52009DC0408

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 30.7.2009

KOM(2009) 408 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Tredje rapport om anvendelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Den anden vurderingsrapport om anvendelsen af direktiv 93/7/EØF (1999-2003): konklusioner 3

3. Udviklingen siden den anden rapport (2004-2007) 4

3.1. Tolv nye medlemsstaters tiltrædelse 4

3.2. Undersøgelse af sporbarheden af kulturgoder: udvidelse til at omfatte tolv nye medlemsstater (2007) 4

4. Direktivets anvendelse i perioden 2004-2007 5

4.1. Rapporter fra medlemsstaterne om direktivets anvendelse 5

4.2. Evaluering af direktivets anvendelse 6

4.2.1. Det administrative samarbejde og informationsudvekslingen mellem myndighederne (artikel 4) 7

4.2.2. Søgsmål med henblik på tilbagelevering (artikel 5) 8

5. Konklusioner 8

6. Næste etape 9

BILAG 10

1. INDLEDNING

Ved Rådets direktiv 93/7/EØF, som blev vedtaget den 15. marts 1993[1], indføres der forskellige samarbejdsmekanismer mellem de nationale myndigheder og en retlig procedure for tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats område.

Kulturgoder er på fællesskabsplan underlagt bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (herefter EF-traktaten), særlig bestemmelserne om frie varebevægelser. Især EF-traktatens artikel 28 og 29 forbyder kvantitative indførsels- eller udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Dog fastlægger artikel 30, at EF-traktatens artikel 28 og 29 ikke er til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, "som er begrundet i hensynet til […] beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi". Således bevarer medlemsstaterne i henhold til denne artikel retten til at definere de kulturgoder, som de betragter som nationale skatte, og retten til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dem.

Direktiv 93/7/EØF er således en ledsageforanstaltning i forbindelse med det indre marked, som har til formål at kombinere et velfungerende indre marked med en garanti, så medlemsstaterne er sikret beskyttelse af de kulturgoder, der har status af nationale skatte af kunstnerisk, historisk og arkæologisk værdi i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 30.

I henhold til direktivets artikel 16, stk. 2, forelægger Kommissionen hvert tredje år Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs anvendelse vurderes[2].

Nærværende dokument er den tredje rapport om vurderingen af direktivet. Den dækker perioden 2004-2007 og indeholder en analyse af anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne[3].

2. DEN ANDEN VURDERINGSRAPPORT OM ANVENDELSEN AF DIREKTIV 93/7/EØF (1999-2003): KONKLUSIONER

Ifølge den anden rapport var medlemsstaterne af den opfattelse, at direktivet var nyttigt, når det handler om at beskytte kulturarven, og at Fællesskabets retlige rammer, som var blevet etableret ved dette direktiv, var tilstrækkelige, selv om det viste sig nødvendigt med visse forbedringer. Denne anden rapport indeholdt således konklusioner om det hensigtsmæssige i:

- at forbedre samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

- at forlænge fristen for søgsmål med henblik på tilbagelevering

- en opretholdelse af værditærsklerne

- at bevare rapporteringshyppigheden i uændret form.

Kommissionen havde tilkendegivet sin hensigt om at forelægge spørgsmålet om fristen for søgsmål med henblik på tilbagelevering for Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder.

3. UDVIKLINGEN SIDEN DEN ANDEN RAPPORT (2004-2007)

3.1. Tolv nye medlemsstaters tiltrædelse

Før hver tiltrædelse undersøgte Kommissionen projekterne vedrørende de nationale foranstaltninger med hensyn til direktivets gennemførelse. Kandidatlandene nød også godt af en regelmæssig teknisk bistand for at lette en korrekt gennemførelse.

Kommissionen har indledt overtrædelsesprocedurer mod visse medlemsstater[4] for ikke at have underrettet om de nationale gennemførelsesforanstaltninger inden for de fastsatte frister. Disse procedurer er blevet afsluttet, efter at de nationale foranstaltninger er blevet meddelt og verificeret.

I perioden med de to tiltrædelsesrunder (2004 og 2007) mødtes Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder (for øjeblikket benævnt "Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder") en gang, nemlig den 16. februar 2005. Blandt de spørgsmål til direktivet, som blev fremsat af medlemsstaterne, er spørgsmålet om nødvendigheden af at forlænge fristen for søgsmål med henblik på tilbagelevering med et år. Denne anmodning fra Grækenland fik støtte af andre medlemsstater, bl.a. Spanien og Italien.

