52010PC0273

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 31.5.2010

KOM(2010)273 endelig

2010/0147 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. …/…

om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om skydevåben og fastsættelse af udførselstiladelse samt indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil SEK(2010)663 SEK(2010)662

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

- Begrundelse og formål

Unionens tiltag er navnlig nødvendig som et supplement til omsætningen i Unionens (tidligere Fællesskabets[1]) lovgivning af bestemmelserne i " Protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil [2] , der er knyttet til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet" , i det følgende benævnt "FN's våbenprotokol".

Kommissionen anførte i sin meddelelse fra 18. juli 2005 om foranstaltninger til at skabe større sikkerhed med hensyn til sprængstoffer, detonatorer, udstyr til fremstilling af bomber og våben[3], at der var et klart behov for, og at den agtede at få gennemført artikel 10 i FN's våbenprotokol som led i det generelle arbejde med omsætningen[4], for at Kommissionen hermed kunne opfylde sin forpligtelse til at fremsætte et forslag om indgåelse af FN's våbenprotokol på Unionens vegne, da det er et af hovedmålene i Kommissionens nuværende politik vedrørende skydevåben.

Med det foreliggende lovgivningsforslag forventes arbejdet afsluttet, idet artikel 10 i FN's våbenprotokol vedrørende " generelle krav til meddelelse af licenser eller tilladelser til udførsel, indførsel og transit ".

- Generel baggrund

Med Rådets bemyndigelse førte Kommissionen på Det Europæiske Fællesskabs vegne forhandlinger om de artikler i FN's våbenprotokol, der falder ind under Fællesskabets kompetence, og undertegnede den den 16. januar 2002 på Det Europæiske Fællesskabs vegne[5].

I Rådets og Kommissionens handlingsplan til gennemførelse af Haagprogrammet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union[6] var der blandt de anførte relevante tiltag et forslag om indgåelse – på vegne af Det Europæiske Fællesskab – af FN's våbenprotokol. I efterfølgeren hertil, Stockholmprogrammet om " Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse",[7] påpeges det, at våbenhandel er en af de ulovlige aktiviteter, som fortsat er en trussel med den indre sikkerhed i EU, og det bekræftes, at Unionen bør fortsætte med at fremme ratificeringen af internationale konventioner (og protokoller hertil), især dem, der er udviklet i FN-regi.

Artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[8] udgør retsgrundlaget for det pågældende forslag (den fælles handelspolitik er en af de enekompetencer, som Unionen har i medfør af artikel 3 i TEUF, og som artikel 10 i FN's våbenprotokol falder ind under). Forslaget gælder kun for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil til civil brug og ikke for skydevåben, som specifikt er beregnet til militære formål. Ifølge artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal den fælles handelspolitik baseres på ensartede principper, blandt andet hvad angår udførsel. Der bør derfor fastlægges fælles regler for udførsel fra Unionen.

Dette forslag omhandler kun handel med/overførsel af skydevåben til tredjelande og vedrører derfor ikke overførsel af skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil inden for Unionen.

- Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

Der er ingen EU-bestemmelser på det område, som forslaget dækker (fælles handelspolitik)[9].

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Indgåelsen af FN's våbenprotokol er endnu ikke sket fra Den Europæiske Unions side, og det er en international forpligtelse for EU. Tiltaget har forbindelse med de nuværende EU-politikker om foranstaltninger til bekæmpelse af tværnational kriminalitet og vil optrappe kampen mod ulovlig våbenhandel – herunder udførselskontrol og sporing – og om foranstaltninger til mindskelse af spredning og udbredelse af håndskydevåben rundt om i verden.

RESULTAT AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSEN

- Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Interessenterne blev hørt ved hjælp af spørgeskemaer og møder, hvortil såvel medlemsstater som interesserede private parter var indbudt (repræsentanter for europæiske sammenslutninger af fabrikanter, der fremstiller skydevåben og ammunition til civil brug, dem, der beskæftiger sig med civil handel med våben, jægere, samlere, ngo'er, forskningsinstitutioner osv.), og der blev åbnet en specifik e-mailadresse (JLS-FIREARMS@ec.europa.eu) til høringer, og foretaget en ekstern undersøgelse til hjælp for udarbejdelsen af konsekvensanalysen. Desuden er der blevet nedsat en "interservicegruppe" i Kommissionen.

Sammendrag af svarene og hvordan der er taget hensyn til dem

Medlemsstaterne og ngo'erne var enige om, at det ville være nyttigt at få gennemført artikel 10 for at forhindre, at skydevåben blev ledt fra det lovlige marked over i det ulovlige marked. De private parter påpegede, at medlemsstaterne allerede havde strenge regler, der dækkede dette aspekt, og de var bekymrede over de negative konsekvenser, det kunne få for små og mellemstore virksomheder. Mange private interessenter var især bekymrede for, at transitforanstaltningerne og en eventuel mangel på samarbejde fra en transitstat ville kunne forsinke alle procedurer. Alle private interessenter var af den opfattelse, at der burde være forenklede procedurer for midlertidig ud- eller indførsel af skydevåben. Der var ikke enighed om, hvilke aktiviteter de forenklede procedurer skulle anvendes på. Ifølge nogle af medlemsstaterne og ngo'erne burde de forenklede procedurer være begrænset udelukkende til jægere og konkurrenceskytter (hvor FN's våbenprotokol også medtager andre aktiviteter som udstillinger og reparation). Det blev af private parter og ngo'er anset for at være en fordel, at der var tilladelse til flerdobbelte forsendelser og en frist for behandling af anmodninger om licenser.

