52010PC0119

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 31.3.2010

KOM(2010) 119 endelig

2010/0074 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om borgerinitiativer

{SEK(2010) 370}

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND EN FOR FORSLAGET

Med traktaten om Den Europæiske Union indføres der en hel ny dimension, nemlig deltagelsesdemokratiet, ved siden af det repræsentative demokrati, som udgør grundlaget for EU. Traktaten styrker EU-borgerskabet, og det anerkendes heri, at den enkelte borger har ret til at deltage i det demokratiske liv i EU. I traktaten fastsættes de vigtigste standarder for dialogen med civilsamfundet, som institutionerne skal leve op til, og Kommissionens eksisterende praksis med at gennemføre brede offentlige høringer kodificeres. Frem for alt medfører den dog en vigtig fornyelse i den måde, hvorpå demokratiet i EU fungerer, ved, at der indføres en ret til at tage borgerinitiativer, dvs. hvor én million borgere kan opfordre Kommissionen til at fremsætte visse forslag til retsakt.

Denne nye bestemmelse udgør et væsentligt fremskridt for demokratiet i EU. Den giver en særlig mulighed for at bringe EU tættere på borgerne og skabe større debat på tværs af landegrænserne om politiske spørgsmål i EU, idet borgere fra en række lande kan samles og støtte op om et specifikt emne.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at borgerinitiativer er initiativer, der er med til at sætte dagsordenen. De påvirker ikke Kommissionens initiativret, men vil forpligte Kommissionen som kollegium til at tage de anmodninger, der indkommer via borgerinitiativer, op til alvorlig overvejelse.

De væsentligste karakteristika ved borgerinitiativer er fastsat i traktaten. Ifølge traktaten kræves det navnlig, at der skal være mindst én million borgere, der skriver under på et borgerinitiativ, og at de skal komme fra et betydeligt antal medlemsstater. Initiativet skal desuden ligge inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og vedrøre forhold, hvor borgerne mener, at der kræves en EU-retsakt for at gennemføre traktaterne.

Traktaten overlader det imidlertid til Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure ved forordning at fastlægge procedurer og betingelser for, hvordan borgerinitiativer skal fungere i praksis.

For at gribe de muligheder, den nye bestemmelse giver, og fuldt ud udnytte bestemmelsen skal procedurerne og betingelserne for borgerinitiativer være med til at lette brugen heraf, samtidig med at det sikres, at tanken bag traktatens bestemmelser respekteres.

De vejledende principper for dette forslag er derfor som følger:

- Betingelserne skal sikre, at borgerinitiativer repræsenterer en EU-interesse, samtidig med at de sikrer, at det fortsat er let at anvende instrumentet.

- Procedurerne skal være enkle og brugervenlige, samtidig med at de forhindrer svig eller misbrug af systemet, og de må ikke udgøre unødvendige administrative byrder for medlemsstaterne.

2. RESULTATERNE AF HØRINGERNE AF INTERESSEREDE PARTER

I lyset af, hvor betydningsfuld denne nye traktatsbestemmelse er for borgerne, civilsamfundet og berørte parter i hele EU, og hvor komplekse nogle af de spørgsmål, der tages op, er, iværksatte Kommissionen med vedtagelsen af en grønbog en bred offentlig høring den 11. november 2009[1]. Under høringen indkom der over 300 reaktioner fra en lang række berørte parter, herunder individuelle borgere, organisationer og offentlige myndigheder. Der blev desuden den 22. februar 2010 i Bruxelles gennemført en offentlig høring af alle parter, der har reageret på grønbogen.

2.1. Generelle betragtninger

Reaktionerne på grønbogen understregede behovet for, at procedurerne og betingelserne for borgerinitiativer er enkle og brugervenlige, og at alle EU-borgere har adgang hertil. De skal desuden stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativernes art.

Reaktionerne bekræftede desuden, at der er behov for, at der stilles en række krav, som skal sikre, at instrumentet fortsat er troværdigt og ikke misbruges, og at disse krav skal sikre ensartede betingelser for at støtte borgerinitiativer i hele EU.

2.2. Sikring af, at borgerinitiativer repræsenterer en EU-interesse

Hvad angår det minimumsantal medlemsstater, hvorfra borgere, der støtter et borgerinitiativ, skal komme, var mange af dem, der reagerede på grønbogen, enige om, at én tredjedel af medlemsstaterne var en hensigtsmæssig tærskel. Der var også betydelig støtte, hovedsageligt blandt organisationer, til at fastsætte en lavere tærskel på især en fjerdedel af medlemsstaterne.

Derudover bekræftede reaktionerne behovet for, at underskrivere af et borgerinitiativ mindst skal omfatte et minimumsantal borgere fra hver af disse medlemsstater. Mange var enige i, at 0,2 % af befolkningen udgjorde en passende tærskel. Andre fandt, at tærsklen burde være lavere, idet de gjorde opmærksom på, at formålet var at forhindre misbrug, men at det ikke burde ses som en hindring for at fremlægge et initiativ. Endelig gik en række af dem, der reagerede på grønbogen, ind for, at der skulle anvendes en helt anden fremgangsmåde ved fastsættelsen af tærsklen. De anførte, at en bestemt procentdel for alle medlemsstater ikke ville være rimelig, da det er meget lettere f.eks. at indsamle støttetilkendegivelser fra 1 000 borgere (som udgør 0,2 % af befolkningen) i Luxembourg end 160 000 i Tyskland, og at det derfor er lettere at tælle små medlemsstater med end store.

