6.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/95

A.

der henviser til, at territorial mangfoldighed, polycentrisme og kompakte byer er væsentlige strukturkendetegn for Den Europæiske Unions område,

B.

der henviser til, at flertallet af Unionsborgerne i dag bor i byer,

C.

der henviser til, at de aktuelle udfordringer for den fysiske planlægning i EU omfatter klimaændringer, byernes vækst, arealplanlægning, energiforbrug, transportinfrastrukturer, de demografiske ændringer, herunder affolkningen af landområderne og andre regioner i EU, udvidelsens virkninger for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed samt ulige territoriale konsekvenser af globaliseringen, herunder den voksende kløft mellem rige og fattige regioner samt den ulige udvikling af by- og landområder kombineret med strukturændringer,

D.

der henviser til de målsætninger for bæredygtig fysisk planlægning, der er fastlagt i den territoriale dagsorden: udvikling af et velafbalanceret og polycentrisk bysystem og et nyt forhold mellem by og land, etablering af innovative regionale klynger, sikring af lige adgang til infrastruktur og viden, fremme af den transeuropæiske risikostyring, bæredygtig udvikling, fremtidsorienteret styring og beskyttelse af natur- og kulturarven,

E.

der henviser til de målsætninger for bæredygtig fysisk planlægning, der er fastlagt i Leipzig-charteret: bedre udnyttelse af tiltagene til en integreret byudviklingspolitik gennem etablering og sikring af offentlige områder af høj kvalitet, modernisering af infrastrukturnettene og forøgelse af energieffektiviteten, proaktiv fremme af innovation og uddannelse samt — navnlig i udsatte kvarterer — fremme af en bæredygtig, effektiv og billig bytransport, styrkelse af strategier til forbedring af de fysiske omgivelser, styrkelse af den lokale økonomi og den lokale arbejdsmarkedspolitik samt en proaktiv politik for almen og faglig uddannelse for børn og unge,

F.

der henviser til, at fysisk planlægning er et velegnet instrument til at styre arealanvendelse og bebyggelsesstruktur i medlemsstaterne og deres regioner og byer og til at definere levevilkårene og udviklingsmulighederne på stedet,

G.

der henviser til, at der ud over samhørighedspolitikken som et instrument til strategisk styring er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre opfyldelse af målene i den territoriale dagsorden og i Leipzig-charteret, navnlig evaluering af den fysiske planlægning, den integrerede tilgang og arealovervågning,

H.

der henviser til, at politikken til udvikling af landområderne sammen med samhørighedspolitikken har betragtelige regionale konsekvenser, men at disse politikker imidlertid er blevet integreret i utilstrækkelig grad, og at der derfor er et behov for øget synergi, for at disses reelle udviklingspotentiale kan udfoldes, og disse områders attraktivitet og konkurrenceevne kan øges, hvilket ville være med til at modvirke affolkningen,

I.

der henviser til, at kvaliteten af det offentlige rum, natur- og kulturlandskabet og arkitekturen spiller en vigtig rolle for både by- og landbefolkningens levevilkår og er vigtige »bløde« etableringsfaktorer,

J.

der henviser til, at kreativitet og innovation er afgørende ressourcer ved overgangen til det globaliserede vidensamfund, og til, at resultaterne af en bæredygtig fysisk udvikling og byudvikling i afgørende grad afhænger af udviklingen af det lokale kreativitetspotentiale,

K.

der henviser til at byggekulturen, dvs. summen af de kulturelle, økonomiske, teknologiske, sociale og miljømæssige aspekter, som påvirker planlægnings- og byggekvalitet og -procedurer, er en væsentlig del af den integrerede byudvikling,

L.

der henviser til, at sigtet med den integrerede strategi er, at de udviklede projekter skal udgøre en sammenhængende plan, som på længere sigt integrerer de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner og fuldt ud inddrager nøgleaktørerne i planlægning, gennemførelse og evaluering af byudviklingsprogrammer,

M.

der henviser til, at en integreret strategi for den territoriale dimension af samhørighed ikke blot består af aktioner og politikker inden for fysisk planlægning og byplanlægning, da det definitive mål er at sikre balance mellem unionsborgerne, uanset hvor de bor, og da dette mål ikke kan opfyldes udelukkende gennem fysisk planlægning,

1.

mener, at den territoriale dagsordens og Leipzig-charterets mål kun kan blive opfyldt, hvis der følges en sammenhængende, sektoroverskridende og samlet udviklingsstrategi, der omsætter den integrerede tilgang i praksis;

