Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010PC0759

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

/* KOM/2010/0759 endelig udg.- COD 2010/0364 */

52010PC0759

/* KOM/2010/0759 endelig udg.- COD 2010/0364 */ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 17.12.2010

KOM(2010) 759 endelig

2010/0364 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

BEGRUNDELSE

1. Baggrund for forslaget

- Begrundelse og formål

Formålet er at rette Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[1] ind efter den sondring mellem Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, som blev indført med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

- Generel baggrund

I artikel 290 og 291 i TEUF skelnes der mellem to forskellige typer kommissionsretsakter:

- Ifølge artikel 290 i TEUF kan lovgiver delegere Kommissionen "beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt ". De retsakter, som Kommissionen vedtager på denne måde, betegnes i den terminologi, der anvendes i traktaten, som "delegerede retsakter" (artikel 290, stk. 3).

- Ifølge artikel 291 i TEUF træffer medlemsstaterne " alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter". Disse retsakter kan tildele Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, når det er nødvendigt med ensartede betingelser for at gennemføre dem. De retsakter, som Kommissionen vedtager på denne måde, betegnes i den terminologi, der anvendes i traktaten, som "gennemførelsesretsakter" (artikel 291, stk. 4).

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Ikke relevant.

2. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse

- Høring af interesserede parter

- Ekspertbistand

Det har ikke været nødvendigt at høre interesserede parter eller indhente ekspertbistand udefra, fordi forslaget om at rette Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ind efter Lissabontraktaten er et interinstitutionelt anliggende, der berører alle rådsforordninger. De ændringer, der vedrører forenkling af lovgivningen, er af begrænset omfang og udelukkende af teknisk art.

- Konsekvensanalyse

Det har ikke været nødvendigt med en konsekvensanalyse, fordi forslaget om at rette Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ind efter Lissabontraktaten er et interinstitutionelt anliggende, der berører alle rådsforordninger. De ændringer, der vedrører forenkling, er af begrænset omfang og udelukkende af teknisk art.

3. Forslagets retlige aspekter

- Resumé af forslaget

Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 identificeres, og proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter fastsættes.

Desuden indføres en præcisering på akkrediteringsområdet.

- Retsgrundlag

Artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

- Subsidiaritetsprincippet

Landbrugspolitikken er et område, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Det vil sige, at så længe EU ikke lovgiver på området, bevarer medlemsstaterne deres kompetence. For økologisk produktion findes der allerede EU-regler, som bør forenkles.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

- Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

4. Budgetmæssige virkninger

Foranstaltningen medfører ikke flere udgifter for EU.

2010/0364 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[2],

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007[4] tillægger Kommissionen beføjelser til at gennemføre nogle af nævnte forordnings bestemmelser.

2. Som følge af, at Lissabontraktaten er trådt i kraft, bør de beføjelser, Kommissionen har fået tillagt i henhold til forordning (EF) nr. 834/2007, bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (traktaten).

3. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer i forordning (EF) nr. 834/2007. Det bør fastsættes, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der gælder for delegationen.

4. For at sikre, at forordning (EF) nr. 834/2007 anvendes ensartet i alle medlemsstaterne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. Kommissionen bør navnlig have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende tildelingen af kodenumre under kontrolordningen, oprindelsesangivelsen for produkterne og ensartede bestemmelser om udvekslingen af oplysninger, der skal fremsendes af medlemsstater, tredjelande, kontrolmyndigheder og -organer eller stilles til rådighed af Kommissionen, eller offentliggørelsen af disse oplysninger samt med hensyn til godkendelsen af tredjelande og kontrolmyndigheder og –organer med henblik på ækvivalens og overholdelse. Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, bør Kommissionen vedtage disse gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med bestemmelserne i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXXX af …].

5. Af hensyn til klarheden bør ordlyden af henvisningerne til europæisk standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65 harmoniseres med andre relevante EU-retsakter.

6. Forordning (EF) nr. 834/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 834/2007 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

Generelle krav

De erhvervsdrivende skal overholde produktionsreglerne i dette afsnit samt de særlige produktionsregler og de foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for gennemførelsen heraf, og som vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38a og 38b ."

