52010PC0067

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 23.2.2010

KOM(2010)67 endelig

2007/0286 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 2 94, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende

Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning)

2007/0286 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende

Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (omarbejdning)

BAGGRUND

Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2007) 844 endelig – 2007/0286 (COD): | 21. december 2007 |

Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 14. januar 2009 |

Udtalelse afgivet af Regionsudvalget: | 9. oktober 2008 |

Udtalelse afgivet af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen: | 10. marts 2009 |

Rådets førstebehandlingsholdning vedtaget (ved enstemmighed): | [15. februar 2010] |

FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Formålet med forslaget er at gøre den nuværende lovgivning om forebyggelse og bekæmpelse af industrielle emissioner mere effektiv og virkningsfuld ved at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, mindske unødige administrative byrder og reducere konkurrenceforvridningen i EU mest muligt.

BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

Generelle bemærkninger

Europa-Parlamentet afgav udtalelse ved førstebehandlingen den 10. marts 2009. Kommissionen har fuldt ud, delvis eller i princippet accepteret 47 af Parlamentets 85 ændringsforslag fra førstebehandlingen. 32 af disse 47 ændringsforslag er afspejlet, i det mindste delvis, i Rådets førstebehandlingsholdning.

Kommissionen har fuldt ud, i princippet eller delvis accepteret ændringsforslag, der tydeliggør baggrunden for forslaget og er i overensstemmelse med forslagets overordnede mål. Der er tale om ændringer, der tager sigte på at forbedre informationsformidlingen til offentligheden i overensstemmelse med Kommissionens forslag om at skabe større åbenhed omkring udstedelse af godkendelser, håndhævelse og overholdelse.

Kommissionen har afvist ændringsforslag, der ville ændre forslagets karakter, f.eks. ændringsforslag, der ville indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelserne om minimumskrav for store fyringsanlæg. Den har også forkastet ændringsforslag, der ville skabe forvirring om reglerne, føre til problemer i gennemførelsen eller stride mod forslagets centrale elementer.

Detaljerede bemærkninger

Ændringsforslag fra Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, og som helt, delvis eller i princippet er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning

32 ændringsforslag ( 7, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 27, 34, 35, 36, 37, 40, 44, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 59, 64, 65, 66, 68, 71, 72, 73, 75 og 79) er i varierende grad indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning.

Ændringsforslag 7 tilføjer en nyttig henvisning til Århuskonventionen. Ændringsforslag 12 kan accepteres i princippet, da det præciserer, hvad der forstås ved "emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik". Ændringsforslag 13 er indarbejdet, da det tydeliggør definitionen af "den berørte offentlighed". Ændringsforslag 14 kan delvis accepteres, for så vidt som det tydeliggør definitionen af "ny teknik". Ændringsforslag 16 tilføjer en definition af "miljøinspektion". Ændringsforslag 18 og 19 tydeliggør bestemmelserne om udstedelse af godkendelser til flere anlæg eller driftsledere. Ændringsforslag 21 kan accepteres i princippet, da det tydeliggør bestemmelserne om manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene. Ændringsforslag 27 og 55 kan accepteres delvis og i princippet, for så vidt som de tydeliggør, hvordan udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik skal tilrettelægges. Ændringsforslag 34 og 35 forenkler bestemmelserne om brugen af almindelige bindende forskrifter. Ændringsforslag 36 sikrer, at offentligheden informeres om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik. Ændringsforslag 37 tydeliggør bestemmelserne om revurdering af godkendelser. Ændringsforslag 40 kan accepteres delvis, for så vidt som det knytter forbindelse til andre relevante fællesskabsretsakter. Ændringsforslag 44 kan accepteres delvis, for så vidt angår princippet om fastsættelse af mindstehyppigheder for inspektioner, men den foreslåede hyppighed forkastes. Ændringsforslag 49 og 50 sikrer sammenhæng med forpligtelserne i henhold til Århuskonventionen. Ændringsforslag 51, 52, 53 og 54 præciserer, hvilke oplysninger der skal gøres tilgængelige for offentligheden. Ændringsforslag 59 vedrører medlemsstaternes indberetning til Kommissionen om fastsættelse af emissionsgrænseværdier. Ændringsforslag 64 kan accepteres i princippet, for så vidt som det tydeliggør anvendelsesområdet i forbindelse med non-ferro-metalstøberier. Ændringsforslag 65 tilføjer en nyttig henvisning til medforbrænding under anvendelsesområdet (bilag I). Ændringsforslag 66 og 68 kan accepteres i princippet, for så vidt som de skaber øget juridisk klarhed omkring forslagets rækkevidde med hensyn til visse affaldshåndteringsaktiviteter. Ændringsforslag 71, 72, 73 og 75 kan accepteres delvis og i princippet, for så vidt som de forbedrer sammenhængen i bestemmelserne om dispensation for fyringsanlæg, der kun er i drift i et begrænset antal timer eller benyttes i nødsituationer, uden at kravene i den gældende lovgivning svækkes. Ændringsforslag 79 kan accepteres delvis, da det genindfører de bestemmelser om overvågning af dioxiner, der gælder ifølge den nuværende lovgivning.

