52009DC0552

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 22.10.2009

KOM(2009) 552 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRÅD – VEJEN TIL SKABELSE AF FORSKNING I VERDENSKLASSE

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRÅD – VEJEN TIL SKABELSE AF FORSKNING I VERDENSKLASSE

INDLEDNING

Det Europæiske Forskningsråd (EFR) er en ny ambitiøs del af EU's forskningspolitik, der blev oprettet under Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning (FP7)[1]. Dets opgave er at gennemføre særprogrammet "Idéer", hvortil der er afsat et væsentligt beløb (7,51 mia. EUR for perioden 2007-2013). Opbygningen af EFR omfatter et uafhængigt videnskabeligt råd med 22 fremtrædende forskere, der støttes af en specifik struktur for gennemførelsen i form af et forvaltningsorgan, som er oprettet ved en afgørelse truffet af Kommissionen[2].

Oprettelsen af EFR var et banebrydende tiltag for Den Europæiske Union[3]. EFR blev oprettet som en helt ny enhed, der på europæisk plan har til opgave at finansiere forskerinitieret frontlinjeforskning på verdensklasseniveau med henblik på at drive kvaliteten af den europæiske forskning op på højeste plan. Med EFR skabes der nye referencerammer for forskningsaktiviteterne på fællesskabsniveau. For første gang drives et af Fællesskabets forskningsprogrammer på grundlag af en åben europæisk konkurrence mellem individuelle forskningshold, en uafhængig videnskabelig forvaltning og en selvstændig gennemførelse, der varetages af et forvaltningsorgan. EFR er allerede blevet et højprofileret og indflydelsesrigt element i det europæiske forskningsrum.

To og et halvt år efter starten på det syvende rammeprogram og gennemførelsen af programmet "Idéer" er tiden inde til at foretage en opgørelse over udviklingen.

- Fire årlige "Idéer"-arbejdsprogrammer et blevet vedtaget, og fire forslagsindkaldelser er blevet fuldendt siden den formelle begyndelse i 2007. Der er høstet stor erfaring med gennemførelsen af programmet "Idéer" og dets særlige virkemåde, herunder vedrørende det uafhængige Videnskabelige Råd, fagfællebedømmelser og forvaltningen af støtten til frontlinjeforskning.

- Efter en intens planlægnings- og udviklingsperiode og efter Kommissionens afgørelse i december 2007[4] om oprettelse af et forvaltningsorgan for EFR blev den specifikke gennemførelsesstruktur i form af et specifikt forvaltningsorgan erklæret administrativt uafhængig af Kommissionen den 15. juni 2009.

- Nu er den uafhængige undersøgelse af EFR's strukturer og mekanismer, der blev iværksat under det syvende rammeprogram og dets specifikke program "Idéer", fuldført, og den drager detaljerede konklusioner og giver henstillinger til den videre fortsættelse.

Som andre nyskabende strukturer - som de fælles teknologiinitiativer, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og det europæiske konsortium for en forskningsinfrastruktur - udgør EFR en ny model til gennemførelse af Fællesskabets politik vedrørende forskning og teknologisk udvikling. De første erfaringer viser, at der er visse hindringer for den fulde udvikling, men dette er kun naturligt, når nye strukturer oprettes. Nogle af problemerne er blevet løst eller bliver behandlet på en pragmatisk måde inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, men andre problemer kræver, at der foretages større ændringer.

Det er klart, at det, der står på spil, ikke kun vedrører EFR. Denne meddelelse, der bygger på de erfaringer, som Kommissionen hidtil har høstet fra programmet "Idéer", og på resultaterne af den uafhængige undersøgelse, skal derfor ses i lyset af de mere omfattende overvejelser, der bliver gjort vedrørende udviklingen af Fællesskabets politikker og programmer inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation. Hvad angår Kommissionens opgave er den dobbelt. Kommissionen skal sørge for, at der opretholdes en systematisk og gennemsigtig tilgang og på samme tid sikre, at initiativerne råder over tilstrækkelige midler og værktøjer til at nå de specifikke mål, der er sat inden for disse politikområder. Den overordnede udfordring for Europa er tydelig: styrke forskning og innovation for at skabe et bæredygtigt videnbaseret samfund.

