52010PC0486

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 17.9.2010

KOM(2010) 486 endelig

2008/0183 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen

BEGRUNDELSE

FORLØB

Kommissionens vedtagelse af forslaget: 17. september 2008

Fremsendelse af forslaget til Rådet og Europa-Parlamentet, KOM(2008) 563 endelig: 15. oktober 2008 (2008/0183(CNS))

Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: Udtalelsen, der blev afgivet den 26. marts 2009, blev bekræftet ved beslutning af 5. maj 2010 om følgerne af Lissabontraktatens ikrafttræden for de igangværende interinstitutionelle beslutningsprocedurer (COM(2009)0665) - "omnibus".

Udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg foreligger endnu ikke.

På mødet den 26. marts 2009 godkendte Europa-Parlamentet Czesław Adam Siekierskis rapport, der indeholdt 20 ændringsforslag, med 425 stemmer for, 71 stemmer imod og 62, der ikke afgav stemme.

BAGGRUND

Ved Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 blev der fastsat almindelige regler for levering til visse organisationer af fødevarer fra interventionslagrene med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. Nævnte forordning er blevet ophævet og integreret i forordningen om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen).

I over tyve år har interventionslagrene, som er stillet til rådighed via denne ordning, været en pålidelig kilde til fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede. Behovet for uddeling af fødevarer er vokset i takt med den gradvise udvidelse af EU, der har medført en kraftig stigning i antallet af mennesker, der har brug for hjælp. I 2008 nød over 13 mio. mennesker godt af denne ordning.

Formålet med den fælles landbrugspolitik som defineret i traktatens artikel 39, stk. 1, er bl.a. at stabilisere markederne og sikre forbrugerne forsyninger til rimelige priser. De programplaner for uddeling af fødevarer, der i løbet af årene er gennemført inden for rammerne af denne ordning, har bidraget til at nå begge disse mål, og ud over at have forbedret fødevaresikkerheden for de socialt dårligst stillede i EU har de vist sig at være et uundværligt værktøj, når det gælder om at sikre den generelle fødevareforsyning i Den Europæiske Union og reducere interventionslagrene.

Den fælles landbrugspolitik har i de seneste år været genstand for en gennemgribende reform, der har flyttet fokus væk fra det primære mål om at øge produktiviteten og over på landbrugets langsigtede bæredygtighed. Efter reformen er det for visse produkter, som f.eks. olivenolie, sukker og rug, nu ikke længere tilladt at anvende interventionsopkøb som et reguleringsværktøj, og for de øvrige produkter er det kun tilladt at anvende interventionsopkøb som en sikkerhedsforanstaltning. Dette er blevet bekræftet med de beslutninger, der blev truffet efter sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2009. Derfor har der i stigende grad været brug for at købe forsyningerne af fødevarer på markedet.

I sin erklæring af 4. april 2006 om forsyninger til de velgørende organisationer, der er godkendt til at gennemføre EU's fødevarehjælpeprogram for de dårligst stillede, gav Europa-Parlamentet udtryk for sin bekymring med hensyn til programmets videreførelse og opfordrede i anerkendelse af de dårligst stillede personers behov for fødevarehjælp Kommissionen og Rådet til at gøre hjælpeprogrammet permanent.

Den 22. maj 2008 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene, hvori det understreger, at retten til mad er en menneskeret, og at alle mennesker på alle tidspunkter bør have bedre adgang til tilstrækkelig mad, således at de kan leve et aktivt og sundt liv.

Hvor vigtigt fødevareprogrammet er, har Kommissionen allerede anerkendt i sin meddelelse "Udfordringerne i forbindelse med de stigende fødevarepriser - Retningslinjer for en EU-indsats" af 20. maj 2008. I sin tale til Parlamentet den 18. juni 2008 meddelte formanden for Kommissionen, at Kommissionen har planlagt at øge budgettet til dette initiativ med to tredjedele.

Den internetbaserede offentlige høring om EU’s fødevarehjælpeprogram tiltrak stor respons, der viste en overvældende tilslutning til, at programmet fortsættes. På jævnligt afholdte møder er der blevet indsamlet forslag fra velgørende organisationer, der deltager i uddelingen af fødevarer, og fra nationale myndigheder.

