Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008PC0822

Forslag til Rådets forordning (EF) Nr. …/.. om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told

/* KOM/2008/0822 endelig udg. */

52008PC0822

Forslag til Rådets forordning (EF) Nr. …/.. om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told /* KOM/2008/0822 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 3.12.2008

KOM(2008)822 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. …/..

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

Begrundelse og formål Forslaget vedrører anvendelsen af artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005 (i det følgende benævnt "grundforordningen"). |

Generel baggrund Forslaget fremsættes som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der blev indført midlertidige foranstaltninger ved Kommissionens forordning nr. 642/2008[1]. |

Overensstemmelse med andre EF-politikker og -mål Ikke relevant. |

HØRING AF BERØRTE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af berørte parter |

Parter, der er berørt af proceduren, har allerede haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. |

Ekspertbistand |

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. |

Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle konsekvenser, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal evalueres. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

Resumé af forslaget Den 20. oktober 2007 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Ved undersøgelsen blev det konstateret, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at dette forvoldte EF-erhvervsgrenen skade. Undersøgelsen påviste også, at der for Fællesskabet ikke var nogen tvingende grund til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger. På det grundlag blev der indført midlertidige foranstaltninger ved Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2008. Den videre undersøgelse har bekræftet de vigtigste foreløbige resultater. Det henstilles derfor til Rådet at vedtage vedlagte forslag til forordning om endelige foranstaltninger vedrørende importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |

Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005. |

Subsidiaritetsprincippet Forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. |

Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

Foreslået reguleringsmiddel: forordning. |

Andre midler ville ikke være egnede, fordi grundforordningen ikke fastsætter andre muligheder. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget. |

1. Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. …/..

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[2] (i det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

2. Kommissionen offentliggjorde den 20. oktober 2007 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina")[3]. Den 4. juli 2008 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 642/2008[4] (i det følgende benævnt "forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina.

3. Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 6. september 2007 af den spanske nationale føderation af sammenslutninger for forarbejdningsindustrien for frugt- og grøntsager (FNACV) (i det følgende benævnt "klageren") på vegne af producenter, der tegner sig for 100 % af EF-produktionen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.). Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare, og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

4. Som omhandlet i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told omfattede dumping- og skadesundersøgelsen perioden fra den 1. oktober 2006 til den 30. september 2007 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt "den betragtede periode").

5. Den 9. november 2007 gjorde Kommissionen importen af samme vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering, jf. forordning (EF) nr. 1295/2007 af 5. november 2007[5].

6. Der mindes om, at samme vare var omfattet af beskyttelsesforanstaltninger indtil den 8. november 2007. Kommissionen indførte midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) ved forordning (EF) nr. 1964/2003 af 7. november 2003[6]. De endelige beskyttelsesforanstaltninger blev vedtaget ved forordning (EF) nr. 658/2004 af 7. april 2004 (i det følgende benævnt "beskyttelsesforordningen")[7]. Både de midlertidige og de endelige beskyttelsesforanstaltninger bestod af et toldkontingent, dvs. at tolden først skulle betales, når mængden af toldfri import var opbrugt.

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

7. Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina indsendte en række berørte parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

8. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen fuldendte navnlig sin undersøgelse vedrørende Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet:

9. Wünsche Handelsgesellschaft International mbH & Co., KG, Hamburg, Tyskland

10. Hüpeden & Co (GmbH & Co), Hamburg, Tyskland

11. I. Schroeder KG. (GmbH & Co), Hamburg, Tyskland

12. Zumdieck GmbH, Paderborn, Tyskland,

13. Gaston spol. s r.o., Zlin, Tjekkiet.

14. Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

15. Nogle af importørerne foreslog et møde mellem alle berørte parter i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 6; dette blev dog afslået af en af importørerne.

16. De berørte parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

17. To ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importører fremførte, at visse typer mandariner burde udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare enten på grund af deres sødmeniveau eller deres emballering i forbindelse med eksport. Det skal bemærkes, at disse påstande ikke var ledsaget af nogen verificerbare oplysninger og data, der kunne dokumentere, at disse typer mandariner har egenskaber, der adskiller dem fra den pågældende vare. Det bemærkes også, at forskelle i emballering ikke kan betragtes som et kritisk element i forhold til varedækningen for den pågældende vare, især da emballeringsformatet allerede er taget i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, jf. artikel 16 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande afvises derfor.

D. STIKPRØVER

18. Stikprøver af eksporterende producenter i Kina

19. To ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importører bestred, at de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, repræsenterede 60 % af den samlede eksport til Fællesskabet. De var dog ikke i stand til at forelægge verificerbare oplysninger, der kunne drage rigtigheden af de oplysninger, som de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, havde afgivet, og som stort set blev bekræftet i løbet af undersøgelsens videre forløb, i tvivl. Påstanden afvises derfor.

20. Tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter fremførte, at deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder var eksporterende producenter af den pågældende vare og derfor burde opføres i bilaget med samarbejdsvillige eksporterende producenter. Disse påstande blev fundet berettigede, og det blev besluttet, at det pågældende bilag revideres i overensstemmelse hermed. En ikke forretningsmæssigt forbunden EF-importør fremførte, at eksport til Fællesskabet gennem forhandlere automatisk burde være begunstiget ved de samme foranstaltninger som dem, der finder anvendelse på kinesiske eksporterende producenter. I denne forbindelse skal det bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne indføres for varer, der er fremstillet af eksporterende producenter i det land, der er omfattet af undersøgelsen, og som eksporteres til Fællesskabet (uanset hvilken virksomhed der forhandler dem), og ikke for erhvervsvirksomheder, der kun beskæftiger sig med handelsaktiviteter. Påstanden blev derfor afvist.

E. DUMPING

21. Markedsøkonomisk behandling

22. Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, indkom der ingen kommentarer fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent med hensyn til konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling. Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 29-33 i forordningen om midlertidig told.

23. Individuel behandling

24. Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 34-37 om individuel behandling i forordningen om midlertidig told.

25. Normal værdi

26. Den normale værdi blev som bekendt fastsat på grundlag af de oplysninger, EF-erhvervsgrenen havde indgivet. Disse oplysninger blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige EF-producenter.

27. Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, betvivlede alle de tre kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og to ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importører anvendelsen af EF-erhvervsgrenens priser til beregning af den normale værdi. Det fremførtes, at den normale værdi burde have været beregnet på basis af produktionsomkostningerne i Kina under hensyntagen til relevante justeringer begrundet i forskelligheder mellem fællesskabsmarkedet og det kinesiske marked. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at anvendelsen af oplysninger fra et ikke-markedsøkonomisk land - herunder især fra virksomheder, som ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling - ville være i strid med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Påstanden afvises derfor. Det fremførtes også, at oplysninger om priser fra alle andre importlande eller andre relevante offentliggjorte oplysninger kunne have været anvendt som en rimelig løsning i betragtning af det manglende samarbejde med et referenceland. Imidlertid ville sådanne generelle oplysninger i modsætning til de oplysninger, Kommissionen anvendte, ikke kunne verificeres og krydskontrolleres med hensyn til korrekthed, jf. bestemmelserne i grundforordningens artikel 6, stk. 8. Påstanden afvises derfor. Der blev ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om den omstændighed, at den af Kommissionen anvendte metode er i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og især den omstændighed, at den i den foreliggende sag er det eneste resterende rimelige grundlag for beregning af den normale værdi.

28. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 38-45 i forordningen om midlertidig told.

29. Eksportpris

30. Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, hævdede en kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, at virksomhedens eksportpriser burde justeres for visse omkostningselementer (herunder især skibstransport). I denne forbindelse skal det bemærkes, at dette spørgsmål blev taget op under kontrolbesøget, både med hensyn til denne virksomhed og de andre virksomheder, der indgik i stikprøven. Ved denne lejlighed afgav hver virksomhed oplysninger vedrørende de pågældende omkostninger. Det beløb, virksomheden påberåber sig nu, er betydeligt højere end det oprindeligt oplyste. Det skal bemærkes, at dette nye krav ganske enkelt er baseret på en erklæring fra en speditør og ikke hidrører fra oplysninger vedrørende en faktisk gennemført transaktion. Ingen af de andre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, betvivlede de anvendte tal i forbindelse med skibstransport. Desuden kan denne påstand på grund af den sene fremlæggelse ikke verificeres. Især vedrører den krævede justering ikke oplysninger, der allerede findes i sagens akter. På baggrund af denne påstand har Kommissionen dog kontrolleret oplysningerne vedrørende de pågældende udgifter i lyset af deres betydning for de af virksomheden oplyste transaktioner vedrørende eksport til Fællesskabet. På denne baggrund kom Kommissionen til den konklusion, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende gennemsnittet af de ved kontrolbesøget verificerede fragtomkostninger for alle de kinesiske virksomheder, der indgik i stikprøven. Virksomhedens eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

31. En anden kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, der indgik i stikprøven, påpegede to regnefejl i beregningen af virksomhedens eksportpris i relation til de eksportoplysninger, virksomheden havde afgivet. Påstanden blev anset for berettiget og producentens relevante eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

32. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse bekræftes betragtning 46 i forordningen om midlertidig told.