Hvad angår EFR er Kommissionens oprindelige mål og viljestyrke til at nå dette uforandret: Organiseringen af finansieringen af frontlinjeforskning i verdensklasse skal fuldt udvikles, for at den europæiske videnskabelige topkvalitet kan give konkrete resultater, og dagsordenen for frontlinjeforskningen skal sættes af det videnskabelige forskersamfund. Starten og de første år har tydeligvis været gode. Nu ønsker Kommissionen at følge op på erfaringerne fra EFR's første periode. Denne meddelelse fremlægger derfor en række konkrete forslag, som Kommissionen kan gennemføre på kort sigt. Den ser også på de udfordringer på mellemlang sigt, der bør tages op sammen med andre institutioner, da det bør overvejes, hvordan fællesskabsinstrumenterne og Fællesskabets administrative og finansielle kontrolgrundlag bedst kan udnyttes for at fremme nye kilder til bæredygtig vækst. Dette bør sikre EFR's fremtid som en vellykket og meget vigtig del af det europæiske forskningsrum. To forhold bør fremhæves: i) EFR fungerer på fællesskabsniveau, og ii) videnskabelig topkvalitet er af stor betydning for EU.

EFR-undersøgelsen: Vejen mod en organisering af frontlinjeforskning i verdensklasse

I overensstemmelse med særprogrammet "Idéer" og med henblik på at nå til enighed om en stabil struktur for EFR så hurtigt som muligt iværksatte Kommissionen en uafhængig undersøgelse af EFR's strukturer og mekanismer på et tidligt tidspunkt efter starten på EFR's aktiviteter[5]. Undersøgelsen havde følgende mål:

- at analysere EFR's strukturer og mekanismer på baggrund af kriterier som videnskabelig topkvalitet, uafhængighed, effektivitet og åbenhed og med Det Videnskabelige Råds fulde medvirken

- at undersøge processen og kriterierne for udvælgelse af medlemmerne af Det Videnskabelige Råd

- at undersøge fordele og ulemper ved en struktur, der bygger på et forvaltningsorgan, og en struktur, der bygger på traktatens artikel 171.

Panelet bestående af seks fremtrædende eksperter under ledelse af professor Vaira Vike-Freiberga fremlagde sin rapport for Kommissionen den 23. juli 2009[6]. Kommissionen udtrykker sin taknemmelighed til alle medlemmer af EFR-undersøgelsespanelet for den energi og omhu, de har udvist i udførelsen af denne opgave.

Panelets analyse baserede sig på omfangsrige oplysninger fra interessenter i det videnskabelige forskersamfund, herunder en detaljeret høring af EFR's Videnskabelige Råd, en bred spørgeskemaundersøgelse vedrørende ansøgere og ekspertbedømmere og rapporter om operationel erfaring samt juridisk og budgetmæssig rådgivning fra Kommissionens tjenestegrene.

EFR-undersøgelsen bekræfter, at de to første år af EFR overordnet har været en succes. I brede videnskabelige kredse er opfattelsen af den videnskabelige strategi, udformningen af støtteordningerne og kvaliteten af ekspertbedømmelserne positiv, hvilket også fremgår af svarene på undersøgelsesskemaet.

Ud fra et driftsmæssigt perspektiv har EFR efter en "stående start" været i stand til at udarbejde og virkeliggøre nye gennemførelsesordninger til programmet "Idéer", finde personale og ressourcer og skabe en uafhængig driftsstruktur i form af et forvaltningsorgan. Samtidig er et uventet højt antal ansøgninger blevet behandlet.