Ændringsforslag fra Parlamentet, som Kommissionen har afvist, men som helt, delvis eller i princippet er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning

12 ændringsforslag ( 15, 22, 23, 29, 31, 32, 33, 41, 47, 93 (identisk med 115 ), 97 og 117 ), som Kommissionen har afvist, er helt, delvis eller i princippet indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning.

Ændringsforslag 15 blev forkastet af Kommissionen, fordi det ikke bidrog med yderligere klarhed til forslaget. Dette ændringsforslag er delvis indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning i definitionen af "udgangstilstandsrapport", og denne tilføjelse kan accepteres som en tydeliggørelse af definitionen.

Ændringsforslag 22, 23, 29 og 41 om jordbundsbeskyttelse blev forkastet af Kommissionen, da de enten ikke var i overensstemmelse med Kommissionens forslag eller ikke bidrog med yderligere klarhed til forslaget. Disse ændringsforslag er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning, enten delvis eller i princippet, i det omfang de tydeliggør foranstaltningerne til jordbundsbeskyttelse, hvilket kan accepteres. Ændringsforslag 33 om overvågning af jordbund og grundvand blev afvist af Kommissionen, da det fører til et lavere miljøbeskyttelsesniveau, men ændringsforslaget er fuldt ud indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning.

Ændringsforslag 31 om fastsættelse af emissionsgrænseværdier blev afvist af Kommissionen, da det strider mod et af de centrale principper i forslaget og i høj grad svækker miljøbeskyttelsesniveauet. Ændringsforslaget er delvis og i princippet indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning, for så vidt angår forpligtelsen til at sikre, at de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, ikke overskrides, hvilket kan accepteres. Kommissionen forkastede ændringsforslag 32 , da de foreslåede ændringer ikke var i overensstemmelse med resten af forslaget. Ændringsforslaget er imidlertid i princippet indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning, for så vidt angår information til offentligheden om afvigelser fra de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, hvilket kan accepteres.

Ifølge ændringsforslag 47 udgår kravet om offentlig deltagelse i vedtagelsen af almindelige bindende forskrifter, og dette forslag er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning. Ændringsforslag 93 (identisk med 115 ) om, at reglerne skal gælde for intensiv fjerkræavl, blev afvist af Kommissionen, da det ville sænke det miljøbeskyttelsesniveau, som forslaget har til formål at tilvejebringe, men dette ændringsforslag er fuldt ud indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning. Ændringsforslag 117 om anvendelsesområdet for fremstilling af keramiske produkter blev forkastet af Kommissionen, da det ville indskrænke anvendelsesområdet for lovgivningen i sammenligning med den nuværende situation, men ændringsforslaget er delvis indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning på en måde, der er acceptabel for Kommissionen. Kommissionen forkastede ændringsforslag 97 om en forøgelse af grænseværdierne for NOx-emissioner for visse store fyringsanlæg, da dette ville nedsætte forslagets miljøbeskyttelsesambitioner, men princippet i dette ændringsforslag er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning på en måde, der er acceptabel.

Ændringsforslag fra Parlamentet, som Kommissionen har accepteret fuldt ud, delvis eller i princippet, men som ikke er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning

15 ændringsforslag ( 1, 5, 6, 8, 20, 42, 43, 46, 48, 56, 58, 60, 61, 62 og 69 ), som Kommissionen har accepteret fuldt ud, delvis eller i princippet, er ikke indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning. Disse ændringsforslag vedrører formuleringer i betragtningerne, indberetning om overholdelse af godkendelsesvilkårene, underretning af den kompetente myndighed efter aktivitetsophør, indberetning om inspektioner, definitionen af den berørte offentlighed, ny teknik, overvågning, informationsformidling til offentligheden, ændring af bilagene, opstilling af yderligere mindstekrav via forskriftsproceduren og opstilling af retningslinjer vedrørende intensiv fjerkræavl.

