23.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/18

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 315/09

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»QUESO DE FLOR DE GUÍA«/»QUESO DE MEDIA FLOR DE GUÍA«/»QUESO DE GUÍA«

EF-Nr.: ES-PDO-005-0605-21.05.2007

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Navn:

»Queso de Flor de Guía«/»Queso de Media Flor de Guía«/»Queso de Guía«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype [jf. bilag II]:

1.	Kategori 1.3. Ost

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Generel beskrivelse

Disse typer oste er meget sæsonbetonede og fremstilles efter et meget traditionelt fremstillingssystem (laktation fra januar til juli, hvor græsgangene i det beskyttede område er brugbare, og mælken forarbejdes i ostemejerierne, og ingen laktation fra august til december, hvor der foretages græsningsskifte til højere op i bjergene for at finde brugbare græsgange). Det er et væsentligt kendetegn ved produktionsperioden, sådan som den traditionelt har været.

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Queso de Flor de Guía«/»Queso de Media Flor de Guía«/»Queso de Guía« omfatter følgende ostetyper:

Queso de Flor de Guía: fed eller halvfed. Osten er hovedsageligt fremstillet af mælk fra får fra De Kanariske Øer, men det er muligt at blande fåremælken med andre mælketyper, såfremt de følgende forhold overholdes:

—	Mælken fra får fra De Kanariske Øer udgør mindst 60 %.

—	Indholdet af mælk fra køer fra De Kanariske Øer og krydsninger heraf udgør højst 40 %.

—	Indholdet af mælk fra geder af en hvilken som helst race fra De Kanariske Øer udgør højst 10 %.

Det væsentlige kendetegn består i, at koaguleringen af mælken udelukkende opnås ved tilsætning af vegetabilsk løbe fremstillet af tørrede blomsterhoveder fra tidslerne Cynara candunculus var. Ferocissima og Cynara scolymos.

Queso de Media Flor de Guía: fed eller halvfed. Osten er hovedsageligt fremstillet af mælk fra får fra De Kanariske Øer, men det er muligt at blande fåremælken med andre mælketyper, såfremt de følgende forhold overholdes:

—	Mælken fra får fra De Kanariske Øer udgør mindst 60 %.

—	Indholdet af mælk fra køer fra De Kanariske Øer og krydsninger heraf udgør højst 40 %.

—	Indholdet af mælk fra geder af en hvilken som helst race fra De Kanariske Øer udgør højst 10 %.

Denne type ost kendes ved, at koaguleringen opnås ved tilsætning af osteløbe, som består af mindst 50 % vegetabilsk løbe fremstillet af tørrede blomsterhoveder fra tidslerne Cynara candunculus var. Ferocísima og Cynara scolymos.

Queso de Guía: fed eller halvfed. Osten er hovedsageligt fremstillet af mælk fra får fra De Kanariske Øer, men det er muligt at blande fåremælken med andre mælketyper, såfremt de følgende forhold overholdes:

—	Mælken fra får fra De Kanariske Øer udgør mindst 60 %.

—	Indholdet af mælk fra køer fra De Kanariske Øer og krydsninger heraf udgør højst 40 %.

—	Indholdet af mælk fra geder af en hvilken som helst race fra De Kanariske Øer udgør højst 10 %.

Til denne type ost opnås koaguleringen ved tilsætning af animalsk og/eller vegetabilsk (fremstillet af tidslerne Cynara cardunculus var. ferocissima og Cynara scolymus) løbe og eller andre tilladte typer bakteriekultur.

Alt efter de beskyttede ostes modningsgrad inddeles de i:

—	»Mellemlagret«, hvis modningsprocessen varer 15-60 dage.

—	»Langtidslagret«, hvis modningsprocessen varer over 60 dage.