Forslaget blev ledsaget af en konsekvensanalyse i form af et arbejdsdokument fra Kommissionen (SEK(2008) 2436/2).

FORSLAGETS ELEMENTER

Kommissionen foreslog derfor i 2008, at fødevarehjælpeprogrammet blev revideret (KOM(2008) 563 endelig) på grundlag af følgende elementer:

- To forsyningskilder. Der bør være mulighed for at tilvejebringe fødevarerne enten fra interventionslagrene eller fra markedet. Opkøb på markedet bør ikke længere være begrænset til de situationer, hvor der ikke er interventionslagre til rådighed. Hvis der er egnede interventionslagre til rådighed, bør disse dog først og fremmest bruges.

- Større variation i de fødevarer, der uddeles, og klarere prioriteringer. For at opnå bedre ernæringsmæssig balance bør de fødevarer, der uddeles inden for rammerne af programmet, ikke længere være begrænset til dem, der er omfattet af interventionen. Fødevarerne bør vælges af medlemsstaterne inden for rammerne af de nationale programmer for uddeling af fødevarer, idet medlemsstaterne gør rede for deres mål og prioriteringer for fødevareuddelingen til de dårligst stillede personer under hensyntagen til de ernæringsmæssige aspekter.

- Langsigtet perspektiv. Uddeling af fødevarer kræver langsigtet planlægning og grundig forberedelse af de berørte nationale myndigheder og partnere fra civilsamfundet. For at højne effektiviteten bør EU’s fødevarehjælpeprogram etableres for tre år ad gangen. Støttebeløbene for andet og tredje år bør kun være vejledende, hvorfor de efterfølgende skal bekræftes. Yderligere foreslås et loft for EU's finansielle bidrag.

- Medfinansiering. Medfinansiering gør det muligt at styrke programmets sammenhæng, sikre korrekt planlægning og skabe større synergi. For at lette indførelsen og sikre fortsat effektiv udnyttelse af de EU-midler, der er til rådighed, bør der for perioden 2010-2012 fastsættes en medfinansieringssats på 75 %, der hæves til 85 % for de medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden. For det program, der gennemføres i 2013-2015, vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75 %.

- Styrkelse af overvågning og rapportering. Kravene til rapporteringen på de forskellige niveauer vil blive strammet op, og Kommissionen vil ifølge forslaget skulle aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

KOMMISSIONENS UDTALELSE OM EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER

Kommissionen har fundet det passende at acceptere et antal ændringer i formuleringerne (1, 2, 4 og 9), der var godkendt af Europa-Parlamentet, da de vil kunne bidrage til at fuldstændiggøre beskrivelsen af de mange aspekter, der er omhandlet i programmet, selv om Kommissionen i et vist antal tilfælde havde valgt andre udtryk.

Ændring 8, 11, 13 og 14 indeholder de væsentligste ændringer, som Kommissionen har accepteret i dette ændrede forslag, selv om de formuleringer, som Kommissionen har valgt, kan være forskellige fra Europa-Parlamentets. Ændring 8 introducerer begrebet om fødevarer med oprindelse i EU, der i dette ændrede forslag kan prioriteres af medlemsstaterne, når de vælger de typer fødevarer, der vil blive distribueret. Ændring 11 omhandler uddelingsstedernes forpligtelse til klart at angive, at EU deltager i programmet, hvilket er et punkt, som Kommissionen har valgt at lade indgå i forslagene til ændringer, idet de detaljerede regler skal vedtages efterfølgende. Ændring 13 anfører, at køb af fødevarer skal ske på basis af konkurrencebaserede procedurer, hvilket nu tydeligt angives i forslaget. Endelig ønskes med ændring 14, at de omkostninger i forbindelse med lagring, som velgørende organisationer afholder, tilbagebetales. Dette indgår nu ligeledes i forslaget.

