Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010IP0023

    Statusrapport 2009 for Kroatien Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Kroatien

    EUT C 341E af 16.12.2010, p. 48–53 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 341/48


    Onsdag den 10. februar 2010
    Statusrapport 2009 for Kroatien

    P7_TA(2010)0023

    Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Kroatien

    2010/C 341 E/10

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Rådets beslutning af 3. oktober 2005 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien,

    der henviser til sin beslutning af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Kroatien (1),

    der henviser til Kommissionens statusrapport 2009 for Kroatien af 14. oktober 2009 (SEK(2009)1333),

    der henviser til henstillingerne fra mødet i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Kroatien, der blev vedtaget den 26. november 2009 i Strasbourg,

    der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

    A.

    der henviser til, at det nyvalgte Parlament er forpligtet til at fremme Kroatiens tiltrædelse af EU,

    B.

    der henviser til, at en vellykket tiltrædelse af Kroatien vil indvirke positivt på den europæiske integration for resten af det vestlige Balkan, og der henviser til, at udsigten til et medlemskab af EU derfor er et kraftigt incitament til at gennemføre politiske og økonomiske reformer og styrke fred og stabilitet,

    C.

    der henviser til, at Kroatien fortsat gør fremskridt på næsten alle områder til trods for det ni måneder lange dødvande i tiltrædelsesforhandlingerne og den globale økonomiske krise,

    D.

    der henviser til, at tiltrædelsesforhandlingerne blev forsinket som følge af grænsestridighederne med Slovenien, og at Kommissionens vejledende køreplan for at afslutte de tekniske forhandlinger inden udgangen af 2009 ikke kunne overholdes,

    E.

    der henviser til, at den aftale, der den 11. september 2009 blev indgået mellem den slovenske og den kroatiske premierminister om de nærmere vilkår for en løsning på de to landes bilaterale grænsestridigheder, har skabt den fornødne drivkraft til at tage fat på alle de resterende kapitler og fremskynde tiltrædelsesforhandlingerne,

    F.

    der henviser til, at den slovensk-kroatiske voldgiftsaftale, der blev undertegnet den 4. november 2009 i nærværelse af EU-formandskabet, har skabt grundlaget for, at de to landes grænsestridigheder vil kunne løses fuldstændigt i en atmosfære af gensidig tillid, når ratifikationsproceduren er afsluttet,

    G.

    der henviser til, at forhandlingerne med Kroatien kan afsluttes i 2010, forudsat at Kroatien intensiverer sin indsats ved bl.a. at styrke den offentlige administration, gennemføre reformen af retssystemet med større beslutsomhed, foretage en energisk bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, sikre bæredygtigheden af flygtningenes tilbagevenden og i fuldt omfang samarbejder med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY), så dette får mulighed for at få adgang til de dokumenter, der skal bruges ved retssager om krigsforbrydelser,

    H.

    der henviser til, at der den 7. juli 2009 blev udnævnt en ny kroatisk premierminister, der er fast besluttet på at fastholde Kroatiens engagement i landets tiltrædelse af EU og dets reformprogram, der omfatter en økonomisk reform samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption; der henviser til, at den kroatiske vicepremierminister med ansvar for den økonomiske politik er trådt tilbage, der desuden henviser til, at den tidligere kroatiske forsvarsministers immunitet er blevet ophævet som tegn på den kroatiske regerings politiske forpligtelse til at behandle alle anklager om korruption på gennemskuelig vis,

    Generelle bemærkninger

    1.

    lykønsker Kroatien med landets fortsatte fremskridt i opfyldelsen af kriterierne for tiltrædelse af EU samt forpligtelserne ved et EU-medlemskab; noterer sig Kroatiens energiske bestræbelser på at vedtage den nødvendige lovgivning og gennemføre fællesskabsretten og reformer;

    2.

    glæder sig over genoptagelsen af forhandlingerne mellem EU og Kroatien den 2. oktober 2009 efter mere end ni måneders blokering; mener, at forhandlingerne bør skride hurtigt frem, for at de kan afsluttes i 2010, forudsat at Kroatien opfylder alle de indledende og afsluttende benchmarks;