2.3. Krav til indsamling og kontrol af støttetilkendegivelser

De, der reagerede på grønbogen, støtter i vid udstrækning idéen om at have et fælles sæt proceduremæssige betingelser for indsamling og kontrol af støttetilkendegivelser for derved at sikre en ensartet procedure i hele EU og undgå, at initiativtagerne skal overholde forskellige regler i hver enkelt medlemsstat.

De fleste ønskede desuden ikke særlige begrænsninger for, hvordan støttetilkendegivelserne skal indsamles, men så helst, at EU-borgere kunne underskrive et initiativ hvor som helst - f.eks. på gaden - uanset hvor de bor eller kommer fra.

Så godt som alle, der reagerede på grønbogen, ønskede, at borgerne skal kunne støtte initiativer online.

Høringen bekræftede også, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist for indsamlingen af støttetilkendegivelser til et initiativ. De fleste af dem, der reagerede, var enige i, at ét år ville være en passende frist, selv om der også var mange, der gik ind for enten en længere frist (18 måneder) eller en kortere (6 måneder).

Derudover gik de generelt ind for en ordning, hvorefter der er pligt til at registrere forslag til initiativer på et særligt websted, som Europa-Kommissionen stiller til rådighed forud for iværksættelsen af indsamlingen af støttetilkendegivelser. De mener, at en sådan registrering vil gøre det muligt at følge op på igangværende initiativer og vil udgøre et redskab for kommunikation og gennemsigtighed.

Endelig gik de, der reagerede på grønbogen, i vid udstrækning ind for at fastsætte en minimumsalder for at kunne støtte et borgerinitiativ, og mange fandt, at den burde være knyttet til valgretsalderen for valg til Europa-Parlamentet. Nogle gik imidlertid ind for at fastsætte minimumsalderen til 16 år, idet de understregede, at borgerinitiativer ikke er et valg, men kun et initiativ, der er med til at sætte dagsordenen, og at det ville det skabe større interesse og debat blandt unge om EU-spørgsmål, hvis den faste minimumsalder blev sat til 16 år i hele EU.

2.4. Kommissionens behandling af initiativer

Reaktionerne viser, at der er bred enighed om, at 6 måneder vil være en passende frist for Kommissionen til at behandle et initiativ og drage sine konklusioner.

Høringen viste imidlertid, at der var forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvilke forslag til initiativer der opfylder betingelserne for at kunne fremsættes.

Mange af dem, der reagerede på grønbogen, fandt, at det skulle tjekkes, om et borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes, inden alle støttetilkendegivelserne indsamles for derved at undgå ressourcespild og frustration blandt borgere, der havde givet deres støtte til vellykkede, men i sidste instans ikke-antagelige initiativer. Nogle offentlige myndigheder udtrykte også bekymring over at måtte anvende offentlige ressourcer for at kunne tjekke borgerinitiativer, som i sidste ende ikke ville opfylde betingelserne for at kunne fremsættes.

Andre af dem, der reagerede, var imod en forudgående kontrol af, om initiativer opfylder betingelserne, idet de indvendte, at den debat, et initiativ skaber på tværs af EU, er vigtigere end slutresultatet. De mener, at det ikke ville være hensigtsmæssigt, at Kommissionen lige fra starten af ville kunne forhindre en offentlig debat og kampagne vedrørende et borgerinitiativ, selv om dette ikke faldt inden for rammerne af dens beføjelser.

3. FORSLAGETS HOVEDELEMENTER

3.1. Minimumsantal medlemsstater (artikel 7)

I forslaget fastsættes minimumsantallet af medlemsstater til en tredjedel. Dette er inspireret af andre af traktatens bestemmelser, i henhold til hvilke ni eller en tredjedel af medlemsstaterne er tilstrækkeligt til at sikre, at det er en EU-interesse, der repræsenteres. Det er den tærskel, der er brugt i bestemmelserne om "forstærket samarbejde", som kræver, at "mindst ni medlemsstater" skal deltage[2]. Det er også tærsklen for at kræve, at proceduren for anvendelse af nærhedsprincippet i artikel 7, stk. 2, i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaterne, anvendes.

Denne tærskel afspejler desuden resultatet af den offentlige høring.

3.2. Minimumsantal borgere pr. medlemsstat (artikel 7 og bilag I)

Med udgangspunkt i argumentet under høringen om, at en fast procentdel af alle medlemsstater ikke ville være rimeligt, fastsættes der i forslaget en fast tærskel for hver medlemsstat, som er degressiv proportional med befolkningen i hver stat, kombineret med en minimumstærskel og et loft.

For at sikre, at disse tærskler er baseret på objektive kriterier, har Kommissionen baseret dem på en multiplikator af antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat[3]. Den valgte multiplikator er 750 dels for at afspejle mange berørte parters ønske om en tærskel på under 0,2 % af befolkningen, dels for at tage hensyn til, at tærsklen i små medlemsstater ikke bør være for lav. Ved at anvende en multiplikator på 750 bliver tærsklen for over halvdelen af medlemsstaterne lavere eller betydeligt lavere end 0,2 % af befolkningen, mens tærsklen for mindre medlemsstater bliver højere.

Systemet vil således indebære, at der kræves et forholdsmæssigt lavere antal underskrivere i store lande og et forholdsmæssigt højere antal i små lande.

3.3. Minimumsalder (artikel 3, stk. 2)

I lyset af resultatet af høringen fastsættes minimumsalderen i forslaget til valgretsalderen for valg til Europa-Parlamentet.

3.4. Registrering af forslag til initiativer (artikel 4)

Forslaget indeholder bestemmelser om, at det er obligatorisk at registrere forslag til initiativer i et onlineregister, som Kommissionen stiller til rådighed. Det afspejler den brede støtte, som denne løsning fik under høringen. Registreringen betyder ikke, at Kommissionen har godkendt forslaget til borgerinitiativ.

