18.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 15/34

—

glæder sig over den digitale dagsorden for Europa, som er et af syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien. Det overordnede mål for den digitale dagsorden er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret på hurtigt eller ultrahurtigt internet og interoperable applikationer. Gennemførelsen af den digitale dagsorden afhænger af det rigtige ambitionsniveau og engagement, som gør Europa i stand til at opbygge en ny økonomisk model baseret på viden, en kulstoffattig økonomi og høj beskæftigelse;

—

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder er blandt hovedmodtagerne af henstillingerne i dagsordenen og kan blive en vigtig drivkraft for gennemførelsen af den. De prioriterede områder i den digitale dagsorden for Europa på lokalt og regionalt niveau er forudsætninger for borgernes livskvalitet og sociale og økonomiske aktiviteter og vil fremme mere effektive og personlige offentlige tjenester samt lokale virksomheder;

—

understreger, at det digitale indre marked er en vigtig hjørnesten i den digitale dagsorden for Europa, som gør det muligt at skabe et voksende, vellykket og dynamisk fælles europæisk marked for skabelse og distribution af lovligt digitalt indhold og onlinetjenester og giver forbrugerne let, sikker og fleksibel adgang til digitalt indhold og markeder for tjenesteydelser;

—

glæder sig over Kommissionens initiativ til at forenkle clearing af ophavsretten, forvaltning og grænseoverskridende godkendelser ved at fremme forvaltning, gennemsigtighed og fælles europæisk godkendelse af forvaltning af onlinerettigheder, samt skabe lovgivningsmæssige rammer for at fremme digitaliseringen og formidlingen af kulturarbejde i Europa;

—

understreger, at det i forbindelse med udviklingen af internetinfrastrukturen og de dertil knyttede tjenester, er yderst vigtigt at sørge for, at alle sikkerhedskrav på alle niveauer er overholdt, så man sikrer mest mulig beskyttelse af privatlivets fred og persondata og afværger uretmæssig sporing af alle former for persondata og profilanalyse.

Ordfører

:

Markku Markkula (FI/PPE), Medlem af byrådet i Espoo

Basisdokument

:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En digital dagsorden for Europa

KOM(2010) 245 endelig

1.

glæder sig over den digitale dagsorden for Europa, som er et af syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien. Det overordnede mål for den digitale dagsorden er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret på hurtigt eller ultrahurtigt internet og interoperable applikationer. Gennemførelsen af den digitale dagsorden afhænger af det rigtige ambitionsniveau og engagement, som gør Europa i stand til at opbygge en ny økonomisk model baseret på viden, en kulstoffattig økonomi og høj beskæftigelse;

2.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder er blandt hovedmodtagerne af henstillingerne i dagsordenen og kan blive en vigtig drivkraft for gennemførelsen af den. De prioriterede områder i den digitale dagsorden for Europa på lokalt og regionalt niveau er forudsætninger for borgernes livskvalitet og sociale og økonomiske aktiviteter og vil fremme mere effektive og personlige offentlige tjenester samt lokale virksomheder;

3.

understreger, at blandt aktørerne i den offentlige sektor er de lokale og regionale myndigheder tættest på almindelige mennesker og har ansvaret for de vigtigste tjenester, som berører borgernes velfærd. De lokale og regionale myndigheder har et presserende behov for at kunne udnytte nyt teknologisk potentiale, særlig på baggrund af den økonomiske krise og ændringer i den demografiske struktur og menneskers behov. Sammen har de lokale og regionale myndigheder med de tilknyttede erhvervsaktiviteter og den tredje sektor de bedste muligheder for at udnytte innovation. Det er af afgørende betydning, at den viden, der oparbejdes af universiteter og forskningscentre, anvendes effektivt på lokalt og regionalt plan;

4.

