52010DC0571

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 18.10.2010

KOM(2010) 571 endelig

GRØNBOG

om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU

SEK(2010) 1214

GRØNBOG

om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU

HVORFOR ER DET NØDVENDIGT MED EN GRØNBOG OM ELEKTRONISK BASEREDE OFFENTLIGE INDKØBSPROCEDURER?

Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer henviser til statslige institutioners og andre offentlige organisationers brug af elektronisk kommunikation og transaktionsbehandling i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser eller udbud af offentlige arbejder. Der står imidlertid meget mere på spil end blot overgangen fra papirbaserede systemer til systemer, hvor der anvendes elektronisk kommunikation i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer. Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer skaber mulighed for væsentlige effektivitetsforbedringer i forbindelse med de enkelte indkøb, den overordnede administration af offentlige indkøb og den måde, hvorpå markederne for offentlige kontrakter fungerer.

Den gradvise indfasning af offentlige e-indkøb er et led i et ambitiøst e-forvaltningsprogram, som grundlæggende kan ændre funktion og resultater i den offentlige administration. I Kommissionens digitale dagsorden for Europa forudser vedtagelsen af en hvidbog fra Kommissionen, der skitserer de foranstaltninger, som Kommissionen vil træffe for at etablere en sammenkoblet infrastruktur for elektronisk baserede offentlige indkøb[1].

Den aktuelle grønbog udgør det første skridt hen imod opnåelsen af dette samt defineringen/implementeringen af et ambitiøst, men realistisk program til at udnytte potentialet for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til at opnå bedre offentlige indkøbsprocedurer på tværs af det indre marked.

Denne grønbog udgør også det første skridt hen imod en koordineret, ambitiøs og omfattende gennemgang af de eksisterende rammer for offentlige indkøb i EU, som skal fremkomme med forslag til reformer af EU-lovgivningen. Den vil blive fulgt op af endnu en grønbog, der behandler andre spørgsmål i relation til moderniseringen af de eksisterende rammer for offentlige indkøb i EU.

I 2005 gav EU’s ministre udtryk for et håb om, at “mindst 50 % af de offentlige indkøb, der overstiger EU’s tærskelværdi for offentlige indkøb, vil blive udført elektronisk senest i 2010”[2] . For at opnå dette har Kommissionen ændret lovgivningen og implementeret en handlingsplan vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer (2004)[3]. På trods af dette ligger det faktisk opnåede langt bagefter de indledende forhåbninger, hvilket afspejler overgangens logistiske og administrative kompleksitet. Kommissionens vurdering[4] tyder på, at mindre end 5 % af værdien af de samlede offentlige indkøbsbudgetter i de medlemsstater, der er længst fremme[5], tildeles via elektroniske systemer. Efter Kommissionens opfattelse er tiden nu inde til, at Kommissionen igen kan fokusere på at understøtte de nationale, regionale og lokale myndigheders anvendelse af elektronisk baserede indkøbsprocedurer. Teknologien er nu moden. Der er etableret velfungerende platforme for elektronisk baserede e-indkøb i mange regioner og medlemsstater. Trafikken gennem disse systemer har nået en kritisk masse og er i stærk vækst. Der er mulighed for at formidle bedste praksis og udbedre mangler i det juridiske og politiske miljø i EU, som ellers kunne kvæle disse udviklinger.

Derudover er der en mulighed for at justere udvikling og processer for at sikre, at de væsentligste moduler i den nye infrastruktur for elektronisk baserede offentlige indkøb understøtter deltagelse i indkøbsprocedurer på tværs af landegrænser. Unkontrolleret spredning af tekniske løsninger og applikationer kan føre til unødvendige hindringer for de økonomiske aktørers deltagelse i procedurer, der er organiseret omkring partnerlandes systemer. Mens grænseoverskridende deltagelse i elektronisk baserede offentlige indkøb fortsat er anekdotisk, mener Kommissionen, at det er klogt at handle nu for at undgå, at tekniske eller operationelle hindringer bliver endemiske i det nye landskab for elektronisk baserede offentlige indkøb.

Hvad er elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer?

Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer er en fællesbetegnelse for ikt-baseret – i stedet for papirbaserede procedurer - kommunikation og behandling i alle faser af indkøbsprocessen. Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer indbefatter indførelsen af elektroniske processer til støtte for de forskellige faser af en indkøbsproces – udbudsmeddelelser, udbudsbetingelser, tilbudsafgivelse, tilbudsevaluering, tildeling af kontrakt, ordreafgivelse, fakturering og betaling.

De processer, der vedrører fakturering og betaling (efter tildeling af kontrakt), er ikke indkøbsspecifikke og løsninger, der er udviklet til det bredere B2B-marked, kan også fungere inden for rammerne af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer[6]. Dog kræver nogle faser (udbudsmeddelelse, tilbudsafgivelse, tilbudsevaluering og ordreafgivelse) specialudviklede løsninger. Faserne tilbudsafgivelse, tilbudsevaluering og ordreafgivelse er de mest udfordrende, idet de kræver protokoller og standarder for organisering af udveksling af komplekse dokumenter samt interaktion mellem den offentlige indkøber og leverandører.

I forbindelse med nogle aspekter af indkøbsaktiviteterne vil det fortsat være nødvendigt med ikkeautomatiseret behandling. Det kan eksempelvis være vanskeligt at reducere komplicerede indkøb (projektering, bygge og anlæg) til standardformater, og her kan det være nødvendigt med menneskelig indgriben. Ikke desto mindre er der mulighed for, at store dele af indkøbsaktiviteterne kan ændres til at blive udført elektronisk. Erfaringerne fra Korea er lærerige: Mere end 9O% of alle offentlige indkøb i Korea formidles gennem den centralt administrerede KONEPS-platform.

Ofte kan dele af de offentlige indkøbsprocedurer gennemføres elektronisk, mens andre foregår med ikkeautomatiseret behandling. Mange offentlige myndigheder har etableret portaler til offentliggørelse af udbudsmeddelelser og adgang til udbudsbetingelser. Fremgangen inden for brugen af automatiske systemer til tilbudsafgivelse, behandling og evaluering af tilbud samt ordreafgivelse er mindre udbredt. Det endelige mål er elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, hvor alle faser af proceduren fra udbudsmeddelelse til betaling gennemføres automatisk via elektroniske procedurer (det såkaldte “straight through”-princip). Sådanne muligheder forefindes - og leveres sædvanligvis via specialiserede platforme for offentlige e-indkøb, som giver relevant støtte til den enkelte ordregivende myndighed med hensyn til de elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer.

HVORFOR ER ELEKTRONISK BASEREDE OFFENTLIGE INDKØBSPROCEDURER VIGTIGE?

Kommissionen ser følgende fordele ved en mere udbredt brug af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer:

a) Øget tilgængelighed og gennemsigtighed: ved at automatisere og centralisere informationsstrømmen om mulighederne for tilbudsafgivelse kan elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer forbedre virksomhedernes adgang til offentlige udbud. Det er langt hurtigere at søge efter muligheder online end at gennemgå flere publikationer enkeltvis. Elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer kan også konfigureres til at varsle leverandører om særlige muligheder samt til at give umiddelbar adgang til udbudsbetingelserne. Gennemsigtigheden øges også, idet indkøbsprocessen er mere åben, veldokumenteret, og oplysningerne bedre kommunikeret. Som følge heraf øges overvågningen og den generelle effektivitet i forbindelse med de offentlige indkøbsprocedurer, hvorved markederne åbnes for øget konkurrence, og puljen af konkurrerende leverandører bliver større.

b) Fordele i forbindelse med de enkelte procedurer: Sammenlignet med papirbaserede systemer kan elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer hjælpe ordregivende myndigheder og økonomiske aktører med at reducere administrationsomkostninger og øge hastigheden i de enkelte offentlige indkøbsprocedurer. I det aktuelle økonomiske klima er sådanne effektivitetsforbedringer meget velkomne med henblik på at maksimere det potentiale, der kan opnås med begrænsede ressourcer. Elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer har også vist sig at være meget nyttige med hensyn til at fremskynde udbetalinger fra de offentlige indkøbsbudgetter.

c) Fordele med hensyn til mere effektiv administration af offentlige indkøb: hvor der er centrale indkøbsorganer, kan brugen af elektroniske procedurer bidrage til at centralisere omkostningstunge backoffice-funktioner og skabe stordriftsfordele i indkøbsadministrationen. Overgangen til elektronisk baserede indkøbsprocedurer øger også muligheden for at rationalisere og gennemgå indkøbsprocessen - skiftet til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer betyder ikke nødvendigvis, at de papirbaserede procedurer, der har eksisteret i mange år, kopieres og anvendes i elektronisk form. Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer kan integreres med de andre (elektroniske) aktiviteter i en organisation (f.eks. lagerkontrol, kontraktstyring og revision), hvilket sikrer konsekvens og større effektivitet.