3.5. Procedurer og betingelser for indsamling og kontrol af støttetilkendegivelser (artikel 5 og 6)

I forslaget fastsættes der ingen begrænsninger for, hvordan støttetilkendegivelserne kan indsamles. Det er i overensstemmelse med den holdning, som de fleste af de berørte parter gav udtryk for, nemlig at initiativtageren selv bør kunne bestemme, hvordan indsamlingen skal foregå.

I lyset af reaktionerne på høringen indeholder forslaget også bestemmelser om, at støttetilkendegivelser kan indsamles online. For at sikre, at støttetilkendegivelser, der indsamles online, er lige så ægte som dem, der indsamles i papirformat, og at medlemsstaterne kan kontrollere dem på lignende vis, kræves det imidlertid i forslaget, at onlineindsamlingssystemerne skal være omgivet af passende sikkerhedsforanstaltninger, og at medlemsstaterne skal attestere, at systemerne er i overensstemmelse med disse sikkerhedskrav, uden at dette påvirker initiativtagerens ansvar for at beskytte personoplysninger. I lyset af behovet for at udarbejde detaljerede tekniske specifikationer for at gennemføre denne bestemmelse foreslås det, at Kommissionen fastsætter disse specifikationer i gennemførelsesbestemmelser. Onlineindsamling af støttetilkendegivelser bør dog være tilladt lige fra begyndelsen.

3.6. Frist for indsamling af støttetilkendegivelser (artikel 5, stk. 4)

I forslaget fastsættes en frist på 12 måneder for indsamlingen af støttetilkendegivelser. Det afspejler det behov, der blev bekræftet af reaktionerne på grønbogen, for at sikre, dels at borgerinitiativerne fortsat er relevante, dels at indsamlingsperioden er tilstrækkelig lang til at tage hensyn til, at det er kompliceret at gennemføre kampagner, der omfatter hele EU.

3.7. Afgørelse af, om et forslag til borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes (artikel 8)

Forslaget indeholder bestemmelse om, at initiativtageren skal indgive en anmodning til Kommissionen om at træffe afgørelse om, hvorvidt initiativet, efter at der er indsamlet 300 000 støttetilkendegivelser fra underskrivere fra mindst tre medlemsstater, opfylder betingelserne for at kunne fremsættes.

Den tærskel, der er valgt, inden det kontrolleres, om et forslag er antageligt, svarer til en tredjedel af de endelige tærskler for at forelægge Kommissionen et initiativ. Der kræves med henblik herpå mindst én million støttetilkendegivelser fra mindst en tredjedel af medlemsstaterne. En tredjedel af disse tærskler kan derfor anses for at udgøre et tilstrækkeligt repræsentativt udsnit til at iværksætte kontrollen af, om forslaget opfylder betingelserne.

Kommissionen får to måneder til at vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt initiativet falder inden for rammerne af dens beføjelser og vedrører forhold, for hvilke der kan vedtages en EU-retsakt med henblik på at gennemføre traktaterne.

Denne fremgangsmåde afspejler det behov, der blev givet udtryk for under høringen, nemlig for at det på et tidligt tidspunkt, inden alle støttetilkendegivelserne er blevet indsamlet, og før det kræves, at medlemsstaterne tjekker dem, kontrolleres, om initiativet opfylder de retlige betingelser. Der fastsættes dog ikke bestemmelse om, at denne kontrol foretages helt fra begyndelsen, inden initiativerne er blevet registreret, da et af hovedformålene er at fremme den offentlige debat om EU-spørgsmål, selv om initiativet viser sig ikke at falde inden for rammerne af Kommissionens retlige beføjelser. Med den valgte fremgangsmåde undgås det desuden, at der gives indtryk af, at Kommissionen har afgivet en positiv udtalelse om et initiativ i sig selv, inden der er indsamlet nogen støttetilkendegivelser. Denne fremgangsmåde forhindrer også, at medlemsstaterne pålægges en administrativ byrde med at kontrollere de støttetilkendegivelser, der er indkommet til et initiativ, som i sidste ende måske ikke er antageligt.

3.8. Krav til kontrol og attestering af støttetilkendegivelser (artikel 9)

Med henblik på at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne lader forslaget til forordning det være op til dem at beslutte, hvilken kontrol der skal gennemføres for at tjekke, at de støttetilkendegivelser, der er indsamlet til et initiativ, som det er blevet fastslået opfylder betingelserne, er gyldige. Denne kontrol bør dog være hensigtsmæssig, således at de kan attestere det antal støttetilkendegivelser, der er indkommet i den pågældende medlemsstat, og bør gennemføres inden for tre måneder. Denne fremgangsmåde vil f.eks. sætte medlemsstaterne i stand til at gennemføre kontrollen på grundlag af tilfældige stikprøver, hvilket er det kontrolsystem, de fleste medlemsstater anvender i forbindelse med nationale borgerinitiativer.

3.9. Kommissionens behandling af et borgerinitiativ (artikel 11)

I forslaget fastsættes der bestemmelse om, at Kommissionen skal have en frist på fire måneder til at behandle et borgerinitiativ, der formelt er indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. Det afspejler den brede støtte, som denne løsning fik under høringen. Det kræves dernæst af Kommissionen, at den fastsætter sine konklusioner om initiativet og de foranstaltninger, den agter at træffe, i en meddelelse, som såvel initiativtageren som Europa-Parlamentet og Rådet informeres om, og som offentliggøres.

