52010DC0543

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 8.10.2010

KOM(2010) 543 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Smart regulering i Den Europæiske Union

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Smart regulering i Den Europæiske Union

1. RINGEN SLUTTES: FRA BEDRE TIL SMART REGULERING

De sidste to års økonomiske og finansielle problemer har givet nogle vigtige erfaringer med hensyn til regulering. Den vigtigste er, at det er blevet bekræftet, at markederne ikke eksisterer isoleret. De er til for at tjene det formål at give alle bæredygtig velstand, og det vil de ikke altid gøre af sig selv. Regulering har en positiv og nødvendig rolle at spille. Krisen har understreget, at der er et behov for at rette op på ufuldstændige, ineffektive og utilstrækkelige reguleringsforanstaltninger, og at det i mange tilfælde haster.

Vores tilgang til regulering skal fremme borgernes interesser og opfylde forventningerne til alle de politiske målsætninger – fra at sikre finansiel stabilitet til at takle klimaændringerne. EU-regulering bidrager endvidere til erhvervslivets konkurrenceevne ved at understøtte det indre marked, idet det fjerner den bekostelige fragmentering af det indre marked, der er konsekvensen af forskellige nationale regler. Samtidig må vi begrænse de byrder, virksomhederne pålægges, til det strengt nødvendige og give dem mulighed for at arbejde og konkurrere effektivt, for det afhænger af dem – og navnlig af de små og mellemstore virksomheder – om vi kan vende tilbage til bæredygtig vækst.

Kort sagt er det af afgørende betydning, at vi får lovgivet ordentligt, hvis vi skal opfylde de ambitiøse målsætninger for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der er indeholdt i Europa 2020-strategien[1].

Dagsordenen for bedre regulering har allerede medført en væsentlig ændring af, hvordan Kommissionen udarbejder sin politik og fremsætter forslag til regulering. Høring af de interesserede parter og konsekvensanalyser er nu væsentlige dele af den politiske beslutningsproces. De har ført til en øget åbenhed og ansvarlighed og medvirket til, at politikken er blevet udarbejdet på grundlag af dokumenterede fakta. Dette system anses for at være god praksis inden for EU og understøtter beslutningstagningen i EU-institutionerne[2]. Kommissionen har forenklet meget af den gældende lovgivning og har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nedbringe de administrative byrder.

Kommissionen er af den opfattelse, at tiden nu er inde til at sætte yderligere fart i projektet. Bedre regulering bør blive til smart regulering og bør i endnu højere grad indarbejdes i Kommissionens arbejdskultur. Kommissionens formand har påtaget sig det direkte ansvar for smart regulering, og i denne meddelelse vil det blive opridset, hvad det kommer til at betyde i praksis. Der trækkes på input fra en række kilder, heriblandt en beslutning om bedre lovgivning[3], der blev vedtaget af Europa-Parlamentet for nylig, en offentlig høring[4], Den Europæiske Revisionsrets beretning om konsekvensanalyser i EU-institutionerne[5] og rapporterne fra Udvalget for Konsekvensanalyse[6]. På grundlag heraf har Kommissionen konstateret en række centrale budskaber.

For det første gælder smart regulering for hele den politiske proces – fra lovgivningen udarbejdes til implementeringen, håndhævelsen, evalueringen og revisionen af den. Vi må bygge videre på fordelene ved ordningen med konsekvensanalyser for ny lovgivning. Men vi bliver nødt til at supplere denne investering med en tilsvarende indsats for at forvalte og implementere al gældende lovgivning, så det sikres, at den medfører de tilsigtede fordele. Dette kræver, at alle parter i højere grad bliver bevidste om, at det er lige så vigtigt at få den gældende lovgivning implementeret rigtigt og ændre den i lyset af erfaringerne som at se på den nye lovgivning, vi fremlægger.

For det andet skal EU-institutionerne og medlemsstaterne blive ved med at have et fælles ansvar for smart regulering. Disse aktører har gjort svingende fremskridt, og Kommissionen vil blive ved med at arbejde sammen med dem for at sikre, at alle aktivt arbejder med den samme dagsorden. Det skal ske i en øget erkendelse af, at smart regulering ikke er et mål i sig selv. Det skal være en integreret del af vores kollektive indsats på alle områder.