minder om, at Regionsudvalget altid har opfordret til investeringer i ikt-forskning for at sikre vækst og udvikling for nye virksomheder, og tror på, at IKT skal anvendes effektivt for at fremme innovation og dermed imødekomme vigtige socioøkonomiske udfordringer i hele Europa;

5.

anerkender, at statslige onlinetjenester hidtil har bestået alt for meget i at overføre papirbureaukrati til internettet. EU og medlemsstaterne skal i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder gå i spidsen for bestræbelserne på europæisk og nationalt plan for at få gennemført en større ændring af de statslige procedurer og strukturer ved at anvende ikt til at forbedre de offentlige myndigheders nytte, kvalitet, arbejdsproduktivitet og effektivitet og begrænse bureaukratiet for den brede offentlighed og erhvervslivet;

6.

mener, at de foranstaltninger, som foreslås i meddelelsen, umiddelbart ikke synes at rejse tvivl om, at de er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget understreger imidlertid, at regionale og lokale myndigheder systematisk bør inddrages i forbindelse med udarbejdelsen, gennemførelsen og forvaltningen af de foranstaltninger, der skal virkeliggøre den digitale dagsorden for Europa (navnlig for så vidt angår indsatsområderne interoperabilitet og standarder, hurtig og ultrahurtig internetadgang, styrkede it-kundskaber og øget integration i informationssamfundet samt ikt-støttede fordele for samfundet for eksempel i forbindelse med e-forvaltningstjenester, klimaændringer og intelligente transportsystemer).

7.

glæder sig over målet for den digitale dagsorden for Europa, nemlig at gøre Europa til et kraftcenter for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst på verdensplan;

8.

minder om Rådets konklusioner om den digitale dagsorden for Europa (møde i Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 31. maj 2010) (1), som bl.a. indeholder følgende:

9.

minder om, at det i Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa anføres, at Europa kun vil kunne høste frugterne af den digitale revolution, hvis alle EU-borgere mobiliseres og sættes i stand til fuldt ud at deltage i det nye digital samfund, og den enkelte sættes i centrum for de politiske foranstaltninger. Der henviser til, at denne digitale revolution ikke længere kan betragtes som en stille og rolig videreudvikling af industrisamfundet, men snarere som en radikal forandringsproces (2);

10.

anerkender, at informationssamfundet er blevet en kolossal accelerator for økonomiske og sociale fremskridt. Den nødvendige overgang fra informationssamfund til grønt vidensamfund kan endog ses som en slags paradigmeskift. Betydningen af den digitale dagsorden for Europa illustreres af, at en vellykket gennemførelse af dette flagskib er en forudsætning for, at de andre flagskibsinitiativer under Europa 2020-strategien lykkes;

11.

anerkender, at et samfunds kvalitet i vid udstrækning bestemmes af dets evne til at generere ægte læring og samarbejde samt frembringe ny visionær viden. Når dette er tilfældet, stiller vores samfund helt nye krav til arbejdsmetoder, arbejdskulturer, informationers gyldighed, mediekendskab mv.;

12.

bemærker, at digitaliseringen og globaliseringen har ændret forretningsprocesserne i et hurtigt tempo. Undersøgelser fra OECD viser, at ikt har vidtrækkende konsekvenser for de enkelte virksomheders økonomiske resultater og succes, navnlig i kombination med investeringer i færdigheder, organisationsændringer, innovation og oprettelse af nye virksomheder (3);

13.

understreger, at gennemførelsen af den digitale dagsorden for Europa ikke kan adskilles fra udviklingen af livslang læring og menneskelig kapital og de foranstaltninger, der er nødvendige for til at fremme disse. Nøglen til succes er, hvor godt og hvor udstrakt inden for EU arbejdsfællesskaber og den brede offentlighed, dvs. enkeltpersoner og forskellige befolkningsgrupper, i praksis kan tilskyndes til at spille en aktiv rolle i skabelsen af et væsentligt mere innovativt og produktivt Europa. For at blive fuldstændig vellykket er det nødvendigt med et stærkt politisk engagement på alle niveauer (EU, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder) i etableringen af innovative græsrodsaktiviteter, iværksætterkultur, vækstvirksomheder og især innovative offentlige partnerskabsinitiativer mellem virksomheder og i den tredje sektor;