3.10. Beskyttelse af personoplysninger (artikel 12)

Forslaget sigter mod at sikre, at alle relevante aktører – initiativtageren, medlemsstaterne og Kommissionen - garanterer fuld databeskyttelse i forbindelse med organiseringen og opfølgningen af et borgerinitiativ. Kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[4] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[5] finder anvendelse på den behandling af personoplysninger, der foretages i medfør af denne forordning. For at undgå al tvivl blev det dog i den forbindelse anset for nødvendigt at udpege initiativtageren til et borgerinitiativ som registeransvarlig i betydningen i direktiv 95/46/EF, og at præcisere, hvor lang tid personoplysninger, der er indsamlet med henblik på et borgerinitiativ, højst må opbevares. Selv om bestemmelserne i kapitel III i direktiv 95/46/EF om retsmidler, ansvar og sanktioner fuldt ud finder anvendelse, hvad angår den databehandling, der foretages i medfør af denne forordning, blev det dog også anset for nødvendigt at fastsætte bestemmelse om, at medlemsstaterne skal sikre, at initiativtagere til borgerinitiativer er civilretligt og strafferetligt ansvarlige for overtrædelser af forordningen.

3.11. Ændring af bilagene og revisionsklausul (artikel 16 og 21)

Da der på EU-plan ikke findes nogen erfaringer med denne form for instrument vedrørende deltagelsesdemokratiet, indeholder forslaget en revisionsklausul, hvori det kræves, at Kommissionen efter fem år aflægger rapport om gennemførelsen af forordningen.

I lyset af at det kan være nødvendigt at foretage visse tekniske tilpasninger af bilagene, navnlig i lyset af de erfaringer, der fås, giver forslaget desuden Kommissionen mulighed for at ændre bilagene ved delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen finder, at sådanne tilpasninger ikke vil kræve et helt forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, og at det derfor er berettiget at anvende delegerede beføjelser.

2010/0074 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om borgerinitiativer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 24, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[7],

efter at have hørt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[8],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktaten om Den Europæiske Union styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå EU fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i EU, og at et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.

(2) I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes det, at Europa-Parlamentet og Rådet skal fastlægge bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et sådant borgerinitiativ.

(3) Disse procedurer og betingelser bør være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art.

(4) De bør desuden sikre, at der for unionsborgerne gælder ensartede betingelser for at støtte et borgerinitiativ, uanset hvilken medlemsstat de kommer fra.

(5) Det er nødvendigt at fastsætte det minimum af medlemsstater, hvorfra borgerne skal komme. For at sikre, at et borgerinitiativ repræsenterer en EU-interesse, bør antallet fastsættes til en tredjedel af medlemsstaterne.

(6) Med henblik herpå er det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte det minimum af borgere, der skal komme fra hver af disse medlemsstater. For at sikre ensartede betingelser for borgere, der støtter et borgerinitiativ, bør minimumstallene være degressivt proportionale med hver medlemsstats størrelse. Af klarhedshensyn bør minimumstallene for hver medlemsstat fastsættes i et bilag til denne forordning.

(7) Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en minimumsalder for, hvornår borgerne kan støtte et borgerinitiativ. Det bør være samme alder som den, hvor borgerne får valgret til Europa-Parlamentet.

(8) For at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i forbindelse med forslagene til borgerinitiativer bør det være obligatorisk at registrere sådanne initiativer på et websted, som Kommissionen stiller til rådighed forud for indsamlingen af de nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne; forslag, der er krænkende eller useriøse, bør ikke registreres, og Kommissionen bør afvise at registrere forslag, som tydeligvis er i strid med EU's værdier. Kommissionen bør varetage registreringen i overensstemmelse med de almindelige principper om god forvaltningsskik.

(9) Initiativtageren til et forslag til borgerinitiativ bør være ansvarlig for indsamlingen af de nødvendige støttetilkendegivelser fra borgerne.

(10) Det bør fastsættes, at støttetilkendegivelser kan indsamles i papirform og online. I forbindelse med onlineindsamlingssystemer bør der være truffet egnede sikkerhedsforanstaltninger for bl.a. at sikre, at personen kan identificeres, og at oplysningerne kan lagres sikkert. Til det formål bør det kræves, at Kommissionen fastsætter detaljerede tekniske specifikationer for onlineindsamlingssystemer.

(11) Medlemsstaterne bør kontrollere, at onlineindsamlingssystemer opfylder kravene i denne forordning.

(12) Det er hensigtsmæssigt at sikre, at støttetilkendegivelser til et borgerinitiativ indsamles inden en bestemt tidsfrist. For at sikre, at forslagene til borgerinitiativ fortsat er relevante, og samtidig tage hensyn til, hvor kompliceret det er at indsamle støttetilkendegivelser i hele EU, bør tidsfristen ikke være længere end 12 måneder fra datoen for registreringen af det foreslåede initiativ.

(13) Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt træffer afgørelse om, hvorvidt forslag til initiativer opfylder betingelserne for at kunne fremsættes. Initiativtageren bør derfor anmode om en afgørelse herom, når der er indsamlet 300 000 støttetilkendegivelser til et forslag til initiativ fra underskrivere fra mindst tre medlemsstater.

(14) Kommissionen bør inden to måneder, efter at den har modtaget anmodningen fra initiativtageren, træffe afgørelse om, hvorvidt initiativet opfylder betingelserne for at kunne fremsættes. Et forslag til borgerinitiativ bør anses for at opfylde betingelserne, hvis det falder inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og vedrører spørgsmål, hvor der kan vedtages en EU-retsakt med henblik på at gennemføre traktaterne.

(15) Det bør bestemmes, at når borgerinitiativet har modtaget det nødvendige antal støttetilkendegivelser fra underskrivere, og det anses for at opfylde betingelserne, skal den enkelte medlemsstat være ansvarlig for at kontrollere og attestere de støttetilkendegivelser, der er indsamlet fra borgere i den pågældende medlemsstat. Af hensyn til at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne bør de inden tre måneder gennemføre denne kontrol på grundlag af relevante undersøgelser og udstede et dokument, der bekræfter antallet af gyldige indkomne støttetilkendegivelser.

