52010PC0368

DA

Bruxelles, den 12.7.2010

KOM(2010)368 endelig

2010/0207 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV …/…/EU

om indskudsgarantiordninger [omarbejdning]

KOM(2010) 369

SEK(2010)835

SEK(2010)834

BEGRUNDELSE

1. Baggrund for forslaget

Ingen banker, uanset om de er sunde eller nødlidende, ligger inde med tilstrækkelige likvide midler til umiddelbart at kunne udbetale alle eller en væsentlig del af kundernes indskud. Derfor risikerer bankerne stormløb fra indskyderne, hvis de mener, at deres indskud er i fare, og forsøger at hæve dem alle samtidigt. Det kan få alvorlige konsekvenser for hele økonomien. Hvis en bank til trods for omfattende tilsyn skal lukkes, modtager indskyderne godtgørelse via den relevante indskudsgarantiordning op til et vist loft ("dækningsniveauet"), hvorved indskydernes behov dækkes. Indskudsgarantiordningerne bevirker også, at indskyderne slipper for at deltage i en langtrukken konkursbehandling, der normalt fører til et beløb, som kun udgør til en brøkdel af det oprindelige krav.

Efter Kommissionens meddelelse i 2006 vedrørende revision af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger [1] viste hændelserne i 2007 og 2008, at det nuværende uensartede system med indskudsgarantiordninger ikke har opfyldt målene i direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger med hensyn til at bevare indskyderens tillid og finansiel stabilitet i økonomiske krisetider. De nuværende omkring 40 indskudsgarantiordninger i EU, som dækker forskellige grupper af indskydere og indskud med forskellige dækningsniveauer, stiller forskellige finansielle krav til bankerne og begrænser derfor fordelene ved det indre marked for banker og indskydere. Desuden har flere ordninger vist sig at være underfinansierede i økonomiske krisetider.

Den 7. oktober 2008 nåede Rådet for Den Europæiske Union til enighed om, at tilliden til den finansielle sektor skulle genoprettes, og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et passende forslag til at fremme konvergens mellem indskudsgarantiordninger. Det førte til vedtagelse af direktiv 2009/14/EF [2]. Men da behovet for hurtige drøftelser udelukkede behandling af samtlige uafklarede spørgsmål, var direktivet kun en nødforanstaltning, som skulle bevare indskydernes tillid, navnlig ved at øge dækningsniveauet fra 20 000 EUR til 100 000 EUR inden udgangen af 2010. Direktiv 2009/14/EF indeholder derfor en bestemmelse om en omfattende gennemgang af alle aspekter ved indskudsgarantiordninger. Behovet for at udbygge indskudsgarantiordningerne ved at fremsætte passende lovgivningsforslag blev gentaget i Kommissionens meddelelse af 4. marts 2009 – Fremdrift i den europæiske genopretning [3].

Hovedpunkterne i dette forslag er:

· forenkling og harmonisering, navnlig med hensyn til dækningens omfang og udbetalingsforanstaltninger

· yderligere begrænsning af fristen for udbetaling til indskydere og bedre adgang for indskudsgarantiordninger til oplysninger om deres medlemmer (dvs. bankerne)

· sunde og pålidelige indskudsgarantiordninger, som råder over tilstrækkelige midler

· gensidig låntagning mellem indskudsgarantiordninger, dvs. en låntagningsfacilitet under visse omstændigheder.

De aspekter ved gennemgangen, som efter Kommissionens mening ikke (eller endnu ikke) bør gøres til genstand for lovgivning, er nærmere beskrevet i den rapport, som ledsager dette forslag. Rapporten og forslaget er en del af en pakke vedrørende garantiordninger i den finansielle sektor, som også omfatter en gennemgang af investorgarantiordninger (direktiv 97/9/EF) og en hvidbog om forsikringsgarantiordninger.

2. Høring af interesserede parter og ekspertbistand

Der blev gennemført en offentlig høring fra den 29. maj til den 27. juli 2009. Alle 104 bidrag og et resumé blev offentliggjort i august 2009 [4], og de fleste af de berørte parters synspunkter blev taget i betragtning. Mange respondenter (hovedsagelig banker og deres sammenslutninger, forbrugere og deres sammenslutninger, medlemsstater og indskudsgarantiordninger) rejste de samme fire spørgsmål, som derfor fortjener at blive fremhævet:

· Næsten alle respondenter gik ind for en forenkling og harmonisering af kriterierne for indskyderes berettigelse. Det er der taget hensyn til.

· Et klart flertal af respondenterne var imod en yderligere begrænsning af udbetalingsfristen. Mange fremførte som argument, at erfaringerne med den nye frist på 4-6 uger i direktiv 2009/14/EF først bør vurderes, inden der påtænkes en yderligere begrænsning. Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at den nuværende frist er for lang til at forhindre stormløb mod banker og til at dække indskydernes finansielle behov. Et klart flertal af respondenterne gik ind for at inddrage indskudsgarantiordninger på et tidligt tidspunkt, når der viser sig at være sandsynlighed for, at de udløses. Det blev anset for at være afgørende for en kortere udbetalingsfrist og er afspejlet i forslaget.

· Et stort flertal af respondenterne gik ind for forudgående finansiering af ordninger og for risikobaserede bidrag til indskudsgarantiordninger. Det er der taget hensyn til.

· Meningerne var delte med hensyn til, om gensidige garantiordninger bør være omfattet af direktivet. Det er ordninger, som beskytter selve kreditinstituttet og navnlig sikrer dets likviditet og solvens. Sådanne ordninger garanterer indskyderne en anden beskyttelse end indskudsgarantiordninger. Hvis en bank på grund af bistand fra en gensidig ordning ikke går konkurs, og bankens tjenesteydelser præsteres fortløbende, er det ikke nødvendigt at betale godtgørelse til indskyderne. I modsætning hertil udløses en indskudsgarantiordning kun i tilfælde af en bankkonkurs. Det nuværende forslag ændrer ikke ved de gensidige ordningers stabiliserende funktion, men forbedrer indskydernes stilling, for de får nu et krav mod dem, hvis de ikke kan forhindre en bankkonkurs blandt medlemmerne.

Der blev anvendt ekstern ekspertbistand i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget. I marts 2009 blev der ført uformelle rundbordssamtaler med eksperter [5]. Medlemsstaterne ydede ekspertbistand på de tre møder i arbejdsgruppen vedrørende indskudsgarantiordninger i juni og november 2009 og i februar 2010. Kommissionens fælles forskningscenter (FFC) aflagde rapport om dækningsniveauet (2005), eventuel harmonisering af finansieringsmekanismer (2006 og 2007), indskudsgarantiordningers effektivitet (2008) og eventuelle modeller for indførelse af risikobaserede bidrag i EU (2008 and 2009) [6]. Arbejdet foregik med støtte fra European Forum of Deposit Insurers (EFDI), som også afsluttede adskillige rapporter om specifikke emner i 2008 [7]. Der er tages hensyn til dette arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag. Den Europæiske Centralbank har også i høj grad været inddraget i udarbejdelsen af dette forslag.

3. Konsekvensanalyse

Et direktiv til ændring af det nuværende direktiv er det mest hensigtsmæssige instrument. Kommissionen er bevidst om den samlede virkning af de nuværende og fremtidige lovgivningsforanstaltninger vedrørende banksektoren.

3.1. Foretrukne valgmuligheder

Alt i alt blev over 70 forskellige politiske valgmuligheder vurderet. De foretrukne valgmuligheder er at:

· forenkle og harmonisere dækningens omfang

· begrænse udbetalingsfristen til syv dage

· bringe modregning af indskyderes forpligtelser og krav til ophør

· indføre en standardtekst med oplysninger, som indskyderen skal påtegne, og en obligatorisk henvisning til indskudsgarantiordninger i kontoudtog og reklamer

· harmonisere tilgangen til finansiering af indskudsgarantiordninger

· fastsætte et målniveau for indskudsgarantiordningernes midler

· fastsætte omfanget af forudgående og efterfølgende bankbidrag til indskudsgarantiordninger

· indføre risikobaserede elementer i forbindelse med bankbidrag til indskudsgarantiordninger

· begrænse anvendelsen af midler fra indskudsgarantiordninger til bredere bankafviklingsformål til fordel for alle bankens kreditorer

· have værtslandets indskudsgarantiordning til at fungere som et fælles kontaktpunkt for indskydere i filialer i en anden medlemsstat.

3.2. Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget sikrer, at i tilfælde af bankkonkurs modtager indskyderne via en indskudsgarantiordning en godtgørelse på op til 100 000 EUR i løbet af syv kalenderdage. På den måde bliver det næsten ikke nødvendigt for sociale velfærdsordninger at træde til. Konsekvensanalysen findes på:

http://EF.europa.eu/internal_market/bank/guarantee/index_en.htm. Et résume vedlægges dette forslag.

3.3. Administrativ byrde

Forslaget indebærer ikke en væsentlig administrativ byrde og forenkler kriterierne for indskydernes berettigelse. Konsekvensanalysen indeholder yderligere oplysninger.

4. Tilsyn og evaluering

Bankkonkurser er uforudsigelige og undgås om muligt, og derfor kan der ikke føres regelmæssigt tilsyn med indskudsgarantiordningers funktionsmåde på grundlag af, hvordan faktiske bankkonkurser håndteres. Der bør dog regelmæssigt foretages stress-test af indskudsgarantiordninger for at konstatere, om de opfylder de lovgivningsmæssige krav, i det mindste i et øvelsesscenarie. Testene bør indgå som led i en peer review-undersøgelse, som foretages af European Forum of Deposit Insurers (EFDI) [8] og den fremtidige europæiske banktilsynsmyndighed (EBA).

5. Forslagets retlige aspekter

Et direktiv til ændring af det nuværende direktiv er det mest hensigtsmæssige instrument. Eftersom direktiv 2009/14/EF om ændring af direktiv 94/19/EF ikke er gennemført i fuldt omfang, bør begge direktiver konsolideres og ændres ved hjælp af en omarbejdning.

Direktiv 94/19/EF udgør en af hovedhjørnestenene i gennemførelsen af det indre marked, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren. Derfor er retsgrundlaget artikel 57, stk. 2, i traktaten om Det Europæiske Fællesskab, som gik forud for artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Sammenholdt med artikel 54, stk. 1, indeholder artikel 53 i TEUF en bestemmelse om udstedelse af direktiver vedrørende selskabers, f.eks. kreditinstitutters, adgang til og udøvelse af virksomhed. Derfor er dette forslag baseret på artikel 53, stk. 1, i TEUF. Alle elementer i dette forslag tjener dette formål og medvirker hertil.

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 i TEUF kan målene for den foreslåede foranstaltning ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan. Dets bestemmelser går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Kun med et EU-initiativ vil det være muligt at sikre, at kreditinstitutter, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt de samme krav vedrørende indskudsgarantiordninger, og derved at sikre lige vilkår, undgå unødvendige tilpasningsomkostninger i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser og fremme yderligere integration på EU-markedet. Med en EU-indsats sikres der endvidere stor finansiel stabilitet i EU. Harmonisering af dækning og udbetalingsfrister kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne, da det kræver harmonisering af en lang række forskellige retsforskrifter i medlemsstaterne, og kan derfor bedre opnås på EU-plan. Det anerkendes i de eksisterende direktiver om indskudsgarantiordninger [9].

6. Budgetmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for Den Europæiske Unions budget.

7. Detaljeret gennemgang af forslaget

Omarbejdningen har givet direktivet en bedre og mere omfattende struktur. Mange forældede henvisninger er ændret. Overskrifter over artiklerne gør direktivet lettere at læse. Artiklerne om direktivets anvendelsesområde og en række nye definitioner gør det lettere at forstå. I direktivet beskrives indskudsgarantiordningernes karakteristika, inden dækningsniveauerne fastsættes. Artiklerne om udbetaling er efterfulgt af bestemmelser om finansiering og om de oplysninger, som skal gives til indskyderne.

7.1. Anvendelsesområde, definitioner og tilsyn (artikel 1-3)

Direktivet omfatter nu alle kreditinstitutter og alle ordninger uden forskel. Alle banker skal tilsluttes en indskudsgarantiordning; de kan ikke fritages. Det sikrer, at indskyderne altid har et krav mod en ordning, og at alle ordninger skal finansieres på en forsvarlig måde.

Gensidige garantiordninger beskytter indskyderne ved at beskytte selve kreditinstituttet (jf. kapitel 2). Da alle banker nu skal tilsluttes en indskudsgarantiordning, kan gensidige garantiordninger anerkendes som indskudsgarantiordninger og skal i så fald opfylde kravene i direktiv 2006/48/EF for at være i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Gensidige ordninger og indskudsgarantiordninger kan på den anden side også oprettes særskilt. I så fald kan der tages hensyn til en banks dobbelte medlemskab af begge ordninger og de gensidige ordningers rolle som supplerende garanti i forbindelse med fastsættelse af bidragene til indskudsgarantiordningerne.

Definitionen af indskud er nu klarere. Kun instrumenter, som skal tilbagebetales fuldt ud, betragtes som indskud, ikke strukturerede produkter, indlånsbeviser og obligationer. Det forhindrer indskudsgarantiordninger i at tage uforudsigelige risici med investeringsprodukter.

Nu skal der føres tilsyn med alle indskudsgarantiordninger løbende, og der skal regelmæssigt foretages stress-test af deres systemer. Indskudsgarantiordninger har nu ret til at indhente oplysninger fra banker på et tidligt tidspunkt for at muliggøre hurtig udbetaling. Medlemsstaterne her nu udtrykkeligt ret til at fusionere deres indskudsgarantiordninger. Nu kan kreditinstitutter ekskluderes fra en indskudsgarantiordning med én, og ikke 12 måneders varsel.

7.2. Berettigelseskriterier og fastsættelse af det beløb, der kan tilbagebetales (artikel 4-6)

Kriterierne for indskydernes berettigelse er blevet forenklet og harmoniseret. De fleste valgfrie udelukkelser er blevet obligatoriske, navnlig udelukkelsen af alle former for myndigheder og finansielle institutioner. Indskud i ikke-EU-valutaer er dog omfattet af lovgivningen, og det samme gælder alle ikke-finansielle virksomheders indskud.

Dækningsgraden på 100 000 EUR (skal i henhold til direktiv 2009/14/EF gennemføres inden udgangen af 2010) er ikke blevet ændret. Medlemsstaterne kan dog beslutte at dække indskud, som hidrører fra transaktioner vedrørende fast ejendom, og indskud med tilknytning til særlige begivenheder i livet, med et beløb, som ligger over grænsen på 100 000 EUR, forudsat at dækningen er begrænset til 12 måneder.

Det hedder nu, at påløbne renter, som endnu ikke var krediteret på det tidspunkt, hvor konkursen indtraf, skal tilbagebetales, forudsat at dækningsniveauet ikke overskrides. Indskyderne skal nu tilbagebetales i den valuta, som kontoen blev forvaltet i. Det er ikke længere tilladt at modregne krav i indskydernes forpligtelser, når en institution er gået konkurs.

7.3. Udbetaling (artikel 7 og 8)

Indskudsgarantiordninger skal nu sikre indskyderne tilbagebetaling i løbet af en uge. Indskyderne har ikke behov for at indgive en ansøgning. Eventuelle oplysninger til indskyderne skal foreligge på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor indskuddet er indestående. I henhold til direktivet kan indskyderes ikke-anerkendte eller uopfyldte krav mod indskudsgarantiordninger nu kun forældes, hvis indskudsgarantiordningens krav i forbindelse med likvidations- eller omstruktureringsprocedurer forældes.

For at kunne overholde så kort en udbetalingsfrist skal de kompetente myndigheder automatisk underrette indskudsgarantiordningerne om en eventuelt forestående bankkonkurs. Endvidere skal indskudsgarantiordninger og banker udveksle oplysninger om indskydere, i medlemsstaten og på tværs af grænser, uden at være bundet af tavshedspligt. Desuden skal kreditinstitutter til enhver tid kunne udbetale en indskyders samlede indskud ("den enkelte kundes synspunkt").

7.4. Finansiering af indskudsgarantiordninger og låntagning mellem indskudsgarantiordninger (artikel 9 og 10)

Direktivet sikrer nu, at indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler står i forhold til de eventuelle forpligtelser. De pågældende finansielle midler er sikret mod eventuelle tab ved hjælp af investeringsrestriktioner svarende til dem, der gælder for udstedere af elektroniske penge, jf. artikel 7 i direktiv 2009/100/EF [10], og for investeringsinstitutter, jf. artikel 52 i direktiv 2009/64/EF [11], under hensyntagen til behovet for lav risiko og høj likviditet. Indskudsgarantiordningerne finansieres i følgende etaper:

For at sikre tilstrækkelige midler skal indskudsgarantiordningerne i første etape disponere over 1,5 % af de berettigede indskud efter en overgangsperiode på 10 år (det såkaldte "målniveau"). Hvis de pågældende finansielle midler viser sig ikke at være tilstrækkelige i tilfælde af bankkonkurs, skrides der til anden og tredje etape.

I anden etape skal bankerne, om nødvendigt, betale ekstraordinære ("efterfølgende") bidrag på op til 0,5 % af de berettigede indskud. (Hvis denne betaling bringer en bank i fare, kan den fritages individuelt af de kompetente myndigheder.) Forudgående midler tegner sig derfor for 75 % af indskudsgarantiordningernes finansiering og efterfølgende bidrag for 25 %.

I tredje etape giver en gensidig låntagningsfacilitet trængende indskudsgarantiordninger mulighed for at låne fra alle de andre indskudsgarantiordninger i EU, der, om nødvendigt, tilsammen skal låne indskudsgarantiordningen et beløb svarende til højst 0,5 % af indskudsgarantiordningens trængende berettigede indskud med kort varsel og i et forhold, som svarer til summen af berettigede indskud i de enkelte lande. Lånet skal tilbagebetales i løbet af fem år, og der skal indsamles nye bidrag til indskudsgarantiordningen for at tilbagebetale lånet. For at sikre tilbagebetaling har de långivende indskudsgarantiordninger ret til at indtræde i indskydernes krav mod det konkursramte kreditinstitut, og disse krav har førsteprioritet i forbindelse med likvidationsproceduren for det kreditinstitut, hvis konkurs har tømt den låntagende indskudsgarantiordning.

Som et fjerde og sidste forsvar mod inddragelse af skatteydernes penge skal indskudsgarantiordningerne råde over alternative finansieringsforanstaltninger, og de pågældende foranstaltninger skal som bekendt være i overensstemmelse med i artikel 123 i TEUF om forbud mod monetær finansiering.

Denne firetrinsmekanisme bliver først fuldt operationel efter 10 år. For at tilpasse målniveauet til ordningernes eventuelle forpligtelser, justeres det på grundlag af dækkede indskud (dvs. under hensyntagen til dækningsniveauet), dog uden at mindske beskyttelsesniveauet.

Indskudsgarantiordningernes midler bør først og fremmest anvendes til at sikre indskyderne godtgørelse. Det udelukker dog ikke, at de kan anvendes til bankafviklingsformål i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Men for at undgå, at alle midlerne anvendes til fordel for en banks kreditorer uden forsikring, bør en sådan anvendelse begrænses til det beløb, der ville have været nødvendigt til godtgørelse af dækkede indskud. I betragtning af at bankafvikling og godtgørelse tjener forskellige formål, bør indskudsgarantiordningernes midler til disse formål allerede beskyttes, når målniveauet er under opbygning, for at sikre, at der ikke lægges hindringer i vejen for indskudsgarantiordningernes primære funktion, dvs. godtgørelse af indskud. Dette er uden indvirkning på Kommissionens fremtidige politik vedrørende bankafviklingsfonde.

7.5. Risikobaserede bidrag til indskudsgarantiordninger (artikel 11 og bilag I og II)

Kreditinstitutternes bidrag til indskudsgarantiordningerne skal beregnes i overensstemmelse med institutternes risikoprofiler efter en harmoniseret fremgangsmåde. Bidragene består i princippet af både ikke-risikobaserede og risikobaserede elementer. Sidstnævnte beregnes på grundlag af flere indikatorer, som afspejler de enkelte kreditinstitutters risikoprofiler. De foreslåede indikatorer omfatter de nøglerisikoklasser, som normalt anvendes til at evaluere kreditinstitutters soliditet: kapitalgrundlag, aktivernes kvalitet, rentabilitet og likviditet. De data, der er nødvendige for at kunne beregne disse indikatorer, er disponible i kraft af den eksisterende underretningspligt.

I betragtning af forskellene mellem medlemsstaternes banksektorer sikrer direktivet en vis fleksibilitet ved at skabe en række kerneindikatorer (obligatoriske for alle medlemsstaterne) og derudover en række supplerende indikatorer (fakultative for medlemsstaterne). Kerneindikatorerne består af almindeligt anvendte kriterier såsom kapitalgrundlag, aktivernes kvalitet, rentabilitet og likviditet. Kerneindikatorerne indgår med en vægt på 75 % og de supplerende indikatorer med en vægt på 25 %.

Denne tilgang til beregning af risikobaserede bidrag tager udgangspunkt i Kommissionens (Det Fælles Forskningscenters) rapporter fra 2008 og 2009 og afspejler endvidere eksisterende tilgange i visse medlemsstater [12]. Generelt set kræver direktivet, at summen af de bidrag, som indskudsgarantiordningerne skal indsamle, i første omgang fastsættes i overensstemmelse med målniveauet for indskudsgarantiordningernes midler; derefter bør beløbet fordeles mellem indskudsgarantiordningernes medlemsbanker i overensstemmelse med deres risikoprofiler. Derfor tilskynder direktivet til sund risikoforvaltning og modvirker risikobetonet adfærd ved at skelne tydeligt mellem niveauet for de bidrag, som de mindst og de mest risikobetonede banker betaler (fra henholdsvis 75 % til 200 % af standardbeløbet).

For så vidt angår det ikke-risikobaserede element, beregnes bidraget på grundlag af summen af de berettigede indskud, således som det på nuværende tidspunkt er tilfældet i de fleste medlemsstater. Med tiden vil bidraget dog blive beregnet på grundlag af de dækkede indskud (dvs. berettigede indskud, som ikke overstiger dækningsniveauet) i alle medlemsstaterne, da de dækkede indskud i højere grad afspejler de risici, som indskudsgarantiordningerne er udsat for.

Beregningen af risikobaserede bidrag bør harmoniseres i fuldt omfang på et senere tidspunkt.

7.6. Samarbejde på tværs af grænser (artikel 12)

For at lette udbetalingsprocessen i situationer med grænseoverskridende forhold fungerer værtslandets indskudsgarantiordning som et fælles kontaktpunkt for indskydere i filialer i en anden medlemsstat. Det gælder ikke blot i forbindelse udveksling af oplysninger med indskydere i det pågældende land (fungerer som en "postkasse"), men også i forbindelse med udbetaling på vegne af hjemlandets indskudsgarantiordning (fungerer som "udbetalingsagent"). Aftaler mellem indskudsgarantiordninger vil lette denne funktion.