På den anden side kan visse andre ændringer ikke accepteres, fordi de vil medføre væsentlige ændringer af Kommissionens oprindelige forslag og således ikke er forenelige med ovennævnte målsætninger. Den vigtigste forkastelse vedrører Europa-Parlamentets anmodning om, at programmet bør finansieres fuldt ud af EU-budgettet (ændring 5, 10, 16, 17, 18 og 19). Kommissionen er overbevist om, at hvis medfinansiering indføres, vil programmets samhørighedspolitiske dimensioner blive styrket, og planlægningen og styringen af programmerne forbedret, og derfor opretholder Kommissionen medfinansiering i sine ændringsforslag. Efter at have hørt Europa-Parlamentets bekymringer vedrørende dette spørgsmål har Kommissionen foretaget en væsentlig nedskæring af den i ændringsforslaget foreslåede medfinansieringssats og foreslår nu 10 % for medlemsstater, der modtager støtte fra samhørighedsfonden, og 25 % fra andre medlemsstater, og i modsætning til det oprindelige forslag vil disse satser forblive uændret over tid.

TILPASNING TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE (TEUF)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) opstiller en klar skelnen mellem på den ene side de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter (delegerede retsakter), der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt, jf. artikel 290, og på den anden side de gennemførelsesbeføjelser, som er tildelt Kommissionen, jf. artikel 291. Medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af EU's juridisk bindende retsakter, men hvis ensartede betingelser for gennemførelsen af EU's bindende retsakter er nødvendige, er det Kommissionens opgave at vedtage disse med gennemførelsesretsakter.

Tilpasningen af programmet om uddeling af fødevarer til de dårligst stillede til traktatens nye regler består i at klassificere retsakterne, så de gennemførelsesregler, som Kommissionen har vedtaget med henblik på en problemfri realisering af foranstaltningen, nu klassificeres som gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter.

Dette ændrede forslag indeholder alle programmets væsentlige elementer, generelle principper og regler, der således fastlægges af lovgiveren.

I overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegerer lovgiveren til Kommissionen beføjelser til at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser, der ikke desto mindre er nødvendige for den rette gennemførelse af programmet. Dette ændrede forslag fastsætter, at Kommissionen ved delegerede retsakter vedtager metoden for den overordnede beregning af tildelingen af de finansielle ressourcer, herunder uddelingen af fødevarer fra interventionslagre og de finansielle midler, definitionen af regnskabsværdien af produkter fra interventionslagrene og metoden for tildeling af ressourcer efter eventuelle revisioner af planerne i programmet. Kommissionen bør vedtage bestemmelser, der opstiller krav om, at der skal anvendes udbudsprocedurer i forbindelse med alle operationer, der vedrører gennemførelsen af planerne, bestemmelser om ansøgernes garantistillelse og regler om sanktioner og de nedsættelser, som en medlemsstat kan fastlægge, hvis fristerne ikke overholdes, eller andre mangler konstateres.

I henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er medlemsstaterne ansvarlige for gennemførelsen af Unionens bindende retsakter, som lovgiveren har vedtaget. Det synes dog nødvendigt at sikre en ensartet gennemførelse af programmet i medlemsstaterne for at undgå risiko for konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Følgende får Kommissionen i dette ændrede forslag gennemførelsesbeføjelser til at vedtage detaljerede regler og procedurer, fastsætte - og om nødvendigt revidere - planerne, fastlægge de supplerende elementer i treårsplanen, procedurerne og fristerne for tilbagetrækning, formatet for den årlige gennemførelsesrapport og de nationale programmer for uddeling af fødevarer, reglerne for tilbagebetaling af udgifter, herunder frister og finansielle lofter, udbudsbetingelserne og betingelserne vedrørende fødevarerne og deres levering, mindstekravene til kontrolprogrammerne, ensartede betingelser vedrørende betalingsprocedurerne, herunder de opgaver, der skal udføres af de nationale interventionsorganer, samt de detaljerede regler vedrørende forpligtelsen til at vise EU's deltagelse i programmet, hvilket skal fremgå både af pakningerne og på uddelingsstederne.

BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER

Forslaget tager sigte på at indføre nye bestemmelser for uddelingen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i EU. Da den nye ordning vil blive medfinansieret af EU, er det nødvendigt at ændre artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

Forslaget omfatter et årligt finansielt loft på 500 mio. EUR for EU's medfinansiering af programmet.

