52009DC0302

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 26.6.2009

KOM(2009) 302 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM GENNEMFØRELSEN AF GNSS-PROGRAMMERNE OG OM DE FREMTIDIGE UDFORDRINGER i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 683/2008

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM GENNEMFØRELSEN AF GNSS-PROGRAMMERNE OG OM DE FREMTIDIGE UDFORDRINGERi henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 683/2008

1. Indledning

I overensstemmelse med artikel 22 i forordning (EF) nr. 683/2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (i det følgende "GNSS-forordningen")[1] og med henvisning til GNSS-arbejdsprogrammet, der blev vedtaget i 2008, forelægger Kommissionen hermed den første årsrapport om gennemførelsen af programmerne og om de vigtigste fremtidige udfordringer.

GNSS-forordningen giver de europæiske GNSS-programmer en ny profil i kraft af den retlige og finansielle ramme, der opstilles for perioden 2008-2013. Forordningen blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af et forslag, som Europa-Kommissionen havde forelagt i september 2007, efter at det var besluttet at afbryde forhandlingerne om indgåelse af en koncessionskontrakt med den private sektor i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 876/2002[2] og med Rådets konklusioner i november 2007 om nødvendigheden af at omlægge de europæiske programmer for et verdensomspændende satellitnavigationssystem.

2. Programmernes gennemførelse

2.1. De vigtigste milepæle

I sin nye rolle som programforvalter har Kommissionen sat vigtige initiativer i gang for at nå de milepæle, der er nødvendige for at opfylde de videre mål for programmerne. Disse milepæle er nået, og derved er det sikret, at de nødvendige rammer er på plads, så de næste skridt i gennemførelsen af programmerne kan tages.

Med hensyn til Egnos betyder dette, at Kommissionen har sørget for en glat overgang og videreførelse af aktiviteterne, efter at Den Europæiske Rumorganisation (ESA) overdrog systemet til Kommissionen den 1. april 2009, ved:

- på Fællesskabets vegne at overtage ejerskabet af Egnos-systemet fra ESA (gennem aftaler med ESA og EOIG (Egnos Operators and Infrastructure Group)[3]

- at indgå en driftskontrakt med ESSP SaS (Egnos Satellite Services Provider), der garanterer driften indtil oktober 2009, hvorefter der vil blive indgået en langtidskontrakt for perioden frem til 2013.

- at aftale med ESA, at organisationen påtager sig opgaver i forbindelse med konstruktion og indkøb af Egnos-udstyr og ny software (inden for rammerne af en aftale om uddelegering på grundlag af artikel 54, stk. 2), i finansforordningen[4], undertegnet den 31. marts 2009)

- at fastlægge de vigtigste kontaktflader i forvaltningen og gennemførelsen af de Egnos-programaktiviteter, der er omfattet af uddelegeringsaftalen, i en programforvaltningsplan, der er udformet sammen med ESA

- at give leveringen af en særlig satellitnavigationstransponder til en ny geostationær satellit i underentreprise.

Med hensyn til Galileo betyder det, at Kommissionen har taget alle nødvendige skridt med henblik på indkøb af Galileo-systemet og har:

- uddelegeret den opgave at indkøbe Galileo-infrastrukturen til ESA i overensstemmelse med GNSS-forordningen og EU's regler for offentlige indkøb (aftale om uddelegering underskrevet den 19. december 2008)

- fastlagt de vigtigste kontaktflader i forvaltningen og gennemførelsen af de Galileo-programaktiviteter, der er omfattet af uddelegeringsaftalen, i en programforvaltningsplan, der er udformet sammen med ESA

- igangsat udbudsproceduren med henblik på indkøb af Galileo-infrastrukturen, opdelt i seks arbejdspakker, i juli 2008.

- i kraft af en tilskudsaftale overført midler til ESA til dækning af budgetoverskridelserne i kredsløbsvalideringsfasen (In-Orbit Validation - IOV).