2.

foreslår som led i midtvejsrevisionen af samhørighedspolitikken og med henblik på samhørighedspolitikken efter 2013, at gennemførelsen af en integreret tilgang bør være en obligatorisk forudsætning for projektplanlægning og -udvælgelse under strukturfonden; opfordrer derfor alle beslutningstagere til frivilligt at påtage sig at anvende nye samarbejdsmetoder;

3.

glæder sig over den afgørelse, som ministrene med ansvar for byudvikling traf i Leipzig den 24. og 25. maj 2007, om at oprette en mellemstatslig arbejdsgruppe under forsæde af Tyskland med sigte på at identificere og belyse forskellige spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af JESSICA-initiativet;

4.

glæder sig over oprettelsen af en tværtjenestelig gruppe i Kommissionen, der skal beskæftige sig med forslag til gennemførelse af den integrerede tilgang; anmoder Kommissionen om at arbejde i snævert samarbejde med alle sociale, miljømæssige og økonomiske aktører og sikre, at de inddrages i alle beslutninger vedrørende territorial samhørighed; anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet informeret om udviklingen i dette arbejde;

5.

kræver i forbindelse med udformningen af samhørighedspolitikken efter 2013, at der navnlig tages hensyn til den fysiske planlægnings karakteristika og behov og foretages en regionsspecifik differentiering, der baseres herpå; anbefaler, at der anvendes gennemførelsesorienterede planlægningsværktøjer, som anført i Leipzig-charteret, baseret på forskning og permanent overvågning;

6.

opfordrer Kommissionen og Rådet til som led i midtvejsrevisionen af samhørighedspolitikken bedre at udnytte synergierne med Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med sigte på udvikling af territoriet som helhed; foreslår med henblik på overvejelserne om samhørighedspolitikken efter 2013 en tæt koordination mellem samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter for at øge mulighederne for at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne;

7.

henviser til, at ikke blot storbyregioner råder over innovationspotentiale, men at også nogle relativt perifere områder og landområder ligger forrest, når det gælder om at opfylde Lissabon-strategiens målsætninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til i højere grad end hidtil at beskæftige sig med de faktorer, der fører til succes i disse områder, for på grundlag heraf at udarbejde en udviklingsmodel for mindre og mellemstore byer i landområder;

8.

understreger betydningen af partnerskaber og funktionel arbejdsdeling mellem byområder og landområder med henblik på en velafbalanceret og bæredygtig udvikling af territoriet som helhed; opfordrer myndighederne i by- og landområderne til i samarbejde med offentlige og private aktører at fastlægge deres fælles aktiver og fremlægge fælles regionale og lokale udviklingsstrategier for at sikre bedre levevilkår og livskvalitet for alle borgere i Unionen; opfordrer de kommende formandskaber til at arrangere uformelle møder mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning og byplanlægning for tage spørgsmålet op;

9.

opfordrer Kommissionen og Rådet til som led i revisionen af EU's almindelige budget at tage hensyn til den territoriale dagsorden og Leipzig-charteret og at foretage kvalitative tilpasninger, der gør det muligt i EU's politikker i højere grad at tage hensyn til målsætningerne for den territoriale samhørighed; er af den opfattelse, at lovgivningsforanstaltninger skal træffes inden for de nærmeste år med henblik herpå;

10.

opfordrer Rådet til ved revisionen af Lissabon- og Göteborg-strategien (bæredygtig udviklingsstrategi) på forårstopmødet i 2008 at definere de territoriale og byplanpolitiske aspekter som målsætninger;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at handle hurtigt med henblik på at opfylde målene i den territoriale dagsorden og gennemføre Leipzig-charteret;

12.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til inden for rammerne af en forvaltning på flere planer, der både tager højde for de territoriale forskelle i Den Europæiske Union og respekterer subsidiaritetsprincippet, i fuldt omfang at inddrage de lokale og regionale myndigheder, herunder tværnationale offentlige myndigheder, og, på grundlag af partnerskabsprincippet, de økonomiske aktører og arbejdsmarkeds parter samt relevante ngo'er og private aktører i handlingsprogrammer til gennemførelse af den territoriale dagsorden og Leipzig-charteret og giver sin fulde støtte til disse bestræbelser; understreger, at dette behov for at samarbejde bør ses som positivt af samtlige aktører, da det er dokumenteret, at kohærent samarbejde er effektivt;

13.