For det tredje skal det spille en særlig rolle i smart regulering, hvad de, der berøres mest af reguleringen, mener. Kommissionen har gjort store fremskridt med at åbne sin politiske beslutningsproces for interesserede parter. Dette kan også føres et skridt videre, og Kommissionen vil forlænge perioden for sine høringer og foretage en gennemgribende revidering af sine høringsprocedurer for at se, hvordan alle de interesserede parter i højere grad kan komme til orde. Dette vil hjælpe med til at gennemføre Lissabontraktatens bestemmelser om deltagelsesdemokrati i praksis[7].

I de følgende afsnit fremlægges de planlagte foranstaltninger til at takle disse spørgsmål.

2. KVALITETSSTYRING AF REGULERINGEN IGENNEM HELE DEN POLITISKE PROCES

Formålet med smart regulering er at udarbejde og levere regulering, der er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, og som er af den bedst mulige kvalitet[8]. Dette skal gøres igennem hele den politiske proces fra det øjeblik, en retsakt udarbejdes, til den bliver revideret. Kommissionens investering i konsekvensanalyser giver et afkast i form af bedre kvalitet i ny lovgivning. Eftersom det imidlertid er den gældende lovgivning, der giver flest fordele og omkostninger, må vi gøre en tilsvarende indsats for at styre den mere systematisk. Retningslinjerne for smart regulering vil derfor lægge mere vægt end før på at evaluere, hvordan gældende lovgivning fungerer, og hvor effektiv den er.

2.1. Forbedring af den gældende EU-lovgivning

Forenkling af EU-lovgivningen og nedbringelse af de administrative byrder

Den foregående Kommission iværksatte to initiativer til at forbedre den gældende lovgivning. For det første har forenklingsprogrammet medført væsentlige fordele for borgerne og virksomhederne[9]. 155 forslag er blevet vedtaget, og ajourføringen af programmet i 2010 omfatter 46 nye initiativer. For det andet er handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder[10] godt på vej til at nå mere end sit mål om at reducere bureaukratiet med 25 % inden 2012. Kommissionen har fremlagt en række forslag, som, hvis de vedtages, vil give årlige besparelser på 38 mia. EUR for europæiske virksomheder ud af den samlede byrde, der anslås til 124 mia. EUR – en reduktion på 31 %. Europa-Parlamentet og Rådet har for nylig godkendt et forslag vedrørende moms, som vil give de 18,4 mia. EUR af disse besparelser, og er i færd med at drøfte et andet forslag, der giver over fem millioner mikrovirksomheder mulighed for at blive fritaget fra EU's regnskabsregler[11].

Denne vellykkede indsats skal fortsætte på EU- og nationalt plan, så programmet kan fuldføres inden 2012. Kommissionen er imidlertid overbevist om, at der ud over programmet bør ydes en fortsat indsats for at reducere de administrative byrder, hvor det er muligt. Dette kan bedst gøres som led i en mere vidtrækkende tilgang, der tager hensyn til alle faktorer, der er afgørende for, hvor effektiv lovgivningen er.

Kommissionen vil derfor gøre en samlet indsats for at nedbringe de administrative byrder og forenkle lovgivningen. Dette vil medvirke til at imødegå de interesserede parters indvendinger om, at virksomhederne ikke altid mærker fordelene ved nedbringelse af de administrative byrder, bl.a. fordi der fortsat er forpligtelser, der udgør et irritationsmoment, selv om de ikke medfører nogen videre omkostninger. Den har forlænget mandatet for Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter til at rådgive om disse spørgsmål indtil udløbet af 2012, hvor forenkling og reduktion af administrative byrder vil være blevet indarbejdet i Kommissionens tilgang til forvaltning af den gældende lovgivning. Som hidtil vil Kommissionen sikre, at foranstaltninger til at forenkle eller reducere administrative byrder ikke kommer til at gribe ind i de politiske målsætninger med lovgivningen.