14.

understreger, at evnen til at fremskynde innovationsprocessen og hurtig gennemførelse er afgørende faktorer for succes i netværksbaserede samfund. Dette kræver øget benchmarking og samarbejde mellem regionerne og byerne med henblik på at tackle udfordringerne med innovative løsninger og anvendelse af bedste praksis på lokale forhold og kulturer;

15.

understreger, at retningslinjerne for udvikling af offentlige tjenester bør være åbenhed, genanvendelighed og teknologisk neutralitet.

16.

anbefaler, at EU's fulde potentiale for udvikling af ikt-tjenester i den offentlige og private sektor udnyttes optimalt, og at ikt følgelig anvendes som en metode til forbedring af de lokale og regionale myndigheders tjenester inden for sygesikring, uddannelse, offentlig orden, sikkerhed og sociale ydelser. EU-støttede offentlig-private partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder og små og mellemstore ikt-virksomheder, der leverer offentlige ikt-tjenester, kan være et udmærket fundament for opbygning af lokal ekspertise og viden i hele EU (4);

17.

minder om, at det digitale indre marked giver europæerne meget store muligheder, ikke kun som kunder, men også som iværksættere og andre videneksperter inden for de kreative industrier og andre brancher;

18.

gør opmærksom på, at gennemførelsen af den digitale dagsorden for Europa kræver en omfattende holdningsændring i hele Europa: vilje til at arbejde på en tværgående og tværfaglig måde, som går ud over de traditionelle grænser, nedbryde barrierer og ændre holdning i retning af samarbejde. Den ønskede virkning kan ikke opnås gennem traditionelle udviklingsprojekter. Omfattende pionerprojekter, hvor der trækkes på den bedste europæiske ekspertise, og hvor alle berørte parter inddrages, er en metode til at opnå den ønskede ændring. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod at formidle og gennemføre projektresultater på lokalt plan;

19.

fremhæver, at Europa har brug for mere praktisk relateret og brugercentreret forskning og innovation. Living Labs som platform for et samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er et europæisk koncept, der skal udvikles yderligere gennem inddragelse af slutbrugerne. Velfungerende serviceydelsesprocesser, der sætter brugerne i stand til at deltage aktivt i forskning og innovation, og som tilskynder alle aktører til fortsat læring. Dette kan have en stærk positiv virkning i form af fornyede lokale serviceydelsesprocesser og øget regionalt samarbejde. Gennemførelsen af den digitale dagsorden bør omfatte incitamenter for de lokale og regionale myndigheder til at samarbejde med universiteterne om at udvikle de nødvendige koncepter for Living Labs;

20.

gentager, at adgang til bredbånd af høj kvalitet til rimelige priser kan være med til at forbedre borgernes livskvalitet og kvaliteten af lokale og regionale myndigheders tjenesteydelser og på samme tid gøre det nemmere for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder at udbyde deres produkter til salg. Det forventes, at fjerntliggende regioner og samfund, især de mest perifere, kan drage stor fordel af en mere udbredt og hurtigere adgang til bredbåndstjenester (5);

21.

opfordrer byer og regioner til at samarbejde om at skabe den kritiske masse, som er nødvendig for nye innovative løsninger. EU og medlemsstaterne bør skabe gunstige betingelser for nye typer prækommercielle indkøb og dermed gøre den offentlige sektor mere klar til såvel gradvis som radikal innovation. Energieffektivitet og intelligent trafik er eksempler på områder, hvor der er behov for en radikal udvikling for at fremme lokale applikationer;

22.

