljøet, kategori Akut 1 eller Kronisk 1 | 100 | 200 |

E1 Farlig for vandmiljøet, kategori Kronisk 2 | 200 | 500 |

Afsnit 'O' - ANDRE FARER | | |

O1 Stoffer eller blandinger med risikosætning EUH014 | 100 | 500 |

O2 Stoffer og blandinger, som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gasser, kategori 1 | 100 | 500 |

O3 Stoffer eller blandinger med risikosætning EUH014 | 50 | 200 |

DEL 2

Navngivne stoffer

Hvis et stof eller en gruppe stoffer opført i del 2 også falder ind under en kategori i del 1, skal de i del 2 anførte tærskelmængder anvendes.

Kolonne 1 | CAS-nummer [16] | Kolonne 2 | Kolonne 3 |

| | Tærskelmængde (tons) for anvendelse af |

Farligt stof | | |

| | Kolonne 2-krav | Kolonne 3-krav |

Ammoniumnitrat (jf. note 13) | - | 5000 | 10000 |

Ammoniumnitrat (jf. note 14) | - | 1250 | 5000 |

Ammoniumnitrat (note 15) | - | 350 | 2500 |

Ammoniumnitrat (note 16) | - | 10 | 50 |

Kaliumnitrat (note 17) | - | 5000 | 10000 |

Kaliumnitrat (note 18) | - | 1250 | 5000 |

Arsenpentaoxid, arsen(V)syre og/eller salte heraf | 1303-28-2 | 1 | 2 |

Arsentrioxid, arsen(III)syre og/eller salte heraf | 1327-53-3 | | 0,1 |

Brom | 7726-95-6 | 20 | 100 |

Chlor | 7782-50-5 | 10 | 25 |

Nikkelforbindelser i pulverform, der kan indåndes nikkelmonoxid, nikkeldioxid, nikkelsulfid, trinikkeldisulfid, dinikkeltrioxid | - | | 1 |

Ethylenimin | 151-56-4 | 10 | 20 |

Fluor | 7782-41-4 | 10 | 20 |

Formaldehyd (koncentration ≥ 90 %) | 50-00-0 | 5 | 50 |

Hydrogen | 1333-74-0 | 5 | 50 |

Hydrogenchlorid (flydende gas) | 7647-01-0 | 25 | 250 |

Blyalkyler | - | 5 | 50 |

Flydende brandfarlige gasser, CLP-kategori 1 eller 2 (inkl. LPG) og naturgas | - | 50 | 200 |

Acetylen | 74-86-2 | 5 | 50 |

Ethylenoxid | 75-21-8 | 5 | 50 |

Propylenoxid | 75-56-9 | 5 | 50 |

Methanol | 67-56-1 | 500 | 5000 |

4,4′-Methylen-bis (2-chloranilin) og/eller salte heraf i pulverform | 101-14-4 | | 0,01 |

Methylisocyanat | 624-83-9 | | 0,15 |

Oxygen | 7782-44-7 | 200 | 2000 |

2,4-toluendiisocyanat 2,6-toluendiisocyanat | 584-84-991-08-7 | 10 | 100 |

Carbonyldichlorid (phosgen) | 75-44-5 | 0,3 | 0,75 |

Arsin (arseniktrihydrid) | 7784-42-1 | 0,2 | 1 |

Phosphin (phosphortrihydrid) | 7803-51-2 | 0,2 | 1 |

Svovldichlorid | 10545-99-0 | 1 | 1 |

Svovltrioxid | 7446-11-9 | 15 | 75 |

Polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin (inkl. TCDD), beregnet i TCDD-ækvivalent (note 19) | | | 0,001 |

Følgende CARCINOGENER eller blandinger indeholdende følgende carcinogener i koncentrationer på over 5 vægtprocent 4-Aminobiphenyl og/eller salte heraf, Benzotrichlorid, Benzidin og/eller salte heraf, Bischlormethylether, Chlor-methyl-methylether, 1,2Dibromethan, Diethylsulfat, Dimethylsulfat, Dimethylcarbamoyl chlorid, 1,2Dibrom-3-chlorpropan, 1,2Dimethylhydrazin, Dimethylnitrosamin, Hexamethylphosphortriamid, Hydrazin, 2-Naphthylamin og/eller salte heraf, 4Nitrodiphenyl og 1,3-Propansulton | - | 0,5 | 2 |

Mineralolieproduktera) benzin og naftab) petroleum (herunder jetbrændstof)c) gasolie (herunder dieselolie, fyringsgasolie og gasolieblandinger)d) svær fuelolie | - | 2500 | 25000 |

Vandfri ammoniak | 7664-41-7 | 50 | 200 |

Bortrifluorid | 7637-07-2 | 5 | 20 |

Hydrogensulfid | 7783-06-4 | 5 | 20 |

DEL 3

Stoffer og blandinger, som i medfør af artikel 2, stk. 2, litra h), eller artikel 4, stk.1, ikke er omfattet af dette direktiv

Stoffets/blandingens navn | CAS-nummer | Mængde (hvis relevant) | Andre eventuelle betingelser |

| | | |

NOTER TIL BILAG I

1. Stofferne og blandingerne er klassificeret efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 [17].

2. Blandinger behandles på samme måde som rene stoffer, forudsat at de overholder de koncentrationsgrænser, der i overensstemmelse med deres egenskaber er fastsat i den i note 1 nævnte forordning eller dens seneste tilpasning til den tekniske udvikling, og medmindre der specifikt er anført en procentvis sammensætning eller anden form for beskrivelse.

