EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010AG0002

Rådets førstebehandlingsholdning (EU) nr. 2/2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport Vedtaget af Rådet den 22. februar 2010 EØS-relevant tekst

EUT C 114E af 4.5.2010, p. 1–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 114/1


RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING (EU) Nr. 2/2010

med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport

Vedtaget af Rådet den 22. februar 2010

(EØS-relevant tekst)

2010/C 114 E/01

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Inden for rammerne af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling er oprettelsen af et indre jernbanemarked, navnlig hvad angår godstransport, et væsentligt element i udviklingen hen imod bæredygtig mobilitet.

(2)

Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur (5) har været vigtige skridt hen imod oprettelsen af et indre jernbanemarked.

(3)

For at være konkurrencedygtig i forhold til andre transportformer bør de internationale og nationale jernbanegodsmarkeder, der blev åbnet for konkurrence den 1. januar 2007, have adgang til en jernbaneinfrastruktur af høj kvalitet og med tilstrækkelig finansiering, dvs. en infrastruktur, der giver mulighed for at levere jernbanegodstransport på tilfredsstillende måde både hvad angår kommerciel effektivitet og transporttider, og som sikrer en pålidelig jernbanegodstransport, dvs. at de tjenester, der tilbydes, reelt svarer til de kontraktlige forpligtelser, der er indgået med jernbanevirksomhederne.

(4)

Åbningen af jernbanegodsmarkedet har givet nye operatører mulighed for adgang til banenettet. Med henblik på at optimere brugen af banenettet og sikre, at det er pålideligt, er det hensigtsmæssigt at indføre yderligere procedurer til styrkelse af samarbejdet mellem infrastrukturforvalterne om tildeling af internationale kanaler til godstog.

(5)

På samlingen den 7. og 8. april 2008 besluttede Rådet at tilskynde til effektiv udnyttelse af infrastrukturerne og til om nødvendigt at forbedre jernbaneinfrastrukturernes kapacitet via foranstaltninger på europæisk og nationalt plan og navnlig gennem retsakter.

(6)

I den forbindelse vil etableringen af internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, hvor godstog kan køre på tilfredsstillende måde og let skifte fra et nationalt banenet til et andet, være med til at forbedre betingelserne for udnyttelse af infrastrukturen.

(7)

De initiativer, der hidtil er taget med hensyn til jernbaneinfrastrukturen for at etablere internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, viser, at oprettelsen af internationale korridorer, der opfylder de specifikke behov på et eller flere klart identificerede segmenter af godsmarkedet, er den mest hensigtsmæssige metode.

(8)

Denne forordning bør ikke berøre infrastrukturforvalteres rettigheder og pligter, der er fastsat i direktiv 91/440/EØF og direktiv 2001/14/EF og, hvis det er relevant, de i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF omhandlede tildelingsorganers rettigheder og pligter. Disse retsakter forbliver i kraft, herunder hvad angår bestemmelser, som påvirker godstogskorridorer, især hvad angår infrastrukturforvalteres ret til at afvise eller acceptere ansøgninger om kapacitet fra andre juridiske enheder end jernbanevirksomheder.

(9)

Opbygningen af de internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bør foregå i overensstemmelse med det transeuropæiske transportnet (»TEN-T«) og/eller korridorerne i det europæiske jernbanetrafikstyringssystem - ERTMS (European Rail Trafic Management System). Med henblik herpå er en koordineret udvikling af banenettene nødvendig og navnlig hvad angår integrering af de internationale korridorer for jernbanegodstransport i de eksisterende TEN-T- og ERTMS-korridorer. Derudover bør der på EU-plan fastsættes regler om harmonisering vedrørende disse godstogskorridorer. Om nødvendigt bør der ydes finansiel støtte til oprettelsen af disse korridorer inden for rammerne af TEN-T-programmet, forskningsprogrammer og Marco Polo-programmet samt andre EU-politikker og -fonde som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

(10)

Inden for rammerne af en godstogskorridor bør der sikres en god koordinering mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne, bør der gives tilstrækkelig prioritet til godstogstrafikken, bør der stilles effektive og tilstrækkelige forbindelser med andre transportformer til rådighed og bør der skabes gunstige vilkår for udvikling af konkurrencen mellem leverandører af jernbanegodstransport.

(11)

Ud over de godstogskorridorer, der opbygges i henhold til artikel 3, bør etablering af yderligere godstogskorridorer undersøges og godkendes på EU-plan efter kriterier og procedurer, der er gennemsigtige og klart definerede, og som giver medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne tilstrækkeligt spillerum i beslutnings- og forvaltningsprocessen, så de kan tage hensyn til eksisterende initiativer vedrørende særlige korridorer, f.eks. ERTMS, RailNet Europe (»RNE«) og TEN-T, og træffe passende foranstaltninger, der svarer til deres specifikke behov.

(12)

For at stimulere koordineringen mellem medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne bør der for hver enkelt godstogskorridor etableres en passende styringsstruktur, idet der tages hensyn til, at overlapning med allerede eksisterende styringsstrukturer skal undgås.

(13)

For at kunne opfylde markedets behov bør der forelægges en iværksættelsesplan om de nærmere vilkår for etablering af en godstogskorridor, som bør indeholde en beskrivelse af og en tidsplan for gennemførelsen af foranstaltninger, der kan forbedre godstogstrafikkens præstationer. For at sikre, at påtænkte eller gennemførte foranstaltninger med henblik på etablering af en godstogskorridor opfylder de behov og forventninger, alle brugere af godstogskorridoren måtte have, skal de ansøgere, der forventes at benytte godstogskorridoren, regelmæssigt høres i henhold til procedurer, der fastsættes af ledelsesudvalget.

(14)

Udvikling af intermodale godsterminaler bør ligeledes anses for nødvendig til støtte for etableringen af godstogskorridorer i Unionen.

(15)

For at sikre sammenhæng og kontinuitet i den disponible infrastrukturkapacitet langs godstogskorridoren bør investeringerne i godstogskorridoren samordnes mellem de berørte medlemsstater og infrastrukturforvaltere og planlægges ud fra behovene i forbindelse med godstogskorridoren. Tidsplanen for gennemførelsen af investeringen bør offentliggøres for at sikre, at oplysningerne når ud til de ansøgere, der ønsker at drive trafik i korridoren. Investeringen bør omfatte projekter, der vedrører udvikling af interoperable systemer og forøgelse af togenes kapacitet.