påpeger, at forvaltningen af det bebyggede miljø og byplanlægning er sektorer, som har stor indflydelse på den lokale økonomi samt på kvaliteten af levemiljøet. Nye tendenser i forbindelse med informationsforvaltning kan spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af målet om en ambitiøs ny klimaaftale. Building Information Modelling (BIM) anvendes aktivt i forbindelse med facilitetsforvaltning for at give en digital fremstilling af en facilitets fysiske og funktionelle egenskaber. Begrebet BIM bør udvides til at omfatte regional- og byplanlægning. Det er en fælles videnressource for et område, der danner et pålideligt grundlag for livscyklusanalyser, brugerstyret udvikling af forretningsprocesser og værdiskabende beslutningstagning.

23.

understreger, at det digitale indre marked er en vigtig hjørnesten i den digitale dagsorden for Europa, som gør det muligt at skabe et voksende, vellykket og dynamisk fælles europæisk marked for skabelse og distribution af lovligt digitalt indhold og onlinetjenester og giver forbrugerne let, sikker og fleksibel adgang til digitalt indhold og markeder for tjenesteydelser;

24.

påpeger, at det vil tjene samfundet som helhed at give adgang til den offentlige sektors oplysninger. Udvikling af ny praksis med sammenknyttede åbne data er et skridt mod brugerstyrede serviceydelsesprocesser. Andre fordele kan tage form af innovative serviceydelser, nye forretningsmodeller og større effektivitet i den offentlige sektor, og Regionsudvalget bifalder derfor, at direktivet om videre anvendelse af den offentlige sektors informationer tages op til fornyet overvejelse;

25.

glæder sig over oprettelsen af Europeana, Europas onlinebibliotek, -museum og -arkiv, som har til formål at gøre Europas kulturelle og videnskabelige arv tilgængelig for alle på internettet (6). Adgang til Europas kulturarv er et vigtigt instrument for fremme af forståelsen for kulturel mangfoldighed, styrke og forene folk i et flersproget, multikulturelt Europa og øge det økonomiske potentiale på områder som turisme og læring;

26.

gør opmærksom på, at manglen på fælles europæiske standarder for elektroniske meddelelser inden for e-handel, især fakturering, er en af de største tekniske hindringer for et velfungerende digitalt indre marked;

27.

støtter forslaget om at revidere direktivet om e-signaturer med henblik på at fastlægge lovgivningsmæssige rammer for grænseoverskridende anerkendelse og interoperabilitet for sikre e-autentificeringssystemer;

28.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at forenkle clearing af ophavsretten, forvaltning og grænseoverskridende godkendelser ved at fremme forvaltning, gennemsigtighed og fælles europæisk godkendelse af forvaltning af onlinerettigheder, samt skabe lovgivningsmæssige rammer for at fremme digitaliseringen og formidlingen af kulturarbejde i Europa;

29.

understreger behovet for at afstemme brugernes rettigheder med rettighederne for ejere af intellektuelle ejendomsrettigheder. Foranstaltninger til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør ikke være en hindring for brugernes ret til frit at benytte digitalt indhold på samme måde, som de kan benytte indhold i analogt format. Borgernes ret til adgang til onlineindhold eller ret til at udtrykke sig bør heller ikke begrænses ved at filtrere indholdet eller nægte dem adgang til nettet for at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder.

30.

glæder sig over forslaget om at reformere reglerne om gennemførelse af ikt-standarder i Europa for at tillade brug af visse ikt-fora og konsortiestandarder og håber, at Kommissionen vil udarbejde en arbejdsdefinition for disse standarder, uanset om de skal kaldes åbne standarder eller åbne specifikationer;

31.

er enig i, at medlemsstaterne bør gennemføre løfterne om interoperabilitet og standarder i ministererklæringerne fra Malmø og Granada, navnlig vedrørende åbne standarder og specifikationer;

32.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder bør inddrages og aktivt indgå i et bredt samarbejde med det formål at forbedre den offentlige forvaltnings interoperabilitet og øge effektiviteten af de offentlige tjenester (7).