Evaluering af fordele og omkostninger ved gældende lovgivning

Et centralt redskab i denne nye tilgang vil være den efterfølgende evaluering af lovgivningen[12]. Kommissionen har en lang tradition for evaluering af udgiftsprogrammer. Den er begyndt at evaluere lovgivningen på visse områder, herunder offentlige indkøb, erhvervsmæssige kvalifikationer og arbejdsvilkår. Denne tilgang bør udbredes, så evaluering af lovgivning bliver en integreret del af smart regulering. Hvis effektiviteten af EU-lovgivningen evalueres, vil det give bedre politiske beslutninger og hjælpe til at finde frem til nye muligheder for at forenkle lovgivningen og reducere de administrative byrder. Den offentlige høring har vist, at der er en stærk opbakning til denne type evaluering. Den har også vist, at der kun er få medlemsstater, der foretager dem. Eftersom nationale forvaltninger normalt har en bedre forståelse af, hvordan lovgivningen fungerer i praksis, bør Kommissionen dog have et tæt samarbejde med dem om udviklingen af denne tilgang.

En evaluering af enkelte initiativer kan ikke altid vise hele billedet. Ofte er det nødvendigt at anlægge en mere strategisk synsvinkel. Omfattende evalueringer af den fælles landbrugs-, fiskeri- og strukturpolitik har vist, at der er behov for denne tilgang[13]. Kommissionen vil bygge videre på denne erfaring og supplere evalueringen af enkelte retsakter med mere omfattende evalueringer af sin politik. Under denne kvalitetskontrol skal det vurderes, om retsreglerne for et givent område er egnede til at nå de politiske målsætninger, og hvis de ikke er det, hvad der så skal ændres. Formålet er at finde frem til uforholdsmæssigt store byrder, uoverensstemmelser og forældede eller ineffektive foranstaltninger og at medvirke til at få konstateret, hvilken kumulativ virkning lovgivningen har.

Både evalueringerne og kvalitetskontrollen skal foretages i nær sammenhæng med det pågående arbejde med implementering, håndhævelse og traktatbrudssager, som der er gjort nærmere rede for i punkt 2.3. Når oplysningerne fra disse aktiviteter samles, vil det hjælpe med til at give et klart billede af, hvordan den gældende lovgivning fungerer, og hvad der eventuelt skal ændres.

I lyset af ovenstående har Kommissionen med henblik på at øge indsatsen for at forbedre kvaliteten af den gældende lovgivning til hensigt at:

i) sikre, at alle væsentlige forslag til ny eller revideret lovgivning som udgangspunkt bygger på en evaluering af, hvad der allerede gælder. Den vil gradvis iværksætte denne tilgang under sin nuværende mandatperiode og vil revidere retningslinjerne for evaluering, så det sikres, at evalueringerne tager stilling til, om lovgivningen har de tilsigtede fordele, og vurderer, hvilke omkostninger det har medført

ii) skabe åbenhed ved at lægge planlagte evalueringer af lovgivning ud på en særlig webside, så medlemsstaterne og de interesserede parter kan forberede deres bidrag på et tidligt stadium

iii) udføre kvalitetskontrol i de fire projekter, der blev lanceret i 2010 for miljø, transport, beskæftigelse/socialpolitik og industripolitik, og udstrække brugen af den metode til andre områder i 2011 under hensyn til denne erfaring

iv) afslutte programmet for reduktion af de administrative byrder inden 2012 og indarbejde den erfaring, der er indhøstet herfra og fra indsatsen for forenkling, i procedurerne for evaluering og politisk beslutningstagning

v) forbedre høringswebsiden, så det bliver lettere for de interesserede parter at give udtryk for deres betænkeligheder i forbindelse med spørgsmål om administrative byrder og forenkling[14]

vi) opfordre medlemsstaterne til at gøre brug af mulighederne i EU-lovgivningen til at dispensere fra forpligtelser for erhvervslivet, f.eks. små og mellemstore virksomheder. Kommissionen har anmodet Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter om at afgive en beretning inden november 2011 om, hvad der er den bedste praksis i medlemsstaterne for implementering af EU-lovgivning på den mindst byrdefulde måde. Samtidig vil Kommissionen foretage en mere indgående analyse af "gold plating"-problematikken[15] og aflægge rapport om alle væsentlige resultater

vii) efter omstændighederne justere kredsen af medlemmer af Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter, så der tages hensyn til dens mere generelle arbejde med forenkling og ikke bare reduktion af administrative byrder, ved at sikre, at ikke alene små og mellemstore virksomheder, men også andre sektorer end erhvervslivet er repræsenteret.

