19.11.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 279/115

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi,

—

der henviser til våbenhvileaftalen fra Dar es Salaam mellem Burundis regering og den nationale befrielsesfront (FNL) undertegnet den 7. september 2006,

—

der henviser til handlingsplanen vedtaget i Cape Town den 22.-23. februar 2008 (handlingsplanen),

—

der henviser til formandskabets erklæring på Den Europæiske Unions vegne om angrebene ved Bujumbura den af 23. april 2008,

—

der henviser til erklæringen af 24. april 2008 fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om situationen i Burundi,

—

der henviser til rapporterne fra FN's integrerede kontor i Burundi,

—

der henviser til Human Rights Watch' rapport fra april 2008 med titlen »Every Morning They Beat Me: Police Abuses in Burundi«,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der henviser til, at der siden den 17. april 2008 igen er udbrudt kampe mellem regeringsstyrker og FNL i Burundi, hvilket har tvunget tusinder af civile på flugt fra deres hjem og krævet 50 dødsofre blandt oprørssoldaterne,

B.

der henviser til, at der efter 14 års borgerkrig stadig ikke er skabt varig fred i Burundi, og at konflikten har skabt en vanskelig humanitær og socioøkonomisk situation, der truer den regionale stabilitet,

C.

der henviser til, at det til trods for de sidste to års internationale indsats — herunder det regionale initiativ for fred i Burundi — ikke har været muligt at etablere en fredsaftale mellem Burundis regering og FNL;

D.

der henviser til, at forhandlingerne mellem Burundis regering og FNL brød samme i juli 2007, da FNL forlod den fælles kontrol- og opfølgningsmekanisme (Joint Verification and Monitoring Mechanism (JVMM)), som blev indført for at overvåge overholdelsen af en våbenhvileaftale,

E.

der henviser til, at FNL's vedvarende oprør ofte betragtes som den sidste hindring for varig stabilitet i Burundi, og at en politisk løsning er nødvendig, hvis man vil nå frem til en afvæbning af FNL;

F.

der henviser til, at Tanzanias og Ugandas udenrigsministre under et møde i starten af maj 2008 som led i det regionale initiativ for fred i Burundi indtrængende opfordrede FNL og andre oprørsledere til at forlade Tanzania, hvor de er baseret, og rejse til Burundi for at indlede fredsforhandlinger,

G.

der henviser til, at fremtrædende politikere, der ikke eller ikke længere støtter Burundis præsident Pierre Nkurunziza, i august 2007 blev angrebet i deres hjem,

H.

der henviser til, at 46 burundiske parlamentsmedlemmer, som frygter for deres fysiske integritet, i en henvendelse til FN's generalsekretær har anmodet om FN-beskyttelse,

I.

der henviser til, at EU har valgt Burundi til et pilotprojekt for iværksættelse af en prioriteret handlingsplan, der har til formål at sikre hurtigere og mere effektiv bistand til udviklingslande i vanskelige situationer,

J.

der henviser til, at mere end 700 husholdninger (ca. 3 500 personer) angiveligt skulle være i myndighedernes varetægt nu og afvente fødevare- og nødforsyninger,

K.

der henviser til, at de seneste kamphandlinger udgør en del af en række sammenstød, som har fordrevet endnu flere fra deres hjem (35 000 personer) og bragt det samlede antal internt fordrevne personer op på over 100 000, der henviser til, at Tanzania ønsker, at de burundiske flygtninge skal vende tilbage til Burundi, og at Burundi stadig modtager flere tusinde flygtninge fra Rwanda og Congo,

L.

der henviser til, at Burundis sikkerhedsstyrker angiveligt ulovligt skulle have tilbageholdt omkring 200 personer anklaget for at støtte FNL-oprørere,

M.

der henviser til, at Burundis regering den 2. maj 2008 rapporterede, at fire oprørssoldater og en soldat fra Burundis hær var døde i hvad der blev beskrevet som et FNL-bagholdsangreb,

N.

der henviser til, at den straffrihed, der præger Burundi, har skabt en situation, hvor politiet og sikkerhedsstyrkerne ofte gør brug af tortur og ulovlig tilbageholdelse,

O.

der henviser til, at Burundis nationale politistyrke, der blev oprettet under en overgangsregering i 2004, ikke er korrekt uddannet og er sammensat af tidligere oprørere, soldater og politibetjente,

P.

der henviser til, at UNICEF bidrog til demobiliseringen af over 3 000 børnesoldater mellem 2004 og 2006, der henviser til, at flere børn for nylig flygtede fra et demobiliseringscenter og vendte tilbage til krigshandlingerne, og at 500 børn stadig er i hænderne på FNL,

Q.

der henviser til, at Burundi er det eneste tredjeland ud over Uganda og Etiopien, der bidrager til Den Afrikanske Unions fredsbevarende kontingent i Mogadishu i Somalia (AMISON), idet landet sender 800 soldater til trods for den vanskelige situation i Burundi,

1.

er alvorligt bekymret over de seneste militære sammenstød i Burundi mellem de nationale forsvarsstyrker og FNL, som har ført til tab af uskyldiges liv;

2.

opfordrer alle parter til at overholde våbenhvileaftalen, genoptage forhandlingerne og hurtigt gå over til implementeringen af den fælles kontrol- og opfølgningsmekanisme, der blev indført i forbindelse med våbenhvilen;

3.

opfordrer især FNL og bevægelsens leder, Agathon Rwasa, til at indgå konstruktivt i fredsprocessen;

4.

anmoder Burundis nabostater om at sikre, at de ikke tjener som baser for oprørsbevægelsen, og glæder sig over Tanzanias beslutning om ikke længere at huse FNL's ledere;

5.

anmoder Kommissionen om at forberede foranstaltninger, der i tilfælde af en aftale kan lette den sociale integration af FNL-soldaterne;

6.

anmoder Kommissionen om at forstærke sin humanitære bistand til fordel for bl.a. flygtningene og de internt fordrevne og om kun at reducere denne bistand, efterhånden som den reelt erstattes af udviklingsforanstaltninger, således at man sikrer en blid overgang mellem humanitære operationer og udviklingspolitiske foranstaltninger;

7.

opfordrer donorerne til at overholde deres forpligtelser og styrke den indledende samordning, således at bistanden bliver mere effektiv;

8.

anmoder Kommissionen om at foreslå en hurtig og betragtelig forhøjelse af de finansielle midler fra EU til Burundi i forbindelse med bl.a. midtvejsrevisionen af den 10. Europæiske Udviklingsfond;

9.

anmoder Kommissionen om i betragtning af Burundis vanskelige situation og som led i den handlingsplan, der skal iværksættes, først og fremmest at støtte

10.

understeger i betragtning af situationens hastende karakter, at vægten bør lægges på konkrete tiltag, der er synlige for befolkningen i Burundi;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres tilstedeværelse i Burundi;

12.

opfordrer Kommissionen til at fremme aktioner gennemført af ngo'er og lokale myndigheder i Den Europæiske Union til fordel for de lokale myndigheder og civilsamfundet i Burundi;

13.

gentager sin støtte til den sydafrikanske mæglingsindsats og det regionale initiativ og er fortsat fast besluttet på at spille en aktiv rolle i det politiske direktorium med henblik på at fjerne hindringerne for gennemførelsen af handlingsplanen og at støtte alle bestræbelser på at genstarte forhandlingerne og konsolidere freden i Burundi; støtter desuden FN's fredskonsoliderende kommissions mæglingsindsats;

14.

bemærker, at den nye forfatnings ikrafttræden og det efterfølgende parlamentsvalg har skabt større stabilitet i Burundi, men opfordrer til oprettelse af en freds- og forsoningskommission som en tillidsskabende foranstaltning, der kan bidrage til at genskabe et klima med tillid og stabilitet blandt de forskellige berørte parter, og opfordrer medlemsstaternes regeringer til at støtte et sådant initiativ finansielt og logistisk;

15.

opfordrer Burundis regering til øjeblikkeligt at træffe foranstaltninger til sikring af retsstatsprincippets overholdelse, straffrihedens ophævelse, retsforfølgning af lovovertrædere og forbedring af politistyrkernes uddannelse;

16.

glæder sig over, at 232 børn for nylig er blevet løsladt, efter at Burundis regering, civilsamfundet, FN-organer og andre i otte måneder havde forhandlet med en udbrydergruppe fra FNL;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Union samt regeringerne og parlamenterne i landene i De Store Søers Område og i Sydafrika.