(16)

Af samme årsager bør alt arbejde på infrastrukturen og dens udstyr, der vil begrænse den kapacitet, der er til rådighed i godstogskorridoren, også koordineres for den pågældende godstogskorridor og offentliggøres i ajourført form.

(17)

For at lette anmodninger om infrastrukturkapacitet med henblik på internationale jernbanegodstjenester bør der udpeges eller oprettes en »one-stop-shop« for hver godstogskorridor. Dette bør baseres på eksisterende initiativer, særlig de initiativer, der er iværksat af RNE, en organisation, der fungerer som koordineringsinstrument for infrastrukturforvalterne, og som yder en række tjenester til de internationale jernbanevirksomheder.

(18)

Forvaltningen af godstogskorridorer bør også omfatte procedurer for tildeling af infrastrukturkapacitet til internationale godstog, der kører i sådanne korridorer. Disse procedurer bør tilgodese behovet for kapacitet til andre transporttyper, herunder personbefordring.

(19)

For at sikre en bedre udnyttelse af jernbaneinfrastrukturen er det nødvendigt at koordinere brugen af denne infrastruktur og af terminalerne langs godstogskorridoren.

(20)

Prioritetsregler kan også betyde prioriterede mål, afhængigt af situationen i den pågældende medlemsstat.

(21)

Godstog, der kører i godstogskorridoren, bør så vidt muligt sikres den fornødne præcision i tilfælde af forstyrrelser under hensyntagen til alle transporttypers behov.

(22)

For objektivt at evaluere udbyttet af foranstaltningerne med henblik på etablering af en godstogskorridor bør jernbanegodstransportens præstationer i godstogskorridoren overvåges, og der bør regelmæssigt udsendes kvalitetsrapporter. Evalueringen af præstationerne bør omfatte resultatet af tilfredshedsundersøgelser blandt godstogskorridorens brugere.

(23)

For at sikre ikke-diskriminerende adgang til international jernbanetransport er det nødvendigt at sikre en effektiv koordinering mellem kontrolorganerne for de forskellige banenet i godstogskorridoren.

(24)

For at lette adgangen til oplysninger om anvendelse af alle de vigtigste infrastrukturer i godstogskorridoren og sikre en ikke-diskriminerende adgang til denne korridor, bør ledelsesudvalget udarbejde, regelmæssigt ajourføre og offentliggøre et dokument med alle disse oplysninger.

(25)

Målet med denne forordning, nemlig at etablere et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af godstogskorridorer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(26)

Der bør indføres retfærdige regler, der bygger på et samarbejde mellem de infrastrukturforvaltere, der skal levere tjenester af høj kvalitet til jernbanevirksomhederne inden for rammerne af en international jernbanekorridor, om koordinering af investeringer og styring af kapacitet og trafik.

(27)

Da internationale tog har behov for at køre ad ruter, der kombinerer flere korridorer, jf. definitionen i denne forordning, kan infrastrukturforvaltere for flere korridorer også koordinere deres aktiviteter for at sikre, at der i de pågældende korridorer er adgang til den fornødne kapacitet, er en glidende trafikafvikling samt foretages en ensartet anvendelse af prioritetsreglerne i forhold til de forskellige trafiktyper i tilfælde af forstyrrelser.

(28)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(29)

Kommissionen bør desuden tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasningen af bilag II. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i Kommissionens meddelelse af 9. december 2009 om anvendelsen af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hører eksperter under sit forberedende arbejde —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastsætter regler for etablering og organisering af internationale jernbanekorridorer for et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Forordningen fastsætter regler for valg, organisering og forvaltning af godstogskorridorer.

2.   Denne forordning finder anvendelse på forvaltning og brug af jernbaneinfrastrukturer i godstogskorridorer.

Artikel 2

Definitioner

1.   Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2001/14/EF anvendelse.

2.   Ud over de i stk. 1 omhandlede definitioner forstås ved:

a)   »godstogskorridor«: alle udpegede jernbanestrækninger i medlemsstaterne og om nødvendigt i europæiske tredjelande, som forbinder terminaler langs godstogstrafikkens hovedrute, herunder jernbaneinfrastruktur og -udstyr, rangerbanegårde og togformeringsfaciliteter samt om nødvendigt alternative ruter

b)   »iværksættelsesplan«: et dokument, der beskriver de midler og den strategi, som de berørte parter planlægger at gennemføre for inden for en bestemt periode at udvikle de aktiviteter, der er nødvendige og tilstrækkelige for at etablere godstogskorridoren

c)   »terminal«: et anlæg langs godstogskorridoren, der er specielt indrettet til på- og/eller aflæsning af godstog og integrering af jernbanegodstransporten med landevejstransport, søtransport, flodtransport og lufttransport og til opformering eller omrangering af godstog samt om nødvendigt til at udføre grænseprocedurer ved grænser til europæiske tredjelande.

KAPITEL II

UDPEGNING OG FORVALTNING AF DE INTERNATIONALE JERNBANEKORRIDORER MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEBASERET GODSTRANSPORT

Artikel 3

Udpegning af de første godstogskorridorer

1.   De i bilag I nævnte medlemsstater etablerer senest … (7) godstogskorridorer langs de hovedruter, der er fastlagt i det pågældende bilag. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om etableringen af godstogskorridorerne.

2.   Uanset stk. 1 skal godstogskorridorer langs de hovedruter, der er fastlagt i punkt 3, 5 og 8 i bilag I, etableres senest … (8).

Artikel 4

Valg af yderligere godstogskorridorer

1.   Alle medlemsstater med en jernbane, som krydser grænsen til en anden medlemsstat, deltager i etableringen af mindst en godstogskorridor, medmindre denne forpligtelse allerede er opfyldt i henhold til artikel 3.

2.   Uanset stk. 1 deltager medlemsstaterne efter anmodning fra en medlemsstat i etableringen af den i stk. 1 omhandlede godstogskorridor eller forlængelsen af en eksisterende korridor, når det har til formål, at en nabomedlemsstat kan opfylde sin forpligtelse i henhold til stk. 1.