erindrer om den nøglerolle adgang til informations- og kommunikationsteknologierne spiller for regionernes fremtidige udviklingsmuligheder, og anbefaler derfor i overensstemmelse med den territoriale dagsorden, at infrastruktur, som f.eks. bredbåndskabler, integreres i nye transport- og kommunikationsprogrammer;

14.

opfordrer Kommissionen til at foretage en systematisk analyse af de territoriale konsekvenser af relevante centrale EU-politikker, som vedtaget af medlemsstaterne under foranstaltning 2 i det første handlingsprogram, samt foretage en evaluering af nye lovgivningsinitiativers konsekvenser for den fysiske planlægning; henviser i denne forbindelse til de evalueringsmetoder, ORATE har udviklet;

15.

mener, at førskole- og skoleundervisning af høj kvalitet, livslang læring, universiteter og andre forskningsinstitutioner har fundamental betydning for den fremtidige udvikling af byer og regioner;

16.

erindrer om, at Natura 2000 er et vigtigt instrument for den europæiske fysiske planlægning; insisterer på, at kravene i Natura 2000 gennemføres fuldt ud, og at der må skabes landskabskorridorer og net af åbne områder mellem beskyttede områder for at sikre, at floraen kan spredes, og faunaen frit kan bevæge sig for dermed at bevare den biologiske mangfoldighed;

17.

kræver, at der integreres en politik vedrørende kreative økonomiske sektorer i den fysiske planlægning og byplanlægningen med sigte på ved hjælp af de disponible instrumenter (samhørighedspolitik, fysisk planlægning og byplanlægning) at skabe rammebetingelser, der forbedrer chancer og muligheder for at handle kreativt og innovativt;

18.

anser det i lyset af den demografiske udvikling for nødvendigt at forbedre byers og regioners tilpasningsevne, idet hovedvægten skal lægges på selvstændig udvikling og fremme af frivilligt arbejde;

19.

understreger, at demografiske udviklinger medfører nye udfordringer for arbejdsmarkedet og for adgangen til sociale tjenester og sundhedstjenester og boligforhold samt planlægningen generelt; understreger, at befolkningernes aldring kan betragtes som en mulighed for at skabe nye arbejdspladser på et voksende marked og nye produkter og tjenester, der forbedrer livskvaliteten for ældre mennesker; understreger, at udviklingen af en økonomi, hvor det såkaldte »grå guld« bidrager, er vigtig på lokalt og regionalt plan;

20.

opfordrer medlemsstaterne til på alle områder af deres territorium som princip at garantere tilrådighedsstillelse af og adgang til forsyningspligtydelser for at give borgerne i de forskellige regioner mulighed for at udnytte deres respektive regioners særlige muligheder og potentiale; kræver, at der tages særlige hensyn til ugunstigt stillede gruppers behov, som f.eks. handicappede, indvandrere, etniske minoriteter, langtidsledige og personer med få kvalifikationer og i særdeleshed kvinders behov; opfordrer Kommissionen til i sine retningslinjer for anvendelse af rammebestemmelserne om forsyningspligtydelser og tildeling af offentlige indkøbskontrakter at gøre det muligt for de lokale myndigheder at lægge større vægt på lokale behov og lokale aktører og at forbedre deres tilpasningsevner;

21.

anmoder Kommissionen om med henblik på Lissabontraktatens nye fællesskabsbeføjelser inden for fysisk planlægning at udarbejde en meddelelse om skabelse af en EU-ramme for analyser med hensyn til kompatibilitet med den fysiske planlægning på projektplan under hensyntagen til ORATE's arbejde;

22.

henviser til, at samarbejdet og koordineringen mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal intensiveres efter Lissabontraktatens ikrafttræden som led i gennemførelsen af det første handlingsprogram;

23.

glæder sig navnlig over, at Lissabontraktaten erklærer territorial samhørighed sammen med økonomisk og social samhørighed for et traktatmål og indfører delt lovgivningskompetence for EU og medlemsstaterne på dette område; understreger, at Lissabontraktaten anerkender, at de territoriale udfordringer, der vedrører øer, bjerg- og grænseområder og meget perifere og tyndt befolkede områder, bør overvindes, da de har negative konsekvenser for den europæiske økonomis samlede konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at supplere handlingsprogrammet med konkrete forslag til fællesskabsforanstaltninger og -initiativer;

24.