    3.

    mener, at Kroatien vil kunne klare og overvinde de betragtelige udfordringer, som landet stadig står over for, hvad angår de mål, der fremgår af forhandlingskapitlerne; gør opmærksom på, at landet fortsætter sine reformbestræbelser, navnlig hvad angår retssystemet og den offentlige administration, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, fremme af mindretalsrettigheder og herunder flygtningenes tilbagevenden, videreførelse af retssager om krigsforbrydelser og Krigsforbrydertribunalet ICTY's muligheder for at få adgang til de nødvendige dokumenter; mener, at Kroatien også skal gøre en betydelig ekstra indsats for at fuldføre omstruktureringen af skibsværfter;

    4.

    er til trods for den brede opbakning i politiske partier til Kroatiens tiltrædelse af EU bekymret over, at befolkningens opbakning til et EU-medlemskab er dalende; konstaterer, at opinionsundersøgelser tyder på, at den kroatiske befolkning fortsat er langtfra begejstret for EU, eftersom kun en tredjedel af befolkningen er af den opfattelse, at Kroatiens tiltrædelse af EU vil være en fordel; opfordrer de kroatiske myndigheder og civilsamfundet til at tage initiativ til flere offentlige debatter om EU-medlemskabet og konsekvenserne af Kroatiens tiltrædelse af EU; opfordrer regeringen og civilsamfundet til at samarbejde om at forbedre sociale reformer og fremskynde gennemførelsen af reformer inden for retssystemet, den offentlige administration, miljøet og den økonomiske politik;

    5.

    noterer sig det arbejde, som den afgående præsident, Stjepan Mesić, har udført, og valget af den nye præsident, Ivo Josipović;

    Politiske kriterier

    6.

    glæder sig over de opnåede fremskridt med hensyn til gennemførelsen af programmet for reformering af den offentlige administration for perioden 2008-2011 og opfølgningen af bestræbelserne med en klar forpligtelse fra regeringens side;

    7.

    glæder sig over Kroatiens deltagelse i operationerne og missionerne inden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) såvel som landets tilnærmelse til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks (FUSP) erklæringer, fælles holdninger og redegørelser, når det bliver opfordret til at tilslutte sig dem;

    8.

    understreger imidlertid, at der stadig er betydelige svagheder både i de administrative procedurer og i relevante institutioners ledelse og administrative kapacitet; mener, at der bør være mere generel politisk opmærksomhed om en styrkelse af embedsstanden; konstaterer, at de fremskridt, der er gjort for at gøre den offentlige administration politisk uafhængig, stadig befinder sig på et på et tidligt stadium, og at de retlige rammer for at oprette en professionel og effektiv embedsstand endnu ikke foreligger; påpeger, at et nyt lønsystem er påkrævet, og at der i højere grad bør uddelegeres beslutningsansvar fra ledelsesniveau til embedsmandsniveau;

    9.

    bemærker til trods for den politiske vilje til at bekæmpe korruption på alle niveauer og til trods for, at den lovgivningsmæssige ramme for at bekæmpe korruption er indført, er korruption stadig omfattende, og at den administrative kapacitet hos de statslige institutioner, herunder politiet og retshåndhævende myndigheder stadig er utilstrækkelig; opfordrer indtrængende de relevante myndigheder til at behandle korruptionssager, idet disse næsten vedrører alle dele af samfundet, samfundsøkonomien og regeringen, herunder en gruppe af institutioner, der primært beskæftiger sig med sundhed, retsvæsenet, lokalforvaltningen, byplanlægningen og byggesektoren og erhvervslivet; er navnlig bekymret over tilfælde af ubehørig politisk indflydelse over retsvæsenet; glæder sig over, at premierministerens og regeringens indsats er blevet øget for at bekæmpe korruption i statsejede virksomheder, men mener, at der bør gøres mere for at fremme en kultur af politisk ansvarlighed med hensyn til korruption, som involverer politikere;