3.   Uden at det berører forpligtelserne for medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i direktiv 91/440/EØF, er en medlemsstat, der finder, at etableringen af en godstogskorridor ikke vil være i de ansøgeres interesse, som forventes at benytte godstogskorridoren, eller ikke vil medføre væsentlige socioøkonomiske fordele eller vil forårsage en uforholdsmæssig stor byrde, ikke forpligtet til at deltage i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, efter en beslutning truffet af Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 19, stk. 2.

4.   En medlemsstat er ikke forpligtet til at deltage som anført i stk. 1 og 2, hvis den har et banenet med en anden sporvidde end Unionens hovedbanenet.

5.   Senest … (9) og under hensyntagen til kriterierne i bilag II skal de berørte medlemsstater for at opfylde forpligtelsen i stk. 1 og 2 sammen forelægge Kommissionen forslag til etablering af godstogskorridorer efter høring af de berørte infrastrukturforvaltere og ansøgere.

6.   Kommissionen undersøger de i stk. 5 omhandlede forslag til etablering af en eller flere godstogskorridorer og vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 3, senest ni måneder efter forelæggelsen af forslaget en afgørelse om, hvorvidt et sådant forslag er i overensstemmelse med denne artikel.

7.   De berørte medlemsstater etablerer godstogskorridoren senest tre år efter Kommissionens afgørelse, jf. stk. 6.

8.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår tilpasninger af bilag II. Ved udarbejdelsen af de i dette stykke omhandlede delegerede retsakter respekterer Kommissionen bestemmelserne i direktiv 2001/14/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (omarbejdning) (10) og tager navnlig hensyn til planen for indførelse af interoperable systemer, udviklingen af banenettet og TEN-T og især gennemførelsen af ERTMS, samt udviklingen på godsmarkedet, herunder samspillet med andre transporttyper.

Proceduren i artikel 20, 21 og 22 finder anvendelse på de i dette stykke omhandlede delegerede retsakter.

Artikel 5

Ændring af godstogskorridorerne

1.   De i artikel 3 og 4 omhandlede godstogskorridorer kan ændres på grundlag af et forslag, som de berørte medlemsstater efter høring af de berørte infrastrukturforvaltere og ansøgere sammen forelægger for Kommissionen.

2.   Kommissionen vedtager efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 3, en afgørelse om forslaget under hensyntagen til kriterierne i bilag II.

Artikel 6

Bilæggelse af tvister

Hvis to eller flere berørte medlemsstater er uenige om etablering eller ændring af en godstogskorridor, der berører jernbaneinfrastrukturen på deres område, rådfører Kommissionen sig med det i artikel 19 omhandlede udvalg om dette emne på anmodning af en af de berørte medlemsstater. Kommissionens udtalelse sendes til de berørte medlemsstater. De berørte medlemsstater tager hensyn til denne udtalelse med henblik på at finde en løsning og træffer en afgørelse på grundlag af fælles overenskomst.

Artikel 7

Forvaltning af godstogskorridorer

1.   For hver godstogskorridor etablerer de berørte medlemsstater en bestyrelse, der er ansvarlig for fastlæggelse af de generelle mål for godstogskorridoren, for overvågning og for iværksættelse af foranstaltninger som foreskrevet i artikel 8, 10 og 23. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for myndighederne i de berørte medlemsstater.

2.   For hver godstogskorridor skal de berørte infrastrukturforvaltere og, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF oprette et ledelsesudvalg, der er ansvarligt for at træffe foranstaltninger som foreskrevet i denne artikels stk. 6 og i artikel 8 og 10, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, 5 og 6, artikel 15, stk. 1, artikel 16 og artikel 17, stk. 2 og 3, i denne forordning. Ledelsesudvalget sammensættes af repræsentanter for infrastrukturforvalterne.

3.   Bestyrelsen træffer afgørelser på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for myndighederne i de berørte medlemsstater.

4.   Ledelsesudvalget træffer afgørelser, herunder afgørelser om sin retlige status, ressourcer og personale på grundlag af fælles overenskomst mellem repræsentanterne for de berørte infrastrukturforvaltere.

5.   Bestyrelsernes og ledelsesudvalgenes ansvar berører ikke infrastrukturforvalternes uafhængighed i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 91/440/EØF.

6.   Ledelsesudvalget opretter en rådgivende gruppe, der består af forvaltere og indehavere af terminaler i godstogskorridoren. Denne rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om forslag fra ledelsesudvalget, som har direkte indvirkning på investeringer og styring af terminaler. Den rådgivende gruppe kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Ledelsesudvalget skal tage hensyn til alle sådanne udtalelser.

Artikel 8

Foranstaltninger til iværksættelse af godstogskorridorplanen

1.   Ledelsesudvalget udarbejder en iværksættelsesplan, som det forelægger for bestyrelsen til godkendelse. Denne plan skal omfatte:

a)

en beskrivelse af godstogskorridorens egenskaber, herunder flaskehalse, samt et program for foranstaltninger, der er nødvendige for opbygningen af godstogskorridoren

b)

de vigtigste elementer fra transport- og trafikundersøgelsen, jf. stk. 3

c)

målene for godstogskorridorerne, navnlig med hensyn til godstogskorridorens præstationer udtrykt i servicekvalitet og kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17

d)

den investeringsplan, der er omhandlet i artikel 10, og

e)

foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i artikel 11-17.

2.   Ledelsesudvalget evaluerer regelmæssigt iværksættelsesplanen under hensyntagen til fremskridtet i gennemførelsen, jernbanegodsmarkedet i godstogskorridoren og præstationerne målt i henhold til de mål, der er anført i stk. 1, litra c).

3.   Ledelsesudvalget gennemfører regelmæssigt en transport- og trafikundersøgelse vedrørende den konstaterede og forventede udvikling i trafikken i godstogskorridoren, der omfatter de forskellige trafikformer, både hvad angår godstransport og personbefordring.

4.   Iværksættelsesplanen skal tage højde for udvikling af terminaler med henblik på at opfylde behovene i forbindelse med jernbanegodstransporten i godstogskorridoren.

Artikel 9

Høring af ansøgere

Med henblik på passende inddragelse af de ansøgere, som forventes at benytte godstogskorridoren, indfører ledelsesudvalget høringsmekanismer. Dette skal navnlig sikre, at ansøgerne høres, inden den i artikel 8 omhandlede iværksættelsesplan forelægges for bestyrelsen.