3.2. Undersøgelse af sporbarheden af kulturgoder: udvidelse til at omfatte tolv nye medlemsstater (2007)

Ved udgangen af 2006 havde Kommissionen anmodet om at udvide undersøgelsen af sporbarheden af kulturgoder i de 15 gamle medlemsstater og i de tre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde til at omfatte de 12 nye medlemsstater. I den nye undersøgelse af 2007 blev konklusionerne fra undersøgelsen i 2004[5] bekræftet, nemlig at sporbarheden kun er sikret for de nationale skatte og i mindre omfang for de kulturgoder, der cirkulerer på grundlag af en tilladelse til udførsel.

Desuden bekræftede denne undersøgelse henstillingerne i basisundersøgelsen, navnlig det hensigtsmæssige i at

- vedtage én fælles formular med henblik på tilladelse til at flytte kulturgoder inden for EU

- etablere en europæisk database over tilladelser til at flytte og udføre goder til tredjelande

- etablere et system til markering af kulturgoder og

- institutionalisere et netværk til styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

En række medlemsstater, bl.a. Frankrig, ville gerne undersøge disse henstillinger i Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder. Kommissionen er dog af den opfattelse, at disse henstillinger, der bevæger sig ud over den retlige ramme i direktiv 93/7/EØF skal ses i lyset af de principper, der vedrører den frie varebevægelse mellem medlemsstaterne (artikel 28 til 30)[6].

4. DIREKTIVETS ANVENDELSE I PERIODEN 2004-2007

4.1. Rapporter fra medlemsstaterne om direktivets anvendelse

I overensstemmelse med direktivets artikel 16, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtet til hvert tredje år at forelægge en rapport om direktivets anvendelse for Kommissionen[7].

Generelt set er medlemsstaterne af den opfattelse, at direktivet er et nyttigt redskab, når det handler om tilbagelevering af de nationale skatte, som ulovligt er blevet fjernet fra én medlemsstats område og nu befinder sig på en anden medlemsstats område. Medlemsstaterne er ligeledes enige om, at selv om direktivet har en vis forebyggende virkning med hensyn til at bevare kulturarven, er det ikke i sig selv et redskab til bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder.

Det konstateres i de nationale rapporter, at:

- direktivet ikke hyppigt anvendes hverken i forbindelse med det administrative samarbejde eller ved udøvelsen af søgsmål med henblik på tilbagelevering (se bilag)[8]

- det ville være ønskværdigt, hvis det administrative samarbejde mellem de kompetente myndigheder blev styrket på nationalt plan og på fællesskabsplan

- det er nødvendigt med visse justeringer i direktivet for at gøre det mere effektivt.

I øvrigt forklarer de fleste medlemsstater den omstændighed, at direktivet ikke ofte anvendes, med den administrative kompleksitet og de finansielle omkostninger ved dets gennemførelse. Ifølge de selv samme medlemsstater betyder dette, at de nationale myndigheder foretrækker at anlægge et civilt eller strafferetligt søgsmål. I øvrigt mener en række medlemsstater, f.eks. Frankrig, Italien og Ungarn, at begrænsningen af anvendelsesområdet til kun at omfatte de nationale skatte, der er opført i bilaget til direktivet, eller som tilhører offentlige samlinger eller er opført på gejstlige institutioners lister, udgør en yderligere restriktiv faktor.

Forbedringer foreslået af medlemsstaterne

Med henblik på at forbedre direktivets effektivitet er næsten alle medlemsstater positivt indstillet over for en ændring af artikel 7, stk. 1, for at forlænge fristen for søgsmål med henblik på tilbagelevering. Denne frist, der i øjeblikket er på et år, vil f.eks. kunne forlænges til tre år. Frankrig og Italien er f.eks. af den opfattelse, at en sådan periodes begyndelsestidspunkt også burde præciseres.

Langt de fleste medlemsstater (bl.a. Belgien, Tyskland, Spanien, Cypern, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet) går også ind for en ændring af bilaget til direktivet enten for at tilføje nye kategorier af kulturgoder, f.eks. visse moderne kunstværker, eller ændre de gældende værditærskler[9] eller endog rapporteringshyppigheden.