understreger, at der endnu ikke findes nogen fælles vedtaget definition på territorial samhørighed, og henstiller derfor til Kommissionen at give en entydig definition på territorial samhørighed og udarbejde en liste over målsætningerne for den territoriale udvikling i EU i den kommende grønbog om territorial samhørighed; går ud fra, at målsætningen om, at alle borgere i Unionen uafhængigt af deres bopæl skal have lige udviklings- og adgangsmuligheder, har højeste prioritet;

25.

anbefaler videreudvikling af det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv og opfordrer til, at de nye medlemsstater fuldt ud integreres i denne politikramme;

26.

anser det for vigtigt regelmæssigt at evaluere fremgangen i gennemførelsen af den territoriale dagsorden; opfordrer Rådet, Kommissionen og alle berørte aktører til at evaluere såvel fremgangen i forbindelse med gennemførelse af de enkelte foranstaltninger i det første handlingsprogram som konsekvenserne af disse foranstaltninger og deres bidrag til bæredygtig fysisk planlægning og udvikling i EU;

27.

opfordrer Rådet til snarest muligt at vedtage enkle og kvantificerbare indikatorer til overvågning af den fysiske planlægning og udvikling i EU; kræver, at årlig arealplanlægning fastsættes som en af disse indikatorer for den fysiske planlægning og udvikling;

28.

henviser til, at disse indikatorer kan anvendes som mål til styring af den fysiske planlægning og udvikling; foreslår, at Rådet og Kommissionen benytter disse indikatorer til at foretage sammenligning (»bench-marking«) mellem medlemsstaterne og til at opbygge en database over bedste praksis;

29.

støtter Rådets hensigt om at forelægge en rapport om gennemførelsen af det første handlingsprogram på hvert uformelt ministermøde; foreslår, at Rådet overvejer et program til gensidig uddannelse (Mutual Learning Programme) for EU's fysiske planlægning og udvikling med sigte på udveksling af erfaringer og bedste praksis i medlemsstaterne;

30.

understreger vigtigheden af at forbedre koordineringen mellem den territoriale dagsorden og Leipzig-charteret; beklager i denne forbindelse, at Rådet endnu ikke har vedtaget et handlingsprogram til gennemførelse af Leipzig-charterets målsætninger og opfordrer de kommende formandskaber til at gøre dette og dermed sikre systematisk opfølgning af Leipzig-charteret;

31.

glæder sig over det slovenske formandskabs initiativer til at forberede og fremme foranstaltninger, der øger koordineringen mellem fysisk planlægning og udvikling og byudvikling med sigte på øget integration mellem målsætningerne i den territoriale dagsorden og Leipzig-charteret;

32.

henviser til konklusionerne i Kommissionens fjerde samhørighedsrapport, i hvilken byer og byområder betragtes som centre for befolkning, økonomisk styrke og innovation; glæder sig over forslag om at skabe innovative regionale og bymæssige klynger, der spænder over både de indre og de ydre grænser i EU;

33.

opfordrer Kommissionen og Rådet til under særlig hensyntagen til urban audit-aktiviteterne at fastlægge indikatorer for sammenligning mellem byers bæredygtighed som anført i Leipzig-charteret, som for eksempel energiforbruget per indbygger, anvendelsesgrad af den offentlige nærtransport i forhold til det samlede transportvolumen og udledning af drivhusgasser per indbygger;

34.

understreger den nøglerolle, byerne spiller for gennemførelse af målsætningerne i Lissabon-strategien, og efterlyser derfor en omfattende og koordineret strategi for byudvikling, som støttes på alle niveauer i forvaltningen og i den private sektor;

35.

anmoder Kommissionen om at vise større interesse for spørgsmålet om byernes vækst (urban sprawl); opfordrer medlemsstaterne til — i betragtning af problematikken med ødelæggelse af landskaber og det vedvarende tab af areal som følge af byernes vækst i medlemsstaterne — at gennemtvinge effektive foranstaltninger og strategier til begrænsning af arealplanlægning;

36.

anbefaler medlemsstaterne at lægge vægt på byernes indre udvikling frem for den ydre, dvs. at prioritere genanvendelse af eksisterende bygninger og anvendelse til nye formål, navnlig gennem en bæredygtig forvaltning af arealerne, inden der bygges på nye arealer;

37.

glæder sig over den vægt, Leipzig-charteret lægger på at sammenkæde transportformerne, og understreger i denne forbindelse betydningen af et integreret og bæredygtigt transportsystem og den betydelige rolle en forbedret infrastruktur for cyklister og fodgængere kan spille, navnlig i de større byer; opfordrer Kommissionen til at undersøge mere effektive mekanismer til at støtte de lokale myndigheder, når de skal udvikle strategier til integrerede transportnet, navnlig i mindre udviklede regioner;