KAPITEL III

INVESTERINGER I GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 10

Investeringsplanlægning

1.   Ledelsesudvalget skal udarbejde og regelmæssigt evaluere en investeringsplan og skal forelægge den for bestyrelsen til godkendelse. Denne plan skal omfatte:

a)

en liste over planlagte projekter til udvidelse, fornyelse eller omstrukturering af jernbaneinfrastrukturen og dens udstyr langs godstogskorridoren og de relevante finansielle behov og finansieringskilder

b)

en plan for indførelse af interoperable systemer langs godstogskorridoren, der overholder de væsentlige krav og tekniske specifikationer for interoperabilitet som gælder for nettet, som er defineret i direktiv 2008/57/EF. Denne plan for indførelsen skal være baseret på en cost-benefit-analyse af brugen af interoperable systemer

c)

en plan for tilrettelæggelse af kapacitet for godstog, som kan anvende godstogskorridoren. Denne plan kan være baseret på forøgelse af tilladt længde, læsseprofil eller akseltryk for de tog, der kører i godstogskorridoren, og

d)

angivelse af Unionens påtænkte bidrag som led i Unionens finansielle programmer, såfremt dette er relevant.

2.   Anvendelsen af denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til planlægning og finansiering af jernbaneinfrastruktur.

Artikel 11

Koordinering af arbejder

De berørte infrastrukturforvaltere skal på passende vis og inden for en rimelig tidsramme koordinere og offentliggøre deres plan for udførelse af alt arbejde på infrastrukturen og dens udstyr, der vil begrænse den kapacitet, der er til rådighed i godstogskorridoren.

KAPITEL IV

FORVALTNING AF GODSTOGSKORRIDOREN

Artikel 12

One-stop-shop til ansøgning om infrastrukturkapacitet

1.   Ledelsesudvalget for en godstogskorridor udpeger eller opretter et fælles organ og/eller et informationssystem gennem et samarbejde mellem infrastrukturforvaltere, som giver ansøgere mulighed for på ét og samme sted og på én gang at anmode om infrastrukturkapacitet til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren (»one-stop-shoppen«).

2.   One-stop-shoppen skal også give grundlæggende oplysninger om tildelingen af infrastrukturkapacitet, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16.

3.   One-stop-shoppen videresender straks alle ansøgninger om infrastrukturkapacitet til de kompetente infrastrukturforvaltere, og, hvis det er relevant, til tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF, der træffer afgørelse om den pågældende ansøgning i henhold til artikel 13 og kapitel III i samme direktiv.

4.   One-stop-shoppens aktiviteter gennemføres på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Disse aktiviteter er undergivet tilsynsorganernes kontrol i henhold til artikel 18.

Artikel 13

Tildeling af kapacitet til godstog

1.   Medlemsstaterne samarbejder om at definere rammerne for tildeling af infrastrukturkapacitet i godstogskorridoren i overensstemmelse med deres beføjelser, jf. artikel 14, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF.

2.   Ledelsesudvalget evaluerer behovet for tildeling af kapacitet til godstog, der kører i godstogskorridoren, under hensyntagen til den transport- og trafikundersøgelse, der er omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 3, til anmodningerne om infrastrukturkapacitet baseret på tidligere og nuværende køreplaner samt til rammeaftalerne.

3.   På grundlag af den evaluering, der er beskrevet i denne artikels stk. 2, definerer og tilrettelægger infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren i fællesskab på forhånd fastlagte internationale kanaler for godstog i henhold til proceduren i artikel 15 i direktiv 2001/14/EF, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring. Disse på forhånd fastlagte kanaler offentliggøres senest tre måneder før sidste frist for modtagelse af ansøgninger om kapacitet, jf. bilag III til direktiv 2001/14/EF. Infrastrukturforvalterne for flere godstogskorridorer kan om nødvendigt samordne internationale, på forhånd fastlagte kanaler, som tilbyder kapacitet i de pågældende godstogskorridorer.

4.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren tildeler fortrinsvis disse på forhånd fastlagte kanaler til godstog, der krydser mindst én grænse.

5.   Hvis markedsbehovet og evalueringen i denne artikels stk. 2 berettiger hertil, definerer infrastrukturforvalterne i fællesskab reservekapaciteten for internationale godstog, der kører i godstogskorridoren, idet de anerkender behovet for kapacitet i forbindelse med andre typer transport, herunder personbefordring, og de sørger for, at denne reserve er til rådighed inden for de endelige køreplaner, så de kan reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på ad hoc-ansøgninger om kapacitet, jf. artikel 23 i direktiv 2001/14/EF. Denne kapacitet skal forud for kapacitetens planlagte tid efter køreplanen være reserveret indtil en forudgående frist, som er fastsat af ledelsesudvalget. Denne frist må ikke overstige 90 dage.

Reservekapaciteten fastsættes på grundlag af den evaluering, der er omtalt i stk. 2. En sådan reservekapacitet stilles kun til rådighed, hvis der er et reelt markedsbehov herfor.

6.   Ledelsesudvalget fremmer koordineringen af prioritetsregler for tildeling af kapacitet i godstogskorridoren.

7.   Medmindre der er tale om et tilfælde af force majeure, kan en kanal, der er tildelt en godstransport i henhold til denne artikel, ikke annulleres senere end én måned før det tidspunkt, der er planlagt i køreplanen, medmindre den berørte ansøger giver sit samtykke hertil. I så fald bestræber den berørte infrastrukturforvalter sig på at foreslå ansøgeren en kanal af tilsvarende kvalitet og med tilsvarende driftsikkerhed, som ansøgeren har ret til at acceptere eller afvise. Denne bestemmelse berører ikke rettigheder, som ansøgeren måtte have i henhold til en aftale som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF.

8.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren og den i artikel 7, stk. 6, omtalte rådgivende gruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af tildelingen af kapacitet mellem infrastrukturforvalterne, både hvad angår de ansøgninger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og ansøgninger, som de pågældende infrastrukturforvaltere har modtaget. I den forbindelse tages der også hensyn til adgang til terminaler.