2) Artikel 9, stk. 4, affattes således:

"4. Kommissionen træffer ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, afgørelse om foranstaltninger til gennemførelse af forbuddet mod anvendelse af gmo'er og produkter fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er."

3) Artikel 11, stk. 2, affattes således:

"I overensstemmelse med de særlige vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1 , kan en bedrift imidlertid opdeles i tydeligt adskilte enheder eller akvakulturproduktionssteder, der ikke alle forvaltes efter økologiske produktionsregler. Med hensyn til dyr skal der være tale om forskellige arter. Med hensyn til akvakultur kan der være tale om de samme arter under forudsætning af, at der er passende adskillelse mellem produktionsstederne. Med hensyn til planter skal der være tale om forskellige sorter, der let kan skelnes fra hinanden."

4) Artikel 12, stk. 3, udgår.

5) Artikel 13, stk. 3, udgår.

6) Artikel 14, stk. 2, udgår.

7) Artikel 15, stk. 2, udgår.

8) I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, indledningen, affattes således:

"1. Kommissionen skal ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii) , give tilladelse til anvendelse i økologisk produktion af og opstille en begrænset liste over de produkter og stoffer, der må anvendes i økologisk landbrug til følgende formål:"

b) Stk. 3, litra a), affattes således:

"a) Kommissionen kan ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2), litra a) , fastsætte begrænsninger med hensyn til, hvilke landbrugsprodukter de produkter og stoffer, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, må anvendes på, og om nødvendigt træffe afgørelse om fjernelse af disse produkter og stoffer."

c) Stk. 3, litra c), affattes således:

"c) Produkter og stoffer, der anvendes inden vedtagelsen af denne forordning til formål, der svarer til dem, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel, kan fortsat anvendes efter vedtagelsen. Kommissionen kan altid trække sådanne produkter eller stoffer tilbage ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii), i overensstemmelse med de betingelser, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra a) ."

9) Artikel 17, stk. 2, udgår.

10) Artikel 18, stk. 5, udgår.

11) Artikel 19, stk. 3, andet afsnit, udgår.

12) Artikel 20, stk. 3, udgår.

13) Artikel 21, stk. 2, affattes således:

"2. Kommissionen træffer ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii) , afgørelse om tilladelse af de produkter og stoffer og deres tilføjelse på den begrænsede liste, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, og om nødvendigt om fjernelse af produkter fra denne liste og fastsætter ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2), litra a) , de begrænsninger, der anvendes med hensyn til brugen heraf.

Når en medlemsstat mener, at et produkt eller stof bør tilføjes på eller fjernes fra den liste, der er omhandlet i stk. 1, eller at de anvendelsesspecifikationer, der er omhandlet i dette stykke, bør ændres, sørger medlemsstaten for, at et dossier med begrundelsen for tilføjelsen, fjernelsen eller ændringen sendes officielt til Kommissionen og medlemsstaterne.

Anmodninger om ændring eller fjernelse samt afgørelser herom skal offentliggøres. Produkter og stoffer, der inden vedtagelsen af denne forordning har været anvendt til formål, som er omfattet af artikel 19, stk. 2, litra b) og c), kan fortsat anvendes efter vedtagelsen. Kommissionen kan under alle omstændigheder trække sådanne produkter tilbage ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra a), nr. ii) , i overensstemmelse med de betingelser, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra a) ."

14) I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Kommissionen kan ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra c), og på de betingelser, der er fastsat i stk. 2 i denne artikel, samt under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, dispensere fra produktionsreglerne i kapitel 1-4."

b) Stk. 3 udgår.

15) Artikel 23, stk. 6, affattes således:

"6. Kommissionen kan ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra e) , tilpasse listen over betegnelser i bilaget."