Kommissionen har set på de holdninger, som offentlige og private interessenter har givet udtryk for. Forslaget er udformet, så det giver en højere grad af sikkerhed/virkning og effektivitet. Kombinationen af de to aspekter er også baseret på resultatet af høringen af interessenterne.

- Ekspertbistand

Relevante videnskabs-/ekspertområder

Artikel 10 i FN's våbenprotokol er et led i et internationalt instrument, som tidligere er blevet godkendt af Fællesskabet i forbindelse med forhandlingerne og senere med undertegnelsen af protokollen.

Anvendt metode

Spørgeskema til medlemsstaterne og private interessenter og ngo'er, to særskilte møder med repræsentanter for medlemsstaterne og private interessenter, spørgeskemaer i forbindelse med en ekstern undersøgelse, åbning af en specifik e-mailadresse (JLS-FIREARMS@ec.europa.eu) til høringer.

Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt

Spørgeskemaet og mødeindbydelserne blev sendt til de relevante nationale myndigheder, repræsentanter for europæiske sammenslutninger af fabrikanter, der fremstiller skydevåben og ammunition til civil brug, dem, der beskæftiger sig med civil handel med våben, jægere, samlere, ngo'er, forskningsinstitutioner og andre europæiske sammenslutninger (handelskamre, industrivirksomheder, håndværkere, små og mellemstore virksomheder).

Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt

Ud over hvad der er anført under "Sammendrag af svarene og hvordan der er taget hensyn til dem" , er det hensigtsmæssigt at præcisere følgende.

En af de løsninger, der blev foreslået under høringen, var, at der skulle anvendes stiltiende samtykke for transitforanstaltninger, og det var private interessenter positive over for, mens nogle medlemsstater og ngo'er ikke var det.

Der var i det store og hele enighed om, at det skulle være op til de private parter at skaffe sig de nødvendige oplysninger (indførselstilladelse og meddelelse om, at der ikke er indvendinger).

Det blev også foreslået, at jægere/konkurrenceskytter skulle kunne anvende det europæiske våbenpas og tage imod indbydelser om at deltage i begivenheder uden for EU.

I dette forslag tages der navnlig hensyn til, at det er nødvendigt med forenklede procedurer til midlertidig udførsel, mindskelse af den mulige, negative indvirkning af transitforanstaltninger, som kræves ifølge FN's våbenprotokol, ved især brug af stiltiende samtykke under visse vilkår, brug af flerdobbelte tilladelser til flerdobbelte forsendelser og en frist for proceduren med udstedelse af tilladelser. Samtidig er der i dette forslag taget hensyn til eksisterende praksis i medlemsstaterne.

Midler til at gøre eksperternes råd offentligt tilgængelige

Konsekvensanalyse til dette forslag.

- Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen til dette forslag er der udformet fire muligheder.

Mulighed 1 var at afholde sig fra tiltag fra EU's side. Det blev anset for at være en teoretisk mulighed både på grund af den retlige, internationale forpligtelse, som Fællesskabet (nu Unionen) havde accepteret ved at undertegne protokollen, og manglen på ensartede principper inden for et område, som falder ind under den fælles handelspolitik, hvor Unionen har enekompetence.

De øvrige tre muligheder blev udvalgt efter, hvordan de fokuserede på sikkerhed eller effektivitet, hvor effektivitet vil sige, i hvilken udstrækning målene kan nås med et nærmere bestemt ressourceniveau eller med mindst mulige omkostninger. I dette tilfælde henviser effektivitet til, at belastningen for private parter og nationale administrationer er så lille som muligt.

Mulighed 2 var rettet mod en optimal opfyldelse af målet om at bidrage til en forbedring af sikkerheden i forbindelse med udførsel, indførsel og transit af skydevåben til civil brug og til forebyggelse af mulig omledning fra det lovlige marked.

Mulighed 3 var rettet mod en effektiv gennemførelse af artikel 10 i FN's våbenprotokol for private parter.

Mulighed 4 fokuserede på effektivitet for nationale administrationer.

Mulighed 3 var den, der blev foretrukket, og det afspejler sig i dette forslag. Det opfylder målene med at gennemføre artikel 10 i FN's våbenprotokol i så vid udstrækning som muligt, og det er den bedste vej frem, da den kombinerer obligatoriske bestemmelser – tilpasset typen af produkter (til civil brug) - med fakultative bestemmelser og derved efterkommer interessenternes legitimer forventninger.

Den kombinerer forskellige aspekter af de forskellige muligheder ud fra, hvad der er til størst fordel og ulempe inden for hver enkelt af dem, så der opnås både en bedre virkning og en større effektivitet. Denne kombination af virkning/sikkerhed og effektivitet ser ud til at give de bedste udsigter til signifikante fordele for de involverede interessegrupper og er ikke mindst baseret på resultaterne af høringen af interessenterne.

Med den påtænkte forenklede procedure for midlertidig udførsel til "kontrollerbare lovlige formål" og især de foreslåede transitforanstaltninger vil det være muligt at mindske administrative byrder i forbindelse med de retlige målsætninger, der er anført i selve FN's våbenprotokol.

Hvad specifikt angår det foreslåede stiltiende samtykke, så er der fundet en formulering, som kan skabe balance mellem det at gøre processen hurtigere (af interesse for erhvervslivet) og sikre en rimelig frist for transitstaten til at reagere (af sikkerhedshensyn).

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

- Resumé af forslaget

Ifølge artikel 10 i FN's våbenprotokol vedrørende generelle krav til meddelelse af licenser eller tilladelser til udførsel, indførsel og transit skal hver kontraherende stat indføre eller opretholde et effektivt system til udførsels- og indførselslicencer eller –tilladelser samt foranstaltninger vedrørende international transit i forbindelse med overførsel af skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil og derved gøre kontrollen af overførsler bedre og muliggøre en bedre håndhævelse af lovene.