9.   I denne artikels stk. 4 og 8 omfatter henvisningerne til infrastrukturforvalterne, når det er relevant, tildelingsorganerne som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF.

Artikel 14

Styring af trafikken

1.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren fastlægger procedurer for koordinering af trafikstyringen langs godstogskorridoren og kan fastlægge procedurer for koordinering af trafikstyringen langs flere godstogskorridorer.

2.   Infrastrukturforvalterne for godstogskorridoren og den i artikel 7, stk. 6, omtalte rådgivende gruppe fastlægger procedurer for at sikre en optimal koordinering af driften af jernbaneinfrastrukturen og terminalerne.

Artikel 15

Styring af trafikken i tilfælde af forstyrrelser

1.   Ledelsesudvalget vedtager fælles mål for præcision og/eller retningslinjer for styring af trafikken i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken i godstogskorridoren.

2.   Alle berørte infrastrukturforvaltere udarbejder prioritetsregler for styringen af de forskellige trafiktyper i den del af godstogskorridorerne, der henhører under vedkommende infrastrukturforvalters ansvarsområde, i overensstemmelse med de fælles mål og/eller retningslinjer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse prioritetsregler offentliggøres i den netvejledning, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2001/14/EF.

3.   Principperne for udarbejdelse af prioritetsreglerne skal som et minimum foreskrive, at den i artikel 13, stk. 3 og 5, omhandlede kanal, der er tildelt godstog i overensstemmelse med deres planlagte tider ifølge køreplanen, så vidt muligt ikke ændres. Principperne for udarbejdelse af prioritetsreglerne skal tilstræbe at minimere den samlede nødvendige genstartstid efter nedbrud af nettet for under hensyntagen til alle transporttypers behov. Infrastrukturforvalterne kan med henblik herpå koordinere styringen af de forskellige trafiktyper i flere godstogskorridorer.

Artikel 16

Oplysninger om betingelserne for benyttelse af godstogskorridoren

Ledelsesudvalget udarbejder, ajourfører regelmæssigt og offentliggør et dokument, der omfatter:

a)

alle oplysninger i de nationale netvejledninger vedrørende godstogskorridoren, som er udarbejdet i henhold til proceduren i artikel 3 i direktiv 2001/14/EF

b)

en liste over terminalerne og deres karakteristika, navnlig oplysninger om betingelserne for og metoderne til terminaladgang.

c)

oplysninger om de procedurer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 8, og artikel 14, stk. 2, og

d)

iværksættelsesplanen.

Artikel 17

Godskorridorens servicekvalitet

1.   Infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren fremmer overensstemmelse mellem præstationsordningerne, jf. artikel 11 i direktiv 2001/14/EF.

2.   Ledelsesudvalget overvåger jernbanegodstransportens præstationer i godstogskorridoren og offentliggør resultaterne af overvågningen en gang om året.

3.   Ledelsesudvalget foretager en undersøgelse af tilfredsheden hos godstogskorridorens brugere og offentliggør resultatet heraf en gang om året.

Artikel 18

Tilsynsorganer

1.   De i artikel 30 i direktiv 2001/14/EF omhandlede tilsynsorganer samarbejder om at overvåge konkurrencen i godstogskorridoren. De sikrer navnlig ikke-diskriminerende adgang til korridoren og fungerer som appelinstanser, jf. artikel 30, stk. 2, i samme direktiv. De udveksler de nødvendige oplysninger, de har modtaget fra infrastrukturforvalterne og andre relevante parter.

2.   Hvis en ansøger indgiver en klage til et tilsynsorgan vedrørende den internationale jernbanegodstransport eller i tilfælde af, at et tilsynsorgan foretager en undersøgelse på eget initiativ, rådfører dette tilsynsorgan sig med tilsynsorganerne i alle de øvrige medlemsstater, hvorigennem den berørte internationale kanal for godstog løber, og anmoder om de nødvendige oplysninger, inden det tager en beslutning.

3.   De tilsynsorganer, der høres i henhold til stk. 2, udleverer alle de oplysninger, som de selv har ret til at anmode om i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, til det berørte tilsynsorgan. Disse oplysninger må kun anvendes med henblik på behandlingen af den klage eller den undersøgelse, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Det tilsynsorgan, som har modtaget klagen, eller som har indledt undersøgelsen på eget initiativ, videregiver relevante oplysninger til det kompetente tilsynsorgan, så dette organ kan træffe foranstaltninger i forhold til de berørte parter.

5.   Enhver repræsentant for infrastrukturforvaltere, der er inddraget i proceduren, jf. artikel 15, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, udleverer hurtigst muligt alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af den klage eller for den undersøgelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og som tilsynsorganet i den medlemsstat, hvor den pågældende repræsentant har sit hjemsted, har anmodet om. Dette tilsynsorgan har ret til at fremsende sådanne oplysninger vedrørende den berørte internationale kanal til de i denne artikels stk. 2 omhandlede tilsynsorganer.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nævnt i artikel 11a i direktiv 91/440/EØF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i artikel 4, stk. 8, omhandlede delegerede retsakter for en periode på fem år efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fem år. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 21.

2.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 21 og 22 anførte betingelser.

Artikel 21

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Den i artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   En institution, der indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den anden institution og Kommissionen meddelelse herom senest en måned, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere i afgørelsen angivet tidspunkt. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for tre måneder fra underretningen.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet gjort indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, eller har både Europa-Parlamentet og Rådet inden fristens udløb meddelt Kommissionen, at de har besluttet ikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, der er fastsat deri.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Artikel 23

Opfølgning af gennemførelsen

Den i artikel 7, stk. 1, omhandlede bestyrelse forelægger hvert andet år fra etableringen af en godstogskorridor resultaterne af gennemførelsesplanen for den pågældende korridor for Kommissionen. Kommissionen analyserer disse resultater og informerer det i artikel 19 omhandlede udvalg herom.

Artikel 24

Rapport

Kommissionen evaluerer regelmæssigt anvendelsen af denne forordning. Den forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet første gang senest … (11) og derefter hvert tredje år.

Artikel 25

Overgangsforanstaltninger

Denne forordning gælder ikke for Republikken Cypern og Malta, så længe der ikke er etableret noget banenet på deres område.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Offentliggørelse

Denne forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand


(1)  EFT C 317 af 23.12.2009, s. 94.

