52010DC0668

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 18.11.2010

KOM(2010) 668 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Forberedelsesstrategi for de lande, der søger om tiltrædelse af EF/EFTA-konventionerne fra 1987 om en fælles forsendelsesprocedure og om forenkling af formaliteterne i samhandelen

EN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Forberedelsesstrategi for de lande, der søger om tiltrædelse af EF/EFTA-konventionerne fra 1987 om en fælles forsendelsesprocedure og om forenkling af formaliteterne i samhandelen

1. GENERELLE MÅL OG VILKÅR FOR UDVIDELSE AF KONVENTIONERNE

1.1. Konventionerne om fælles forsendelse og forenkling af formaliteterne i samhandelen[1] fra 1987 har for øjeblikket fire kontraherende parter (Den Europæiske Union, Island, Norge, Schweiz[2]), der repræsenterer i alt 30 lande. Konventionerne har, siden de trådte i kraft, fungeret som instrumenter til at lette samhandelen ved etablering af en procedure for varernes bevægelighed under toldopsyn og uden blokering ved passage over grænserne og ved harmonisering af den formular, der anvendes til toldangivelse ved udførsel, indførsel og forsendelse.

1.2. Ud fra de henstillinger, der blev fremsat af Europa-Parlamentets Undersøgelsesudvalg om Ordningen for Fællesskabsforsendelse i februar 1997, har Kommissionen givet tilsagn om ikke at foreslå en ny udvidelse af konventionerne, før ordningerne for fællesskabsforsendelse og for fælles forsendelse er blevet revideret og lagt på edb. Den lovgivende del af reformen af forsendelsesordningerne trådte i kraft den 1. juli 2001. De operationelle rammer ligger klar, forsendelseordningerne er lagt på edb, og der er vedtaget yderligere lovgivning, der afspejler, at standardforsendelsesproceduren nu udføres elektronisk[3].

1.3. Kommissionen foreslog i 2001 en tiltrædelsesstrategi[4] for nogle af de daværende kandidatlande[5], som fastsatte de betingelser, et land skal opfylde, før det kan tiltræde. Meddelelsen fokuserede på EU-kandidatlande, fordi tiltrædelse af konventionerne betragtes som en del af en overordnet strategi for EU-medlemsstaterne, og der blev lagt særlig vægt på den tidlige fase af gennemførelsen af det nye edb-baserede forsendelsessystem (NCTS). Efter udvidelsen i 2004 er Tyrkiet, som fortsat forbereder sig på at tiltræde konventionerne i den nærmeste fremtid, nu det eneste land, der er omfattet af meddelelsen i 2001.

1.4 Udsigten til tiltrædelse af konventionerne bør bekræftes over for de EU-kandidatlande, der ikke var omfattet af meddelelsen i 2001 (Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien), og over for potentielle kandidatlande.

1.5. I overensstemmelse med de betingelser, der blev fastsat i meddelelsen i 2001, og som følge af gennemførelsen af et fuldt ud operationelt edb-baseret forsendelsessystem, der gør det muligt at føre bedre kontrol med de driftsmæssige risici, kan der nu åbnes op for flere nabolandes tiltrædelse af konventionerne for at lette samhandelen.

Udvidelsen af disse konventioner til at omfatte de lande, der vil være i stand til at gennemføre dem, er naturligvis af interesse for EU og europæiske virksomheder, og det vil fremme harmoniseringen af EU-lovgivningen i området. For at bevare konventionernes regionale islæt bør det i meddelelsen fastlægges, hvilke lande der opfylder kriterierne for potentielt at blive kontraherende parter. Det tages op til genovervejelse efter fem år for at vurdere, om yderligere lande opfylder kriterierne.

1.6. Kommissionen vil fortsat hjælpe landene med at forberede tiltrædelse af konventionerne under de bedst mulige forhold. Når der skal træffes en afgørelse om, hvorvidt et land er klar til at tiltræde, lægges der særlig vægt på den seneste udvikling i EU med hensyn til gennemførelsen af den moderniserede fællesskabstoldkodeks og de mulige konsekvenser for konventionerne såvel som de relevante dele af forhandlingerne af en vidtgående og bred frihandelsaftale med det pågældende land.

2. De store linjer i strategien FOR UDVIDELSE AF KONVENTIONERNE

2.1. Udvidelsen af EF/EFTA-konventionerne om fælles forsendelse og forenkling af formaliteterne fra 1987 til at omfatte nye partnerlande, som er i stand til at anvende dem, er af interesse for EU og samhandelen i Europa. Det vil lette handelen og begrænse spidsbelastningen ved grænserne.

En udvidelse af konventionerne er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om EU's naboskabspolitik[6], som lagde vægt på, at lovgivningsharmonisering inden for told, kapacitetsopbygning og modernisering, herunder datamatisering, medvirker til at lette handelen.

2.2. For at bevare konventionernes regionale islæt bør der i meddelelsen fastsættes en gruppe lande, der opfylder kriterierne for potentielt at blive kontraherende parter, og dette tages op til genovervejelse efter fem år for at afgøre, om yderligere lande opfylder kriterierne.