Efter at have undersøgt mulighederne og de potentielle risici ved de to strukturtyper når undersøgelsen frem til den konklusion, at selv om modellen med et forvaltningsorgan i visse henseender lægger begrænsninger, vil vanskelighederne og risiciene forbundet med at ændre strukturen på grundlag af artikel 171 i traktaten - herunder muligheden for politisk indflydelse på EFR's videnskabelige uafhængighed - ikke retfærdiggøre en ændring af strukturen. Det bør i al fald ikke ske, førend alle mulighederne for at udvikle og finjustere forvaltningsorganet med henblik på at opfylde EFR's ambitioner er udtømte. Panelet anbefaler, at der foretages en ny uafhængig undersøgelse om to år.

Undersøgelsen fremhæver dog også, at hvis EFR skal grundfæste sine tidlige succeser og blive til en ægte organisation for frontlinjeforskning i verdensklasse – og førende på det europæiske kontinent i støtten til banebrydende forskning og teknologi, der er nødvendig for, at kreativiteten i de europæiske økonomier og samfund fortsat kan ligge på samme høje niveau – er der et akut behov for at finjustere dets struktur og driftsmåde. For at EFR's succes kan opretholdes på mellemlang sigt, skal det have sin egen kompetente ledelse, og det er nødvendigt, at dets aktiviteter konsolideres på alle niveauer, samt at den fleksibilitet og tillid, der fremmer frontlinjeforskningen, bliver til en del af kulturen i EFR. Dette er de væsentlige principper, der ligger bag de aktioner på kort og mellemlang sigt, der fremhæves i det følgende. Alle de aktioner, som denne meddelelse foreslår, kan gennemføres inden for de finansielle rammer af RP7, og der er ingen yderligere budgetmæssige konsekvenser.

Udviklingen af EFR til en fuldvoksen organisation for finansiering af forskning i verdensklasse

Nu da forvaltningsorganet for EFR er blevet uafhængigt, og undersøgelsen er fuldendt, har Kommissionen ambitiøse målsætninger for den anden fase af udviklingen af EFR. Mens Det Videnskabelige Råd fastlægger programmets videnskabelige strategi, og forvaltningsorganet for EFR gennemfører budgettet, sikrer Kommissionen, at EFR forbliver uafhængigt, og Kommissionen er politisk og finansielt ansvarlig, herunder for gennemførelsen af særprogrammet "Idéer".

Derfor ønsker Kommissionen at gennemføre en tosidet strategi ikke kun for at tage fat på de begyndervanskeligheder, der er i enhver ny organisation, men også for at tackle de underliggende årsager til administrativ ineffektivitet og strukturelle problemer, der er blevet identificeret i den første periode af EFR's virke:

i) Kommissionen ønsker at iværksætte umiddelbare og kortfristede aktioner for at foretage de fornødne tekniske forbedringer og gennemføre de henstillinger i undersøgelsen, der vedrører EFR's driftsmetoder, og som kan realiseres inden for rammerne af egne kompetencer, hvad enten det er på Kommissionsniveau eller på forvaltningsorgansniveau.

ii) På mellemlang sigt skal problemerne med de underbyggende regler og forordninger tages op, og der skal udarbejdes forslag til Rådet og Parlamentet til ændring af de finansielle og administrative regler, så de er mere tilpasset frontlinjeforskningens behov.

At EFR bør blive til en "læringsorganisation" er en del af særprogrammet "Idéer". "...Gennemførelsen og forvaltningen af aktiviteten vil blive undersøgt og evalueret løbende, så resultaterne vurderes og procedurerne tilpasses og forbedres på grundlag af de erfaringer, der er gjort".

i) Umiddelbare og kortfristede aktioner

Følgende aktiviteter med vejledende tidsfrister for gennemførelsen heraf hører under Kommissionens og/eller EFR's kompetenceområde. For at klargøre og styrke retsgrundlaget vil der på en hensigtsmæssig måde blive tage hensyn til disse aktioner igennem justeringer af Kommissionens afgørelse om oprettelsen af EFR[7], af afgørelsen om oprettelsen af forvaltningsorganet for EFR[8] og af afgørelsen om uddelegering[9].