38.

mener, at de lokale myndigheder for effektivt at reagere på de voksende krav i tilknytning til den høje livskvalitet i byerne hurtigt skal bringe deres tekniske udstyr i overensstemmelse med de europæiske normer; mener navnlig, at tilførslen af drikkevand (f.eks. ved en forbedring af distributionen eller en højnelse af kvaliteten af det distribuerede vand), rensning af spildevand (f.eks. ved destruktion af net eller oprettelse af nye net) og alt tilsvarende udstyr hurtigst muligt skal tilpasses til de nye regelsæt;

39.

konstaterer med beklagelse, at de økonomiske og sociale forskelle i de europæiske storbyområder og byer, men også i landdistrikterne, vokser; opfordrer medlemsstaterne til at tage mere energisk fat på dette problem og i højere grad at tage hensyn til det ved programplanlægningen for tildeling af strukturfondsmidler;

40.

mener, at byerne bærer et særligt ansvar for opfyldelse af EU's mål for klimaændringer, da de har unikke muligheder for at skabe mulige løsninger for at bidrage til en reduktion af de globale udledninger af drivhusgasser; opfordrer medlemsstaterne til at lade klimabeskyttelse indgå i byudviklingen som et horisontalt mål;

41.

understreger det forhold, at investering i miljøvenlig teknologi, som f.eks. innovative foranstaltninger, der er forebyggende, mindsker virkningerne eller sikrer tilpasning, giver betragtelige kommercielle muligheder på lang sigt;

42.

konstaterer, at byområderne lider stærkt under virkningerne af klimaændringerne, når manglende frisk luft medfører øget opvarmning og øgede koncentrationer af skadelige stoffer;

43.

går ind for at øge bestræbelserne på at forbedre integrationen og den sociale og territoriale samhørighed, navnlig ved at afhjælpe mangler i bebyggede områder og forbedre miljøbetingelserne gennem en velafbalanceret udviklingspolitik for byområder, dvs. ved at stabilisere udsatte kvarterer og etablere attraktive tilbud, for så vidt angår bolig, arbejde og fritid;

44.

efterlyser en bedre integration af ugunstigt stillede kvarterer; anmoder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne om at identificere tegn på tilbagegang i bestemte kvarterer og øge bestræbelserne for at gennemføre en politik til social integration for at mindske uligheden og forhindre social udstødelse; understreger den vigtige rolle, SMV yder i forbindelse med den økonomiske udvikling og den territoriale konkurrenceevne ikke kun i dårligt stillede områder, men i alle byområder;

45.

opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af fremtidige støtteprogrammer, herunder det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, i øget omfang at støtte projekter, der fremmer udvikling og udveksling af erfaringer i forbindelse med bæredygtig byforvaltning, fremme af energieffektive metoder og teknologier, løsning af byernes miljøproblemer samt byernes bidrag til bekæmpelse af klimaændringerne;

46.

mener, at en styrkelse af den urbane identitet og et aktivt borgerskab i byerne kan bidrage til vellykket gennemførelse af Leipzig-charteret; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativ til en »territorial dialog« for i højere grad at inddrage offentligheden i udarbejdelsen af planer om fornyelse og udvikling af byområderne;

47.

opfordrer medlemsstaterne og deres regioner og byer til i højere grad end hidtil at lægge vægt på at skabe en byggekultur af høj kvalitet og adgang til gode boliger, der er til at betale, som afgørende faktorer for social integration og for livskvaliteten i byerne i forbindelse med bæredygtig byudvikling, idet der lægges særlig vægt på kvaliteten af det offentlige rum, navnlig hvad angår kvaliteten af den arkitektoniske udformning som et middel til at sikre øget velfærd for unionsborgerne;

48.

opfordrer Rådet, og navnlig det slovenske og det franske formandskab, til at bygge på de fremskridt, der under det tyske og det portugisiske formandskab er opnået med hensyn til territorial samhørighed, og til fortsat at vedtage forslag om dette spørgsmål; mener, da hovedvægten hidtil har ligget på byerne, forbindelserne mellem by og land og fysisk planlægning, at fremtidige initiativer i højere grad skal tage hensyn til behovene i regioner, der territorialt set er ugunstigt stillet, såsom øer, bjerg- og grænseområder og meget perifere og tyndt befolkede områder;

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Regionsudvalget.