d) Potentiale for integration af EU’s offentlige indkøbsmarkeder: I et papirbaseret miljø kan manglende viden og betænkeligheder ved at byde på kontrakter i en vis afstand fra virksomhedens hjemsted have begrænset leverandører eller afholdt dem fra at konkurrere i visse udbud. Med elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer er det muligt at reducere disse afstandsbarrierer og informationskløfter og fremme højere deltagelse, udvide puljen af mulige leverandører og potentielt skabe større markeder. Selv om det ikke kan ændre relevansen af afstand eller fysisk nærhed, hvad angår den faktiske udførelse af den underliggende transaktion, indebærer det en mulighed for at overvinde de afstandsrelaterede omkostninger ved deltagelse i selve den offentlige indkøbsprocedure. Den gennemsigtighed, der opnås herved, er ikke blot en fordel på tværs af landegrænserne, men fordelene ved denne større gennemsigtighed vil også kunne mærkes inden for det enkelte lands grænser, idet leverandører i én region kan drage fordel af mulighederne i en anden region. Lettere adgang til oplysninger om mulighederne for tilbudsafgivelse og strømlinet behandling af tilbud vil gøre det lettere for udenlandske leverandører at deltage i onlineudbudsmuligheder.[7]

Alle ovenstående fordele bidrager til, at de ønskede resultater på det offentlige indkøbsområdekan opnås mere effektivt. Navnlig kan elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer bidrage til at sikre indkøb til offentlige tjenester på vilkår, der giver skatteyderne mere valuta for pengene. Disse besparelser er særligt værdifulde nu i forbindelse med det pres, der er for at styre de offentlige udgifter.

Disse fordele fås imidlertid ikke gratis. Evnen til at gennemføre offentlige indkøb elektronisk nødvendiggør investeringer i alle led af indkøbsprocessen for at opbygge den nødvendige kapacitet og styre overgangen. Investeringsudgifter i forbindelse med nationale og regionale faciliteter til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer – fra e-portaler til mere omfattende løsninger – ligger på mellem 0,5 mio. EUR og 5 mio. EUR.[8] Vedligeholdelsesomkostningerne varierer fra flere tusinde til flere millioner EUR, formentlig afhængigt af, hvor stort og avanceret systemet er. Erfaringer tyder på, at disse investeringer kan tjenes ind i form af administrative besparelser inden for en kort tidsramme. Den største hindring for brugen af disse systemer ligger dog i at tilskynde de ordregivende myndigheder og leverandørmiljøerne til at arbejde med disse nye systemer. Vellykkede initiativer inden for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer indbefatter ofte vidtgående støtte til oplæring af brugermiljøer, samt at sponsorerne af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer til stadighed arbejder på at fremme og udvikle systemerne.

Eksempler på besparelser og forbedringer

- Intercent-ER, en institution under den italienske region Emilia Romagna, tilbyder tjenesteydelser inden for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurerer, herunder e-markedsplads, e-kataloger og e-auktioner, og er nu referencepunkt for 539 administrationer (90 % af de lokale organer). I 2008 behandlede Intercent-ER transaktioner for i alt ca. 419 mio. EUR og skabte effektivitetsforbedringer på 67,5 mio. EUR og tidsbesparelser på 45 mandeår.

- Det føderale østrigske indkøbsorgan centraliserer indkøb for de føderale myndigheder i Østrig gennem funktionaliteter til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. I 2008 rapporterede indkøbsorganet om besparelser på 178 mio. EUR sammenlignet med en indkøbsvolumen på 830 mio. EUR. Fordelene synes i betydelig grad at opveje de årlige vedligeholdelsesomkostninger på 5 mio. EUR, som udgør mindre end 3 % af besparelserne.

- Pr. 1. februar 2005 må alle ordregivende myndigheder i Danmark udelukkende acceptere elektroniske fakturaer. Denne reform vedrører ca. 15 mio. fakturaer pr. år og gælder hele den offentlige sektor, fra ministerier til børnehaver. Brugen af e-fakturering forventes at give det offentlige besparelser på 100 mio. EUR hvert år ud over besparelserne i interne administrative processer.

- I Norge hjælper Ehandel-platformen myndighederne med at opnå tidsbesparelser på 20-40 % af den tid, der anvendes på at håndtere ordrer, varemodtagelse og fakturering, hvilket giver prisbesparelser på omkring 2-10 %.

- I det Forenede Kongerige meddelte den offentlige sektors nationale indkøbsportal, the Buying Solutions site, i sin årsberetning for 2008/09, at den havde fremmet salg til en værdi af over 5 mia. GBP, hvilket havde resulteret i besparelser på 732 mio. GBP. Det Forenede Kongerige har også rapporteret om besparelser, der ofte overstiger 10 % (og endda op til 45 %) ved brug af e-auktioner og har for nylig bekendtgjort planer om at anvende e-auktioner til at opnå besparelser på op til 270 mio. GBP for skatteyderne inden udgangen af 2011.

- En portugisisk undersøgelse har sammenlignet de bedste bud i forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter indgået med portugisiske offentlige hospitaler i 2009 (ved hjælp af papirbaserede systemer) og 2010 (ved hjælp af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer). Undersøgelsen konkluderede, at der var blevet opnået en omkostningsreduktion i 2010 på 18 % som følge af den øgede konkurrence, der var skabt med elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer.

HVILKEN ROLLE KAN EU SPILLE MED HENSYN TIL AT FREMME ELEKTRONISK BASEREDE OFFENTLIGE INDKØBSPROCEDURER?

Hovedparten af de påkrævede investeringer i elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer skal foretages på nationalt eller regionalt niveau, da det er her, behovet og ressourcerne er. Desuden overlader EU-lovgivningen om offentlige indkøbsprocedurer det til de ordregivende myndigheder at vælge, hvorvidt de vil anvende elektroniske eller andre kommunikationsmedier i forbindelse med offentlige indkøb over EU-tærskelværdierne. Derfor skal EU’s politik hen imod elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer anerkende “bottom-up”-princippet og den decentraliserede karakter i forbindelse med overgangen.

Det er imidlertid stadig vigtigt, at EU-initiativer kommer til at udnytte potentialet i de elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og undgå de faldgruber, der er forbundet med en ukoordineret og decentraliseret overgang til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Især har EU’s juridiske og politiske arbejde tidligere og skal fortsat:

1. gøre det muligt for ordregivende myndigheder at gennemføre offentlige indkøb elektronisk. sikre, at EU-lovgivningen konfigureres med henblik på anvendelse af elektronisk baserede indkøbssystemer og –processer (for offentlige indkøb over EU-tærskelværdierne);

2. sikre, at elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer foretages på en måde, som er i overensstemmelse med de væsentlige principper og bestemmelser i EU’s lovgivning om offentlige indkøb (for offentlige indkøb over EU-tærskelværdierne) og relevante traktatprincipper (for offentlige indkøb under EU-tærskelværdierne);

3. fremme udviklingen og brugen af ensartede, sikre, men kommercielt levedygtige løsninger og formidle eksempler på bedste praksis. øge hastigheden i forbindelse med overgangen til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, således at uøkonomisk kopiering og gentagelse af fejl undgås.

4. gøre det muligt for økonomiske aktører at deltage i elektronisk baserede offentlige udbudsprocedurer på tværs af det indre marked. Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer giver mulighed for at reducere afstandsbarrierer og informationskløfter. E-indkøbskapaciteten i de forskellige medlemsstater skal – i videst muligt omfang – være baseret på fælles modeller og metoder. Løsninger, der forbedrer og øger interoperabiliteten mellem lokale, regionale og nationale elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer, skal fremmes. Dermed vil man kunne undgå unødvendige tekniske hindringer i forbindelse med grænseoverskridende deltagelse i elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer.

Derfor spiller EU’s politik en vigtig og komplementær rolle med hensyn til at støtte nationale eller regionale bestræbelser på at skabe en elektronisk platform for offentlige indkøb. Den har også en bredere koordinerende rolle med hensyn til at sikre konsistens med udviklingen på andre relaterede områder – f.eks. lovgivning i forbindelse med e-signaturer eller e-fakturering, som i sidste instans kan føre til harmonisering af fremgangsmåder i EU. Hvis der ikke tages hensyn til EU-niveauets dimension, kan overgangen blive vanskeliggjort, der kan spildes ressourcer, da den dybe tallerken hele tiden skal genopfindes, og det potentiale, der ligger i elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer med henblik på udvidelse af leverandørbaser, kan forblive urealiseret. Formålet med denne grønbog og efterfølgende værker er at definere et realistisk og effektivt grundlag for EU med henblik på at støtte og fremme denne vigtige proces.