ÆNDRET FORSLAG

I henhold til artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fremlægges Kommissionens ændrede forslag nedenfor.

2008/0183 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[1],

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet[4], senere ophævet og integreret i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (den generelle fælles markedsordning[5]), har i mere end to årtier skabt rammerne for et pålideligt system for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen og bidraget til samhørigheden mellem EU's regioner ved at mindske de økonomiske og sociale forskelle.

2. Formålet med den fælles landbrugspolitik som defineret i traktatens artikel 39, stk. 1, er bl.a. at stabilisere markederne og sikre forbrugerne forsyninger til rimelige priser. Programmerne for uddeling af fødevarer har i løbet af årene bidraget til at nå begge disse mål, og ved at have forbedret fødevaresikkerheden for de socialt dårligst stillede i Unionen har de vist sig at være et uundværligt værktøj, når det gælder om at sikre den generelle fødevareforsyning i Den Europæiske Union og reducere interventionslagrene. EU's fødevarehjælpeprogram for de socialt dårligst stillede bør fortsat garantere målene i den fælles landbrugspolitik og bidrage til, at målene for samhørighedspolitikken nås.

3. I sin erklæring af 4. april 2006 om forsyninger til de velgørende organisationer, der er godkendt til at gennemføre EU's fødevarehjælpeprogram for de dårligst stillede[6], udtalte Europa-Parlamentet, at programmet havde vist sit værd og var uundværligt for millioner af borgere. Europa-Parlamentet gav desuden udtryk for sin bekymring med hensyn til videreførelsen af EU’s fødevarehjælpeprogram for de dårligst stillede og opfordrede i anerkendelse af disse menneskers behov for fødevarehjælp bl.a. Kommissionen og Rådet til at gøre hjælpeprogrammet permanent.

4. Den gradvise udvidelse af Unionen har medført en potentiel stigning i antallet af mennesker, der har brug for fødevarehjælp. Desuden har de mere og mere ustabile fødevarepriser bidraget til at svække fødevaresikkerheden for de socialt dårligst stillede og har gjort det dyrere at yde fødevarehjælp i visse perioder. Den ordning, der oprindeligt blev indført ved forordning (EØF) nr. 3730/87 og nu er dækket af artikel 27 i forordning (EF) nr. 1234/2007, har derfor fået større betydning, som årene er gået. Det er således nødvendigt at fortsætte ordningen på Unionsplan og tilpasse den yderligere efter markedsudviklingen.

5. Den nuværende ordning for uddeling af fødevarer er afhængig af produkter fra EU's interventionslagre, som midlertidigt suppleres med produkter opkøbt på markedet. Flere på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik og en gunstig udvikling i priserne har ført til en reduktion af interventionslagrene og indskrænket varesortimentet. Opkøb på markedet bør derfor fremover være en permanent mulighed som supplement til interventionslagrene, når der ikke er egnede lagre til rådighed.

6. Et EU-program kan ikke stå alene, når det gælder om at tackle det voksende behov for fødevarehjælp i Fællesskabet. De politikker, som medlemsstaternes egne forvaltninger gennemfører, og mobiliseringen af civilsamfundet, herunder lokale initiativer, spiller en lige så stor rolle med hensyn til at sikre de dårligst stillede fødevareforsyninger. En EU-ordning med et stærkt samhørighedspolitisk element kan dog tjene som model for uddeling af fødevarer til de dårligst stillede, særlig i de mindst udviklede regioner, og bidrage til at skabe synergi og tilskynde til offentlige og private initiativer, der tager sigte på at øge fødevaresikkerheden for de dårligst stillede. En EU-ordning kan også bidrage til en bedre udnyttelse af de reducerede interventionslagre, der er til rådighed, og som er spredt over et stort geografisk område. EU-ordningen bør derfor heller ikke anfægte de nationale politikker på området.