2.2. Retsgrundlaget

GNSS-forordningen udgør den retlige og finansielle ramme for iværksættelsen af programmerne og fastlægger en forvaltningsstruktur med nye roller for de forskellige organisationer, der er involveret, på grundlag af to hovedprincipper:

- en klar fordeling af ansvarsopgaverne mellem Europa-Kommissionen, ESA og GNSS-Tilsynsmyndigheden, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 1. juli 2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation[5] (i det følgende "forordningen om tilsynsmyndigheden"), hvor Kommissionen har det overordnede ansvar for forvaltningen af programmet, herunder de sikkerhedsrelaterede aspekter

- fuld finansiering af Galileos etablerings- og ibrugtagningsfase (fuld driftskapacitet eller FOC (Full Operational Capability) fra 2008 til 2013 over fællesskabsbudgettet.

Fællesskabets budget vil desuden dække aktiviteter til færdiggørelse af kredsløbsvalideringen af Galileo samt udgifterne til drift af Egnos og forberedende aktiviteter i forbindelse med driften af Galileo.

Det samlede beløb, der er afsat til disse aktiviteter, er 3405 mio. EUR, heraf 400 mio. EUR fra det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, EU's vigtigste instrument til finansiering af forskning i Europa i perioden 2007-2013.

GNSS-forordningen fastlægger regler for styringen af sikkerhedsaspekter og anvendelse af sikkerhedsforskrifter. Den opstiller også grundlæggende principper for indkøb i Galileo etablerings- og ibrugtagningsfase, der går ud på at sikre åben adgang og loyal konkurrence, så der skabes lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere. Udbuddet er blevet opdelt i seks overordnede arbejdspakker, og hver tilbudsgiver kan højst byde på rollen som hovedkontrahent for to af disse pakker, mens mindst 40 % af den aggregerede værdi af aktiviteterne gives i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud blandt enheder, der ikke udgør en del af hovedkontrahenten.

Ifølge GNSS-forordningen bliver Det Europæiske Fællesskab ejer af GNSS-systemerne og programaktiverne, forudsat at der indgås aftale om overdragelsen af ejerskabet. Forordningen kræver også, at indkøbene i forbindelse med etablering og ibrugtagning af den komplette Galileo-konstellation sker i overensstemmelse med EU's regler for offentlige indkøb og finansforordningen.

Hvis det viser sig hensigtsmæssigt, vil Kommissionen i overensstemmelse med forordningen udarbejde og i 2010 forelægge et forslag om de offentlige midler og forpligtelsesbevillinger, der er nødvendige i den programmeringsperiode, der begynder i 2014. Samtidig vil Kommissionen opstille scenarier for drift af Galileo-systemet.

I det følgende gennemgås en række aktiviteter, der har været vigtige for at nå målene for GNSS-forordningen og få de rammer på plads, der er nødvendige for at sikre, at GNSS-programmerne leverer de ønskede resultater i de kommende år.

2.3. Gennemførelse af den nye forvaltningsstruktur

Et af de vigtigste mål, Kommissionen har sat sig i sin nye rolle som forvalter af GNSS-programmerne, har været at indføre rammer for beslutningsprocessen i overensstemmelse med de n forvaltningsstruktur, som GNSS-forordningen opstiller. Dette har resulteret i følgende:

- Nedsættelse af et udvalg for de europæiske GNSS-programmer i overensstemmelse med artikel 19 i GNSS-forordningen. Dette udvalg har til opgave at bistå Kommissionen i forvaltningen af programmerne og sikre over for medlemsstaterne, at programmerne forvaltes ordentligt. På det første møde den 10. september 2008 afgav udvalget en positiv udtalelse om GNSS-arbejdsprogrammet for 2008 og den strategiske ramme for GNSS - to dokumenter af central betydning for planlægningen, gennemførelsen og driften af Galileo og Egnos. Efter at Europa-Parlamentet havde udøvet sin ret til indsigt (med hensyn til den strategiske ramme), vedtog Kommissionen begge dokumenter, og dermed kunne der indgås forpligtelser vedrørende aktiviteterne i 2008 og afsættes tilsvarende bevillinger.