HVAD HAR EU GJORT INDTIL NU?

Kommissionen er ikke en nybegynder på dette politiske område. Den har allerede truffet mange foranstaltninger de seneste år for at opnå de mål, der er omtalt ovenfor. Den har især:

5. Foreslået ændringer til EU’s indkøbsdirektiver, der tillader brug af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og introducerer teknikker og værktøjer, som anses for at være relevante i forbindelse med elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Tidligere anerkendte EU-lovgivningen ikke muligheden for at bruge disse metoder. Kommissionen har også introduceret nye teknikker og værktøjer (e-auktioner, DPS (dynamisk indkøbssystem)), således at ordregivende myndigheder kunne opnå bedre anvendelse af elektronisk kommunikation med henblik på at forbedre resultaterne i forbindelse med elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Disse forslag blev vedtaget og implementeret i de ændrede indkøbsdirektiver fra 2004.

6. Udarbejdet og implementeret et program med over 30 ikkelovgivningsmæssige initiativer for at præcisere og fremme brugen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer (handlingsplan). Den politiske vision, der understøtter handlingsplanen, var ambitiøs – nemlig at “… alle virksomheder i Europa med en pc og en internetforbindelse kan deltage i et offentligt udbud, der udføres elektronisk.”[9]

7. Medfinansieret forskning og udviklet andre praktiske værktøjer til at overvinde administrative og tekniske hindringer for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer på tværs af landegrænserne. Disse omfatter initiativer såsom PEPPOL[10], det nyligt lancerede e-CERTIS-værktøj og open e-PRIOR. Disse projekter er stadig under udvikling eller er først blevet indført for nylig.

Sideløbende med denne grønbog har Kommissionen foretaget en evaluering af EU-foranstaltninger til understøttelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Denne evaluerings væsentligste konklusioner er, at handlingsplanen i det store og hele korrekt identificerede de relevante udfordringer og prioriteter, der skal takles. Det blev også anerkendt, at det primære incitament til fremskridt skal komme fra medlemsstaterne og regionerne. Der blev identificeret et antal foranstaltninger til styring af nationale og regionale investeringer på måder, der er i overensstemmelse med EU-lovgivning og det enkelte marked.

Handlingsplanen opnåede væsentlig succes mht. oprettelse og brug af en fælles infrastruktur til elektronisk offentliggørelse af udbudsmeddelelser. Der findes nu et enkelt, accepteret og udbredt system til offentliggørelse af udbudsmeddelelser over EU-tærskelværdierne understøttet af kompatibel infrastruktur på nationalt niveau. I 2009 blev lige over 90 % af de formularer, der blev sendt til TED (Tenders Electronic Daily), modtaget elektronisk og i et struktureret format. Den elektroniske offentliggørelse af udbudsmeddelelser under tærskelværdierne er også øget på nationalt eller regionalt niveau.

Mange foranstaltninger i handlingsplanen bestod af vejledning eller pilotundersøgelser med henblik på at teste eller fremme visse løsninger. Der er dermed opnået kendskab til problemer, løsninger og fælles referencepunkter for det bredere marked. Foranstaltningerne indeholdt imidlertid ikke påtvungne specifikke løsninger eller resultater på et tidspunkt, hvor teknologi og forretningsmodeller stadig var under udvikling. Mere konkrete projekter inden for området for standardisering har endnu ikke vist sig. Kort sagt er der på trods af, at prioriteter generelt blev identificeret korrekt, og meget af handlingsplanen er gennemført som forudset, endnu ikke opstået en situation, hvor enhver EU-virksomhed kan deltage i alle offentlige udbudsprocedurer via deres egen computer.

Konklusionen er, at mange af de prioriteter, der blev identificeret i handlingsplanen og blev korrekt identificeret i 2004, stadig er prioriteter i dag. “Soft law”-fremgangsmåden var tilstrækkelig, da e-indkøbsmiljøet var under udvikling, og fremmede udviklingen af kreative løsninger. I bagklogskabens lys er der visse områder, der muligvis ville have haft fordel af en mere proaktiv og/eller direkte fremgangsmåde. Evalueringen af handlingsplanen har identificeret et antal udfordringer og svagheder, som, hvis der ikke tages hånd herom, vil forhindre gennemførelsen af en bredere indførelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og deltagelse i offentlige onlineudbud på tværs af landegrænserne..

Kommissionsfinansierede og -styrede aktioner til understøttelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer

PEPPOL : PEPPOL, som er drevet af organisationer i den offentlige sektor fra adskillige EU-lande og har fået støtte fra Europa-Kommissionen, er et større projekt vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer på tværs af landegrænserne med det formål at give omfattende, standardbaseret it-infrastruktur og standardiserede it-tjenester med henblik på oprettelse og drift af paneuropæiske offentlige onlineindkøbssystemer. Kernen i PEPPOL-arkitekturen er et transportnet, der gør det muligt for forretningspartnere inden for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer at tilslutte deres egne it-ressourcer, således at de kan udføre sikre og pålidelige udvekslinger af forretningsdokumenter. Projektet indeholder også løsninger for e-bestilling og e-fakturering samt elementer til oprettelse af systemer til e-kataloger, signaturvalidering og det virtuelle virksomhedsdossier (VCD, Virtual Company Dossier).

Open e-PRIOR : Europa-Kommissionen har udviklet e-PRIOR for at gøre det muligt at udveksle strukturerede e-katalogs-, e-bestillings- og e-faktureringsdokumenter mellem Kommissionen og leverandørerne. Open e-PRIOR tilbyder offentligt denne løsning i et genanvendeligt open source-format. Desuden indeholder Open e-PRIOR et integreret PEPPOL-adgangspunkt, der gør det muligt at udveksle dokumenter via PEPPOL-nettet.

e-CERTIS : e-CERTIS, som lanceres på samme tidspunkt som denne grønbog, er et gratis onlineinformationsværktøj, der indeholder udførlige oplysninger om de forskellige certifikater og attester, der ofte anmodes om i forbindelse med udbudsprocedurer i de 27 medlemsstater, de to kandidatlande (Tyrkiet og Kroatien) og de tre EØS-lande (Island, Liechtenstein og Norge). e-CERTIS er designet til at hjælpe både økonomiske aktører og ordregivende myndigheder, først og fremmest med henblik på at de får kendskab til, hvilke oplysninger der gives eller anmodes om, og dernæst for at identificere gensidigt acceptable ækvivalenter.

STATUS FOR ELEKTRONISK BASEREDE OFFENTLIGE INDKØBSPROCEDURER

a) Tilgængeligheden af tekniske løsninger

Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer er nu mulige i praksis og ikke kun i teorien. Teknologien er til rådighed og anvendes i flere lande, hvilket betyder, at alle faser af den offentlige indkøbstransaktion kan gennemføres online.

Teknologien har ikke givet de forventede (højteknologiske) løsninger på alle proceduremæssige skridt. I nogle tilfælde har en mere pragmatisk fremgangsmåde resulteret i fremskridt – i form af praktiske ‘omgåelser’, som involverer teknisk mindre krævende løsninger eller kombinerer on-/offline kommunikation, f.eks. fremgangsmåder, der er benyttet til tilvejebringelse af dokumentation for udelukkelses- og udvælgelseskriterier, anvendelsen af brugernavn og adgangskodeløsninger med henblik på at attestere en tilbudsgiver. Disse løsninger er imidlertid gyldige – de giver ganske enkelt alternative måder at nå slutresultatet på. Der er blevet identificeret visse begrænsninger for “straight through” e-indkøb, f.eks. vanskeligheder med brugen af automatiske evalueringsmetoder i forbindelse med komplekse indkøb og mangel på et tidsstemplingssystem, der accepteres i hele EU.

b) Investeringer i og tilgængelighed af offentlig e-indkøbskapacitet

Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer er i færd med at gøre deres tilstedeværelse mærkbar i Europa. Succesen med antallet af platforme viser de forretningsmæssige fordele. Nogle ordregivende myndigheder, økonomiske aktører, centrale indkøbsorganer og medlemsstater har gjort signifikante bestæbelser og fremskridt. Der er gjort store fremskridt i forbindelse med udviklingen af elektroniske applikationer, der kan understøtte de fleste/alle faser af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Nogle medlemsstater eller regioner har indført elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer, der kan understøtte processer i forbindelse med “straight through e-indkøb” – i det mindste ved indkøb af standardudstyr og -tjenesteydelser. Andre systemer koncentrerer sig om at tilvejebringe de første moduler i forbindelse med offentlige indkøb – i 25 medlemsstater er det muligt at offentliggøre udbudsmeddelelser og gøre udbudsbetingelser tilgængelige online.