Ordningerne skal udveksle relevante oplysninger med hinanden. Gensidige aftaler vil lette arbejdet.

Banker, som ved en omorganisation ophører med at være medlem af en indskudsgarantiordning og bliver medlem af en anden, vil få godtgjort deres sidste bidrag, således at de kan anvende disse midler til at betale det første bidrag til den nye indskudsgarantiordning.

7.7. Oplysninger til indskydere (artikel 14 og bilag III)

Indskydere bliver nu bedre informeret om, hvorvidt deres indskud er dækket, og om hvordan en indskudsgarantiordning fungerer. Derfor skal indskydere nu, inden de foretager et indskud, påtegne en tekst med oplysninger som vist i bilag III, der indeholder alle relevante oplysninger om dækning af indskuddet via den ansvarlige indskudsgarantiordning. Nuværende indskydere skal underrettes i overensstemmelse hermed på kontoudtogene. I reklamer i forbindelse med indskudsprodukter må der blot være en konkret henvisning til dækning via indskudsgarantiordningen for at undgå at anvende indskudsgarantiordningen som et markedsføringsredskab.

Regelmæssig formidling af specifikke oplysninger fra indskudsgarantiordninger (forudgående midler, efterfølgende kapacitet, resultater af regelmæssige stress-test) sikrer gennemsigtighed og troværdighed og fører til øget finansiel stabilitet med begrænsede omkostninger til følge (nærmere oplysninger findes i konsekvensanalysen).

7.8. Ny tilsynsstruktur

Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen forslag til forordninger om oprettelse af Det Europæiske Finanstilsynssystem, herunder om oprettelse af de tre europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Den nye europæiske banktilsynsmyndighed skal inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt ved forordningen, indsamle oplysninger om de samlede indskud, foretage peer review-analyser, bekræfte, om en given indskudsgarantiordning kan låne fra andre indskudsgarantiordninger, og bilægge tvister mellem indskudsgarantiordninger.

2010/0207 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV …/…/EU

af […]

om indskudsgarantiordninger [omarbejdning]

(EØS-relevant tekst)

94/19/EF (tilpasset)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 57, stk. 2, første og tredje punktum 53, stk. 1 ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen [13],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [14],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse [15] Det Økonomiske og Sociale Udvalg [16],

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B [17] og

ud fra følgende betragtninger:

(1) EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.

94/19/EF, betragtning 1 (ny)

(2) For at lette adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne forskellene i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de regler om indskudsgarantiordninger, som disse institutter er underlagt. I overensstemmelse med de i traktaten fastsatte mål bør der tilstræbes en harmonisk udvikling af kreditinstitutters virksomhed i hele Fællesskabet gennem ophævelse af enhver begrænsning af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser, samtidig med at stabiliteten i banksystemet og beskyttelsen af opsparerne styrkes;

94/19/EF, betragtning 2 (ny)

(3) Dette direktiv udgør en af hovedhjørnestenene i gennemførelsen af det indre marked, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren, samtidig med at stabiliteten i banksystemet og beskyttelsen af indskyderne styrkes. samtidig med ophævelsen af begrænsningerne af kreditinstitutternes virksomhed bør der tages højde for den situation, der kan opstå, hvis indskud i et kreditinstitut, som har filialer i andre medlemsstater, bliver indisponible; det er nødvendigt, at der sikres et harmoniseret minimumsniveau for beskyttelse af indskud, uanset hvor i Fællesskabet indskuddet er foretaget; en sådan beskyttelse af indskud er lige så vigtig for gennemførelsen af et fælles marked på bankområdet som tilsynsreglerne;

ny

(4) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist [18] fremsætter Kommissionen eventuelt forslag til ændring af direktiv 94/19/EF. Det omfatter harmoniseringen af indskudsgarantiordningers finansieringsmekanismer, eventuelle modeller til indførelse af risikobaserede bidrag, fordelene og omkostningerne i forbindelse med en eventuel indførelse af en indskudsgarantiordning for hele Unionen, virkningen af forskelligartede lovgivninger om modregning og modkrav på systemets effektivitet, harmoniseringen af omfanget af dækkede produkter og indskydere.

94/19/EF, betragtning 8 (ny)

(5) Direktiv 94/19/EF var baseret på princippet om minimumsharmonisering. Derfor blev der oprettet en lang række indskudsgarantiordninger i Unionen med meget forskellige karakteristika. Det gav anledning til markedsforvridninger for kreditinstitutterne og begrænsede fordelene ved det indre marked for indskyderne. harmoniseringen bør begrænses til hovedelementerne i indskudsgarantiordningerne og bør sikre, at der inden for en meget kort frist kan ske udbetaling under garantien, beregnet efter et harmoniseret minimumsniveau;

ny

(6) Direktivet bør muliggøre lige vilkår for kreditinstitutterne, gøre det lettere for indskyderne at forstå indskudsgarantiordningernes karakteristika og fremme hurtig tilbagebetaling til indskyderne via sunde og pålidelige indskudsgarantiordninger med henblik på at sikre finansiel stabilitet. Derfor bør beskyttelsen af indskud harmoniseres og forenkles mest muligt.

94/19/EF, betragtning 3

(7) Ii tilfælde af lukning af et insolvent kreditinstitut bør indskydere i filialer, som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor kreditinstituttet har sit hjemsted, beskyttes af samme garantiordning som kreditinstituttets øvrige indskydere.;

94/19/EF, betragtning 15 (tilpasset)

(8) Iifølge direktivet skal alle kreditinstitutter i princippet tilsluttes en indskudsgarantiordning; de direktiver, der gælder for adgang for kreditinstitutter med hjemsted i tredjelande, herunder især Rådets første direktiv (77/780/EØF) af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, giver medlemsstaterne mulighed for at bestemme, om og i givet fald på hvilke betingelser filialer af sådanne kreditinstitutter skal have adgang til at drive virksomhed på deres område; disse filialer er ikke omfattet af den fri udveksling af tjenesteydelser efter traktatens artikel 59, stk. 2, og heller ikke af etableringsfriheden i andre medlemsstater end den, hvor de er etableret; en medlemsstat, der åbner adgang for sådanne filialer af et kreditinstitut med hjemsted i et tredjeland , bør følgelig kunne bestemme, hvorledes dette direktivs principper skal finde anvendelse på de pågældende filialer, og tage hensyn til på en måde, der er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 77/780/EØF, og med behovet for at beskytte indskyderne og bevare det finansielle systems integritet.; Ddet er af afgørende betydning, at indskydere i sådanne filialer har fuldt kendskab til de garantiordninger, der gælder for dem.;

(10) [19] og kan anerkendes som indskudsgarantiordninger af de kompetente myndigheder, hvis de opfylder alle kriterierne i nævnte artikel og i nærværende direktiv.

(11) Under den seneste finanskrise fik ukoordinerede stigninger i dækningsniveauerne i EU indskyderne til at flytte deres penge til banker i lande med højere indskudsgarantier. Det drænede bankerne for likviditet i krisetider. Under stabile forhold kan forskellige dækningsniveauer få indskyderne til at vælge den mest omfattende indskudsbeskyttelse frem for det mest passende indskudsprodukt. Det kan føre til konkurrenceforvridninger på det indre marked. Det er derfor nødvendigt at sikre et harmoniseret niveau for beskyttelse af indskud, uanset hvor i Unionen indskuddene er foretaget. Visse indskud med tilknytning til indskyderens personlige situation kan dog dækkes på et højere niveau, men kun i et begrænset tidsrum.

2009/14/EF, betragtning 4

ny

(12) Der bør gælde samme dækningsniveau for alle indskydere, uanset om medlemsstatens valuta er euro eller ej , og uanset om banken er medlem af et system, der beskytter selve kreditinstituttet . Medlemsstater uden for euroområdet bør have mulighed for at afrunde de beløb, der fremkommer ved en valutaomregning, uden at dette er til skade for den ensartede beskyttelse af indskydere.

94/19/EF, betragtning 16 (tilpasset)

(13) Ppå den ene side bør den minimumsgaranti, der skal fastsættes i dette direktiv, ikke bevirke, at for stor en del af indskuddene er ubeskyttede af hensyn til både forbrugerbeskyttelsen og finanssystemets stabilitet; på den anden side ville det ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte et beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet, der i visse tilfælde kunne tilskynde til en uforsvarlig ledelse af kreditinstitutterne; der bør der tages hensyn til omkostningerne ved finansiering af ordningerne.; Ddet forekommer derfor rimeligt at fastsætte den harmoniserede minimumsgaranti til 100 000 EUR. 20 000 ECU; begrænsede overgangsordninger kan blive nødvendige for at give ordningerne tid til at kunne opfylde dette krav;

94/19/EF, betragtning 20 (tilpasset)

(14) Pprincippet om en harmoniseret minimumsdækning pr. indskyder og ikke pr. indskud er lagt til grund.; Ppå denne baggrund bør der også tages hensyn til indskud foretaget af indskydere, der enten ikke er anført som kontoindehaver eller ikke er eneste indehaver; minimumsdækningen bør således komme hver enkelt identificerbar indskyder til gode.; Ddette bør dog ikke gælde for institutter for kollektiv investering, som er undergivet særlige beskyttelsesregler, der ikke gælder for ovennævnte indskud.;

ny

(15) Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at oprette systemer til beskyttelse af pensioner i almindelighed, som bør fungere adskilt fra indskudsgarantiordninger. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at beskytte visse indskud af sociale årsager eller i forbindelse med transaktioner vedrørende fast ejendom til private boligformål. Under alle omstændigheder bør reglerne om statsstøtte overholdes.

94/19/EF, betragtning 23 (ny)

ny

(16) Ddet er ikke absolut nødvendigt i dette direktiv at harmonisere metoderne for finansiering af de ordninger, der garanterer indskuddene eller kreditinstitutterne selv, . På den ene side skal dels fordi udgifterne til finansiering af sådanne ordninger hovedsagelig i princippet skal afholdes af kreditinstitutterne selv, . På den anden side skal dels fordi ordningernes finansielle kapacitet skal stå i forhold til garantiforpligtelserne. For at sikre, at indskydere i alle medlemsstater er beskyttet på samme niveau, og at indskudsgarantiordninger kun låner hinanden penge, hvis den berørte indskudsgarantiordning har truffet væsentlige finansieringsforanstaltninger, bør finansieringen af indskudsgarantiordninger harmoniseres på et højt niveau. Ddette bør må dog ikke bringe stabiliteten i den pågældende medlemsstats banksystem i fare.;

ny

(17) For at begrænse indskudsbeskyttelsen i det omfang, det er nødvendigt for at sikre juridisk klarhed og gennemsigtighed for indskyderne og for at undgå at overføre investeringsrisici til indskudsgarantiordningerne, bør visse finansielle produkter af investeringskarakter udelukkes fra anvendelsesområdet, navnlig dem, der ikke kan tilbagebetales til pari, og dem, hvis eksistens kun kan dokumenteres med et bevis.

(18) Visse indskydere bør ikke være berettiget til indskudsbeskyttelse, navnlig ikke offentlige myndigheder eller andre finansielle institutioner. Deres begrænsede antal sammenlignet med alle andre indskydere minimere indvirkningen på den finansielle stabilitet i tilfælde af bankkonkurs. Endvidere har myndighederne meget lettere adgang til kredit end borgerne. Ikke-finansielle virksomheder bør i princippet være dækket, uanset størrelse.