Integreret videnskabelig og administrativ forvaltning

Undersøgelsespanelet hilser velkommen, at Kommissionen som planlagt i henhold til særprogrammet "Idéer" har vist sig at være en effektiv garant for EFR's uafhængighed og integritet, og at den fuldt ud har respekteret Det Videnskabelige Råds uafhængighed i udarbejdelsen af den videnskabelige strategi for EFR. Men undersøgelsen har også fundet frem til, at den nuværende struktur for EFR, der omfatter adskillelse af det videnskabelige og den finansielle/administrative ansvar, skaber unødvendig kompleksitet og fremkalder frustrationer. Undersøgelsespanelet har udarbejdet henstillinger til afbødning heraf, herunder forslag til at fusionere stillingerne som forvaltningsorganets direktør og generalsekretæren i én stilling, der bør varetages af en fremtrædende videnskabsmand med solid administrativ erfaring. Andre henstillinger består i, at direktøren bør aflægge rapport til kommissæren for forskning direkte og regelmæssigt, og at sammensætningen af forvaltningsorganets styringsudvalg bør ændres, så det også omfatter to medlemmer fra Det Videnskabelige Råd og en udefrakommende fremtrædende videnskabsmand.

Kommissionen ønsker inden for de nuværende finansielle og retlige rammer at gennemføre følgende aktioner, der sigter mod at tilpasse de videnskabelige og administrative forvaltningsforhold og forenkle strukturen:

a. Oprettelse af stillingen som direktør for EFR's forvaltningsorgan, der bør varetages af en fremtrædende videnskabsmand med solid administrativ erfaring og erfaring i ledelse. Det Videnskabelige Råd vil blive involveret i den efterfølgende udvælgelsesprocedure som fastsat i retsgrundlaget for EFR og retningslinjerne for udnævnelse af direktører i forvaltningsagenturer[10]. Tidsramme: 2. kvartal 2010

b. Efter at en direktør med nævnte profil er blevet udnævnt med Det Videnskabelige Råds forudgående accept, er det i lyset af denne direktørs opgaver hensigten, at posten som generalsekretær for EFR nedlægges. Tidsramme: 2. kvartal 2011

c. Sammensætningen af EFR-forvaltningsorganets styringsudvalg[11] og dets virke bør tages op til fornyet overvejelse. Det skal dog sikres, at Kommissionen fortsat kan udføre sin opgave med kontrol og overvågning af EFR-forvaltningsorganet, idet den beholder størsteparten af stemmerne. Tidsramme: 1. kvartal 2010

d. Der skal udarbejdes og gennemføres en sammenhængende og integreret kommunikationsstrategi, herunder et fælles websted, hvor eksterne interessenter kan blive oplyst om den klare vision for EFR's strategi og operationelle gennemførelse og få en fuldstændig dækning heraf. Denne vision skal omfatte både forvaltningsorganets og styringsudvalgets aktiviteter. Den forbedrede kommunikationsstrategi vil også bidrage til en styrkelse af gennemsigtigheden af EFR's aktiviteter og mindske risikoen for interessekonflikter. Tidsramme: 1. kvartal 2010

Det Videnskabelige Råd og direktøren for EFR-forvaltningsorganet vil blive inviteret til et møde med kommissæren, der er ansvarlig for forskning, når dette er hensigtsmæssigt, for at diskutere de fremskridt, der er gjort i virkeliggørelsen af EFR's mål.

Bedre administrative procedurer

Det er klart, at kvaliteten af EFR's støtteordninger afhænger direkte af fagfællebedømmernes – panelmedlemmer og bedømmelsesdommere – evner og kompetencer, og at dette har indflydelse på EFR's ry. Undersøgelsen konkluderer, at for at sikre den fortsat høje kvalitet af fagfællernes og panelmedlemmernes bidrag til programmet er det nødvendigt med ledelsesmæssige procedurer for deres udpegelse. Godtgørelsesordningen skal gøres meget enklere og så tilgængelig som muligt.

