52010DC0191

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 27.4.2010

KOM(2010)191 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om gennemførelsen af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet

1. Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet: tilblivelse og kendetegn

Baggrund og motivering

Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (genopretningsprogrammet) har sit udspring i den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Kommissionen vedtog den 26. november 2008 som reaktion på den økonomiske og finansielle krise i Europa. Planen opfordrer til samordnede nationale indsatser suppleret med en direkte EU-indsats for at indskyde købekraft i økonomien og øge efterspørgslen ved en omgående budgetforøgelse på 200 mio. EUR. I denne forbindelse blev Europas infrastruktur og produktionsanlæg på energiområdet udvalgt som et af hovedindsatsområderne, og der blev stillet forslag om at mobilisere ekstra ressourcer fra EU-budgettet. Det Europæiske Råd tilsluttede sig planen i december 2008 og opfordrede Kommissionen til at forelægge en liste over konkrete energiprojekter. Endvidere var den anden strategiske energiredegørelse, som Kommissionen fremlagde i november 2008 og Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit forårsmøde i 2009, et politisk nøgledokument, som fastsatte EU's hovedindsatsområder på energiområdet for de kommende år.

Efterhånden som den finansielle og økonomiske krise tog fart, blev det nødvendigt at gribe ind ved hjælp af offentlige udgifter for at lette investeringerne i energinet og nye vedvarende energikilder og for at fremskynde udviklingen af CO2-opsamling og -lagring. Tilbageslaget gav fare for, at planlagte projekter ville blive forsinket eller skrinlagt, hvad der ville have undermineret EU's energiforsyningssikkerhed og kvaliteten af forsyningerne til slutbrugerne. EU skred ind ved at stille forslag om en serie nøje målrettede og afpassede foranstaltninger for at hjælpe med at sætte fart i investeringerne i energisektoren.

På denne baggrund vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 663/2009[1], hvorved genopretningsprogrammet for energiområdet blev sat i verden. Genopretningsprogrammet er et finansieringsinstrument, hvis overordnede formål er at stimulere genopretningen efter det økonomiske tilbageslag for EU's økonomi, samtidig med at EU bringes tættere på at opfylde sine energi- og klimapolitiske mål, som er at sikre og sprede energiforsyningerne, at få det indre energimarked til at fungere og at reducere udledningerne af drivhusgasser.

En ny fremgangsmåde

Til arbejdet hen imod disse mål er der bevilget en støtteramme på 3 980 mio. EUR til tre delprogrammer under genopretningsprogrammet. Forordningen tildeler 2 365 mio. EUR til gas- og el-infrastrukturprojekter, 565 mio. EUR til havbaserede vindkraftprojekter (havvindmøller) og 1 050 mio. EUR til projekter for CO2-opsamling og -lagring (CCS). EU's bidrag ydes som tilskud til projektiværksætterne på programmets tre områder. Projekterne er udpeget på forhånd og opført i forordningens bilag, men de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af projekterne og projektiværksætterne udvælges ud fra nærmere kvalifikations-, udvælgelses- og tildelingskriterier efter indkaldelse af forslag. Tilskud kan dække op til 50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger til gas- og elinfrastruktur og til havvindmølleprojekter og op 80 % til CCS-projekter.

[pic]

Genopretningsprogrammet er en ny måde for EU at finansiere infrastruktur og teknologiudvikling i energisektoren på. Ser man på finansieringsindsatsen, er det første gang, der er stillet så store finansieringsbeløb til rådighed gennem EU-budgettet. Det er en stor ændring i forhold til de ret små beløb, Kommissionen hidtil har bevilget inden for rammerne af TEN-E-programmet (transeuropæiske energinet), forskningsrammeprogrammerne og IEE-programmet (Intelligent Energi – Europa). I gennemsnit yder TEN-E, det syvende forskningsrammeprogram og IEE årlige rammebeløb på hhv. 20, 300 og 100 mio. EUR til energiprojekter. Det skal dog bemærkes, at EU også støtter energiprojekter med finansieringsinstrumenter som strukturfondene samt ved lån fra Den Europæiske Investeringsbank og med særlige finansieringsinstrumenter.

Genopretningsprogrammet er tilrettelagt ud fra de mål, der er sat for det. Hvis en stimulusplan skal fremme den økonomiske genopretning, skal den gerne sætte penge i omløb hurtigt. Det viser sig i forordningen om genopretningsprogrammet som en bestemmelse om, at de retlige forpligtelser til gennemførelse af programmet indgås senest den 31. december 2010. Desuden kræver forordningen, at kriterierne for støttetildeling omfatter modenheden af de foranstaltninger, der foreslås finansieret gennem genopretningsprogrammet, hvilket vil sige, at de skal kunne afholde kapitaludgifter allerede i 2010.