Tjekkiet, Frankrig, Italien og Østrig fremhæver de vanskeligheder, som de møder i forbindelse med søgsmål med henblik på tilbagelevering, f.eks. på grund af divergerende fortolkninger af begrebet "nødvendig agtpågivenhed" eller begrebet "rimelig erstatning" hos de nationale domstole, hvor disse søgsmål med henblik på tilbagelevering er anlagt. Af den grund er medlemsstaterne positivt indstillet over for en ensretning af fortolkningen af disse begreber; Tjekkiet foreslår i den forbindelse at ændre artikel 9 og 11 i direktivet for at tydeliggøre de forpligtelser, som besidderen har på tidspunktet for kulturgodets erhvervelse. Som nævnt ovenfor bemærker visse medlemsstater (f.eks. Frankrig, Italien og Ungarn), at begreberne "kulturgode" og "national skat" varierer fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket komplicerer gennemførelsen af direktivet for de myndigheder, der har ansvaret for dets anvendelse. Disse medlemsstater foreslår derfor at undersøge direktivets anvendelsesområde igen.

Endelig mener en række medlemsstater, at et nyt sæt retningslinjer for udøvelsen af det administrative samarbejde (artikel 4) ville lette gennemførelsen af dette direktiv.

4.2. Evaluering af direktivets anvendelse

For så vidt angår de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt for perioden 2004 til 2007, har Kommissionen i oversigterne i bilaget registreret de tilfælde, hvor direktivets artikel 4 og 5 har været anvendt i perioden mellem 2004 og 2007.

Mere konkret drejer det sig om medlemsstaternes gennemførelse af artikel 4 om administrativt samarbejde i form af eftersøgning af kulturgoder og underretning om opdagelse af kulturgoder på en anden medlemsstats område. Endvidere meddeler tre medlemsstater (Tyskland, Cypern og Letland), at de har tilladt en anden medlemsstat at undersøge kulturgodets art; Spanien, Østrig og Sverige anfører, at de har truffet administrative foranstaltninger med henblik på den fysiske opbevaring af et kulturgode; Ungarn og Grækenland erklærer, at de har anmodet om midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at kulturgodet unddrages tilbageleveringsproceduren.

De nationale bidrag omfatter også 148 tilbageleveringer af kulturgoder som følge af forhandlinger mellem de nationale myndigheder uden anvendelse af den retlige procedure.

Endelig meddeler de nationale myndigheder, at der i løbet af referenceperioden er anlagt otte søgsmål med henblik på tilbagelevering i henhold til artikel 5[10].

Som ved de foregående evalueringer understreger Kommissionen dog, at det er vanskeligt at verificere nøjagtigheden af de oplysninger, der er meddelt i forbindelse med anvendelsen af artikel 4 og 5. I den forbindelse har en række nationale myndigheder, der har ansvaret for anvendelsen af direktivet, fremhævet vanskelighederne ved at indsamle alle oplysninger, især oplysningerne om søgsmål.

4.2.1. Det administrative samarbejde og informationsudvekslingen mellem myndighederne (artikel 4)

Det fremgår af de nationale bidrag, at samarbejdet og informationsudvekslingen fungerer godt på nationalt niveau mellem de centrale myndigheder, der har ansvaret for direktivet, og de øvrige kompetente myndigheder inden for området ulovlig udførsel af kulturgoder (især told og politi). De centrale myndigheder er i øvrigt af den opfattelse, at dette er bydende nødvendigt for direktivets anvendelse. For eksempel har Ungarn, Tjekkiet, Polen og Rumænien meddelt, at der findes samarbejdsaftaler mellem de ansvarlige nationale myndigheder, enten som ad hoc-ordninger (det centrale kontor til bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder i Frankrig) eller som arbejdsgrupper til udveksling af oplysninger og god praksis (Tyskland og Portugal). Nederlandene meddeler, at de har til hensigt[11] at øge dette samarbejde, f.eks. inden for udveksling af viden, erfaring og uddannelse. Belgien underretter om regelmæssige møder mellem de berørte myndigheder og et samarbejdsprojekt, der er planlagt fra 2008.