    10.

    glæder sig over de betydelige lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer, der er blevet indført for at bekæmpe organiseret kriminalitet, og glæder sig over de nye foranstaltninger til bekæmpelse af mafiaen, hvilket fremmer samarbejdet mellem myndigheder, som har ansvaret for sikkerhed; er navnlig tilfreds med det meget gode samarbejde med de bosniske og serbiske retshåndhævende myndigheder;

    11.

    glæder sig over de lovgivningsmæssige og institutionelle foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med den afgørende reform af retssystemet og bemærker med tilfredshed den øgede effektivitet og gennemsigtighed i retssystemet såvel som den faldende sagspukkel;

    12.

    påpeger imidlertid, at til trods for de fremskridt, der er gjort, er der brug for mere resolutte skridt til at reformere retssystemet, som fortsat arbejder under bl.a. en betydelig sagspukkel og uforholdsmæssigt langvarige retssager; påpeger, at der stadig skal gøres en betydelig indsats for at styrke retssystemets uafhængighed, etablere mere gennemsigtige udvælgelsesprocedurer for dommere og anklagere og en mere effektiv håndhævelse domstolsafgørelser; mener, at der er brug for en yderligere indsats for at imødekomme disse udfordringer for også at undgå, at borgernes tillid til et velfungerende retssystem og retsstatsprincippet undergraves; støtter det kroatiske justitsministeriums lovgivningsmæssige initiativer, der har til formål at forbedre udnævnelse, udvælgelse og forfremmelse af dommere i forhold til kvalifikationer og fortjeneste;

    13.

    bemærker den erklæring, som ICTY's anklager har fremsat i FN's Sikkerhedsråd den 3. december 2009, og opfordrer Kroatien til uforbeholdent at samarbejde med ICTY; understreger, at anklageren i sin erklæring påpegede, at Kroatien fortsat reagerede tilfredsstillende på hovedparten af anmodningerne om assistance fra ICTY, men gentog, at et spørgsmål var uløst, nemlig at der stadig var gjort få fremskridt med efterforskning af de vigtige manglende militære dokumenter i forbindelse med Storm-operationen i 1995, der skal bruges i retssagerne mod visse generaler; håber, at den nyligt oprettede kroatiske tværinstitutionelle taskforce, der består af repræsentanter for forskellige statslige institutioner, får held med at gennemføre disse undersøgelser; er af den opfattelse, at en tredjepart om nødvendigt kan sætte yderligere skub i disse undersøgelser; opfordrer Rådet til snarest muligt at træffe afgørelse om åbningen af kapitel 23 om retsvæsen og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kroatien til at behandle spørgsmålet om straffrihed for personer, som har begået krigsforbrydelser, og gøre yderligere fremskridt for at opnå upartiskhed i forbindelse med gennemførelse af nationale retssager om krigsforbrydelser;

    14.

    glæder sig over, at Kroatien forsat forbedrer sine resultater med hensyn til en afbalanceret og fair retsforfølgelse af krigsforbrydelser, og at adskillige tilfælde af tiltaler mod kroatere og retssager med kroatere, der er beskyldt for krigsforbrydelser, fandt sted i løbet af året; glæder sig over de instrukser, som statens øverste anklagemyndighed har udstedt til alle kontorer med henblik på at sikre ensartet praksis uanset den tiltaltes nationale oprindelse; bemærker dog, at mange af de tiltalte, som fik deres krigsforbrydelsessag behandlet i løbet af året, fik deres sager behandlet in absentia, og at der stadig er tvivl om, hvordan processen blev gennemført i de enkelte sager; fremhæver et tilfælde, hvor en højtstående dømt krigsforbryder, der også var medlem af det kroatiske parlament, kunne flygte og skjule sig i et naboland;

    15.

    bemærker, at tilbagelevering af ejendom, som blev beslaglagt under Anden Verdenskrig og kommuniststyret stadig har været et problem, selv om det erkendes, at der er blevet gjort fremskridt med at tilbagelevere beboede private ejendomme til deres retmæssige ejere, navnlig med hensyn anvendt landbrugsjord;

    16.

    er tilfreds med situationen med hensyn til pressefrihed, men bemærker også, at der stadig udøves en vis politisk og kommerciel indflydelse over medierne; opfordrer indtrængende de kroatiske myndigheder til at træffe resolutte foranstaltninger mod trusler mod reportere, som dækker sager om krigsforbrydelser, korruption og organiseret kriminalitet, som følge af at der har været tilfælde af intimidering af journalister;

    17.

    glæder sig over, at hyppigheden og alvoren af de voldelige tilfælde mod etniske serbere er blevet mindre, at politiets efterforskning er blevet forbedret, og at forsoningsprocessen mellem etniske kroatere og etniske serbere har vist sig at være vellykket; glæder sig over, at de foreslåede ændringer til forfatningen vil indebære, at alle mindretalsgrupper i Kroatien anerkendes, og at mindretallenes rettigheder på uddannelsesområdet er blevet forbedret; glæder sig navnlig over de fremskridt, der er gjort med integrerende uddannelse af romaer; opfordrer imidlertid de kroatiske myndigheder til at fortsætte deres bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling af romaer og etniske serbere, navnlig i retssystemet og med hensyn til adgang til beskæftigelse og boliger; tilskynder Kroatien til yderligere at fremme en ånd af tolerance og træffe passende foranstaltninger til at beskytte dem, som stadig kan tænkes at blive udsat for trusler eller intimidering;

    18.

    opfordrer Kroatien til at fortsætte sin indsats for at fremme kulturel mangfoldighed;

    19.

    glæder sig over de generelle fremskridt, der er gjort med at tilbagesende flygtninge, og understreger, at det er af afgørende betydning, at flygtninge tilbagesendes og reintegreres, herunder betydningen af genopbygning og tilbagelevering af boliger, den vanskelige gennemførelse af boligprogrammer for tidligere indehavere af lejerettigheder og de skridt, der skal tages for at løse problemet med validering af pensionsrettigheder; bemærker, at Kroatiens gennemførelse af boligprogrammet for 2009 stadig er i den indledende fase som følge af den globale økonomiske krise og budgetmæssige begrænsninger, og at programmet skal fortsættes i 2010 og eventuelt i perioden derefter, hvilket kræver et fortsat engagement fra de kompetente myndigheders side; understreger, at det er af afgørende betydning at skabe bæredygtige betingelser i de tilbagesendtes områder; opfordrer den kroatiske regering til at tilpasse sin strenge indvandrings- og asylpolitik til EU's standarder;

    20.

    opfordrer regeringen til at tilbyde ansatte i retsvæsenet uddannelse i at gennemføre ligestillingslovgivningen og lovgivningen mod forskelsbehandling; bemærker, at ingen retlig afgørelse hidtil har været baseret på nogen af disse lovgivninger; glæder sig på den ene side over, at en kvinde er blevet udnævnt til premierminister, men kræver desuden, at man mere aktivt fremmer kvinders deltagelse i politik, idet kvinders andel var mindre i alle lokale regeringsorganer i forbindelse med dette års lokalvalg (f.eks. faldt antallet af kvindelige »zupaner« fra tre til en); fremhæver behovet for at intensivere indsatsen for at støtte ofre for vold i familien; bemærker de fremskridt, som Kroatien har gjort med lovgivningen om hadske overfald, og opfordrer regeringen til at gøre en yderligere indsats for at sikre, at der indføres en passende lovgivningsmæssig ramme, såvel som for at løse problemet med forskelsbehandling af seksuelle mindretal, herunder en omfattende efterforskning af hadske overfald og trusler;

    21.

    er bekymret over vreden mod BLBT-mindretallet i Kroatien, der på det seneste kom til udtryk ved homofobiske angreb mod deltagere i gay pride-optoget i Zagreb; opfordrer indtrængende de kroatiske myndigheder til at fordømme og retsforfølge politisk had og vold mod mindretal; opfordrer den kroatiske regering til at gennemføre og håndhæve lovgivningen mod forskelsbehandling;

    22.

    gør opmærksom på behovet for at tage fat på manglerne med hensyn til handicappede, navnlig ved at afhjælpe eksisterende mangler i lovgivningen, beslutningstagningen og ydelser til de handicappede, navnlig dem med psykiske handicap;

    Økonomiske kriterier

    23.

    bemærker med tilfredshed, at Kroatien gradvist er ved at overvinde den økonomiske krise, og at de økonomiske udsigter er forholdsvis lyse trods stigende arbejdsløshed; konstaterer, at den makroøkonomiske stabilitet opretholdes, at der forudses et lavere underskud på betalingsbalancens løbende poster, at stillingen over for udlandet er blevet forbedret, og at banksektoren ikke er blevet svækket; bemærker endvidere, at udsigten til tiltrædelse af EU har bidraget til at bevare investorernes tillid til den kroatiske økonomi og har været en klippe for de økonomiske politikker i den seneste turbulente periode;

    24.

    opfordrer imidlertid regeringen til at imødegå de eksisterende strukturelle svagheder i økonomien, hvilket nødvendiggør mere gennemgribende og hurtigere strukturreformer som en forudsætning for bæredygtig økonomisk vækst; opfordrer staten til at mindske dens betydelige omfordelingsrolle og endvidere begrænse statsindgreb i økonomien, stimulere beskæftigelsen ved at forny det temmelig ufleksible arbejdsmarked, fjerne de administrative barrierer for iværksættelse og beskære støtten til tabsgivende industrier;

    Betingelserne for EU-medlemskab

    25.

    glæder sig over, at Kroatien har forbedret sin evne til at påtage sig forpligtelserne ved et EU-medlemskab, således at landet på de fleste områder stort set ligger på linje med den etablerede fællesskabsret; tilskynder dog de kroatiske myndigheder til yderligere at styrke de administrative strukturer og den institutionelle kapacitet, der er nødvendig for på behørig vis at kunne gennemføre den etablerede fællesskabsret i national ret, så landet kan få maksimalt udbytte af et EU-medlemskab efter tiltrædelsen;

    26.

    tilskynder Kroatien til at fortsætte privatiseringen, fuldende privatiseringsprogrammet for mindre virksomheder, herunder i turistsektoren, fortsætte omstruktureringen af følsomme sektorer som f.eks. landbrug og fremme den private sektors bidrag til infrastrukturen på nationalt, regionalt og lokalt niveau;

    27.

    noterer sig de opnåede fremskridt for bl.a. licitation af skibsværfter i økonomiske vanskeligheder, men opfordrer de kroatiske myndigheder til at fastholde den nødvendige indsats for at fuldende omstruktureringen af skibsværftsindustrien;

    28.

    er tilfreds med, at der er etableret de nødvendige institutionelle rammer på området for offentlige indkøb, hvormed styringen af den offentlige indkøbspolitik bliver mere samordnet og sammenhængende; tilskynder dog de kroatiske myndigheder til yderligere at forbedre ordregivernes kapacitet for dermed at håndhæve de offentlige indkøbsbestemmelser effektivt og på gennemskuelig vis, og for i betydelig grad at begrænse risikoen for uregelmæssigheder, heriblandt svig, eftersom procedurerne for offentlige indkøb udgør en betydelig kilde til korruption; opfordrer de kroatiske myndigheder til at tage skridt til at forbedre kontrollen med forberedelsen såvel som udførelsen af kontrakter;

    29.

    bemærker med tilfredshed de overvejende gode fremskridt, der er opnået vedrørende finanskontrol, især hvad angår den lovgivning, der regulerer det interne finanstilsyn, men gør opmærksom på behovet for at gøre yderligere fremskridt angående ekstern revision, blandt andet vedrørende lovgivningen om statslige revisionsorgans uafhængighed; fremhæver, at gennemskueligheden af de offentlige finanser er af afgørende betydning for bekæmpelsen af korruption og forbedring af effektiviteten af offentlige tjenesteydelser, eftersom det gør kontrollen med offentlige organer nemmere, hvilket får en positiv afsmitning på disses ansvarsfølelse over for borgerne;

    30.

    glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at gennemføre delelementerne i førtiltrædelsesinstrumentet, der forbereder landet på at forvalte strukturfondsmidler; opfordrer dog de kroatiske myndigheder til i betydeligt omfang at forøge forvaltningskapaciteten i de nuværende strukturer under førtiltrædelsesinstrumentet, for dermed at opfylde EU's samhørighedspolitiks lovgivningsmæssige og operative krav og for at sikre absorptionskapacitet for midlerne, især gennem programmeringen af den nationale strategiske referenceramme og de operationelle programmer for strukturfondene;

    31.

    opfordrer de kroatiske myndigheder til at udvikle grænseoverskridende samarbejdsprojekter, der har til formål at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed og øge levestandarden for de personer, som bor i grænseområder;

    32.

    er tilfreds med de resultater og fremskridt, der er gjort på miljøområdet, især hvad angår ren luft, klimaforandringer og begrænsning og risikostyring af industriforurening; opfordrer indtrængende Kroatien til at styrke dets forvaltningskapacitet på nationalt og lokalt plan; kræver formel, men især reel gennemførelse i national ret af den etablerede fællesskabsret, hvad angår naturbeskyttelse og forvaltning af vandressourcer;

    33.

    gør opmærksom på behovet for at fremme investeringer i energiinfrastruktur med det formål at forbedre sikkerheden og forskelligartetheden af energiforsyningen og energieffektiviteten, understreger landets store potentiale med hensyn til vedvarende energikilder, navnlig solenergi, og opfordrer i denne forbindelse de kroatiske myndigheder til at indføre lovgivning, der kan lette udviklingen af et marked for vedvarende energi;

    Regionalt samarbejde

    34.

    opfordrer Kroatien til at arbejde på at opnå og bibeholde gode naboskabsforbindelser, fortsat at være en vigtig og proaktiv aktør i indsatsen for at fremme regionalt samarbejde på alle niveauer og at spille en positiv rolle i regionen; tilskynder ikke desto mindre den kroatiske regering og regeringerne i nabolandene til at udbygge deres dialog med henblik på at finde varige løsninger på en række bilaterale stridspunkter, især hvad angår grænsedragning, forsvundne personer, tilbagelevering af ejendom, flygtninge samt udlevering af statsborgere i sager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

    35.

    minder om den voldgiftsaftale, som den slovenske og den kroatiske premierminister indgik med henblik på at løse grænsestriden mellem deres to lande; glæder sig over, at det kroatiske parlament har ratificeret aftalen og håber, at det slovenske parlament vil gøre det samme i meget nær fremtid; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at udarbejde en liste over medlemmerne af voldgiftsretten, der kun skal bestå af højtkvalificerede fagfolk med juridisk baggrund og så vidt muligt erfaring med voldgiftssager;

    36.

    opfordrer den kroatiske regering og alle kroatiske politiske kræfter til at handle konstruktivt for at styrke Bosnien-Hercegovinas suverænitet og fremme den igangværende konstitutionelle reformproces;

    37.

    opfordrer den kroatiske regering til at tage sin politik om dobbelt statsborgerskab op til fornyet overvejelse med hensyn til kroatiske statsborgere med fast bopæl i Bosnien-Herzegovina; opfordrer den kroatiske regering til at finde en rimelig og vedvarende løsning for disse borgere;

    38.

    understreger behovet for, i tråd med en af nøgleprioriteterne i tiltrædelsespartnerskabet, at intensivere bestræbelserne på at løse alle Kroatiens verserende grænsetvister med dets nabolande; glæder sig i den forbindelse over de fremskridt, der er opnået i forhandlingerne med Montenegro, og opfordrer de kroatiske, serbiske og bosnisk-hercegovinske regeringer til at fortsætte deres bilaterale forhandlinger om grænsedragning;

    *

    * *

    39.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Kroatiens regering og parlament.


    (1)  Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0133.


    Top