33. Sammenligning

34. Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes betragtning (47) og (48) i forordningen om midlertidig told.

35. Dumpingmargener

36. I lyset af ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, til følgende:

- Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang: 139,4 %

- Huangyan No.1 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang: 86,5 %

- Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd., Sanmen, Zhejiang og dennes forretningsmæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Dangyang City, Hubei Province: 136,3%

- Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven: 131 %

Alle andre virksomheder: 139,4 %.

F. SKADE

37. Produktion i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenen

38. Da der ikke er fremsat underbyggede påstande vedrørende dette, bekræftes resultaterne som anført i betragtning 52-54 i forordningen om midlertidig told.

39. Forbruget i Fællesskabet

40. En af de eksporterende parter fremførte, at der er uoverensstemmelse mellem forbruget i henhold til forordning nr. 658/2004 (beskyttelsesforordningen) og det i forordningen om midlertidig told fastslåede forbrug. Det understreges, at forskellene i forbrugets størrelse grundlæggende kunne tilskrives en anden varedækning i den nuværende undersøgelse, og at antallet af medlemsstater var forskelligt i disse to undersøgelser. Ingen yderligere, underbyggede oplysninger indkom i denne henseende. Konklusionerne i betragtning 55-57 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. Samtidig bekræftes de efterfølgende dele af undersøgelsen, der vedrører forbruget, i denne henseende.

41. Import fra det pågældende land

a) Mængde og markedsandel af importen af den pågældende vare

42. Hvad angår markedsandele, gjorde visse berørte parter indsigelse mod de oplysninger, Kommissionen fremlægger i betragtning 58, idet disse indebærer en stigende markedsandel for dumpingimporten. De hævdede, at markedsandelen for importen fra Kina i modsætning til Kommissionens resultater var faldet. Vurderingen af importen fra Kina i mængde og markedsandele blev verificeret. Som anført i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told faldt markedsandelen for importen fra Kina kun ét enkelt år. I resten af den undersøgte periode forblev markedsandelen for importen fra Kina konsekvent høj. Derfor bekræftes de resultater, der fremlægges i forordningen om midlertidig told.

43. Visse parter fremførte, at også importmængderne efter undersøgelsesperioden burde undersøges med henblik på at fastslå, om importen fra Kina er stigende. Det bør noteres, at tendenserne for importen fra Kina blev vurderet for perioden 2002/2003 til 2006/2007, og at der i denne periode kunne konstateres en klar stigning. I overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser tages begivenheder indtruffet efter undersøgelsesperioden ikke i betragtning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Under alle omstændigheder blev størrelsen af importen efter undersøgelsesperioden som anført i betragtning 48 undersøgt, og det konstateredes, at dens omfang var betragteligt.

a) Prisunderbud

44. Tre samarbejdsvillige eksporterende producenter gjorde indsigelse mod Kommissionens resultater vedrørende prisunderbud. Den ene bestred anvendeligheden af den metode, der anvendtes til beregning af underbud og anmodede om en justering på baggrund af de omkostninger, der bæres af forhandlere i forbindelse med deres indirekte salg. I berettigede tilfælde blev de pågældende beregninger tilpasset. Af den reviderede sammenligning fremgik det, at de pågældende importerede varer i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 18,4 % til 35,2 % under EF-erhvervsgrenens priser ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige, stikprøveudvalgte eksporterende producenter.

45. EF-erhvervsgrenens situation

46. To importører og importørsammenslutningen bestred varigheden af konserveringssæsonen i henhold til betragtning 79 i forordningen om midlertidig told. De hævdede, at konserveringssæsonen i Spanien kun varer tre måneder og ikke fire til fem måneder som angivet i forordningen om midlertidig told. Denne påstand er imidlertid knyttet til den afgrøde (af variabel karakter) og den kvantitet, der produceres, og den har under alle omstændigheder ingen indvirkning på skadesfaktorerne, således som de analyseres af Kommissionen.

47. Da der ikke er fremsat andre underbyggede oplysninger eller påstande vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 63-86 i forordningen om midlertidig told.

48. Konklusion vedrørende skade

49. Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede en række importører og nogle eksporterende producenter under henvisning til betragtning 83-86 i forordningen om midlertidig told, at de oplysninger, Kommissionen havde anvendt til bestemmelse af skadestærsklen, hverken var korrekte eller objektivt vurderet. De hævdede, at næsten alle skaderelaterede indikatorer udviste positive tendenser, og at der derfor ikke findes beviser for skade.