Medlemsstaterne er også enige om betydningen af et godt administrativt samarbejde og en god udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne i forbindelse med direktivets gennemførelse. I den forbindelse bemærker Grækenland, at alle oplysninger om de genstande, som ulovligt er fjernet fra én medlemsstats område, er blevet tilsendt Grækenland gennem nationale domstole eller Interpol og ikke af de myndigheder, der har ansvaret for direktivet. Desuden meddeler den græske myndighed, at man altid informerer de øvrige nationale myndigheder, der har ansvaret for direktivet, om de tyverier, der er registreret på græsk territorium. I den forbindelse konstaterer Grækenland mangler i det administrative samarbejde på europæisk niveau. Frankrig fremhæver ønsket om at etablere en platform til kontakter og udveksling mellem de nationale myndigheder, der har ansvaret for direktivet, på europæisk niveau. Ifølge Nederlandene burde dette samarbejde udvides til at omfatte landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde[12]. Tjekkiet og Litauen foreslår at forbedre kommunikationen ved hjælp af elektroniske værktøjer, f.eks. en fælles internetportal[13]. I den forbindelse minder Kommissionen om pilotprojektet ITCG ( Information on Transfer of Cultural Goods ), der skal fremme informationsudvekslingen mellem de kompetente administrationer om beskyttelse af kulturgoder[14]. Endelig bemærker Portugal også, at beskyttelsen af kulturarven vil være mere effektiv, hvis alle kompetente myndigheder også samarbejder med Interpol og Europol.

Medlemsstaterne bekræfter, at det vil være nyttigt med fælles retningslinjer for det administrative samarbejde som de retningslinjer, der blev vedtaget i 2002 af Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder. De mener, at disse retningslinjer udgør et meget vigtigt værktøj til information om de nationale bestemmelser til beskyttelsen af kulturgoder og om de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Endelig anerkender alle medlemsstaterne Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder som et værdifuldt forum til fremme af det administrative samarbejde og informationsudvekslingen mellem de repræsenterede nationale myndigheder.

4.2.2. Søgsmål med henblik på tilbagelevering (artikel 5)

På baggrund af medlemsstaternes oplysninger er der i perioden 2004-2007 blevet anlagt otte søgsmål med henblik på tilbagelevering i henhold til artikel 5.

Medlemsstaterne angiver to hovedårsager til det ringe antal: 1) direktivets anvendelsesområde, der udelukkende omfatter de nationale skatte, som ulovligt er blevet fjernet fra området siden den 1. januar 1993, og som tilhører enten en af de kategorier af goder, der er opført i bilaget til direktivet, eller indgår i offentlige samlinger, eller optræder på gejstlige institutioners lister, og 2) fristen for søgsmål med henblik på tilbagelevering, som er på et år at regne fra det tidspunkt, hvor den ansøgende medlemsstat har fået kendskab til det sted, hvor godet befinder sig, og til besidderens eller indehaverens identitet. Af disse årsager anfører flere medlemsstater at de foretrækker at anvende andre retsmidler, f.eks. bestemmelserne i UNESCO's konvention[15], for at få kulturgoder tilbageleveret

5. KONKLUSIONER

I lighed med konklusionerne i de to foregående vurderingsrapporter mener flertallet af medlemsstater, at direktivet er et nyttigt redskab til at få tilbageleveret en række kulturgoder, som ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats område, og til beskyttelse af kulturarven. De samme medlemsstater anerkender, at direktivet har en præventiv virkning, som virker afskrækkende på den ulovlige fjernelse af kulturgoder. Medlemsstaterne beklager dog en række begrænsninger i forbindelse med direktivet, f.eks. fristen på et år for adgang til at anlægge søgsmål med henblik på tilbagelevering.