(16) Initiativtagere bør sikre, at alle relevante betingelser i denne forordning er opfyldt, inden et borgerinitiativ forelægges Kommissionen.

(17) Kommissionen bør inden fire måneder behandle borgerinitiativet, drage konklusionerne heraf og fastsætte, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe som reaktion herpå.

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[9] finder fuldt ud anvendelse på behandlingen af personoplysninger i medfør af denne forordning. Det er i den henseende hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at initiativtageren til et borgerinitiativ og medlemsstaternes kompetente myndigheder er registeransvarlige i betydningen i direktiv 95/46/EF, og at præcisere, hvor lang tid personoplysninger, der er indsamlet med henblik på et borgerinitiativ, højst må opbevares. Initiativtagerne bør i deres egenskab af registeransvarlige træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme forpligtelserne i medfør af direktiv 95/46/EF, navnlig forpligtelserne vedrørende lovlig behandling af oplysninger, sikkerheden i forbindelse med behandling og fremlæggelse af oplysninger og den registreredes ret til at få adgang til sine personoplysninger samt berigtigelse og sletning af den pågældendes personoplysninger.

(19) Bestemmelserne i kapitel III i direktiv 95/46/EF om retsmidler, ansvar og sanktioner finder fuldt ud anvendelse, hvad angår den databehandling, der udføres i medfør af denne forordning. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at initiativtagere til et borgerinitiativ kan drages civilretligt og strafferetligt til ansvar for overtrædelser af denne forordning og dermed forbundne forhold.

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[10] finder fuldt ud anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning.

(21) Kommissionen bør tillægges en beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ændre bilagene til denne forordning.

(22) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[11].

(23) Kommissionen bør rapportere om gennemførelsen af denne forordning fem år efter dens ikrafttrædelse.

(24) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 8, hvori det fastsættes, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham eller hende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Genstand

I denne forordning fastsættes de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, jf. artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) "borgerinitiativ": et initiativ, der er indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning, hvori Kommissionen opfordres til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne, og som støttes af mindst én million berettigede underskrivere fra mindst en tredjedel af alle medlemsstaterne

2) "underskrivere": unionsborgere, der har støttet et givet borgerinitiativ ved at udfylde en støttetilkendegivelse vedrørende det pågældende initiativ

3) "initiativtager": en fysisk eller juridisk person eller en organisation, der er ansvarlig for forberedelsen og indgivelsen af et borgerinitiativ til Kommissionen.

Artikel 3 Krav til initiativtager og underskrivere

1. Når initiativtageren er en fysisk person, skal den pågældende være unionsborger og have nået den alder, hvor vedkommende får valgret til Europa-Parlamentet.

Når initiativtageren er en juridisk person eller en organisation, skal den pågældende være etableret i en medlemsstat. Organisationer, der ikke anses for at være en juridisk person i henhold til gældende national ret, skal have repræsentanter, der har beføjelser til at påtage sig juridiske forpligtelser på deres vegne og kan drages til ansvar.

2. For at være berettigede til at støtte et forslag til borgerinitiativ skal underskriverne være unionsborgere og have nået den alder, hvor de får valgret til Europa-Parlamentet.

Artikel 4 Registrering af et forslag til borgerinitiativ

1. Forud for indsamlingen af støttetilkendegivelser fra underskrivere af et forslag til borgerinitiativ skal initiativtageren lade initiativet registrere i Kommissionen og indgive de oplysninger, der er fastsat i bilag II, særlig vedrørende emne og formål samt kilder til finansiering og støtte til forslaget til borgerinitiativ.

Disse oplysninger skal indgives på et af EU's officielle sprog til et onlineregister, som Kommissionen stiller til rådighed til det formål (herefter benævnt "registret").

2. Med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4, registrerer Kommissionen straks forslaget til initiativ under et specifikt registreringsnummer og sender en bekræftelse til initiativtageren.

3. Forslag til borgerinitiativer, der med rimelighed kan anses for at være utilstedelige, fordi de er krænkende eller useriøse, skal ikke registreres.

4. Kommissionen afslår at registrere forslag til borgerinitiativer, som er åbenbart i strid med EU's værdier.

5. Et forslag til borgerinitiativ, der er blevet registreret, offentliggøres i registret.

Artikel 5 Procedurer og betingelser for indsamling af støttetilkendegivelser

1. Initiativtageren er ansvarlig for indsamlingen af de nødvendige støttetilkendegivelser fra underskrivere af et forslag til borgerinitiativ, der er blevet registreret i overensstemmelse med artikel 4.

Kun støttetilkendegivelsesformularer, der er i overensstemmelse med modellen i bilag III, kan bruges hertil. Initiativtageren udfylder formularerne som anført i bilag III, inden indsamlingen af støttetilkendegivelser fra underskrivere påbegyndes. Oplysningerne på formularerne skal svare til oplysningerne i registret.

2. Initiativtageren kan indsamle støttetilkendegivelser i papirform eller elektronisk. Hvis støttetilkendegivelserne indsamles elektronisk, finder artikel 6 anvendelse.

3. Det skal kræves, at underskriverne udfylder de støttetilkendegivelsesformularer, som initiativtageren stiller til rådighed.

Underskriverne kan kun støtte et givet forslag til borgerinitiativ én gang.

4. Alle støttetilkendegivelser skal indsamles efter datoen for registreringen af forslaget til initiativ og inden en frist på højst 12 måneder.