En række vellykkede systemer har valgt at anvende en model for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, som stilles til rådighed af tredjeparter. Sådanne platforme tilbyder ofte deres e-indkøbstjenesteydelser til flere organisationer. Individuelle udbydere får stillet en privat webplads til rådighed, hvor de kan definere deres egne brugere, processer og produkter. Nogle drives af offentlige organer, mens andre styres af private firmaer; ordregivende myndigheder betaler således enten en standardsats eller en afgift pr. gang.

c) Faktisk brug af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer

Den samlede udnyttelsesgrad er fortsat lav i de fleste lande og i EU som helhed, og den anslås at udgøre mindre end 5% af de samlede indkøb efter værdi.

Undtagelsen til denne lave anvendelse er Portugal, hvor brugen af elektroniske medier til at gennemføre udbudsfaserne frem til kontraktindgåelsen har været obligatorisk siden 1. november 2009 for de fleste offentlige udbud (enkelte kontrakter af mindre værdi indgås ikke elektronisk, og evalueringen af visse indkøb kan foretages med en blanding af elektroniske og mere gængse medier). Som et resultat heraf foretager ordregivende myndigheder nu udbud hurtigere, og der forventes administrative besparelser på 28 mio. EUR pr. år. Andre medlemsstater har ligeledes gjort brugen af bestemte faser af de elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer eller -værktøjer obligatorisk på nationalt plan, f.eks. har Cypern, Belgien og Nederlandene gjort eller planlægger at gøre meddelelsen vedrørende kontraktmuligheder obligatorisk via bestemte platforme. Andre lande har indført obligatoriske krav til bestemte forvaltningsniveauer, f.eks. har Østrig gjort brugen af rammeaftaler obligatorisk for føderale myndigheder i forbindelse med specifikke varer og tjenesteydelser.

Udvidet anekdotisk dokumentation tyder på, at mange ordregivende myndigheder og økonomiske aktører er gået over til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og ikke påtænker at vende tilbage til papirbaserede procedurer.

d) Grænseoverskridende tilgængelighed af elektronisk baserede offentlige -indkøbssystemer

Der er i øjeblikket kun få synlige ligheder mellem de forskellige eksisterende systemer – der er blevet udviklet enkeltstrengede løsninger, og hvis der ikke hurtigt træffes foranstaltninger til at bygge bro mellem disse systemer, er der en stor risiko for en opsplitning af markedet. De eksisterende arbejdsgange, dokumentstandarder og -formater samt kommunikationsveje er ikke tilstrækkeligt standardiserede. Jo mere forud definerede og genbrugelige komponenter i forbindelse med elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer bliver tilgængelige, desto lettere bliver det at sikre et interoperabelt e-indkøbsmiljø, der fremmer bredere udnyttelsesgrad og i sidste ende grænseoverskridende anvendelse. Mens konvergens på et monolitisk system hverken er ønskeligt eller formålstjenligt, vil det fremme deltagelsen, hvis der er en fælles kernefunktionalitet på tværs af systemerne.

Som et resultat af disse problemer vil økonomiske aktører, der i dagens marked ønsker at deltage i offentlige onlineudbudsprocedurer i andre medlemsstater blive konfronteret med praktiske, tekniske og administrative hindringer. Nationale/regionale elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer er designet med henvisning til lokale administrative eller tekniske praksisser, der kan afvige væsentligt fra hinanden. Selv om tilgængeligheden af infrastrukturen er øget signifikant siden 2004, er der kun sket meget få konkrete fremskridt hen imod uhindrede, grænseoverskridende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Til dato har disse spørgsmål ikke været genstand for særlig stor opmærksomhed på grund af den begrænsede interesse, som leverandører fra partnerlande har udvist for at deltage i offentlige onlineudbud. Der bør dog nu fokuseres på disse spørgsmål, hvis vi ikke skal stå over for en ny generation af tekniske hindringer for grænseoverskridende (online) indkøb.

UDFORDRINGER

I dette afsnit redegøres for nogle af de største udfordringer, der forhindrer en vellykket overgang til offentlige e-indkøb, og som kan skabe unødvendige hindringer for grænseoverskridende deltagelse i online indkøbsprocedurer. Mange af disse spørgsmål er indbyrdes forbundet og kan ikke behandles isoleret, hvis de skal overvindes på en vellykket måde og de politiske mål nås.

8. Overvindelse af de kontraherende myndigheders og leverandørernes træghed og frygt: Teknologien og kapaciteten til at gennemføre elektroniske offentlige indkøb er i stigende grad tilgængelig. Det er dog ikke et af de tilfælde, hvor mulighederne udnyttes, når de er der. De kontraherende myndigheder har været langsomme til at gøre brug af disse muligheder. Dette kan tilskrives omkostningerne til omlægning af interne systemer og ringe kendskab til fordelene. Leverandørerne kan heller ikke altid se fordelene for dem ved at foretage denne omlægning. Mange kontraherende myndigheder og leverandører indtager gerne en “vent og se” holdning på grund af de risici, de mener er forbundet med at investere i offentlige e-indkøb. Ud over de teknologirelaterede risici er de bekymrede over risici i tilknytning til integration af disse teknologier i eksisterende informationssystemer, i tilknytning til den forretningsmodel, som disse teknologier påtvinger forholdet mellem leverandør og de kontraherende myndigheder, og i tilknytning til de sikkerheds- og kontrolmekanismer, der er nødvendige for at sikre en ordentlig udnyttelse af teknologierne. Nogen, navnlig smv’er, er også bekymrede for, at de vil blive skubbet ud af markedet af tendenser i retning af sammenslutning og centralisering. Hvis en hurtigere overgang til offentlige e-indkøb er ønskelig, vil det være nødvendigt at styrke incitamenterne til at gå over til offentlige e-indkøb, hvor det er muligt – og muligvis gøre offentlige e-indkøb obligatoriske under visse omstændigheder (f.eks. i forbindelse med bestemte indkøb).

9. Manglende standarder i de elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer : I en forudseelig fremtid vil leverandørerne stå over for en offentlig e-indkøbsstruktur, der består af forskellige offentlige e-indkøbsplatforme og -ordninger. Hvert enkelt system kan omfatte forskellige tekniske karakteristika og funktioner, der komplicerer opgaven for de leverandører, der forsøger at deltage i flere systemer. Dette øger uddannelsesomkostningerne for leverandører af offentlige indkøb og begrænser deltagelsen i elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer. Mange af de spørgsmål, der indebærer flest udfordringer, opstår i forbindelse med indsendelse og bearbejdning af udbudsfaser. Markedet skal finde frem til veletablerede applikationer med passende funktionalitetsniveauer. Der er behov for en større indsats på EU-plan for at fremme tilpasning eller standardisering på disse afgørende områder af processen. Der er behov for fælles referencepunkter og -standarder for at muliggøre udvikling af interoperable systemer, der kan reproduceres. Indsatsen bør koncentreres på områderne dokumentudveksling, autentifikation, e-fakturering, e-kataloger og produktklassifikationer.

10. Ingen muligheder for at lette gensidig anerkendelse af nationale elektroniske løsninger på kritiske indkøbsfaser og -redskaber (f.eks. autentifikation af leverandører ved hjælp af elektroniske signaturer, nationalt bevis på godkendelsesdokumenter). Der skal findes frem til løsninger, der nedbringer byrden på de kontraherende myndigheder og leverandører, der ønsker at operere på et bredere europæisk marked.

11. Dyre tekniske krav, navnlig til autentifikation af bydende : Der er blevet vedtaget en lang række krav og løsninger i EU med henblik på at løse spørgsmålene omkring autentifikation og identifikation. Nogle af disse løsninger er teknologisk meget enkle, f.eks. brug af kombinationer af brugernavn/kodeord. Andre er mere avancerede og kræver bestemte former for elektroniske signaturer, herunder kvalificerede signaturer (der kræver et digitalt certifikat udstedt af overvågede/akkrediterede certificeringstjenesteudbydere). Beslutningen om at fremme kvalificerede e-signaturer i handlingsplanen kan have fastsat referencepunktet for offentlige e-indkøbsansøgninger for højt og øget omkostningerne og byrden i forbindelse med elektronisk tilbudsafgivelse. Valget af en elektronisk signaturs sikkerhedsniveau bør baseres på en risikovurdering af fejlslagne identifikations-/signaturløsninger i forbindelse med offentlige indkøb. Endelig indebærer den manglende grænseoverskridende interoperabilitet af elektroniske signaturer et andet problem. Der er håb om fremskridt baseret på oprettelsen af nationale lister over leverandører af kvalificerede signaturcertifikater[11], den kommende rationalisering af de elektroniske signaturstandarder og PEPPOL-pilotløsningerne). Tilsvarende højteknologiske forventninger til andre elementer i e-indkøbsprocessen har været genstand for mere pragmatiske løsninger – f.eks. brugen af overensstemmelses-/godkendelseserklæringer, der accepteres i de indledende udbudsfaser frem for udviklingen af komplekse e-dokumenter. Offentlige e-indkøbsløsninger skal være proportionale, skal kunne anerkendes gensidigt og være bredt tilgængelige til rimelige omkostninger.