33.

understreger, at de nye medbestemmelsesorienterede platforme og interaktive tjenester til medskabelse (Web 2.0 og nyere), hvor brugerne er blevet aktive aktører, producenter eller en kombination af producenter/forbrugere, giver en hidtil uset mulighed for at frigøre Europas borgeres kreativitet. Det er vigtigt at skabe et miljø og en kultur af åbenhed og tillid, som fremmer denne udvikling;

34.

understreger, at det i forbindelse med udviklingen af internetinfrastrukturen og de dertil knyttede tjenester, er yderst vigtigt at sørge for, at alle sikkerhedskrav på alle niveauer er overholdt, så man sikrer mest mulig beskyttelse af privatlivets fred og persondata og afværger uretmæssig sporing af alle former for persondata og profilanalyse (8);

35.

opfordrer til omfattende uddannelse i tillids- og sikkerhedsrelaterede aspekter af alle medarbejdere, navnlig rettet mod medarbejdere inden for specialtekniske områder (f.eks. netværk, systemer, sikkerhed, privatlivets fred mv.), der arbejder direkte med sikkerhedsprocedurer og forskellige metoder, og medarbejdere, som generelt eller indirekte er involveret i innovation og modernisering (f.eks. undervisning af forbrugere i digitale færdigheder);

36.

understreger kraftigt indholdsproducenternes ansvar og, at kampen mod ulovligt og skadeligt indhold skal føres uden at indføre begrænsninger for den frie strøm af oplysninger (filtrering af indhold, som anvendes af flere medlemsstater, blokerer ligeledes for indhold, som ikke skal blokeres, og mangler typisk en gennemsigtig og pålidelig proces). Der skal findes metoder til at beskytte især sårbare brugere. Der skal også findes metoder til at overvåge skadeligt indhold og fjerne det fra internettet ved kilden.

37.

minder om den nøglerolle og det ansvar, som de lokale og regionale myndigheder har for at sikre bredbåndsforbindelser til en overkommelig pris i de regioner, hvor f.eks. markedet svigter, for at gå i spidsen med pilotprojekter til nedbringelse af e-adgangskløften og for at udvikle nye tilgange, hvor de offentlige onlinetjenester sætter borgeren i centrum (9);

38.

foreslår, at finansiering og andre støtteforanstaltninger skal favorisere gennemførelsen af bredbåndsnet med åben adgang, som er baseret på en horisontal netarkitektur og en forretningsmodel, der adskiller fysisk adgang til nettet fra serviceydelser. Det eksisterende optiske fibernet bør åbnes for konkurrence;

39.

minder om, at en effektiv infrastruktur skal sikres for alle befolkningsgrupper i vidensamfundet, uanset hvor de bor. Hurtige og operationelt pålidelige kommunikationsforbindelser suppleret med effektive trådløse mobile tjenester spiller en nøglerolle for fremme af regional konkurrenceevne, tilgængelighed og ligebehandling;

40.

understreger betydningen af at garantere, at der findes en radiofrekvens for trådløse bredbåndstjenester i fjerntliggende og tyndt befolkede områder, og glæder sig over Kommissionens løfte om at koordinere de tekniske og lovgivningsmæssige betingelser, der gælder brug af frekvenser, og harmonisere frekvensbånd for at skabe stordriftsfordele på udstyrsmarkeder og gøre det muligt for forbrugerne at anvende samme udstyr og gøre brug af samme tjenester i hele EU.