3. De nedenfor anførte tærskelmængder er tærskelmængderne pr. virksomhed.

De mængder, der skal lægges til grund ved anvendelsen af de relevante artikler, er de maksimale mængder, som er eller kan være til stede på et hvilket som helst tidspunkt. Farlige stoffer, der kun er til stede i en virksomhed i mængder svarende til højst 2 % af den anførte tærskelmængde, tages ikke i betragtning ved beregning af den samlede tilstedeværende mængde, hvis de er placeret på en sådan måde i virksomheden, at de ikke kan forårsage et større uheld andetsteds i virksomheden.

4. Følgende regler om sammenlægning af farlige stoffer eller kategorier af farlige stoffer anvendes, hvor det er relevant:

Hvis der i en virksomhed ikke forekommer noget individuelt stof eller nogen individuel blanding i en mængde større end eller lig med de relevante tærskelværdier, gælder følgende formel ved afgørelsen af, om virksomheden er omfattet af de relevante krav i dette direktiv.

Dette direktiv gælder, hvis summen

q1/QU1 + q2/QU2 + q3/QU3 + q4/QU4 + q5/QU5 +. . . er større end eller lig med 1, hvor:

qx = den tilstedeværende mængde farligt stof x (eller kategori af farlige stoffer) opført i del 1 eller 2 i dette bilag, og

QUX = den relevante tærskelværdi for stof eller kategori x fra kolonne 3 i del 1 eller 2.

Dette direktiv gælder med undtagelse af artikel 9, 11 og 13, hvis summen

q1/QU1 + q2/QU2 + q3/QU3 + q4/QU4 + q5/QU5 +. . . er større end eller lig med 1, hvor:

qx = den tilstedeværende mængde farligt stof x (eller kategori af farlige stoffer) opført i del 1 eller 2 i dette bilag, og

QLX = den relevante tærskelværdi for stof eller kategori x fra kolonne 2 i del 1 eller 2.

Disse formler anvendes til at vurdere den samlede risiko for større uheld i overensstemmelse med de tre ovenstående afsnit om sundhedsfarer, fysiske farer og miljøfarer. De skal derfor anvendes i følgende tre tilfælde:

a) når stoffer og blandinger opført i del 2, der er klassificeret som akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3, føjes til stoffer og blandinger, der falder ind under afsnit H: H1-H3

b) når stoffer og blandinger opført i del 2, der er klassificeret som eksplosiver, brandfarlige gasser, brandfarlige aerosoler, oxiderende gasser, brandfarlige væsker, selvnedbrydende stoffer og blandinger, organiske peroxider, pyrofore væsker, oxiderende væsker og faste stoffer, føjes til stoffer og blandinger, der falder ind under afsnit P: P1-P8.

c) når stoffer og blandinger opført i del 2, der er klassificeret som farlige for vandmiljøet, akut toksiske i kategori 1, kronisk toksiske i kategori 1 eller 2, føjes til stoffer og blandinger, der falder ind under afsnit E: E1 og E2.

De relevante bestemmelser i dette direktiv gælder, hvis en af summerne, der fremkommer ved a), b) eller c), er større end eller lig med 1.

5. Stoffer og blandinger, der ikke er opført i bilag I, f.eks. affald, men som ikke desto mindre er til stede eller kan være til stede i en virksomhed, og som, under de betingelser, der hersker i virksomheden, har eller kan have tilsvarende egenskaber med hensyn til muligheden for at forårsage større uheld, henføres indtil videre af medlemsstaterne under den mest analoge Seveso-kategori/ navngivne stoftype (indtil der er truffet afgørelse efter dette direktivs artikel 4, stk. 5).

6. For stoffer og blandinger, som på grund af deres egenskaber kan henføres til mere end én kategori, skal de laveste tærskelværdier anvendes i forbindelse med dette direktiv. Med hensyn til reglen i note 4 skal den anvendte tærskelværdi altid være den, der svarer til den pågældende klassifikation.

7. Hvis der stoffer og blandinger, der falder ind under fareklasse H2 AKUT TOKSISK, kategori 3, dermal eksponering og indånding, ikke findes data for disse eksponeringsveje, foretages der en ekstrapolering på basis af data om andre eksponeringsveje efter den fremgangsmåde, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ("CLP-forordningen") (især punkt 3.1.3.6.2.1a). og tabel 3.1.2 i bilag I) samt forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (især bilag I, punkt 5.2 (Eksponeringsberegning) og de dertil knyttede retningslinjer, se http://guidance.echa.europa.eu/docs/guidance_document/clp_da.pdf (fra s. 204).

8. Fareklassen "Eksplosiver" omfatter eksplosive artikler (jf. punkt 2.1 i bilag I til CLP-forordningen). Hvis mængden af det eksplosive stof eller den eksplosive blanding i artiklen kendes, er det den mængde, der lægges til grund ved anvendelsen af dette direktiv. Hvis mængden af det eksplosive stof eller den eksplosive blanding i artiklen ikke kendes, skal hele artiklen behandles som eksplosiv ved anvendelsen af dette direktiv.