Ændringsforslag fra Parlamentet, som Kommissionen og Rådet har afvist, og som ikke er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning

26 ændringsforslag (2, 3, 4, 9, 10, 11, 17, 24, 25, 26, 28, 30, 38, 39, 45, 57, 63, 67, 70, 76, 77, 78, 80, 114, 129 og 133) er afvist af både Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag 2, 3, 4, 9, 10 og 11 er afvist af begge institutioner, da de ikke er i overensstemmelse med formålet med betragtningerne. Ændringsforslag 17 om en definition af "almindelige bindende forskrifter" er forkastet af begge institutioner, da det ikke tydeliggør eller forbedrer det oprindelige forslag. Ændringsforslag 24, 25 og 26 vedrørende indholdet af ansøgninger om godkendelse, ændringsforslag 28 om godkendelsesvilkår vedrørende beskyttelse af jordbunden, ændringsforslag 30 om afgørelser om, hvad der er den bedste tilgængelige teknik, og ændringsforslag 38 og 39 om revurdering af godkendelser er forkastet af begge institutioner, da de enten er overflødige eller ville skabe forvirring om reglerne ved gennemførelsen. Ændringsforslag 114 om spredning af husdyrgødning er i strid med Rådets førstebehandlingsholdning og afvises derfor af begge institutioner. Ændringsforslag 45 om ikke-rutinemæssige inspektioner afvises af begge institutioner, da det er uklart og ville føre til problemer i gennemførelsen. Ændringsforslag 57 forkastes af begge institutioner, da det ville begrænse anvendelsesområdet for bestemmelsen om udvidelse af fyringsanlæg. Hvad angår anvendelsesområdet for forslagets kapitel II (bilag I), forkastes ændringsforslag 63, 67, 70 og 129 af begge institutioner, da de er i strid med Rådets førstebehandlingsholdning. Ændringsforslag 133 er afvist af begge institutioner, da det ville udelukke visse fyringsanlæg fra anvendelsesområdet for den eksisterende lovgivning. Ændringsforslag 76 er forkastet af begge institutioner, da det ville udvide overvågningen af CO-emissioner til at omfatte fyringsanlæg, som der ikke er fastsat nogen emissionsgrænseværdi for. Ændringsforslag 77 er forkastet af begge institutioner, da det ville ændre efterlevelsesordningen for fyringsanlæg. Ændringsforslag 78 og 80 om undtagelser for overvågning af emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg er afvist af begge institutioner, da de er i strid med både Kommissionens forslag og Rådets førstebehandlingsholdning.

Ændringer, som Rådet har foretaget i forslaget

Rådet har foreslået følgende overordnede ændringer af Kommissionens forslag:

Informationsudveksling om den bedste tilgængelige teknik (BAT). Rådets førstebehandlingsholdning fastholder princippet bag og indholdet af informationsudvekslingen som foreslået af Kommissionen, men tilføjer bestemmelser om forummets rolle og flere detaljer om udarbejdelsesprocessen og indholdet af BAT-referencedokumenter. Kommissionen tilslutter sig disse yderligere bestemmelser, der er i overensstemmelse med, hvordan BAT-referencedokumenter udarbejdes i dag. Derimod beklager Kommissionen, at ikke-bindende vejledning, jf. artikel 13, stk. 3, litra c) og d), ifølge Rådets førstebehandlingsholdning skal vedtages efter forskriftsproceduren, da Kommissionen har sin egen selvstændige ret hertil i henhold til traktaten. Bestemmelsen i Rådets førstebehandlingsholdning kan ikke berøre denne ret (jf. erklæringen i bilaget til denne meddelelse).

Proceduren for vedtagelse af BAT-konklusioner. Ifølge artikel 13, stk. 5, i Rådets førstebehandlingsholdning skal BAT-konklusioner (de dele af BAT-referencedokumentet, som navnlig fastlægger de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik) vedtages efter forskriftsproceduren (artikel 291 i TEUF). Imidlertid var det ifølge den politiske enighed i Rådet hensigten at anvende forskriftsproceduren med kontrol. Kommissionen er ikke enig med Rådet i, at artikel 291 i TEUF er det mest hensigtsmæssige retsgrundlag for vedtagelsen af foranstaltningerne i artikel 13, stk. 5, artikel 41 og artikel 48, stk. 5. Der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at supplere basisretsakten med visse nye ikke-væsentlige bestemmelser. Vedtagelsen af dem bør derfor ske efter proceduren for delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF) (se erklæringen i bilaget til denne meddelelse).

Kommissionen bemærker desuden, at de ændringer, som Rådet har indført, medfører yderligere opgaver for Kommissionen, så der skal afsættes flere ressourcer til Kommissionen til proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af BAT-referencedokumenter.

Emissionsgrænseværdier i forbindelse med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik. Artikel 15, stk. 3, i Rådets førstebehandlingsholdning giver de kompetente myndigheder større spillerum ved fastsættelsen af emissionsgrænseværdier, der skal sikre, at emissionerne ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i BAT-konklusionerne. Kommissionen beklager disse ændringer, men kan acceptere Rådets fremgangsmåde, da der er indført de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i form af overvågnings- og indberetningskrav for at sikre, at de forventede miljømål opfyldes. Muligheden for i specifikke tilfælde at dispensere fra artikel 15, stk. 3, på grundlag af bestemte kriterier er bibeholdt, men Kommissionen finder det beklageligt, at muligheden for at fastlægge disse kriterier efter forskriftsproceduren er erstattet af muligheden for at fastsætte vejledning. Imidlertid kan Kommissionen acceptere denne fremgangsmåde ud fra målet om at nå til enighed.

Vurdering af de beføjelser, der skal tillægges Kommissionen i forbindelse med artikel 41 (regler for fyringsanlæg) og artikel 48, stk. 5 (overvågning af visse emissioner fra affaldsforbrændingsanlæg). Kommissionen er ikke enig med Rådet i, at artikel 291 i TEUF er det mest hensigtsmæssige retsgrundlag for vedtagelsen af foranstaltningerne i artikel 13, stk. 5, artikel 41 og artikel 48, stk. 5. Der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at supplere basisretsakten med visse nye ikke-væsentlige bestemmelser. Vedtagelsen af dem bør derfor ske efter proceduren for delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF) (se erklæringen i bilaget til denne meddelelse).

Revurdering af godkendelser. Rådets førstebehandlingsholdning fastholder det oprindelige forslags krav om, at de kompetente myndigheder skal revurdere og om nødvendigt ajourføre godkendelsesvilkårene, efter at der er offentliggjort en afgørelse om BAT-konklusioner. Rådets førstebehandlingsholdning forlænger dog tidsfristen for en sådan revurdering fra fire til fem år efter offentliggørelsen. Kommissionen beklager denne ændring, men kan acceptere den, da der kun er tale om en mindre forlængelse, og revurderingen af godkendelsesvilkårene i praksis vil foregå med uændret hyppighed.

Jordbundsbeskyttelse. Rådets førstebehandlingsholdning indeholder yderligere krav om forebyggelse af jordbunds- og grundvandsforurening, der skal indgå i godkendelsesvilkårene. Kravet om, at der skal fastsættes mindstehyppigheder for overvågning af jordbund og grundvand, er bibeholdt, men de kompetente myndigheder kan tillade en mindre hyppig overvågning på grundlag af en systematisk vurdering af risikoen for forurening. Rådets førstebehandlingsholdning bibeholder bestemmelserne om udarbejdelse af udgangstilstandsrapporter og kravene i forbindelse med aktivitetsophør, idet den dog indfører en vis fleksibilitet i gennemførelsen af bestemmelserne. Selv om Kommissionen foretrækker det oprindelige forslag, anser den ændringerne for acceptable, da de ikke strider mod hovedprincipperne i forslaget.

Inspektioner. Rådets førstebehandlingsholdning bibeholder Kommissionens forslag med følgende overordnede ændringer: perioden mellem to inspektioner på anlægsområdet skal fastsættes på grundlag af en systematisk bedømmelse af den miljømæssige risiko (i det oprindelige forslag krævedes der kun en sådan bedømmelse i tilfælde af fravigelse af kravet om en årlig inspektion på anlægsområdet). Denne periode må ikke være på over et år for de anlæg, der er forbundet med størst risiko, og tre år for de anlæg, der er forbundet med mindst risiko. Kommissionen anser dette krav for nyttigt som en sikkerhedsforanstaltning for fastsættelsen af hyppigheden af inspektioner på anlægsområdet. Selv om Kommissionen finder det beklageligt, at kriterierne for risikobedømmelsen ikke længere fastsættes efter forskriftsproceduren, mener den, at de kriterier, der er opstillet i Rådets førstebehandlingsholdning, er rimelige.

Anvendelsesdato for nye store fyringsanlæg. Rådets førstebehandlingsholdning rykker datoen for anvendelsen af standarderne for nye store fyringsanlæg frem fra 2016 til to år efter direktivets ikrafttræden. Kommissionen er enig i denne ændring, da de nye standarder har været betragtet som den bedste tilgængelige teknik for nye anlæg siden 2006, og disse anlæg er teknisk og økonomisk i stand til at overholde de nye grænseværdier.

Overgangsordninger for eksisterende store fyringsanlæg. Rådets førstebehandlingsholdning indfører følgende midlertidige fleksibilitet:

- Ikrafttrædelsesdatoen for de reviderede emissionsgrænseværdier er fortsat den 1. januar 2016, men medlemsstaterne kan frem til udgangen af 2020 gennemføre en national overgangsplan, forudsat at de samlede emissioner fra de anlæg, der er omfattet af planen, ikke overstiger årlige lofter, der falder lineært mellem 2016 og 2019. Fra 2019 forbliver lofterne uændrede indtil udgangen af 2020.

- Mulighed for fritagelse for at overholde de reviderede emissionsgrænseværdier for følgende typer anlæg: indtil udgangen af 2023 for anlæg med begrænset levetid (ikke over 20 000 driftstimer); indtil udgangen af 2019 for anlæg, der er en del af et lille isoleret system; indtil udgangen af 2023 for fjernvarmeanlæg, der opfylder bestemte betingelser.

Selv om Kommissionen hellere ville have undværet disse undtagelser, der er indført for at nå til en aftale, kan den acceptere dem af følgende årsager: undtagelserne er midlertidige, forslagets miljømæssige integritet bevares, og samtidig letter ændringerne medlemsstaternes indsats for hurtigst muligt at få store fyringsanlæg bragt på højde med den bedste tilgængelige teknik.

Særlige krav til visse store fyringsanlæg. Rådets førstebehandlingsholdning fastlægger særlige emissionsgrænseværdier for anlæg, der kun er i drift i et begrænset antal timer (ikke over 1500 timer om året), og indfører minimumssatser for afsvovling for anlæg, der på grund af de særlige karakteristika ved det indenlandske faste brændsel, der anvendes, ikke er i stand til at opfylde emissionsgrænseværdierne for SO2, selv om de anvender den bedste tilgængelige teknik. Kommissionen mener, at disse bestemmelser er nyttige og berettigede som et middel til at løse de specifikke tekniske problemer, uden at forslagets miljømæssige integritet derved går tabt.

Regler om sammenlægning af udledninger for fyringsanlæg. Rådets førstebehandlingsholdning indfører en minimumstærskel på 15 MW for anvendelsen af reglerne om sammenlægning af udledninger. Som følge heraf vil små individuelle enheder ikke indgå i beregningen af den samlede kapacitet for et fyringsanlæg, der består af flere enheder med en fælles skorsten. Kommissionen beklager, at Rådet således svækker anvendelsen af reglerne om sammenlægning, men kan dog acceptere en minimumstærskel på 15 MW, da begrænsningen kun berører små anlæg med begrænset miljøpåvirkning.

Bestemmelse om revurdering for visse store fyringsanlæg. Rådets førstebehandlingsholdning indfører en bestemmelse om, at Kommissionen skal revurdere behovet for at ændre og fastsætte grænseværdier for visse fyringsanlæg, der ikke er underlagt minimumsstandarder, eller for hvilke mindstekravene i den nuværende lovgivning ikke kunne revideres, fordi der ikke foreligger ajourførte oplysninger om den bedste tilgængelige teknik. Om nødvendigt skal Kommissionen fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2013. Kommissionen støtter denne bestemmelse, da resultatet af revisionen af de relevante BAT-referencedokumenter godt kan tages i betragtning i revurderingsprocessen.

Anvendelsesområde. Kommissionen har foreslået, at anvendelsesområdet for den nuværende lovgivning udvides for visse aktiviteters vedkommende. Rådets førstebehandlingsholdning omfatter ikke den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte intensivt kvægopdræt samt forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på mellem 20 og 50 MW. Endvidere ændrer Rådets førstebehandlingsholdning det foreslåede anvendelsesområde, for så vidt angår affaldshåndteringsaktiviteter og fremstilling af keramiske produkter. Rådets førstebehandlingsholdning har heller ikke bibeholdt forslaget om, at spredning af staldgødning skal baseres på den bedste tilgængelige teknik. Kommissionen foretrækker det oprindelige forslag om udvidelse af anvendelsesområdet og den foreslåede bestemmelse om staldgødning, men kan acceptere ændringerne i betragtning af, at der er indført en bestemmelse om revurdering af disse aspekter.

Handel med nitrogenoxid- og svovloxidemissioner. Rådets førstebehandlingsholdning indfører en betragtning om undersøgelse af mulighederne for at anvende markedsbaserede instrumenter som handel med nitrogenoxid- og svovloxidemissioner. Dette afspejler Kommissionen igangværende undersøgelse uden at foregribe resultatet heraf.

Delegering af beføjelser og indvending om delegerede retsakter (artikel 76 og 78). I overensstemmelse med meddelelsen om gennemførelse af artikel 290 i TFEU[1] og på grundlag af en analyse af de nærmere foranstaltninger, der fastlægges i Rådets holdning, samt i betragtning af den tilbagekaldelsesret, der fastlægges i formandskabets tekst, foretrækker Kommissionen, at beføjelser delegeres på ubestemt tid, men den kan acceptere Rådets holdning (delegering for en periode på fem år med stiltiende videreførelse). Endvidere beklager Kommissionen, at Rådets førstebehandlingsholdning giver Rådet og Europa-Parlamentet en frist på tre måneder til at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. Kommissionen foretrækker, at fristen sættes til to måneder med mulighed for en måneds forlængelse på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Dette ville gøre procedurerne mere effektive uden at underminere princippet om en samlet frist på tre måneder.

Høring af eksperter som led i forberedelsen af delegerede retsakter (betragtning 39).

Kommissionen støtter ikke betragtningen om høring af eksperter i den forberedende fase af delegerede retsakter. Kommissionen finder, at ekspertgrupper ikke kan have en formel institutionel rolle. Bestemmelser om inddragelse af eksperter i forberedelsen af delegerede retsakter kan derfor ikke indgå i grundretsakterne. I denne forbindelse henviser Kommissionen til sin meddelelse af 9. december 2009.

4. KONKLUSION

De ændringer, som Rådet har indføjet, er acceptable, da de bygger på og er i overensstemmelse med Kommissionens forslag, bortset fra visse vurderinger vedrørende tildeling af beføjelser til Kommissionen i henhold til artikel 290 og 291 i TEUF. Følgelig gør Kommissionen indsigelse med Rådets førstebehandlingsholdning, der blev vedtaget enstemmigt den 15. februar 2010.

BILAG

Kommissionens erklæring vedrørende sammenligningstabeller

Kommissionen minder om sit standpunkt til medlemsstaternes udarbejdelse af sammenligningstabeller, hvor medlemsstaternes gennemførelsesforanstaltninger i borgenes interesse sammenholdes med direktivet for at sikre bedre regulering og større gennemskuelighed og gøre det lettere at kontrollere, om de nationale regler stemmer overens med fællesskabsbestemmelserne.

For at nå til en vellykket afslutning på den interinstitutionelle procedure i denne sag og i lyset af de igangværende tværgående drøftelser af dette spørgsmål mellem institutionerne vil Kommissionen i dette tilfælde ikke modsætte sig, at der indgås en aftale i Rådet.

Kommissionens erklæring vedrørende artikel 13, stk. 3, litra c) og d)

Kommissionen er af den opfattelse, at den ikke skal vedtage ikke-bindende vejledning efter en udvalgsprocedure, da Kommissionen har sin egen selvstændige ret hertil i henhold til traktaten.

Kommissionen mener således, at bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, litra c) og d), om, at vejledning skal vedtages efter forskriftsproceduren, ikke kan berøre denne ret.

Kommissionens erklæring vedrørende vurdering af de beføjelser, der skal tillægges Kommissionen i forbindelse med artikel 13, stk. 5, artikel 41 og artikel 48, stk. 5

Kommissionen er ikke enig med Rådet i, at artikel 291 i TEUF er det mest hensigtsmæssige retsgrundlag for vedtagelsen af foranstaltningerne i artikel 13, stk. 5, artikel 41 og artikel 48, stk. 5. Der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at supplere basisretsakten med visse nye ikke-væsentlige bestemmelser. Vedtagelsen af dem bør derfor ske efter proceduren for delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF).

[1] KOM(2009) 673 endelig.