Samtidig vil Kommissionen fortsat tilskynde Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at godkende de forslag til forenkling og reduktion af byrderne, den allerede har fremsat, og de nye forslag, den vil fremsætte i løbet af det næste år. Den opfordrer medlemsstaterne til at implementere dem hurtigt.

2.2. Sikring af, at den nye lovgivning bliver den bedst mulige

Kommissionen har indført en ordning med konsekvensanalyser til at indsamle dokumentation til brug for den politiske beslutningstagning og til at skabe åbenhed om fordelene og omkostningerne ved de politiske valgmuligheder[16]. En central faktor i denne ordning er Udvalget for KIonsekvensanalyse, der foretager en uafhængig kvalitetskontrol af Kommissionens konsekvensanalyser. Siden det blev nedsat i 2006, har det afgivet over 400 udtalelser, der er offentligt tilgængelige[17].

Den Europæiske Revisionsret har bekræftet, at denne konsekvensanalyseordning kan stå sig i sammenligning med andre ordninger i EU og endda kan anses for at udgøre god praksis på en række punkter. Den har udtalt, at Udvalget for Konsekvensanalyse udøver en værdifuld kvalitetskontrol, at konsekvensanalyser er blevet en integreret del af udarbejdelsen af de politiske retningslinjer inden for Kommissionen, og at de er til hjælp for Europa-Parlamentet og Rådet, når de skal tage stilling til Kommissionens forslag. Den har også sagt god for Kommissionens integrerede metode, der bygger på en analyse af fordele og omkostninger og tager hensyn til alle relevante, økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser. Det er en ambitiøs metode, der adskiller sig fra situationen i en række medlemsstater, hvor der sættes en mere snæver fokus på omkostninger eller administrative byrder. Kommissionen anser det for yderst vigtigt at sikre, at de foranstaltninger, den foreslår, er nødvendige, omkostningseffektive og af høj kvalitet.

På denne baggrund vil Kommissionen konsolidere den nuværende ordning, og den højeste prioritet vil være at sikre, at dens fulde potentiale bliver udnyttet. På grundlag af de forbedringer, Revisionsretten har konstateret, hvoraf mange ligger på linje med forslag fra Udvalget for Konsekvensanalyse eller forslag fremsat af interesserede parter under de offentlige høringer, har Kommissionen konstateret følgende centrale punkter:

i) Til trods for at Revisionsretten har bekræftet, at Udvalget for Konsekvensanalyse er effektivt, har formanden styrket udvalgets rolle yderligere, så der nu som udgangspunkt kræves en positiv udtalelse fra udvalget, før et forslag kan fremlægges for Kommissionen til beslutning[18]. Udvalgets uafhængighed fremgår af, hvor kontant det udtrykker sig i sine udtalelser[19], og at det ikke holder sig tilbage fra at bede Kommissionens tjenestegrene om at lave en ny analyse, når det finder det nødvendigt. Kommissionen finder derfor ikke, at det er nødvendigt at have et eksternt organ til at kontrollere dens konsekvensanalyser, som det er blevet foreslået af visse interesserede parter. Den finder også, at et eksternt organ ikke vil kunne forenes med Kommissionens initiativret eller med Parlamentets og Rådets institutionelle rolle, idet de er de organer, der er ansvarlige for at revidere, ændre og i sidste ende vedtage Kommissionens forslag. Konsekvensanalyser indgår i Kommissionens interne beslutningsproces, og det ville også være upassende at give en særlig gruppe eksterne eksperter eller interesserede parter en privilegeret adgang hertil.

ii) Det er af afgørende betydning, at planlægningen af arbejdet med konsekvensanalyser sker i fuld åbenhed, så de interesserede parter kan tage del i processen så tidligt som muligt. Fra 2010 offentliggør Kommissionen køreplaner for alle forslag, som det er sandsynligt vil have væsentlige konsekvenser, herunder delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og den redegør for, om det planlægges at foretage en konsekvensanalyse eller ikke, og hvorfor[20]. Kommissionens tjenestegrene hører og informerer de interesserede parter på en række forskellige måder på forskellige stadier af arbejdet på konsekvensanalysen, så det sikres, at analysen er fuldstændig, sammenhængende og rigtig. I afsnit 4 er der angivet yderligere forbedringer, der kan gøres i høringsprocessen. På denne baggrund finder Kommissionen ikke, at det er nødvendigt at sende udkast til konsekvensanalyser i høring, sådan som visse interesserede parter har bedt om.