For at få størst mulig virkning både energipolitisk og hvad angår genopretning af økonomien, sigter programmet mod et forholdsvis lille antal højstrategiske projekter. Projekterne er udpeget på baggrund af EU's energipolitiske retningslinjer, som er fastsat i den anden strategiske energiredegørelse og i den strategiske energiteknologiplan, og under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af TEN-E-programmet, til en passende geografisk afbalancering og til interessenthøringer på de områder, programmet omfatter. I overensstemmelse med denne fremgangsmåde ydes der tilskud på basis af ansøgerne evne til at bidrage til moderniseringen og udbygningen af energinet over hele EU og til udviklingen og ibrugtagningen af strategiske teknologier til CO2-fattig energiproduktion. Tildelingskriterierne omfatter også: i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen, i hvilken grad genopretningsstøtte vil stimulere finansiering fra offentlige og private kilder, samt de bredere samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige virkninger.

2. Genopretningsprogrammets overensstemmelse med EU's energipolitik

Hvis energiforsyningernes sikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed skal opretholdes i de kommende år og årtier, bliver det en hasteopgave for EU at udvide og forny sin energiinfrastruktur og gøre dens dele indbyrdes kompatible og at fjerne CO2 fra energiproduktionen ved ibrugtagning af strategisk lavemissionsteknologi. En sådan udvikling bliver afgørende for, om EU skal kunne nå de mål, alle medlemsstaterne har forpligtet sig på, nemlig at mindske drivhusgasudledningerne og det primære energiforbrug med 20 % og at øge den vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug til 20 %. Disse udfordringer tager genopretningsprogrammet op med de tre delprogrammer.

Projekter for gas- og elinfrastruktur

Det er nødvendigt at investere i gas- og elinfrastruktur for at lette handelen med energi og bidrage til, at der kan udvikle sig et velfungerende indre marked for energi. Et velfungerende indre energimarked vil give slutbrugerne en god betjening til en lavere pris, og det vil også sætte Den Europæiske Union i stand til at manøvrere effektivt under eventuelle forsyningsafbrydelser som den, der opstod i januar 2009.

Det er nødvendigt, at øge integrationen af infrastrukturanlæg til energitransport og -handel over hele EU ved at anlægge de manglende forbindelser. Flere medlemsstater, navnlig i Østeuropa og i EU's yderområder, har brug for at blive bedre forbundet med resten af EU. Genopretningsprogrammet er således også et middel til at øge solidariteten mellem medlemsstaterne. Dertil kommer, at forsyningssikkerheden ikke blot forudsætter integrerede energinet i EU, men også spredning af energitransportruterne og ressourcerne uden for EU's grænser, herunder de ressourcer, der kommer til EU i form af flydende naturgas (LNG).

Inden for disse rammer støtter genopretningsprogrammet modne projekter, som når de kommer i drift:

- vil sikre Den Europæiske Union yderligere forsyninger på omkring 50 mia. kubikmeter gas om året fra tredjelande gennem rørledningerne Nabucco, ITGI-Poseidon, GALSI og de nye terminaler for flydende naturgas i Polen og Cypern

- vil bidrage til at styrke det europæiske gasledningsnet ved anlæg af nye eller forstærkning af bestående forbindelser mellem Portugal, Spanien og Frankrig (begge retninger), Tyskland, Belgien og Det Forenede Kongerige (begge retninger), Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Italien, Slovakiet og Ungarn (begge retninger) samt de baltiske lande, Polen, Danmark og Tyskland

- vil etablere mulighed for tilbagegående gasstrømme i vigtige forbindelsesled i gastransportsystemerne i Portugal, Rumænien, Østrig, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen og Polen, så der kan foregå samarbejde og gashandel i begge retninger med nabolande og videre med fjernere lande

- vil bidrage til at forbedre det europæiske elkabelnet ved at styrke samkøringskapaciteten mellem Spanien og Frankrig, Portugal og Spanien, Østrig og Ungarn, Irland og Det Forenede Kongerige samt i det centrale Tyskland

- vil integrere isolerede regioner og "energiøer" ved at anlægge nye store samkøringslinjer fra de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) til det nordiske marked (Finland, Sverige, Danmark, Norge) samt fra Malta til Italien og fra Sicilien til den italienske fastland.