16) I artikel 24 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) Første afsnit, litra b) og c), affattes således:

"b) skal Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, jf. artikel 25, stk. 1, for så vidt angår færdigpakkede fødevarer også være anført på emballagen

c) skal det, når Den Europæiske Unions logo for økologisk produkt anvendes, jf. artikel 25, stk. 1, også angives, hvor de landbrugsråvarer, som indgår i produktet, er produceret; dette sted skal anføres i samme synsfelt som logoet og antager efter omstændighederne en af følgende former:

- "EU-jordbrug", hvis landbrugsråvarerne er produceret i EU

- "ikke-EU-jordbrug", hvis landbrugsråvarerne er produceret i tredjelande

- "EU/ikke-EU-jordbrug", hvis en del af landbrugsråvarerne er produceret i EU, og en anden del er produceret i tredjelande."

ii) Femte afsnit affattes således:

"Brugen af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, jf. artikel 25, stk. 1, og angivelsen i dette stykkes første afsnit er valgfri for produkter importeret fra tredjelande. Når Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion, jf. artikel 25, stk. 1, anvendes i mærkningen, skal angivelsen i dette stykkes første afsnit dog også anvendes i mærkningen."

b) Stk. 3 udgår.

17) I artikel 25 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

"1. Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion må anføres i mærkning og udformning af samt reklame for produkter, der opfylder kravene i denne forordning.

Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion må ikke bruges i forbindelse med produkter fra bedrifter under omlægning og fødevarer omhandlet i artikel 23, stk. 4, litra b) og c)."

b) Stk. 3 udgår.

18) Artikel 26, indledningen, affattes således:

"Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra b) , særlige bestemmelser om mærkning og sammensætning for:"

19) I artikel 27 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

"2. Foruden de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004, skal den kontrolordning, der indføres ved denne forordning, mindst omfatte anvendelse af forsigtigheds- og kontrolforanstaltninger."

b) Stk. 5, litra c), affattes således:

"c) kontrolorganet akkrediteres i henhold til den seneste udgave af europæisk standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65, "Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering", og godkendes af de kompetente myndigheder".

c) Stk. 7, litra b), affattes således:

"b) beføjelsen til at give dispensationer, jf. artikel 22, medmindre der gives mulighed herfor i de særlige betingelser, som Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 2, litra c) ."

20) Artikel 28, stk. 6, udgår.

21) Artikel 29, stk. 3, udgår.

22) Artikel 30, stk. 2, tredje afsnit, udgår.

23) I artikel 32, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a) De to første afsnit affattes således:

"Kommissionen godkender ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra f) , efter de kriterier, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra c), nr. v) , de kontrolmyndigheder og -organer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), i denne artikel, herunder de kontrolmyndigheder og -organer, der er omhandlet i artikel 27, som er kompetente til at føre kontrol og udstede den dokumentation, som er omhandlet i stk. 1, litra c), i denne artikel, i tredjelande.

Kontrolorganerne skal akkrediteres i henhold til den seneste udgave af europæisk standard EN 45011 eller ISO-vejledning 65, "Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering". Akkrediteringsorganet foretager regelmæssig evaluering, overvågning og flerårig revurdering på stedet af kontrolorganernes aktiviteter."

b) Følgende afsnit indsættes:

"Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra f), efter de kriterier, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1), litra c), nr. v), trække godkendelsen af kontrolmyndighederne og –organerne tilbage i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning.

Om nødvendigt i hastende tilfælde kan Kommissionen træffe denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 38g, stk. 2. I så fald underrettes medlemsstaterne øjeblikkeligt om de trufne foranstaltninger, som straks finder anvendelse."

24) I artikel 33 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i) Første afsnit affattes således:

"Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra f) , efter de kriterier, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra c), nr. v) , godkende de tredjelande, hvis produktionssystem overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, og hvis kontrolforanstaltningers effektivitet svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i afsnit V. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius -retningslinje CAC/GL 32."

ii) Følgende afsnit indsættes:

"Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra f), efter de kriterier, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra c), nr. v), trække godkendelsen af de tredjelande tilbage, hvis produktionssystem ikke længere overholder principper og produktionsregler svarende til dem, der er fastlagt i afsnit II, III og IV, og hvis kontrolforanstaltningers effektivitet ikke længere svarer til effektiviteten af dem, der er fastlagt i afsnit V.

