20.3.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/72

---

Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2008/C 74/21)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter denne offentliggørelse.

SAMMENFATNING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»KAINUUN RÖNTTÖNEN«

EF-Nr.: FI/PGI/005/0099/23.06.1999

BOB ( ) BGB ( X )

Dette sammendrag af varespecifikationens hovedpunkter tjener kun til orientering.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:	Maa- ja metsätalousministeriö
Adresse:	PL 30, FI-00023 Valtioneuvosto
Tlf.	(358-9) 1605 42 78
Fax	(358-9) 1605 34 00
E-post:	maija.heinonen@mmm.fi

2.   Ansøgende sammenslutning:

Navn:	Kainuun Leipomoliikkeen harjoittajat ry
Adresse:	Kainuuntie 126 FI-88900 Kuhmo
Tlf.	(358-020) 833 53 35
Fax	(358-8) 655 12 74
E-post:	kaesa@kaesankotileipomo.fi
Sammensætning:	producenter/forarbejdere ( X ) andet ( )

3.   Produkttype:

Kategori 2.4: Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

4.   Varespecifikation:

(sammenfatning, jf. forordning (EF) nr. 510/2006, artikel 4, stk. 2)

4.1.   Navn: »Kainuun rönttönen«

4.2.   Varebeskrivelse: Kainuun rönttönen er en slags pirog fra Kainuu (svensk: Kajanaland): en lille, rund, åben rugmelstærte med fyld af kogt kartoffel, rugmel og tyttebær. Kartoffelmalten i fyldet, som får smag af tyttebærrene, har en rødbrun farve, der bliver blank af smeltet smør. Kainuun rönttönen (eller »rönttönen-pirog fra Kajanaland«) tilberedes i tre faser: først fyldet, så dejskallen, og til sidst ifyldning i skallen.

4.3.   Egnsbeskrivelse: Regionskommunen Kajanaland (Kainuu) ligger i Uleåborgs len (Oulun lääni) og omfatter otte kommuner og to byer. Der bor 86 000 mennesker i Kajanaland, og befolkningstætheden er 4 indbyggere per kvadratkilometer. Regionskommunen dækker et areal på 24 451 kvadratkilometer, hvoraf 12 procent er søer og vandløb. Over 2 millioner hektar er skovdækket, og landskabet er overvejende præget af lave fjelde med skove, vandløb, søer og moser.

4.4.   Bevis for oprindelsen: Produkterne fremstilles efter de gældende lovbestemmelser, og fremstillingsprocessen følger egenkontrolsystemet HACCP. Statens fødevarekontor kontrollerer produktspecifikationen.

Produktet kan spores, idet producentens navn anføres på emballagen eller på en etiket, som producenten skal sætte på emballagen. Produktionsstedet skal ligge i det område, der er defineret som produktionsområde for Kainuun rönttönen.

4.5.   Fremstillingsmetode: Der er som sagt tre faser i fremstillingen af rönttönen-pirogger: Først tilberedes fyldet, eller mosen, så laves dejskallen, og til sidst fyldes fyldet i skallen. Kainuun rönttönen er rent håndværk lige fra udmålingen af råvarerne. Kun som hjælp til at ælte dejen og rulle den ud og til at skrælle kartoflerne bruges der maskiner.

Råvarer:

Dej til tærtebunden:

—	0,500 kg koldt vand

—	0,007 kg salt

—	0,300 kg hvedemel

—	0,800 kg rugmel

—	0,050 kg rapsolie

Fyld:

—	2,000 kg kartofler

—	0,300 kg rugmel

—	0,400 kg tyttebærmos

—	0,100 kg sukker

—	0,007 kg salt.

Tilberedning af fyldet:

Kartoflerne skrælles, koges møre og moses.

Kartoffelmosen skal køle lidt af, før rugmelet blandes i.

Blandingen stilles til maltning i 2-3 timer ved stuetemperatur og omrøres med mellemrum.

Når den maltede blanding er kølet af, kommes tyttebærmosen, der er sødet med sukker, og saltet i.

Tilberedning af dejskallen:

Rugmel, lidt hvedemel og surdej blandes lidt ad gangen i koldt, letsaltet vand og æltes til dej. Der blandes lidt rapsolie i dejen.

Dejen rulles ud i en tykkelse af 2 mm og stikkes ud med udstikker i runde skiver på 50 til 130 mm i diameter. Fyldet fordeles i rigelige portioner på skiverne ud til en centimeter fra kanten. Der skal lige store mængder dej og fyld til hver pirog.

Foldning og bagning af Kainuun rönttönen:

Dejskallens kant bøjes op og foldes i jævnt fordelte, rundede (ikke skarpkantede) læg omkring fyldet. Rönttönen-piroggerne sættes over på en bageplade.

De bages i en godt ophedet ovn, til de er sprøde og gennembagte med smukt gyldentbrune kanter. Så tages de ud og pensles med varmt smeltet smør på kanterne.

Opbevaring af Kainuun rönttönen:

Rönttönen-pirogger smager bedst, når de er let afkølede, som sprødt bagværk.

Dækket af et viskestykke eller i en papirpose kan de holde sig til dagen efter ved stuetemperatur. I køleskab holder de sig op til en uge. Varmes de op, bliver de igen velsmagende.

Rönttönen-pirogger kan fryses ubagte eller færdige, og så kan de gemmes meget længere. Ubagte, frosne rönttönen-pirogger kan tages frem efter behov og bages, kort tid før de skal bruges.

4.6.   Egnstilknytning: Brød og bagværk indtager en central plads i Kajanalands køkken. I bogen Kainuun Leipä (brød fra Kajanaland) skriver Götha og Reima Rannikko: »Overalt i Kajanaland finder man de samme grundbrød og dertil snesevis af lokale specialiteter. Som resultat af fem års arbejde er det lykkedes os at påvise næsten nøjagtig 100 forskellige typer grundbagværk. Tallet mangedobles, når alle varianter og afskygninger regnes med. Denne mangfoldighed finder i hvert fald delvis sin forklaring i, at Kajanaland ligger på korsvejen mellem de nordbotniske, savolaxiske og russisk-karelske kulturkredse«.

Engang i gamle dage, fortælles det i et sagn …: Det var vårvinter, og maden var lige ved at være sluppet op, men husbond skulle af sted på skovhugst. Madmor skrabede bunden af tyttebærbøtten for de allersidste bær, hentede de sidste kartofler op fra bunden af tønden og bagte blandingen ind i rugmelsdej. Sådan blev Kainuun rönttönen til — en stor, mættende tærte. Nutildags laves der også små rönttönen-pirogger, i cocktailstørrelse, som man siger.

Mennesker kan opfatte fire smagselementer: salt, sødt, surt og bittert. Før i tiden havde man ikke sukker, eller i hvert fald meget lidt. Kainuun rönttönen blev svaret på menneskenes trang til søde sager, og det søde kom fra maltningen af kartoflerne. Syrningen gav dejskallen en let og saftig smag. Ovnbagt Kainuun rönttönen er et enestående, sprødt bagværk.

Rönttönen-pirogger opfattes specifikt og udelukkende som produkter fra Kajanaland. De er Kuhmos egnsret. I lære- og kogebøger knyttes rönttönen-pirogger automatisk til Kajanaland; se f.eks. »Bakers à la carte« (Manne Stenroos), hvis opskrift på rönttönen-pirogger kommer fra en af de producenter i Kajanaland, der står bag denne ansøgning.

Der laves mange slags pirogger i Kajanaland, men netop den åbne pirog, der laves efter denne opskrift, bærer navnet »rönttönen«. Forbindelsen til egnen kan bl.a. findes i opskriftsbogen »Suomalaisia leipäerikoisuuksia« (finske brødspecialiteter) (Leipätoimikunta 1988). Egnens og produktets fælles historie er bedst beskrevet i Götha og Reima Rannikkos ovennævnte bog, »Kainuun leipä« (Otava 1978). Rönttönen-pirogger optræder som et eksempel på bagværk fra Kajanaland i kokken Jaakko Kolmonens bog »Suomen maakuntaleivat« (finske egnsbrød), der har opskrifter på op mod 80 forskellige finske brødtyper. I skønlitterære værker, der skildrer livet i Kajanaland, f.eks. Veikko Huovinens »Muina miehinä« (svensk, 1977: »Fårätarna«) omtales rönttönen-pirogger udtrykkeligt som et produkt fra Kajanaland. Rönttönen-pirogger er et vigtigt indslag i kulturarrangementer i Kajanaland, som f.eks. den traditionelle årlige kammermusikfestival i Kuhmo, hvor mennesker fra hele verden mødes og smager på egnens lækkerier. »Kainuun rönttönen« har blandt andet været præsenteret på den finske madkulturfestival i Helsingfors i 1998, på Helsingfors' landbrugsmesse i 1994 og på konditori- og bagværksmessen i Stuttgart i 1996, og det har været en fast bestanddel af Kajanalands stand på turistbranchens årlige messe i Helsingfors.

Kainuun rönttönen sættes også på spisebordet i dag, især sammen med suppe. Det er en velsmagende og nærende mellemmad for børn og voksne og behøver ikke andet tilbehør end lidt smør efter behag. Som brød til kaffen eller madpakke til udflugten er Kainuun rönttönen uforlignelig.

4.7.   Kontrolorgan:

Navn:	Elintarviketurvallisuusvirasto Evira
Adresse:	PL 28, FI-00581 Helsinki
Tlf.	(358-020) 772 003
Fax	(358-020) 772 43 50
E-post:	kirjaamo@evira.fi

4.8.   Mærkning: —

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---