9. Det er kun nødvendigt at teste stoffer og blandinger for eksplosive egenskaber, hvis stoffet eller blandingen ved screeningproceduren efter tillæg 6 (del 3) i FN's Manual of Tests and Criteria [18] er blevet identificeret som værende i besiddelse af potentielt eksplosive egenskaber.

10. Hvis eksplosiver i underklasse 1.4. pakkes ud eller ompakkes, skal de henføres under P3, medmindre det kan dokumenteres, at faren stadigvæk svarer til underklasse 1.4, jf. forordning (EF) nr. 1272/2008.

11.1. Brandfarlige aerosoler klassificeres i overensstemmelse med direktiv 75/324/EØF om aerosoler [19]. De "yderst brændbare" og "brændbare" aerosoler i direktiv 75/324/EØF svarer til "brandfarlige aerosoler" i henholdsvis kategori 1 eller 2 i forordning (EF) nr. 1272/2008.

11.2. Denne klassificering forudsætter, at det dokumenteres, at aerosolen ikke indeholder brandfarlige gasser i kategori 1 eller 2 eller brandfarlige væsker i kategori 1.

12. Ifølge punkt 2.6.4.5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 er det ikke nødvendigt at klassificere væsker med et flammepunkt på over 35o C i kategori 3, hvis de ikke kan opretholde en selvstændig forbrænding. Dette gælder imidlertid ikke under skærpede omstændigheder, f.eks. høj temperatur eller højt tryk, og disse væsker er derfor omfattet af denne kategori.

13. Ammoniumnitrat (5000/10000): gødningsstoffer, som kan gå i selvnærende nedbrydning

Dette gælder for gødningsblandinger eller sammensatte gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat (gødningsblandinger eller sammensatte gødningsstoffer indeholder ammoniumnitrat sammen med phosphat og/eller kaliumkarbonat), der ifølge FN's Trough-test (jf. United Nations Recommendations on the Transport of Dangerous Goods: Manual of Tests and Criteria, del III, punkt 38.2) kan gå i selvnærende nedbrydning, og hvori indholdet af nitrogen afledt af ammoniumnitrat udgør

– mellem 15,75 [20] og 24,5 [21] vægtprocent, og enten med højst i alt 0,4 % brændbare/organiske stoffer, eller som opfylder kravene i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/2003/EF [22]

– 15,75 vægtprocent eller derunder og brændbare stoffer i ubegrænset omfang

14. Ammoniumnitrat (1250/5000): gødningssammensætning

Dette gælder for rene gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat og for gødningsblandinger eller sammensatte gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat, som opfylder kravene i bilag III-2 til forordning (EF) nr. 2003/2003, og hvori indholdet af nitrogen afledt af ammoniumnitrat udgør

– over 24,5 vægtprocent, bortset fra blandinger af rene ammoniumnitratbaserede gødningsstoffer med dolomit, kalksten og/eller calciumcarbonat med en renhed på mindst 90 %

– over 15,75 vægtprocent for blandinger af ammoniumnitrat og ammoniumsulfat

– over 28 [23] vægtprocent for blandinger af rene ammoniumnitratbaserede gødningsstoffer med dolomit, kalksten og/eller calciumcarbonat med en renhed på mindst 90 %

15. Ammoniumnitrat (350/2500): teknisk kvalitet

Dette gælder for ammoniumnitrat og ammoniumnitratblandinger, hvori nitrogenindholdet afledt af ammoniumnitrat udgør

– mellem 24,5 og 28 vægtprocent, og som indeholder højst 0,4 % brændbare stoffer

– over 28 vægtprocent, og som indeholder højst 0,2 % brændbare stoffer

Det gælder også for vandige ammoniumnitratopløsninger, hvori koncentrationen af ammoniumnitrat overstiger 80 vægtprocent.

16. Ammoniumnitrat (10/50): "off-specs" og gødningsstoffer, der ikke opfylder kravene i detonerbarhedsprøven.

Dette gælder for:

– materiale, der er kasseret under produktionsprocessen, og for ammoniumnitrat og blandinger af ammoniumnitrat, rene gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat og blandingsgødninger og sammensatte gødningsstoffer på basis af ammoniumnitrat som omhandlet i note 2 og 3, som returneres eller er blevet returneret fra slutbrugeren til en producent, et depot for midlertidig oplagring eller et oparbejdningsanlæg, som skal genforarbejde, genvinde eller behandle materialet og stofferne med henblik på sikker brug, fordi de ikke længere opfylder specifikationerne i note 2 og 3

– gødningsstoffer, der er omhandlet i note 1, første led, og note 2, og som ikke opfylder kravene i bilag III-2 til forordning 2003/2003/EØF.

17. Kaliumnitrat (5000/10000):

Dette gælder for de blandede kaliumnitratbaserede gødninger (i granuleret/prillet form), der har samme fareegenskaber som ren kaliumnitrat.

18. Kaliumnitrat (1250 / 5000):

Dette gælder for de blandede kaliumnitratbaserede gødninger (i krystallinsk form), der har samme fareegenskaber som ren kaliumnitrat.

19. Polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin

Mængderne af polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin beregnes med følgende vægtningsfaktorer:

WHO 2005 TEF |

2,3,7,8-TCDD | 1 | 2,3,7,8-TCDF | 0,1 |

1,2,3,7,8 - PeCDD | 1 | 2,3,4,7,8-PeCDF | 0,3 |

| | 1,2,3,7,8-PeCDF | 0,03 |

| | | |

1,2,3,4,7,8-HxCDD | 0,1 | | |

1,2,3,6,7,8-HxCDD | 0,1 | 1,2,3,4,7,8-HxCDF | 0,1 |

1,2,3,7,8,9-HxCDD | 0,1 | 1,2,3,7,8,9-HxCDF | 0,1 |

| | 1,2,3,6,7,8-HxCDF | 0,1 |

1,2,3,4,6,7,8-HpCDD | 0,01 | 2,3,4,6,7,8-HxCDF | 0,1 |

| | | |

OCDD | 0,0003 | 1,2,3,4,6,7,8-HpCDF | 0,01 |

| | 1,2,3,4,7,8,9-HpCDF | 0,01 |

| | | |

| | OCDF | 0,0003 |

(T = tetra, P = penta, Hx = hexa, HP = hepta, O = octa) |

Reference: Van den Berg m.fl.: The 2005 World Health Organization Re-evaluation of Human and Mammalian Toxic Equivalency Factors for Dioxins and Dioxin-like Compounds |

BILAG II

DATA OG OPLYSNINGER, DER SOM MINIMUM SKAL INDGÅ I DEN I ARTIKEL 9 OMHANDLEDE SIKKERHEDSRAPPORT

1. Oplysninger om virksomhedens ledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse af større uheld

Disse oplysninger skal omfatte de i bilag III anførte oplysninger.

2. Redegørelse for virksomhedens miljø og omgivelser

a) beskrivelse af dens beliggenhed og dens omgivelser, herunder den geografiske beliggenhed, meteorologiske, geologiske, hydrografiske data og eventuelt dens historie

b) identificering af anlæg og andre aktiviteter i virksomheden, som kan udgøre en risiko for et større uheld

c) identificering af nabovirksomheder samt andre virksomheder, områder eller projekter, der kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld og en dominoeffekt

d) beskrivelse af de områder, som må påregnes at kunne blive berørt af et større uheld.

3. Beskrivelse af virksomheden

a) beskrivelse af de vigtigste aktiviteter og produktioner i de dele af virksomheden, som er vigtige ud fra et sikkerhedssynspunkt, af kilder til risiko for større uheld samt af forhold, hvorunder et sådant uheld kunne indtræffe, tillige med en beskrivelse af de planlagte forebyggende foranstaltninger

b) beskrivelse af processerne, i særdeleshed driftsmetoderne

c) beskrivelse af de farlige stoffer:

i) fortegnelse over de farlige stoffer, indeholdende:

- identificering af de farlige stoffer: kemisk navn. CAS-nummer, navn efter IUPAC-nomenklaturen

- den maksimale mængde af det eller de stoffer, der er eller kan være til stede

ii) fysiske, kemiske og toksikologiske karakteristika samt angivelse af såvel umiddelbare som senere risici for mennesker eller miljø

iii) fysisk eller kemisk opførsel under normale anvendelsesbetingelser eller under forudseelige usædvanlige omstændigheder.

4. Identifikation og analyse af uheldsrisici og forebyggelsesmidler

(a) detaljeret beskrivelse af de mulige scenarier for større uheld og sandsynligheden eller betingelserne for, at de kan indtræffe, herunder en oversigt over hændelser, der kan have indflydelse på udløsning af disse scenarier, hvad enten årsagerne er interne eller eksterne forhold, bl.a.

i) driftsrelaterede farekilder

ii) eksterne risici og farekilder, fra dominoeffekter og fra andre virksomheder, områder og projekter, der kan øge risikoen for eller følgerne af et større uheld

iii) miljørelaterede risici og farekilder, f.eks. jordskælv eller oversvømmelser

b) en vurdering af omfanget og alvoren af følgerne af de identificerede uheldscenarier, med kort, billedmateriale eller relevante beskrivelser, der viser de områder, der vil kunne blive berørt af sådanne større uheld i virksomheden, jf. dog artikel 13, stk. 2, litra b), og artikel 21

c) redegørelse for tidligere uheld og hændelser med samme stoffer og processer, oplysninger om, hvilken lære der er draget af dem, og eksplicit angivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger der er truffet for at forebygge sådanne uheld

d) beskrivelse af de tekniske parametre og det udstyr, der er installeret med henblik på anlæggenes sikkerhed.

5. Beskyttelses- og sikringsforanstaltninger med henblik på at begrænse følgerne af et uheld

a) beskrivelse af det udstyr, der findes i virksomheden til begrænsning af følgerne af større uheld for menneskers sundhed og miljøet, herunder f.eks. detektions-/beskyttelsessystemer, tekniske anordninger til begrænsning af omfanget af udslip (herunder sprinkleranlæg, dampafskærmninger, opfangnings- eller opsamlingsbeholdere, afskæringsventiler, eksplosionsbeskyttelsessystemer, opsamling af brandslukningsvand)

b) udløsning af alarm og beredskabsindsats

c) beskrivelse af de midler, der kan mobiliseres internt eller eksternt

d) sammenfatning af de i litra a), b) og c) ovenfor beskrevne oplysninger med henblik på udarbejdelse af den interne beredskabsplan i overensstemmelse med artikel 11.

