52008DC0199

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.4.2008

KOM(2008) 199 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Forberedelser til den digitale fremtid i EuropaMidtvejsevaluering af i2010-initiativet{SEK(2008) 470}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Midtvejs i gennemførelsen af i2010-initiativet 4

3. Udfordringen fra fremtidige net og internettet 4

4. På vej mod et ægte indre marked — informations- og kommunikationsteknologiernes bidrag 6

5. Innovation og forskning som middel til at gribe konkurrenceudfordringen an 8

6. Behovet for at opstille en langsigtet politisk dagsorden for brugerne i den digitale verden 10

7. Konklusion 13

INDLEDNING

INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI (IKT) ER FORTSAT EN VIGTIG DRIVKRAFT FOR MODERNISERING AF DE ØKONOMISKE, SOCIALE OG ARBEJDSMARKEDSRELATEREDE FORHOLD. I DAG AFSÆTTER VIRKSOMHEDERNE I EU 20 % AF DERES INVESTERINGER TIL IKT, OG SEKTOREN TEGNER SIG FOR 26 % AF DE SAMLEDE UDGIFTER TIL FORSKNING. ENDVIDERE ER NU 60 % AF DET OFFENTLIGES BASISSERVICEYDELSER FULDT TILGÆNGELIGE VIA INTERNETTET, OG OVER HALVDELEN AF EU'S BORGERE BRUGER JÆVNLIGT INTERNETTET [1].

Formålet med i2010-initiativet er 1) at skabe et europæisk samarbejdsområde for information, dvs. et sandt indre marked for den digitale økonomi, så de stordriftsfordele, som et marked med 500 millioner forbrugere medfører, kan udnyttes fuldt ud, 2) at styrke innovation og investeringer i ikt-forskning, eftersom ikt er en af økonomiens hoveddrivkræfter, og 3) at fremme integration i informationssamfundet, offentlige serviceydelser og livskvalitet, dvs. sørge for, at de europæiske værdier, integration og livskvalitet også kommer til at præge informationssamfundet. |

i2010-strategien[2], der blev iværksat den 1. juni 2005, var den første sammenhængende politiske ramme for udviklingen mod sammensmeltning af tele- og medietjenester. Der er sket store fremskridt i løbet af de sidste tre år. Nogle få eksempler er nok til at vise, hvor bredt resultaterne favner: et nyt regelsæt for audiovisuelle medier er på plads, der er fremsat forslag til en reform af regelsættet for elektronisk kommunikation[3], der er indført regler, der skal skabe et indre marked for brug af mobiltelefoner på tværs af grænserne, der drøftes tiltag for at fremme onlineindhold i Europa[4], vigtige nye programmer til finansiering af F&U og innovation er i fuld gang (det syvende forskningsrammeprogram og støtteprogrammet for ikt-politik under programmet for konkurrenceevne og innovation), der er netop indledt banebrydende offentlig-private partnerskaber (fælles teknologiinitiativer), og nye initiativer vedrørende integration i informationssamfundet er godt i gang[5].

Europa er blandt de førende på verdensplan, når det gælder den digitale økonomis udvikling. Det europæiske bredbåndsmarked har med 90 millioner bredbåndsforbindelser flere abonnenter end nogen anden økonomisk region, og halvdelen af Europas borgere bruger jævnligt internettet. Nogle af medlemsstaterne ligger i toppen på verdensplan, hvad angår bredbåndsdækning, mobildækning og datatrafik. Men der er store skel mellem medlemsstaterne, og Europa investerer for lidt i sammenligning med andre industrialiserede regioner. Desuden står vi over for stigende konkurrence fra Kina og Indien. Derfor er der mere end nogensinde brug for den politiske ramme, som i2010-strategien udgør. Men er der behov for at justere i2010-rammen her midtvejs i gennemførelsen af initiativet?

MIDTVEJS I GENNEMFØRELSEN AF I2010-INITIATIVET

DEN SENESTE VURDERING AF LISSABONSTRATEGIEN [6] viser, at strukturreformerne begynder at give bonus, men at det økonomiske landskab er opsplittet. Dette overordnede billede gælder også for informationssamfundet. Den 2007-strategirapporten om Lissabonmålene bekræfter informations- og kommunikationsteknologiernes fremtrædende rolle i strukturreformen, og halvdelen af medlemsstaterne har styrket deres F&U- og ikt-politikker, men mange dele af EU halter stadig bagefter i indførelsen af ikt.

I 2007 tog Kommissionen i2010-strategien op til fornyet overvejelse i lyset af de aktuelle målsætninger for vækst og beskæftigelse. Vurderingen af Lissabonstrategien, gennemgangen af det indre marked[7], gennemførelsen af handlingsplanen for innovation[8] og gennemgangen af forbrugerlovgivningen[9] har alle fremhævet, hvor vigtig en rolle informations- og kommunikationsteknologierne spiller. Følgende aspekter får således strategisk betydning for konkurrenceevnen og udbredelsen af ikt i Europa:

- Europa er nået langt i udviklingen mod en netbaseret økonomi, men må nu sætte tempoet op og føre an i overgangen til den næste generation af net. Samtidig må indsatsen for at udjævne it-kløften fortsætte med uformindsket styrke.

- Europa bør udnytte sit vigtigste aktiv, det største forbrugermarked i den vestlige verden, bedre. Derfor må der trods internettets udbredelse verden over tages yderligere skridt til at skabe et indre marked for den digitale økonomi.

- Udgifterne til ikt-forskning ligger stadig under det fastsatte mål i de fleste medlemsstater. Der må sættes yderligere ind på at samle kræfterne ved at koordinere forsknings- og innovationsforanstaltningerne.