(2)  EFT C 79 af 27.3.2010, s. 45.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 23.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  EFT L 237 af 24.8.1991, s. 25.

(5)  EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  Tre år efter denne forordnings ikrafttræden.

(8)  Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

(9)  To år efter denne forordnings ikrafttræden.

(10)  EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

(11)  Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.


BILAG I

Liste over godstogstrafikkens hovedruter

 

Medlemsstater

Hovedruter (1)

1.

BE, NL, DE, IT

Zeebrugge-Antwerpen/Rotterdam-Duisburg-[Basel]-Milano-Genova

2.

NL, BE, LU, FR

Rotterdam-Antwerpen-Luxembourg-Metz-Dijon-Lyon/[Basel]

3.

SE, DK, DE, AT, IT

Stockholm-Malmö-København-Hamburg-Innsbruck-Verona-Palermo

4.

PT, ES, FR

Sines-Lissabon/Leixões

Sines-Elvas/Algeciras

-Madrid-San Sebastian- Bordeaux-Paris- Metz

5.

PL, CZ, SK, AT, IT, SI

Gdynia-Katowice-Ostrava/Zilina-Wien-Trieste/Koper

6.

ES, FR, IT, SI, HU

Almería-Valencia/Madrid-Zaragoza/Barcelona-Marseille-Lyon-Torino-Udine-Trieste/Koper-Ljubljana-Budapest-Zahony (grænsen mellem Ungarn og Ukraine)

7.

CZ, AT, SK, HU, RO, BG, EL

Prag-Wien/Bratislava-Budapest

-Bukarest-Constanta

-Vidin-Sofia-Thessaloniki-Athen

8.

DE, NL, BE, PL, LT

Bremerhaven/Rotterdam/Antwerpen-Aachen/Berlin-Warszawa-Terespol (grænsen mellem Polen og Belarus)/Kaunas

9.

CZ, SK

Prag-Horni Lideč-Žilina-Košice-Čierna nad Tisou (grænsen mellem Slovakiet og Ukraine)


(1)  »/« angiver alternative ruter.


BILAG II

Kriterier, der skal tages i betragtning, jf. artikel 4 og 5:

a)

godstogskorridorens sammenhæng med TEN-T-nettet, ERTMS-korridorerne og/eller de korridorer, der er defineret af RailNetEurope

b)

de prioriterede TEN-T-projekters (1) integration i godstogskorridoren

c)

godstogskorridoren løber igennem mindst tre medlemsstater eller to medlemsstater, hvis strækningen mellem de jernbaneterminaler, der betjenes af godstogskorridoren, er over 500 kilometer

d)

ansøgernes interesse i godstogskorridoren

e)

balancen mellem de socioøkonomiske omkostninger og fordele ved etablering af godstogskorridoren

f)

sammenhængen i alle de godstogskorridorer, der foreslås af medlemsstaterne for at sikre oprettelsen af et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport

g)

gode forbindelser til andre transportmidler, navnlig i kraft af et passende netværk af terminaler, herunder i søhavne og havne ved indre vandveje

h)

bedre forbindelser mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande, hvor det er relevant.


(1)  Jf. bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1).


RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Den 15. december 2008 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport.

Den 23. april 2009 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandlingsudtalelse.

Den 11. juni 2009 nåede Rådet til politisk enighed om den foreslåede forordning.

Den 22. februar 2010 vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Under behandlingen har Rådet taget hensyn til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1) og udtalelsen fra Regionsudvalget (2).

II.   ANALYSE AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

1.   Generelt

Den 15. december 2008 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport. Formålet med den foreslåede forordning er at skabe et europæisk jernbanenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport bestående af internationale korridorer, som giver operatørerne en effektiv godstransportinfrastruktur af høj kvalitet. Som et resultat heraf skulle jernbaneoperatørerne kunne tilbyde effektiv service af høj kvalitet og være mere konkurrencedygtige på godstransportmarkedet. Med henblik herpå indeholder forslaget regler for oprettelse og ændring af godstogskorridorer, deres organisering og styring og foranstaltninger til gennemførelse af godstogskorridorer, investeringsplanlægning samt kapacitets- og trafikstyring.

Rådets førstebehandlingsholdning fastlægger en sammenhængende ramme for oprettelsen af et europæisk jernbanenet for konkurrencebaseret godstransport. Den indeholder en enklere procedure for oprettelse af de første godstogskorridorer på grundlag af en liste over hovedruter for disse korridorer. Denne indledende liste bør fuldføres af de medlemsstater, der ikke er nævnt i bilag I til forordningen, som vil oprette godstogskorridorer på et senere stadium. Rådets tilgang indebærer desuden mulighed for undtagelser. Den indeholder tillige et bedre struktureret system til forvaltning af godstogskorridorer. Rådet er også blevet enigt om at etablere et mere fleksibelt system for anmodninger om kanaler til godstog, som bygger på et øget samarbejde mellem infrastrukturforvalterne.

2.   Hovedspørgsmål

i)   Valg af godstogskorridorer

Kommissionen har foreslået en procedure, hvorefter hver medlemsstat opretter mindst én korridor med en anden/andre berørte medlemsstat(er). Nogle medlemsstater vil desuden blive nødt til at oprette mindst to eller tre korridorer på grundlag af det samlede årlige jernbanegods udtrykt i tonkilometer i disse medlemsstater.

Rådet har valgt en anden løsning, som består i, inden for visse angivne tidsfrister, at etablere de første godstogskorridorer i henhold til listen over hovedruter, jf. bilag I til forordningen, og indføre en forpligtelse for de medlemsstater, der ikke er nævnt på listen, til at deltage i etableringen af mindst én godstogskorridor. Medlemsstaterne skal også deltage i etableringen af korridoren eller i forlængelsen af en eksisterende korridor for at sikre, at en nabomedlemsstat kan opfylde sin forpligtelse til at etablere mindst én godstogskorridor.

Ovennævnte løsning omfatter to muligheder for undtagelse fra forpligtelsen til at deltage i etableringen af en godstogskorridor. Den første undtagelse gælder under visse betingelser såsom manglende interesse fra ansøgere, som forventes at benytte korridoren, ingen socioøkonomiske fordele eller en uforholdsmæssig stor byrde i forbindelse med etablering af korridoren. Denne undtagelse forudsætter en afgørelse truffet af Kommissionen efter udvalgsproceduren. Den anden undtagelse kan anvendes for en medlemsstat med et banenet, der har en anden sporvidde end hovedjernbanenettet inden for EU.