Artikel 6 Onlineindsamlingssystemer

1. Hvis støttetilkendegivelser indsamles elektronisk, skal de data, der indhentes via onlineindsamlingssystemet, lagres på en medlemsstats område. Modellen til støttetilkendegivelsesformularer kan tilpasses med henblik på elektronisk indsamling.

2. Inden indsamlingen af støttetilkendegivelser fra underskriverne påbegyndes, skal initiativtageren sikre, at det onlineindsamlingssystem, der anvendes hertil, er i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 4. Initiativtageren kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode den relevante kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de indsamlede data lagres eller vil blive lagret, om at attestere, at onlineindsamlingssystemet er i overensstemmelse med disse bestemmelser. Initiativtageren anmoder under alle omstændigheder om en sådan attestation, inden støttetilkendegivelserne fremsendes til kontrol, jf. artikel 9.

3. Hvis onlineindsamlingssystemet opfylder de i stk. 4 omhandlede bestemmelser, udsteder den relevante kompetente myndighed inden en måned en attest i overensstemmelse med modellen i bilag IV. Indtil de i stk. 5 omhandlede tekniske specifikationer er blevet vedtaget, anvender den kompetente myndighed dertil egnede nationale tekniske specifikationer til at vurdere, om onlineindsamlingssystemet er i overensstemmelse med stk. 4.

Medlemsstaterne anerkender attester udstedt af andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

4. Onlineindsamlingssystemer skal have passende sikkerhedsmæssige og tekniske kendetegn til at sikre, at:

a) kun fysiske personer kan indgive en støttetilkendegivelse online

b) personens identitet kan kontrolleres

c) de data, der indkommer online, lagres sikkert for derved bl.a. at sikre, at de ikke kan ændres eller anvendes til andre formål end til at tilkendegive den angivne støtte til et givet borgerinitiativ, og at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hændeligt tab, mod ændring, ubeføjet udbredelse og ikke-autoriseret adgang

d) systemet kan generere individuelle støttetilkendegivelser i en form, der er i overensstemmelse med modellen i bilag III, for derved at gøre det muligt for medlemsstaterne at foretage kontrol, jf. artikel 9, stk. 2.

5. Inden 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse vedtager Kommissionen tekniske specifikationer til gennemførelse af stk. 4, jf. forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 7 Minimum af underskrifter fra hver medlemsstat

1. Underskriverne af et borgerinitiativ skal komme fra mindst en tredjedel af medlemsstaterne.

2. I en tredjedel af medlemsstaterne skal underskriverne mindst omfatte det minimum af borgere, der er fastsat i bilag I.

3. Underskriverne anses for at komme fra den medlemsstat, der udstedte det identifikationsdokument, der er anført i deres støttetilkendegivelse.

Artikel 8 Afgørelse om, hvorvidt et forslag til borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes

1. Når initiativtageren har indsamlet 300 000 støttetilkendegivelser, jf. artikel 5, fra underskrivere fra mindst tre medlemsstater, indgiver den pågældende en anmodning til Kommissionen om at træffe afgørelse om, hvorvidt forslaget til borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes. Med henblik herpå anvender initiativtageren formularen i bilag V.

2. Kommissionen træffer inden to måneder fra modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede anmodning afgørelse om, hvorvidt forslaget til borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes. Forslaget til borgerinitiativ anses for at opfylde betingelserne, hvis:

a) det vedrører et spørgsmål, hvor der kan vedtages en EU-retsakt med henblik på at gennemføre traktaterne, og

b) det falder inden for rammerne af Kommissionens beføjelser til at fremsætte forslag.

3. Den i stk. 2 omhandlede afgørelse meddeles initiativtageren til det pågældende forslag og offentliggøres.

Artikel 9 Bestemmelser om medlemsstaternes kontrol og attestering af støttetilkendegivelser

1. Når initiativtageren har indsamlet de nødvendige støttetilkendegivelser fra underskriverne, jf. artikel 5 og 7, og Kommissionen har besluttet, at forslaget til borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes, jf. artikel 8, fremsender initiativtageren støttetilkendelgivelserne i papirform eller elektronisk form til de relevante kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 14 til kontrol og attestering. Med henblik herpå anvender initiativtageren formularen i bilag VI.

Initiativtageren fremsender støttetilkendegivelserne til den medlemsstat, der har udstedt det deri anførte identifikationsdokument.

2. De kompetente myndigheder kontrollerer inden tre måneder støttetilkendegivelserne på grundlag af passende undersøgelser og udsteder en attest til initiativtageren i overensstemmelse med modellen i bilag VII, hvori antallet af gyldige støttetilkendegivelser for den pågældende medlemsstat attesteres.

3. Den i stk. 2 omhandlede attest er gratis.

Artikel 10 Indgivelse af et borgerinitiativ til Kommissionen

Når initiativtageren har modtaget attesterne, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, og alle de relevante procedurer og betingelser, der er fastsat i denne forordning, er fulgt og overholdt, kan initiativtageren indgive borgerinitiativet til Kommissionen.

Med henblik på denne artikel anvender initiativtageren formularen i bilag VIII og indgiver den udfyldte formular sammen med kopier i papirform eller elektronisk form af de attester, der er omhandlet i stk. 1.

Kommissionen kan anmode om at få de originale attester.

Artikel 11 Procedure for Kommissionens behandling af et borgerinitiativ

1. Når Kommissionen modtager et borgerinitiativ i overensstemmelse med artikel 10:

a) offentliggør den straks borgerinitiativet på sit websted

b) behandler den borgerinitiativet og fastsætter inden fire måneder sine konklusioner om initiativet samt eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe, og grundene hertil i en meddelelse.

2. Den i stk. 1, litra b), omhandlede meddelelse sendes til initiativtageren til borgerinitiativet samt til Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøres.

