29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/45

—

ser positivt på den række af EU's aktiviteter og politiske initiativer, som forpligter medlemsstaterne til at tilpasse deres nationale skovpolitikker til EU's målsætninger,

—

fremhæver skov- og træsektorens store potentiale i forbindelse med opnåelse af EU's målsætninger for 2020 og mener, at muligheden for at anvende indtægter fra emissionshandelsordningen til at støtte disse initiativer bør undersøges nærmere,

—

understreger, at det er vigtigt at fremme multifunktionel skovdrift,

—

sætter stor pris på EU's initiativ til at begrænse skovrydning og skovødelæggelse; henleder samtidig opmærksomheden på, at en del af biomassehøsten i EU består af kvas og blade, som indeholder næsten 90 % af de mikroelementer, som planter optager under assimilationsprocessen og opbygningen af træmasse, hvilket kan føre til udpining af voksestederne,

—

støtter uforbeholdent alle opfordringer til at anvende træ og andre træprodukter, som stammer fra skove, der forvaltes efter principperne for bæredygtig udvikling. Dette gælder især energi og råmaterialer; opfordrer indtrængende til, at man på de forskellige beslutningsniveauer overvejer at fastsætte en dato for indførelse af tvungen certificering overalt i EU,

—

anbefaler, at man støtter regioner, som indfører bæredygtige skovpolitikker, som afbøder klimaændringerne: incitamenter for virksomheder i form af skattelettelser, innovationsstøtte, præferentielle aftaler om køb af skovprodukter, teknisk og teknologisk bistand og hjælp til dækning af miljøbeskyttelsesudgifter.

Ordfører

:

Adam Banaszak (PL/UEN-AE), medlem af regionalrådet i Kujawsko-Pomorskie

1.

bemærker, at skove modvirker klimaforandringer, da de lagrer mere end halvdelen af verdens CO2-beholdning i deres biomasse, hvilket betyder, at skovødelæggelse og skovrydning udgør en trussel mod miljøet og klimaet. Det er således absolut nødvendigt at føre en bæredygtig skovpolitik;

2.

mener, at de naturlige økosystemer indgår i en fin balance, og at mangfoldigheden af planter og dyr er afgørende for vort helbred og velfærd. Oprindelige/naturlige skovområder er vigtige vokse- og levesteder og bør forvaltes i overensstemmelse med de regionale bestemmelser om skovdrift. Medlemsstaterne og regionerne bør derfor have mulighed for at forbyde udplantning af genmodificerede træsorter og plantearter;

3.

hilser det velkomment, at Kommissionen fremmer anvendelse af skovbiomasse til energiproduktion og at den stående skovbrugskomité støtter dette tiltag, hvilket har ført til en om end stadig for lille stigning i dette brændstofs medvirken i produktionen af vedvarende energi. Udvalget henleder samtidig opmærksomheden på, at en del af biomassehøsten i EU består af kvas og blade, som indeholder næsten 90 % af de mikroelementer, som planter optager under assimilationsprocessen og opbygningen af træmasse. En uforholdsmæssig stor andel heraf kan medføre udpining af voksestederne, hvilket også er et aspekt, som der bør tages hensyn til ved valget af høstmetoder. På voksesteder, hvis indhold af næringsstoffer allerede er lavt, bør grene og kviste forblive på fældningsstedet eller i den pågældende skov;

4.

henleder opmærksomheden på træ- og skovsektorens store, men endnu ikke fuldt ud udnyttede potentiale i forbindelse med opnåelse af EU's målsætninger for 2020 og navnlig på muligheden for en væsentlig forøgelse af skovbiomassens anvendelse som råstof og til energiproduktion, inklusive fra plantager med hurtigt voksende træer. Regionsudvalget konstaterer, at en udnyttelse af den energi og det materiale, der er indeholdt i træbiomassen, modvirker klimaforandringerne på grund af kulstoflagringen (træ som kulstoflager), energibesparelsen ved anvendelse af træ i stedet for andre byggematerialer, varmeenergibesparelsen om vinteren og kuldeenergibesparelsen om sommeren (isoleringsmaterialer af træ) og på grund af erstatningen af fossile energikilder med træ i forbindelse med produktion af el og varme (brændsel baseret på træbiomasse, termisk udnyttelse af gammelt træ). Muligheden for at anvende indtægter fra emissionshandelsordningen til at støtte disse og andre initiativer bør undersøges nærmere;