Med hensyn til det administrative samarbejde og informationsudveklingen i forbindelse med anvendelsen af direktivets bestemmelser konstaterer Kommissionen en forbedring både i og mellem medlemsstaterne. Den konstaterer dog, at der findes mangler ved indsamlingen og udvekslingen af informationer på den ene side mellem de myndigheder, der har ansvaret for direktivet, og de øvrige nationale myndigheder, der har ansvaret for beskyttelse af kulturgoder, og på den anden side mellem de forskellige nationale myndigheder, der har ansvaret for direktivet. I den forbindelse foreslår Kommissionen medlemsstaterne, at de skal foretage de nødvendige aktioner for at fremme et bedre samarbejde mellem de forskellige kompetente myndigheder. Til støtte herfor ajourfører Kommissionen retningslinjerne for det administrative samarbejde og offentliggør listerne over de nationale myndigheder, der har ansvaret for direktivet. I den forbindelse erindrer Kommissionen om medlemsstaternes forpligtelse til ved hver ændring at meddele navn og adresse på den nationale myndighed, som de udpeger i henhold til artikel 3 i direktiv 93/7/EØF, med henblik på en ajourføring af den fortegnelse, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

For så vidt angår søgsmål med henblik på tilbagelevering meddeler Kommissionen, at det ringe antal søgsmål, der er indledt, også kan skyldes det succesfulde administrative samarbejde og især det positive resultat af forhandlingerne om udenretlig tilbagelevering[16]. Medlemsstaterne er dog enige om, at fristen på et år i øjeblikket er en hindring for direktivets effektivitet, fordi den er så kort, og at det er nødvendigt at forlænge den. Til gengæld er der ikke længere enighed om de øvrige forslag til ændring af direktivet, f.eks. ændringer i form af tilføjelser af kategorier af goder til bilaget eller ændringer af værditærsklerne for disse goder.

6. NÆSTE ETAPE

Set i lyset af oplysningerne om anvendelsen af direktivet mener Kommissionen, at det vil være nødvendigt at overveje en eventuel revision af direktivet. Kommissionen er af den opfattelse, at alle ændringsforslag på forhånd bør underkastes en grundig konsekvensanalyse hos de nationale myndigheder, der har ansvaret for direktivet.

I den forbindelse foreslår Kommissionen Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder, at der oprettes en ad hoc-arbejdsgruppe i 2009 under udvalgets opsyn. Gruppens opgave vil være at udpege de problemer, der er knyttet til direktivets anvendelse, og foreslå effektive løsninger, der er acceptable for alle medlemsstater med henblik på en eventuel revision af direktivet.

***

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at tage denne rapport til efterretning.

BILAG

Oversigter over tilbageleveringer, søgsmål med henblik på tilbagelevering og administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne i perioden 2004-2007[17]

- Oversigt over tilbageleveringer (i mindelighed uden rettens medvirken)

År | Tilbageleverende stat | Ansøgende stat | Genstand |

2004 | Tyskland | Grækenland | 1 antikgenstand (relief i marmor – fragment af kolossalstatue) |

2006 | Østrig | Frankrig | 2 dele af lavrelief |

2006 | Letland | Polen | 2 lavrelieffer i træ (del af alter) |

2006 | Det Forenede Kongerige | Grækenland | 1 antik mønt |

2006 | Sverige | Grækenland | 48 antikke mønter |

2007 | Østrig | Ungarn | 1 maleri af W. Farkas |

2007 | Frankrig | Det Forenede Kongerige | 1 hebraisk håndskrift, XIV årh. |

? | Tyskland | Tjekkiet | 1 skulptur af en engel i træ, flerfarvet, XVIII årh. |

? | Tyskland | Østrig | 1 kongelig dagbog |

? | Tyskland | Tjekkiet | 4 helgenskulpturer i træ, flerfarvede, XVIII årh. |

? | Spanien | Italien | 1 romersk skulptur |

? | Spanien | Sverige | 86 religiøse genstande |

? | Frankrig | Spanien | 1 maleri |

- Oversigt over forhandlinger med henblik på udenretlig tilbagelevering (artikel 4, stk. 6, i direktiv 93/7/EØF)

År | Tilbageleverende stat | Ansøgende stat | Resultat |

2006 | Polen | Letland | Ikke afsluttet |

2006 | Tjekkiet | Tyskland | Ikke afsluttet (matrice til bogen "De revolutionibus orbium coelestium") |

? | Tyskland | Østrig | Ikke afsluttet (1 gouache) |

? | Spanien | Sverige | Ikke afsluttet (1 emaljeskrin) |

- Oversigt over søgsmål om tilbagelevering (artikel 5 i direktiv 93/7/EØF)[18]

År | Ansøgende stat | Ansøgte stat | Genstand |

2005 | Grækenland | Det Forenede Kongerige | 1 byzantinsk ikon (sagen verserer) |