(19) Artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge [20] indeholder en definition af hvidvaskning af penge. På grundlag af denne definition bør visse indskydere udelukkes fra betalinger via indskudsgarantiordninger.

94/19/EF, betragtning 4

(20) Kkreditinstitutternes omkostninger i forbindelse med deltagelse i en garantiordning står ikke mål med de omkostninger, som ville blive resultatet af en massiv hævning af bankindskud ikke alene i et kriseramt institut, men også i sunde institutter, fordi indskyderne vil miste tilliden til banksystemets soliditet.;

ny

(21) Det er nødvendigt, at indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler svarer til et vist målniveau, og at der kan indsamles ekstraordinære bidrag. Hvis det er nødvendigt, bør indskudsgarantiordningerne råde over tilstrækkelige alternative finansieringsforanstaltninger, således at de kan opnå kortsigtet finansiering til at opfylde krav, der er fremsat mod dem.

(22) Indskudsgarantiordningernes finansielle midler bør først og fremmest anvendes til tilbagebetaling til indskyderne. De kan dog også anvendes til at finansiere overførsel af indskud til et andet kreditinstitut, forudsat at de omkostninger, som indskudsgarantiordningen afholder, ikke overstiger summen af de dækkede indskud i det berørte kreditinstitut. De kan også som præciseret i direktivet i et vist omfang anvendes til at forebygge bankkonkurs. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Dette er uden indvirkning på Kommissionens fremtidige politik vedrørende oprettelse af nationale bankafviklingsfonde.

(23) I punkt 14, tabel 1, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) [21] inddeles visse aktivposter i risikokategorier. Der bør tages hensyn til dette bilag for at sikre, at indskudsgarantiordninger kun investerer i aktiver med lav risiko.

(24) Bidragene til indskudsgarantiordningerne bør afspejle omfanget af den risiko, som medlemmerne påtager sig. Det vil gøre det muligt at afspejle de enkelte bankers risikoprofil og føre til en rimelig beregning af bidragene samt tilskynde til at drive virksomhed med en mindre risikobetonet forretningsmodel. Ved at skabe en række obligatoriske kerneindikatorer for alle medlemsstaterne og derudover en række supplerende fakultative indikatorer vil det være muligt at indføre en sådan harmonisering gradvist.

94/19/EF, betragtning 25 (ny)

ny

(25) Iindskudsgaranti er et vigtigt element i gennemførelsen af det indre marked og et nødvendigt supplement til tilsynet med kreditinstitutter som følge af den solidaritet, som den skaber mellem alle institutter på et givet finansielt marked, dersom et af institutterne ikke kan indfri sine forpligtelser. Derfor bør indskudsgarantiordningerne kunne låne penge til hinanden, hvis det er nødvendigt.

2009/14/EF, betragtning 10 (tilpasset)

ny

(26) Den nuværende uUdbetalingsfristen på tre måneder, som kan forlænges til ni måneder højst seks uger fra den 31. december 2010 , er i modstrid med behovet for at bevare indskydernes tillid og opfylder ikke deres behov. Udbetalingsfristen bør derfor reduceres til 1 uge. 20 hverdage. Denne udbetalingsfrist bør kun forlænges under særlige omstændigheder og efter godkendelse fra de kompetente myndigheder. Senest to år efter direktivets ikrafttræden bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om effektiviteten og fristerne i forbindelse med udbetalingsprocedurerne med en vurdering af, hvorvidt en yderligere reduktion af udbetalingsfristen til ti hverdage ville være passende.

ny

(27) Indskudsgarantiordninger i medlemsstater, hvor et kreditinstitut har etableret filialer, eller hvor det præsterer tjenesteydelser direkte, bør underrette og sikre tilbagebetaling til indskydere på vegne af ordningen i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet er godkendt. De indskudsgarantiordninger, der kan blive berørt, bør indgå aftaler på forhånd med det formål at lette disse opgaver.

94/19/EF, betragtning 21 (tilpasset)

ny

(28) Ooplysningspligt over for indskyderne er et væsentligt element i beskyttelsen af disse og bør derfor også reguleres af et minimum af bindende bestemmelser; . Derfor bør nuværende indskydere underrettes om deres dækning og den ansvarlige ordning på deres kontoudtog og potentielle indskydere ved at påtegne en standardtekst med oplysninger. Indholdet af sådanne oplysninger bør være det samme for alle indskydere. Udog vil ureguleret anvendelse i reklameøjemed af henvisninger til en indskudsgarantiordnings størrelse og rækkevidde vil kunne påvirke banksystemets stabilitet eller indskydernes tillid; medlemsstaterne bør derfor fastsætte regler om begrænsning af sådanne henvisninger; . Derfor bør en henvisning til indskudsgarantiordninger i reklamer begrænses til en kort faktuel henvisning. Systemer, som beskytter selve kreditinstituttet, bør underrette investorerne tydeligt om deres funktion uden at garantere ubegrænset beskyttelse af indskud.

ny

(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [22] finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv.

94/19/EF, betragtning 24

(30) Ddette direktiv kan ikke forpligte medlemsstaterne eller disses kompetente myndigheder i forhold til indskyderne, når de har sørget for, at en eller flere ordninger, der garanterer indskuddene eller kreditinstitutterne selv, og som sikrer skadesløsholdelse eller beskyttelse af indskyderne på de i dette direktiv fastlagte betingelser, er blevet indført eller officielt anerkendt.;

ny

(31) Ved forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed af 23. september 2009 [23] fremlagde Kommissionen et lovgivningsudkast til oprettelse af et europæisk finanstilsynssystem og gjorde nærmere rede for, hvordan et sådant nyt tilsynssystem kan udformes, herunder oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed.

(32) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed respekterer, at medlemsstaterne fører tilsyn med indskudsgarantiordningerne, men bør bidrage til at opfylde det mål, som går ud på at lette adgangen for kreditinstitutter til at optage og udøve virksomhed, samtidig med at indskyderne sikres effektiv beskyttelse. Derfor bør myndigheden bekræfte, at betingelserne for låntagning mellem indskudsgarantiordninger som fastsat i dette direktiv, er opfyldt, og angive de beløb, som de enkelte ordninger skal udlåne inden for de grænser, der er præciseret ved dette direktiv, den indledende rentesats samt lånets løbetid. I den forbindelse bør Den Europæiske Banktilsynsmyndighed også indsamle oplysninger om indskudsgarantiordninger, navnlig om summen af de indskud, de dækker, som bekræftet af de kompetente myndigheder. Den bør underrette de øvrige indskudsgarantiordninger om deres pligt til udlån.

(33) Det er nødvendigt med et effektivt instrument til fastsættelse af harmoniserede tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser for at sikre ensartede vilkår og passende beskyttelse af indskydere i hele Europa. Sådanne standarder bør udvikles med henblik på at standardisere beregningen af risikobaserede bidrag.

(34) For at sikre, at indskudsgarantiordningerne fungerer effektivt, og at der foretages en rimelig afvejning af den stilling, som de indtager i de forskellige medlemsstater, bør myndigheden kunne bilægge tvister mellem dem med bindende virkning.

(35) Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på artikel 5, stk. 5.

(36) I overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union kan målene for den påtænkte handling, dvs. harmonisering af bestemmelserne om indskudsgarantiordningers funktionsmåde, kun opfyldes på EU-plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(38) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IV angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne -

94/19/EF (tilpasset)

VEDTAGET DETTEUDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

ny

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Dette direktiv indeholder bestemmelser om indskudsgarantiordningers funktionsmåde.

2. Dette direktiv finder anvendelse på alle indskudsgarantiordninger indført ved lov eller aftale og på institutsikringsordninger, der er anerkendt som indskudsgarantiordninger.

3. Institutsikringsordninger som defineret i artikel 80, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF kan anerkendes som indskudsgarantiordninger af de kompetente myndigheder, hvis de opfylder alle kriterierne i nævnte artikel og i nærværende direktiv.

4. Institutsikringsordninger, som ikke er anerkendt i henhold til stk. 3, og som ikke garanterer indskud, er ikke omfattet af dette direktiv, jf. dog artikel 14, stk. 5, andet afsnit, og sidste afsnit i bilag III:

94/19/EF, artikel 1, nr. 1) (ny)

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)1. "indskud": iIndestående beløb, der hidrører fra indlån eller fra mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger, og som skal tilbagebetales af et kreditinstitut på bestemte vilkår fastsat ved lov eller ved aftale, samt fordringer udstedt af kreditinstituttet i form af værdipapirer.

Aktier i britiske og irske "building societies", bortset fra aktier af egenkapitallignende art, som er omfattet af artikel 2, betragtes som indskud.

Obligationer, der opfylder betingelserne i artikel 22, stk. 4, i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) [24], betragtes ikke som indskud.

Medlemsstaterne skal ved beregningen af indestående beløb anvende de regler og forskrifter for modregning og modkrav, der følger af de ved lov eller ved aftale fastsatte vilkår, der gælder for indskud.

ny

Et instrument er ikke et indskud i nogen af følgende tilfælde:

dets eksistens kan kun dokumenteres med et andet bevis end et kontoudtog

dets hovedstol kan ikke tilbagebetales til pari

dets hovedstol kan kun tilbagebetales til pari i henhold til en særlig garanti fra eller aftale med kreditinstituttet eller en tredjepart

b) "berettigede indskud": indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse i henhold til artikel 4

c) "dækkede indskud": berettigede indskud, som ikke overstiger det dækningsniveau, der er omhandlet i artikel 5

94/19/EF, artikel 1, nr. 2)

d)2. "fælleskonto": en konto, der er åbnet i to eller flere personers navn, eller som to eller flere personer har adgang til, således at en eller flere af de pågældende personer kan disponere over kontoen ved deres underskrift.

94/19/EF, artikel 1, nr. 3)

e)3. "indisponibelt indskud": et indskud, som er forfaldet til udbetaling, men ikke er blevet udbetalt af et kreditinstitut på de ved lov eller ved aftale fastsatte vilkår, og hvis

i) de kompetente myndigheder har konstateret, at det berørte kreditinstitut efter deres opfattelse ikke for øjeblikket er i stand til at tilbagebetale indskuddet af årsager, der er direkte forbundet med dets finansielle situation, og ikke har umiddelbar udsigt til at blive i stand til det.

2009/14/EF artikel 1, nr. 1)

De kompetente myndigheder skal foretage denne konstatering hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest fem hverdage efter, at det for første gang er blevet godtgjort over for dem, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til udbetaling, eller

94/19/EF, artikel 1 (ny)

ii) eller en domstol af årsager, der er direkte forbundet med kreditinstituttets finansielle situation, har afsagt en kendelse, som indebærer, at indskydernes mulighed for at fremsætte krav over for instituttet suspenderes, hvis kendelsen afsiges, inden nævnte afgørelse er blevet truffet.

f)4. "kreditinstitut": et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

ny

h) "målniveau": 1,5 % af de berettigede indskud, som en indskudsgarantiordning er ansvarlig for at dække

i) "disponible finansielle midler": kontanter, indskud og aktiver med lav risiko med en restløbetid på højst 24 måneder, som kan realiseres inden for en frist, som ikke overskrider fristen i artikel 7, stk. 1

j) "aktiver med lav risiko": aktivposter, der er omfattet af en af kategorierne i den første eller anden kategori i punkt 14, tabel 1, i bilag I til direktiv 2006/49/EF, dog under udelukkelse af andre poster som defineret i punkt 15 i nævnte bilag

k) "hjemland": den medlemsstat, hvor et kreditinstitut har sit hjemsted

l) "værtsland": den medlemsstat, hvor et kreditinstitut har en filial, eller hvor det præsterer tjenesteydelser

m) "kompetente myndigheder": kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, stk. 4, i direktiv 2006/48/EF.