Artikel 12 Beskyttelse af personoplysninger

Ved behandlingen af personoplysninger i medfør af denne forordning skal initiativtageren til et borgerinitiativ og medlemsstatens kompetente myndigheder overholde direktiv 95/46/EF og de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf.

Med henblik på deres respektive behandling af personoplysninger anses initiativtageren til et borgerinitiativ og de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 14, stk. 2, for at være registeransvarlige, jf. artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF.

Initiativtageren destruerer alle støttetilkendegivelser til borgerinitiativet og kopier heraf senest én måned efter, at den pågældende har indgivet initiativet til Kommissionen, jf. artikel 10, eller senest 18 måneder efter datoen for registreringen af forslaget til borgerinitiativ, hvis dette er en tidligere dato.

Den kompetente myndighed destruerer alle støttetilkendegivelser og kopier heraf, som den har modtaget med henblik på at foretage den kontrol, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, senest én måned efter, at den har udstedt den deri nævnte attest.

Initiativtageren gennemfører de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hændeligt tab, mod ændring, ubeføjet udbredelse og ikke-autoriseret adgang, navnlig hvis behandlingen omfatter fremsendelse af oplysninger gennem et net, samt mod enhver anden form for ulovlig behandling.

Artikel 13 Ansvar

Medlemsstaterne sikrer, at initiativtagere, der har ophold eller er etableret på deres område, kan drages civilretligt og strafferetligt til ansvar for overtrædelser af denne forordning, særlig følgende:

a) falske erklæringer fra initiativtagerne

b) manglende overholdelse af kravene til onlineindsamlingssystemer

c) svigagtig anvendelse af data.

Artikel 14 Medlemsstaternes kompetente myndigheder

1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 6, stk. 3, udpeger medlemsstaterne de kompetente myndigheder, der skal være ansvarlige for udstedelsen af den deri nævnte attest.

2. Med henblik på gennemførelsen af artikel 9, stk. 2, udpeger hver medlemsstat én kompetent myndighed, der skal være ansvarlig for at koordinere kontrollen af støttetilkendegivelserne og for at udstede de deri nævnte attester.

3. Senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse sender medlemsstaterne navnene og adresserne på de kompetente myndigheder til Kommissionen.

4. Kommissionen offentliggør en liste over de kompetente myndigheder.

Artikel 15 Ændring af bilagene

Kommissionen kan ved delegerede retsakter, jf. artikel 16, 17 og 18, vedtage ændringer af bilagene til denne forordning.

Artikel 16 Udøvelse af delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 15 , for en ubegrænset periode.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på vilkårene i artikel 17 og 18.

Artikel 17 Tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser

1. Den i artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, skal bestræbe sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 18 Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved fristens udløb har gjort indsigelse mod en delegeret retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført i den.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver grundene til at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Artikel 19 Udvalg

1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 6, stk. 5, bistås Kommissionen af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 20 Meddelelse af nationale foranstaltninger

Hver medlemsstat meddeler Kommissionen de specifikke bestemmelser, den vedtager for at gennemføre denne forordning.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 21 Revision

Fem år efter at forordningen er trådt i kraft, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens gennemførelse.

Artikel 22 Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I Minimum af underskrifter fra hver medlemsstat

Østrig | 14 250 |

Belgien | 16 500 |

Bulgarien | 13 500 |

Cypern | 4 500 |

Tjekkiet | 16 500 |

Danmark | 9 750 |

Estland | 4 500 |

Finland | 9 750 |

Frankrig | 55 500 |

Tyskland | 72 000 |

Grækenland | 16 500 |

Ungarn | 16 500 |

Irland | 9 000 |

Italien | 54 750 |

Letland | 6 750 |

Litauen | 9 000 |

Luxembourg | 4 500 |

Malta | 4 500 |

Nederlandene | 19 500 |

Polen | 38 250 |

Portugal | 16 500 |

Rumænien | 24 750 |

Slovakiet | 9 750 |

Slovenien | 6 000 |

Spanien | 40 500 |

Sverige | 15 000 |

Det Forenede Kongerige | 54 750 |

BILAG II Nødvendige oplysninger til registrering af et forslag til borgerinitiativ

Følgende oplysninger skal indgives for at få registreret et forslag til borgerinitiativ i Kommissionens register:

1. Titlen på forslaget til borgerinitiativ, højst 100 skrifttegn

2. Emnet, højst 200 skrifttegn

3. Beskrivelse af formålene med det forslag, Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger på grundlag af, højst 500 skrifttegn

4. Det retsgrundlag i traktaterne, der gør det muligt for Kommissionen at træffe foranstaltninger

5. Initiativtagerens fulde navn, postadresse og e-mail-adresse eller, hvis denne er en juridisk enhed eller organisation, dennes retlige repræsentants fulde navn, postadresse og e-mail-adresse

7. Alle kilder til finansiering og støtte af forslaget til borgerinitiativet på tidspunktet for registreringen.

Initiativtagerne kan fremlægge mere detaljerede oplysninger om emnet for, formålene med og baggrunden for forslaget til borgerinitiativ i et bilag. De kan også, hvis de ønsker det, indsende et udkast til retsakt.