2006 | Italien | Østrig | 336 arkæologiske genstande (sagen verserer) |

2006 | Tjekkiet | Tyskland | Døbefond (søgsmål afvist i 2008 på grund af forældelse) |

2006 | Tjekkiet | Østrig | 1 skulptur af Madonna fra Cholina, XV årh., tilbageleveret efter 2007) |

2006 | Tjekkiet | Østrig | 1 maleri fra kirke (sagen verserer) |

2006 | Tjekkiet | Østrig | 80 genstande fra kirker eller klostre (sagen verserer) |

2006 | Tjekkiet | Østrig | 4 skulpturer fra slot (sagen verserer) |

2007 | Grækenland | Tyskland | 90 antikke genstande (skal tilbageleveres i 2009) |

- Anmodning om eftersøgning af kulturgoder (artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/7/EØF)

År | Ansøgende stat | Ansøgte stat | Resultat |

2004 | Ungarn | Østrig | Positivt (maleri af W. Farkas fundet) |

2004-2007 | Grækenland | Alle medlemsstaterscentrale myndigheder | Negativt (39 anmodninger vedrørende 439 genstande stjålet fra kirker og klostre) |

2004-2005 | Østrig | Grækenland (20 anmodninger) | Negativt pga. mangelfulde oplysninger om genstandene: 35 malerier og 11 886 kunstværker eller genstande. Sidstnævnte anmodning om kunstværker blev indgivet af Bulgarien. |

2005-2006 | Tyskland Belgien Bulgarien Ungarn Tjekkiet Rumænien Slovakiet |

2007 | Portugal Finland |

2005 | Letland | Polen | 2 lavrelieffer i træ (del af alter) |

2006 | Finland | Tyskland | Negativt (genstanden befinder sig i USA) |

2006 | Frankrig | Det Forenede Kongerige | 1 musikinstrument (intet svar, ifølge Frankrig) |

2006 | Nederlandene | Tyskland | Negativt (anmodning om søgning i arkivmateriale afvist) |

2006 | Polen | Letland | Eftersøgning pågår (1 genstand) |

? | Tyskland | Litauen | Positivt |

? | Italien | Østrig | Negativt (1 tandprotese fra romertiden). Anmodningen afvistes pga. fristoverskridelse. |

? | Tjekkiet | Tyskland | 2 skulpturer tilbageleveret, en anmodning trukket tilbage og et søgsmål om tilbagelevering (døbefond) |

? | Tjekkiet | Østrig | Eftersøgning pågår |

? | Rumænien | Frankrig | Eftersøgning pågår |

? | Rumænien | Tyskland | Tilbagelevering (3 genstande) |

? | Rumænien | Østrig | Eftersøgning pågår |

? | Rumænien | Det Forenede Kongerige | Eftersøgning pågår |

? | Sverige | Spanien | Tilbagelevering af 86 religiøse genstande |

? | Sverige | Spanien | Eftersøgning pågår (1 emaljeskrin) |

- Underretninger om opdagelse af genstande (artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/7/EØF)

År | Underrettende stat | Underrettet stat | Resultat |

2004 | Frankrig | Grækenland | Negativt. Fristen på et år var overskredet, og direktivet kunne ikke finde anvendelse. Grækenland måtte købe den antikke amfora. |

2005 | Ungarn | Østrig | Positivt (maleri af W. Farkas) |

2006 | Østrig | Frankrig | Tilbagelevering (2 dele af lavrelief) |

2006 | Østrig | Tjekkiet | Tilbagelevering efter søgsmål af 1 skulptur af Madonna fra Cholina |

2006 | Det Forenede Kongerige | Grækenland | 1 antik mønt tilbageleveret |

2007 | Tyskland | Grækenland | 3 beslaglæggelser: 1) 90 antikke genstande (genstandene tilbageleveres til Grækenland i 2009) 2) 3 antikke genstande (undersøgelse pågår) 3) 1 antik genstand (undersøgelse pågår). I tre andre tilfælde var resultatet negativt, fordi det konstateredes, at genstandene ikke ulovligt var blevet fjernet fra græsk område. |

? | Tyskland | Østrig | Negativt |

? | Østrig | Bulgarien | Ikke afsluttet (gamle mønter) |

? | Cypern | Bulgarien | Ikke afsluttet (3 genstande) |

? | Spanien | Italien | Tilbagelevering (romersk skulptur) |

? | Spanien | Italien | Ikke afsluttet (1 bibel fra det XVI årh.) |

? | Litauen | Tyskland | Positivt |

[1] Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74, ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 96/100/EF af 17.2.1997, EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59, og ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2001/38/EF af 5.6.2001, EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43.