5.

finder det nødvendigt at foretage en planmæssig stimulering af skovbrugssektoren for at fremme produktionen af gavntræ, hvilket samtidig medfører en øget produktion af træ til energiformål;

6.

mener i betragtning af manglen på en fælles skovpolitik, at vedtagelsen af en EU- handlingsplan for skovbruget for 2006-2011 er den rette vej fremad for Kommissionens indsats. Udvalget anbefaler dog, at man snarest muligt påbegynder arbejdet med at skabe nogle juridiske og strukturelle rammer for Kommissionens tværsektorielle tiltag på skovområdet for dermed at bane vejen for en koordineret indsats på dette område efter 2011;

7.

går ind for at informere og afholde kurser for skovejere om, hvilke muligheder der er for at drive et bæredygtigt skovbrug, der både tager hensyn til biodiversiteten og producerer kvalitetstræer og træ til energiformål; anbefaler også, at skovejerne hjælpes bredt til at nå disse mål såvel gennem en vejledningsindsats som økonomisk;

8.

støtter videnskabelig forskning og initiativer, som går ud på at indkredse moderne teknologi, der gør det muligt at fælde og forarbejde træ (inklusive fra plantager, der fremstiller træ til energiformål) ved hjælp af teknikker med mindre miljøpåvirkning end de traditionelle metoder, og teknikker, som reducerer forvaltningsomkostningerne og samtidig fremmer en bæredygtig udvikling;

9.

glæder sig over resultaterne af de frivillige certificeringsordninger; går ind for, at man bevarer den frivillige certificering, men anbefaler, at certificering støttes bredt med andre foranstaltninger, inklusive finansielle instrumenter, samt at der på længere sigt indføres certificering som instrument til at lægge en yderligere dæmper på tilstrømningen af træ og træprodukter af ulovlig oprindelse. Regionsudvalget foreslår at lade dette indgå i en bredere indsats for at få indført certificering på globalt plan. Udvalget anbefaler, at man i stil med andre initiativer som f.eks. FLEGT-initiativet (Forest Law Enforcement Governance and Trade) gør det forbudt at importere eller eje træ eller træprodukter, der er produceret ulovligt uden for EU. Udvalget gør samtidig opmærksom på, at der indbyrdes mellem medlemslandene og regionerne er store forskelle på de juridiske og økonomiske betingelser for at opnå certificering og Natura 2000-status. Regionsudvalget peger endvidere på, at certificering af træprodukter ikke i alle tilfælde er en optimal løsning i forhold til de overordnede forvaltningsmål i fredede områder. Udvalget anbefaler derfor, at der af subsidiaritets- og proportionalitetshensyn i lovgivningen tages højde for disse forskelle og krav;

10.

understreger, at det er vigtigt at fremme multifunktionel skovdrift, som ud over kerneaktiviteten med at producere træ også omfatter andre ikke-produktionsrelaterede aktiviteter af stor skovbrugs- og samfundsøkonomisk betydning som f.eks.: turisme, velfærds-, beskyttelses- og rekreationsfunktioner, jagt, høst af skovfrugter i bred forstand og specifikke produkter (f.eks. saft, bark, kork osv.). Det er muligt at øge den økonomiske betydning af disse ikke-produktionsrelaterede aktiviteter og samtidig forbedre biodiversiteten på de naturlige levesteder, hvilket fremmer udviklingen af landdistrikterne;

11.

gør opmærksom på, at det er nødvendigt, at de regionale og lokale myndigheder deltager i beslutningstagningen vedrørende EU's skovpolitik.