iii) For at styrke integreret konsekvensanalyse har Kommissionen opstillet særlige retningslinjer for vurdering af sociale konsekvenser[21] og har oprettet en helpdesk for administrative byrder.

iv) I konsekvens af den nye retlige status for EU-chartret om grundlæggende rettigheder vil Kommissionen styrke konsekvensanalysen, for så vidt angår de grundlæggende rettigheder, og vil opstille særlige retningslinjer herfor.

v) Konsekvensanalysen bør opgøre fordelene og omkostningerne i tal, hvor det er muligt. Kommissionen vil forsætte sin indsats for at skabe forbedringer på dette område, dog med det forbehold, at der er grænser for, hvad der kan sættes tal på for i alt 27 medlemsstater: ofte er der kun begrænsede oplysninger, og konsekvenserne af EU-lovgivning afhænger ofte af, hvordan de nationale forvaltninger implementerer den. Dette betyder også, at sammenlægning af tal for fordele og omkostninger ved EU-lovgivning over en længere periode, som visse interesserede parter har bedt om, ikke rigtig ville have nogen mening. Forbedrede høringer (afsnit 4) bør imidlertid medvirke til at give bedre oplysninger, og Kommissionen vil undersøge, hvordan man praktisk kan sørge for, at den har flere oplysninger til sin rådighed, f.eks. gennem Regionsudvalget og dets netværk til høring af lokale og regionale myndigheder.

2.3. Forbedring af lovgivningens gennemførelse

EU-lovgivningen skal gennemføres rigtigt, hvis den skal nå sine mål. Selv om det primært er medlemsstaterne, der er ansvarlige for det, har Kommissionen et nært samarbejde med dem. Den har indført en række foranstaltninger til at hjælpe dem[22]. Heriblandt kan nævnes "forebyggelsen", dvs. at der i konsekvensanalyserne ses mere indgående på implementeringen og håndhævelsen, når der udarbejdes ny lovgivning[23]; der ydes støtte til medlemsstaterne under implementeringen for at foregribe problemer og undgå traktatbrudssager senere hen, der arrangeres workshops om gennemførelse for nye direktiver, f.eks. om de lovregulerede erhverv, forsikring, bankvirksomhed, regnskabsaflæggelse og -revision; og der udarbejdes retningslinjer for at hjælpe medlemsstaterne med at implementere ny lovgivning, f.eks. om REACH. Kommissionen forbedrer også håndhævelsen ved at foretage en prioritering af traktatbrudssagerne og sikre en hurtigere behandling af dem. Kommissionen udarbejder årsrapporter om anvendelsen af EU-retten, der beskæftiger sig med disse spørgsmål[24].

For yderligere at forbedre gennemførelsen, implementeringen og håndhævelsen af EU-lovgivningen agter Kommissionen:

i) i højere grad at analysere disse spørgsmål i efterfølgende evalueringer af lovgivning og sikre, at resultaterne bruges i konsekvensanalyserne for nye eller reviderede forslag

ii) at udvikle brugen af implementeringsplaner for ny EU-lovgivning yderligere og fortsætte med at anmode medlemsstaterne om at udarbejde sammenligningstabeller, så der kan opnås klarhed over, hvordan EU-direktivernes forpligtelser er gennemført i national ret. Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes resultater[25]

iii) at fortsætte med at forbedre effektiviteten af EU-Pilot, der har til formål at give hurtige og fuldstændige svar på borgernes og virksomhedernes spørgsmål om EU-retten, og tilskynde flere medlemsstater til at deltage i den[26]

iv) at undersøge, hvordan SOLVIT kan forbedres, og i højere grad gøre de små og mellemstore virksomheder opmærksomme på den[27].