Artikel 10 i FN's våbenprotokol er baseret på princippet om, at skydevåben og hertil hørende genstande ikke bør overføres mellem stater, uden alle involverede staters kendskab hertil og deres samtykke. Skydevåben bør ikke udføres til eller gennem lande, som ikke har givet tilladelse til overførslen. De dokumenter, der benyttes til lovlig ind- og udførsel, bør have et sådant indhold, at alt kan spores. Ud over at have obligatoriske bestemmelser giver artikel 10 i FN's våbenprotokol også parterne mulighed for at vedtage forenklede procedurer til midlertidig udførsel, indførsel og transit af et mindre antal skydevåben til "kontrollerbare lovlige formål" som for eksempel jagt, konkurrenceskydning, reparation, udstilling. Sidstnævnte hører ind under fakultative bestemmelser.

Kapitel I i dette forslag omhandler "Emne, definition og anvendelsesområde". I definitionerne (artikel 2) er der, hvor det er relevant, taget hensyn til de parallelle bestemmelser i FN's våbenprotokol, men de er af klarhedshensyn skåret over eller henviser direkte til anden gældende EU-lovgivning: for eksempel afspejler definitionerne af skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil definitionerne i direktiv 91/477, eller der er en direkte henvisning til EF-toldkodeksen. I artikel 3 er der anført de specifikke undtagelser, som forordningen ikke finder anvendelse på.

Kapitel II omhandler " udførselstilladelse, procedurer og kontroller". I disse artikler bliver de obligatoriske forskrifter fra artikel 10 i FN's våbenprotokol omsat. I artikel 4 er der fastlagt den generelle forpligtelse til at kræve en udførselstilladelse, der henvises til listen over produkter, som forslaget gælder for (i bilaget til forslaget), og der kræves ajourføring af bilaget. I artikel 5 og 6, der omhandler betingelserne for udstedelse af udførselstilladelser, er der også tale om visse lempeligere foranstaltninger, som går tilbage til, hvad interessenterne fremførte under høringen, for eksempel: frist for behandling, mulighed for brug af elektroniske dokumenter og stiltiende samtykke til transit. Artikel 11 og 12 omhandler de hertil svarende bestemmelser i artikel 10, stk. 4 og 5, i FN's våbenprotokol vedrørende verifikation af tilladelsesproceduren. Artikel 7 vedrører forenklede procedurer til kontrollerbare lovlige formål for midlertidig udførsel, hvorved den ikke-bindende bestemmelse i artikel 10, stk. 6, i FN's våbenprotokol gennemføres. Dette kapitel omfatter også bestemmelser om de generelle kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til, når de vurderer en anmodning om udførselstilladelse (artikel 8 og 9), og om de nationale kompetente myndigheders beføjelser (artikel 13), som svarer til dem, der er fastlagt i anden handelspolitisk lovgivning, nemlig forordningen om "dobbelt anvendelse"[10]. I artikel 10 fokuseres der på kravet om opbevaring af oplysninger. Artikel 14 indeholder en standardformulering om sanktioner.

Kapitel III om "toldprocedurer" (artikel 15 og 16) og kapitel IV om "administrativt samarbejde" (artikel 17) omfatter standardbestemmelser, som normalt bliver brugt i et handelspolitisk instrument.

Kapitel V har "almindelige og afsluttende bestemmelser". Ud over nedsættelsen af en koordinationsgruppe (artikel 18) er der navnlig tale om en klausul om fornyet gennemgang (artikel 19, stk. 3) og bestemmelser om forordningens ikrafttræden (artikel 20).

- Retsgrundlag

Artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

- Subsidiaritetsprincippet

Forslaget hører under EU's enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Proportionaliteten sikres ved at begrænse indholdet af den foreslåede mulighed til bestemmelserne i artikel 10 i FN's våbenprotokol, som tidligere er blevet godkendt af EU under forhandlingerne om protokollen. I det store og hele går forslaget ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet. Ud over standardbestemmelser af handelspolitisk art gennemfører forslaget de fakultative bestemmelser i artikel 10 i FN's våbenprotokol for at tage hensyn til private interessenters bekymringer og kommentarer, og ligeledes andre, som skal begrænse de byrder, der pålægges som følge af administrative regler, især de regler, der vedrører transitforanstaltninger.

- Reguleringsmiddel/-form

Foreslået reguleringsmiddel: Forordning.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige. En forordning er det lovgivningsinstrument, der er omhandlet i artikel 207, stk. 2, til brug i handelspolitiske sammenhænge.

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget.

VALGFRIE ELEMENTER

- Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget omfatter en klausul om fornyet gennemgang.

2010/0147 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) NR. …/…

af [ …]

om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om skydevåben og fastsættelse af udførselstiladelse samt indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

1. I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/748/EF af 16. oktober 2001[11] om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne[12] af protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, undertegnede Kommissionen denne protokol (i det følgende benævnt "FN's våbenprotokol") på Fællesskabets vegne den 16. januar 2002.

2. FN's våbenprotokol, der har til formål at fremme, lette og styrke samarbejdet mellem de kontraherende stater for at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil – trådte i kraft den 3. juli 2005.

3. For at lette sporingen af skydevåben og effektivt bekæmpe ulovlig handel med skydevåben samt dele og ammunition hertil er det nødvendigt at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne.

4. Personoplysninger skal behandles i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[13] og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[14].