Fysiske og organoleptiske egenskaber

De fysiske og organoleptiske egenskaber ved disse oste er følgende:

Queso de Flor de Guía:

Form	:	Cylinderformet.
Højde	:	4-6 cm.
Diameter	:	15-30 cm.
Vægt	:	0,5-5 kg.
Skorpe	:	Ostene med en kort lagringstid har en ret tynd, elastisk og blød ydre skorpe med en mat elfenbenshvid farve. De mellemlagrede oste har en hårdere og fastere skorpe i en mørkebrun farve. Begge typer oste bærer spor af skimmel på skorpens bund og har tydelige stofaftryk på de glatte sider.
Ostemasse	:	De mellemlagrede oste har en blød, men kompakt cremefarvet masse, som har en fed konsistens og en meget aromatisk, syrlig og bitter smag. De langtidslagrede oste har en hård gulbrun masse, som afgiver en behagelig duft, når den brydes; den har en bitter smag med en vis skarphed.
Lugt	:	Mellemstærk, mælkeagtig med et vegetabilsk anstrøg (tidsel og nødder).
Aroma	:	Middel til kraftig med de samme kendetegn som lugten.
Fremherskende smag	:	Bitter, salt og syrlig smag.
Sensoriske egenskaber	:	Let brændende og sammensnerpende.
Eftersmag	:	Halvlang eftersmag.
Aromaens holdbarhed	:	Mellem.
Konsistens	:	Tætte, kompakte og klæge oste.

Queso de Media Flor de Guía:

Form	:	Cylinderformet.
Højde	:	4-8 cm.
Diameter	:	15-30 cm.
Vægt	:	0,5-5 kg.
Skorpe	:	Skorpens farve og tykkelse varierer efter modningstiden. Således er skorpen på oste med kort modning fin og elfenbensfarvet, mens skorpen på lagrede oste er tykkere og brun. Skorpen har nogle glatte kanter og bærer spor af skimmel på bunden.
Ostemasse	:	Ostemassen er elfenbenshvid til gul alt efter modningen, svær at skære igennem og har en cremet til fast konsistent alt efter modningen. Smagen er syrlig og let skarp.
Lugt	:	Mellemstærk lugt, mælkeagtig med et vegetabilsk anstrøg (tidsel og nødder), animalsk anstrøg (løbe) og til tider en blomsteragtig eller ristet lugt.
Aroma	:	Middel til kraftig med de samme kendetegn som lugten og med mælkesyrearoma.
Fremherskende smag	:	Bitter, salt smag, som er let syrlig.
Sensoriske egenskaber	:	Let brændende, skarp og sammensnerpende.
Eftersmag	:	Halvlang til kort eftersmag.
Aromaens holdbarhed	:	Kort til mellem.
Konsistens	:	Tætte, kompakte og til tider gummiagtige eller cremede oste.

Queso de Guía

Form	:	Cylinderformet.
Højde	:	4-8 cm.
Diameter	:	15-30 cm.
Vægt	:	0,5-5 kg.
Skorpe	:	Både tykkelsen og farven varierer afhængigt af modningstiden, således at de mellemlagrede oste har en ret tynd, elfenbensfarvet skorpe, mens de langtidslagrede oste har en tyk, mørkebrun skorpe, det vil sige, at der findes alle gule nuancer. Ostene bærer spor af skimmel på skorpens bund, og i nogle tilfælde bærer skorpen en symmetrisk blomst.
Ostemasse	:	Ostemassens farve går fra elfenbenshvid til gul og konsistensen svinger mellem meget blød til fast, selvom den generelt er kompakt og svær at skære igennem. Den fremherskende smag er salt og syrlig og til tider med et let bittert og skarpt anstrøg.
Lugt	:	Middelstærk med en fremherskende mælkeagtig lugt fulgt af et animalsk anstrøg.
Aroma	:	Middel intensitet med de samme kendetegn som lugten, og med en fremherskende mælkeagtig aroma.
Fremherskende smag	:	Smagen er fortrinsvis salt og syrlig, og i nogle oste er der en antydning af en let bitter smag.
Sensoriske egenskaber	:	En overvejende let til middel sammensnerpende smag fulgt af en let til middel brændende smag.
Eftersmag	:	Halvlang eftersmag.
Aromaens holdbarhed	:	Middel til kort.
Konsistens	:	Tætte, kompakte oste, til tider med en cremet konsistens.

Kemiske egenskaber

De kemiske egenskaber varierer alt efter modningsgraden og har følgende minimumskrav:

Queso de Flor de Guía:

Proteinindhold	:	22,50 % (af tørstofindholdet).
Fedtindhold	:	29,50 % (af tørstofindholdet).
Tørstofindhold	:	56,50 %.

Queso de Media Flor de Guía:

Proteinindhold	:	23,50 % (af tørstofindholdet).
Fedtindhold	:	27,50 % (af tørstofindholdet).
Tørstofindhold	:	55,50 %.