Derfor vil forvaltningsorganet for EFR sammen med Kommissionen og inden for de eksisterende retlige rammer progressivt tage følgende tiltag:

a. Påbegynde udarbejdelsen og gennemførelsen af lettere og mere funktionelle EFR-relaterede administrative procedurer både med hensyn til procedurerne for udpegelse af fagfællebedømmere (panelmedlemmer og bedømmelsesdommere) og godtgørelse for deres arbejde med forvaltning af støtte. Tidsramme: 4. kvartal 2009

b. Teste en lettere autentificeringsprocedure på webstedet for eksperter og disses faglige oplysninger. Dette bør ske i overensstemmelse med bedste videnskabelige praksis, og det bør udbygges fuldt ud, hvis det viser sig at være vellykket. Tidsramme: 4. kvartal 2009

c. Med henblik på gennemførelse skal procedurerne for udnævnelse af eksperter yderligere optimeres. Udnævnelsesperioden bør dække hele FP7 og ikke kun enkelte år. Tidsramme: 2. kvartal 2010

Konsolidering af aktiviteterne på alle niveauer

EFR's aktiviteter kræver, at der er et højt fagligt niveau på alle niveauer i organisationen: i udvælgelsen af medlemmerne af Det Videnskabelige Råd og af fagfællebedømmere og i tilknyttede ledelsesaktiviteter, som for eksempel med hensyn til bestemmelserne om interessekonflikter, der bør gælde for udvælgelsen af projekter og for det arbejde, som udstationerede nationale eksperter yder. Dette bør gennemføres strengt, men med større fleksibilitet.

Undersøgelsen priser de fastsatte kriterier og metoden til udvælgelse af medlemmerne af Det Videnskabelige Råd og anbefaler, at der til dette formål oprettes et stående indstillingsudvalg. Undersøgelsen nævner også, at der er behov for mere gennemsigtighed i for eksempel udvælgelsen af medlemmerne af Det Videnskabelige Råd og fagfællebedømmere og med hensyn til Det Videnskabelige Råds strategiske diskussioner.

Kommissionen og EFR-forvaltningsorganet vil tage følgende skridt for at sikre et højt niveau af faglighed og gennemsigtighed, samtidig med at det europæiske forskningsråds aktiviteter forbliver uafhængige og af høj kvalitet:

a. Relationerne og samarbejdsformerne mellem EFR-forvaltningsorganet og Det Videnskabelige Råd, når det angår deres medvirken i EFR's aktiviteter, skal afklares, og om nødvendigt bør afgørelsen om oprettelse af EFR ændres. Tidsramme: 2. kvartal 2010

b. Der bør oprettes et stående uafhængigt indstillingsudvalg på linje med de anbefalinger, som indstillingsudvalget for Det Videnskabelige Råd i EFR er fremkommet med[12], for at sikre en gradvis fornyelse af Det Videnskabelige Råd. Dette indstillingsudvalg bør samarbejde med Det Videnskabelige Råd på grundlag af de kriterier og den metodologi, der er udarbejdet og godkendt af panelet. Tidsramme: 1. kvartal 2010

c. Det Videnskabelig Råd bør opfordres til at overveje oprettelsen af et underudvalg, der har til opgave at udvide søgningen efter eksperter til fagfællebedømmelserne. Tidsramme: 1. kvartal 2010

d. Mulighederne for, at der ydes et honorar for tilstedeværelse på Det Videnskabelige Råds plenarmøder[13] - som anerkendelse af det personlig engagement, som medlemmerne af Det Videnskabelige Råd lægger for dagen, særlig formanden og næstformanden - bør undersøges. Ordningen med lokal støtte til Det Videnskabelige Råds formand og næstformand bør fortsættes med anvendelse af det i syvende rammeprogram eksisterende støtteinstrument til samordnings- og støtteaktiviteter. Tidsramme: 2. kvartal 2010

e. Der skal samarbejdes med Det Videnskabelige Råd for at gøre EFR's aktiviteter mere gennemsigtige over for eksterne interessenter, hvilket omfatter offentliggørelse af det relevante adfærdskodeks, bestemmelserne om interessekonflikter og referaterne af Det Videnskabelige Råds møder. Tidsramme: 4. kvartal 2009

f. I samarbejde med Det Videnskabelige Råd og under forvaltningsorganets direktørs autoritet bør der oprettes et udvalg, der skal vejlede om interessekonflikter, svig og etiske spørgsmål i henhold til de retlige bestemmelser og international god praksis for at sikre, at EFR's aktiviteter er upåklagelige både med hensyn til kvalitet og retfærd, især i evalueringen af eksperter. Tidsramme: 2. kvartal 2010

ii) Aktioner på mellemlang sigt

Den operationelle gennemførelse af programmet "Idéer" har ført til et antal problemer - fremført af forskere og deres værtsorganisationer – der viser, at den administrative effektivitet er af afgørende betydning i gennemførelsen af frontlinjeforskningsprojekter.

EFR-undersøgelsespanelet er desuden af den opfattelse, at operationel effektivitet hænger sammen med videnskabelig forvaltning, som det tydeligt fremgår af den nuværende EFR-model. Den administrative effektivitet bør forbedres, men undersøgelsen erkender, at EFR's problemer i mange sammenhænge er relateret til de mange regler i Fællesskabets system og den efterfølgende "kontrolkultur". Undersøgelsen foreslår, at der indføres et system baseret på faste beløb og ikke på støtte baseret på kontrakter, og den er af den opfattelse, at filosofien bag finansforordningen og de tilhørende kontrolprocedurer bør ændres, så den fremherskende tilgang baserer sig på tillid og på stærke sanktioner i tilfælde af overtrædelser.

Et antal problemer kan ikke løses inden for de nuværende rammer og kræver langfristede aktioner eller ændringer. Den forestående treårlige revision af finansforordningen udgør en passende mulighed for at undersøge disse problemstillinger, da finansforordningen er vidtrækkende og ikke kun dækker finansielle operationer som sådan, men også de rammer, inden for hvilke forvaltningsorganerne udfører deres aktiviteter. Hvad angår forskningspolitikkerne, er det centrale spørgsmål, hvordan de specifikke justeringer skal fastlægges, så de gavner forskningen, den teknologiske udvikling og innovation og særlig frontlinjeforskning, så et højt niveau af nytænkning kan understøttes, uden at der løbes uhensigtsmæssige risici. Det er nødvendigt i finansforordningen at finde den rette balance mellem de risici, det er nødvendigt at løbe, når det angår frontlinjeforskning, og beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

Kommissionen vil undersøge situationen på baggrund af den forestående revision af finansforordningen. Den vil notere sig de gjorte erfaringer og udarbejde en mulig respons til de specifikke administrative og finansielle mangler vedrørende forskning, teknologisk udvikling og innovation i almindelighed og frontlinjeforskning i særdeleshed. Målsætningen er globalt at forenkle og at forvalte bedre. Målet bør derfor være at opbygge en tilgang til den finansielle forvaltning af forskningen, der lægger vægt på støtte til frontlinjeforskning i form af investeringer i forskere af høj kvalitet, hvilket betragtes som god praksis i alle succesfulde forskningssystemer i verden.

Dette bør ses i lyset af de bredere overvejelser om, hvordan den fremtidige form af Fællesskabets finansielle og administrative rammer bedst kan udnyttes til at tjene de politikker, der sigter mod at fremme nye kilder til bæredygtig vækst.

Konklusioner og næste skridt

Efter en vellykket pionérfase går EFR nu med fortrøstning ind i næste etape i sin udvikling. På baggrund af de første resultater har EFR en fremtid som en vigtig og solid del af det europæiske forskningsmiljø, og for at EFR's fulde potentiale kan udnyttes, kræver det en indsats fra de andre institutioner og andre interessenter.