5. Kommissionen anførte i sin meddelelse om foranstaltninger til at skabe større sikkerhed med hensyn til sprængstoffer, detonatorer, udstyr til fremstilling af bomber og våben[15], at den agtede at få gennemført artikel 10 i FN's våbenprotokol som led i de foranstaltninger, der skal træffes, for at Unionen vil være i stand til at indgå protokollen.

6. FN's våbenprotokol kræver navnlig, at alle parter indfører eller forbedrer administrative procedurer eller systemer til at udøve en effektiv kontrol over fremstilling, mærkning, indførsel og udførsel af skydevåben.

7. Efterlevelsen af FN's våbenprotokol kræver også, at den ulovlige handel med skydevåben og dele, komponenter eller ammunition hertil bliver betragtet som en overtrædelse af straffeloven, og at der træffes foranstaltninger, således at de kan konfiskeres.

8. Denne forordning bør ikke gælde for skydevåben og dele, komponenter eller ammunition hertil, som specifikt er beregnet til militære formål. Nødvendigheden i at imødekomme kravene i artikel 10 i FN's våbenprotokol bør tilpasses, så der bliver forenklede procedurer for skydevåben til civil brug. Derfor bør der sikres visse lempelser med hensyn til tilladelse til flere forsendelser, transitforanstaltninger og midlertidig udførsel til lovlige formål.

9. Denne forordning påvirker ikke anvendelsen af artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som henviser til væsentlige sikkerhedsinteresser for medlemsstaterne, og har ingen indvirkning på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet[16]. Desuden finder FN's våbenprotokol og dermed denne forordning ikke anvendelse på transaktioner mellem stater eller på statsoverførsler i de tilfælde, hvor anvendelsen af protokollen ville gribe ind i en kontraherende stats ret til at handle af hensyn til den nationale sikkerhed i overensstemmelse med FN's charter.

10. Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben[17] omhandler overførsel af skydevåben til civil brug inden for Unionens område, hvorimod denne forordning fokuserer på foranstaltninger i forbindelse med forsendelser fra Den Europæiske Unions område til eller gennem tredjelande.

11. Skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil, som indføres fra tredjelande, er omfattet af Unionens lovgivning og navnlig af kravene i Rådets direktiv 91/477/EØF.

12. Det bør sikres, at der er overensstemmelse med gældende bestemmelser for registrering i henhold til EU-lovgivningen.

13. For at sikre, at denne forordning anvendes korrekt, bør hver medlemsstat træffe foranstaltninger, der giver de kompetente myndigheder passende beføjelser.

14. Af praktiske hensyn bør Kommissionen bemyndiges til at videreføre listen over skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil, som der kræves en tilladelse til i henhold til denne forordning, og til at ændre den på grundlag af eventuelle efterfølgende ændringer af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif[18].

15. Unionen har vedtaget en samling af toldregler, som er indeholdt i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks[19] og dens gennemførelsesbestemmelser som fastlagt i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93[20]. Der bør også tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks)[21], hvis bestemmelser er gældende i forskellige faser i henhold til dens artikel 188. Intet i nærværende forordning indskrænker de beføjelser, der gælder i henhold til og i kraft af EF-toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

16. Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de gennemføres. Disse sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

17. Denne forordning berører ikke Unionens ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009[22].

18. Kommissionen og medlemsstaterne bør underrette hinanden om foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og om andre relevante forhold, de har kendskab til i forbindelse med denne forordning -

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

EMNE, DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

I denne forordning fastlægges regler for udførselstilladelse, indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil med henblik på gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (i det følgende benævnt "FN's våbenprotokol").

Artikel 2

I denne forordning forstås ved:

19. "skydevåben": ethvert bærbart våben med løb, som udsender, er konstrueret til at udsende eller kan ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel.

En genstand anses for at kunne ombygges til at udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel, hvis den:

— fremtræder som et skydevåben og

— som følge af sin konstruktion eller det materiale, den er fremstillet af, kan ombygges hertil

20. "dele og væsentlige komponenter": ethvert element eller ethvert udskiftningselement, der er specifikt beregnet til et skydevåben, og som er væsentlig for anvendelsen af det, herunder løb, kammer eller låsestol, slæde eller cylinder, bundstykke eller slagboltblokering og enhver anordning, der er beregnet eller tilpasset til at dæmpe lyden ved affyring af et skydevåben

"væsentlig komponent": låsemekanismen, kammeret, cylinderen og løbet på skydevåben hører som særskilte genstande ind under den tekniske kategori, i hvilken det skydevåben, som de er eller skal være en del af, er klassificeret

21. "ammunition": patronen i sin helhed eller dele heraf, herunder patronhylstre, tændladning, drivladning, hagl eller projektiler, der anvendes i et skydevåben, forudsat at disse dele selv er underlagt krav om tilladelse i den relevante medlemsstat

22. "deaktiverede skydevåben": genstande svarende til definitionen at et skydevåben, der er gjort definitivt uegnet til brug ved en inaktivering, der sikrer, at alle væsentlige dele af skydevåbnet er gjort definitivt ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ændre med henblik på reaktivering

23. "udførsel":

i) en udførselsprocedure som defineret i artikel 161 i forordning (EØF) nr. 2913/92

ii) en genudførselsprocedure som defineret i artikel 182 i forordning (EØF) nr. 2913/92, dog ikke produkter i transit

24. "eksportør": en fysisk eller juridisk person, for hvis regning der foretages en udførselsangivelse, dvs. den person, der på det tidspunkt, hvor angivelsen antages, har kontrakten med modtageren i tredjelandet og har beføjelse til at beslutte, at produktet skal sendes ud af Unionens toldområde. Hvis der ikke er indgået nogen udførselskontrakt, eller hvis indehaveren af kontrakten ikke handler for egen regning, betragtes den person, der har beføjelse til at beslutte, at produktet skal sendes ud af Unionens toldområde, som eksportør.