Om nødvendigt i hastende tilfælde kan Kommissionen træffe denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 38g, stk. 2. I så fald underrettes medlemsstaterne øjeblikkeligt om de trufne foranstaltninger, som straks finder anvendelse."

b) I stk. 3 foretages følgende ændringer:

i) Første afsnit affattes således:

"For produkter, der ikke er importeret i henhold til artikel 32, og som ikke er importeret fra et tredjeland, der er godkendt i henhold til stk. 2 i denne artikel, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra f) , efter de kriterier, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra c), nr. v) , godkende de kontrolmyndigheder og -organer, herunder de kontrolmyndigheder og –organer, der er omhandlet i artikel 27, som er kompetente til at føre kontrol og udstede attester i tredjelande med henblik på anvendelsen af stk. 1 i denne artikel. Der skal ved vurderingen af ækvivalensen tages hensyn til Codex Alimentarius -retningslinje CAC/GL 32."

ii) Følgende afsnit indsættes:

"Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra f), efter de kriterier, der vedtages ved delegerede retsakter i henhold til artikel 38a, stk. 1, litra c), nr. v), trække godkendelsen af kontrolmyndighederne og –organerne tilbage i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser af de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning.

Om nødvendigt i hastende tilfælde kan Kommissionen træffe denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 38g, stk. 2. I så fald underrettes medlemsstaterne øjeblikkeligt om de trufne foranstaltninger, som straks finder anvendelse."

25) Som artikel 36a indsættes:

"Artikel 36a

Offentliggørelse og meddelelse

Kommissionen udarbejder, offentliggør, tilvejebringer eller formidler efter de regler, der vedtages ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra b), de oplysninger, der fastsættes nærmere ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38b, litra a) , samt listerne over tredjelande og kontrolmyndigheder og -organer, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 32 og 33."

26) Artikel 37 og 38 udgår.

27) Følgende artikler indsættes:

"Artikel 38a

Delegerede beføjelser

1. For bedre at tage hensyn til forbrugernes forventninger hvad angår kvaliteten af økologiske produkter og sikre, at de pågældende myndigheder, organer og erhvervsdrivende anvender reglerne hensigtsmæssigt, og at det indre marked og samhandelen fungerer på tilfredsstillende vis, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter særlige bestemmelser, foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, herunder de særlige definitioner vedrørende dens anvendelsesområde, under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, med hensyn til følgende:

a) produktionsreglerne i afsnit III, navnlig:

i) de specifikke krav, betingelser og omlægningsperioder, som de erhvervsdrivende skal overholde

ii) tilladelsen til at anvende produkter og stoffer i økologisk produktion, deres tilføjelse på den begrænsede liste eller fjernelse fra denne liste med henblik på anvendelsen af artikel 16 og 21

iii) forarbejdningsmetoderne for forarbejdede fødevarer

iv) betingelserne for anvendelse af forbuddet mod anvendelse af gmo'er og produkter fremstillet af eller ved hjælp af gmo'er

v) fastsættelsen af de perioder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra c)-f)

b) mærkningsreglerne, kravene og de specifikke kriterier med hensyn til udformning, sammensætning, størrelse og formgivning af Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion samt betingelserne for og retten til anvendelse heraf i overensstemmelse med afsnit IV

c) de kontrolordninger, der er fastlagt i afsnit V og VI, navnlig:

i) kontrolkravene, tilsyns- og revisionsprocedurerne

ii) kriterierne for godkendelse af kontrolorganer med henblik på anvendelsen af artikel 27

iii) de specifikke kriterier for delegering af opgaver til de i nr. ii) omhandlede kontrolorganer

iv) modellen til dokumentation

v) kriterierne for så vidt angår godkendelse af tredjelande med henblik på anvendelsen af artikel 33, stk. 2, og for så vidt angår godkendelse af kontrolmyndigheder og –organer med henblik på anvendelsen af artikel 32, stk. 2, og artikel 33, stk. 3