Eftersom EFR tester nye måder, hvorpå forskning kan udføres i Fællesskabet, stimulerer det en mere vidtrækkende lærings- og tilpasningsproces og medvirker til forandringen af det europæiske forskningsrum.

Hvad enten det angår forvaltningen af kontaktfladerne mellem Det Videnskabelige Råd og EFR-forvaltningsorganet, procedurerne for fagfællebedømmelse af frontlinjeforskningen og nye former for interaktion mellem nationale støtteordninger og Fællesskabets støtteordninger involverer læringsprocessen interessenter fra hele det videnskabelige miljø. Hvis den strategi og de aktioner, som Kommissionen har fastlagt, skal nå de fastsatte mål, er disse interessenters fortsatte medvirken og fulde støtte af afgørende betydning.

Denne meddelelse udarbejder en række aktioner, der sigter mod at gennemføre EU's ambitioner for EFR. Disse tager hensyn til henstillingerne fra undersøgelsespanelet og er udarbejdet under hensyntagen til Kommissionens egne evalueringer af de gjorte erfaringer.

Kommissionen og EFR-forvaltningsorganet vil tage øjeblikke skridt inden for deres respektive kompetenceområder for at forbedre forvaltningen og administrere EFR på en mere fleksibel måde inden for rammerne af de gældende bestemmelser. Kommissionen vil også samarbejde aktivt med andre interessenter, herunder Det Videnskabelige Råd, for at sikre disses fortsatte støtte på vejen fremad og sikre, at interessenterne på deres side forbedrer de aktiviteter, de har ansvaret for, samt at aktiviteterne forvaltes på en mere professionel måde.

Kommissionen vil straks og inden for revisionen af finansforordningen tage skridt til en bredere og mere grundlæggende diskussion med Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende de lovgivningsmæssige rammer for forskning og teknologisk udvikling. Kommissionens mål er at sikre, at der findes en passende ligevægt mellem de risici, som forskning indebærer, og den effektive anvendelse af EU-midlerne, og at der eksisterer hensigtsmæssige strukturer og mekanismer for ekstern forvaltning af forskningen. Det overordnede mål er at anvende fællesskabets finansielle og administrative rammer på den bedste måde og sådan, at de er til gavn for de politikker, der sigter mod at fremme nye kilder til bæredygtig vækst.

[1] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

[2] EFR's forvaltningsorgan ledes af en direktør og et styringsudvalg, der begge udpeges af Kommissionen.

[3] EUT L 57 af 24.2.2007, s. 14.

[4] 2008/37/EF: EUT L 9 af 12.1.2008, s. 15.

[5] KOM(2008) 526 endelig.

[6] Rapporten og yderligere oplysninger om det materiale og de metoder, som EFR-panelet har anvendt til undersøgelsen, kan findes på EFR's hjemmeside: http://erc.europa.eu/index.cfm?fuseaction=page.display&topicID=158

[7] 2007/134/EF: EUT L 57 af 24.2.2007, s. 14.

[8] 2008/37/EF: EUT L 9 af 12.1.2008, s. 15.

[9] K(2008) 5694 endelig (ikke offentliggjort).

[10] SEK(2009) 27.

[11] K(2008) 5132 (ikke offentliggjort). EFR-forvaltningsorganets styringsudvalg er aktuelt sammensat af 3 tjenestemænd fra Kommissionen, 2 videnskabsfolk og generalsekretæren for EFR, der har observatørstatus.

[12] Rapport fra indstillingsudvalget i Det Videnskabelige Råd i Det Europæiske Forskningsråd: ERC Scientific Council Identification Committee, Final Report, 19 January 2009, http://erc.europa.eu/pdf/ERC_Id_Final_Report_2009-01-19.pdf (teksten foreligger ikke på dansk).

[13] Inden for bestemmelserne vedrørende Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi. Jf forordning EF/294/2008, EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.