41.

anerkender den igangværende forvandling af uddannelsessystemet, hvor der er brug for endog radikale ændringer. Uddannelse skal ikke længere bestå i at levere en stor mængde information. Det vigtigste er snarere at lære at lære, dvs. at hjælpe folk med at forbedre deres indlæringsfærdigheder og således sætte dem i stand til selv at skaffe og bearbejde information. Herved får digitale færdigheder central betydning;

42.

understreger, at et af hovedmålene med den digitale dagsorden for Europa er at fremme adgangen til og anvendeligheden af offentlig information og e-tjenester. Den digitale dagsorden for Europa skal være drivkraften bag fuldstændig integration af ikt i almen og erhvervsfaglig uddannelse. Digitale færdigheder, e-færdigheder og e-kompetencer kræver særlige aktiviteter og effektive læringsomgivelser til alle;

43.

mener, at det med oprettelse af mekanismer til udveksling af e-færdigheder i Europa er muligt at engagere og omskole endnu flere målgrupper, der i nogle tilfælde ikke er omfattet af eksisterende kommercielle eller akademiske læringsfaciliteter til e-færdigheder. Ikt-baserede muligheder for fleksible arbejdsordninger og fjernarbejde giver betydelige muligheder for nye metoder til beskæftigelse for denne gruppe af borgere. Sådanne initiativer kræver offentlig-private partnerskaber, navnlig fordi kommercielle tjenester og læringstilbud specifikt må tilpasses individuelle gruppers behov;

44.

understreger behovet for europæiske lokale og regionale pionerer, der kan håndtere udfordringen med befolkningens aldring gennem anvendelse af nye ikt-baserede systemiske løsninger, og efterlyser innovative ikt-baserede koncepter, så Europa bliver i stand til at påtage sig en lederrolle, når det gælder aktiv aldring i en digitaliseret verden;

45.

understreger, at biblioteker er en hensigtsmæssig og effektiv måde at stille omfattende informationstjenester til rådighed for den brede befolkning uanset social status. Den bedste europæiske praksis ses, hvor bibliotekerne er blevet udviklet som digitale kultur- og informationstjenestecentre og er beliggende på steder, hvor folk går forbi hver dag, f.eks. i indkøbscentre. Derfor skal indholdet af de nye tjenester og de nye digitale medier ikke kun planlægges på grundlag af økonomiske kriterier, men udvikles i overensstemmelse med sociale og kulturelle behov;

46.

understreger, at der for at opnå en effektiv gennemførelse bør tages højde for, at kultursektorerne og de kreative sektorer leverer indhold til informations- og kommunikationsteknologierne og således bidrager til deres fortsatte udvikling. Den digitale dagsorden spiller en afgørende rolle i forbindelse med udnyttelsen af det potentiale, som disse sektorer rummer, og med hensyn til udviklingen af et fælles og sikkert marked for onlineindhold og -tjenester, der har med kultur og kreativitet at gøre. For at gøre det muligt at udnytte Europas kulturarv bedre, er det nødvendigt aktivt at støtte digitaliseringen.

47.

anbefaler, at udviklingen af ikt-baserede koncepter og metoder prioriteres højt med henblik på at formidle og gennemføre resultaterne af F&U i relation til processer i det virkelige liv. Et godt eksempel på denne type aktivitet er programmet for konkurrenceevne og innovation (Competitiveness and Innovation Programme, CIP), som er en fremragende platform for fremme af iværksættelsen af fremtidige internetapplikationer. Man bør styrke dette program ved at afsætte betydeligt flere midler til formidlingen og gennemførelsen af resultaterne af vellykkede projekter på lokalt og regionalt plan;

48.

mener, at det er vigtigt at anvende digital teknologi som et middel til at fremme inddragelse af borgerne. Der bør f.eks. indføres digital debat og digitale arbejdsmiljøer på lokalt og regionalt niveau, hvor borgerne kan deltage i udviklingen af hverdagstjenester tæt på dem selv;

49.