7. For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning bør der fastsættes et loft over EU's hjælp. For fuldt ud at kunne drage fordel af EU-ordningens samhørighedspolitiske dimension og styrke den synergi, som derved skabes, og for at sikre korrekt planlægning bør det desuden fastsættes, at medlemsstaterne medfinansierer fødevarehjælpeprogrammet. EU's medfinansiering bør fastsættes til den maksimale sats, og dens finansielle bidrag bør føjes til listen over foranstaltninger, som der kan ydes støtte til fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), jf. artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik[7].

8. Ved fastsættelsen af bidraget fra EGFL bør der for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Unionen tages hensyn til situationen i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013, jf. listen i bilag I til Kommissionens beslutning 2006/596/EF[8].

9. Erfaringen viser, at forvaltningen af programmet til uddeling af fødevarer bør forbedres på visse punkter, navnlig for at give medlemsstaterne og de organisationer, der er udpeget til at uddele fødevarer, mere langsigtede perspektiver, hvilket kan opnås ved hjælp af flerårige planer. Kommissionen bør derfor på grundlag af de ansøgninger, som medlemsstaterne skal sende til Kommissionen, og andre oplysninger, som betragtes som relevante, opstille planer for tre år ad gangen for ordningens gennemførelse. Medlemsstaterne skal basere deres ansøgninger om fødevarer på de nationale fødevareuddelingsprogrammer, idet de gør rede for de mål og prioriteringer, der er fastsat for fødevareuddelingen til de dårligst stillede. På denne baggrund er det passende, at medlemsstaterne kan vælge at foretrække produkter med oprindelse i EU. Endelig bør det med henblik på at sikre en ordentlig dækning af udgifterne forbundet med gennemførelsen af planen fastsættes, at medlemsstaterne inden for rammerne af de i programmet tildelte ressourcer kan beslutte at tilbagebetale visse udgifter, som udvalgte organisationer har afholdt i forbindelse med forvaltning, transport og lagring.

10. En effektiv gennemførelse af treårsplanen kræver, at der føres kontrol med overholdelsen af forpligtelserne på det rette niveau. Af denne grund bør medlemsstaterne udføre passende administrative og fysiske kontroller og pålægge sanktioner, hvis de konstaterer uregelmæssigheder, så det sikres, at treårsplanen gennemføres under overholdelse af de gældende regler.

11. Artikel 27 i forordning (EF) nr. 1234/2007 giver Kommissionen beføjelse til at gennemføre nogle af bestemmelserne i denne artikel.

12. Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden skal de beføjelser, som Kommissionen har fået vedrørende den ordning, der er omhandlet i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1234/2007, derfor tilpasses artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten").

13. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i artikel 27 i forordning (EF) nr. 1234/2007. Elementerne, som denne beføjelse skal gælde for, og betingelserne for uddelegeringen bør defineres.

14. For at garantere en ensartet anvendelse af artikel 27 i forordning (EF) nr. 1234/2007 i alle medlemsstater bør Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 291. De foranstaltninger, der kræves for en ensartet anvendelse, bør vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. XX/XXXX om…

15. For at sikre, at vedtagelsen af treårsplanen bliver effektiv og gennemsigtig, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage procedurer for vedtagelse og revidering af planerne. Af samme grund bør vedtagelsen og eventuelle revideringer af treårsplanen også foretages ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

16. For at sikre, at medlemsstaterne råder over sammenhængende og effektive rammer for deltagelse i programmet og gennemførelsen heraf, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge de yderligere elementer, der skal omfattes af treårsplanen, reglerne for levering af produkter samt procedurerne og fristerne for tilbagetrækning af interventionsprodukter, herunder overførsler mellem medlemsstaterne.

17. For at sikre sammenlignelighed mellem de oplysninger, som deltagende medlemsstater skal fremsende, bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage formatet for de nationale distributionsprogrammer og de årlige gennemførelsesrapporter.

18. Medlemsstaterne bør have mulighed for at betragte visse udgifter afholdt af velgørende organisationer som støtteberettigede. For at sikre, at denne mulighed kan gennemføres med samme virkninger i medlemsstaterne, bør kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger fælles detaljerede regler for tilbagebetaling af disse omkostninger, herunder frister og finansielle lofter.