Europa-Parlamentet har foretaget følgende ændringer i Kommissionens forslag:

Godstogskorridoren bør forbinde mindst to medlemsstater og være kompatibel med TEN-T-nettet eller med ERTMS-korridorerne. Om nødvendigt kan et antal sektioner, der ikke er omfattet af TEN-T-nettet og har et højt eller potentielt højt godstrafikvolumen, inkluderes i korridoren.

Oprettelse eller ændring af en godstogskorridor besluttes af de berørte medlemsstater, efter de har underrettet Kommissionen herom og vedlagt et forslag, som er udarbejdet sammen med de berørte infrastrukturforvaltere, og under hensyntagen til initiativer og udtalelser fra jernbaneselskaber, der anvender korridoren eller er interesseret heri. Jernbaneselskaber, der måtte have interesse heri, kan deltage i processen, såfremt vigtige investeringer omfatter dem.

Kriterierne for oprettelsen af godskorridorer bør defineres på en måde, der svarer til medlemsstaternes og infrastrukturforvalternes specifikke behov, og som giver dem tilstrækkeligt spillerum i beslutnings- og forvaltningsprocessen.

Senest tre år efter ikrafttrædelsen af forordningen skal hver medlemsstat give tilladelse til mindst én godstogskorridor.

Kommissionen noterer sig forslagene til oprettelse af godstogskorridorer og undersøger deres overensstemmelse med evalueringskriterierne i bilaget til forordningen.

ii)   Forvaltning af godstogskorridorer

Kommissionen har foreslået, at de berørte infrastrukturforvaltere for hver godstogskorridor bør oprette et styreorgan, som har til opgave at definere og forvalte udførelsen og gennemførelsen af iværksættelsesplanen for godstogskorridoren. Der bør desuden oprettes en arbejdsgruppe, der består af infrastrukturforvaltere og indehavere af strategiske terminaler i godstogskorridoren. Denne arbejdsgruppe kan afgive udtalelse om forslag fra styreorganet, som har direkte indvirkning på investeringerne og styringen af de strategiske terminaler. Styreorganet kan ikke tage beslutninger, der går imod denne udtalelse.

Rådet har ændret Kommissionens forslag og besluttet, at de berørte medlemsstater for hver godstogskorridor skal etablere en bestyrelse, der er ansvarlig for fastlæggelse af de generelle mål for godstogskorridoren, for overvågning og for iværksættelse af nærmere angivne foranstaltninger vedrørende gennemførelse og investeringsplanlægning. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for myndighederne i de berørte medlemsstater.

Endvidere skal de berørte infrastrukturforvaltere for hver godstogskorridor oprette et ledelsesudvalg, der er ansvarligt for at træffe nærmere angivne foranstaltninger vedrørende gennemførelse, investeringsplanlægning, infrastrukturkapacitet og servicekvalitet. Ledelsesudvalget sammensættes af repræsentanter for infrastrukturforvalterne.

Ledelsesudvalget opretter også en rådgivende gruppe, der består af forvaltere og indehavere af terminaler i godstogskorridoren. Denne rådgivende gruppe kan afgive udtalelse om forslag fra ledelsesudvalget, som har direkte indvirkning på investeringer og styring af terminaler. Gruppen kan også afgive udtalelser på eget initiativ. Ledelsesudvalget skal tage hensyn til alle sådanne udtalelser.

Europa-Parlamentet har i store træk fulgt Kommissionens forslag. Med hensyn til bestemmelsen om oprettelsen af et styreorgan for hver godstogskorridor har det dog foreslået, at de interesserede jernbaneselskaber eller grupper af jernbaneselskaber, der anvender korridoren, jævnligt bør deltage i dette organ som høringsinstans.

Europa-Parlamentet har også foreslået, at de berørte medlemsstater kan nedsætte en bestyrelse med ansvar for at godkende styreorganets iværksættelsesplan for korridoren og for at overvåge planens gennemførelse.

Endelig bør oprettelsen af en arbejdsgruppe, der består af infrastrukturforvaltere og indehavere af strategiske terminaler i godstogskorridoren som foreslået af Kommissionen også omfatte repræsentanter for søhavne og havne ved indre vandveje.

iii)   Strategiske terminaler og prioriteret gods

Kommissionen har foreslået, at styreorganet udarbejder en strategi for udvikling af strategiske terminaler, så de kan opfylde jernbanetransportens behov i godstogskorridoren.

Kommissionen foreslår desuden, at styreorganet definerer standardkategorier for den type godstrafik, der må køre i hele godstogskorridoren. Mindst én af disse kategorier benævnt »prioriteret gods« bør omfatte godstransport, der er meget tidsfølsom, og som derfor bør drage fordel af en hurtig og præcis transporttid.

Rådet har i sin førstebehandlingsholdning ladet de af Kommissionen foreslåede artikler om ovennævnte spørgsmål udgå. Med hensyn til strategiske terminaler er holdningen, at det bør være op til markedet at afgøre dette spørgsmål. Med hensyn til prioriteret gods er der enighed om, at det kan føre til diskrimination, især af passagertog.

Europa-Parlamentet har i vidt omfang fulgt Kommissionens forslag. For så vidt angår strategiske terminaler har det dog foreslået at tilføje en henvisning til en integreret strategi, der omfatter intermodale knudepunkter langs godskorridoren. Denne strategi bør omfatte samarbejde med de regionale, lokale og nationale myndigheder, tilvejebringelse af arealer til udvikling af jernbanegodsterminaler og fremme af adgang til midler for at fremme sådanne nyanlæg. Desuden bør styreorganet sikre, at der bygges et tilstrækkeligt antal terminaler på strategiske steder med udgangspunkt i den forventede trafikvolumen.