50. Hertil skal det bemærkes, at selv om nogle indikatorer udviser små forbedringer, må situationen for EF-erhvervsgrenen vurderes i sin helhed og under hensyntagen til den omstændighed, at der var blevet anvendt beskyttelsesforanstaltninger indtil udgangen af undersøgelsesperioden. Dette er nærmere beskrevet i betragtning 51-86 i forordningen om midlertidig told. Den omfattende omstruktureringsproces, som disse foranstaltninger tillod, resulterede i en storstilet reducering af produktion og kapacitet, som under normale omstændigheder ville have medført en betragtelig forbedring af EF-producenternes samlede situation, herunder produktion, kapacitetsudnyttelse, salg og pris-/omkostningsdifferentiering. I stedet er mængdeindikatorerne forblevet svage, lagrene er forøget væsentligt, og de finansielle indikatorer har fortsat været negative - i nogle tilfælde er de endda forværret.

51. På denne baggrund konkluderes det, at konklusionerne vedrørende den materielle skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, som anført i forordningen om midlertidig told, ikke er ændret. Da der ikke er fremlagt yderligere underbyggede oplysninger og argumenter vedrørende dette, bekræftes disse konklusioner derfor endeligt.

G. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

52. Dumpingimportens følgevirkninger

53. Nogle parter hævdede, at mængden af kinesisk import havde været stabil siden 1982 og derfor ikke kunne have forvoldt skade således som beskrevet i forordningen om midlertidig told (jf. betragtning 58). Som beskrevet i betragtning 26 er importen fra Kina steget kraftigt i den pågældende periode til skade for EF-erhvervsgrenens markedsandel. Desuden henvises der i denne påstand til importtendenser, der overstiger den pågældende periodes, og påstanden må derfor afvises.

54. Som anført ovenfor i betragtning 28 bekræftes det endeligt, at priserne på importen fra de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, i undersøgelsesperioden underbød EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser med 18,4 % til 35,2 %. Justeringen af prisunderbudsmargenen ændrer ikke på konklusionerne om dumpingimportens følgevirkninger i betragtning 100 og 101 i forordningen om midlertidig told.

55. Udsving i vekselkurserne

56. Efter indførelsen af den midlertidige told påpegede nogle importører endvidere vekselkursens negative indflydelse på prisniveauet. Vekselkursen er efter deres mening den vigtigste skadevoldende faktor. Kommissionens vurdering refererer imidlertid kun til forskelle mellem prisniveauer, og der findes intet krav om en analyse af de faktorer, der påvirker prisniveauet. På denne baggrund kunne det konstateres, at der findes en klar årsagssammenhæng mellem det høje dumpingniveau og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen er påført, og at betragtning 95 i forordning om midlertidig told derfor kan bekræftes.

57. Levering af og priser på råmaterialer

58. Nogle berørte parter fremførte, at skaden ikke skyldes dumpingimport, men det knappe udbud af frisk frugt, som udgør råmaterialet for dåsemandariner.

59. Officielle tal fra det spanske landbrugsministerium bekræfter imidlertid, at de mængder, der var til rådighed for konserveringsindustrien, var mere end tilstrækkelige til at dække de spanske producenters produktionskapacitet.

60. I en vis udstrækning konkurrerer producenterne med markedet for friskvarer til konsum om den friske frugt. Denne konkurrence bryder imidlertid ikke årsagssammenhængen. En klar og væsentlig årsag til EF-erhvervsgrenens relativt lave produktion, salgs- og markedsandel er snarere det massive importpres fra Kina til meget lave priser. I denne situation og i betragtning af at markedsprisen afgøres af en import, som udgør mere end 70 % af markedet, og som underbyder og trykker priserne, ville det være uøkonomisk at producere mere uden rimelige forventninger om at kunne afsætte produkterne til priser, der muliggør normale fortjenester. Derfor kunne den spanske industri rimeligt nemt producere betragteligt større mængder, hvis markedsprisen ikke havde tynget deres økonomiske resultater.

61. En anden omstændighed, der bekræfter denne analyse, er den vedvarende eksistens af betragtelige lagre hos EF-producenterne, hvilket understreger, at den skadevoldende situation for EF-erhvervsgrenen ikke skyldes utilstrækkelig produktion, men at produktionen ikke kan sælges på grund af den kinesiske import.

62. Da råmaterialet er et landbrugsprodukt, er det underkastet sæsonmæssige udsving. Ikke desto mindre har Kommissionen i den undersøgte femårsperiode, som omfattede høstperioder med lave såvel som høje priser, observeret, at skade (i form af finansielle tab) opstår uafhængigt af disse fluktuationer, og derfor er der ikke nogen direkte korrelation mellem EF-erhvervsgreens økonomiske resultater og disse sæsonmæssige udsving.