19. For at sikre, at licitationer udstedes efter ensartede regler i medlemsstaterne, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de relevante betingelser for licitationerne og de gældende krav til fødevarerne og leveringen heraf.

20. For at sikre et harmoniseret kvalitetsniveau af de forskellige elementer i overvågningssystemet bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter medlemsstaternes forpligtelser vedrørende kontrol.

21. For at sikre, at myndighederne i medlemsstaterne gennemfører programmet ensartet og med henblik på at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter procedurerne og fristerne i forbindelse med betaling, herunder de nedsættelser, der foretages i tilfælde af manglende overholdelse, regnskabsbestemmelser og de opgaver, som de nationale interventionsorganer skal udføre, herunder vedrørende overførsler mellem medlemsstaterne.

22. Forordning (EF) nr. 1290/2005 og forordning (EF) nr. 1234/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005 indsættes som litra g):

"g) Unionens finansielle bidrag til programmet om uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i Unionen, jf. artikel 27 i forordning (EF) nr. 1234/2007."

Artikel 2

I forordning (EF) nr. 1234/2007 foretages følgende ændringer:

1) Som artikel 4a indsættes:

" Artikel 4a

[Vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter]

Når Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, handler den i overensstemmelse med procedurerne i artikel 196, litra a ).

Når Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, handler den i overensstemmelse med procedurerne i artikel 196, litra b )."

2) I del II, afsnit I, kapitel I, afdeling II, underafdeling IV foretages følgende ændringer:

a) Artikel 27 affattes således:

"Artikel 27Uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen

1. Der oprettes en ordning, under hvilken fødevarer kan uddeles til de socialt dårligt stillede i Unionen af organisationer, der udpeges af medlemsstaterne. Til dette formål stilles produkter fra interventionslagrene til rådighed, og hvis der ikke findes egnede interventionslagre til uddeling af fødevarer under programmet, erhverves fødevarerne på markedet.

I første litra forstås ved ”socialt dårligst stillede” fysiske personer, enkeltpersoner eller familier eller grupper af sådanne personer, hvis sociale og finansielle afhængighed er konstateret eller anerkendt på grundlag af kriterier, som de nationale myndigheder vedtager, eller skønnes at være således ud fra kriterier, som de velgørende organisationer benytter, og som de kompetente myndigheder har godkendt.”

2. Medlemsstater, der ønsker at deltage i det i stk. 1 omhandlede program, tilsender Kommissionen programmer for uddeling af fødevarer, der indeholder følgende:

a) detaljerede oplysninger om de vigtigste karakteristika og mål

b) de udpegede organisationer

c) anmodningerne om mængden af fødevarer, der skal uddeles i treårsperioden og andre relevante oplysninger

Medlemsstaterne skal vælge fødevarerne ud fra objektive kriterier, herunder den ernæringsmæssige værdi og deres egnethed til uddeling. Til dette formål kan medlemsstaterne give præference til fødevarer med oprindelse i EU.

3. På grundlag af de anmodninger, som medlemsstaterne fremsender i henhold til stk. 2, første afsnit, og andre relevante oplysninger, vedtager Kommissionen en treårsplan.

Hver treårsplan skal fastsætte EU's årlige finansielle bevilling pr. medlemsstat og medlemsstaternes årlige mindstebidrag. Bevillingerne til programmets andet og tredje år er vejledende. Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal hvert år bekræfte de anmodninger, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, litra c). Efter bekræftelsen træffer Kommissionen hvert følgende år afgørelse om de endelige bevillinger inden for rammerne af de bevillinger, der er til rådighed på budgettet.

Hvis produkter, der er omfattet af treårsplanen, ikke er tilgængelige på interventionslagrene i de medlemsstater, hvor disse produkter er påkrævet, fastsætter treårsplanen, at de skal overføres fra medlemsstater, hvor produkterne kan tilvejebringes fra interventionslagrene.En treårsplan kan revideres på baggrund af ændrede forhold, der påvirker gennemførelsen af den.