- Nedsættelse af et interinstitutionelt panel for Galileo (Galileo Inter-institutional Panel- GIP) i overensstemmelse med Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionens fælles erklæring, der er knyttet som bilag til GNSS-forordningen. Panelet holdt sit første møde i midten af februar 2009.

- Oprettelse af et sikkerhedsorgan for GNSS (ved Kommissionens afgørelse 2009/334/EF af 20. april 2009 om nedsættelse af en ekspertgruppe vedrørende de europæiske GNSS-systemers sikkerhed[6]). Det eksisterende sikkerhedsorgan for Galileo, der blev oprettet i medfør af artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo[7], vil blive nedlagt, så snart dets aktiviteter er afsluttet eller overdraget på passende vis. Hvad dette angår, fastsætter artikel 23 i GNSS-forordningen, at ovennævnte artikel 7 i forordning (EF) nr. 876/2002 ophæves med virkning fra den 25. juli 2009.

- Tydeliggørelse af ESA's roller og ansvarsopgaver, særlig gennem ovennævnte flerårige uddelegeringsaftale (på grundlag af artikel 54, stk. 2, i finansforordningen), der omfatter de uddelegerede opgaver og budgetforvaltning i forbindelse med gennemførelsen af Galileo-programmet, især i etablerings- og ibrugtagningsfasen. Dette har gjort det muligt for ESA hurtigt at igangsætte proceduren for indkøb af infrastrukturen til et system med fuld driftskapacitet (FOC), der er opdelt i seks arbejdspakker, i Det Europæiske Fællesskabs navn og på dets vegne og under fuld overholdelse af EU's regler og procedurer for offentlige indkøb. Der er desuden indgået en særskilt aftale med ESA om organisationens rolle som designorgan for Egnos indtil 2013. Aktiviteterne vil omfatte gennemførelse og evaluering af vedtagne designændringer og en række tiltag for at styre forældelsesprocessen.

- Vedtagelse af et forslag om at revidere Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndigheds mandat ved at bringe forordningen om tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med GNSS-forordningen, der fastlægger to centrale opgaver for tilsynsmyndigheden: for det første sikkerhedsgodkendelse og drift af Galileos sikkerhedscenter og for det andet bidrag til forberedelsen af systemernes markedsføring, herunder de nødvendige markedsanalyser.

- Styrkelse af Kommissionens egen projekt- og programforvaltningskapacitet, navnlig ved at forstærke Galileo-holdet med medarbejdere fra Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed og ved intern omfordeling af ressourcerne.

- Kontrahering af en gruppe uafhængige projektstyringseksperter til jævnligt at vurdere gennemførelsen af programmerne og fremsætte passende anbefalinger. Disse uafhængige eksterne rådgivere indledte deres arbejde i marts 2009.

2.4. Indkøb af en komplet Galileo-konstellation

Indkøbene til en komplet Galileo-konstellation, der er afgørende for at få gang i Galileo-projektet igen, blev indledt i juli 2008.

Mens kredsløbsvalideringen (IOV) vil resultere i opsendelse af de første fire satellitter og udvikling af den første del af jordsegmentet, vil indkøbene med henblik på at opnå fuld driftskapacitet (FOC) udmunde i en komplet konstellation af 30 satellitter med tilhørende løfteraketter, jordinfrastruktur og indledende drift. Indkøbene er opdelt i seks arbejdspakker, som tilbudsgiverne er blevet opfordret til at byde på (støtte til systemkonstruktion, projektinfrastruktur på jorden, kontrolsystem på jorden, satellitter, løfteraketter og drift).

Den forberedende udvælgelsesfase startede med offentliggørelsen af udbudsmaterialet den 1. juli 2008, der blev fulgt af en informationsdag i Bryssel den 17. juli. Udbudsmaterialet indeholdt en beskrivelse af udbudsproceduren samt for hver arbejdspakke et sæt generelle krav, en generel arbejdsbeskrivelse og kontraktuelle retningslinjer.