vi) kriterierne for så vidt angår inddragelse af en godkendelse eller godkendelse og dokumentation, herunder de tilfælde, hvor Kommissionen kan træffe en hasteforanstaltning i overensstemmelse med artikel 38g, stk. 2

vii) kriterierne for så vidt angår identifikation og offentliggørelse af en virksomhed, der omfattes af en kontrolordning

viii) reglerne for markedsføring af produkter fra tredjelande i EU som økologiske

d) den fri bevægelighed for økologiske produkter.

2. For at tage hensyn til den tekniske udvikling og de særlige forhold, der gør sig gældende i sektoren, kan Kommissionen ved delegerede retsakter samt under hensyntagen til de mål og principper, der er fastlagt i afsnit II, fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, med hensyn til følgende:

a) tilladelsen, begrænsningen, restriktionen af eller forbuddet mod specifikke metoder med henblik på anvendelsen af artikel 12-16, 18, 19 og 20 samt de betingelser og begrænsninger med hensyn til anvendelsen af produkter og stoffer og fjernelsen heraf, navnlig anvendelsesmetoden, doseringen, fristerne for anvendelsen og kontakten med landbrugsprodukterne

b) de særlige produktionsregler for gær

c) dispensationen fra produktionsregler og særlige betingelser for at give en sådan dispensation med henblik på anvendelsen af artikel 22

d) de overgangsforanstaltninger, der skal lette overgangen fra de bestemmelser, der er fastlagt ved forordning (EØF) nr. 2092/91, til nærværende forordning

e) tilpasningen af listen over betegnelser i bilaget.

3. For at sikre gennemsigtighed gennem en hurtig, effektiv, præcis og omkostningseffektiv udveksling af oplysninger fastlægger Kommissionen ved delegerede retsakter:

a) arten og typen af oplysninger, der skal meddeles

b) metoderne til meddelelse af oplysningerne

c) bestemmelserne vedrørende adgangsrettighederne til de oplysninger eller informationssystemer, der stilles til rådighed

d) metoderne til offentliggørelse af oplysningerne."

"Artikel 38b

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nødvendige bestemmelser med henblik på en ensartet anvendelse af denne forordning i EU, navnlig med hensyn til følgende:

a) nærmere oplysninger og bestemmelser vedrørende indhold, form og fremgangsmåde med hensyn til meddelelse til myndighederne, omfattelse af kontrolordningen og udveksling af de oplysninger, der er nødvendige inden for rammerne af denne forordning:

i) fra de erhvervsdrivende, navnlig med hensyn til oplysningerne i forbindelse med omfattelse af kontrolordningen og meddelelse til myndighederne, jf. artikel 28, stk. 1, og artikel 29, stk. 1

ii) fra eller mellem kontrolorganerne, kontrolmyndighederne, de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, tredjelande og Kommissionen, navnlig i henhold til artikel 22, 30-33, 35 og 36

b) betingelser for og metoder til offentliggørelse eller særlige bestemmelser og betingelser for Kommissionens formidling eller tilrådighedsstillelse til de erhvervsdrivende, de kompetente myndigheder, kontrolmyndighederne og –organerne og til medlemsstaterne og tredjelande af de i stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger og de lister over tredjelande eller kontrolmyndigheder og -organer, der er udpeget i henhold til artikel 27 eller godkendt i henhold til artikel 32 og 33

c) de metoder og betingelser, der skal tages i betragtning for så vidt angår elektronisk attestering, navnlig med hensyn til de artikel 29 og artikel 33, stk. 1, litra d), omhandlede attester

d) tildelingen af kontrolnumre til kontrolorganer og –myndigheder og angivelsen af, hvor landbrugsråvarerne er produceret, jf. artikel 24

e) de specifikke kriterier for udformning, sammensætning og størrelse af de angivelser, der er nævnt i artikel 24, stk. 1, litra a) og c)

f) godkendelsen af tredjelande og kontrolmyndigheder og –organer samt inddragelsen af en sådan godkendelse med henblik på anvendelsen af artikel 32, stk. 2, og artikel 33, stk. 2 og 3."