Queso de Guía:

Proteinindhold	:	24,10 % (af tørstofindholdet).
Fedtindhold	:	27,50 % (af tørstofindholdet).
Tørstofindhold	:	57,00 %.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

De råvarer, som benyttes til fremstilling af ostene, er følgende:

Mælken fra får fra De Kanariske Øer udgør mindst 60 %.

Indholdet af mælk fra køer fra De Kanariske Øer og krydsninger heraf udgør højst 40 %.

Indholdet af mælk fra geder af en hvilken som helst race fra De Kanariske Øer udgør højst 10 %.

Koaguleringen af mælken opnås ved tilsætning af vegetabilsk løbe fremstillet af tørrede blomsterhoveder fra tidslerne Cynara candunculus var. Ferocissima og Cynara scolymos i den minimumsmængde, der er specificeret ovenfor.

Minimumsparametrene for forholdet af mælk:

Fåremælk:

Proteinindhold	:	Mindst 3,90 % (vægtprocent).
Fedtstoffer	:	Mindst 6,50 % (vægtprocent).
Totalt tørstofindhold	:	Mindst 15,15 %.

Komælk:

Proteinindhold	:	Mindst 3,20 % (vægtprocent).
Fedtstoffer	:	Mindst 3,20 % (vægtprocent).
Totalt tørstofindhold	:	Mindst 13,00 %.

Gedemælk:

Proteinindhold	:	Mindst 3,40 % (vægtprocent).
Fedtstoffer	:	Mindst 4,30 % (vægtprocent).
Totalt tørstofindhold	:	Mindst 14,00 %.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Hvad angår får, er græsning den største kilde til føde. Områdets varierede flora og forekomsten af endemiske arter skal fremhæves, da dette giver ostene nogle særlige organoleptiske kendetegn. Dette samt græsningsskiftet er en af de væsentligste egenskaber ved denne BOB.

Græsgangene, hvor fårene græsser, er meget varierede og rige på naturligt hjemmehørende flora. De såkaldte overdrev er fremtrædende græsgange, som forbindes med den traditionelle intense og produktive brug af græsgange. På overdrevene vokser græssamfund af klassen poetea bulbosae, især løg-rapgræs med forskellige variationer af jordkløver, som sammen med arten Poa pitardiana dækker store dele af området.

Derudover består fårenes føde af kratvegetation, dog i mindre grad. I kratvegetationen er bælgplanter vigtige elementer i foderet. Blandt bælgplanterne kan nævnes gyvel og guldregn, som begge er lokale arter i floraen på de Kanariske Øer.

Græsningen kan suppleres med koncentrat, hvis vejrforholdene har været ugunstige. Den supplerende fodertilførsel gives kun til fårene i laktationsperioden og lige inden laktationsperioden, hvor de malkes en gang dagligt, men fodertilførslen er begrænset til koncentrater, da fårene får fibre gennem græsning. Denne supplerende fodertilførsel består normalt kun af majs, men til tider tilsættes klid, hvede og roer også.

I forbindelse med græsskifte flyttes fårene til større græsgange for at græsse, når de stopper med at producere mælk, normalt fra august til december. Græsskiftet gør, at fårene er uden for området, som BOB'en omfatter, i de perioder, hvor den beskyttede ost ikke produceres. For at ostene kan bære oprindelsesbetegnelsen, skal de derfor produceres i månederne fra januar til juli, hvor fårene græsser i det beskyttede område.

Køerne fodres intensivt, men altid med afgrøder, som landmanden selv har dyrket. Køernes foder består af følgende:

a)	Fra maj til oktober består foderet af afgrøder, som landmanden har dyrket (majs, sorghum, korn og foderplanter). Køerne får også føde fra andet, der vokser på markerne i denne periode, og som landmanden høster, f.eks. strå, grene fra kastanjetræer, gyvel, krat etc.

b)	Fra oktober til april medfører regnen ny vegetation, f.eks. »miscleras«, tidsler, mursennep, gyvel og guldregn, som landmanden anvender som foder. De forskellige græsarter, der vokser på markerne i denne periode anvendes også i foderet.

Ovenstående foder suppleres med koncentrat, som gives hele året rundt, men hvor kvantiteten og kvaliteten er størst i de perioder, hvor produktionen er størst, og hvor der er færre anvendelige græsgange. Supplementet består hovedsageligt af hør, soja, majs, fodermel og roer.