12.

anbefaler, at man på EU-plan væsentligt øger støtten til etablering af plantager med hurtigt voksende træer til energiformål i henhold til miljømæssigt bæredygtige metoder, hvilket kan bringe nyt liv til landområderne ved at skabe flere arbejdspladser og kan bidrage til den økonomiske udvikling af en mikroregion;

13.

opfordrer indtrængende samtlige medlemslande til i lyset af 20/20/20-målsætningerne at anvende biomasse til energiformål over en bred front med det sigte at nå målet for den vedvarende energis andel af den samlede energiproduktion; Understreger ikke desto mindre, at udviklingen af træ til energiformål i lige så høj grad bør være et anliggende for områderne både med hensyn til udbud af brændsel (specifik forvaltning af skove under hensyntagen til områdernes karakteristika) og efterspørgslen heraf (områdets offentlige og private instansers fremme af et lokalt marked for skovbrændsel);

14.

opfordrer til, at man yderligere fremmer anvendelsen af skovbiomasse til energiformål og til, at den stående skovbrugskomité støtter dette tiltag. Udvalget foreslår imidlertid, at der træffes foranstaltninger til at begrænse kvas og blades andel af den høstede biomasse;

15.

bemærker, at interessen for at producere og anvende træbaseret bioenergi vil være afhængig af de økonomiske forudsætninger i form af beskatning mm. i medlemsstaterne og af, hvor mange midler der afsættes til at fremme anvendelsen af træ som brændstof samt af, hvordan støtten målrettes. Den slags støtte vil bidrage til at fremskynde den yderligere udvikling af landområderne og vil føre til en bæredygtig udvikling af det naturlige miljø i disse områder. Regionsudvalget opfordrer medlemsstaterne til gennem deres skattepolitik ikke at særbehandle biobrændsel negativt i forhold til fossilt brændsel.

16.

sætter stor pris på EU's initiativ til at begrænse skovrydning og skovødelæggelse, hvilket modvirker klimaforandringerne og mindskelsen af det areal, der bidrager til CO2-bindingen;

17.

bemærker med tilfredshed resultaterne af den overvågning, der er iværksat for at beskytte skovene, da deres tilstand og vitalitet er med til at sikre en høj optagelse af drivhusgasser og en stabilisering af klimaet;

18.

henleder opmærksomheden på de stadigt bedre skovdriftsmetoder i en række medlemslande, hvor dødt organisk materiale fjernes planmæssigt og anvendes til bioenergiformål i overensstemmelse med certificerings- og Natura 2000-reglerne og under behørigt hensyn til principperne for bæredygtig økonomisk udvikling og skovområdernes multifunktionelle karakter, hvilket bl.a. er med til at forebygge skovbrande;

19.

ser positivt på den række af EU's aktiviteter og politiske initiativer, som i realiteten forpligter medlemsstaterne til at tilpasse deres nationale skovpolitikker til EU's målsætninger;

20.

bemærker, at en udvidelse af skovarealerne giver et øget CO2-optag, hvilket bidrager til at sikre et stabilt klima, og anbefaler derfor, at man som led i politikken for udvikling af landdistrikterne øger midlerne til vedligeholdelse og forbedring af de eksisterende skove, til genrejsning af skove på landbrugsjord og til den dertil knyttede pleje. Udvalget mener i den sammenhæng, at støtten bør kobles til den betingelse, at der ikke må ske en forværring af biodiversiteten;

21.

henviser til, at skovbrande i visse lande og regioner i EU udgør den største trussel mod bevarelsen af skovøkosystemer, som består af træer og underskov. Disse brande skyldes ud over ugunstige vejrforhold en kraftig ophobning af brændbart materiale som følge af, at skovene på grund af lav rentabilitet udnyttes mindre eller opgives helt. Dette fører til kraftigere og voldsommere brande, hvilket vanskeliggør slukningsarbejdet betydeligt. Derfor bør man fremme og støtte et præventivt skovbrug, som sikrer større modstandsdygtighed over for brandspredning. Dette kræver skovbrugsmetoder, der mindsker og ændrer det brændbare plantemateriale, og som skaber og opretholder brandbælter. Den overskydende biomasse fra disse foranstaltninger bør anvendes til fremstilling af vedvarende energi og hermed bidrage til nedbringelse af CO2-emissionerne;

22.

