This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009XG0625(01)
Notice for the attention of those persons, entities and bodies that have been included by the Council on the list of persons, entities and bodies to which Article 7(2) of Council Regulation (EC) No 423/2007 applies (Annex V)
Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der af Rådet er blevet opført på den liste over personer, enheder og organer, som artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 finder anvendelse på (bilag V)

EUT C 145 af 25.6.2009, p. 1–1
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
25.6.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 145/1 |
Bekendtgørelse til de personer, enheder og organer, der af Rådet er blevet opført på den liste over personer, enheder og organer, som artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 finder anvendelse på (bilag V)
2009/C 145/01
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, enheder og organer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2008/475/EF af 23. juni 2008 (1).
Rådet for Den Europæiske Union har ved denne afgørelse fastslået, at de personer, enheder og organer, der er anført på ovennævnte liste, opfylder kriterierne i artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19. april 2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (2), og de er derfor blevet opført i bilag V til denne forordning. Forordningen fastsætter, at alle midler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der tilhører de berørte personer, enheder eller organer, indefryses, og at ingen pengemidler eller andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer til rådighed for eller ydes til gavn for sådanne personer, enheder eller organer, hverken direkte eller indirekte.
Ifølge artikel 15, stk. 2, i forordningen skal den liste over personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, revideres regelmæssigt og mindst hver 12. måned.
Med henblik herpå kan de berørte personer, enheder eller organer indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse.
Alle sådanne anmodninger stiles inden for en måned fra datoen for denne bekendtgørelses offentliggørelse til følgende adresse:
Council of the European Union |
General Secretariat |
Rue de la Loi 175 |
1048 Bruxelles/Brussels |
BELGIQUE/BELGIË |
(1) EUT L 163 af 24.6.2008, s. 29.
(2) EUT L 103 af 20.4.2007, s. 1.