63. Kvalitetsforskelle

64. Visse parter har hævdet, at de kinesiske varer var af højere kvalitet end EF-erhvervsgrenens. Imidlertid er eventuelle prisforskelle som følge heraf ikke tilstrækkeligt dokumenterede, og der er ikke belæg for påstanden om, at forbrugerne foretrækker kinesiske varer i en udstrækning, der kan forårsage en forværring af situationen for EF-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder ville sådanne prisforskelle være til de kinesiske varers fordel og føre til større prisunderbud. Da der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger eller argumenter, bekræftes betragtning (99) i forordningen om midlertidig told.

65. Stigende omkostninger

66. Nogle parter fremførte, at nogle producenters ekstraordinære omkostningsstigninger var grunden til skaden. Disse påstande var ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Kommissionens undersøgelse afdækkede ikke sådanne begivenheder, der kunne ændre vurderingen af årsagssammenhængen eller påvirke beregningen af skadeafhjælpningsniveauet.

67. Nogle parter fremførte kommentarer vedrørende de stigende produktionsomkostninger og EF-erhvervsgrenens manglende evne til at reducere dem. Visse omkostninger (f.eks. energi) er steget, men deres betydning er ikke tilstrækkeligt stor til at bryde årsagssammenhængen i en situation, hvor et betragteligt antal dumpede kinesiske eksportvarer presser salget og produktionen (hvorved EF-erhvervsgrenens enhedsomkostninger stiger), og EF-erhvervsgrenens priser derved bliver udsat for pres og sænkes.

68. Støtteordninger

69. Det fremførtes, at EF-støtteordninger forårsagede en kunstig vækst i EF's fremstillingssektor og derefter fremmede et reduceret råmaterialeudbud for den pågældende vares vedkommende. Denne påstand var af almen karakter og var ikke tilstrækkeligt underbygget. Under alle omstændigheder blev de pågældende ordninger ændret i 1996, hvor støtten tilfaldt landmændene i stedet for producenterne af den pågældende vare. Kommissionens undersøgelse har ikke afdækket nogen restvirkninger i løbet af undersøgelsesperioden, som har kunnet bryde årsagssammenhængen. Vedrørende udbud henvises der til betragtning 40 og 41 ovenfor.

70. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

71. Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter på dette område, bekræftes betragtning 87-101 i forordningen om midlertidig told.

72. På denne baggrund bekræftes den foreløbige konklusion om, at der findes årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, og den dumpingimport fra kinesisk side, som er blevet konstateret.

H. FÆLLESSKABETS INTERESSER

73. Udviklingen efter undersøgelsesperioden

74. Fra den 9. november 2007 blev importen fra Kina i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 1295/2007 af 5. november 2007 om indførelse af registrering af importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("registreringsforordningen")[8], underlagt registrering. Dette skete med henblik på indførelsen af eventuelle antidumpingafgifter med tilbagevirkende kraft. I konsekvens heraf og undtagelsesvist er også udviklingen efter undersøgelsesperioden undersøgt. Eurostats data bekræfter, at importen fra Kina fortsat er betydelig, og dette støttes af visse importører. Importmængden for de seneste ti måneder efter undersøgelsesperioden nåede et niveau på 74 000 ton ved stabile, lave priser.

75. EF-producenternes evne til at holde fællesskabsmarkedet forsynet

76. En række parter kommenterede det lave spanske produktionsniveau, som de mente var utilstrækkeligt til at forsyne fællesskabsmarkedet. Det er korrekt, at EF-erhvervsgrenen i den nuværende situation ikke forsyner hele markedet i EU, men det bør noteres, at denne omstændighed er forbundet med virkningerne af den skadevoldende import som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder er det ikke formålet med foranstaltningerne at lukke fællesskabsmarkedet for kinesisk import, men at fjerne virkningerne af skadevoldende dumping. I betragtning af at der bl.a. eksisterer to forsyningskilder for disse varer, finder Kommissionen, at kinesiske varer selv i tilfælde af, at der indføres endelige foranstaltninger, stadig vil spille en betragtelig rolle i Fællesskabet.

77. EF-erhvervsgrenens og leverandørernes interesser

78. En importørsammenslutning hævdede, at antidumpingforanstaltninger uden kvantitative begrænsninger ikke ville beskytte den spanske industri, men automatisk udløse ulovlige handelsaktiviteter. Dette er et argument, der snarere påpeger behovet for institutioner, der kan varetage et behørigt tilsyn med foranstaltningernes håndhævelse, end det er et argument imod de fordele, EF-producenterne kunne have af foranstaltninger.

79. En anden importør hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke ville forbedre situationen for de spanske producenter på grund af eksistensen af store lagre opbygget af EU's importører, som med disse lagre ville være i stand til at tilfredsstille efterspørgslen på markedet i den nærmeste fremtid. Lagrenes størrelse og tilstedeværelsen af fænomenet oplagring bekræftedes af en anden importør. Disse kommentarer bekræfter Kommissionens analyse i forordningen om midlertidig told og i nærværende forordning. Det bør imidlertid erindres, at foranstaltningerne skal lempe virkningerne af fem års skadevoldende dumping og ikke kun af ét års dumping.

80. Da ingen af parterne har fremlagt nye og underbyggede oplysninger eller argumenter i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 103-106 og 115 i forordningen om midlertidig told om EF-erhvervsgrenens interesser.

81. Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers og -forhandleres interesser

82. Nogle samarbejdsvillige importører udtrykte almen interesse for opretholdelse af to forsyningskilder for den pågældende vare - Spanien og Kina - for at kunne opretholde forsyningssikkerheden til konkurrencedygtige priser.

83. Ikke desto mindre ville størstedelen af importørerne i tilfælde af endelige foranstaltninger foretrække foranstaltninger, der også indeholder kvantitative elementer. Kommissionen finder som forklaret i betragtning 68 ikke dette tilstrækkeligt.

84. Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev kontrolleret; de bekræftede, at sektoren for dåsemandariner repræsenterer mindre end 6 % af den samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede en rentabilitet på over 10 % i løbet af både undersøgelsesperioden og perioden 2004-2008.

85. Ovenstående understreger, at foranstaltningernes potentielle virkninger for importører/forhandlere alt i alt ikke vil være ude af proportion med deres positive virkninger.

86. Brugeres/detailhandleres interesser

87. En bruger, der repræsenterede mindre end 1 % af forbruget, fremsatte generelle kommentarer vedrørende det reducerede udbud af mandariner i EU og de kinesiske varers overlegne kvalitet. Han blev opfordret til yderligere samarbejde og indlevering af individuelle oplysninger, men afslog og ønskede ikke at underbygge sine påstande. En anden forhandler, som var medlem af importørernes hovedsammenslutning var generelt imod en prisforhøjelse. Der er ikke fremsat andre bemærkninger vedrørende brugernes/forhandlernes interesser i løbet af undersøgelsen. I denne situation, og da der ikke er fremsat underbyggede bemærkninger fra importørernes/forhandlernes side, bekræftes konklusionerne i betragtning 109-112 i forordningen om midlertidig told.

88. Forbrugernes interesser

89. I modsætning til hvad en importør hævdede, blev forbrugernes interesser taget i betragtning i den midlertidige fase. Kommissionens resultater blev skitseret i betragtning 113 og 114 i forordningen om midlertidig told. Andre parter anførte, at virkningerne for forbrugerne ville være betragtelige. Der blev ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i ovennævnte betragtninger. Selv om told skulle føre til stigende forbrugerpriser, har ingen part bestredet den omstændighed, at denne vare udgør en meget lille del af husholdningernes madudgifter. Da der ikke foreligger bemærkninger fra forbrugerne eller er indkommet nye væsentlige oplysninger, bekræftes disse konklusioner.

90. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

91. Ovenstående supplerende analyse af de berørte interesser har ikke ændret de foreløbige konklusioner i denne henseende. Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev verificeret; de bekræftede, at sektoren for dåsemandariner repræsenterer mindre end 6 % af deres samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede et tilfredsstillende resultat både i undersøgelsesperioden og i perioden 2004-2008, samt at konsekvenserne af foranstaltningerne for importørerne vil være minimale. Det er også fastslået, at de finansielle virkninger for den endelige bruger vil være ubetydelige, i betragtning af at der købes marginale mængder pr. forbruger i forbrugerlandene. Derfor anses konklusionerne om Fællesskabets interesser i forordningen om midlertidig told for at være uændrede. Da der ikke er fremsat andre kommentarer, bekræftes disse konklusioner i forordningen om midlertidig told derfor endeligt.

I. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

92. Skadestærskel

93. En importør hævdede, at fortjenstmargenen på 6,8 %, som anvendtes som reference i den midlertidige fase, er sat for højt. I denne henseende bør det bemærkes, at dette niveau anvendtes og i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningerne blev accepteret som EF-erhvervsgrenens faktiske indtægter i perioden 1998/99-2001/02. Den afspejler EF-producenternes fortjeneste i en normal handelssituation før den stigning i importen, der påførte erhvervsgrenen skade. Argumentet afvises derfor.

94. EF-producenterne hævdede, at den midlertidige told ikke tog hensyn til den specielle situation, markedet for konserverede mandariner befandt sig i, hvor produktionen er koncentreret i kun ét land, og størstedelen af salget og importen er koncentreret i et andet europæisk land. Dette ville have krævet, at de endelige beregninger tog hensyn til transportudgifterne fra producentlandet til forbrugerlandet. Påstanden blev anset for berettiget, og beregningerne tilpasset i overensstemmelse med koncentrationen af salget i de relevante områder i Fællesskabet.

95. En part fremsatte kommentarer vedrørende beregningen af underbud. Hvor det var berettiget, blev justeringerne foretaget på det endelige stadie.

96. De resulterende skadestærskler, der i relevante tilfælde tager hensyn til anmodninger fra berørte parter, når dette er berettiget, udtrykt procent af den samlede cif-importværdi for hver enkelt kinesisk eksportør, der indgik i stikprøven, var mindre end de konstaterede dumpingmargener:

97. Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang: 100,1 %

98. Huangyan No. 1 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang: 48,4 %

99. Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Sanmen: 92,0 %

100. Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven: 90,6 %.

Alle andre virksomheder: 100,1 %.

101. Tilbagevirkende kraft

102. Som nævnt i betragtning 4 gjorde Kommissionen den 9. november 2007 import af samme vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering efter anmodning fra EF-erhvervsgrenen. Denne anmodning er trukket tilbage, og spørgsmålet er derfor ikke undersøgt yderligere.

103. Endelige foranstaltninger

104. I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen bør der indføres endelig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadestærskel

105. På basis af ovenstående og i overensstemmelse med det rettelsesblad, der er offentliggjort i EU-Tidende , L 258[9], bør den endelige told fastsættes til følgende:

106. Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang: 531,2 EUR/ton

107. Huangyan No.1 Canned Food Factory, Huangyan , Zhejiang: 361,4 EUR/ton

108. Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd., Sanmen, Zhejiang og dennes forretningsmæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Dangyang City, Hubei Province: 490,7 EUR/ton

109. Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven: 499,6 EUR/ton.

Alle andre virksomheder: 531,2 EUR/ton.

110. Foranstaltningens form

111. En række parter anmodede om foranstaltninger, der kombinerede elementerne pris og kvantitet, således at der i forbindelse med indledende importmængder skulle betales ingen eller reduceret told. I visse tilfælde var dette knyttet til et licenssystem.

112. Denne mulighed blev diskuteret, men forkastet især af følgende grunde. Antidumpingtold indføres, fordi eksportprisen er lavere end den normale værdi. De mængder, der forventes eksporteret til Fællesskabet er relevante for analysen af, hvorvidt dumpingimporten forvolder skade. Imidlertid er disse mængder normalt irrelevante for den toldsats, der bør indføres. Hvis dumpingimport forårsager skade, kan der med andre ord kompenseres for dumpingen ved en told, der finder anvendelse på den første sending, der importeres efter toldens ikrafttrædelse. I det omfang, det konstateres at være i Fællesskabets interesse, at varer i en bestemt periode importeres uden anvendelse af antidumpingtold, hjemler artikel 11, stk. 4, i grundforordningen under visse omstændigheder ophævelse.

113. Nogle parter har hævdet, at enhver form for foranstaltninger uden kvantitative restriktioner vil føre til toldunddragelse. De refererede igen til oplagringen i perioden efter udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Kommissionens undersøgelse har bekræftet, at dette var et klart forsøg på toldunddragelse. På baggrund af disse bemærkninger og af de forhold, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told i betragtning 123 og 125 vil Kommissionen overvåge udviklingen for at kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til behørig håndhævelse af foranstaltningerne.

114. Andre parter har fremført, at foranstaltningerne bør udelukke mængder, der allerede er omfattet af eksisterende salgskontrakter. Dette vil i praksis være ensbetydende med toldfritagelse, hvilket ville underminere den afhjælpende virkning af foranstaltningerne, og dette forslag må derfor afvises. Der henvises også til betragtning 51 og 52 ovenfor.

115. Ved forordningen om midlertidig told indførtes der en antidumpingtold i form af en særlig told for hver virksomhed som følge af anvendelsen af skadesmargenen på eksportpriserne, som blev benyttet ved beregningen af dumping i undersøgelsesperioden. Denne metode kan også godkendes i forbindelse med de endelige foranstaltninger.

116. Tilsagn

117. På et sent tidspunkt i løbet af undersøgelsen afgav adskillige af de eksporterende producenter i Kina pristilsagn. Disse tilsagn blev ikke vurderet som acceptable i betragtning af den betydelige prisvolatilitet for denne vare, risikoen for toldunddragelse og -omgåelse for denne vares vedkommende (jf. betragtning 124 og 125 i forordningen om midlertidig told) og den omstændighed, at der ikke var nogen garantier fra de kinesiske myndigheders side, som kunne muliggøre behørigt tilsyn med virksomheder, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk status.

J. ENDELIG OPKRÆVNING AF DEN MIDLERTIDIGE TOLD

118. I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret, og af den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af den midlertidige antidumpingtold, der indførtes ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den midlertidige told. For de eksporterende producenter, for hvilke det gælder, at den endelige told er lidt højere end den midlertidige told, bør der i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 3, stilles sikkerhed i det i forordningen om midlertidig told fastlagte omfang -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som defineret i KN-position 2008, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, henhørende under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90 (Taric-kode 2008 30 90 61, 2008 30 90 63, 2008 30 90 65, 2008 30 90 67, 2008 30 90 69).

2. Den endelige antidumpingtold på de i stk. 1 omhandlede varer produceret af følgende producenter fastsættes til:

Virksomhed | EUR/ton Netto-vægt | Taric-tillægskode |

Yichang Rosen Foods Co., Ltd., Yichang, Zhejiang | 531,2 | A886 |

Huangyan No.1 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang | 361,4 | A887 |

Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd., Sanmen, Zhejiang og virksomhedens forretningsmæssigt forbundne producent Hubei Xinshiji Foods Co., Ltd., Dangyang City, Hubei Province | 490,7 | A888 |

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, jf. bilaget | 499,6 | A889 |

Alle andre virksomheder | 531,2 | A999 |

Artikel 2

1. Såfremt en vare er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93[10], nedsættes det antidumpingtoldbeløb, der beregnes efter artikel 1, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

2. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

1. De beløb, for hvilke der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 642/2008 om import af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkræves endeligt ved anvendelse af den midlertidige toldsats.

2. For samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ved en fejl ikke var opført i bilaget vedrørende samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kommissionens forordning (EF) 642/2008, dvs. Ningbo Pointer Canned Foods Co., Ltd., Xiangshan, Ningbo, Ninghai Dongda Foodstuff Co., Ltd., Ningbo, Zhejiang og Toyoshima Share Yidu Foods Co., Ltd., Yidu, Hubei, frigives de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den midlertidige toldsats, der finder anvendelse på samarbejdsvillige producenter, som ikke indgik i stikprøven.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

[…]

Formand

BILAG

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven (Taric-tillægskode A889)

Hunan Pointer Foods Co., Ltd., Yongzhou, Hunan

Ningbo Pointer Canned Foods Co., Ltd., Xiangshan, Ningbo

Yichang Jiayuan Foodstuffs Co., Ltd., Yichang, Hubei

Ninghai Dongda Foodstuff Co., Ltd., Ningbo, Zhejiang

Huangyan No.2 Canned Food Factory, Huangyan, Zhejiang

Zhejiang Xinchang Best Foods Co., Ltd., Xinchang, Zhejiang

Toyoshima Share Yidu Foods Co., Ltd., Yidu, Hubei

Guangxi Guiguo Food Co., Ltd., Guilin, Guangxi

Zhejiang Juda Industry Co., Ltd., Quzhou, Zhejiang

Zhejiang Iceman Group Co., Ltd., Jinhua, Zhejiang

Ningbo Guosheng Foods Co., Ltd., Ninghai

Yi Chang Yin He Food Co., Ltd., Yidu, Hubei

Yongzhou Quanhui Canned Food Co., Ltd., Yongzhou, Hunan

Ningbo Orient Jiuzhou Food Trade & Industry Co., Ltd., Yinzhou, Ningbo

Guangxi Guilin Huangguan Food Co., Ltd., Guilin, Guangxi

Ningbo Wuzhouxing Group Co., Ltd., Mingzhou, Ningbo

[1] EUT L 178 af 5.7.2008, s.19.

[2] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

[3] EUT C 246 af 20.10.2007, s. 15.

[4] EUT L 178 af 5.7.2008, s.19.

[5] EUT L 288 af 6.11.2007, s. 22.

[6] EUT L 290 af 8.11.2003, s. 3.

[7] EUT L 104 af 8.4.2004, s. 67.

[8] EUT L 288 af 6.11.2007, s. 22.

[9] EUT L 258 af 26.9.2008, s.74.

[10] EFT L 253 af 11.1.1993, s. 3.

Top