For så vidt angår artiklen om prioriteret gods har Europa-Parlamentet besluttet at ændre overskriften til »Standardkategorier for kanaler i godstogskorridoren«, og at teksten bør ændres i overensstemmelse hermed og nævne løbende ajourføring af de standardkategorier for kanalerne, der bør gælde i hele godstogskorridoren. Mindst én af disse kategorier (benævnt »faciliteret gods«) bør omfatte en kanal med en hurtig og præcis transporttid. Desuden bør kriterierne for identifikation af standardkategorier for godstrafik vedtages af styreorganet efter høring af de ansøgere, som forventes at benytte godstogskorridoren.

iv)   One-stop-shop til ansøgning om internationale kanaler

Kommissionen har foreslået, at styreorganet skal indføre en one-stop-ordning til ansøgning om kanaler til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren, og at alle ansøgninger om sådanne kanaler skal indgives til denne one-stop-shop.

Rådet er ikke enigt i, at proceduren skal være obligatorisk som foreslået af Kommissionen og har i stedet besluttet, at ledelsesudvalget for en godstogskorridor skal udpege eller oprette et fælles organ og/eller et informationssystem gennem et samarbejde mellem infrastrukturforvaltere, som giver ansøgere mulighed for på ét og samme sted og på én gang at anmode om infrastrukturkapacitet til godstog, der kører over mindst én grænse langs godstogskorridoren.

Europa-Parlamentet har i store træk fulgt Kommissionens forslag. Det har dog foreslået, at de enkelte infrastrukturforvaltere af en korridor kan udpeges til at fungere som forkontor for one-stop-shoppen i forhold til ansøgere, der anmoder om kanaler.

v)   Godkendte ansøgere

I Kommissionens forslag lægges der op til, at andre ansøgere end jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder skal have ret til og mulighed for at ansøge om kanaler til godstransport, når disse strækker sig over en eller flere dele af godstogskorridoren.

Rådet har ladet artiklen om godkendte ansøgere som foreslået af Kommissionen udgå. Rådet accepterer i stedet kun, at det skal være muligt for andre ansøgere end jernbanevirksomheder og internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder at ansøge om infrastruktur for visse dele af kanalerne, hvis disse kanaler ligger i medlemsstater, hvor sådanne ansøgninger ifølge den nationale lovgivning kan accepteres.

Europa-Parlamentet har med en mindre ændring af teksten fulgt Kommissionens forslag.

vi)   Styring af trafikken i tilfælde af forstyrrelser

Kommissionen har foreslået, at infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren udarbejder og offentliggør prioritetsregler for de forskellige trafiktyper i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken i godstogskorridoren. Disse prioritetsregler skal mindst sørge for, at den kanal, der er tildelt et tog med prioriteret gods, som overholder de oprindelige bestemmelser for kanalen, ikke kan tildeles et andet tog eller ændres, medmindre den oprindelige ansøger af kanalen giver sit samtykke til, at kanalen kan tildeles et andet tog eller kan ændres.

Rådet har ændret Kommissionens forslag og besluttet, at ledelsesudvalget skal vedtage fælles mål for præcision og/eller retningslinjer for styring af trafikken i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken i godstogskorridoren. På grundlag af disse mål og/eller retningslinjer udarbejder alle berørte infrastrukturforvaltere derefter prioritetsregler for styringen af de forskellige trafiktyper i godstogskorridoren. Principperne for udarbejdelse af prioritetsreglerne skal tilstræbe at minimere den samlede nødvendige genstartstid efter nedbrud af nettet for alle transporttyper.

Europa-Parlamentet har i grove træk fulgt Kommissionens forslag, men accepteret, at infrastrukturforvalterne af godstogskorridoren udarbejder og offentliggør prioritetsregler for de forskellige typer kanaler, navnlig de kanaler, der tildeles forsinkede tog, i tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken i den enkelte del af godstogskorridoren i nettet. Dette sker i forlængelse af et forslag fra styreorganet for godstogskorridoren under overholdelse af de i artiklen nævnte principper og planer.

vii)   Dispensation

Kommissionen har foreslået, at en medlemsstat, hvis det er relevant, kan dispensere fra bestemmelserne i forordningen ved at sende Kommissionen en begrundet anmodning om dispensation. Kommissionen træffer en beslutning om denne anmodning efter en fastlagt rådgivningsprocedure under hensyntagen til den geografiske situation og udviklingen af jernbanegodstransporten i den medlemsstat, der indgiver dispensationsanmodningen.

Rådet har ladet den af Kommissionen foreslåede bestemmelse udgå. Det er i stedet nået til enighed om en artikel om »overgangsforanstaltninger«, hvori det fastsættes, at forpligtelsen til at gennemføre denne forordning ikke gælder for Republikken Cypern og Republikken Malta, så længe der ikke er etableret noget jernbanenet på deres område.

Europa-Parlamentet har fulgt Kommissionens forslag.

3.   Europa-Parlamentets øvrige ændringer

Yderligere ændringer, der ikke indgår i Rådets førstebehandlingsholdning, vedrører navnlig:

en henvisning til optimering og driftssikkerhed i godstogstrafikken

forskningsprogrammer, Marco Polo-programmet samt andre EU-politikker og -fonde, som f.eks. Samhørighedsfonden

oprettelse af effektive og tilstrækkelige forbindelser med andre transportformer med henblik på at udvikle et effektivt og integreret godstransportnet

proceduren for fastsættelse af præstationsindikatorer

ændring af definitionerne i artikel 2

justering af iværksættelsesplanen

medtagelse af en henvisning til potentielle flaskehalse

et program for forbedring af godstogskorridoren

en markedsundersøgelse, der ajourføres løbende

programmer for oprettelse og forbedring af godstogskorridorens ydelse

ansøgere, der agter at benytte godstogskorridoren

strategien for investeringsplaner

investeringsplaner

reservekapacitet

en afgift for kanaler, der tildeles men ikke benyttes

prioritetsregler

sammenhæng mellem forskellige præstationsordninger

de oplysninger, infrastrukturforvalterne og andre tredjeparter, der er involveret i tildeling af international kapacitet, skal give tilsynsorganerne.

III.   KONKLUSION

Rådet har ved udarbejdelsen af sin førstebehandlingsholdning taget fuldt hensyn til Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse. Med hensyn til Europa-Parlamentets ændringer bemærker Rådet, at en række ændringer allerede - indholdsmæssigt, delvist eller fuldt ud - er medtaget i dets førstebehandlingsholdning.


(1)  Udtalelse af 15. juli 2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Top