2. Når der i dette direktiv henvises til [EBA-forordningen], anses organer, som forvalter indskudsgarantiordninger, med henblik på denne forordning for at være kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i [EBA-forordningen].

94/19/EF, artikel 3 (tilpasset)

1 2005/1/EF, artikel 2

ny

Artikel 3

Medlemskab og tilsyn

1. Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område indføres en eller flere indskudsgarantiordninger, som bliver officielt anerkendt.

1 Det Europæiske Bankudvalg herom.

2. Hvis et kreditinstitut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som medlem af en indskudsgarantiordning, underrettes de kompetente myndigheder, der meddelte det tilladelse, og disse træffer i samarbejde med garantiordningen alle passende foranstaltninger, herunder pålæggelse af sanktioner, for at sikre, at kreditinstituttet opfylder sine forpligtelser.

3. Hvis disse foranstaltninger ikke fører til, at kreditinstituttet opfylder sine forpligtelser, kan garantiordningen, såfremt eksklusion af et medlem er tilladt ifølge national lovgivning, med de kompetente myndigheders udtrykkelige samtykke og med mindst 1 tolv måneders varsel meddele, at det agter at ekskludere kreditinstituttet fra ordningen. Indskud, der foretages inden fristens udløb, vil fortsat være fuldt dækket af ordningen. Hvis kreditinstituttet ved fristens udløb ikke har opfyldt sine forpligtelser, gennemfører kan garantiordningen igen med de kompetente myndigheders udtrykkelige samtykke, gennemføre eksklusionen.

4. Hvis det er tilladt ifølge national lovgivning, og hvis de kompetente myndigheder, der meddelte tilladelsen, har givet deres udtrykkelige samtykke, kan et kreditinstitut, der er ekskluderet af en indskudsgarantiordning, fortsat tage imod indskud, såfremt det før eksklusionen har indført alternative garantiordninger, der sikrer indskyderne en beskyttelse af mindst samme størrelse og rækkevidde som den officielt anerkendte ordning.

5. Hvis et kreditinstitut, som foreslås ekskluderet i overensstemmelse med stk. 3, ikke er i stand til at indføre alternative ordninger, som opfylder betingelserne i stk. 4, inddrager de kompetente myndigheder, der meddelte tilladelsen, straks denne.

94/19/EF, artikel 5 (tilpasset)

4. Indskud, der indestår på tidspunktet for inddragelse af tilladelsen til et kreditinstitut, der har fået meddelt tilladelse i henhold til artikel

2009/14/EF artikel 1, nr. 6), litra a) (ny)

6. Medlemsstaterne sikrer, at deres indskudsgarantiordninger regelmæssigt gennemfører test af deres systemer, og at de, hvis det er relevant, underrettes, hvis de kompetente myndigheder bliver opmærksomme på problemer i et kreditinstitut, der vil kunne medføre en indgriben fra indskudsgarantiordninger.

94/19/EF, artikel 2 (tilpasset)

Artikel 4

Berettigede tilskud

1. Følgende anses ikke for indskud, der kan tilbagebetales via indskudsgarantiordninger:

a) indskud foretaget af andre kreditinstitutter på egne vegne og for egen regning, jf. dog artikel 68, stk. 3

b) alle instrumenter, der ville falde ind under definitionen af "egenkapital" i artikel [25]

c) indskud, der stammer fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt straffedom for hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1,

2009/14/EF artikel 1, nr. 3), litra a) (tilpasset)

Artikel 5

Dækningsniveau

1. Medlemsstaterne sikrer, at en given indskyders samlede indskud er dækket op til mindst

2009/14/EF artikel 1, nr. 3), litra a) (ny)

41b.

ny

5. De medlemsstater, der omregner beløbene udtrykt i euro til national valuta, lægger ved omregningen i første omgang den kurs til grund, som gælder på datoen for dette direktivs ikrafttrædelse.

Medlemsstaterne kan afrunde de beløb, der fremkommer ved omregningen, forudsat at en sådan afrunding ikke overstiger 2 500 EUR.

Medlemsstaterne tilpasser de dækningsniveauer, der er omregnet til anden valuta, til det beløb, der er omhandlet i stk. 1, hvert femte år. Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen foretage en tidligere tilpasning af dækningsniveauerne som følge af uforudsete hændelser, som f.eks. valutaudsving, jf. dog det foregående afsnit.

94/19/EF, artikel 7, stk. 2 (ny)

2. Medlemsstaterne kan bestemme, at visse indskydere eller visse former for indskud udelukkes fra garantiordningen eller dækkes med et lavere beløb. En liste over disse udelukkelser findes i bilag I.

2009/14/EF artikel 1, nr. 3), litra b) (ny)

3. Stk. 1a forhindrer ikke bibeholdelse af bestemmelser, som inden den 1. januar 2008, især af sociale hensyn, gav fuld dækning for visse former for indskud.

2009/14/EF artikel 1, nr. 3), litra c)

---

94/19/EF, artikel 7, stk. 5 (tilpasset)

ny

6. Kommissionen tager med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år det i stk. 1 anførte beløb op til fornyet gennemgang. Kommissionen forelægger i givet fald et forslag til direktiv for Europa-Parlamentet og Rådet for at tilpasse det i stk. 1 anførte beløb på baggrund af bl.a. udviklingen i banksektoren og den økonomiske og monetære situation i , medmindre uforudsete hændelser nødvendiggør en tidligere gennemgang.

2009/14/EF artikel 1, nr. 3), litra d) (ny)

7. Kommissionen kan tilpasse beløbene i stk. 1 og 1a til inflationen i Den Europæiske Union på grundlag af ændringer i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Kommissionen.

Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages i overensstemmelse med

94/19/EF, artikel 8 (tilpasset)

Artikel 6

Fastsættelse af de beløb, der kan tilbagebetales

1. De i artikel 57, stk. 1, 3 og 4, nævnte grænser finder anvendelse på de samlede indskud i et og samme kreditinstitut, uanset indskuddenes antal, valuta eller lokalisering inden for

7. 2009/14/EF artikel 1, nr. 6), litra a) (ny)

Artikel 7

Tilbagebetaling

1. Indskudsgarantiordningerne skal være i stand til at tilbagebetale opfylde behørigt efterprøvede krav fra indskyderne for så vidt angår indisponible indskud senest

2009/14/EF artikel 1, nr. 6), litra b)

2. —

ny

Medlemsstaterne kan beslutte, at de i artikel 6, stk. 3, omhandlede indskud er omfattet af en længere tilbagebetalingsperiode. Nævnte periode må dog ikke overstige 3 måneder fra den dato, hvor de kompetente myndigheder foretager den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. i), omhandlede konstatering, eller domstolen afsiger den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. ii), omhandlede kendelse.

En indskyder, som ikke er ubetinget berettiget til de beløb, der står på de i artikel 6, stk. 3, omhandlede konti, sikres tilbagebetaling inden for den i første afsnit omhandlede tidsfrist. Nævnte tilbagebetaling tages i betragtning, når ubetinget berettigede modtager tilbagebetaling.

2. Indskydere modtager tilbagebetaling, uden at det er nødvendigt at anmode indskudsgarantiordningerne herom. Til det formål sender kreditinstituttet de fornødne oplysninger om indskud og indskydere, så snart ordningen anmoder herom.

94/19/EF, artikel 10 (ny)

3. Garantiordningen kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale et garantibeløb til en indskyder, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få udbetalt garantibeløbet.

34.

94/19/EF, artikel 7, stk. 6

Artikel 8

Krav mod indskudsgarantiordninger

1. Medlemsstaterne sørger for, at indskyderens ret til godtgørelse indebærer, at indskyderen har klagemulighed mod indskudsgarantiordningen.

94/19/EF, artikel 11

ny

2. Sker der udbetalinger i henhold til garantiordningen, har garantiordningen ret til at indtræde i indskyderens rettigheder i likvidationssager for et beløb, der svarer til udbetalingen, uden at dette i øvrigt berører de rettigheder, der måtte være tillagt ordningen i henhold til den nationale lovgivning , og med forbehold af stk. 3 .

ny

3. Hvis indskudsgarantiordninger yder lån til andre ordninger efter den i artikel 10 omhandlede procedure, har garantiordningerne ret til, i forhold til det udlånte beløb, at indtræde i indskydernes rettigheder i likvidationssager for et beløb, der svarer til udbetalingen.

Indtrædelsesretten udøves ikke, før lånet forfalder til betaling, jf. artikel 10, stk. 2, litra b). Hvis likvidationsproceduren ophører før den pågældende dato, udvides indtrædelsesretten til at omfatte det likvidationsprovenu, som udbetales til den låntagende ordning.

Rettigheder underlagt indtrædelsesretten som omhandlet i dette stykke har førsteprioritet efter indskydernes rettigheder som omhandlet i stk. 1, før alle andre rettigheder over for likvidator.

4. Medlemsstaterne kan begrænse den tidsperiode, inden for hvilken indskydere, hvis indskud ikke blev tilbagebetalt eller anerkendt af ordningen inden for den frist, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, kan kræve tilbagebetaling af deres indskud. En sådan tidsfrist bestemmes af den dato, hvor de rettigheder, som indskudsgarantiordningen er indtrådt i i henhold til stk. 2, skal registreres i en afviklingsprocedure i henhold til national lovgivning.

Ved fastsættelse af tidsfristen tager medlemsstaterne hensyn til den tid, som indskudsgarantiordningen har behov for til at indsamle sådanne krav inden en sådan registrering.

ny

Artikel 9

Finansiering af indskudsgarantiordninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne råder over passende systemer til fastsættelse af deres eventuelle forpligtelser. Indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler står i forhold til disse forpligtelser.

Indskudsgarantiordningerne tilvejebringer de disponible finansielle midler i form af almindelige bidrag fra deres medlemmer den 30. juni og den 30. december hvert år. Det forhindrer ikke supplerende finansiering fra andre kilder. Der må ikke anmodes om engangsgebyrer ved indtrædelse.

De disponible finansielle midler svarer mindst til målniveauet. Hvis finansieringskapaciteten ikke når op på målniveauet, genoptages bidragsindbetalingen, i det mindste indtil målniveauet er nået igen. Hvis de disponible finansielle midler beløber sig til mindre end to tredjedele af målniveauet, svarer det almindelige bidrag mindst til 0,25 % af de berettigede indskud.

2. De samlede indskud og investeringer i forbindelse med en ordning, som er knyttet til et enkelt organ, udgør højst 5 % af de disponible finansielle midler. Selskaber, som indgår i samme koncern med henblik på konsoliderede regnskaber, som defineret i direktiv 83/349/EØF eller i overensstemmelse med anerkendte internationale regnskabsregler, anses for at være et enkelt organ ved beregning af denne grænse.

3. Hvis en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler ikke er tilstrækkelige til at sikre indskydere tilbagebetaling, når indskud bliver indisponible, betaler medlemmerne ekstraordinære bidrag svarende til højst 0,5 % af deres berettigede indskud pr. kalenderår. Den pågældende betaling gennemføres 1 dag før den frist, som er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

4. De samlede bidrag, som omhandlet i stk. 1 og 2, må højst udgøre 1 % af de berettigede indskud pr. kalenderår.

De kompetente myndigheder kan helt eller delvist fritage et kreditinstitut fra den forpligtelse, som er omhandlet i stk. 2, hvis de samlede betalinger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan bringe afviklingen af andre kreditorers krav mod det i fare. Sådanne fritagelser gives højst for en periode på 6 måneder, men kan fornyes efter anmodning af kreditinstituttet.