2.4. Klarere og mere tilgængelig lovgivning

Kvalitetsstyring af lovgivning indebærer også, at det skal sikres, at den er så klar og let tilgængelig som muligt. Kommissionen gennemgår alle forslag til ny lovgivning for at sikre, at de rettigheder og forpligtelser, de skaber, er enkelt affattet, så det bliver lettere at implementere og håndhæve reglerne. For så vidt angår gældende lovgivning, vil Kommissionen fortsat kodificere, omarbejde og konsolidere retsakterne. Den vil også forsætte med at reducere lovgivningens omfang ved at ophæve forældede bestemmelser. Endelig er der ved at blive udarbejdet en ny EUR-Lex portal i samarbejde med de øvrige EU-institutioner for at forbedre den elektroniske adgang til al gældende EU-lovgivning. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at konsolidere national lovgivning, der gennemfører EU-lovgivningen, og gøre den elektronisk tilgængelig, herunder gennem EUR-Lex portalen.

3. ET FÆLLES ANSVAR

3.1. Europa-Parlamentet, Rådet og de rådgivende organer

Europa-Parlamentet og Rådet spiller en central rolle for smart regulering. Mange interesserede parter har givet udtryk for et ønske om, at de skal vedtage fremsatte forslag om reduktion af administrative byrder og forenkling hurtigere, og opfordrer dem til at opfylde de forpligtelser, de påtog sig i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Selv om begge institutioner aftalte, at de ville udarbejde konsekvensanalyser for de væsentlige ændringer, de foretager i Kommissionens forslag, har de sjældent gjort det. Kommissionen opfordrer Parlamentet og Rådet til at gøre yderligere fremskridt på dette område. Den vil fortsat under hensyn til de konkrete omstændigheder på en konstruktiv måde besvare anmodninger fra dem om at redegøre nærmere for dens oprindelige konsekvensanalyse.

Revisionsrettens beretning har vist, at brugerne i begge institutioner anså konsekvensanalyser for at være nyttige i forbindelse med drøftelsen af Kommissionens forslag, selv om de sjældent blev brugt formelt under møderne. Dette er opmuntrende, og det er et grundlag at bygge videre på. Selv om det tilkommer Parlamentet og Rådet at træffe bestemmelse om deres interne procedurer, er det klart, at hvis der konsekvent skal foretages smart regulering, bør hvert parlamentsudvalg og hver rådssammensætning lade konsekvensanalyser indgå i deres drøftelser. Et sådant mere omfattende engagement i processen med smart regulering kunne også tilskynde til en hurtigere behandling af forslag om forenkling og reduktion af de administrative byrder og kodifikationer og omarbejdninger.

Europa-Parlamentet har taget en række skridt i denne retning: Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har oplyst, at det systematisk vil gennemgå Kommissionens konsekvensanalyser, og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har bestilt en konsekvensanalyse af ændringer, som det fremsætter forslag om i et udkast til direktiv om barselsorlov[28]. Kommissionen hilser denne udvikling velkommen.

Endelig er der fortsat interesse i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[29] og Regionsudvalget[30] for smart regulering. Kommissionen er af den opfattelse, at den sagkundskab og de netværk, disse organer kan mobilisere, kan være en væsentlig kilde til oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalyser.

3.2. Medlemsstaterne

Handling alene på EU-plan vil ikke være tilstrækkeligt til at nå målene om smart regulering. Smart regulering må også foretages på nationalt plan, både fordi størstedelen af lovgivningen på visse centrale områder såsom selskabsret, skatteret og social sikring, er vedtaget af national, og fordi medlemsstaterne som nævnt ovenfor er de primært ansvarlige for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt. I henhold til Lissabontraktaten kontrollerer de nationale parlamenter, at nærhedsprincippet er blevet anvendt i Kommissionens forslag, og kan i denne henseende bidrage til at sikre, at EU-lovgivningen får en højere kvalitet.

Visse medlemsstater har gjort væsentlige fremskridt med hensyn til spørgsmål som reduktion af de administrative byrder, men kun få har indført en ordning med bedre regulering, der er lige så vidtrækkende som Kommissionens. Kommissionen er opmærksom på, at der ikke findes nogen universalløsning på smart regulering, og opfordrer medlemsstaterne til at foretage en prioritering på grundlag af de til rådighed værende menneskelige og institutionelle ressourcer. Der fremhæves tre punkter.