BILAG III

OPLYSNINGER EFTER ARTIKEL 9 OM VIRKSOMHEDENS LEDELSESSYSTEM OG ORGANISATION MED HENBLIK PÅ FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD

Ved gennemførelsen af driftslederens sikkerhedsledelsessystem tages der hensyn til nedenstående principper.

a) sikkerhedsledelsessystemet skal være afpasset efter risikoen for større uheld i virksomheden, virksomhedens aktiviteter og organisation og baseret på en vurdering af risiciene. Sikkerhedsledelsessystemet skal omfatte den del af det generelle ledelsessystem, hvori indgår organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af planen for forebyggelse af større uheld. Der skal tages hensyn til andre eksisterende ledelsessystemer, såsom ISO, OSHAS og EMAS.

b) i sikkerhedsledelsessystemet skal indgå følgende:

i) organisation og personale - roller og ansvar hos de medarbejdere, der har til opgave at forebygge større uheld på alle niveauer i organisationen. Fastlæggelse af disse medarbejderes uddannelsesbehov og gennemførelse af den nødvendige uddannelse. Inddragelse af medarbejdere og af personale, der er stillet til rådighed af tredjemand, og som arbejder i virksomheden.

ii) identifikation og vurdering af større risici - indførelse og iværksættelse af procedurer til systematisk identifikation af større risici i forbindelse med normal og unormal drift og vurdering af sandsynligheden for og alvoren af mulige uheld.

iii) driftskontrol - indførelse og iværksættelse af procedurer og instrukser for sikker drift og vedligeholdelse af anlæg, processer, udstyr samt for alarmsituationer og situationer med midlertidige driftsstop.

iv) styring af ændringer - indførelse og iværksættelse af procedurer til planlægning af ændringer i eksisterende anlæg, processer eller lagre eller til udformning af nye anlæg, processer eller lagre.

v) sikkerhedskultur - foranstaltninger til evaluering og forbedring af sikkerhedskulturen

vi) beredskabsplanlægning - indførelse og iværksættelse af procedurer til identifikation af forudseelige nødsituationer gennem systematiske analyser og til forberedelse, afprøvning og revision af beredskabsplanerne for at kunne reagere korrekt på sådanne nødsituationer, samt for at kunne sørge for specifik uddannelse af de involverede medarbejdere. Denne uddannelse skal omfatte alle, der arbejder i virksomheden, herunder relevant personale stillet til rådighed af tredjemand.

vii) løbende overvågning - indførelse og iværksættelse af procedurer for løbende evaluering af systemets overensstemmelse med de målsætninger, der er opstillet i driftslederens plan for forebyggelse af større uheld og sikkerhedsledelsessystem, og for undersøgelse og korrigerende indsats i tilfælde af manglende overensstemmelse. Procedurerne skal omfatte systemet for driftslederens indberetning af større uheld eller "næsten-uheld", navnlig hvor der er tale om et svigt i beskyttelsesforanstaltninger, samt undersøgelse og opfølgning heraf på grundlag af erfaringer, der er opnået. De kan også omfatte resultatindikatorer såsom sikkerhedsindikatorer og andre relevante indikatorer.

viii) gennemgang og revision - indførelse og iværksættelse af procedurer til regelmæssig og systematisk evaluering af planen for forebyggelse af større uheld og sikkerhedsledelsessystemets effektivitet og hensigtsmæssighed, dokumentation for, at den øverste ledelse gennemgår og opdaterer sikkerhedskonceptet og sikkerhedsledelsessystemet og foretager de ændringer, der måtte være nødvendige på baggrund af denne gennemgang.

BILAG IV

DATA OG OPLYSNINGER, DER SKAL INDGÅ I DE I ARTIKEL 11 OMHANDLEDE BEREDSKABSPLANER

1. Interne beredskabsplaner

Navn og stilling på de personer, der er bemyndiget til at udløse beredskabsprocedurerne, og på den person, der er ansvarlig for og koordinerer den uheldsbegrænsende indsats på virksomheden.

a) Navn og stilling på den person, der er ansvarlig for at varetage forbindelserne med den myndighed, der har ansvaret for den eksterne beredskabsplan.

b) For forudselige situationer eller hændelser, som vil kunne spille en væsentlig rolle som årsag til et større uheld: en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at kontrollere de pågældende situationer eller hændelser og begrænse deres følger, herunder en beskrivelse af sikkerhedsudstyret og de disponible ressourcer.

c) Foranstaltninger til begrænsning af risikoen for personer på virksomheden, herunder alarmsystemer, og angivelse af hvordan personer på virksomheden skal forholde sig i tilfælde af alarm.

d) Foranstaltninger til hurtig alarmering om uheld til den myndighed, der er ansvarlig for at iværksætte den eksterne beredskabsplan, angivelse af, hvilke oplysninger den første alarmering bør indeholde, og foranstaltninger til formidling af mere detaljerede oplysninger, efterhånden som de foreligger.

e) Foranstaltninger til at bistå med at begrænse uheldets følger uden for virksomheden.