Der er oprettet et råd for evaluering af bud (Tender Evaluation Board - TEB), der skal yde bistand gennem hele FOC-indkøbsprocessen ved at gennemgå tilbudsdokumenterne og evaluere forslagene fra industrien. TEB ledes i fællesskab af Kommissionen og ESA og består af repræsentanter for Kommissionen, Tilsynsmyndigheden og ESA. Det bistås af eksperter og paneler, der behandler specifikke forvaltningsmæssige, juridiske og kontraktmæssige samt tekniske og finansielle aspekter af hver arbejdspakke.

Efter en foreløbig udvælgelse af egnede kandidater og udarbejdelse af datapakken, forelagde alle kandidater foreløbige forslag i november 2008. Der er afholdt en række konkurrencebaserede dialogmøder med kandidaterne, og sådanne møder vil fortsat blive afholdt, hvor det er nødvendigt for at drøfte og afklare elementer i forslagene og præcisere kravene.

Der er opstillet detaljerede specifikationer efter en tidsplan for hver arbejdspakke, og specifikationerne er blevet sendt til kandidaterne som led i detaljerede opfordringer til at afgive bud. Kandidaterne forventes så at forelægge deres justerede, detaljerede forslag.

Denne konkurrencebaserede dialogproces vil blive afsluttet i løbet af 2009, og målet er at få indhentet de bedste, endelige tilbud og indgået de fleste kontrakter inden årets udgang.

2.5. Egnos

Den 1. april 2009 overtog Kommissionen ejerskabet af Egnos-aktiverne fra ESA og ansvaret for driften af systemet. Der er indgået en aftale til dette formål med EOIG (Egnos Operators and Infrastructure Group). Egnos drives i dag af ESSP SaS i henhold til en kortfristet kontrakt med Kommissionen, der vil blive erstattet af en langsigtet driftskontrakt i oktober 2009.

Herved har Kommissionen sikret en glat overgang og videreførelse af Egnos, efter at systemet blev overdraget af ESA.

Desuden har Kommissionen indgået kontrakt om udskiftning af en GEO-transponder inden udgangen af 2011, mens udskiftningen af den anden transponder forventes afsluttet i første halvår 2009.

Uddelegeringsaftalen, som Kommissionen har indgået med ESA, fastlægger ESA's rolle som design- og indkøbsorgan i de kommende år i forbindelse med fornyelse af udstyr og software.

2.6. Anvendelser af Galileo-systemet

Der arbejdes i stigende grad på at udvide markederne for Egnos-anvendelser og end-to-end-tjenester. Målet er at skabe et stadigt voksende økosystem af europæiske virksomheder, der er i stand til at producere innovative Egnos-baserede produkter og tjenesteløsninger til et stigende antal markedssegmenter, så der skabes et grundlag for fuld udnyttelse af Galileo-systemet, når det er på plads. Aktiviteterne kan opdeles i to hovedgrupper:

i) Fremme af innovation gennem forskning og teknologisk udvikling under det syvende rammeprogram. Som resultat af en første indkaldelse af forslag i 2007 er der allerede iværksat 30 projekter, der dækker et væld af anvendelser til både generelle og mere specialiserede markeder. Disse projekter vil blive fulgt af endnu en række projekter, der udvælges som resultat af den anden forslagsindkaldelse, der blev offentliggjort i december 2008. Der gøres også en koordineret indsats for at sikre den bedst mulige udnyttelse af projektresultaterne fra det sjette rammeprogram (de vigtigste fælles mål for disse anvendelsesprojekter – fire vedrørende tjenesteprototyper og seksten vedrørende brugersamfund i perioden 2004-2008 – var at påvise merværdien ved Egnos og Galileo, at yde støtte til formålsbeskrivelsen for Galileo og at udpege de vigtigste områder af interesse for de brugersamfund, hvor Egnos-/Galileo-anvendelser vil få betydning).