Når retten til at disponere over skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil, ifølge den kontrakt, i henhold til hvilken udførslen finder sted, indehaves af en person, der har hjemsted uden for Unionen, betragtes den kontrahent, der har hjemsted i Unionen, som eksportør

25. "Unionens toldområde": det område, der er nævnt i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2913/92

26. "udførselsangivelse": den handling, ved hvilken en person i behørig form og efter de foreskrevne regler tilkendegiver at ville henføre skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil under en udførselsprocedure

27. "midlertidig udførsel": forsendelse af skydevåben ud af Unionens toldområde, som er bestemt til genindførsel

28. "transit": transport af varer, der forlader Unionens toldområde og passerer gennem et eller flere tredjelandes område med et endeligt bestemmelsessted i et andet tredjeland

29. "omladning": transit, der omfatter den fysiske handling at aflæsse varer fra det transportmiddel, hvormed de indføres, og derpå genlæsse dem, normalt på et andet transportmiddel

30. "udførselstilladelse": en tilladelse, der udstedes til en bestemt eksportør for en enkelt slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for et eller flere skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil

31. "flerdobbelt udførselstilladelse": en tilladelse, der udstedes til en bestemt eksportør til flerdobbelte forsendelser til den samme slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for et eller flere skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil

32. "ulovlig handel": indførsel, udførsel, salg, levering, transport eller overførsel af skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil fra eller gennem en medlemsstats område til et tredjelandsområde, hvis

i) den berørte medlemssat ikke tillader det i henhold til bestemmelserne i denne forordning, eller

ii) skydevåbnene ikke er mærket i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i direktiv 91/477/EF, eller

iii) de indførte skydevåben ikke er mærket på tidspunktet for indførslen i det mindste med en simpel mærkning, som gør det muligt at identificere det første indførselsland i Den Europæiske Union, eller, hvis skydevåbnene ikke har en sådan mærkning, en unik mærkning til identifikation af de indførte skydevåben

33. "sporing": systematisk tilbagesporing af skydevåben og, hvor det er muligt, af dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil fra fabrikant til køber med henblik på at hjælpe de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med at afsløre, undersøge og analysere ulovlig fremstilling og handel.

Artikel 3

34. Denne forordning finder ikke anvendelse på

a) transaktioner mellem stater eller statsoverførsler

b) skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil, hvis de er specielt konstrueret til militær anvendelse, og under alle omstændigheder fuldautomatiske skydevåben

c) skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil, når de er beregnet til væbnede styrker, politiet og offentlige myndigheder i medlemsstaterne

d) samlere og institutter med kulturelt eller historisk sigte på våbenområdet, der er anerkendt som sådanne af den medlemsstat, på hvis område de er etableret, forudsat at der er sikret sporingsforanstaltninger

e) deaktiverede skydevåben

f) antikke skydevåben og efterligninger heraf som fastsat i henhold til national lovgivning, forudsat at de antikke skydevåben ikke omfatter skydevåben, der er fremstillet efter 1899

(f) forsendelser ad søvejen og gennem havne i tredjelande, forudsat at der ikke foretages omladning eller ændring af transportmiddel.

35. Denne forordning berører ikke samlingen af toldregler, der er indeholdt i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (EF-toldkodeksen) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (gennemførelsesbestemmelser af EF-toldkodeksen) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om den "moderniserede toldkodeks", og heller ikke ordningen for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (forordning om dobbelt anvendelse).

KAPITEL II

UDFØRSELSTILLADELSE, PROCEDURER OG KONTROLLER

Artikel 4

Der kræves en udførselstilladelse eller en flerdobbelt udførselstilladelse for udførsel af skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil, som er opført i bilag I. En sådan tilladelse erhverves hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor eksportøren er etableret eller er bosiddende.

Kommissionen ændrer bilag I på grundlag af ændringer til bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif.

Artikel 5

36. Før en medlemsstat udsteder en udførselstilladelse eller en flerdobbelt udførselstilladelse for skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil, kontrollerer den, at:

a) indførselstredjelandet har udstedt de relevante indførselstilladelser, og

b) eventuelle transittredjelande senest inden forsendelsen har givet skriftlig meddelelse om, at de ingen indvendiger har mod transitten.

37. Hvis der ikke er kommet indvendiger mod transitten senest tyve arbejdsdage fra den dag, hvor den skriftlige anmodning om ikke at få indvendinger mod transitten er indgivet af eskportøren, anses det pågældende transittredjeland for ikke at have nogen indvendinger og for at have givet sit stiltiende samtykke til transitten.

38. Eksportøren giver den kompetente myndighed i den medlemsstat, som er ansvarlig for udstedelsen af udførselstilladelsen eller den flerdobbelte udførselstilladelse, de dokumenter, der er nødvendige for at kunne bevise, at det importerende tredjeland har givet tilladelse til indførslen, og at transittredjelandet ingen indvendiger har mod transitten eller har givet sit stiltiende samtykke hertil.

39. Medlemsstaterne behandler ansøgninger om udførselstilladelser eller flerdobbelte udførselstilladelser inden for en periode, der fastsættes i medfør af national lov eller praksis, og som under alle omstændigheder ikke må overskride 90 arbejdsdage.