For det første har Revisionsretten foreslået, at nationale konsekvensanalyser kunne være et nyttigt supplement til Kommissionens, kunne være en støtte under drøftelser i Rådet af ændringer i Kommissionens forslag og kunne hjælpe medlemsstaterne i forbindelse med spørgsmål om gennemførelse og håndhævelse. De kunne også hjælpe med at løse de problemer med at skaffe oplysninger, der er nævnt ovenfor. Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne i Gruppen af Højtstående Eksperter i Bedre Regulering om at foretage en tilbundsgående undersøgelse af spørgsmålet og udveksle meninger og bedste praksis vedrørende smart regulering generelt.

For det andet giver traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde medlemsstaterne mulighed for under visse betingelser at fremsætte forslag på deres eget initiativ inden for områderne retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde[31]. Kommissionen er af den opfattelse, at disse forslag bør ledsages af konsekvensanalyser.

Endelig tilskynder Kommissionen medlemsstaterne til at inddrage interesserede parter, når de drøfter, hvilke foranstaltninger der skal implementere eller gennemføre EU-lovgivningen. Dette ville både sikre, at der bliver taget hensyn til de interesserede parters opfattelse, og det vil give dem en øget bevidsthed om, hvilke rettigheder og forpligtelser der hidrører fra EU-retten.

4. BEDRE MULIGHEDER FOR, AT BORGERNE OG DE INTERESSEREDE PARTER KAN KOMME TIL ORDE

Høring af borgerne og andre interesserede parter er en væsentlig bestanddel af smart regulering, både når der skal udarbejdes en politik, og når det skal evalueres, om den pågældende politik har nået, hvad den skulle. Kommissionen foretager høringer på en række forskellige måder, og det gøres på grundlag af en række minimumsstandarder, der har været gældende siden 2002[32]. Besvarelserne af den offentlige høring forud for denne meddelelse viste, at de interesserede parter sætter pris på Kommissionens indsats på dette område, men finder, at der er behov for yderligere forbedringer. Mange har bedt om en længere høringsperiode og om, at høringerne bliver gjort lettere tilgængelige under hensyn til, at borgerne og andre interesserede parter ikke har de samme ressourcer til deres bidrag, og at ikke alle har internetadgang.

Kommissionen påpeger, at disse ønsker må ses i forhold til hele den vifte af muligheder, borgerne og de andre interesserede parter har for at bidrage til den politiske beslutningsproces. Den offentlige høring på otte uger er ofte kun en del af en længere proces, hvor Kommissionens tjenestegrene er i forbindelse med de interesserede parter på andre måder. Det stigende antal tilgængelige køreplaner (se punkt 2.2) og arbejdsplaner for efterfølgende evaluering, vil også give de interesserede parter mulighed for at planlægge input til den politiske proces og udtrykke deres meninger på et meget tidligere stadium end før. Ikke desto mindre vil Kommissionen under hensyn til disse ønsker foretage sig følgende:

i) Forlænge minimumsperioden for offentlig høring til 12 uger. Dette vil finde anvendelse fra 2012, så det kan indarbejdes på en hensigtsmæssig måde i planlægningen af fremtidige initiativer.

ii) Foretage en revision af dens høringspolitik i 2011[33]. Den vil undersøge:

- hvordan kvaliteten af høringsdokumenterne kan forbedres, og hvordan planlægningen af fremtidige offentlige høringer bedre kan gøres mere tilgængelige

- hvordan der kan gøres bedre brug af redskaber som "Dit Europa"-internetportalen for informationer[34], Det Europæiske Virksomhedspanel[35], SMV-paneler[36], Registret over Interesserepræsentanter[37], værktøjet til interaktiv politikudformning[38] og andre Web 2.0-applikationer[39]

- hvordan der bedst muligt gøres brug af de høringskanaler, der findes i medlemsstaterne, og som de interesserede parter er fortrolige med, til at udbrede kendskabet til Kommissionens høringer og give en tilskyndelse til at deltage i dem

- hvordan der kan gøres bedre brug af høringsprocessen til at indsamle oplysninger og dokumentation til brug for konsekvensanalyser og evalueringer

- hvordan det kan sikres, at minimumsstandarderne i højere grad bliver overholdt.