mener, at medlemsstaterne bør opfordres til yderligere at udvikle overvågningsnetværket i betragtning af de hidtidige erfaringer med overvågning af skader på skovene forårsaget af skovbrande, insektangreb, svampesygdomme og oversvømmelser, som alt sammen mindsker skovenes sundhed og vitalitet;

23.

anbefaler, at man støtter medlemsstater og regioner, som indfører bæredygtige skovpolitikker, som afbøder klimaændringerne. Der bør gives forrang til nationale, regionale og lokale initiativer, som sigter mod at indføre incitamenter for økonomiske aktører i form af skattelettelser, innovationsstøtte, præferentielle aftaler om køb af skovprodukter, teknisk og teknologisk bistand og hjælp til dækning af de øgede udgifter til miljøbeskyttelse;

24.

anbefaler, at man over en bred kam og navnlig i byggebranchen fremmer varer, der er fremstillet af råvaren træ, som sikrer en langsigtet lagring af det kulstof, der optages under træernes CO2-assimilationsproces;

25.

gentager som også tidligere nævnt, at der er behov for en velkoordineret tværsektoriel politisk indfaldsvinkel på lokalt, regionalt, nationalt og EU- og internationalt plan, som kan tage behørigt hensyn til den globale udvikling med det sigte at sikre en virkelig bæredygtig forvaltning af skovressourcerne og at sammenkæde strategierne til afbødning af klimaændringerne med nogle passende tilpasningsforanstaltninger. Udvalget opfordrer derfor EU til at påtage sig en mere ledende rolle i international sammenhæng og støtter EU-medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opfylde forpligtelserne om afbødning af klimaændringerne i medfør af UNFCCC og Kyoto-protokollen, og støtte til tilpasning til virkningerne af klimaændringerne (nøgleaktion 6 i handlingsplanen for 2007-2011). Glæder sig over, at Kommissionen foreslår at oprette en Global Forest Carbon Mechanism (GFCM) inden for UNFCCC, baseret på et permanent finansieringssystem og foreslår at øremærke en væsentlig del af provenuet af auktionssalg af emissionskvoter inden for rammerne af EU ETS til kampen mod skovrydning og skovforringelse i udviklingslandene;

26.

peger på, at der er behov for yderligere støtte til skovpolitikken, da den hænger tæt sammen med målsætningen om at øge energieffektiviteten med 20 % inden 2020 og mindske CO2-udledningerne, hvilket det store skovdækkede areal, der næsten udgør 35 % af Europa's landareal, har stor indflydelse på. Med henblik på opnå en sådan energieffektivitet bør der ydes støtte til termisk udnyttelse af biomasse, som bør gives forrang for elproduktion. Der må derfor gøres en indsats for at sikre, at den termiske udnyttelse indgår i de globale energiberegninger, da det er den mest effektive form for udnyttelse af biomasse;

27.

gør opmærksom på, at der er behov for en større indsats for at begrænse stigningen i biotiske og abiotiske skader på skove, herunder de menneskeskabte skader, som beskrevet i handlingsplanen for 2007-2011;

28.

bemærker, at EU har fundet en række effektive løsninger, som bør udvikles yderligere gennem en bredere debat, der inddrager og fremmer nye ideer fra eksperter fra forskellige lande, navnlig fra landene med den bedste skovdrift og fra repræsentanter for de lokale og regionale myndigheder i de områder, hvor denne sektor har særlig betydning;

29.

værdsætter den store rolle, MCPFE – den ministerielle konference om beskyttelse af skove i Europa – spiller med at indkredse og skabe opmærksomhed om skovrelaterede spørgsmål i hele Europa, inklusive i EU, og anbefaler et tættere samarbejde med denne institution.

30.

anbefaler at påbegynde arbejdet med at indarbejde Kommissionens tværsektorielle tiltag på skovområdet i en passende juridisk og strukturel ramme, som kan bane vejen for koordinerede tiltag inden for EU’s skovpolitik, hvilket vil være af afgørende betydning, når handlingsplanen for 2007-2011 udløber;

31.

anbefaler i betragtning af skovspørgsmålenes tværsektorielle karakter at påbegynde arbejdet med at nedsætte et organ med ansvar for EU's skovpolitik og udstyre det med de nødvendige finansielle instrumenter.

32.

går ind for at støtte uddannelses- og oplysningsaktiviteter vedrørende miljøbeskyttelse, men bemærker, at der fortsat ikke gøres nok for at øge offentlighedens opmærksomhed om fordelene ved bæredygtigt skovbrug, hvilket har ført til, at der i EU ikke er fuld forståelse for, hvordan det kan gavne udviklingen af landdistrikterne;

33.

anbefaler at øge støtten til uddannelses- og oplysningsaktiviteter – navnlig til dem, der er rettet både mod skovejere og skovforvaltere - om bæredygtigt skovbrug og om, hvordan skovbiomasse kan bidrage til at nå 20/20/20-målsætningerne.

34.

videnskab og skovbrug spiller en afgørende rolle i processen med tilpasning til klimaændringerne ved at ændre de fremgangsmåder, der hænger direkte sammen med skovdrift, og ved at udvælge egnede træsorter til specifikke områder samt ved at genoprette skovtyper, der giver større fleksibilitet i forhold til klimaændringerne. Det vil således blive muligt i væsentlig grad at påvirke den beskyttelse mod naturlige risici, som skovene i bjergområderne yder;

35.

støtter de videnskabelige forskningsprogrammer, der undersøger dyrkningsmetoderne for og energipotentialet af forskellige hurtigt voksende træsorter, deres tilpasningsevne til forskellige klimatiske og geografiske forhold samt genetiske forbedringer, hvilket er forhold, der vil øge den skovbiomasse, som anvendes til såvel gavntræ som energiformål, og gøre det muligt at øge mængden af træ til begge disse formål. Man bør samtidig systematisk undersøge og evaluere de økologiske følger.

36.

støtter uforbeholdent alle opfordringer til at anvende træ og andre træprodukter, som stammer fra skove, der forvaltes efter principperne for bæredygtig udvikling. Dette gælder især energi og råmaterialer. Udvalget støtter også certificering, som kan sikre en ordentlig forvaltning af skovområder og forhindre markedsføring af træ af ukendt oprindelse, men understreger samtidig den forvaltningsmæssige rolle, de lokale og regionale myndigheder kan spille;

37.

støtter bestræbelser for at få indført certificering af træ og trævarer i stil med FLEGT-initiativet, forudsat at det bygger på de eksisterende certificeringsordninger (PECF eller FSC) til bekæmpelse af ulovlig skovhugst, så vel som andre initiativer, der tager sigte på at indgå en aftale om at bekæmpe denne type aktivitet. Disse initiativer kunne sammen med foranstaltninger, der giver forrang til produkter fra certificerede virksomheder, være et effektivt middel til at mindske tilstrømningen af ulovligt træ og træprodukter;

38.

opfordrer indtrængende til, at man på de forskellige beslutningsniveauer overvejer at fastsætte en dato for indførelse af obligatorisk certificering i hele EU.

39.

minder om, at større biodiversitet styrker skovenes modstandskraft, hvilket gør det muligt i langt højere grad at udnytte disse områders potentiale, og bemærker, at det er vigtigt at opprioritere aktiviteter, der går i denne retning (udvidelse af biodiversiteten), men samtidig at tage behørigt hensyn til skovenes multifunktionalitet og bæredygtige udvikling og foreslår i den forbindelse, at nyplantning forvaltes efter principperne om et bæredygtigt miljø, der beskytter jordbunden, floraen og faunaen;

40.

understreger, at skove er med til at modvirke klimaforandringer, bl.a. gennem en multifunktionel forvaltning, da de lagrer 77 % af verdens kulstof i deres biomasse. De spiller en grundlæggende rolle i det globale kulstofkredsløb, da de regulerer biologiske cyklusser og samtidig beskytter både jord og vand; det vil derfor ikke være muligt at nå nogen af miljømålsætningerne uden at yde skovene særlig opmærksomhed;

41.

opfordrer medlemsstaterne og EU som helhed til at udnytte det internationale skovår i 2011 til at tage nogle vigtige skridt fremad på skov- og træområdet.