40. Gyldigheden af en udførselstilladelse eller en flerdobbelt udførselstilladelse besluttes af medlemsstaterne, men den må ikke være mindre end 12 måneder.

41. Medlemsstaterne kan beslutte at benytte elektroniske dokumenter til behandling af anmodninger om tilladelser.

Artikel 6

42. Med henblik på sporing skal udførselstilladelsen eller den flerdobbelte udførselstilladelse og indførselstilladelsen samt ledsagende dokumentation tilsammen indeholde oplysninger om:

a) datoerne for udstedelse og udløb af tilladelser

b) stedet for udstedelse af tilladelser

c) udførselslandet

d) indførselslandet

e) i givet fald transittredjelande

f) modtageren

g) slutmodtageren, hvis det vides på tidspunktet for forsendelsen

h) en beskrivelse af skydevåbnene og delene, de væsentlige komponenter samt ammunitionen hertil samt mængden heraf, herunder af mærkningen på skydevåbnene.

43. De oplysninger, der henvises til i stk. 1, skal, hvis de er indeholdt i indførselstilladelsen, indleveres på forhånd af eksportøren til transittredjelandet senest inden forsendelsen.

Artikel 7

44. Den forenklede procedure, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse på midlertidig udførsel af skydevåben til kontrollerbare lovlige formål, som omfatter jagt, konkurrenceskydning, vurdering, udstilling og reparation.

45. Transitforanstaltninger, der er fastsat ved denne forordning, finder ikke anvendelse på midlertidig udførsel.

46. Når jægere og konkurrenceskytter forlader Unionens toldområde via et overgangssted ved den ydre grænse i den medlemsstat, hvor de har deres bopæl, og midlertidigt udfører et eller flere skydevåben under rejse i et tredjeland, kan de få udstedt det europæiske våbenpas i medfør af artikel 1 og 12 i direktiv 91/477/EØF, en national skydevåbenlicens, en national jagttilladelse eller et andet gyldigt nationalt dokument, som er udstedt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de har deres bopæl.

47. Når jægere og konkurrenceskytter forlader Unionens toldområde via et overgangssted ved den ydre grænse i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres bopæl, og midlertidigt udfører et eller flere skydevåben under rejse i et tredjeland, kan de få udstedt et gyldigt europæisk våbenpas i medfør af artikel 1 og 12 i direktiv 91/477/EØF, som er udstedt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de har deres bopæl.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor overgangsstedet til den ydre grænse ved Unionen er beliggende, meddeler den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor jægeren eller konkurrenceskytten har sin bopæl, og hvor det europæiske våbenpas blev udstedt, datoen for den midlertidige udførsel, mængden af midlertidigt udførte skydevåben og den forventede dato for tilbagekomst, som jægeren eller konkurrenceskytten har angivet på tidspunktet for den midlertidige udførsel.

48. Jægere og konkurrenceskytter, som agter at gøre brug af den forenklede procedure i stk. 3 og 4 i denne artikel, skal dokumentere begrundelsen for rejsen, blandt andet ved forelæggelse af en indbydelse eller andet bevis for deres jagt- eller konkurrenceskydningsaktiviteter i destinationsmedlemsstaten.

Artikel 8

49. Når medlemsstaterne træffer beslutning om, hvorvidt de skal udstede en udførselstilladelse eller en flerdobbelt udførselstilladelse i henhold til denne forordning, tager de hensyn til alle relevante forhold, herunder i givet fald:

a) de forpligtelser og tilsagn, som de hver især har indgået som medlem af internationale udførselskontrolordninger eller ved ratifikation af internationale traktater

b) deres forpligtelser i henhold til sanktioner, der er pålagt ved afgørelser vedtaget af Rådet eller ved en afgørelse truffet af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) eller ved en bindende resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, navnlig om våbenembargo

c) den nationale udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder hensyn, der er omfattet af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP[23]

d) den tiltænkte endelige anvendelse, modtageren og faren for omdirigering.

50. Når medlemsstaterne behandler en ansøgning om en flerdobbelt udførselstilladelse, tager de ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

Artikel 9

51. Medlemsstaterne

a) afslår at udstede en udførselstilladelse eller en flerdobbelt udførselstilladelse, hvis den fysiske eller juridiske person, der ansøger om en sådan tilladelse, ikke har en ren straffeattest på grund af ulovlig handel med skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil eller på grund af andre alvorlige forbrydelser

b) annullerer, suspenderer, ændrer eller tilbagekalder en udførselstilladelse eller en flerdobbelt udførselstilladelse, hvis betingelserne for udstedelsen ikke længere er til stede.

52. Når medlemsstaterne annullerer, suspenderer, ændrer eller tilbagekalder en tilladelse til udførsel eller flerdobbelt udførsel, meddeler de de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater derom og giver dem de relevante oplysninger, de har. Såfremt en medlemsstats kompetente myndigheder har suspenderet en udførselstilladelse, skal den endelige vurdering meddeles medlemsstaterne ved suspensionens ophør.

53. Inden en medlemsstats kompetente myndigheder i henhold til denne forordning udsteder en tilladelse til udførsel eller flerdobbelt udførsel, skal de gennemgå alle gyldige afslag, der er truffet i medfør af denne forordning, og som de har fået meddelelse om for at kunne fastslå, om en tilladelse er blevet afslået af de kompetente myndigheder i en eller flere andre medlemsstater til en i alt væsentligt identisk transaktion (dvs. en genstand med hovedsageligt identiske parametre eller tekniske egenskaber til samme importør eller modtager). De skal først høre de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, der har meddelt sådanne afslag som omhandlet i stk. 1 og 2. Hvis medlemsstatens kompetente myndigheder efter den pågældende høring beslutter at udstede en tilladelse, meddeler den det til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og fremlægger alle relevante oplysninger til at forklare afgørelsen.