5. KONKLUSIONER:

I denne meddelelse er det opridset, hvilke foranstaltninger Kommissionen planlægger for at sikre kvaliteten af reguleringen hele vejen igennem den politiske proces, fra udarbejdelsen af det politiske tiltag til dets evaluering og revision. Ved at intensivere indsatsen kan smart regulering hjælpe med til at nå de ambitiøse målsætninger for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der er indeholdt i Europa 2020-strategien. Alle har dog et ansvar for smart regulering, og dens succes vil være afhængig af, at alle de institutioner og interesserede parter, der er involveret i udarbejdelsen og implementeringen af EU's politik, gør en indsats. Kommissionen vil i andet halvår af 2012 aflægge beretning om fremskridtene i gennemførelsen af dagsordenen for smart regulering.

[1] KOM(2010) 2020 "Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst".

[2] Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2010, "Konsekvensanalyser i EU-institutionerne: er de en hjælp i beslutningsprocessen?".

[3] Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2010 om bedre lovgivning (P7_TA(2010)0311).

[4] http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/smart_regulation/consultation_da.htm.

[5] Se fodnote 2.

[6] SEC(2009) 1728 "Impact Assessment Board Report for 2009".

[7] Artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union.

[8] Kommissionen har afgivet en særskilt rapport om nærhedsprincippet: "17. rapport om bedre lovgivning".

[9] KOM(2009) 17, "Tredje statusrapport om strategien til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer".

[10] KOM(2007) 23, "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union".

[11] KOM(2009) 544, "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union - planer for reduktion af byrder i sektorer samt aktioner i 2009".

[12] Med "efterfølgende evaluering" menes der alle former for evaluering, der foretages efter vedtagelsen af en foranstaltning.

[13] http://ec.europa.eu/agriculture/healthcheck/index_en.htm http://ec.europa.eu/agriculture/eval/index_en.htmhttp://ec.europa.eu/fisheries/reform/index_en.htm

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/expost_reaction_en.htm.

[14] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/better-regulation/administrative-burdens/online-consultation/index_en.htm.

[15] "Gold-plating" er det fænomen, at nationale myndigheder går videre end krævet i henhold til EU-lovgivningen, når de skal gennemføre eller implementere den på nationalt niveau.

[16] http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/impact_en.htm.

[17] Findes på: http://ec.europa.eu/governance/impact/ia_carried_out/cia_2010_en.htm.

[18] C(2010) 1100, "The Working Methods of the Commission 2010-2014".

[19] Se fodnote 17.

[20] Køreplaner indeholder også de problemer, der skal løses, spørgsmål angående nærhedsprincippet, mulige løsninger og sandsynlige konsekvenser med hensyn til de planlagte initiativer fra Kommissionen.

http://ec.europa.eu/governance/impact/planned_ia/roadmaps_2010_en.htm.

[21] http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=760&langId=en&preview=cHJldmlld0VtcGxQb3J0YWwh.

[22] KOM(2007) 502, "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten".

[23] Jf. retningslinjerne for konsekvensanalyse, s. 42 – 43: http://ec.europa.eu/governance/impact/commission_guidelines/commission_guidelines_en.htm.

[24] http://ec.europa.eu/community_law/infringements/infringements_annual_report_da.htm.

[25] http://ec.europa.eu/community_law/directives/directives_communication_da.htm.

[26] http://ec.europa.eu/community_law/infringements/application_monitoring_da.htm.

[27] http://ec.europa.eu/solvit/.

[28] KOM(2008) 637, direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

[29] Udtalelse fra EØSU's Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug af 8. juli 2010, INT 489.

[30] Regionsudvalgets udtalelse om pakken "Bedre lovgivning 2007-2008" af 3. og 4. december 2009, CdR 199/2009:

[31] Se traktatens artikel 76.

[32] KOM(2002) 704, "Mod en stærkere hørings- og dialogkultur - Generelle principper og minimumsstandarder ved Kommissionens høring af interesserede parter".

[33] Som nævnt i KOM(2007) 127, "Opfølgning af grønbogen om et "europæisk åbenhedsinitiativ"".

[34] http://ec.europa.eu/youreurope.

[35] http://ec.europa.eu/yourvoice/ebtp/index_da.htm.

[36] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/small-business-act/listening-to-smes/index_en.htm.

[37] https://webgate.ec.europa.eu/transparency/regrin/welcome.do?locale=da#da.

[38] http://ec.europa.eu/yourvoice/ipm/index_da.htm.

[39] http://www.epractice.eu/.