Som i 2001 bør der etableres en styret udvidelsesproces for at gøre bedst mulig brug af de tilgængelige midler og tage ved lære af den fælles forsendelsesprocedure inden for et større geografisk område. Med henblik herpå foreslås det at udpege et begrænset antal lande, som EU får mest ud af at optage i den fælles forsendelsesordning, forudsat at de opfylder alle tiltrædelseskriterierne.

Landene bør findes blandt EU-kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, de lande, der omfattes af østpartnerskabsinitiativet (Armenien, Aserbajdsjan, Belarus[7], Georgien, Moldova og Ukraine), som udtrykkeligt fastsætter retningslinjerne for en køreplan for tiltrædelse af konventionerne[8], og Rusland, hvor målet om handelslettelse udgør en integreret del af køreplanen for et fælles økonomisk rum, som EU og Rusland er enedes om at oprette[9].

2.3. Som det blev fremhævet i meddelelsen i 2001[10] vil de lande, der søger om tiltrædelse af konventionerne, først blive opfordret til at tiltræde, når de er i stand til at gennemføre hele EU-lovgivningen vedrørende fælles forsendelse og forenkling af formaliteterne, som er gældende på det tidspunkt, hvor opfordringen fremsættes, såvel lovgivningsmæssigt og operationelt som edb-mæssigt. Den nationale lovgivning skal derfor tilpasses konventionerne, og toldmyndighederne skal kunne opfylde de praktiske og økonomiske krav og have et edb-baseret forsendelsessystem.

2.4. Derudover vil Kommissionen på EU's vegne og i samarbejde med konventionernes øvrige kontraherende parter udvikle en række foranstaltninger, som skal sikre, at forberedelserne til gennemførelse af toldforskrifter hænger sammen med en integreret anvendelse på administrativt plan.

2.5. Foranstaltningerne indebærer, at der gives uformel observatørstatus til de blandede udvalg og arbejdsgrupperne inden for den fælles forsendelsesprocedure og forenkling af formaliteterne, hvis disse ikke allerede har denne status[11]. Det vil hjælpe de pågældende lande i deres forberedelser med at gennemføre EU-lovgivningen om den fælles forsendelsesprocedure og om forenkling af formaliteterne og den fremtidige udvikling af konventionerne, især i forbindelse med EU's e-toldprojekt. De vil også få adgang til de aktiviteter (uddannelseskurser og udveksling af embedsmænd), der afholdes vedrørende forsendelse inden for rammerne af programmet "Told 2013". Hvad angår kravene i konventionslovgivningen om indførelse af edb på toldområdet, så vil der blive foretaget en vurdering af situationen i de enkelte lande for bedre at kunne fastslå, hvad der endnu mangler at blive gjort, og hvilke betingelser der skal opfyldes.

3. Konklusion:

3.1 Kommissionen opfordrer derfor Rådet og Europa-Parlamentet til at give deres tilslutning til den foreslåede strategi om at udvide EF/EFTA-konventionerne om fælles forsendelse og forenkling af formaliteterne i samhandelen til også at gælde kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, de lande, der er omfattet af østpartnerskabsinitiativet, Rusland og Kasakhstan, hvis dette er et krav i henhold til toldunionen mellem Belarus, Rusland og Kasakhstan.

3.2 Før de blandede EF/EFTA-udvalg træffer afgørelse om at opfordre et land til at tiltræde konventionerne, bør der foretages en vurdering af, hvor langt det pågældende land er kommet i forberedelserne set i forhold til, hvordan situationen hos de nuværende kontraherende parter er for fælles forsendelse i den reviderede, edb-baserede form.

[1] EFT L 226 af 13.8.1987, s. 1, og EFT L 134 af 22.5.1987, s. 2.

[2] Liechtenstein betragtes som en del af det schweiziske toldområde i konventionerne.

[3] Kommissionens forordning (EF) nr. 1192/2008 (EUT L 329 af 6.12.2008, s. 1) og afgørelse nr. 1/2008 truffet af Den Blandede Kommission EF-EFTA om fælles forsendelse (EUT L 274 af 15.10.2008, s. 1).

[4] KOM(2001) 289 endelig.

[5] Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien, Slovenien og Tyrkiet.

[6] KOM(2004) 373 endelig.

[7] Oprettelsen af en toldunion mellem Belarus, Kasakhstan og Rusland kan kræve, at landene tiltræder konventionerne samtidig.

[8] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er knyttet til meddelelsen fra Kommissionen om østpartnerskabet (KOM(2008) 823).

[9] Pressemeddelelse, det 15. topmøde mellem EU og Rusland, 10. maj 2005, 8799/05 (presse 110).

[10] Jf. punkt 1.2.

[11] Følgende lande har på nuværende tidspunkt uformel observatørstatus: Belarus, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Rusland, Serbien, Tyrkiet og Ukraine.