" Artikel 38c

Kommissionens beføjelser

Når Kommissionen tillægges beføjelser, handler den efter proceduren i artikel 38d , når det drejer sig om delegerede retsakter, og efter proceduren i artikel 38g , når det drejer sig om gennemførelsesretsakter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning."

"Artikel 38d

Udøvelse af delegationen

1. De beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 38e og 38f anførte betingelser."

"Artikel 38e

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Delegationen af beføjelser, der er omhandlet i artikel 38a og 38d , kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der indleder en intern procedure for at afgøre, om den skal tilbagekalde delegationen af beføjelser, bestræber sig på at underrette den anden institution og Kommissionen herom i rimelig tid, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der kan blive tilbagekaldt samt de eventuelle årsager dertil.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nærmere angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning omgående eller på et senere tidspunkt, der er fastsat i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende ."

"Artikel 38f

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra det tidspunkt, hvor de underrettes herom. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets foranledning.

2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved fristens udløb har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på det deri fastsatte tidspunkt.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft før fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelse.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver årsagerne til, at den gør indsigelse mod den delegerede retsakt."

"Artikel 38g

Gennemførelsesretsakter – udvalg for økologisk produktion

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning, bistås den af Udvalget for Økologisk Produktion, og proceduren i artikel [5] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] ( indsættes efter vedtagelsen af forordningen om kontrolregler, jf. artikel 291, stk. 2, i TEUF, der for øjeblikket er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet ) finder anvendelse."

I de hastende tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2, og artikel 33, stk. 2 og 3, i denne forordning, finder proceduren i artikel [6] i forordning (EU) nr. [xxxx/yyyy] anvendelse."

28) I artikel 41 foretages følgende ændringer:

a) Overskriften affattes således:

" Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet "

b) Stk. 1 affattes således:

"1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2011 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i […], den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT | Fin Stat /10/680779/rev1 MK/CC 6.0.2010.1 |

DATO: 19.11.2010 |

1. | BUDGETPOST: Afsnit 05: Landbrug og udvikling af landdistrikter | BEVILLINGER: B2010: Forpligtelsesbevillinger: 58 080,7 mio. EUR Betalingsbevillinger: 57 077,2 mio. EUR |

2. | FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter. |

3. | RETSGRUNDLAG: Artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. |

4. | FORANSTALTNINGENS FORMÅL: Formålet med forslaget er at rette Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ind efter den sondring mellem Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der indføres ved artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |

5. | FINANSIELLE VIRKNINGER | 12-MÅNEDERS PERIODE (mio. EUR) | INDEVÆREN-DE REGNSKABS-ÅR 2009 (mio. EUR) | FØLGENDE REGNSKABSÅR 2010 (mio. EUR) |

5.0 | UDGIFTER, SOM AFHOLDES - OVER EU-BUDGETTET (RESTITUTIONER/INTERVENTIONER) - OVER NATIONALE BUDGETTER - AF ANDRE | - | - | - |

5.1 | INDTÆGTER - EU's EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER/TOLD) - NATIONALE KILDER | - | - | - |

2012 | 2013 |

5.0.1 | UDGIFTSOVERSLAG | - | - | - | - |

5.1.1 | INDTÆGTSOVERSLAG | - | - | - | - |

5.2 | BEREGNINGSMÅDE: - |

6.0 | ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? | JA NEJ |

6.1 | ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ LØBENDE BUDGET? | JA NEJ |

6.2 | ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? | JA NEJ |

6.3 | BEVILLINGER TIL OPFØRSEL PÅ KOMMENDE BUDGETTER? | JA NEJ |

BEMÆRKNINGER: Dette forslag vedrører den generelle tilpasning til Lissabontraktaten af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, og det har derfor ingen finansielle virkninger for budgettet. |

[1] EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

Top