Vindkraft til havs

De projekter, der er udvalgt til støtte fra programmet, er forløbere i havvindmøllesektoren. Den teknologi, der vil blive demonstreret og taget i brug i stor skala – innovative fundamentskonstruktioner (gravitationsfundamenter, jackets, trefodsfundamenter, tripiles), havvindmølleturbiner på flere megawatt, modulbaseret teknologi for integration i elnettet – er en forudsætning for EU's ambitiøse mål for, hvor stor en del af elektriciteten der skal komme fra havvindmøller i 2020 og fremefter. Projekterne tager de hovedudfordringer op, som Kommissionen har peget på i sin meddelelse om energi fra havvindmøller og i den strategiske energiteknologiplans industriinitiativ for vindkraftsektoren[2]. Tilskuddene fra programmet vil sikre anlægget af de første store (400 MW) havvindmølleparker og forventes umiddelbart at øge den CO2-frie elproduktionskapacitet med omkring 1 500 MW. De har afgørende betydning som bidrag til, at EU's medlemsstater kan nå de bindende mål for elektricitet produceret med vedvarende energikilder i 2020. Tilskuddene får også afgørende betydning for de første skridt hen imod et europæisk søkabelnet, der kan øge elhandelskapaciteten på det indre marked.

Genopretningsprogrammets afsnit om havbaseret vindkraft yder støtte til storskalaprøvning, fremstilling og ibrugtagning af innovative turbiner og havvindmøllefundamenter i følgende projekter:

- 4 projekter for anlæg af store havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen (Bard I, Global Tech I, Nordsee Ost, Borkum West II)

- 1 projekt for en prøvestation for havvindmøller ud for Aberdeen (Det Forenede Kongerige)

- 1 projekt for gennemførelse af næste fase af vindmølleparken på Thorntonbanken i den belgiske del af Nordsøen.

Programmets del for havbaseret vindkraft giver også støtte til udvikling af modulbaserede løsninger på integrationen af storproduktion af vindkraft i elnettet gennem:

- 1 projekt, der tilvejebringer en integreret samkøringslinje for vindmølleparkerne på Kriegers Flak i Østersøen (Tyskland, Danmark)

- et kabel, der forbinder Nederlandene og Danmark ved brug af HVDC-teknologi, der gør det muligt at forbinde havvindmølleparker med elnettet i land

- et havbaseret knudepunkt i den planlagte HVDC-forbindelse mellem Shetlandsøerne og Skotland (Det Forenede Kongerige), der vil fungere som multiterminalplatform for forbindelse af planlagte vindmølleparker og el fra havenergi.

CO 2 -opsamling og -lagring (CCS)

Sværindustrien og kraftværker, der fyrer med fossilt brændstof, hører med 52 % af verdens samlede CO2-udledninger til de største CO2-syndere. Der vil fortsat blive brugt fossilt brændstof i elproduktionen, og selvom vedvarende energi vinder frem på markedet, forventes forbruget af kul ikke at falde i de kommende årtier. CCS-teknikken kan rense elproduktionen for CO2 og sammen med effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi bidrage væsentligt til, at vi når målene for reduktion af CO2-udledningerne. Men teknologien er endnu ikke rentabel og kræver stadig yderligere afprøvning. Genopretningsprogrammet tager fat om dette problem ved at støtte seks store demonstrationsprojekter, der forventes at udvikle CCS-begrebet, mindske omkostningerne til investering og drift og øge befolkningens viden om teknologien. Genopretningsprogrammet er et første skridt hen imod at gøre CCS-baseret kraftproduktion rentabel i 2020. Disse pionerprojekter kan bane vej for mange flere, da de demonstrerer alle de tre hovedteknologier til CO2-opsamling: post-combustion, oxyfuel-forbrænding og kombineret cyklus med integreret forgasning (IGCC). De repræsenterer også alle de vigtigste lagringsmuligheder: i saltvandsreservoirer i undergrunden både til lands og til vands samt i udtømte olie- og gasfelter.

På dette område støtter genopretningsprogrammet følgende modne CCS-projekter, der sigter mod at blive driftsklare i 2015:

- Projektet i Jaenschwalde (Tyskland) skal demonstrere oxyfuelforbrænding og post-combustion-teknologi i et eksisterende kraftværk. Der analyseres på to lagrings- og transportmuligheder.