5. De finansielle midler, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3, anvendes hovedsagelig til at sikre tilbagebetaling til indskydere i henhold til dette direktiv.

De kan dog også anvendes til at finansiere overførsel af indskud til et andet kreditinstitut, forudsat at de omkostninger, som afholdes af indskudsgarantiordningen, ikke overstiger de samlede dækkede indskud i den berørte kreditinstitution. I dette tilfælde indgiver indskudsgarantiordningen senest en måned efter indskuddenes overførsel en rapport til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed med dokumentation for, at ovennævnte grænse ikke er overskredet.

Medlemsstaterne kan give indskudsgarantiordninger tilladelse til at anvende deres finansielle midler til at undgå bankkonkurs uden at være begrænset til at finansiere overførsel af indskud til et andet kreditinstitut, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) ordningens finansielle midler udgør mere end 1 % af de berettigede indskud efter en sådan foranstaltning

b) indskudsgarantiordningen indgiver senest en måned efter sin beslutning om at træffe en sådan foranstaltning en rapport til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed med dokumentation for, at ovennævnte grænse ikke er overskredet.

Alt efter det enkelte tilfælde kan den procentsats, der er omhandlet i litra a), med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse og efter en begrundet anmodning fra den berørte indskudsgarantiordning fastsættes til mellem 0,75 og 1 %.

6. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne råder over passende alternative finansieringsforanstaltninger, således at de om nødvendigt kan opnå kortfristet finansiering til at imødekomme krav mod de pågældende indskudsgarantiordninger.

7. Medlemsstaterne underretter hvert kvartal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om de samlede berettigede indskud og dækkede indskud i deres medlemsstat og om indskudsgarantiordningernes samlede disponible finansielle midler. Oplysningerne bekræftes af de kompetente myndigheder og fremsendes med denne bekræftelse senest 10 dage efter udgangen af hver måned til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.

Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, offentliggøres på indskudsgarantiordningernes websted mindst én gang om året.

ny

Artikel 10

Låntagning mellem indskudsgarantiordninger

1. En ordning har ret til at låne fra alle de øvrige indskudsgarantiordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Unionen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) Den låntagende ordning kan ikke opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 1, på grund af tidligere betalinger inden for rammerne af artikel 9, stk. 5, første og andet afsnit.

b) Den situation, der er omhandlet i dette afsnits litra a), skyldes mangel på disponible finansielle midler som omhandlet i artikel 9.

c) Den låntagende ordning har gjort brug af ekstraordinære bidrag som omhandlet i artikel 9, stk. 3.

d) Den låntagende ordning forpligter sig retligt til at sikre, at de lånte midler anvendes til at imødekomme krav i henhold til artikel 8, stk. 1.

e) Den låntagende ordning er ikke på nuværende tidspunkt underlagt en forpligtelse til at tilbagebetale et lån til andre indskudsgarantiordninger i henhold til denne artikel.

f) Den låntagende ordning angiver, hvilket beløb der anmodes om.

g) Det samlede udlånte beløb udgør højst 0,5 % af den låntagende ordnings berettigede indskud.

h) Den låntagende ordning underretter omgående Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og angiver årsagerne til, at ovennævnte betingelser er opfyldt, og det beløb, der anmodes om.

Det beløb, der er omhandlet i første afsnit, litra f), beregnes som følger:

[de samlede dækkede indskud, som skal tilbagebetales i henhold til artikel 8, stk. 1] – [de disponible finansielle midler + de maksimale samlede ekstraordinære bidrag, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3]

De øvrige indskudsgarantiordninger fungerer som långivende ordninger. Medlemsstater, hvor der er etableret mere end én ordning, udpeger derfor én ordning til at fungere som medlemsstatens långivende ordning og underretter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed herom. Medlemsstaterne kan beslutte, om og hvordan den långivende ordning skal sikres godtgørelse fra de øvrige indskudsgarantiordninger, der er etableret i den samme medlemsstat.

Indskudsgarantiordninger, som er forpligtet til at tilbagebetale et lån til andre indskudsgarantiordninger i henhold til denne artikel, låner ikke til andre indskudsgarantiordninger.

2. Lånet skal opfylde følgende betingelser:

a) Hver ordning udlåner et beløb, som står i forhold til de samlede berettigede indskud i de enkelte ordninger, uden hensyntagen til den låntagende ordning og indskudsgarantiordningerne i litra a). Beløbene beregnes i henhold til de seneste bekræftede månedlige oplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 7.

b) Den låntagende ordning tilbagebetager lånet senest efter 5 år. Den kan tilbagebetale lånet i årlige rater. Renterne forfalder først til betaling på tilbagebetalingstidspunktet.

c) Renten svarer til Den Europæiske Centralbanks rente på den marginale udlånsfacilitet i kreditperioden.

3. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed bekræfter, at de krav, der er omhandlet i stk. 1, er imødekommet, og angiver de beløb, de enkelte ordninger skal udlåne, som beregnet i henhold til stk. 2, litra a), og den indledende rentesats i henhold til stk. 2, litra c), samt lånets løbetid.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fremsender sin bekræftelse sammen med de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra h), til de långivende indskudsgarantiordninger. De modtager denne bekræftelse og disse oplysninger i løbet af 2 arbejdsdage. De långivende indskudsgarantiordninger udbetaler hurtigst muligt, dog senest yderligere 2 arbejdsdage efter modtagelse, lånet til den låntagende ordning.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de bidrag, der opkræves af den låntagende ordning, er tilstrækkelige til at tilbagebetale det lånte beløb og til at genetablere målniveauet hurtigst muligt.

ny

Artikel 11

Beregning af bidrag til indskudsgarantiordninger

1. De bidrag til indskudsgarantiordningerne, som er omhandlet i artikel 9, fastsættes for hvert enkelt medlem på grundlag af omfanget af den risiko, det påtager sig. Kreditinstitutter betaler mindst 75 % og højst 200 % af det beløb, som en bank med en gennemsnitsrisiko ville skulle bidrage med. Medlemsstaterne kan beslutte, at medlemmer af de indskudsgarantiordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, betaler lavere bidrag til indskudsgarantiordningerne, men ikke mindre end 37,5 % af det beløb, som en bank med en gennemsnitsrisiko ville skulle bidrage med.

2. Omfanget af de påtagne risici fastsættes og bidragene beregnes på grundlag de faktorer, der er omhandlet i bilag I og II.

3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på de indskudsgarantiordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

4. Kommissionen tillægges beføjelser med henblik på at fastlægge de nærmere detaljer i definitioner og metoder i bilag II, del A. Disse udkast til standarder for regulering vedtages i overensstemmelse med artikel 7 til 7d i [EBA-forordningen]. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed kan udforme udkast til standarder for regulering til forelæggelse for Kommissionen.

5. Senest den 31. december 2012 udsender Den Europæiske Banktilsynsmyndighed retningslinjer for anvendelsen af bilag II, del B, jf. [artikel 8 i EBA-forordningen].

94/19/EF, artikel 4 (ny)

Artikel 12

Samarbejde i Unionen

1. Indskudsgarantiordninger, der indføres og officielt anerkendes i en medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 1, skal omfatte indskydere i filialer, som kreditinstitutter har oprettet i andre medlemsstater.

Indtil den 31. december 1999 må hverken størrelsen eller rækkevidden, inklusive procentsatsen, af den ydede dækning overstige den maksimale størrelse og den maksimale rækkevidde af den dækning, som tilbydes af den tilsvarende garantiordning på værtslandets område.

Inden denne dato skal Kommissionen udarbejde en rapport på grundlag af den indhøstede erfaring med anvendelsen af andet afsnit og skal vurdere behovet for at fortsætte disse arrangementer. Kommissionen skal i givet fald fremlægge et forslag til direktiv for Europa-Parlamentet og Rådet om en forlængelse af arrangementernes gyldighed.

2. Når størrelsen og/eller rækkevidden, inklusive procentsatsen, af den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet, overstiger størrelsen og/eller rækkevidden af dækningen i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet har fået meddelt tilladelse, påser værtslandet, at der på dets område findes en officielt anerkendt indskudsgarantiordning, som en filial kan tilslutte sig på frivilligt grundlag for at supplere den garanti, som indskyderne allerede har i kraft af filialens medlemskab af hjemlandets ordning.

Den ordning, som filialen tilslutter sig, skal dække den kategori af institutter, som filialen tilhører eller bedst kan henføres til i værtslandet.

3. Medlemsstaterne påser, at der fastsættes objektive og almindeligt anvendte betingelser, for filialers medlemskab af et værtslands ordning i henhold til stk. 2. En filial kan kun blive optaget, hvis den opfylder de relevante forpligtelser i forbindelse med medlemskab, herunder navnlig betaling af alle bidrag og andre afgifter. Medlemsstaterne skal ved gennemførelsen af dette stykke følge de ledende principper i bilag II.

4. Hvis en filial, der på frivilligt grundlag er blevet tilsluttet en garantiordning, jf. stk. 2, undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler den som medlem af indskudsgarantiordningen, underrettes de kompetente myndigheder, der meddelte tilladelsen, og de træffer i samarbejde med garantiordningen alle passende foranstaltninger for at sikre, at ovennævnte forpligtelser bliver opfyldt.

Hvis disse foranstaltninger ikke fører til, at filialen overholder ovennævnte forpligtelser, kan garantiordningen efter en passende frist på mindst tolv måneder og efter at have indhentet samtykke fra de kompetente myndigheder, der meddelte tilladelsen, ekskludere filialen. Indskud, der foretages inden datoen for eksklusionen, er fortsat dækket af den frivillige ordning, indtil de forfalder. Indskydere skal underrettes om, at den supplerende dækning er bortfaldet.

2009/14/EF artikel 1, nr. 7) (tilpasset)

Artikel 12

1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om:

a) harmoniseringen af indskudsgarantiordningers finansieringsmekanismer, der navnlig omhandler virkningerne af en manglende harmonisering i tilfælde af en grænseoverskridende krise, hvad angår adgangen til udbetaling af erstatning for indskud, og hvad angår loyal konkurrence, og fordelene og omkostningerne ved en sådan harmonisering

b) det hensigtsmæssige i og de nærmere vilkår for at yde fuld dækning for visse midlertidigt forhøjede kontosaldi

c) eventuelle modeller til indførelse af risikobaserede bidrag

d) fordelene ved og omkostningerne forbundet med en eventuel indførelse af en fællesskabsindskudsgarantiordning

e) virkningen af forskelligartede lovgivninger om modregning, hvor en indskyders kredit sammenholdes med dennes gæld, på systemets effektivitet og på mulige forvridninger, under hensyntagen til grænseoverskridende likvidation

f) harmonisering af omfanget af dækningen af produkter og indskydere, herunder små og mellemstore virksomheders og lokale myndigheders specifikke behov

g) forbindelsen mellem indskudsgarantiordninger og alternative metoder til skadesløsholdelse af indskydere, som f.eks. nødudbetalingsordninger.

Om nødvendigt fremlægger Kommissionen passende forslag om ændring af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg, hvis de har til hensigt at ændre indskudsdækningens rækkevidde eller størrelse, og om eventuelle samarbejdsvanskeligheder med andre medlemsstater.

2009/14/EF artikel 1, nr. 2), litra a) (ny)

5. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1-4, sikrer medlemsstaterne, at indskudsgarantiordningerne samarbejder med hinanden.

2009/14/EF artikel 1, nr. 2), litra b) (ny)

6. Kommissionen vurderer mindst hvert andet år, hvordan denne artikel fungerer, og foreslår eventuelt ændringer hertil.

ny

2. Indskydere i filialer, som er oprettet af kreditinstitutter i andre medlemsstater eller i medlemsstater, hvor et kreditinstitut, der er godkendt i en anden medlemsstat, driver virksomhed, sikres tilbagebetaling via værtslandsordningen på hjemlandsordningens vegne. Hjemlandsordningen skadesløsholder værtslandsordningen.

Værtslandsordningen underretter også de berørte indskydere på hjemlandsordningens vegne og er berettiget til at modtage korrespondance fra de pågældende indskydere på hjemlandsordningens vegne.

3. Hvis et kreditinstitut ophører med at være medlem af en ordning og tilsluttes en anden ordning, godtgøres de bidrag, der er betalt i de 6 måneder forud for medlemskabets ophør, eller også overføres de til den anden ordning. Det gælder ikke, hvis kreditinstituttet er udelukket fra en ordning i henhold til artikel 3, stk. 3.

4. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne i hjemlandet udveksler oplysninger som omhandlet i artikel 3, stk. 7, med ordningerne i værtslandet. Begrænsningerne i nævnte artikel finder anvendelse.

5. For at fremme et effektivt samarbejde mellem indskudsgarantiordningerne, navnlig med henblik på denne artikel og artikel 10, indgår indskudsgarantiordningerne, eller hvis det er relevant, de kompetente myndigheder, skriftlige samarbejdsaftaler. Sådanne aftaler tager hensyn til kravene i direktiv 95/46/EF.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed holdes underrettet om sådanne aftalers eksistens og indhold. Den kan afgive udtalelser om sådanne aftaler i henhold til artikel 6, stk. 2, litra f), og artikel 19 i [EBA-forordningen]. Hvis de kompetente myndigheder eller indskudsgarantiordningerne ikke kan nå frem til en aftale, eller hvis der er uenighed om fortolkningen af en sådan aftale, bilægger Den Europæiske Banktilsynsmyndighed sådanne tvister, jf. [artikel 11 i EBA-forordningen].

Mangel på sådanne aftaler har ikke indvirkning på krav fra indskydere i henhold til artikel 8, stk. 2, og kreditinstitutter i henhold til denne artikels stk. 3.

94/19/EF, artikel 6 (tilpasset)

ny

Artikel 13

Filialer af kreditinstitutter etableret i tredjelande

1. Medlemsstaterne påser, at filialer, der er etableret af kreditinstitutter med hjemsted uden for beskyttelse dækning, der svarer til den, der er fastsat i dette direktiv.

I modsat fald kan medlemsstaterne fastsætte, at filialer, der er etableret af kreditinstitutter med hjemsted uden for

2. og som ikke er medlemmer af en ordning i en medlemsstat , skal af kreditinstituttet have alle relevante oplysninger om de garantiordninger, der dækker deres indskud.

3. De i stk. 2 nævnte oplysninger skal foreligge på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor filialen er etableret, på den måde, som den nationale lovgivning foreskriver, og skal være affattet klart og forståeligt.

2009/14/EF, artikel 1, nr. 5) (ny)

Artikel 14

Oplysninger til indskyderne

1. Medlemsstaterne påser, at kreditinstitutterne giver nuværende og potentielle indskydere adgang til de fornødne oplysninger om, hvilken indskudsgarantiordning kreditinstituttet og dets filialer inden for Unionen Fællesskabet er tilsluttet, eller om, hvilke alternative ordninger der findes, jf. artikel 3, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 3, stk. 4. Indskyderne skal underrettes om bestemmelserne i indskudsgarantiordningen eller i en eventuel alternativ ordning, herunder dækningens størrelse og rækkevidde. Er et indskud ikke dækket af en indskudsgarantiordning efter artikel 4 7, stk. 2, underretter kreditinstituttet indskyderen herom.

2. OAlle disse oplysninger

94/19/EF, artikel 9 (tilpasset)

ny

4. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal affattes på den måde, som den nationale lovgivning foreskriver, på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor filialen er etableret.

5. Medlemsstaterne skal indføre regler, der begrænser anvendelse i reklameøjemed af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, for at undgå, at sådan anvendelse påvirker banksystemets stabilitet eller indskydernes tillid. Navnlig kan medlemsstaterne indskrænke den pågældende reklame til en konkret henvisning til den ordning, det pågældende kreditinstitut tilhører.

ny

Kreditinstitutter, der er medlem af en ordning som omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, giver indskyderne passende oplysninger om ordningens funktionsmåde. Sådanne oplysninger må ikke indeholde en henvisning til ubegrænset dækning af indskud.

6. Hvis kreditinstitutter fusionerer, underrettes deres indskydere om fusionen mindst en måned, før den får retsvirkning. Indskyderne underrettes om, at, når fusionen får retsvirkning, lægges alle deres indskud i hver af fusionsbankerne efter fusionen sammen for at fastlægge deres dækning under indskudsgarantiordningen.

7. Hvis en indskyder anvender en netbank, formidles de oplysninger, som skal gives i henhold til dette direktiv, elektronisk på en sådan måde, at indskyderens opmærksom henledes herpå.

2009/14/EF, artikel 1, nr. 7) (tilpasset)

Artikel 12

1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om:

a) harmoniseringen af indskudsgarantiordningers finansieringsmekanismer, der navnlig omhandler virkningerne af en manglende harmonisering i tilfælde af en grænseoverskridende krise, hvad angår adgangen til udbetaling af erstatning for indskud, og hvad angår loyal konkurrence, og fordelene og omkostningerne ved en sådan harmonisering

b) det hensigtsmæssige i og de nærmere vilkår for at yde fuld dækning for visse midlertidigt forhøjede kontosaldi

c) eventuelle modeller til indførelse af risikobaserede bidrag

d) fordelene ved og omkostningerne forbundet med en eventuel indførelse af en fællesskabsindskudsgarantiordning

e) virkningen af forskelligartede lovgivninger om modregning, hvor en indskyders kredit sammenholdes med dennes gæld, på systemets effektivitet og på mulige forvridninger, under hensyntagen til grænseoverskridende likvidation

f) harmonisering af omfanget af dækningen af produkter og indskydere, herunder små og mellemstore virksomheders og lokale myndigheders specifikke behov

g) forbindelsen mellem indskudsgarantiordninger og alternative metoder til skadesløsholdelse af indskydere, som f.eks. nødudbetalingsordninger.

Om nødvendigt fremlægger Kommissionen passende forslag om ændring af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg, hvis de har til hensigt at ændre indskudsdækningens rækkevidde eller størrelse, og om eventuelle samarbejdsvanskeligheder med andre medlemsstater.

94/19/EF, artikel 13 (tilpasset)

Artikel 15

Fortegnelse over godkendte kreditinstitutter

Kommissionen skal på den fortegnelse over godkendte kreditinstitutter, som den opstiller i henhold til artikel 3, stk. 7, i direktiv 77/780/EØF

3. Delegationen af beføjelser i artikel 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat i den.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden udløbet af nævnte periode, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelser.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

1. Bidrag til de indskudsgarantiordninger, der er omhandlet i artikel 9, fordeles så ligeligt som muligt, indtil det målniveau, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, er nået.

2. Indskydere med obligationer udstedt af kreditinstituttet og forpligtelser, der skyldes egne veksler og omsætningsgældsbreve, indskud, hvis eksistens kun kan dokumenteres med et andet bevis end et kontoudtog, indskud, hvis hovedstol ikke kan tilbagebetales til pari, eller hvis hovedstol kan kun tilbagebetales til pari i henhold til en særlig garanti fra eller aftale med kreditinstituttet eller en tredjepart, underrettes om, at deres indskud ikke længere er dækket af en indskudsgarantiordning.

3. I det tilfælde visse indskud ophører med at være helt eller delvist dækket af indskudsgarantiordninger efter gennemførelsen af dette direktiv eller direktiv 2009/14/EF i national lovgivning, kan medlemsstaterne tillade sådanne indskud at være dækket indtil den 31. december 2014, hvis indskuddene blev indbetalt inden den 30. juni 2010. Efter den 31. december 2014 sikrer medlemsstaterne, at ingen ordninger yder højere eller mere omfattende garantier end dem, der er omhandlet i dette direktiv, uanset hvornår indskuddene blev indbetalt.

4. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen en rapport, og hvis det er relevant, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med det formål at afgøre, om de nuværende indskudsgarantiordninger bør erstattes af en fælles ordning for hele Unionen.

5. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen med bistand fra [Den Europæiske Banktilsynsmyndighed] en statusrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af artikel 9. Denne rapport bør navnlig omfatte muligheden for at fastsætte målniveauet på grundlag af de dækkede indskud uden at mindske indskydernes beskyttelse.

94/19/EF, artikel 14 (tilpasset)

ny

Artikel 20

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv

De skal også indeholde en oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, gælder som henvisninger til dette direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

ny

Artikel 21

Ophævelse

Direktiv 94/19/EF med successive ændringer ophæves med virkning fra den 31. december 2012, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IV angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

94/19/EF, artikel 15 (tilpasset)

ny

Artikel 22

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter for offentliggørelsen i Den Europæiske

94/19/EF, artikel 16

Artikel 23

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

[…] […]

Formand Formand

1. størrelsen af et medlems risikobaserede bidrag

Ci = TC * RSi

b) et medlems risikoandel

(...PICT...)

c) et medlems risikovægtede bidrag

(...PICT...)

RAi = CB *

hvor:

Ci størrelsen af bidraget fra det i-te medlem af indskudsgarantiordningen

TC det samlede bidragsbeløb, som skal indsamles af ordningen

RSi det i-te medlems risikoandel

RAi det i-te medlems risikovægtede bidrag

RAk de enkelte n medlemmers risikovægtede bidrag

CB bidragsgrundlaget (dvs. de berettigede indskud)

βi den risikokoefficient, der er tildelt det i-te medlem i overensstemmelse med bilag II.

2. Følgende formler anvendes:

a) et medlems samlede antal point

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

= ¾+ ¼

b) et medlems antal delpoint i forbindelse med kerneindikatorer

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

= ¼ [+++]

c) et medlems antal delpoint i forbindelse med supplerende indikatorer

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

=[++ … +]

hvor:

(...PICT...)

det i-te medlems samlede antal point

(...PICT...)

det i-te medlems samlede antal delpoint i forbindelse med kerneindikatorer

(...PICT...)

det i-te medlems samlede antal delpoint i forbindelse med supplerende indikatorer

(...PICT...)

en variabel til vurdering af det i-te medlems risiko i forbindelse med en bestemt kerneindikator eller supplerende indikator i bilag II

x symbolet for en given kerneindikator eller supplerende indikator.

| | |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

| |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

| | | | |

Følgende point tildeles et medlem på grundlag af de faktiske værdier af indikatorerne i en given risikoklasse:

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

Element | Symbol (x) | = 1 | = 2 | = 3 | = 4 | = 5 |

Kapitalgrundlag | CA | x > 12,3 % | 12,3 % ≥ x > 9,6 % | 9,6 % ≥ x > 8,2 % | 8,2 % ≥ x > 7 % | x ≤ 7 % |

Aktivernes kvalitet | AQ | x ≤ 1 % | 1 % < x ≤ 2,1 % | 2,1 % < x ≤ 3,7 % | 3,7 % < x ≤ 6 % | x > 6 % |

Rentabilitet | P | x > 1,2 % | 1,2 % ≥ x > 0,9 % | 0,9 % ≥ x > 0,7 % | 0,7 % ≥ x > 0,5 % | x ≤ 0,5 % |

(...PICT...)

Likviditet | L | Medlemsstaterne kan fastsætte tærsklerne for hver , jf. artikel 11, stk. 4 |

4. Følgende risikovægte (koefficienter) tildeles et medlem afhængigt af antal point:

Antal point (ρ) | 1 < ρ ≤ 1,5 | 1,5 < ρ ≤ 2,5 | 2,5 < ρ ≤ 3,5 | 3,5 < ρ ≤ 4,5 | 4,5 < ρ ≤ 5 |

Risikokoefficient (β) | 75 % | 100 % | 125 % | 150 % | 200 % |

DEL B

Supplerende indikatorer

1. Medlemsstaterne fastsætter supplerende indikatorer til beregning af risikobaserede bidrag. Flere af eller alle nedenstående indikatorer kan anvendes til dette formål:

Risikoklasse | Indikator/forhold | Definition |

Kapitalgrundlag | Samlet kapital | | Samlet kapital | |

| | | Risikovægtede aktiver | |

| Overskydende kapital* | | Overskydende kapital | eller | Overskydende kapital | |

| | | Samlede aktiver | | Risikovægtede aktiver | |

Aktivernes kvalitet | Hensættelser til dækning af tab på udlån | | Hensættelser til dækning af tab på udlån | eller | Hensættelser til dækning af tab på udlån | |

| | | Nettorenteindtægter | | Driftsindtægter | |

| Risikovægtede aktiver | | Risikovægtede aktiver | |

| | | Samlede aktiver | |

Rentabilitet | Omkostninger/indtægter | | Driftsudgifter | |

| | | Driftsindtægter | |

| Nettomargen | | Nettomargen | |

| | | Samlet kapital | |

Likviditet | Fastsættes af medlemsstaterne, jf. artikel 11, stk. 5 |

* Overskydende kapital = Kapital – egenkapital, jf. artikel 57, litra a) til h), i direktiv 2006/48/EF.

2. Følgende point anvendes til at afspejle risikoprofiler i forbindelse med supplerende indikatorer:

Risikoniveau | Kapitalgrundlag | Aktivernes kvalitet | Rentabilitet | Likviditet |

Meget lav risiko | 1 | 1 | 1 | 1 |

Lav risiko | 2 | 2 | 2 | 2 |

Mellemrisiko | 3 | 3 | 3 | 3 |

Høj risiko | 4 | 4 | 4 | 4 |

Meget høj risiko | 5 | 5 | 5 | 5 |

3. Følgende risikovægte (koefficienter) tildeles et medlem afhængigt af antal point:

Antal point (ρ) | 1 < ρ ≤ 1,5 | 1,5 < ρ ≤ 2,5 | 2,5 < ρ ≤ 3,5 | 3,5 < ρ ≤ 4,5 | 4,5 < ρ ≤ 5 |

Risikokoefficient (β) | 75 % | 100 % | 125 % | 150 % | 200 % |

| |

| |

| |

| |

ny

BILAG V

Sammenligningstabel

Dette direktiv | Direktiv 2009/14/EF | Direktiv 94/19/EØF |

Artikel 1 | - | - |

Artikel 2, stk. 1, litra a) | | Artikel 1, nr. 1) |

Artikel 2, stk. 1, litra d) | | Artikel 1, nr. 2) |

Artikel 2, stk. 1, litra e) | Artikel 1, nr. 1) | Artikel 1, nr. 3) |

Artikel 2, stk. 1, litra f) | | Artikel 1, nr. 4) |

Artikel 2, stk. 1, litra g) | | Artikel 1, nr. 5) |

Artikel 3, stk. 1 | | Artikel 3, stk. 1 |

Artikel 3, stk. 2 | | Artikel 3, stk. 2 |

Artikel 3, stk. 3 | | Artikel 3, stk. 3 |

Artikel 3, stk. 4 | | Artikel 5 |

Artikel 3, stk. 6 | Artikel 1, nr. 6), litra a) | |

Artikel 4, stk. 1, litra a)-c) | | Artikel 2 |

Artikel 4, stk. 1, litra d) | | Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 1 |

Artikel 4, stk. 1, litra f) | | Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 10 |

Artikel 4, stk. 1, litra g) | | Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 2 |

Artikel 4, stk. 1, litra h) | | Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 5 |

Artikel 4, stk. 1, litra i) | | Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 6 |

Artikel 4, stk. 1, litra j) | | Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 3 og 4 |

Artikel 4, stk. 10, litra k) | | Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 12 |

Artikel 5, stk. 1 | Artikel 1, nr. 3), litra a) | Artikel 7, stk. 1 |

Artikel 5, stk. 4 | Artikel 1, nr. 3), litra a) | |

Artikel 5, stk. 6 | | Artikel 7, stk. 4, artikel 7, stk. 5 |

Artikel 5, stk. 7 | Artikel 1, nr. 3), litra d) | |

Artikel 6, stk. 1-3 | | Artikel 8 |

Artikel 7, stk. 1 | Artikel 1, nr. 6), litra a) | Artikel 10, stk. 1 |

Artikel 7, stk. 3 | | Artikel 10, stk. 4 |

Artikel 7, stk. 4 | | Artikel 10, stk. 5 |

Artikel 8, stk. 1 | | Artikel 7, stk. 6 |

Artikel 8, stk. 2 | | Artikel 11 |

Artikel 12, stk. 1 | | Artikel 4, stk. 1 |

Artikel 13 | | Artikel 6 |

Artikel 14, stk. 1-3 | Artikel 1, nr. 5) | Artikel 9, stk. 1 |

Artikel 14, stk. 4 | | Artikel 9, stk. 2 |

Artikel 14, stk. 5 | | Artikel 9, stk. 3 |

Artikel 15 | | Artikel 13 |

Artikel 16-18 | Artikel 1, nr. 4) | |

94/19/EF, bilag I (ny)

BILAG I

Indskud, der kan udelukkes i henhold til artikel 7, stk. 2

1. Indskud fra finansieringsinstitutter, jf. artikel 1, stk. 6, i direktiv 89/646/EØF

2. Indskud fra forsikringsselskaber

3. Indskud fra staten eller centraladministrationen

4. Indskud fra regionale, lokale og kommunale myndigheder

5. Indskud fra institutter for kollektiv investering

6. Indskud fra pensionsfonde og pensionskasser

7. Indskud fra direktører og andre medlemmer af et kreditinstituts ledelse, fra medlemmer, der er personligt hæftende selskabsdeltagere, fra indehavere af mindst 5 % af kreditinstituttets kapital, fra de personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kreditinstituttets regnskaber, samt fra indskydere med lignende status i andre selskaber i samme koncern

8. Indskud fra nære pårørende og tredjemand, der handler på vegne af de i punkt 7 nævnte indskydere

9. Indskud fra andre selskaber i samme koncern

10. Indskud, der ikke er noteret på navn

11. Indskud, for hvilke indskyderen personligt har opnået en særlig forrentning eller andre finansielle fordele, som har bidraget til at forværre kreditinstituttets finansielle situation

12. Obligationer udstedt af kreditinstituttet og forpligtelser, der skyldes egne veksler og omsætningsgældsbreve

13. Indskud i andre valutaer end

– medlemsstaternes valuta

– ecu.

14. Indskud fra selskaber, som er af en sådan størrelse, at de ikke har ret til at opstille en forkortet status, jf. artikel 11 i Rådets fjerde direktiv (78/660/EØF) af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer [26].

94/19/EF, bilag II (ny)

BILAG II

Ledende principper

Ansøger en filial om at blive tilsluttet værtslandets ordning for supplerende dækning, udarbejder værtslandets ordning bilateralt med hjemlandets ordning hensigtsmæssige regler og procedurer for udbetaling af erstatning til indskydere i den pågældende filial. Følgende principper gælder for såvel udarbejdelsen af disse procedurer som fastsættelsen af betingelserne for en sådan filials medlemskab (jf. artikel 4, stk. 2).

a) værtslandets ordning har fortsat ubegrænset ret til at pålægge deltagende kreditinstitutter sine objektive og almindeligt anvendte regler; den skal kunne kræve meddelelse af relevante oplysninger og have ret til på enhver måde at kontrollere sådanne oplysninger hos hjemlandets kompetente myndigheder

b) værtslandets ordning imødekommer krav om supplerende erstatning, når det af en erklæring fra hjemlandets kompetente myndigheder fremgår, at indskud er indisponible. Værtslandets ordning har fortsat ubegrænset ret til at efterprøve, om en indskyder er berettiget til beløbet, i overensstemmelse med ordningens egne normer og procedurer, før der udbetales supplerende erstatning

c) hjemlandets og værtslandets ordninger skal arbejde tæt sammen for at sikre, at indskyderne får en hurtig og korrekt erstatning. De skal især nå til enighed om, hvorledes et modkrav, der kan give anledning til modregning under den ene eller den anden ordning, skal påvirke den erstatning, der udbetales til indskyderen under den enkelte ordning

d) værtslandets ordning har ret til at pålægge filialer bidrag til supplerende dækning på et passende grundlag, idet der tages hensyn til den garanti, som hjemlandets ordning yder. For at lette opkrævningen af sådanne bidrag har værtslandets ordning ret til at antage, at dens ansvar under alle omstændigheder er begrænset til det beløb, hvormed den garanti, den yder, overstiger den garanti, hjemlandet yder, uanset om hjemlandet faktisk betaler erstatning for indskud, der indestår på værtslandets område.

2009/14/EF artikel 1, nr. 8)

---

[1] KOM(2006) 729.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist (EUT L 68 af 13.3.2009, s. 3).

[3] KOM(2009) 114, s. 4.

[4] Jf.: http://EF.europa.eu/internal_market/consultations/2009/deposit_guarantee_schemes_en.htm.

[5] Jf.: http://EF.europa.eu/internal_market/bank/guarantee/index_en.htm#roundtable.

[6] Alle rapporterne kan downloades fra:

- http://EF.europa.eu/internal_market/bank/guarantee/index_en.htm.

[7] De relevante rapporter offentliggjort af EFDI i maj 2008 findes på: www.efdi.eu.

[8] Jf.: www.efdi.eu.

[9] Betragtning 17 i direktiv 2009/14/EF og (ikke-nummererede) betragtninger i direktiv 94/19/EF.

[10] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s. 7).

[11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EØS-relevant tekst) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

[12] Jf. FFC's rapporter på http://EF.europa.eu/internal_market/bank/docs/guarantee/risk-based-report_en.pdf og http://EF.europa.eu/internal_market/bank/docs/guarantee/2009_06_risk-based-report_en.pdf.

[13] EFT nr. C 163 af 30.6.1992, s. 6 og EFT nr. C 178 af 30.6.1993, s. 14.

[14] EUT C […].

[15] EUT C […].

[16] EFT nr. C 332 af 16.12.1992, s. 13.

[17] EFT nr. C 115 af 26.4.1993, s. 96 og Europa-Parlamentets afgørelse af 9. marts 1994 (EFT nr. C 91 af 28.3.1994).

[18] EUT L 68 af 13.3.2009, s. 3.

[19] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

[20] EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77.

[21] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.

[22] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[23] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed, KOM(2009) 501.

[24] EFT C 163 af 30.6. 1992, s. 6 og EFT C 178 af 30.6. 1993, s. 14.

[25] EFT L 124 af 5.5.1989, s. 16.

[26] EFT L 222 af 14. 8. 1978, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/605/EØF (EFT nr. L 317 af 16. 11. 1990, s. 60).

--------------------------------------------------