54. Alle givne oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, vedrørende disse oplysningers fortrolighed.

Artikel 10

Medlemsstaterne opbevarer i overensstemmelse med deres gældende nationale lovgivning eller praksis – i mindst tyve år – alle de oplysninger om skydevåben og, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil, som er nødvendige for at kunne spore og identificere disse skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil og for at kunne forebygge og afsløre ulovlig handel med disse produkter. Sådanne oplysninger skal omfatte sted, udstedelses- og udløbsdato for udførselstilladelsen; udførselslandet; indførselslandet; i givet fald transittredjelande; modtageren; slutmodtageren, hvis det vides på tidspunktet for forsendelsen; og beskrivelsen og mængden af produkterne, herunder mærkningen af dem.

Denne artikel finder ikke anvendelse på midlertidig udførsel, som foretages af jægere og konkurrenceskytter som anført i artikel 7.

Artikel 11

55. Medlemsstaterne kan anmode indførselstredjelandet om at bekræfte modtagelsen af den afsendte forsendelse af skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil.

56. Efter anmodning underretter medlemsstaterne udførselstredjelandet om modtagelsen i Unionens toldområde af den afsendte forsendelse af skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil. Denne beskræftelse skal i princippet foregå ved, at der forlægges de relevante tolddokumenter for indførsel.

Første afsnit finder kun anvendelse, hvis det anmodende udførselstredjeland allerede var en kontraherende stat i FN's våbenprotokol på tidspunktet for udførslen til Unionen.

57. Medlemsstaterne efterkommer stk. 1 og 2 i overensstemmelse med deres gældende nationale love og praksis. Navnlig i forbindelse med udførsel til tredjelande kan medlemsstatens kompetente myndighed beslutte enten at henvende sig til eksportøren eller at kontakte indførselstredjelandet direkte.

Artikel 12

Medlemsstaterne træffer, i den udstrækning det er muligt, alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at tilladelsesprocedurerne er sikre, og at autenticiteten af tilladelsesdokumentet kan verificeres eller valideres.

Verifikation og validering kan også i givet fald sikres via diplomatiske kanaler.

Artikel 13

For at sikre, at denne forordning anvendes korrekt, træffer medlemsstaterne nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger for at gøre det muligt for deres kompetente myndigheder at:

a) indsamle oplysninger om alle ordrer eller transaktioner vedrørende skydevåben og dele, væsentlige komponenter og ammunition hertil

b) fastslå, om kontrolforanstaltningerne vedrørende udførsel anvendes korrekt, hvilket bl.a. kan indebære adgang til forretningssteder, der anvendes af personer, der er involveret i en udførselstransaktion.

Artikel 14

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

KAPITEL III

TOLDPROCEDURE

Artikel 15

58. Ved opfyldelsen af formaliteterne vedrørende udførsel af skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil på det toldsted, der er ansvarligt for behandling af udførselsangivelsen, skal eksportøren føre bevis for, at der foreligger behørig udførselstilladelse.

59. Det kan kræves af eksportøren, at han lader de dokumenter, der forelægges som bevis, oversætte til et officielt sprog i den medlemsstat, hvor udførselsangivelsen indgives.

60. Ud over de beføjelser, som tilkommer den i medfør af forordning (EØF) nr. 2913/92, kan en medlemsstat i en periode, som ikke overstiger ti arbejdsdage, udsætte udførsel fra sit område eller, hvis det er nødvendigt, på anden måde hindre, at skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil, som er omfattet af en behørig udførselstilladelse, udføres fra Unionen via den pågældende medlemsstats område, når den har mistanke om, at:

a) der i forbindelse med tilladelsens udstedelse ikke er taget hensyn til relevante oplysninger, eller

b) omstændighederne har ændret sig væsentligt siden tilladelsens udstedelse.

61. Inden for den frist, der er angivet i stk. 3, skal medlemsstaten enten frigive skydevåbnene og delene, de væsentlige komponenter eller ammunitionen hertil eller træffe foranstaltninger i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i denne forordning.

Artikel 16

62. Medlemsstaterne kan bestemme, at toldformaliteterne i forbindelse med udførsel af skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil kun kan udfyldes ved toldsteder, der er bemyndiget hertil.

63. Når medlemsstaterne anvender muligheden i stk. 1, underretter de Kommissionen om, hvilke toldsteder der har fået denne bemyndigelse, eller om efterfølgende ændringer. Kommissionen offentliggør og ajourfører dette hvert år i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende .

KAPITEL IV

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 17

64. Medlemsstaterne træffer i samarbejde med Kommissionen alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at etablere et direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder med henblik på at øge effektiviteten af de foranstaltninger, der fastlægges ved denne forordning. Disse oplysninger kan omfatte:

a) detaljer vedrørende eksportører, hvis ansøgning om en tilladelse er blevet afvist, eller vedrørende eksportører, som er genstand for beslutninger, der er truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 9

b) oplysninger om modtagere eller andre aktører, der er involveret i mistænkelige aktiviteter og, hvis der findes sådanne oplysninger, anvendte ruter.

65. Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997[24], navnlig bestemmelserne i den pågældende forordning om oplysningernes fortrolighed, jf. dog artikel 18 i nærværende forordning.

KAPITEL V

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

66. Der nedsættes en koordinationsgruppe for udførsel af skydevåben med en repræsentant for Kommissionen som formand. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant til denne gruppe.