fremhæver, at den digitale dagsorden for Europa har et enormt potentiale som incitament for regioner og kommuner til at revidere deres egne serviceydelses- og produktionsprocesser inden for rammerne af et europæisk samarbejde. Regioner og kommuner i EU bør gennemgå deres egne strukturer, arbejdsmetoder og processer grundigt på grundlag af benchmarking og samarbejde såvel med hinanden som med universiteter og virksomheder. Samarbejde og finansiering inden for EU ville også muliggøre en mere dristig risikotagning. EU bør benytte sig af en mere målrettet tilgang, der tager udgangspunkt i, at visse lokale og regionale myndigheder er pionerer, forskere, eksperimentatorer og beslutningstagere, der til glæde for alle udvikler nye løsninger til fremtiden;

50.

understreger stærkt betydningen af at omlægge serviceydelsesprocesserne i den offentlige såvel som den private sektor for at høste fordelene af ikt-baseret procesomlægning. Fremme af e-fakturering og e-identifikation kræver pionerer, samarbejde og standardisering.

51.

understreger betydningen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og anerkender, at de prioriterede temaområder – det fremtidige informations- og kommunikationssamfund, klimaændringerne og bæredygtig energi – er af afgørende betydning for Europa 2020-strategien. EIT kan have en praktisk indvirkning på det lokale og regionale niveau ved at udvikle og fremme nye koncepter og ny praksis for lokal og regional innovation. Dette kræver, at nogle lokale og regionale myndigheder er villige til at investere tilstrækkeligt i at udvikle deres egen region til at blive forsøgsfacilitet for EIT- og Living Lab-aktiviteter, i hvilke forskellige grupper af borgere og fællesskaber kan yde et aktivt brugerorienteret bidrag;

52.

fremhæver, at selv små regionale og lokale institutioner kan frembringe viden af interesse inden for begrænsede specialeområder, særligt hvis de deltager i globale netværk og samarbejder med videnbaserede virksomheder (10);

53.

opfordrer Kommissionen til at videreudvikle konceptet med videntrekanten og Living Labs, der øger synergierne mellem forskellige aktiviteter, har stor relevans for praktiske udfordringer og problemløsning, og som den regionale dimension udgør en naturlig del af;

54.

bekræfter de lokale og regionale myndigheders vilje til at spille en stadig mere aktiv rolle for fremme af anvendelsen af videnskab, teknologi og innovationspolitik, forudsat at der vedtages en strategi på tværs af alle EU-programmer og -projekter, i hvilken et grundlæggende finansieringskriterium er kortlægning af eksisterende viden på højt niveau på det pågældende projekts område og effektiv anvendelse deraf;

55.

foreslår, at nye universitets- og industrimæssige tendenser inden for innovation skal anvendes effektivt for at styrke videneksperters nødvendige brede kompetencegrundlag i hele Europa.

56.

er enig i, at der er behov for at fremme internationaliseringen af forvaltningen af internettet og globalt samarbejde for at bevare internettets stabilitet på grundlag af modellen med mange forskellige interessegrupper, og er enig med Kommissionen i dens støtte til fortsættelsen af Internet Governance Forum efter 2010.

57.

mener, at Regionsudvalget som repræsentant for de lokale og regionale myndigheder og med tætte forbindelser til den seneste udvikling og god digitaliseringspraksis i hele Europa bør tildeles en proaktiv rolle sammen med de lokale og regionale myndigheder og deres repræsentative sammenslutninger i styringsstrukturen for den europæiske digitale dagsorden (f.eks. i ekspertgrupper og på det årlige fællesmøde om den digitale dagsorden). De lokale og regionale myndigheder og de organisationer, de repræsenterer, bør indtage en stærk og fremtrædende rolle;

58.

gør opmærksom på, at den digitale dagsorden også er afgørende vigtig for de andre flagskibsinitiativers succes. Samarbejde, der går på tværs af forskellige generaldirektorater og programmer, skal øges betydeligt, og finansieringen for gennemførelsen af den digitale dagsorden skal navnlig kanaliseres gennem allerede eksisterende programmer.