- Et post-combustion-CCS-anlæg på et nyt 660 MW kulkraftværk udføres under projektet i Porto Tolle (Italien). I opsamlingsdelen behandles røggasmængder svarende en elproduktion på 250 MW. Lagringen skal ske i et saltvandsreservoir under Adriaterhavet.

- I Rotterdam (Nederlandene) vil post-combustion-teknikken blive afprøvet på et anlæg svarende til en produktion på 250 MW. CO2-lagringen skal ske i et udtømt gasfelt i nærheden af anlægget. Projektet indgår i Rotterdams klimainitiativ, der sigter mod at opbygge infrastruktur for transport og lagring af CO2 til regionen.

- Projektet i Bełchatow (Polen) skal demonstrere post-combution-teknologi i en ny superkritisk enhed i et stort brunkulsfyret værk i Europa. Tre forskellige saltvandsreservoirer tæt på værket vil blive undersøgt som lagringssteder.

- I Compostilla (Spanien) vil oxyfuelforbrænding og fluidbedteknologi blive afprøvet i et 30 MW forsøgsanlæg, som frem til december 2015 vil blive opskaleret til et demonstrationsanlæg på mere end 320 MW. Det er planen, at oplagringen skal ske i et nærliggende saltvandsreservoir.

- Projektet i Hatfield (Det Forenede Kongerige) skal demonstrere pre-combustion-teknologi på et nyt 900 MW kraftværk med IGCC. Oplagringen tænkes at ske i et gasfelt under Nordsøen. Projektet indgår i Yorkshire Forward-initiativet, der sigter mod at opbygge infrastruktur for transport og lagring af CO2 til regionen.

3. Status for gennemførelsen af genopretningsprogrammet

Den 19. maj 2009 udsendte Kommissionen en fælles indkaldelse for de tre delprogrammer og opfordrede potentielle projektiværksættere til at indsende forslag inden 15. juli 2009. Der kom 87 forslag: 46 om gas- og elektricitetsprojekter, 29 om havbaseret vindkraft og 12 om CCS. Bedømmelsen blev foretaget for hvert delprogram for sig. Den blev indledt i anden halvdel af juli 2009 for de tre delprogrammer. For havbaseret vindkraft og CCS blev den afsluttet i september, men projekterne for gas- og elinfrastruktur var dels flere i antal og dels mere komplekse, så for dem var bedømmelsen først færdig i november 2009.

Bedømmelseskomitéernes anbefalinger lå til grund for Kommissionens udarbejdelse af støttebeslutninger for hvert delprogram. De foreslåede støttebeslutninger blev modtaget med en positiv udtalelse fra de relevante udvalg[3] og forelagt for Europa-Parlamentet til kontrol. Kommissionen vedtog støttebeslutningerne den 9. december 2009 for havbaseret vindkraft og CCS og den 4. marts 2010 for gas- og el-infrastrukturprojekterne.

Delprogram | Indkomne forslag | Udvalgte forslag | Bevilgede tilskud (mia. EUR) |

Infrastruktur - Gas (inklusive tilbagestrømning) - Elektricitet | 46 33 13 | 43 31 12 | 2,299 1,391 0,908 |

Havbaseret vindkraft | 29 | 9 | 0,565 |

Opsamling og lagring af CO2 | 12 | 6 | 1,000 |

I ALT (mia. EUR) | 3,864 |

Det skønnes i øjeblikket, at næsten hele genopretningsprogrammets finansieringsramme (3,98 mia. EUR) vil være brugt i foråret 2010. Tilbage står omkring 115 mio. EUR (under 3 % af det samlede beløb), som der ikke kan indgås forpligtelser for. Dette beløb forventes ikke at ændre sig, medmindre en eller flere projektiværksættere undlader at udnytte bevillingerne på grund af problemer med at få myndighedernes tilladelse eller på grund af teknologiske eller markedsrelaterede risici. Præcis hvor mange midler der ikke kan indgås forpligtelser for, vil stå klart i efteråret 2010. Kommissionens afdelinger er for tiden i færd med at vurdere, hvilke muligheder der er for at omfordele ubrugte midler i overensstemmelse med forordningens betragtning 7 og artikel 28 samt Kommissionens erklæring til forordningen.

Så snart støttebeslutningerne var vedtaget, begyndte Kommissionen at indgå de enkelte retslige forpligtelser. For så vidt angår havbaseret vindkraft og CCS har det retslige forpligtelser form af tilskudsaftaler som underskrives af Kommissionen og modtageren. For infrastrukturprojekterne på gas- og el-området vedtager Kommissionen tilskudsbeslutninger i hvert tilfælde og meddeler dem til modtageren.