Gederne fodres efter principperne for intensiv eller semi-ekstensiv drift.

I det beskyttede område kommer gedernes fibretilførsel fra:

—	afgrøder, som landmanden dyrker på sine landbrugsarealer, og som gives i opstaldningen. De dyrkede afgrøder listes her, hvor de vigtigste angives først: fodervikke, hvede, majs, foderkål, Lathyrus, rug, durra, etc.

—	kratvegetation og græs, som landmanden høster på markerne alt efter årstiden, og som omfatter de samme arter, som beskrevet for fårene.

—	naturlige græsgange i de indhegnede områder, hvor gederne af og til befinder sig, og som omfatter de samme arter, som beskrevet for fårene.

Gederne tildeles kun supplerende foder i form af koncentrat under laktationsperioden og malkningen. Koncentratet indeholder fortrinsvist majs, klid, hvede og roer. Det tildeles en gang om dagen i de ovennævnte perioder.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle etaperne af produktionen af »Queso de Flor de Guía«/»Queso de Media Flor de Guía«/»Queso de Guía« finder sted i det afgrænsede geografiske område, som defineres i BOB'en, hvorved den traditionelle fremgangsmåde i området videreføres.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke regler for mærkning:

Ved de beskyttede oste, som er fremstillet af råmælk fra producentens egne dyr, kan dette fremgå af mærkningen ved at påføre »artesano«.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Den mælk, som anvendes til de beskyttede oste, produceres i samme område, som ostene fremstilles og lagres. Området afgrænses til de følgende tre kommuner i det nordvestlige område af Gran Canaria:

Gáldar: Områdets areal er 67,6 km2. Områdets omkreds ligner en ujævn trekant med en skarp spids ind mod midten af øen og har en højde på over 1 500 meter over havets overflade.

Moya: Denne kommune ligger i en centrale del af det nordlige Gran Canaria og har et areal på 36,3 km2.

Santa María de Guía: Kommunen har et areal på 37,72 km2. Dens højeste punkt ligger 1 500 meter over havets overflade, men højden falder gradvis ud mod kysten med en markant hældning på mere end 11,5 %.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes særlige kendetegn:

»Queso de Flor de Guía«/»Queso de Media Flor de Guía«/»Queso de Guía« fremstilles udelukkende i de tre kommuner i det beskyttede område. Flokkene af de kanariske racer har eksisteret i de tre kommuner siden før 1526. Historikerne, som fortæller om disse kommuners traditionelle ostefremstilling, bekræfter traditionen og indbyggernes sameksistens med disse kvæg som middel til underhold og handel.

Traditionen for husdyrbrug og ostefremstilling findes stadig i de tre kommuner. Der er omkring 100 husdyrbedrifter, som fremstiller hjemmelavet ost på deres egne gårde efter de traditionelle fremstillingsmetoder.

Fremstillingsmetoden af »queso de flor« går tilbage til den gamle castilianske befolkning, som boede i det, vi i dag kender som »Altos de Guía«, som omfatter det vigtige område i Galdár, hvor græsgangene ligger i middelhøjde. Grunden til, at traditionen for husdyrbrug og ostefremstilling er videreført, skyldes den isolation, som indbyggerne levede i gennem århundreder på grund af de usikre transportveje, som bestod af stier næsten helt indtil begyndelsen af dette århundrede. Dette gjorde, at samfundet blev indadvendt, hvilket er logisk, da det stort set var afskåret fra omverden. Dertil skal tilføjes, at producenterne af ostene »queso de flor, de media flor og de cuajo«, bevarede fremstillingsmetoden som en dyrebar hemmelighed, der udelukkende gik i arv til deres børn.

Det stejle terræn, og manglen på veje mellem ostemejerierne og andre byer end Guía gjorde, at der i slutningen af det 19. århundrede indstiftedes et landbrugsmarked, hvortil landmændene og osteproducenterne fra omegnen hovedsagelig fra Altos de Guía, Moya og Gáldar kom.

5.2.   Produktets særlige kendetegn:

Det første kendetegn, som er særligt ved produktet, er forholdet mellem mælk fra de forskellige lokale husdyr.

—	Mindst 60 % af mælken stammer fra får fra De Kanariske Øer.

—	Højst 40 % af mælken kommer fortrinsvis fra køer fra De Kanariske Øre. Dog kan den stamme fra krydsninger.