12. Forvaltning af overgangen til offentlige e-indkøb i flere hastigheder : De enkelte medlemsstater eller regioner tager de muligheder, som offentlige e-indkøb frembyder, til sig i forskellige hastigheder. Nogle medlemsstater har indført tvungen anvendelse af elektroniske indkøbsprocedurer for nogle eller alle indkøb. Indkøbsprocedurerne for disse indkøb skal organiseres via den eksisterende offentlige e-indkøbsinfrastruktur. Udfordringen for det indre marked ligger i at sikre, at leverandører i partnerlandet ikke stilles unødvendigt ugunstigt i konkurrencen via disse systemer, og at de har redskaberne til at deltage i procedurer organiseret i forskellige systemer.

Spørgsmål

13. Udgør ovennævnte udfordringer de vigtigste hindringer for udnyttelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og grænseoverskridende deltagelse i offentlige onlineindkøbsprocedurer? Opstil disse udfordringer efter (faldende) betydning.

14. Findes der andre vigtige udfordringer, der ikke er nævnt her? Angiv kommentarer.

PRIORITETER FOR INDSATSEN PÅ EU-PLAN

Kommissionen mener, at følgende områder bør udforskes med henblik på at bane vejen for en bredere udnyttelse af offentlige e-indkøb og støtte grænseoverskridende deltagelse i elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer.

Gulerødder og stokke for at fremme udnyttelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer

Nu hvor teknologien findes, ligger udfordringen i at overtale de kontraherende myndigheder og leverandørerne til at bruge den. Der er måske behov for politiske indgreb for at kickstarte processen og sikre, at den når en kritisk masse.

Med dette for øje har en række medlemsstater indført forpligtelser til at gennemføre elektroniske indkøbsprocedurer – enten generelt (Portugal) eller i forbindelse med bestemte indkøb (Frankrig). I forbindelse med offentlige indkøb, der ligger under de grænser, der er fastsat i EU-direktiverne, har medlemsstaterne store skønsbeføjelser med hensyn til tilrettelæggelse af procedurerne.

Med hensyn til ovenstående tærskelprocedurer indeholder de aktuelle EU-direktiver om offentlige indkøb ikke nogen udtrykkelige retningslinjer for de tilfælde, hvor en medlemsstat ønsker at indføre anvendelse af offentlige e-indkøb som det relevante kommunikationsmedium. En klarlæggelse af dette punkt kunne give de nationale myndigheder større sikkerhed, når de indfører brugen af offentlige e-indkøb.

Der er måske også mulighed for at benytte lovgivning som incitament for de kontraherende myndigheder til at gå over til offentlige e-indkøb. De aktuelle EU-direktiver indeholder allerede bestemmelser om en nedsættelse i publikationsfristerne (med syv dage) i tilfælde af elektronisk offentliggørelse af bud og en nedsættelse af fristerne for indgivelse af bud (med fem dage), når der elektronisk gives ubegrænset og fuldstændig, direkte adgang til den relevante dokumentation. Yderligere nedsættelser af fristerne kunne gå ud over de økonomiske aktørers mulighed for at udarbejde forsvarlige bud. Der kan dog være potentiale for at indføre andre incitamenter eller lovgivningsmæssige præferencevilkår for at tilskynde de kontraherende myndigheder til at gå over til offentlige e-indkøb.

Der kan f.eks. være mulighed for at overføre ansvaret for overholdelse af visse lovgivningsmæssige og proceduremæssige krav fra den kontraherende myndighed til et offentligt e-indkøbssystem, der håndterer eller forvalter hele eller en del af den offentlige indkøbsprocedure. Når direktivets gennemsigtigheds- og procedurekrav og de enkelte procedurers objektivitet og sporbarhed er sikret af den offentlige e-indkøbsplatform, kan ansvaret for at sikre overholdelse af kravene i lovgivningen om offentlige indkøb overføres fra den enkelte kontraherende myndighed til det elektronisk baserede offentlige indkøbssystem. En sådan strategi ville give de enkelte kontraherende myndigheder en “sikker havn”, som benytter disse specialiserede faciliteter til at gennemføre individuelle offentlige indkøbsprocedurer. Overførslen af ansvaret fra den kontraherende myndighed til det elektronisk baserede offentlige indkøbssystem kan gøre anvendelsen af onlinemetoder mere attraktiv og dermed øge udnyttelsen. Den strategi kan kræve, at der fastlægges fælles krav eller principper for anerkendte elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer for at sikre, at de frembyder de nødvendige garantier.

Spørgsmål

15. Er der mulighed for at indføre yderligere lovgivningsmæssige incitamenter i EU-lovgivningen for at fremme anvendelsen af offentlige e-indkøb? Redegør for de incitamenter, der kunne være effektive.

16. Bør EU-lovgivningen lette de kontraherende myndigheders forpligtelser og ansvar, når indkøb foretages via de elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer? Vil dette gøre anvendelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer mere attraktiv?

17. Bør EU-lovgivningen tillade, at der indføres krav om obligatorisk anvendelse af elektroniske procedurer for nogle indkøb omfattet af EU-direktiverne? Hvilke fordele/ulemper ville der være ved sådanne bestemmelser? For hvilke typer indkøb omfattet af EU-direktiverne kunne obligatorisk anvendelse af offentlige e-indkøb overvejes?

18. Bør EU-lovgivningen om offentlige indkøb alternativt tydeliggøre muligheden for, at de enkelte medlemsstater kræver obligatorisk anvendelse af offentlige e-indkøb under visse omstændigheder? Under hvilke omstændigheder ville dette være nyttigt eller berettiget?

Fremme grænseoverskridende deltagelse i elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer

De enkelte medlemsstater og regioner bevæger sig med forskellige hastigheder, når det handler om at fremme anvendelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Det skal sikres, at dette ikke giver anledning til unødvendige eller uforholdsmæssige hindringer for den grænseoverskridende deltagelse i offentlige udbudsprocedurer. Der skal findes en balance mellem at tilskynde myndigheder til at investere i e-indkøbskapacitet og undgå opsplitning af de offentlige indkøbsmarkeder i puljer af aktører, der er tilsluttet systemer med deres egne unikke funktionelle specifikationer. I størst muligt omfang skal elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer være bredt tilgængelige. Det betyder, at de tekniske, juridiske og administrative betingelser for deltagelse i procedurer skal være ikke-diskriminerende, forholdsmæssige og ikke skabe urimelige eller vilkårlige hindringer for deltagelse/registrering af økonomiske aktører fra andre medlemsstater.

For at opnå dette bør opmærksomheden på EU-niveau – og særligt ethvert skridt til at præcisere retsreglerne – hovedsageligt fokusere på elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, der ligger over EU-tærskelværdierne eller dem, der udføres på et e-indkøbssystem, hvor den samlede værdi af de offentlige indkøb overstiger en bestemt EU-tærskelværdi. En prioritering af intervention på EU-niveau ville muliggøre nationale og regionale bestræbelser på at udvikle den offentlige e-indkøbskapacitet organisk og samle opmærksomheden på EU-niveau om disse segmenter eller systemer, hvor potentialet for grænseoverskridende offentlige onlineudbudsprocedurer er størst.

I denne sammenhæng vil aktioner på EU-niveau kunne bidrage på følgende måder:

a) Præcisering af de adgangsbetingelser, som elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer og –procedurer skal overholde . Der skal fastlægges en fælles holdning til de krav, der er nødvendige med henblik på at opnå bred tilgængelighed for grænseoverskridende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, som baseres på de funktionelle krav, der allerede er fastsat i henhold til 2004-handlingsplanen. Dette betyder imidlertid ikke etableringen at ét offentligt e-indkøbssystem, hverken nu eller i fremtiden. Det betyder, at der skal fastsættes et aftalt sæt af karakteristika, der skal være til rådighed i ethvert offentligt e-indkøbssystem for at sikre bred adgang hertil. Dette vil omfatte operationel vejledning for at kunne foretage en mere udførlig behandling af principperne i artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF. Denne vejledning kan ske i form af anbefalinger, fortolkningsmeddelelser eller andre ikkelovgivningsmæssige aktioner. Alternativt kan den finde sted som ændringer af direktiverne (for offentlige udbud over EU-tærskelværdierne) eller enkeltstående lovgivningsforanstaltninger, der er rettet mod elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer.

b) Fremme gensidig anerkendelse af elektroniske identifikatorer, dokumentation for egnethed og andre forhold for økonomiske aktører med henblik på deltagelse i offentlige onlineudbudsprocedurer. De fleste af de bekymringer, som man er stødt på indtil nu, er relateret til problemer i forbindelse med attestering, f.eks. anvendelse af e-signaturer og genkendelse af elektronisk identifikation. Disse problemer er ikke specifikke for sammenhænge, der involverer elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, men kan forekomme i enhver situation, hvor der kræves attestering/signaturer. Kommissionen har vedtaget foranstaltninger, som gør det muligt for myndighederne at identificere oprindelsen/certificeringen af partnerlandes signaturer. I PEPPOL-projektet udvikles løsninger, der har til formål at stille onlineværktøjer til rådighed med henblik på at muliggøre automatisk genkendelse af e-signaturer fra andre medlemsstater, som kan anvendes i en offentlig indkøbssammenhæng.

Andre problemer opstår i forbindelse med kravet om, at ordregivende myndigheder har adgang til tilbudsgiveres dokumentation for egnethed. Disse dokumenter udfærdiges på nationalt/lokalt niveau i overensstemmelse med de relevante konventioner, formater og sprog. Med de elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer forventede man at finde måder at øge effektiviteten i forbindelse med denne del af processen på og mere specifikt at reducere den byrde, som den gentagne fremlæggelse af dokumentation herfor medfører for en økonomisk aktør. Mange af de løsninger, der har været udviklet indtil dato, forfølger i nogen grad disse mål, men er ikke baseret på anvendelsen af avancerede højteknologiske løsninger. Eksempelvis fremlægger den økonomiske aktør i nogle lande en erklæring (ofte et enkelt elektronisk document med eller uden elektronisk underskrift) om, at de opfylder de fastsatte kriterier. Kun de vindende tilbudsgivere bliver anmodet om at fremlægge de relevante documenter, og dette kan enten gøres elektronisk eller på papir.

Kommissionen har udviklet e-CERTIS-værktøjet med henblik på at hjælpe de ordregivende myndigheder med at genkende gyldige dokumenter fra andre medlemsstater. Den vil bygge videre på dette værktøj og udvikle praktiske løsninger, der kan hjælpe ordregivende myndigheder med at genkende partnerlandes attester/certifikater.

c) Forenkling af adgangs-/deltagelseskrav for økonomiske aktører. I Kommissionens evaluering af handlingsplanen for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer udtrykkes bekymring for, at præferencen for kvalificerede e-signaturer kan udgøre en unødvendig adgangshindring for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer – særligt for leverandører fra partnerlande på grund af hidtil manglende operationelle værktøjer til genkendelse af forskellige e-signaturer. På baggrund af denne vurdering kan det være hensigtsmæssigt at genfremsætte formodningen om kvalificerede e-signaturer, der er indeholdt i EU-lovgivningen om offentlige indkøbsprocedurer. I den digitale dagsorden for Europa fastsættes en gennemgang af lovgivningen om e-signaturer og en optrapning af arbejdet med e-identifikationsområdet.

Spørgsmål

19. Hvis der er behov for præcisering, skal dette være i lovgivningsmæssig eller ikkelovgivningsmæssig form?

20. Mener du, at arbejdet med at udvikle det juridiske og politiske miljø i EU bør fokusere på:

21. Systemer, der understøtter offentlige indkøbsprocedurer over de i EU-direktiver fastsatte tærskelværdier (herunder systemer med en blanding af over og under EU-tærskelværdierne);

22. Større systemer, der opererer med en bestemt bagatelgrænse for offentlige indkøb (efter pengemæssig værdi eller procentdel af de samlede nationale offentlige indkøb).

23. Er der behov for at ændre eller opdatere de eksisterende lovgivningsmæssige rammer i EU for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer? Hvis det er tilfældet, hvilke bestemmelser drejer det sig om og hvorfor? (Se bilag I for en liste over bestemmelser med relation til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer.) Hvilke attesterings- og identifikationsløsninger (herunder e-signaturer) er forholdsmæssige i forhold til risiciene i forbindelse med elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer?

24. Hvad er de væsentligste tekniske, administrative eller praktiske hindringer, som økonomiske aktører støder på, når de ønsker at registrere eller deltage i partnerlandes elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer eller –systemer (attestering, dokumentation for egnethed, økonomisk solvens osv.: Angiv hvilke)?

25. Udgør disse barrierer en uoverstigelig hindring, eller kan de afhjælpes til en rimelig pris?

Moduler til driftskompatibel infrastruktur for offentlige e-indkøb

Fremtidig indsats bør igen lægge vægt på oprettelsen af genanvendelige værktøjer og, hvor det er hensigtsmæssigt, investere i udvikling af infrastrukturløsninger og -standarder.

En klar succes for handlingsplanen fra 2004 var oprettelsen af TED og indførelsen af elektroniske standardformularer for indkøbsprocedurer, der ligger over EU’s tærskler, hvilket har skabt et fælles referencepunkt over hele EU for alle procedurer over EU’s tærskler ved hjælp af information i et fælles format. EU kan imidlertid gøre mere for at fremme indbyrdes forbindelser og driftskompatibilitet i Europas nye landskab for offentlige e-indkøb.

a) Fremme standardisering af nøgleprocesser og -systemer : en samarbejdsproces som offentlige e-indkøb, hvor uafhængige systemer tilhørende uafhængige parter interagerer gennem udveksling af forretningsoplysninger, kan kun få støtte, hvis systemerne har et fælles syn på forretningsproceduren og de oplysninger, som det er nødvendigt at udveksle. Standardiserede løsninger og formater for de mest almindelige elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer ville forbedre optagelsen og genanvendeligheden af data betragteligt. Aktørerne ville kunne deltage i indkøbsprocedurer på tværs af et ubegrænset antal forskellige systemer uden større indsats eller omkostninger, idet de ikke behøver at omarbejde deres tilbud hver gang, bortset fra at skræddersy dem til det specifikke bud. Der sker vigtige fremskridt i nogle af faserne efter tildelingen af kontrakten (f.eks. e-kataloger, e-ordre og e-fakturering), selv om dette endnu ikke har ført til vedtagelsen af EU-standarder. Bestræbelserne på området bør optrappes, og standardiseringsprocessen bør også udvides til andre centrale faser af offentlige e-indkøb.

b) Før tildeling af kontrakten : der er gjort store fremskridt inden for elektronisk offentliggørelse og formidling af information om udbudsprocedurer. Der er imidlertid sket langt færre fremskridt i udviklingen af fælles løsninger, standarder eller skabeloner for indgivelse og behandling af tilbud online. Det er her, de egentlige gevinster (og udfordringer) ved offentlige e-indkøb ligger. Mens der er udarbejdet løsninger for individuelle offentlige e-indkøbsplatforme, har ensretning af metoder eller løsninger på elektronisk indgivelse af tilbud ikke fået nogen opmærksomhed.

c) Tilbud om fælles moduler til elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer : Kommissionen er i færd med at udvikle en række applikationer, som vil omfatte alle centrale faser i indkøbscyklussen, baseret på den eksisterende open e-PRIOR-løsning. Disse systemer var oprindeligt tiltænkt internt brug, så Kommissionen kunne få mulighed for at udvikle en effektiv løsning for offentlige e-indkøb, men gøres nu tilgængelige som gratis, open source-komponenter, der kan integreres, som man ønsker det, i et hvilket som helst offentligt e-indkøbssystem.

d) De økonomiske aktører skal have de rette værktøjer til at overvinde spørgsmål i relation til teknisk driftsinkompabilitet : Informations- og kommunikationsteknologien er i større og større grad i stand til at levere løsninger, der støtter kommunikationen mellem systemer og applikationer baseret på forskellige tekniske specifikationer. PEPPOL-pilotprojektet udvikler softwareløsninger på bestilling for at overvinde de største tekniske uoverensstemmelser, som kan forhindre økonomiske aktører i at deltage i partnerlandes elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. PEPPOL-løsninger vil blive afprøvet på reelle situationer i løbet af de kommende måneder. Kommissionen vil promovere og støtte markedets udnyttelse af succesfulde PEPPOL-løsninger.

Spørgsmål

26. Hvilke EU-standarder er i første omgang nødvendige for at støtte offentlige e-indkøb?

27. Bør Kommissionen opfordre til eller øge tilbuddet om open source-løsninger, som kan integreres i eksisterende eller nye elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer modul for modul?

28. Bør Kommissionen fortsætte med at gøre sine egne e-indkøbsløsninger (f.eks. baseret på open source e-Prior) tilgængelige for den brede offentlighed?

Øge tilgængeligheden (for SMV’er), bæredygtigheden og innovationen i offentlige indkøb

Elektronisk baserede offentlige indkøb kan af natur være mere kompatibelt med eller lette brugen af offentlige indkøbsbudgetter for at understøtte Europa 2020-målene.

De offentlige e-indkøbs potentiale til at øge adgangen skal realiseres fuldt ud. Dette relaterer ikke kun til eventuel deltagelse på tværs af grænser, men også til at tiltrække alle interesserede og brugbare leverandører, små som store. Nogle lande har fulgt anbefalingerne i handlingsplanen og indført strategier for at opmuntre små og mellemstore virksomheder til at vedtage en praksis for offentlige e-indkøb. Disse strategier har tilsyneladende været en succes, og en betragtelig andel af de små og mellemstore virksomheder har registreret sig på de forskellige platforme og indgivet tilbud. Andre lande rapporterer bekymring om, at foranstaltninger til at anvende offentlige e-indkøb med henblik på at øge centraliseringen af indkøb eller aggregering ved hjælp af rammeaftaler udelukker små og mellemstore virksomheder. Efterhånden som der foretages yderligere udvikling og forbedringer, kan det være nødvendigt at sikre, at alle elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer er SMV-venlige[12].

Offentlige e-indkøb kan også mindske forbruget af miljøressourcer. Endelig kan sporbarheden og gennemsigtigheden af offentlige e-indkøb gøre det lettere at udforme, gennemføre og overvåge politikker for at rette forbruget mod innovative, bæredygtige og inkluderende politiske mål.

Spørgsmål

29. Kommissionen har allerede taget skridt til at opfordre til udformning af strategier, der skal forbedre SMV’ernes adgang til de offentlige e-indkøbsmarkeder. Hvilke yderligere skridt vil der eventuelt blive taget for at forbedre alle interesserede parter, særligt SMV’ernes, adgang til elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer?

Benchmarking og overvågning … vi lærer af bedste praksis

Efterhånden som vi gør fremskridt, er det afgørende, at vi finder en mekanisme, som giver alle parter mulighed for at få mere direkte glæde af eksisterende erfaringer med en aktiv promovering af de større fordele ved offentlige e-indkøb. Dette vil især være vigtigt i lyset af den nuværende økonomiske situation, hvor ressourcerne er begrænsede, og forslag til it-projekter (en branche, som ofte har oplevet nederlag eller overskridelser af frister) kan blive mødt med større skepsis end tidligere.

Bedre overvågningssystemer både på EU- og nationalt niveau kan gøre det muligt at følge fremskridtene på tættere hold, og kan, under forudsætning af indførelsen af de rette indikatorer, fremme rettidig handling for at løse spørgsmål, efterhånden som de opstår, i stedet for at vente, til de er blevet endemiske.

International udvikling og samarbejde

Kommissionen har som en del af handlingsplanen for 2004 været involveret i forskellige initiativer, der skulle bidrage til udviklingen af en international lovramme for offentlige e-indkøb. Selv om forhandlingerne stadig pågår, omfatter den reviderede GPA-tekst bestemmelser om offentlige e-indkøb, og Kommissionen har samarbejdet med FN’s Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) for at indføre revideringer vedrørende offentlige e-indkøb. Selv om der til dato er sket begrænsede fremskridt, har Kommissionen engageret sig i at befordre vedtagelsen af offentlige e-indkøb og fremme europæiske løsninger.

KONKLUSIONER

Offentlige e-indkøb er ikke længere en utopi – det er i stigende grad en fungerende realitet i mange regioner og medlemsstater. Der, hvor det anvendes, giver det de fordele, man havde håbet på. Disse systemer har vist deres evne til at fremme offentlige indkøb og til at lette flowet af offentlige udgifter i forbindelse med den nuværende krise.

Anvendelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer lever imidlertid langtfra op til de forventninger, der blev fastlagt i Manchester-deklarationen. Kommissionen vurderer, at der i 2010, bortset fra i Portugal, ud af de samlede indkøb ikke er mere end 5 % e-indkøbstransaktioner i stedet for 50 % offentlige e-indkøb, selv i de medlemsstater, der er kommet længst. Der er behov for lederskab på alle forvaltningsniveauer – inklusive EU – for at opretholde og fremskynde overgangen til offentlige e-indkøb. Hvis de ordregivende myndigheder får valget, vil de holde sig til afprøvede og velkendte (papirbaserede) praksisser snarere end investere i og anvende disse lovende nye muligheder.

Nærværende grønbog har præsenteret nogle nye idéer til overvindelse af inertien hos de ordregivende myndigheder og økonomiske aktører, som for indeværende forsinker overgangen til offentlige e-indkøb.

Nærværende grønbog præsenterer også en række forslag til mulige løsninger for at sikre, at indførelsen af offentlige e-indkøb ikke fører til en ny generation af tekniske og administrative hindringer for deltagelse i indkøbsprocedurer på tværs af grænserne. Medlemsstater, regioner og sektorer arbejder i forskellige hastigheder for at udnytte de muligheder, som offentlige e-indkøb tilbyder. Vi må sikre, at denne “variable geometri” ikke giver anledning til unødvendige eller uforholdsmæssige hindringer for indkøb på tværs af grænserne. Dette omfatter en afklaring af de forpligtelser, der påhviler organisatorerne af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, til at undgå at indføre vilkår, der unødvendigt eller uforholdsmæssigt ville forhindre deltagelse på tværs af grænserne. Det indbefatter også en række skridt for at gøre de ordregivende myndigheder og økonomiske aktører i stand til at interagere effektivt i forbindelse med onlineindkøb.

Kommissionen har udformet en række spørgsmål knyttet til sin evaluering af status for e-indkøb i Europa og til sine forslag til mulige løsninger for at overvinde centrale udfordringer knyttet til udnyttelsen og anvendelsen af offentlige e-indkøb på fællesmarkedet. Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at besvare disse spørgsmål. Sidste frist for modtagelse af svar er den 31.1.2011 (e-mail-adresse: markt-consult-eproc@ec.europa.eu).

Kommissionens tjenestegrene vil analysere alle svar og offentliggøre en sammenfatning af synspunkterne i 2011.

BILAG I: Bestemmelser vedrørende offentlige elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer blev indført ved direktiverne for offentlige indkøb af 2004 (2004/17/EF[13] og 2004/18/EF[14])

Emne | Reference | Beskrivelse |

Kommunikation ved hjælp af elektroniske midler | Artikel 1, stk. 12 og 1, stk. 13, i 2004/18/EF og artikel 1, stk. 11, og 1, stk. 12, i 2004/17/EF | Det præciseres, at skriftlig kommunikation omfatter elektroniske midler, dvs. anvendelse af “elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler.” |

E-signaturer | Artikel 42, stk. 5, litra b), i 2004/18/EF og artikel 48, stk. 5, litra b), i 2004/17/EF | Medlemsstaterne kan kræve, at elektroniske tilbud forsynes med en avanceret elektronisk signatur i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i direktiv 1999/93/EF (avanceret elektronisk signatur baseret på et kvalificeret certifikat). |

Dynamisk indkøbssystem (DPS) | Artikel 1, stk. 6, i 2004/18/EF og 1, stk. 5, i 2004/17/EF | DPS defineres som en fuldt elektronisk indkøbsproces for almindelige indkøb; processen er tidsbegrænset og under hele sin varighed åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne og har afgivet et vejledende tilbud. |

E-auktioner | Artikel 1, stk. 7, i 2004/18/EF og 1, stk. 6, i 2004/17/EF | Defineret som “en gentagen proces, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres ad elektronisk vej,” der forløber efter evalueringen af tilbuddene og påvirker klassificeringen af tilbuddene. |

E-kataloger | Betragtning 12 i 2004/18/EF og betragtning 20 i 2004/17/EF | Defineret som et redskab til at fremme offentlige indkøb, især som en metode til at deltage i indkøb under rammeaftaler eller inden for et dynamisk indkøbssystem. |

E-bekendtgørelse | Artikel 36, stk. 2, 36, stk. 3, og 36, stk. 6, i 2004/18/EF og artikel 44, stk. 2, og 44, stk. 3, i 2004/17/EF | Bekendtgørelse bør foregå ved hjælp af standardformularer, men ikke nødvendigvis ved hjælp af elektroniske midler; ved hasteprocedurer skal meddelelser dog sendes pr. telefax eller elektronisk. E-bekendtgørelser giver mulighed for hurtigere offentliggørelse og øger meddelelsernes tilladte, maksimale længde. |

Køberprofiler | Nummer 2, litra b) i bilag VIII, 2004/18/EF, og nummer 2, litra b) i bilag XX, 2004/17/EF | Defineret som en samling data vedrørende en ordregivende myndigheds indkøbsaktiviteter, som kan omfatte vejledende forhåndsmeddelelser og oplysninger af almen interesse, som f.eks. kontaktpersoner. |

Elektronisk adgang til dokumenter | Artikel 38, stk. 6 i 2004/18/EF (tilsvarende bestemmelse artikel 45, stk. 6 i 2004/17/EF) | Fristerne for modtagelse af tilbud kan afkortes med 5 dage, hvis den ordregivende myndighed giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne og ethvert supplerende dokument. Det angives i teksten til bekendtgørelsen, på hvilken internetadresse denne dokumentation kan findes. |

Bilag II: Status for handlingsplanens foranstaltninger

Mål I: Sikre et velfungerende indre marked inden for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer |

Korrekt og rettidig gennemførelse af lovgivningsrammen |

Kommissionen offentliggør et forklarende dokument om de nye regler for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer | Fuldført |

Kommissionen gør undervisningsmateriale tilgængeligt online, således at de ordregivende myndigheder og markedsdeltagerne kan gøres bekendt med de nye bestemmelser og redskaber i forbindelse med elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer | Fuldført |

Kommissionen yder passende assistance til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de nye bestemmelser | Fuldført |

Supplere lovgivningsrammen med egnede basisværktøjer |

Kommissionen vedtager nye standardformularer, som er tilpasset nye procedurer og anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler | Fuldført |

Kommissionen forelægger forslag om revision af det fælles glossar | Fuldført |

Kommissionen forelægger et udkast til et fuldt elektronisk system til indsamling og offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser på TED | Fuldført |

Medlemsstaterne gennemfører fuldt elektroniske systemer på nationalt plan herunder egnede redskaber til automatiseret indsamling og offentliggørelse i TED | Igangværende |

Fjerne/forebygge hindringer for de elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer |

Medlemsstaterne og Kommissionen vil afprøve, justere og validere resultaterne af IDA’s (program for dataudveksling mellem administrationer) fælles funktionelle krav til elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer | Fuldført |

Medlemsstaterne vil undersøge, om alle operationelle elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer er blevet tilpasset direktivernes krav | Igangværende |

Medlemsstaterne indfører nationale godkendelsesordninger med henblik på at kontrollere, hvorvidt de elektroniske udbudsordninger overholder lovgivningen | Igangværende |

Medlemsstaterne og Kommissionen vil gennem en gennemførlighedsundersøgelse overveje, om de skal indføre en europæisk ordning for overensstemmelseskontrol | Fuldført |

Kommissionen foreslår en foranstaltning under IDABC-programmet (interoperabel levering af europæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere), der skal hjælpe medlemsstaterne med at koordinere gennemførelsen af anvendelsen af avancerede kvalificerede underskrifter for at løse driftskompatibilitetsproblemerne, fra 2005-2009 | Fuldført |

Medlemsstaterne anvender driftskompatible kvalificerede elektroniske underskrifter, såfremt den nationale lovgivning kræver det | Igangværende |

Gradvis afdækning og behandling af driftskompatibilitetsproblemer |

CEN/ISSS (Den Europæiske Standardiseringsorganisation/Workshop om informationssamfundets standardiseringsordninger) afslutter analysen af manglerne i forbindelse med driftskompatibilitetsbehovene for effektive elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer | Fuldført |

Kommissionen foreslår at fortsætte aktiviteterne vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer under IDABC-programmet for udveksling og debat om driftskompatibilitet og tilsyn med udviklingen i medlemsstaterne | Fuldført (Arbejdet videreført af IDABC/ISA) |

Kommissionen og medlemsstaterne fremmer standardiseringsaktiviteterne på europæisk plan og knytter forbindelse til internationale standardiseringsorganer | Igangværende |

Mål II: Opnå større effektivitet af de offentlige indkøbsprocedurer, forbedre forvaltningen og konkurrenceevnen |

Øge effektiviteten af de offentlige indkøbsprocedurer og forbedre forvaltningen |

Alle medlemsstater udarbejder en national plan for indførelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og fastlægger målbare målsætninger under hensyntagen til særlige nationale behov | Delvist fuldført |

Alle medlemsstater tilskynder til, at de individuelle nationale indkøbere udarbejder lignende planer og koordinerer og overvåger deres gennemførelse | Delvist fuldført |

Kommissionen overvåger fortsat CEN/ISSS’s arbejde med de elektroniske fakturaer og foreslår, at man fortsætter de XML-aktiviteter, der indledtes i 2003-2004 om elektronisk fakturering og ordreafgivelse under IDABC | Igangværende |

Medlemsstaterne etablerer effektive elektroniske systemer til indsamling og behandling af statistiske data om offentlige indkøb | Delvist fuldført |

Øge konkurrenceevnen for markederne for offentlige indkøb i hele EU |

Kommissionen overvejer at foreslå tjenester til elektronisk levering af virksomhedsoplysninger og certifikater i forbindelse med offentlige indkøb med henblik på gennemførelse under IDABC-programmet | Fuldført |

Medlemsstaterne og Kommissionen når til enighed om et fælles sæt af hyppigt anvendte elektroniske certifikater, der skal anvendes i de elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer | Igangværende |

Kommissionen foreslår at lancere en undersøgelse af webkataloger (i dynamiske indkøbssystemer og elektroniske rammeaftaler) på grundlag af arbejde udført af CEN/ISSS under IDABC-programmet | Fuldført |

Via det europæiske udbudsnet lanceres der en benchmarkingaktivitet om gennemsigtighed, kontrol og sporbarhed i forbindelse med de elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer | Forsinket |

Via det europæiske udbudsnet afholdes der workshopper for at fremme udveksling af oplysninger om en standardisering af udbudsdokumenterne | Forsinket |

Medlemsstaterne lancerer og støtter særlige oplysningskampagner og uddannelsesprogrammer, der sigter mod de små og mellemstore virksomheder på nationalt og regionalt plan | Igangværende |

Mål III: Arbejde hen imod internationale rammer for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer |

Kommissionen fortsætter forhandlingerne om revisionen af aftalen om offentlige indkøb | Igangværende |

Kommissionen tager i forbindelse med aftalen initiativ til, at man søger at udarbejde en fælles nomenklatur til klassificering af varer og tjenester i forbindelse med offentlige indkøb | Igangværende |

Kommissionen fremmer internationale standardiseringsorganers og –foras aktiviteter og knytter forbindelser til dem med henblik på at undgå, at der opstår teknologiske hindringer for driftskompabiliteten på internationalt niveau | Igangværende |

Kommissionen samarbejder med netværket af multilaterale udviklingsbanker med henblik på at koordinere faglig bistand til tredjelande i forbindelse med omlægning og overgang til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer | Igangværende |

Kommissionen vil også overveje eventuelle nødvendige tilpasninger, og om det er muligt at gennemføre elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i forbindelse med EU’s støtte til tredjelande | Igangværende |

[1] En digital dagsorden for Europa KOM(2010) 245 (s. 32).

[2] Den ministerielle Manchester-erklæring fra 2005.

[3] Meddelelse om handlingsplan for gennemførelsen af lovgivningen om elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, offentliggjort i december 2004.

[4] Se Kommissionens vurdering af handlingsplanen fra 2004 vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og en underbyggende undersøgelse offentliggjort på webstedet for Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser.

[5] Der er her set bort fra Portugal, hvor brugen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer har været obligatorisk siden 1. november 2009 i alle faser fra udbudsmeddelelse til tildeling af kontrakt.

[6] Deutsche Bank Research har i maj 2010 udgivet en publikation med titlen "e-Invoicing Final steps of an efficient invoicing process", som indeholdt tal, der tyder på, at "under visse forudsætninger kan automatiseret behandling af en elektronisk faktura koste over 18 EUR mindre end den ustrukturerede behandling af en traditionel papirbaseret faktura."

[7] De kan stadig blive afholdt fra at deltage pga. strukturomkostninger eller andre faktorer i relation til det underliggende marked, som gør det uattraktivt for dem at deltage. Ikke desto mindre kan en stigende række anskaffelser indkøbes på afstand, bl.a. ydelser som software, designkonkurrencer og helpdesk-funktioner. Elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer burde være velegnede til at publicere, udnytte og i sidste ende realisere sådanne muligheder.

[8] Baseret på oplysninger, der er tilgængelige på webstedet www.epractice.eu.

[9] S. 10 i den udvidede konsekvensanalyse KOM 2004(841), bilag til meddelelse vedr. handlingsplan.

[10] Pan-European Public Procurement Online (PEPPOL) - yderligere oplysninger kan ses på webstedet www.peppol.eu

[11] Kommissionens beslutning 2009/767/EF, senere ændret ved Kommissionens afgørelse 2010/245/EU.

[12] Kommissionen vil gøre open source e-PRIOR mere tilgængelig for SMV'er gennem udviklingen af en leverandørportal.

[13] Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, jf.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004L0017:EN:NOT

[14] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, jf. http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32004L0018:EN:NOT