Projekter for gas- og elinfrastruktur

Kommissionen modtog 46 forslag, som i alt søgte om støtte for 2,364 mia. EUR. Forslagene blev bedømt af en intern bedømmelseskomité bestående af repræsentanter for Kommissionen med bistand fra en gruppe uafhængige eksperter. Bedømmelseskomitéen anbefalede 43 projekter som støtteværdige, og Kommissionen vedtog at yde støtte på i alt 2,3 mia. EUR (til 31 gas- og 12 elektricitetsprojekter). De 43 enkeltafgørelser om støtte er under udarbejdelse og bør være vedtaget og meddelt i maj 2010.

Projekter for havbaseret vindkraft

Delprogrammet for havbaseret vindkraft fik særlig stor succes med 29 forslag, der søgte om finansieringsstøtte på i alt 1,669 mia. EUR, langt over den fastsatte ramme på 565 mio. EUR. På grundlag af henstillingen fra bedømmelseskomitéen, der bestod af tjenestemænd fra Kommissionen, har Kommissionen udnyttet bevillingsrammen og bevilget 565 mio. EUR til de ni højestrangerende forslag. Fire af tilskudsaftalerne er allerede indgået, og de resterende fem er ved at blive underskrevet.

Projekter for CO2-opsamling og -lagring

Der indkom i alt 12 forslag. I alt blev der søgt om støtte på 1,770 mia. EUR, hvad der skal ses i forhold til CCS-delprogrammets bevillingsramme på 1,050 mia. EUR. Bedømmelseskomitéen bestod af tjenestemænd fra Kommissionen med eksperter fra Den Europæiske Investeringsbank som observatører, og på grundlag af dens anbefalinger har Kommissionen bevilget 1 mia. EUR til de seks højestrangerende forslag. Tre af tilskudsaftalerne er indgået, tre er ved at blive indgået.

4. Foreløbig vurdering

Der er ikke gået tid nok siden forslagsindkaldelsen under genopretningsprogrammet, til at dets resultater kan vurderes. Det er dog i indeværende fase af gennemførelsen muligt at formidle et første indtryk af, hvordan programmet virker. For det første må det understreges, at forslagsindkaldelsen var en succes. De mange, gode forslag bekræfter, at genopretningsprogrammets fremgangsmåde er relevant, og at erhvervslivet er klar.

Det er interessant at notere, at genopretningsprogrammet fra starten ser ud til at have fremskyndet investeringerne i infrastruktur. De udvalgte projekters tekniske modenhedsgrad betød, at indledende forundersøgelser, omkostnings- og markedsanalyser og investeringsstrategier – i nogle tilfælde finansieret af TEN-E-programmet – allerede var færdiggjort, før genopretningsprogrammet kom ind i billedet. Men udsigten til finansieringsstøtte til kapitaludgifterne fra EU har vist sig at være afgørende for, at projekterne faktisk blev sat i værk. Genopretningsprogrammet har således stimuleret investeringerne ved at tiltrække medindskydere og tilskynde dem til at indgå investeringsforpligtelser. Det har gjort det muligt at igangsætte projekter, som ellers ville være blevet udsat eller opgivet under de stramme finansieringsforhold i den nuværende økonomiske situation. EU's bidrag har haft en vigtig løftestangsvirkning. På gas- og elprojekternes område forventes genopretningsprogrammets tilskud på 2,3 mia. EUR at mobilisere op til 22 mia. EUR i privatsektorinvesteringer over de næste 3-5 år.

Men de vækstfremmende virkninger af genopretningsprogrammet består ikke kun af de direkte investeringer i de udvalgte projekter. De breder sig også i forsyningskæden. Det kan allerede ses inden for havbaseret vindkraft, hvor projekterne bidrager til at skabe eller sikre mange arbejdspladser i ny fabrikker eller produktionslinjer, hvor der fremstilles fundamentskonstruktioner og vindmøllekomponenter, og inden for samling og installation af disse dele til havs. En del af denne nye produktionsaktivitet finder sted i egne, hvor der er særlig stor arbejdsløshed, f.eks. langs kysten ved Cuxhaven i Nordtyskland. Hvad angår budgetgennemførelse er vindkraftprojekterne kommet længst. Ved udgangen af marts 2010 havde Kommissionen udbetalt forfinansiering på mere end 65 mio. EUR i alt. For perioden april til juni 2010 er der planlagt yderligere udbetalinger på i alt ca. 155 mio. EUR.