4. De organisationer, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, må ikke være erhvervsvirksomheder.Fødevarerne skal stilles gratis til rådighed for disse organisationer.Uddelingen af fødevarer til de socialt dårligst stillede skal ske:

a) gratis eller

b) til en pris, der under ingen omstændigheder må overstige de omkostninger, som de udpegede organisationer berettiget har haft til at gennemføre aktionen, bortset fra de omkostninger, der er omfattet af stk. 7, andet afsnit, litra a) og b).

5. Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal:

a) sende Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af ordningen

b) holde Kommissionen rettidigt underrettet om ændringer, der har konsekvenser for gennemførelsen af programmerne for uddeling af fødevarer.

6. EU medfinansierer de udgifter, der er støtteberettigede under ordningen. Medfinansieringen må hverken:

a) samlet overstige 500 mio. EUR pr. budgetår eller

b) overstige 75 % af de støtteberettigede udgifter eller 90 % af de støtteberettigede udgifter i de lande, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013, jf. bilag I til Kommissionens beslutning 2006/596/EF*.

7. Følgende udgifter er støtteberettigede inden for rammerne af ordningen:

a) udgifterne til varer, der frigives fra interventionslagrene

b) udgifterne til fødevarer, der opkøbes på markedet, og

c) efter behov, udgifterne til transport af produkterne fra interventionslagrene mellem medlemsstaterne.

Inden for rammerne af de disponible finansielle midler til gennemførelse af treårsplanen i hver medlemsstat, kan de nationale kompetente myndigheder betragte følgende udgifter som støtteberettigede:

a) udgifterne til transport af fødevarerne til de udpegede organisationers lagre

b) følgende udgifter, der afholdes af de udpegede organisationer i det omfang, de er direkte forbundet med gennemførelsen af planen:

i) administrationsomkostninger

ii) transport til de udpegede organisationers lagre og til det endelige uddelingssted og

iii) lageromkostninger.

8. Medlemsstaterne skal foretage administrative og fysiske kontroller for at sikre, at planen gennemføres i henhold til de gældende regler, og skal fastsætte de sanktioner, der finder anvendelse, hvis der konstateres uregelmæssigheder.

9. Mærkningen "EU-bistand" og EU's emblem skal fremgå klart af pakningerne på de fødevarer, der uddeles under planen, og være angivet tydeligt på distributionsstedet.

10. EU-programmet berører ikke eventuelle nationale ordninger, der omfatter uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer, jf. EU-lovgivningen.

* EUT L 243 af 6.9.2006, s. 47.”

b) Som artikel 27a og 27b indsættes:

"Artikel 27a

Ikke-væsentlige elementer i programmet om uddeling af fødevarer

1. For at sikre en effektiv anvendelse af budgettet, der afsættes til programmet omhandlet i artikel 27, fastsætter Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter metoden for udregning af den samlede tildeling af midler til medlemsstaterne, herunder uddelingen af interventionsprodukter og de finansielle midler til køb af fødevarer på markedet. Den fastsætter også regnskabsværdien af varer, der frigives fra interventionslagrene, og metoden, der skal anvendes for omfordeling af ressourcer mellem medlemsstaterne som følge af en revidering af treårsplanen.

2. For at sikre en hensigtsmæssig og effektiv anvendelse af de finansielle midler, der afsættes til programmet omhandlet i artikel 27, og for at sikre operatørernes rettigheder og forpligtelser vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter bestemmelser, ifølge hvilke anvendelsen af licitationsprocedurer er påkrævet i forbindelse med gennemførelsen af programmet om uddeling af fødevarer, bestemmelser om de garantier, som deltagere i udbuddet skal stille, og bestemmelser om de sanktioner, nedsættelser og udelukkelser, der vil blive anvendt af medlemsstaterne, navnlig med hensyn til manglende overholdelse af tidsfrister for udtrækning af varer fra interventionslagrene, alvorlige mangler og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af treårsplanen.

Artikel 27b

Ensartet gennemførelse af programmet om uddeling af fødevarer

1. Kommission vedtager ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om ensartet gennemførelse af treårsplanen og de nationale programmer om uddeling af fødevarer, der er omhandlet i artikel 27. Disse retsakter skal omfatte:

a) detaljerede regler og procedurer for vedtagelse af og revision af treårsplanerne, herunder de relevante tidsfrister

b) vedtagelsen af treårsplanerne og revision heraf samt den endelige tildeling af midler, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, tredje afsnit.

c) bestemmelser om de yderligere elementer, som treårsplanen skal bestå af, regler for levering af fødevarer samt de gældende procedurer og tidsfrister i forbindelse med udtrækning af interventionsprodukter og overførsel mellem medlemsstaterne

d) bestemmelser om formatet for de nationale distributionsprogrammer og de årlige gennemførelsesrapporter

e) detaljerede regler for tilbagebetaling af udgifterne i artikel 27, stk. 7, andet afsnit, herunder de finansielle lofter og fristerne

f) ensartede betingelser med hensyn til licitationerne, herunder kravene til fødevarerne og leveringen heraf

g) bestemmelser om de administrative og fysiske kontroller, som medlemsstaterne skal udføre

h) ensartede bestemmelser om betalingsprocedurer og -frister og nedsættelser i tilfælde af manglende overholdelse, regnskabsbestemmelser og procedurer for overførsel mellem medlemsstaterne, herunder beskrivelse af de opgaver, som de nationale interventionsorganer skal udføre

i) ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 27, stk. 9."

3) I artikel 43 ophæves litra g) og h).

4) I artikel 184 indsættes som nr. 9:

"9) senest den 31. december 2014 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af den ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i EU, der er fastsat bestemmelser om i artikel 27, sammen med eventuelle forslag."

5) I del VII, kapitel I indsættes som artikel 196 a og 196 b:

" Artikel 196a

Delegerede retsakter

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, for en ubegrænset periode.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

2. Den i stk. 1 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

En institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den træder i kraft øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

3. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres denne i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den deri nævnte dato.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 196b

Gennemførelsesretsakter

[Indsættes efter vedtagelsen af den forordning om de generelle regler og principper for kontrol, der er omhandlet i artikel 291, stk. 2, i TEUF, som for tiden er til drøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet.]

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes på de treårsplaner, der indledes den 1. januar 2012 eller derefter.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

FINANSIERINGSOVERSIGT | Fichefin/478963rev1 (EM/tm) 6.5.2010.1 |

DATO: 15/07/2010 |

1. | BUDGETPOST: 05 02 04 01 | BEVILLINGER: 500 mio. EUR i B-2010 500 mio. EUR i DB-2011 |

2. | FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen |

3. | RETSGRUNDLAG: Artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. |

4. | FORANSTALTNINGENS FORMÅL: Forslaget tager sigte på at indføre nye regler for uddelingen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i EU. |

5. | FINANSIELLE VIRKNINGER | 12-MÅNEDERS PERIODE (mio. EUR) | INDE-VÆRENDE REGNSKABS-ÅR (mio. EUR) | FØLGENDE REGNSKABSÅR (mio. EUR) |

5.0 | UDGIFTER, SOM AFHOLDES - OVER EU-BUDGETTET (RESTITUTIONER/INTERVENTIONER) - OVER NATIONALE BUDGETTER - AF ANDRE | 500 | - | - |

5.1 | INDTÆGTER - EU's EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER/TOLD) - NATIONALE KILDER | - | - | - |

2010 | 2011 | 2012 | 2013 |

5.0.1 | UDGIFTSOVERSLAG | 500 | 500 |

5.1.1 | INDTÆGTSOVERSLAG | - | - | - | - |

5.2 | BEREGNINGSMÅDE: - |

6.0 | ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? | JA NEJ |

6.1 | ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ LØBENDE BUDGET? | JA NEJ |

6.2 | ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? | JA NEJ |

6.3 | BEVILLINGER TIL OPFØRSEL PÅ KOMMENDE BUDGETTER? | JA NEJ |

BEMÆRKNINGER: Den nye ordning vil blive medfinansieret af EU. Forslaget omfatter et årligt finansielt loft på 500 mio. EUR. |

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] XX

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EFT L 352 af 15.12.1987, s. 1.

[5] EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

[6] EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 170.

[7] EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

[8] EUT L 243 af 6.9.2006, s. 47.