ii) Videreførelse af forberedelserne til en handlingsplan for udvikling af nye GNSS-anvendelser og –tjenester, især baseret på Egnos og Galileo. Handlingsplanen bør stræbe mod at skabe en strategisk ramme af alsidige stimulerings- og støtteforanstaltninger, herunder en række regulerings- og finansieringsmidler, med henblik på at fremskynde markedsføringen og indførelsen af europæiske GNSS-baserede produkter og tjenester. Det strategiske mål er at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceposition og reaktionsevne, så de kan øge deres markedsandele både på de etablerede og – endnu vigtigere – de værdifulde fremspirende GNSS-relaterede markeder.

Efterhånden som udviklingen af GNSS-anvendelser får større betydning for udnyttelsen af Egnos og Galileo, må det syvende rammeprograms ressourcer rettes mod fortsat at støtte forskningsindsatsen på dette område. Den midtvejsevaluering af programmet, som Kommissionen skal foretage i 2010 i overensstemmelse med artikel 22 i GNSS-forordningen, kan være en anledning til en sådan målretning af ressourcerne.

2.7. Internationale aktiviteter

Som led i vurderingen af GNSS-programmernes internationale dimension har Kommissionen omlagt sin internationale strategi, så der tages højde for, at Galileo og Egnos har brug for et internationalt net som grundlag for deltagelse og bidrag fra lande uden for EU.

Andre aktører, der spiller en vigtig rolle som GNSS-systemleverandører, er USA, Kina og Rusland.

I 2008 havde Kommissionen en række arbejdsgruppemøder med USA som led i den bilaterale aftale. Det amerikanske udenrigsministerium var vært for et plenarmøde, hvor man enedes om at iværksætte forskellige tiltag for at koordinere EU's og USA's holdninger til andre parters systemer og at nedsætte yderligere arbejdsgrupper.

Også med Kina er der holdt flere møder på højt plan, bl.a. i styringsudvalget, som led i den bilaterale samarbejdsaftale. Kompatibilitet og interoperabilitet mellem det kinesiske system, Compass, der er ved at blive bygget, og Galileo, har været et vigtigt diskussionsemne, der vil blive drøftet yderligere i 2009.

Der er også holdt møder med Rusland, der har ført til, at der er nedsat en særlig arbejdsgruppe for samarbejde om de respektive systemers eftersøgnings- og redningstjenester.

3. De vigtigste udfordringer i 2009

Som det blev fremhævet ved revisionen af GNSS-arbejdsprogrammet i 2009, vil der i 2009 først og fremmest blive lagt vægt på at afslutte indkøbene med henblik på at opnå fuld driftskapacitet, underskrive kontrakten om driften af Egnos, indlede forberedende undersøgelser om Galileo i fasen efter 2013 og offentliggøre handlingsplanen om anvendelser af Galileo. Yderligere vigtige aktiviteter i 2009 bliver revisionen af forordningen om tilsynsmyndigheden, revisionen af strategien for internationalt samarbejde samt en række generelle tiltag, herunder risikostyring, teknisk rådgivning og kommunikation.

Mange af disse aktiviteter spiller en afgørende rolle for både Galileo og Egnos, og det er derfor nødvendigt at være forberedt på udfordringer på de følgende områder.

3.1. Budgetoverskridelser ne i kredsløbsvalideringsfasen

Da ESA forelagde den finansielle situation i GalileoSat-programmet for sine medlemslande i september 2008, blev det klart, at omkostningerne i kredsløbsvalideringsfasen var betydeligt højere end budgetteret. De efterfølgende drøftelser med ESA's medlemslande førte ikke til nogen løsning på budgetoverskridelsen, der blev anslået til 376 mio. EUR.

I betragtning af den indbyrdes afhængighed mellem IOV-fasen og FOC-fasen, som Kommissionen nu havde ansvaret for, påtog Kommissionen sig at finde en finansieringsløsning via fællesskabsbudgettet efter aftale med EU-medlemsstaterne. Det blev derfor foreslået at bruge FOC-reserven til at dække en del af de yderligere omkostninger ved IOV-fasen, under forudsætning af at der blev foretaget en uafhængig vurdering af, om de yderligere påløbne omkostninger var berettigede. Denne vurdering skulle være afsluttet i starten af april 2009. Brugen af FOC-reserven til dækning af de yderligere omkostninger i IOV-fasen har løst et akut problem, der truede med at vælte tidsplanen og budgettet for indførelsen af Galileo, men det skaber selvsagt begrænsninger for gennemførelsen af selve etablerings- og ibrugtagningsfasen. Der er nu ikke meget budgetmæssigt råderum i gennemførelsen af Galileo for de berørte parter i den offentlige og den private sektor. Bestræbelserne for at holde udgifterne inden for budgettets rammer må øges. Kommissionen vil fortsat følge situationen nøje og om nødvendigt råbe vagt i gevær, hvis kontrahenterne støder på uforventede tekniske eller andre gennemførelsesproblemer, der truer tidsplanen og budgettet.

3.2. Indkøb til fuld driftskapacitet (FOC)

I den konkurrencebaserede dialogfase vil der fortsat blive arbejdet intensivt på specifikationerne og de justerede tilbud, og der vil blive holdt yderligere afklarende møder, der vil føre til bedre, endelige tilbud samt efterfølgende evaluering og kontrakttildeling. Der vil blive tilstræbt meningsfuld konkurrence i den grad, det er muligt. Der vil også blive stræbt mod at overholde tidsplanen for indkøbsprocessen og de forskellige trin i arbejdspakkerne. At holde omkostningerne ved arbejdspakkerne inden for budgettet og sørge for, at industrien udfører arbejdet efter tidsplanen, bliver en udfordring. Kommissionen og ESA vil søge at få sikkerhed for, at industrien er i stand til at løse potentielle uforudsete tekniske problemer og risici på den mest egnede og omkostningseffektive måde og med mindst mulig forskydning af tidsplanen.

Gennemførelsen af IOV-fasen, der vil forløbe parallelt med etablerings- og ibrugtagningsfasen i længere tid, og udnyttelsen af IOV-resultaterne i FOC-aktiviteterne er en vanskelig proces, der vil lide under yderligere forsinkelser i kredsløbsvalideringen. På den anden side vil de nødvendige tekniske forbedringer i IOV-fasen forbedre risikoprofilen for FOC og bidrage til, at tidsplanen overholdes.

Efter at budgetoverskridelserne i IOV-fasen er dækket, rummer FOC-budgettet ikke megen fleksibilitet, for så vidt angår de samlede omkostninger til FOC. Derfor vil Kommissionen overvåge og styre processen nøje og underrette Rådet og Parlamentet, hvis omkostningerne til FOC-kontrakterne overstiger det planlagte budget. I givet fald vil Kommissionen fremsætte forslag til en løsning.

3.3 Egnos

Vigtige milepæle er eller vil blive nået i 2009, særlig indledningen af driften under Fællesskabets ansvar den 1. april 2009. Siden da er driften blevet varetaget af en operatør i henhold til en kortfristet kontrakt, men der skal findes en mere permanent løsning inden efteråret 2009, og desuden skal Egnos certificeres til luftfart. I betragtning af kravene i forordningen om et fælles europæisk luftrum[8] bør dette arbejde være afsluttet i første kvartal af 2010. Det skal ligeledes sikres, at Egnos er i overensstemmelse med de præstationskrav, der stilles af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO).

Som det fremgår af arbejdsprogrammet for 2009, skal der en betydelig markedsføringsindsats til, for at få luftfartssektoren og andre sektorer som vejtransport, jernbaner, søfart og landbrug til at acceptere og bruge Egnos. Det samme gælder de kommercielle datadistributionstjenester (CDDS)[9].

Arbejdet med at sikre Egnos fuld dækning i Europa og at udvide dækningen ud over Europas grænser, navnlig i Afrika, er fortsat et vigtigt led i aktiviteterne i 2009.

3.4 Fuld driftskapacitet - og hvad så?

Kommissionen vil igangsætte en omfattende gennemførlighedsundersøgelse i 2009 for at finde frem til og udtænke den bedste måde at drive og udnytte Galileo-systemet på. På grundlag af resultaterne af analysen og i overensstemmelse med GNSS-forordningen vil Kommissionen forelægge et forslag for Rådet og Parlamentet til næste år.

I betragtning af, hvor uhyre omfattende og komplekse elementer der er tale om, er det vigtigt, at gennemførlighedsundersøgelsen bliver sat i gang hurtigt, så der i tide skabes et klart overblik over de mulige scenarier og modeller for drift og udnyttelse efter 2013. Mange af disse elementer kræver en lang forberedelse og skal være på plads i god tid, inden Galileo opnår fuld driftskapacitet.. Det drejer sig blandt andet om alle de kommercielle aspekter af udnyttelsen samt de retlige, kontraktmæssige og finansieringsmæssige rammer for de forskellige driftsmodeller.

3.5 Internationale aktiviteter

De vigtigste udfordringer for GNSS-programmernes internationale aktiviteter i 2009 bliver at sikre kompatibilitet og interoperabilitet med Galileo, få adgang til globale GNSS-relaterede ressourcer og fastlægge verdensdækkende standarder, garantere sikkerheden i rumsegmentet og nettet af jordstationer og samtidig sørge for en strengere kontrol med følsom GNSS-teknologi, der udvikles med europæiske midler, samt at indgå i en international indsats for at udvikle innovative og specialiserede anvendelser af tværregional interesse. Et vigtigt mål bliver at skabe markedsmuligheder for de europæiske virksomheder inden for GNSS-teknologi og -anvendelser.

Samarbejdet med Kina kommer på en alvorlig prøve ved næste styringsudvalgsmøde, der udgør en vigtig milepæl, idet det skal vurderes, hvilke fremskridt der er sket i 2008-2009 i det kritiske spørgsmål om kompatibilitet mellem Compasss og Galileo. Fra europæisk hold forventes der positive reaktioner på de forslag, som eksperterne har forelagt. Hvis problemet ikke bliver løst hurtigt, kan det ikke udelukkes, at samarbejdet med Kina må revideres grundigt.

3.6 Afsluttende bemærkninger

Denne rapport gør status over gennemførelsen af en række vigtige beslutninger, der blev truffet i 2008 i et tæt samarbejde mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen vil søge at involvere de andre institutioner nøje i processen, hvor det er relevant. Deres fortsatte støtte til den videre gennemførelse af programmerne i et fælles engagement er nøglen til succes.

[1] EUT L 196 af 24. juli 2008, s. 1.

[2] EUT L 138 af 28. maj 2002, s. 1.

[3] EOIG består af en række europæiske luftfartstjenesteudøvere, der har investeret i Egnos-programmet: Aena, CNES, DFS, DSNA, ENAV, NATS, NAV Portugal, NMA, Skyguide.

[4] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248 af 16. september 2002, s.1, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1525/2007 af 17. december 2007, EUT L 343 af 27. december 2007, s. 9.

[5] EUT L 246 af 20. juli 2004, s.1. Ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1942/2006 af 12. december 2006, EUT L 367 af 22. december 2006, s.18.

[6] EUT L 101 af 21. april 2009, s. 22.

[7] EUT L 138 af 28. maj 2002, s.1. Ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1943/2006 af 12. december 2006 (EUT L 367 af 22. december 2006, s. 21).

[8] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum, EUT L 96 af 31. marts 2004, s. 10.

[9] CDDS tilbyder autoriserede kunder (f.eks. udbydere af merværdianvendelser) tidstro Egnos-forbedrede signaler og tidstro rådatamålinger fra jordstationer.