Også med CCS-projekterne gøres der gode fremskridt. Genopretningsprogrammet har som medfinansierende part haft afgørende betydning for, at disse projekter er kommet i gang. Demonstrationsvirkningen mærkes allerede i Rotterdam- og Hatfield-projekterne, der har ambitioner om at blive CCS-knudepunkter med potentiale for at tiltrække andre investeringer i infrastruktur til CO2-transport og -lagring fra andre store CO2-udledere i regionen. De første ordrer på installationer vil blive placeret i 2010 og medføre betydelige kapitaludgifter og skabe mange arbejdspladser.

5. Potentielle risici for projektgennemførelsen og afbødende foranstaltninger

De projekter, genopretningsprogrammet støtter, frembyder i nogle tilfælde en høj grad af teknisk, organisatorisk og finansiel kompleksitet og indebærer derfor en vis risiko. En vellykket gennemførelse forudsætter, at al relevant miljølovgivning efterleves[4], at anlægstilladelserne udstedes i overensstemmelse med tidsplanen og at iværksætterne står ved deres finansieringstilsagn. Nationale, regionale og lokale myndigheders aktive medvirken har central betydning i de forvaltningsprocedurer, der skal resultere i de nødvendige tilladelser. For at tage højde for disse risici vil Kommissionens enkeltafgørelser om tilskud til gas- og elektricitetsprojekterne indeholde en klausul om, at før der kan foretages udbetalinger, skal modtagerne:

- have modtaget de nødvendige miljø- og anlægstilladelser og

- inden udgangen af 2010 have underskrevet en investeringsbeslutning, som udgør projektiværksætternes formelle forpligtelse til at sætte projektet i gang.

Opfyldes disse vilkår ikke, vil Kommissionen tage situationen op til fornyet overvejelse og i givet fald annullere beslutningen og frigøre midlerne.

I nogle af vindkraftprojekterne er risikoen hovedsagelig teknologisk. F.eks. skal et af projekterne som det første demonstrere etablering til havs af 6 MW vindturbiner, mens andre vil bruge højspændt jævnstrøm (HVDC) til at integrere vindkraften i elnettet ved en kapacitet hvor denne teknik endnu ikke er gennemprøvet. I andre projekter er risikoen mere af finansiel art (finansiel afslutning planlagt inden for de næste par måneder) eller administrativ (mulig forsinkelse af tilladelser). De tekniske bilag til tilskudsaftalerne forklarer, hvordan modtagerne forvalter risikoen og indeholder planer for indhentning af nødvendig medfinansiering og tilladelser.

Hvad CCS-projekterne angår skrider gennemførelsen planmæssigt frem. Der er dog følsomme spørgsmål, som man må holde øje med. For det første må der sikres løbende national finansiering og medvirken fra erhvervslivet, hvis CCS-demoprojekterne skal føres til en heldig afslutning i 2015. Dertil kommer, at medlemsstaterne skal tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag for CO2-lagring ved at gennemføre CCS-direktivet[5] i national ret. Det er nødvendigt for at undgå forsinkelser i udstedelsen af tilladelser til CO2-lagring og dermed i sidste ende i godkendelsen af investeringsbeslutningen. Endelig bør befolkningen oplyses behørigt om sikkerheden ved CO2-lagring, da det er afgørende for CCS-projekternes gennemførelse.

Kommissionens ansvarlige tjenestegrene vil sørge for projektledelsen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og/eller projektiværksætterne. De vil basere sig på tekniske gennemførelsesrapporter og omkostningsredegørelser, som støttemodtagerne indleverer med jævne mellemrum, og følge med i gennemførelsen ved besøg på stedet. Når der er behov for det, vil Kommissionen lade sig bistå af eksterne, uafhængige eksperter ved overvågningen af genopretningsprogrammets projekter og i den generelle vurdering af dets virkninger.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet.

[2] KOM(2008) 768 og KOM(2007) 732.

[3] Programudvalget for det syvende rammeprogram for så vidt angår delprogrammerne for havbaseret vindkraft og CCS og udvalget for finansiel støtte (TEN-E) for så vidt angår infrastrukturprojekterne på gas- og el-området.

[4] Vigtige EU-lovregler skal overholdes, herunder særlig: direktiv 85/337/EF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet , ændret ved direktiv 97/11/EF og direktiv 2003/35/EF; direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet; konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbo, 1991); direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter .

[5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid.