18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/144

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og til 1967-protokollen hertil,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der henviser til beretningerne om, at omkring 1 000 Rohingya-bådflygtninge er blevet standset af flåden på thailandsk søterritorium mellem den 18. og 30. december 2008 og slæbt ud i internationalt farvand uden at have navigationsudstyr eller tilstrækkeligt med mad og vand om bord; der henviser til, at mange af flygtningene er forsvundet og frygtes at være druknet, mens andre blev reddet af indonesiske eller indiske kystvagter,

B.

der henviser til, at Rohingya-folket, som er et etnisk, overvejende muslimsk samfund i det vestlige Burma, udsættes for systematiske, vedvarende og omfattende menneskerettighedskrænkelser fra det regerende militærregimes side, herunder nægtelse af borgerrettigheder, alvorlige begrænsninger af bevægelsesfriheden og vilkårlige anholdelser,

C.

der henviser til, at tusindvis af burmesere i de senere år er flygtet fra deres hjemland på grund af undertrykkelse og omfattende hungersnød, at de har sat deres liv på spil for at komme til Thailand og andre sydøstasiatiske lande, og at Thailand i stigende grad er blevet transitland for burmesiske flygtninge,

D.

der henviser til, at de thailandske myndigheder har afvist disse anklager, og at premierminister Abhisit Vejjajiva har lovet, at der vil blive foretaget en fuldstændig undersøgelse,

E.

der henviser til, at De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge har givet udtryk for bekymring over beretningerne om mishandling af de burmesiske flygtninge og har fået adgang til nogle af de 126 Rohingya-flygtninge, der stadig tilbageholdes af de thailandske myndigheder,

F.

der henviser til, at de thailandske myndigheder hævder, at de flygtninge, der blev pågrebet på thailandsk søterritorium, var ulovlige økonomiske migranter,

1.

beklager beretningerne om umenneskelig behandling af Rohingya-flygtningene og anmoder den thailandske regering om som et respekteret medlem af det internationale samfund, der er velkendt for sin gæstfrihed over for flygtninge, at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Rohingya-flygtningenes liv ikke sættes på spil, og at de behandles i overensstemmelse med humanitær folkeret;

2.

fordømmer på det kraftigste den burmesiske regerings fortsatte forfølgelse af Rohingya-folket; bemærker, at den burmesiske regering har hovedansvaret for flygtningenes situation; kræver, at rohingyaerne får deres statsborgerskab tilbage, at alle begrænsninger af deres bevægelsesfrihed og deres ret til uddannelse og til at indgå ægteskab straks ophæves, og at den religiøse forfølgelse, ødelæggelsen af moskéer og andre kultsteder samt krænkelserne af menneskerettighederne i landet standses, og at den bevidste forarmelse, vilkårlige beskatning og beslaglæggelse af jord ligeledes bringes til ophør;

3.

anmoder den thailandske regering om ikke at sende Rohingya-flygtninge og -asylansøgere, herunder bådflygtninge, tilbage til Burma, hvor deres liv stadig er i fare, eller hvor de kan blive udsat for tortur;

4.

glæder sig over den thailandske premierminister Abhisit Vejjajivas erklæring om, at påstandene om militærets mishandling af Rohingya-asylansøgere vil blive efterforsket, og anmoder om, at der i fuld åbenhed gennemføres en grundig og upartisk undersøgelse for at fastslå kendsgerningerne og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger over for dem, der er ansvarlige for mishandling af burmesiske flygtninge;

5.

glæder sig over den thailandske regerings samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge og opfordrer til, at der gives øjeblikkelig og fuldstændig adgang til alle de tilbageholdte Rohingya-bådflygtninge for at få fastslået deres behov for beskyttelse; anmoder samtidig Thailands regering om at undertegne flygtningekonventionen og 1967-protokollen hertil;

6.

understreger, at bådflygtningespørgsmålet, der berører Thailand og andre lande, overvejende er et regionalt anliggende; glæder sig over den thailandske regerings bestræbelser på at øge samarbejdet blandt regionens lande for at finde en løsning på spørgsmålet om Rohingya-folket; glæder sig i denne forbindelse over det møde, der blev afholdt den 23. januar 2009 mellem udenrigsministeren Virasakdi Futrakul og ambassadørerne fra Indien, Indonesien, Bangladesh, Malaysia og Burma; anmoder medlemmerne af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) og navnlig det thailandske formandskab og de relevante internationale organisationer om at gøre en indsats for at finde en permanent løsning på dette vedvarende problem;

7.

anmoder EU's medlemsstater om at styrke EU's fælles holdning, der skal fornyes i april 2009, for at løse problemerne med den forfærdende forskelsbehandling af Rohingya-flygtningene;

8.

mener, at det er yderst vigtigt, at der bliver udsendt en mission fra Parlamentet til Burma i betragtning af den nuværende menneskerettighedssituation, der stadig ikke lader til at blive bedre, og mener, at det internationale pres på regimet bør øges;

9.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Kongeriget Thailands regering, Burmas regering, generalsekretæren for Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien, De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge og FN's generalsekretær.