[2] Første beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2000) 325 endelig af 25. maj 2000.Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - anden rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2005) 675 endelig.

[3] Kommissionen har ikke modtaget den nationale rapport om anvendelsen fra Estland, Irland, Luxembourg, Malta og Bulgarien.

[4] Malta, Polen, Slovakiet og Bulgarien.

[5] http://ec.europa.eu/enterprise/regulation/goods/dir937_en.htm.

[6] I perioden 2004-2007 behandlede Kommissionen en enkelt klage over restriktioner i forbindelse med udførslen af et kulturgode fra én medlemsstat til en anden (EF-traktatens artikel 29).

[7] For at opnå sammenlignelige data har Kommissionen fremsendt det samme spørgeskema til de nationale myndigheder, der har ansvaret for direktiv 93/7/EØF, som blev anvendt til forberedelsen af den anden vurderingsrapport.

[8] Oversigterne i bilaget er blevet forelagt til orientering og godkendelse for de nationale myndigheder, der har ansvaret for direktivet.

[9] En række medlemsstater er positivt indstillet over for en forhøjelse (Cypern og Det Forenede Kongerige), og andre ønsker en nedsættelse (Spanien, Ungarn, Østrig, Polen, Slovenien, Slovakiet, Sverige og Rumænien).

[10] Ud over ansøgningen fra Tjekkiet til Tyskland om døbefonte (Taufbecken), som var blevet afvist på grund af forældelse i 2008, var de øvrige søgsmål stadig verserende ved udgangen af 2007.

[11] Pure Art- preventive criminal analysis of the Dutch art and antiques trade . Intraval- Groningen-Rotterdam.2007. Denne rapport er udarbejdet som følge af en undersøgelse af det nederlandske kunstmarkeds sårbarhed i forhold til organiseret kriminalitet.

[12] Direktiv 93/7/EØF finder også anvendelse på landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der har indgået aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i overensstemmelse med aftalens bilag II, kapitel 28, punkt 1.

[13] En europæisk portal, der gør det muligt for medlemsstaterne at udveksle opdaterede data om udførselstilladelser og levere oplysninger om ulovlig udførsel. Denne portal ville især være et udgangspunkt for nationale databaser om stjålne genstande (Circa-gruppen).

[14] Pilotprojektet ITGC er mellem 1997 og 2000 blevet finansieret ved hjælp af IDA ( Interchange of Data between Administrations ). Den endelige rapport, der blev offentliggjort i maj 2000, foreslog etableringen af et internetsted bestående af to dele: En offentlig del med oplysninger om kulturgoder (nationale lovgivninger, formularer til ind- og udførsel, kontaktadresser osv.) og en anden del beregnet til fortrolige oplysninger, med begrænset adgang for administrationerne og en standardiseret udvekslingsmulighed. Selv om Kommissionen i 2003 foreslog at lancere en gennemførelsesfase for dette projekt, blev godkendelsesproceduren blokeret.

[15] Konvention om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, Paris den 14. november 1970.

[16] Se "Oversigt over tilbageleveringer (i mindelighed uden rettens medvirken)" i bilaget.

[17] Kilde: Nationale rappporter om anvendelsen af direktivet. Oversigterne er blevet kontrolleret af de centrale myndigheder, der har ansvaret for anvendelsen af direktiv 93/7/EØF. Det er dog ikke alle data, som er blevet bekræftet af begge de involverede medlemsstater.En og samme tilbageleveringssag kan i kraft af de forskellige procedurer optræde i flere oversigter.

[18] I 2004 afviste henholdsvis en nederlandsk og en tysk ret to begæringer fra Italien, den ene indgivet i 2002 om indledning af søgsmål med henblik på tilbagelevering af en græsk panopli; den anden indgivet i 2001 om indledning af søgsmål vedrørende 911 arkæologiske genstande.