52008PC0142

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 11.3.2008

KOM(2008) 142 endelig

2006/0147(COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF

2006/0147(COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF

SAGSFORLØB

Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dok. KOM(2006) 427 endelig - 2006/0147 COD): | 28. juli 2006 |

Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 10. juli 2007 |

Ændret forslag fremsendt: | 24. oktober 2007 |

Politisk enighed i Rådet: | 17. december 2007 |

Fælles holdning vedtaget: | 10. marts 2008 |

Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 25. april 2007 |

FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Den foreslåede forordning har til formål at erstatte det eksisterende rådsdirektiv 88/388/EØF for at tage hensyn til den teknologiske og videnskabelige udvikling vedrørende aromaer og udviklingen i fødevarelovgivningen i Det Europæiske Fællesskab.

De vigtigste mål er:

( at præcisere anvendelsesområdet for lovgivningen om aromaer

( at modernisere den eksisterende lovgivning om aromaer og tilpasse den til den teknologiske og videnskabelige udvikling

( at fastlægge klare regler for evaluering og godkendelse

( bedre at informere forbrugeren om anvendelsen af naturlige aromaer

( at tilpasse bestemmelserne til kravene i forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig fødevare- og foderstofkontrol.

BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

Generel bemærkning

Kommissionen kan tilslutte sig den fælles holdning, som Rådet vedtog enstemmigt. Den er i overensstemmelse med målene og tilgangen i Kommissionens oprindelige forslag og tager hensyn til principperne i en række ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.

Resultatet af Parlamentets ændringsforslag ved førstebehandlingen

Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, og som ligger på linje med den fælles holdning

Den fælles holdning er helt eller delvis i overensstemmelse med sigtet med 17 af de 21 ændringsforslag, som Kommissionen kunne acceptere helt, delvis, principielt eller med forbehold af visse redaktionelle ændringer. De fleste af ændringsforslagene gør teksten klarere.

Hvad angår kriterier for godkendelse af aromaer præciseres det i den fælles holdning, hvad der menes med vildledning af forbrugeren (betragtning 6), hvilket tager hensyn til noget af indholdet af Parlamentets ændringsforslag 1.

Ændringsforslag 29 vedrører mærkning af naturlige aromaer . Mindst 95 % af den aromagivende bestanddel skal hidrøre fra den kilde, der henvises til. Ændringen lever i højere grad op til forbrugernes forventninger og vil kun have begrænsede konsekvenser for eksisterende praksis.

I ændringsforslag 12, 24, 34 og 35 indføres forskriftsproceduren med kontrol i forbindelse med foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere den. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om disse ændringer. Rådet og Kommissionen har dog indført muligheden for en hasteprocedure.

Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, men som ikke er indarbejdet i den fælles holdning

4 ændringsforslag, som Kommissionen ikke havde accepteret, er ikke medtaget i den fælles holdning.

Ændringsforslag 27 og 28 vedrører yderligere præcisering vedrørende mærkning af aromaer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1829/2003 .

Ændringsforslag 7 vedrører en omformulering af artikel 1 om formålet. I ændringsforslaget foreslår Parlamentet, at et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed anbringes før "at det indre marked fungerer effektivt", da det ellers kunne give indtryk af, at beskyttelsen af menneskers sundhed er af sekundær betydning i forhold til det indre markeds funktion.

Ændringsforslag 15 vedrører definitionen af en egnet "fysisk proces" til fremstilling af naturlige aromastoffer eller aromapræparater. Med ændringsforslaget ønsker Parlamentet at undgå, at almindeligt anvendte tilberedningsprocesser kan betragtes som fysiske processer, der ikke er egnede. Kommissionen accepterede dette ændringsforslag, da det gør situationen klarere, og da der i tvivlstilfælde kan vedtages en beslutning ved udvalgsproceduren.

Punkter, hvor der er forskelle mellem Kommissionens ændrede forslag og Rådets fælles holdning

Bortset fra Kommissionens holdning til ændringsforslag 7, 15, 27 og 28 (jf. ovenfor) er der ingen divergenser mellem Kommissionen og Rådet.

Kommissionens holdning til de nye bestemmelser, som Rådet har indført

Rådet har indført en række nye bestemmelser. De fleste af dem tager sigte på at gøre teksten klarere eller er i tråd med det overordnede mål i Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen kan derfor acceptere disse ændringer.

I betragtning 5a (ny) præciseres betydningen af "rå fødevarer" og "ikke sammensatte fødevarer" , som den foreslåede forordning ikke gælder for.

I betragtning 8a (ny) begrundes anvendelsen af risikovurderinger til at fastsætte maksimalgrænseværdier for stoffer, der er toksikologisk betænkelige, jf. artikel 5, og som kan forekomme i aromaer. Producenternes ansvar vedrørende sådanne stoffer understreges også.

I artikel 1 præciseres det princip, der i forvejen indgår i den generelle fødevarelovgivning (forordning (EF) nr. 178/2002), nemlig at bestemmelserne om aromaer tager hensyn til miljøbeskyttelsen , når det er relevant. Denne ændring er samtidig på linje med forordningsforslagene om fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer og relevante ændringsforslag fra Parlamentet om forslaget vedrørende fødevaretilsætningsstoffer.

I artikel 3, stk. 2, litra c), tilføjes det i definitionen af naturlige aromastoffer , at de svarer til stoffer, der forekommer naturligt og er blevet identificeret i naturen. Ændringen foretages for at undgå, at visse aromastoffer, der ikke forekommer i vegetabilske eller animalske materialer, men som fremstilles ved en kunstig enzymatisk proces, kunne betragtes som naturlige.

I den fælles holdnings artikel 3, stk. 3, suppleres definitionen, ifølge hvilken udgangsmaterialer, der har været anvendt til fremstilling af aromaer, betragtes som fødevarer , jf. Kommissionens forslag, ved at det tilføjes, at definitionen kun gælder i forbindelse med denne forordning.

Artikel 4a (ny) præciserer, at aromaer eller fødevarer, hvortil er anvendt aromaer, ikke må bringes i omsætning, hvis aromaen eller anvendelsen heraf ikke opfylder betingelserne i den foreslåede forordning.

Ved artikel 7, stk. 2, artikel 18, stk. 4 og artikel 19 indsættes muligheden for en hasteprocedure i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol.

Af klarhedshensyn er bestemmelserne om fortolkningsbeslutningerne blevet flyttet fra artikel 2 og 3 til en særskilt ny artikel 11.

Artikel 12, 13 og 15 (ny) gør kravene til mærkning klarere og bringer dem på linje med forslagene vedrørende fødevaretilsætningsstoffer og fødevareenzymer.

Artikel 14, stk. 4, vedrører mærkning af naturlige aromaer . Det maksimum på 5 % af den aromagivende bestanddel, der er fremstillet af andre udgangsmaterialer, må ikke gengive aromaen i det udgangsmateriale, der henvises til.

I bilag III, del A, er aloin og kumarin fortsat med på listen over stoffer, der ikke som sådan må tilsættes til fødevarer, således som det allerede er fastsat i den eksisterende lovgivning. Der er stadig videnskabelige undersøgelser af aloins potentielle carcinogenicitet i gang, og der er mistanke om, at eksponeringen for kumarin via anvendelse af fødevareingredienser med aromagivende egenskaber (kanel) allerede er for høj.

Bilag III, del B:

- Af hensyn til proportionalitetsprincippet er det blevet præciseret i overskriften, at maksimalgrænseværdierne ikke gælder for sammensatte fødevarer, der tilberedes og indtages på samme sted (restauranter) , som ikke indeholder tilsatte aromaer, og hvis eneste tilsatte fødevareingredienser med aromagivende egenskaber er krydderier og krydderurter.

- Der er indført maksimalgrænseværdier for kumarin for bestemte fødevarekategorier.

- Maksimalgrænseværdien for teucrin A i alkoholholdige drikkevarer er blevet forhøjet fra 2 til 5 mg/kg i spiritus og likør med bitter smag. Denne ændring blev indført efter anmodning fra Italien, som var bekymret for visse lokale traditionelle drikkevarer i Italien, som ellers ikke længere kunne bevares på markedet. Kommissionen kan acceptere denne forøgelse, eftersom den pågældende spiritus kun vil have begrænset betydning for den samlede eksponering for teucrin A.

De største problemer ved vedtagelsen af den fælles holdning

I direktiv 88/388/EØF er der fastsat maksimalgrænseværdier for kumarin i fødevarer. Kommissionen bibeholdt ikke maksimalgrænseværdierne for kumarin i den foreslåede nye forordning, fordi Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i sin udtalelse af 6. oktober 2004 om kumarin konkluderede, at stoffet ikke gav anledning til bekymring set i forhold til tolerabel daglig indtagelse (TDI). Nye analysedata fra Tyskland har vist, at det faktiske indhold i visse fødevarer, som kanel tilsættes til, er meget højere end de eksisterende maksimalgrænseværdier, og at tolerabel daglig indtagelse (TDI) sandsynligvis blev overskredet. Tyskland anmodede derfor om, at maksimalgrænseværdierne blev medtaget igen.

Medlemsstaterne var enige i dette. Der blev dog peget på store problemer i forbindelse med traditionelle kanelholdige produkter, som kunne blive berørt af grænseværdier, der er for stramme. Kommissionen afholdt to tekniske møder med eksperter fra medlemsstaterne og aktører, og der blev på grundlag af disse høringer peget på mulige grænseværdier.

Dertil kommer, at der, efter at EFSA's udtalelse blev vedtaget i oktober 2004, er fremkommet supplerende videnskabelige oplysninger, som tyder på, at TDI bør tages op til revision. Kommissionen anmodede derfor EFSA om at vurdere disse oplysninger. Konklusionerne af EFSA's supplerende vurdering forventes at foreligge i maj 2008. I mellemtiden har Rådet vedtaget maksimalgrænseværdier, som vil blive taget op til fornyet overvejelse på grundlag af konklusionerne, og der er derfor udarbejdet en fælles udtalelse fra Rådet og Kommissionen.

KONKLUSIONER/GENERELLE BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

Kommissionen er af den opfattelse, at den fælles holdning fuldt ud afspejler de centrale elementer i dens oprindelige forslag og ånden i mange af de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen.

Kommissionen kan derfor tilslutte sig den fælles holdning, som Rådet vedtog enstemmigt.

ERKLÆRING

På baggrund af drøftelserne om kumarin (jf. punkt 3.4) er følgende fælles erklæring blevet knyttet til den fælles holdning:

Rådet og Kommissionen forpligter sig til at tage maksimalgrænseværdierne for kumarin i bilag III B op til fornyet overvejelse, så snart Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse (forventes afgivet i første halvdel af 2008) foreligger.

Med henblik herpå opfordrer Rådet Kommissionen til at indkalde til et ekspertmøde, snarest muligt efter at autoritetens udtalelse er udsendt for at drøfte de tekniske aspekter.