BILAG IIIFormular til støttetilkendegivelse

Rubrik 1: (udfyldes på forhånd af initiativtageren) 1. Registreringsnummer i Kommissionen*: 2. Registreringsdato*: 3. Webadresse til forslaget til borgerinitiativ i Kommissionens register*: |

Rubrik 2: (udfyldes på forhånd af initiativtageren) 1. Titlen på forslaget til borgerinitiativ*: (højst 100 skrifttegn) 2. Emne*: (emnet bør være så præcist som muligt) (højst 200 skrifttegn) 3. Beskrivelse af hovedformålene med forslaget til borgerinitiativ*: (højst 500 skrifttegn) 4. Initiativtagerens navn og adresse*: 5. Websted for forslaget til borgerinitiativ: |

Rubrik 3: (udfyldes af underskriveren) 1. Navn: Fornavn(e)* …………………………Efternavn*: 2. Adresse: Gade: Postnummer: By*: Land*: 3. E-mail: 4. Fødselsdato og -sted*: Fødselsdato: Sted og land: 5. Nationalitet*: 6. Personligt identifikationsnummer*: Type identifikationsnummer/identifikationsdokument*: Nationalt identitetskort: Pas: Social sikring: Medlemsstat, der udstedte identifikationsnummeret/identifikationsdokumentet*: 7. Jeg bekræfter herved, at oplysningerne på denne formular er korrekte, og at jeg kun har støttet dette forslag til borgerinitiativ én gang*. Dato og underskrift*(: ……….. |

*: Felter, der skal udfyldes. ( : Der kræves ingen underskrift, når formularen indgives elektronisk.

BILAG IV Attest til bekræftelse af, at onlineindsamlingssystemet er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. xxxx/xxxx

[….] (navnet på den kompetente myndighed) i [….](medlemsstatens navn), bekræfter herved, at følgende onlineindsamlingssystem: [….] (webadresse), der anvendes til elektronisk indsamling af støttetilkendegivelser til borgerinitiativet med registreringsnummer [….], er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. xxxx/xxxx.

Dato, underskrift og den kompetente myndigheds stempel:

BILAG VFormular til anmodning om Kommissionens afgørelse om, hvorvidt et forslag til borgerinitiativ opfylder betingelserne for at kunne fremsættes

1. Titlen på borgerinitiativet*:

2. Registreringsnummer i Kommissionen*:

3. Registreringsdato*:

4. Antal indkomne støttetilkendegivelser*:

5. Antal underskrifter fra hver medlemsstat*:

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[12] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5 | a | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6 | b | 0,540 | 0,150 | 0,110 | 0,110 | 0,110 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a+b | 0,784 | 0,394 | 0,354 | 0,354 | 0,354 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a+b | 0,784 | 0,394 | 0,354 | 0,354 | 0,354 |

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

Ikke relevant

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

Ikke relevant

4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter)

Ikke relevant

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Gennemførelse af bestemmelserne i artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om borgerinitiativet.

I løbet af det første år vil der blevet oprettet et websted med et register for at gennemføre artikel 4 om registrering af forslag til borgerinitiativer. Det vil derefter være nødvendigt at vedligeholde webstedet.

I løbet af de første to år vil et udvalg bestående af repræsentanter fra alle medlemsstater mødes fire gange for at bistå Kommissionen med at vedtage tekniske specifikationer med henblik på gennemførelsen af artikel 6, stk. 4, om onlineindsamlingssystemer.

5.2 Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Ikke relevant

5.3 Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Ikke relevant

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

Central styring, direkte af Kommissionen.

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Den daglige forvaltning af registret vil kræve, at Kommissionens personale hele tiden holder øje med det. Antallet af anmodninger om registrering af forslag til initiativer vil sandsynligvis blive højt. Kommissionens personale vil skulle sortere de initiativer fra, der med rimelighed kan anses for utilstedelige.

6.2. Evaluering

Der er gennemført en offentlig høring i form af en grønbog. Fem år efter at forordningen er trådt i kraft, skal Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens gennemførelse.

7. Forholdsregler mod svig

Ikke relevant

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Ikke relevant

8.2. Administrative udgifter

8.2.1. Personaleressourcer – antal og type

Stillingstyper | Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af eksisterende og/eller yderligere ressourcer (antal stillinger/fuldtidsækvivalenter) |

2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 og derefter |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[13] (XX 01 01) | AD | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |

AST | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |

I ALT | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

1 AD: ansvarlig for koordineringen af aktiviteterne i forbindelse med borgerinitiativet, overvågningen af registret, behandling af relevante spørgsmål fra tjenester og borgere samt opfølgning og overvågning af gennemførelsen af forordningen.

1 AST: forvaltning af registret - Helpdesk

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste ( intern omfordeling )

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet

Ikke relevant

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (tre decimaler)

Arten af personaleressourcer | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015og senere |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 | 0,244 |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte

2 midlertidigt ansatte koster 122 000 EUR pr. år

Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02

Ikke relevant

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (tre decimaler) |

2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 og senere | I ALT |

XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

XX 01 02 11 03 – Udvalg | 0,040 | 0,040 | 0,080 |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

XX 01 02 11 05 – Informationssystemer | 0,500 | 0,110 | 0,110 | 0,110 | 0,110 | 0,110 | 1,050 |

2. Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,540 | 0,150 | 0,110 | 0,110 | 0,110 | 0,110 | 1,130 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

To møder om året med 27 deltagere og en gennemsnitlig udgift på 740 EUR pr. deltager og møde.

Udvikling af informationssystemet: i 2010: 500 000 EUR for at udvikle og etablere systemet, 2011 og efterfølgende år: behov for vedligeholdelse og nødvendige tilpasninger af systemet.

Personalebehovene og behovene til administration vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/eller omfordelt inden for generaldirektoratet, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger.

[1] Grønbog om europæiske borgerinitiativer, KOM(2009) 622.

[2] Artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Union.

[3] På grundlag af Europa-Parlamentets sammensætning som aftalt i forbindelse med regeringskonferencen i 2007.

[4] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[5] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[6] EUT C ... af ..., s. …

[7] EUT C ... af ..., s. …

[8] EUT C ... af ..., s. …

[9] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[10] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[11] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[12] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[13] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.