—	Højst 10 % af mælken kommer fra lokale geder.

Det andet kendetegn, som giver produktet et særpræg, er at fårene går på græsgange. Det er fårene, som giver den største procentdel af mælken, der anvendes til ostefremstillingen. Gennem græsningen indtager fårene en diæt, der omfatter den lokale vegetation fra De Kanariske Øer, som giver mælken, der anvendes i ostefremstillingen, nogle særlige organoleptiske kendetegn, der adskiller ostene fra andre oste, og gør dem unikke.

Selvom geder og køer normalt ikke går på græs, høster landmanden græs og foder i produktionsområdet, som anvendes i dyrenes basisfoder. Derfor har dyrenes mælk nogle særlige organoleptiske kendetegn, som skyldes dette foder.

Det tredje kendetegn, som giver produktet et særpræg, er, at »queso de flor« og »queso de media flor« fremstilles ved brug af vegetabilsk løbe fra tidslerne Cynara cardunculus var. Ferocisima og Cynara scolymus, der vokser vildt i produktionsområdet.

Disse parametre gør, at ostene får nogle specielle og unikke organoleptiske kendetegn, såsom konsistens, smag og aroma.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Tidslens blomst og løben giver osten fra området sin særegenhed, idet det kun anvendes i denne del af øen, hvorved navnet »Queso de Flor de Guía« er opstået. Denne type løbe fremstilles af det, som vi populært kender som tidselblomst, som er det tørrede blomsterhoved fra nogle tidselarter, der findes i det omtalte område. Dette skaber en sammenhæng mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller kendetegn.

Selvom det geografiske produktionsområde er relativt lille, har det et stærkt varierende mikroklima grundet dets orografi. Områdets omkreds ligner en ujævn trekant med en skarp spids ind mod midten af øen med en højde på over 1 500 meter, hvilket er endnu et vigtigt klimatisk forhold.

De klimatiske forhold i kommunen Santa María de Guía skyldes kommunens nordlige beliggenhed, som dækker tre højder. Moya påvirkes af at ligge på vindsiden, og af luftfugtigheden og regnen i mellemhøjderne og bjergtoppen. Gáldar, som ligger i mindre end 400 meters højde, har et tørrere klima. Disse mikroklimaer giver ostene nogle særlige kendetegn.

I disse kommuner findes der næsten tusind forskellige vilde planter, hvoraf cirka hundrede er endemiske, hvilket skyldes mikroklimaerne og de forskellige højder. Mange af disse vilde planter er lokale foderplanter, såsom guldregn, »miscleras«, tidsler, mursennep, gyvel etc., og de udgør husdyrenes basisfoder i perioden fra januar til juli, hvor dyrene er i det geografiske område, inden de i perioden fra august til december flyttes til andre græsgange. Dette giver den beskyttede ost de organoleptiske kendetegn samt lugte- og smagskvaliteter, som adskiller den fra andre oste og relaterer den til de omgivelser, hvor den fremstilles.

Kort sagt er kendetegnene, som differentierer de beskyttede oste, stærkt forbundet med det geografiske produktionsområde med sammenfaldende unikke forhold. F.eks.:

a)	Lokale racer: Raza Bovina Canaria, Raza Ovina Canaria og gederacerne Majorera, Palmera og Tinerfeña, som er de ægte, lokale racer anerkendt ved lov, hvis mælk anvendes i ostefremstillingen.

b)	Den rige og varierende vegetation med endemiske planter og græsgange af høj kvalitet.

c)	En vigtig tradition i forbindelse med græsning, som går tilbage til det 15. århundrede, og som de efterfølgende indbyggere har anvendt og bevaret som en af deres vigtigste leveveje, hvorved de gennem ostefremstillingen har skabt en traditionel fremgangsmåde, som vi kender i dag.

d)	Et konkret geografisk område som beskrevet ovenfor og et stærkt varierende mikroklima, som gør, at husdyrene kan græsse hele året.

e)	Et landskab med store græsarealer og småsamfund, som er forbundet med denne økonomiske aktivitet.

f)	Et driftssystem, som viser, at fremstillingen af dette produkt er meget nært knyttet til terrænet, klimaet og producenternes integrering i området. Selvom husdyrene er opstaldet, fodres de med græs og foder, som landmanden dyrker og høster i det beskyttede område.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

http://www.gobiernodecanarias.org/boc/2007/065/008.html

---