Koordinationsgruppen for Udførsel af Skydevåben undersøger alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning, der rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat. Den er bundet af reglerne om fortrolighed i Rådets forordning (EF) nr. 515/97.

67. Formanden for Koordinationsgruppen for Udførsel af Skydevåben eller koordinationsgruppen skal, hvis det anses for nødvendigt, høre de relevante parter, der berøres af denne forordning.

Artikel 19

68. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke love, forskrifter og administrative bestemmelser de har vedtaget for at gennemføre denne forordning, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 14.

69. Senest på datoen for denne forordnings ikrafttræden underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, hvem der er de kompetente nationale myndigheder til at gennemføre artikel 5, 7, 9 og 15. Ud fra disse oplysninger fra medlemsstaterne offentliggør og ajourfører Kommissionen hvert år en liste over disse myndigheder i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

70. Hvert femte år undersøger Kommissionen gennemførelsen af forordningen og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om anvendelsen heraf, eventuelt ledsaget af forslag til ændring. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af denne beretning.

Artikel 20

Denne forordning træder i kraft på hundrede og tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 10, stk. 2, i denne forordning finder anvendelse fra den dato, hvor Den Europæiske Union bliver part i FN's våbenprotokol efter indgåelsen heraf i medfør af traktatens artikel 218.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG [25]

Liste over skydevåben og dele, væsentlige komponenter samt ammunition hertil som omhandlet i artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1:

Kode og beskrivelse i den kombinerede nomenklatur

KN-kode | Beskrivelse |

A: Skydevåben |

9302 00 00 | Revolvere og pistoler, undtagen varer henhørende under pos. 9303 eller 9304 |

9303 | Andre ildvåben, herunder jagtgeværer og –rifler |

9303 20 | Andre jagt- eller sportsgeværer, med mindst ét glat løb |

9303 20 10 | - Enkeltløbede, med glat løb |

9303 20 95 | - I andre tilfælde |

9303 30 00 | Andre jagt- eller sportsgeværer |

9303 90 00 | Andre varer |

9304 00 00 | Andre våben (fx luft- og fjederbøsser) |

B: Dele og væsentlige komponenter |

9305 | Dele og tilbehør til varer henhørende under pos. 9302 til 9304: |

9305 10 00 | - Til revolvere eller pistoler |

- Til geværer eller rifler henhørende under pos. 9303: |

9305 21 00 | – – Glatte løb |

9305 29 00 | – – Andre varer |

9305 99 00 | – I andre tilfælde |

C: Ammunition |

9306 | Patroner og anden ammunition (f.eks. patroner) og projektiler samt dele dertil, herunder hagl |

– Patroner til geværer med glat løb, samt dele dertil: |

9306 21 00 | – – Patroner |

9306 29 | – – Andre varer |

9306 29 40 | – – –Patronhylstre |

9306 29 70 | – – – Andre varer |

9306 30 | – Andre patroner samt dele dertil: |

9306 30 10 | – – Til revolvere og pistoler henhørende under pos. 9302 |

– – – I andre tilfælde: |

9306 30 91 | – – – – Patroner med centraltænding |

9306 30 93 | – – – – Patroner med randtænding |

9306 30 97 | – – – – Andre varer |

9306 90 | – Andre varer: |

9306 90 90 | – – I andre tilfælde |

[1] Når der henvises til "Det Europæiske Fællesskab" bedes læseren huske på, at Den Europæiske Union trådte i stedet for og efterfulgte Det Europæiske Fællesskab på datoen for ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten den 1. december 2009 i medfør af artikel 1, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (EUT C 115 af 9.5.2008, s. 13).

[2] http://treaties.un.org/Pages/ViewDetails.aspx?src=TREATY&mtdsg_no=XVIII-12-c&chapter=18&lang=en

[3] KOM(2005) 329 endelig.

[4] Arbejdet omfattede en ajourføring af direktiv 91/477/EØF om besiddelse og overførsel af våben, som ændret ved direktiv 2008/51/EF, og behandlede andre dele af FN's våbenprotokol set i det indre markeds regi.

[5] Rådets afgørelse 2001/748/EF af 16. oktober 2001, EFT L 280 af 24.10.2001.

[6] EUT C 198 af 12.8.2005, punkt 4.2, International retsorden, (o), s. 20.

[7] EU-rådsdokument 17024/09, CO EUR-PREP 3 JAI 896 POLGEN 229 af 2.december 2009.

[8] EUT C 115 af 9.5.2008, s. 47.

[9] Set i det indre markeds regi gælder direktiv 91/477 for overførsel inden for EU (se også fodnote 4).

[10] EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.

[11] EFT L 280 af 24.10.2001, s. 5.

[12] Den Europæiske Union trådte i stedet for og efterfulgte Det Europæiske Fællesskab den 1. december 2009, som er datoen for ikrafttrædelsen af Den Europæiske Union, i medfør af artikel 1, stk. 3 (EUT C 115 af 9.5.2008, s. 13).

[13] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[14] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[15] KOM(2005) 329 endelig. I meddelelsen annonceres der også en teknisk ændring af direktiv 91/477 for at få integreret de relevante bestemmelser, som kræves ifølge FN's våbenprotokol for overførsel inden for EU af våben, der er omfattet af direktivet, senest ændret ved direktiv 2008/51/EF offentliggjort i EUT L 179 af 8.7.2008, s. 5.

[16] EUT L 146 af 10.6.2009, s.

[17] EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51.

[18] EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

[19] EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

[20] EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

[21] EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

[22] EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.

[23] EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

[24] EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

[25] Baseret på den kombinerede nomenklatur indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif.