31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/48

—

anbefaler, at gruppen af potentielle kandidatlande, såfremt de lever op til de krav, Kommissionen stiller, også opnår berettigelse til de tre resterende instrumenter, således at det er muligt at opnå de samme vilkår som kandidatlandene;

—

anbefaler, at denne udtalelse danner afsæt for en mere omfattende og grundig evaluering af hidtidige erfaringer, da en evaluering vil kunne klarlægge og dokumentere det omfattende og væsentlige arbejde, de lokale og regionale myndigheder har udført under tidligere udvidelser. I den forbindelse opfordres til, at Regionsudvalget ved hjælp af Forskningspuljen udarbejder en grundig analyse af den lokale og regionale involvering under IPA i 2007-2009;

—

henstiller til, at Regionsudvalget i begyndelsen af 2009 tager initiativ til en rundbordsdiskussion, hvor repræsentanter fra Kommissionen, Parlamentet, de lokale og regionale myndigheder fra kandidatlande og potentielle kandidatlande og andre relevante aktører inviteres til at diskutere dette emne indgående, hvilket vil udgøre startskuddet til evalueringsprocessen;

—

opfordrer til, at der på baggrund af evalueringen udarbejdes en politisk referenceramme mellem Regionsudvalget og Kommissionen for involvering af lokale og regionale myndigheder i udvidelsesprocesser. Dette skal vedtages i udvalget, idet etableringen af en politisk referenceramme er et enestående redskab til at revurdere nuværende strukturer og samarbejdsformer med henblik på at skabe yderligere udvikling i forhold til det grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i medlemslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande.

Ordfører: Helene LUND (DK/PSE)

:

Medlem af byrådet i Furesø Kommune

1.

glæder sig over den femte udvidelsesproces, hvor de lokale og regionale myndigheder i Bulgarien og Rumænien har spillet en væsentlig rolle i at skabe en udvikling hen imod bæredygtigt demokrati på lokalt og regionalt plan;

2.

understreger, at det er vigtigt at tage ved lære af de erfaringer, der er gjort under tidligere udvidelser i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde, så indsatsen kan optimeres og forbedres i forhold til nuværende optagelsesforhandlinger med kandidatlandene og potentielle kandidatlande;

3.

anbefaler derfor, at der sættes yderligere fokus på samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i medlemslandene, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

4.

hilser instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA), der udspringer af Kommissionens meddelelse KOM(2004) 627 endelig og Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006, velkommen og henviser til sin udtalelse »Et instrument til førtiltrædelsesbistand« (CdR 498/2004 fin). Regionsudvalget støtter opbygningen af IPA, der er opdelt i fem komponenter for hhv. a) overgangsstøtte og institutionel kapacitet, b) grænseoverskridende samarbejde, c) regional udvikling, d) menneskelige ressourcer og e) udvikling af landdistrikter;

5.

konstaterer, at IPA, der løber i perioden 2007-2013, er et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe holdbare politiske og administrative strukturer i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, da IPA siden den 1. januar 2007 har fungeret som det samlende instrument for de forskellige komponenter af førtiltrædelsesstøtte, der tidligere var gældende for Tyrkiet og Vestbalkan: Phare, Ispa, Sapard, Cards og det finansielle instrument for Tyrkiet;

6.

hilser den treårige vejledende finansielle ramme under IPA for tildelingen af ressourcer til hvert modtagerland velkommen, da dette afspejler en fleksibel tilgang, og påpeger, at det ikke er muligt at finde én løsning, der passer til alle, hvorfor der er brug for fleksible instrumenter, som er i stand til at imødekomme de udfordringer og problemer, der findes i det enkelte land;

7.

noterer sig samtidigt, at modtagerlandene er opdelt i to grupper, hvoraf gruppen af kandidatlande, der består af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien og Tyrkiet, udgør den ene gruppe, og gruppen af potentielle kandidatlande bestående af Albanien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro, Serbien og Kosova udgør den anden gruppe, og noterer sig i forlængelse af ovenstående opdeling, at gruppen af kandidatlande har mulighed for at søge støtte under alle fem komponenter, mens gruppen af potentielle kandidatlande kun har mulighed for at søge støtte under de to første komponenter for overgangsstøtte og institutionel kapacitet samt grænseoverskridende samarbejde;

8.

anbefaler, at gruppen af potentielle kandidatlande, såfremt de lever op til de krav, Kommissionen stiller, også opnår berettigelse til de tre resterende instrumenter, således at det er muligt at opnå de samme vilkår som kandidatlandene;

9.

understreger, at det er afgørende, at der stilles skrappe krav om efterfølgende dokumentation af de resultater, der er opnået under IPA;

10.

påpeger, at en stor del af lovgivningen ofte implementeres lokalt og regionalt (på miljøområdet implementeres op til 70 pct. af lovgivningen fra Unionen lokalt og regionalt), hvorfor det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder får en reel støttemulighed under IPA, så de har mulighed for at fortsætte deres positive og vigtige arbejde og fortsat bidrage konstruktivt i forhold til udviklingen af solide administrative strukturer og bæredygtigt demokrati på lokalt og regionalt plan i kandidatlandene og i de potentielle kandidatlande.

11.

understreger, at hvis kandidatlandene og de potentielle kandidatlande skal kunne leve op til de krav, der stilles i aquis communautaire, Københavner-kriterierne og Madrid-konklusionen fra december 1995, er det essentielt, at de udvikler holdbare decentrale politiske og administrative strukturer;

12.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder ofte er den primære indgang til systemet for borgerne, og at det derfor er vigtigt, at de kan levere de services, borgerne efterspørger. Erfaringer viser, at det er vigtigt at sætte ind i forhold til udviklingen af stærke decentrale politiske og administrative strukturer, da disse ofte er svage i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Dette er et område, hvor de lokale og regionale myndigheder i Unionen har stor erfaring, da det er udfordringer, som lokale og regionale myndigheder i alle medlemslande står over for. Regionsudvalget understreger samtidig vigtigheden af, at borgerne ikke oplever varige forringelser i serviceniveauet i optagelsesprocessen, da dette kan medføre et negativt syn på medlemskabet i EU;

13.

understreger i forlængelse heraf, at det ydermere er vigtigt at fokusere på udviklingen af stærke decentrale strukturer, da en stor del af aquis communautaire implementeres på lokalt og regionalt plan, og peger på, at det derfor er vigtigt, at det lokale og regionale niveau udgør en ligeværdig medspiller i forhold til det centrale niveau, da en veludbygget administrativ kapacitet på lokalt og regionalt niveau, der er i stand til levere de services, der kræves, og håndtere de udfordringer, der opstår, er med til at aflaste det centrale niveau;

14.

henleder opmærksomheden på, at for at sikre en succesfuld politisk og administrativ forankring af politiske og administrative strukturer på lokalt og regionalt niveau, er det vigtigt i samarbejde med civilsamfundet at udvikle et lokalt demokrati, som borgerne har tillid til og føler, at de har indflydelse på. Kommunale og regionale myndigheder har mange års erfaring med samarbejde på tværs af grænser f.eks. venskabsbysamarbejde, der også medtager den kulturelle og identitetsmæssige dimension i forhold til udvikling af demokrati og administration. Dette har en positiv merværdi for Fællesskabet;

15.

påpeger endvidere, at det lokale og regionale niveau besidder en ekspertise i forhold til interkulturelt samarbejde, da det oftest er disse niveauer, der er i direkte kontakt med borgerne med forskellige kulturelle baggrunde. Dette har givet de lokale og regionale myndigheder erfaring i arbejdet med forskellige kulturer på nært hold, hvilket er en ressource, der kan overføres på det interkulturelle arbejde mellem medlemslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i forbindelse med udvidelsesprocesser.

16.

mener, at det er vigtigt at udvikle en sammenhængende tilgang til det grænseoverskridende samarbejde i forbindelse med førtiltrædelsesprocesserne;

17.

fremhæver, at én af Regionsudvalgets vigtigste prioriteter på det eksterne område er at forklare borgerne om udvidelserne (CdR 322/2006 fin), og understreger, at Regionsudvalgets indsats vil være bedre og lettere at kommunikere ud, hvis Regionsudvalget har et systematisk kendskab til de praktiske, konstruktive og holdbare resultater, der er opnået af lokale og regionale myndigheder i udvidelsesprocessen;

18.

takker alle lokale og regionale myndigheder i de medlemslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der har medvirket i den undersøgelse, der danner grundlag for denne udtalelse. De har ydet et fremragende bidrag i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen ved at bidrage med deres erfaringer i forbindelse med samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i medlemslande og kandidatlande samt potentielle kandidatlande. Især de kroatiske byer og regioner har leveret et omfattende bidrag, hvilket understreger deres store engagement. De indkomne svar fra alle de lande, der har medvirket, udgør et stærkt praktisk afsæt i arbejdet med at evaluere den hidtidige indsats og danner en basis for udarbejdelsen af et sæt politiske retningslinjer for det fremtidige arbejde.

19.

anbefaler, at denne udtalelse danner afsæt for en mere omfattende og grundig evaluering af hidtidige erfaringer, da en evaluering vil kunne klarlægge og dokumentere det omfattende og væsentlige arbejde, de lokale og regionale myndigheder har udført under tidligere udvidelser. I den forbindelse opfordres til, at Regionsudvalget ved hjælp af Forskningspuljen udarbejder en grundig analyse af den lokale og regionale involvering under IPA i 2007-2009. Forskningen bør foregå i et samarbejde mellem universiteter og organisationer på tværs af medlems- og ansøgerlande. Endvidere henstilles til, at der oprettes en følgegruppe, sammensat af repræsentanter for de politiske grupper samt repræsentanter fra Kommissionen og de lokale og regionale myndigheder fra kandidatlande og de potentielle kandidatlande, der vil følge forskningsarbejdet og rapporterer tilbage til udvalget og arbejdsgrupperne med henblik på at skabe et bredt ejerskab af evalueringsprojektet;

20.

henstiller til, at Regionsudvalget i begyndelsen af 2009 tager initiativ til en rundbordsdiskussion, hvor repræsentanter fra Kommissionen, Parlamentet, de lokale og regionale myndigheder fra kandidatlande og potentielle kandidatlande og andre relevante aktører inviteres til at diskutere dette emne indgående, hvilket vil udgøre startskuddet til evalueringsprocessen;

21.

henstiller til, at Regionsudvalgets sekretariat og de tre arbejdsgrupper for Vestbalkan, Tyrkiet og Kroatien, der til en vis grad allerede har behandlet relevante udvidelsesaspekter, samt det fælles rådgivende udvalg om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien inddrages i evalueringsarbejdet, da de vil kunne bidrage med betydelig viden om de udfordringer, kandidatlande og potentielle kandidatlande står over for;

22.

opfordrer til, at der på baggrund af evalueringen udarbejdes en politisk referenceramme mellem Regionsudvalget og Kommissionen for involvering af lokale og regionale myndigheder i udvidelsesprocesser. Dette skal vedtages i udvalget, idet etableringen af en politisk referenceramme er et enestående redskab til at revurdere nuværende strukturer og samarbejdsformer med henblik på at skabe yderligere udvikling i forhold til det grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale myndigheder i medlemslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande. Den politiske referenceramme skal fungere som et fælles referencedokument mellem Kommissionen og Regionsudvalget i forbindelse med videreudviklingen af IPA ved at fastsætte et sæt anbefalinger for udvidelsessamarbejdet, så IPA i højere grad kan imødekomme de behov, de lokale og regionale myndigheder har;

23.

henstiller til, at de lokale og regionale myndigheder skal involveres i udvidelsesprocessen som en ligeværdig medspiller, grundet deres store ekspertise og viden om, hvordan kandidatlande og potentielle kandidatlande kan hjælpes gennem lokalt og regionalt samarbejde. Dette skal ses som en samlet ressource, som resten af EU og EU-institutionerne også kan få glæde af. Derfor opfordres Kommissionen samt kandidatlandende og de potentielle kandidatlande i samarbejde med lokale og regionale myndigheder til at udvikle de nødvendige juridiske og finansielle rammer for inddragelsen, hvilket den politiske referenceramme for involvering af lokale og regionale myndigheder vil være første skridt på vejen til.

24.

påpeger, at mindre grænseoverskridende projekter udført af lokale og regionale myndigheder har en afgørende merværdi, da erfaringer fra flere medlemslande viser, at den åbenhed, gennemsigtighed og direkte kontakt mellem parterne, som mindre projekter indgyder til, skaber gensidig tillid og konkrete resultater på praktiske problemstillinger;

25.

understreger i forlængelse heraf, at erfaringer fra bl.a. Rumænien viser, at de midler, der kan søges til decentraliserede projekter gennem førtiltrædelsesinstrumenterne, er af største vigtighed for den administrative kapacitetsopbygning på lokalt og regional niveau i kandidatlande og potentielle kandidatlande;

26.

anbefaler, at alle komponenter under IPA skal tilpasses, så de tilgodeser de lokale og regionale myndigheder, samt NGO'er, der yder en vigtig indsats i forbindelse med udvidelsesprocesser. Erfaringer fra flere medlemslande, herunder England og Danmark viser, at lokale og regionale myndigheder har svært ved at leve op til den nedre støttegrænse, der er for grænseoverskridende projekter under IPA;

27.

påpeger i forlængelse heraf, at det er vigtigt, at IPA i højere grad sigter mod også at opbygge den administrative kapacitet lokalt og regionalt, og ikke kun koncentrerer sig om opbygningen af centraladministrationen. Hvis den administrative kapacitet hos lokale og regionale myndigheder ikke er til stede, vil det være vanskeligt at implementere aquis communautaire på en bæredygtig måde;

28.

gør i forlængelse heraf opmærksom på, at erfaringer har vist, at en grundlæggende hindring for effektiv udnyttelse af projektmidler er kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes manglende evne til at absorbere støttemidler. Dette drejer sig om hele processen fra ansøgningsprocedurer til implementering og afrapportering, hvilket i høj grad skyldes mangel på erfaring. I den forbindelse peges der på, at de sproglige barrierer og manglende teknisk viden om ansøgningsprocedurer og projektmanagement udgør store udfordringer for initieringen og gennemførelsen af projekter. Dette understreger yderligere vigtigheden af, at der under IPA bør være reelle støttemuligheder for lokale og regionale myndigheder til at opbygge deres administrative kapacitet;

29.

foreslår, at en fasetankegang, hvor der netop er mulighed for at begynde med mindre projekter og derefter som erfaringen og den administrative kapacitet øges påbegynde større projekter, bør tænkes ind i tilrettelæggelsen af IPA.

30.

anbefaler, at der under IPA oprettes en særlig budgetlinje for små projekter, som det er set under tidligere programmer som Phare Baltic Project Facility og Tacis Small Project Facility, og påpeger, at der i perioden 1998-2001 blev gennemført 259 projekter under disse programmer i et samarbejde mellem Estland, Letland, Litauen, Polen, Rusland, Hviderusland, Ukraine og Moldova og medlemslandene, og at evalueringer af bl.a. Tacis-programmerne i 2000 foretaget af den Europæiske Revisionsret anbefalede at øge finansieringen af Tacis Small Project Facility grundet den store succes;

31.

påpeger samtidig, at bl.a. erfaringer fra Tyrkiet har vist, at netop mindre projekter, der ofte indeholder konkrete initiativer, har afgørende positiv merværdi i forhold til hele Unionen, da dette samtidig er en måde at udbrede den gode fortælling og kendskab til EU lokalt og regionalt og øge kendskabet til EU på en konkret måde;

32.

peger på, at erfaringer under tidligere støtteprogrammer viser, at det er vigtigt, at støttemuligheden under IPA er så ubureaukratisk som muligt og ikke opdeles i for mange faser med særskilte bevillinger, og påpeger derfor, at der er brug for fleksible projektrammer, så det er muligt at flytte midler fra søjle til søjle inden for budgettet, da dette er en måde, hvorpå ny information kan indarbejdes og dermed være med til at forbedre og udvikle projekterne undervejs. Gør i forlængelse heraf opmærksom på, at tunge bureaukratiske procedurer hæmmer især de mindre projekter, og påpeger, at erfaringer fra Serbien viser, at f.eks. forsinkelse i overførsel af projektmidler til de projektansvarlige myndigheder kan have utilsigtede konsekvenser;

33.

påpeger, at de nationale sammenslutninger kan være med til at lette processen omkring projekthåndtering ved at påtage sig en aktiv rolle f.eks. ved at fungere som kontaktpunkt og videnspreder, da nationale sammenslutninger ofte ligger inde med relevant viden og kan være med til at udbrede best practices i forhold til projekthåndtering;

34.

gør opmærksom på de vellykkede samarbejder, der har været mellem medlemslande og Tyrkiet, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien under EU's Kulturprogram og mellem medlemslande og Tyrkiet under EU's program for Livslang Læring, samt de positive samarbejdserfaringer under EU's 7. rammeprogram for forskning med deltagelse af Tyrkiet, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Serbien og peger på, at denne tankegang og mulighed for udveksling bør medtænkes i forhold IPA, så det i højere grad vil være muligt at udveksle f.eks. sektoreksperter mellem medlemslandene, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande på lokalt og regionalt niveau;

35.

peger på, at det er af stor betydning, at der er fokus på den sektorspecifikke faglighed. Danske og polske erfaringer viser, at deltagelsen af lokale og regionale eksperter, der beskæftiger sig med de konkrete problemstillinger til dagligt muliggør en faglig dialog, hvilket er positivt for samspillet og læringsprocessen. I forlængelse heraf understreger engelske erfaringer, at udveksling af eksperter skal ses som en positiv tovejsproces, hvor der sker læring på begge sider, idet nationale sektoreksperter fra medlemslandene også får udbytte af samarbejdet, og italienske og kroatiske erfaringer viser, at sådanne projekter, hvor udbyttet på begge sider opleves positivt, kan medføre flere projekter og samarbejder;

36.

gør opmærksom på, at programmer for livslang læring og uddannelse er af allerstørste vigtighed, så læringen ikke stopper med det enkelte projekt, men at der sikres en fortsat udvikling og dynamik og peger på, at erfaringer fra bl.a. Rumænien viser, at samarbejde inden for dette område er væsentligt for at sikre en effektiv og levedygtig offentlig sektor;

37.

mener, at der bør sikres en budgetlinje til tolkning, og henviser til erfaringer fra bl.a. Estland, og Kroatien, der viser, at planlæggelse og udførelse af projekter på tværs af grænser besværliggøres, hvis der ikke er mulighed for professionel tolkning, da dette betyder, at partnerne dermed afskæres fra den kommunikation, der er væsentlig for et projekts succes og den gensidige forståelse;

38.

henleder opmærksomheden på, at der bør sættes yderligere fokus på projekternes datamateriale, da data i nogle tilfælde har vist sig at være svært tilgængelige og af svingende kvalitet, hvilket kan få uheldig indvirkning på projekternes kvalitet;

39.

mener, at en stærk administrativ kapacitet på alle myndighedsniveauer er afgørende for udviklingen af institutionelle reformer, og peger på, at institutionelle reformer risikerer at blive undermineret, hvis der er svagheder i den administrative struktur, f.eks. viser kroatiske og bosniske erfaringer, at forsinket implementering af national lovgivning spiller negativt ind på gennemførelse af projekter på lokalt og regionalt niveau;

40.

påpeger i forlængelse heraf, at der bør være fokus på de udfordringer, det kan give, når EU-regler og national lovgivning skal spille sammen. F.eks. viser serbiske erfaringer, at manglende overensstemmelse mellem udbudsregler kan medføre misforståelser og forsinkelse af projekters implementering;

41.

påpeger, at en holdbar balance mellem støtte til de forskellige områder er vigtig. Erfaringer fra tidligere udvidelser viser, at der har været stor variation i udviklingen af forskellige sektorområder. Mens der er sket fremgang i de aquis-baserede sektorer, der har været anerkendt som klare politiske prioriteter, er der sket meget lidt i andre sektorer. Dette har medført et snævert fokus på få sektorer, hvilket har taget midler og fokus fra andre vigtige områder i den offentlige sektor. En række initiativer på disse områder har derfor fundet sted på en forhastet måde og under stort tids- og ressourcepres, hvilket har været med til at svække muligheden for realiseringen af effektive udfald;

42.

understreger i forlængelse af ovenstående erfaringer, at EU-projekterne bør initieres allerede tidligt i processen, så udførelsen og dermed resultatet ikke svækkes unødigt som følge af tidspres;

43.

mener, at tilgangen til de politiske kriterier bør bredes ud, således at der tages højde for den nødvendige balance og samspil mellem politiske kriterier fastlagt af EU og andre nationale områder. Tidligere erfaringer under programmet PHARE har vist, at en del af støtten møntet på opfyldelse af de politiske kriterier har været ineffektiv, fordi sigtet har været for smalt. Støtten har ikke i tilstrækkelig grad bygget på det behov, der er for at adressere samspillet mellem nøgleområder som reformer af den offentlige sektor, udvikling af civilsamfundet, god governance og bekæmpelse af korruption. Derudover har støtten ikke medtaget den vigtige pointe, at mange aspekter af de politiske kriterier ikke kan udføres, uden at dette spiller ind på de økonomiske kriterier. Det er derfor vigtigt, at det lokale og regionale niveau inddrages i fastlæggelsen af prioriteterne under IPA, så støtten tager udgangspunkt i de behov, der reelt er, og påpeger i forlængelse heraf, at det kan være problematisk, hvis der ikke er sammenhæng mellem de nationale udviklingsstrategier og eksterne donorers strategier, hvilket erfaringer fra Kroatien understreger;

44.

mener, at det lokale og regionale niveau bør inddrages tidligere i processen, da der er behov for koordinering mellem det lokale, regionale og centrale niveau. Erfaringer viser, at manglende koordination fører til, at en række aktiviteter igangsættes på centralt niveau, men ikke efterfølgende tænkes ind i den lokale og regionale opgaveløsning. Dette medfører, at igangsatte aktiviteter og projekters potentiale ikke udnyttes fuldt ud;

45.

anbefaler derfor, at der sker en øget koordination mellem det centrale niveau og de lokale og regionale myndigheder og henviser bl.a. til de kroatiske regioner Sisak-Moslavina, Slavonia, Osjecko-Baranjska, Lika-Senj samt byerne Varazdin og Karlovac, der udtrykker et ønske om øget involvering i forberedelsen af de operationelle programmer under IPA. Dette vil også være med til at sikre overensstemmelse mellem de behov, der er, og de aktiviteter, der igangsættes;

46.

henstiller derfor til, at der i de operative programmeringer under IPA tilskyndes til, at lokale og regionale folkevalgte myndigheder inddrages i højere grad, som det er set sket i Kroatien under IPA's komponent II i forbindelse med det grænseoverskridende samarbejde. Regionsudvalget påpeger, at det er de lokale og regionale myndigheder, der har erfaring og føling med de lokale og regionale behov, og som derfor er i stand til at identificere problemerne og bidrage til deres løsning. Derfor anbefales det, at denne metode udbredes til andre ansøgerlande samt udvides til også at omfatte de andre programprioriteter.