2. Eksterne beredskabsplaner

a) Navn og stilling på de personer, der er bemyndiget til at iværksætte beredskabsprocedurerne, og på de personer, der er bemyndiget til at lede og koordinere indsatsen uden for virksomheden.

b) Foranstaltninger til hurtigt at modtage alarmering om uheld samt procedurer for alarmering og anmodning om indsats.

c) Foranstaltninger til koordinering af de ressourcer, der kræves til at gennemføre den eksterne beredskabsplan.

d) Foranstaltninger til at yde bistand med de uheldsbegrænsende foranstaltninger på virksomheden.

e) Uheldsbegrænsende foranstaltninger uden for virksomheden, bl.a. under hensyntagen til de i sikkerhedsrapporten identificerede uheldsscenarier, herunder scenarier, der har indvirkninger på miljøet.

f) Foranstaltninger til at give offentligheden og enhver nabovirksomhed konkret information om uheldet, og om hvordan de bør forholde sig, jf. artikel 8.

g) Foranstaltninger til underretning af andre medlemsstaters beredskabstjenester i tilfælde af et større uheld, der kan få grænseoverskridende følger.

BILAG V

OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGHEDEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 13, STK. 1 OG STK. 2, LITRA A)

Del 1

For alle virksomheder omfattet af dette direktiv:

1. Driftslederens navn eller firma samt den pågældende virksomheds fuldstændige adresse

2. Bekræftelse af, at virksomheden er underlagt forskrifter og/eller administrative bestemmelser vedtaget til dette direktivs gennemførelse, og at den kompetente myndighed har modtaget den i artikel 6, stk. 1, omhandlede anmeldelse eller den i artikel 9, stk. 1, omhandlede sikkerhedsrapport.

3. En alment forståelig redegørelse for den eller de aktiviteter, der foregår på virksomheden.

4. De stoffer og blandinger, der er til stede i virksomheden, og som ville kunne forårsage et større uheld, med angivelse af deres almindelige betegnelser eller, for farlige stoffer opført i bilag I, del 1, deres generiske betegnelser eller generelle fareklassifikation og angivelse af stoffernes og blandingernes vigtigste fareegenskaber.

5. Generelle oplysninger om arten af risikoen for større uheld, herunder deres mulige følger for befolkningen og miljøet, i overensstemmelse med forebyggelsesplanen eller sikkerhedsrapporten.

6. Sammenfattende oplysninger om inspektioner foretaget i henhold til artikel 19 og de vigtigste konklusioner fra de seneste inspektioner, med henvisninger og/eller links til inspektionsplanen for virksomheden.

7. Angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger, med forbehold af fortrolighedskravene i artikel 21.

Del 2

For kolonne 3-virksomheder, ud over de i del 1 anførte oplysninger:

1. Kort beskrivelse af de væsentligste typer uheldsscenarier og de vigtigste hændelser, der kan være med til at udløse hvert af disse scenarier

2. Tilstrækkelige oplysninger om, hvordan den berørte befolkning vil blive advaret og holdt underrettet i tilfælde af et større uheld.

3. Tilstrækkelige oplysninger om, hvilke forholdsregler den berørte befolkning bør træffe, og hvordan den bør forholde sig i tilfælde af et større uheld

4. Bekræftelse af, at driftslederen er forpligtet til at træffe tilstrækkelige foranstaltninger på virksomheden, herunder til at tage kontakt med beredskabstjensterne, for at sætte ind i tilfælde af større uheld og mindske følgerne heraf mest muligt.

5. Relevante oplysninger fra den eksterne beredskabsplan, der er udarbejdet til imødegåelse af eventuelle virkninger af et uheld uden for virksomheden. Den berørte befolkning bør i forbindelse hermed opfordres til at efterkomme beredskabstjenesternes instrukser og anmodninger i tilfælde af et uheld.

6. Hvis virksomheden ligger tæt på en anden medlemsstats område, og et større uheld derfor kan få grænseoverskridende virkninger som omhandlet i UNECE-konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriuheld, oplyses dette tillige.

BILAG VI

KRITERIER FOR INDBERETNING AF UHELD TIL KOMMISSIONEN, JF. ARTIKEL 16, STK. 1

I. Kommissionen skal underrettes om alle uheld, der falder ind under punkt 1, og som er forbundet med mindst én af de følger, der er beskrevet i punkt 2, 3, 4 og 5 nedenfor.

1. Stoffer

Enhver brand eller eksplosion eller utilsigtet udslip af farlige stoffer i en mængde, der svarer til mindst 1 % af den i kolonne 3 i bilag I anførte tærskelmængde.

2. Person- eller tingskade

Et uheld, hvori direkte indgår et farligt stof, og som har en af følgende konsekvenser:

a) et dødsfald

b) seks tilskadekomne i virksomheden med efterfølgende hospitalsophold på mindst 24 timer

c) en person uden for virksomheden indlagt på hospital i mindst 24 timer

d) bolig(er) uden for virksomheden, der er beskadiget(de) og ubeboelig(e) som følge af uheldet

e) evakuering eller opfordring til at holde sig inden døre i over to timer, når værdien (personer × timer) udgør mindst 500

f) afbrydelse af forsyningen med drikkevand, elektricitet og gas eller af telefonforbindelse i over to timer, når værdien (personer × timer) udgør mindst 1 000.

3. Umiddelbare skader på miljøet

a) Permanente eller langvarige skader på terrestriske levesteder

i) 0,5 ha eller derover af et levested, der er vigtigt ud fra et miljøsynspunkt eller et bevaringssynspunkt, og som er beskyttet i henhold til lovgivningen

ii) 10 ha eller derover af et mere udstrakt levested, herunder landbrugsjorder.

b) Betydelige eller langvarige skader på levesteder i overfladevand eller i havet

i) 10 km eller derover af en flod, en kanal eller et vandløb

ii) 1 ha eller derover af en sø eller dam

iii) 2 ha eller derover af et delta

iv) 2 ha eller derover af et kystområde eller hav.

c) Betydelige skader på et grundvandsmagasin eller grundvandet

i) 1 ha eller derover.

4. Materielle skader

a) materielle skader i virksomheden: mindst 2 mio. EUR

b) materielle skader uden for virksomheden: mindst 0,5 mio. EUR.

5. Grænseoverskridende skader

Ethvert uheld, hvori direkte indgår et farligt stof, og som får følger uden for den pågældende medlemsstats område.

II. Alle uheld og "næsten-uheld", som medlemsstaterne anser for at være af særlig teknisk interesse med henblik på forebyggelse af større uheld og begrænsning af følgerne af sådanne uheld, men som ikke opfylder ovennævnte kvantitative kriterier, bør indberettes til Kommissionen.

BILAG VII

KRITERIER FOR UNDTAGELSER EFTER ARTIKEL 4

BILAG VIII

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 96/82/EF | Nærværende direktiv |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2, stk. 1, første afsnit | Artikel 2, stk. 1 |

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit | Artikel 3, stk. 11 |

Artikel 2, stk. 2 | --- |

Artikel 3, stk. 1 | Artikel 3, stk. 1 |

Artikel 3, stk. 2 | Artikel 3, stk. 7 |

Artikel 3, stk. 3 | Artikel 3, stk. 8 |

Artikel 3, stk. 4 | Artikel 3, stk. 9 |

Artikel 3, stk. 5 | Artikel 3, stk. 12 |

Artikel 3, stk. 6 | Artikel 3, stk. 13 |

Artikel 3, stk. 7 | Artikel 3, stk. 14 |

Artikel 3, stk. 8 | Artikel 3, stk. 15 |

--- | Artikel 3, stk. 2-6, stk. 10-11 og stk. 16-18 |

Artikel 4 | Artikel 2, stk. 2, litra a)-g) |

--- | Artikel 4 |

Artikel 5 | Artikel 5 |

Artikel 6, stk. 1 | Artikel 6, stk. 2 |

Artikel 6, stk. 2, litra a)-g) | Artikel 6, stk. 1, litra a)-g) |

--- | Artikel 6, stk. 1), litra h) |

Artikel 6, stk. 3 | Artikel 6, stk. 3 |

Artikel 6, stk. 4 | Artikel 6, stk. 4 |

--- | Artikel 6, stk. 5 |

Artikel 7, stk. 1 | Artikel 7, stk. 1 |

--- | Artikel 7, stk. 2, litra a) og b) |

Artikel 7, stk. 1, litra a) | Artikel 7, stk. 2, litra c) |

Artikel 7, stk. 2 | --- |

Artikel 7, stk. 3 | --- |

--- | Artikel 7, stk. 3 |

--- | Artikel 7, stk. 4 |

Artikel 8 | Artikel 8 |

Artikel 9, stk. 1 | Artikel 9, stk. 1 |

Artikel 9, stk. 2, første afsnit | Artikel 9, stk. 2 |

Artikel 9, stk. 2, andet afsnit | --- |

Artikel 9, stk. 3 | Artikel 9, stk. 3 |

Artikel 9, stk. 4 | Artikel 9, stk. 6 |

Artikel 9, stk. 5 | Artikel 9, stk. 5 |

Artikel 9, stk. 6 | --- |

--- | Artikel 9, stk. 4 og 7 |

Artikel 10 | Artikel 10 |

Artikel 11, stk. 1, litra a) og b) | Artikel 11, stk. 1, litra a) og b), og stk. 2 |

Artikel 11, stk. 1, litra c) | Artikel 11, stk. 1, litra c) |

Artikel 11, stk. 2 | Artikel 11, stk. 3 |

Artikel 11, stk. 3 | Artikel 11, stk. 4 |

Artikel 11, stk. 4 | Artikel 11, stk. 5, første afsnit |

Artikel 11, stk. 4, litra a) | Artikel 11, stk. 5, andet afsnit |

Artikel 11, stk. 5 | Artikel 11, stk. 6 |

Artikel 11, stk. 6 | Artikel 11, stk. 7 |

Artikel 12, stk. 1, første afsnit | Artikel 12, stk. 1 |

Artikel 12, stk. 1, andet afsnit | Artikel 12, stk. 2 |

Artikel 12, stk. 1, litra a) | --- |

Artikel 12, stk. 2 | Artikel 12, stk. 3 |

--- | Artikel 12, stk. 4 |

Artikel 13, stk. 1, første afsnit | Artikel 13, stk. 2, første afsnit, litra a), og andet afsnit |

Artikel 13, stk. 1, første afsnit, andet og tredje punktum | Artikel 13, stk. 1, og artikel 13, stk. 2, andet afsnit, sidste punktum |

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, andet punktum | Artikel 13, stk. 1 |

Artikel 13, stk. 1, tredje afsnit | Artikel 13, stk. 1, og artikel 13, stk. 2, andet afsnit, første punktum |

--- | Artikel 13, stk. 1, andet afsnit |

Artikel 13, stk. 2 | Artikel 13, stk. 4 |

Artikel 13, stk. 3 | Artikel 13, stk. 5 |

Artikel 13, stk. 4 | Artikel 13, stk. 2, litra b) |

Artikel 13, stk. 5 | Artikel 14, stk. 1 |

Artikel 13, stk. 6 | Artikel 13, stk. 2, litra c) |

--- | Artikel 13, stk. 3 |

--- | Artikel 13, stk. 6 |

--- | Artikel 14, stk. 2-7 |

Artikel 14 | Artikel 15 |

Artikel 15 | Artikel 16 |

Artikel 16 | Artikel 17, stk. 1 |

--- | Artikel 17, stk. 2-3 |

Artikel 17 | Artikel 18 |

Artikel 18, stk. 1 | Artikel 19, stk. 1 og 2 |

Artikel 18, stk. 2, litra a) | Artikel 19, stk. 4 |

Artikel 18, stk. 2, litra b) og c) | Artikel 19, stk. 7 |

Artikel 18, stk. 3 | Artikel 19, stk. 10 |

--- | Artikel 19, stk. 3, 5, 6, 8 og 9 |

Artikel 19, stk. 1 | Artikel 20, stk. 1 |

Artikel 19, stk. 1, litra a), første afsnit | Artikel 20, stk. 2 |

Artikel 19, stk. 1, litra a), andet afsnit, første punktum | Artikel 20, stk. 3 |

Artikel 19, stk. 1 litra a), andet afsnit, andet punktum | --- |

Artikel 19, stk. 2, første afsnit | Artikel 20, stk. 5 |

Artikel 19, stk. 2, andet afsnit | Artikel 20, stk. 6 |

Artikel 19, stk. 3 | --- |

Artikel 19, stk. 4 | Artikel 20, stk. 4 |

Artikel 20, stk. 1, første afsnit | Artikel 21, stk. 1 |

Artikel 20, stk. 1, andet afsnit | Artikel 21, stk. 2 |

Artikel 20, stk. 2 | --- |

--- | Artikel 21, stk. 3 |

--- | Artikel 22 |

Artikel 21 | Artikel 23 |

Artikel 22 | --- |

Artikel 23 | Artikel 29 |

Artikel 24 | Artikel 28 |

Artikel 25 | Artikel 30 |

Artikel 26 | Artikel 31 |

--- | Artikel 24-27 |

Bilag I, Indledning, punkt 1-5 | Bilag I, noter til bilag I, punkt 1-4 |

Bilag I, Indledning, punkt 6-7 | --- |

Bilag I, del 1 | Bilag I, del 2 |

Bilag I, del 1, noter | Bilag I, noter til bilag I, punkt 13-19 |

Bilag I, del 2 | Bilag I, del 1 |

Bilag I, del 2, noter, punkt 1 | Bilag I, noter til bilag I, punkt 1 og punkt 5-7 |

Bilag I, del 2, noter, punkt 2 | Bilag I, noter til bilag I, punkt 8-10 |

Bilag I, del 2, noter, punkt 3 | Bilag I, noter til bilag I, punkt 11-12 |

Bilag I, del 2, noter, punkt 4 | Bilag I, noter til bilag I, punkt 4 |

--- | Bilag I, del 3 |

Bilag II, I- III | Bilag II, punkt 1-3 |

Bilag II, IV, A, | Bilag II, 4 A, |

--- | Bilag II, punkt 4.A, første, andet og tredje led |

Bilag II, IV, B | Bilag II, 4, B |

--- | Bilag II, 4, C |

Bilag II, del IV C | Bilag II, 4, D |

Bilag II, V | Bilag II, 5 |

Bilag III, indledning og punkt a)-b) | Bilag III, indledning |

Bilag III, litra c), punkt i)-iv) | Bilag III, punkt i)-iv) |

--- | Bilag III, punkt v) |

Bilag III, litra c), punkt v)-vii) | Bilag III, punkt vi)-vii) |

Bilag IV | Bilag IV |

Bilag V, punkt 1 | Bilag V, I, punkt 1 |

Bilag V, punkt 2 | --- |

Bilag V, punkt 3-6 | Bilag V, I, punkt 2-5 |

--- | Bilag V, I, punkt 6 |

Bilag V, punkt 7-10 | Bilag V, II, punkt 2-5 |

Bilag V, punkt 11 | Bilag V, I, punkt 7 |

--- | Bilag V, II, punkt 1 og 6 |

Bilag VI, I | Bilag VI, I |

Bilag VI, II | --- |

--- | Bilag VII |

--- | Bilag VIII |

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

[5] EFT L 326 af 3.12.1998, s. 1.

[6] EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.

[7] EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

[8] EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

[9] EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1.

[10] KOM(2008) 46 endelig.

[11] EUT L 107 af 25.4.2007, s. 1.

[12] EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40

[13] EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30

[14] EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

[15] EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

[16] CAS-nummeret er kun angivet til orientering.

[17] EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

[18] Nærmere retningslinjer for, hvornår testning ikke behøves, findes i beskrivelsen af metode A.14 i forordning (EF) nr. 440/2008/EF af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1.).

[19] EFT L 147 af 9.6.1975, s. 40.

[20] 15,75 vægtprocent nitrogenindhold afledt af ammoniumnitrat svarer til 45 % ammoniumnitrat.

[21] 24,5 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 70 % ammoniumnitrat.

[22] EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1.

[23] 28 vægtprocent nitrogen afledt af ammoniumnitrat svarer til 80 % ammoniumnitrat.

--------------------------------------------------