- Efterhånden som hverdagen præges mere og mere af internettet, ændrer offentlighedens forventninger og bekymringer om informationssamfundet sig. Sikkerhedsforanstaltningerne må udvikle sig i takt med teknologi- og markedsudviklingen, uden at de kommer til at kvæle de enorme muligheder for social og økonomisk aktivitet på nettet.

Denne meddelelse indeholder konkrete forslag til, hvordan i2010-initiativet kan tilpasses, så vi kan tage disse udfordringer op ved yderligere at styrke konkurrenceevnen og udbredelsen af ikt i Europa.

UDFORDRINGEN FRA FREMTIDIGE NET OG INTERNETTET

DIGITAL KONVERGENS ER NU EN REALITET, OG INTERNETTET ER ET UUNDVÆRLIGT REDSKAB I VORES ØKONOMI OG VORES HVERDAG. BREDBÅND ER VED AT VÆRE DEN MEST ALMINDELIGE FORM FOR NETFORBINDELSE. INDHOLDET PÅ NETTENE UDVIKLER SIG HURTIGT, ISÆR PÅ NYE OG BRUGERSKABTE INDHOLDSOMRÅDER.

Det europæiske bredbåndsmarked er inde i en rivende udvikling og har allerede overhalet det amerikanske marked. I januar 2008 havde 20 % af befolkningen i Europa bredbåndsforbindelse, hvilket er en tredobling siden udvidelsen i 2004. Danmark, Finland og Nederlandene er førende på verdensplan. Imidlertid er der nu visse tegn på en afmatning: dækningsgraden vokser langsommere, og der er voksende skel mellem medlemsstaterne, hvad angår hastighed, pris, dækning og udbredelse i befolkningen. Kravene til båndbredden stiger, og selv om transmissionshastigheden udvikler sig i samme takt som i USA, forløber overgangen til højhastighedsbredbånd i EU trægt.

Figur 1:

[pic]

Det er afgørende at følge udviklingen nøje, for at der kan udformes en hensigtsmæssig politisk ramme. Kommissionen har planer om at gennemføre en benchmarkundersøgelse af medlemsstaternes resultater på en række områder, herunder f.eks. den aktuelle udbredelse af bredbånd, hastigheder, dækningen i landområderne, hvorvidt priserne er rimelige, innovation og andre samfundsøkonomiske aspekter. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne udvikle et bredbåndsresultatindeks, der skal gøre det muligt at sammenligne udviklingen i medlemsstaterne.

Investeringen i næste generation af net skrider ikke så hurtigt frem i Europa, som der er behov for. Derfor vil Kommissionen i 2008 afklare de retlige bestemmelser for adgang via næstegenerationsnet i en henstilling. Ved siden af fastnetinfrastrukturen vinder trådløse forbindelser i stigende grad frem som et alternativ, især - men ikke udelukkende - i landområder. I meddelelsen om ‘digitaliseringsdividenden’[10] har Kommissionen opfordret til, at nogle af de frigjorte frekvenser anvendes til en passende kombination af højopløsnings-tv, mobil-tv og trådløse bredbåndsnet.

Med internetprotokollen som det vigtigste middel til levering af tjenester, applikationer og indhold må der indføres en ny og kraftigere udgave, IPv6. Dette vil øge antallet af IP-adresser betydeligt og give mulighed for flere nye anvendelser, der bygger på trådløs teknologi. Dette vil betyde, at bredbåndsdækningen kan udvides til at omfatte nyt mobiludstyr, der således gør det muligt at få bredbåndsadgang hvor som helst. Radiofrekvensidentifikationsudstyr (RFID) og indbyggede sensorer i produkter vil medføre øget kommunikation mellem maskiner og udvide internettet til et ‘tingenes internet’.

Ud fra et mere langsigtet perspektiv søger Kommissionen nu at bane vej for dette fremtidige tingenes internet, bl.a. gennem tiltag vedrørende RFID, internetforvaltning og netintegritet[11]. I 2008 vil Kommissionen rette en henstilling til medlemsstaterne om RFID med det formål at skabe retssikkerhed og dæmpe bekymringerne over privatlivets fred og sikkerhed. For at samle de forskellige fremtidsorienterede foranstaltninger og bidrage til en sammenhængende strategi for, hvordan vi forbereder informationssamfundet på fremtidens internet, vil Kommissionen desuden i 2008 offentliggøre en meddelelse om fremtiden for internettet og andre net.

Tiltag i 2008 – Kommissionen vil:

- udvikle et bredbåndsresultatindeks og tilskynde medlemsstaterne til at sætte nationale mål for højhastighedsadgang til internettet, så EU som helhed når op på en dækningsgrad på 30 % af befolkningen inden 2010

- medvirke til at forberede informationssamfundet på den fremtidige internetøkonomi ved at offentliggøre en meddelelse om fremtiden for internettet og andre net

- lette overgangen til nye net ved at rette en henstilling til medlemsstaterne om den næste generation af net

- fremme et tingenes internet gennem en henstilling om RFID med særlig vægt på privatlivets fred og sikkerhedsspørgsmål

- foreslå foranstaltninger for at sikre, at kritiske kommunikationsnet og informationsinfrastrukturer (som internettet) er særlig robuste, og garantere uafbrudte tjenester

- foreslå et sæt tiltag for at lette overgangen til IPv6.

PÅ VEJ MOD ET ÆGTE INDRE MARKED — INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGIERNES BIDRAG

ET ÆGTE INDRE MARKED FOR INFORMATIONSSAMFUNDET OG MEDIERNE ER ET AF HOVEDMÅLENE FOR I2010-INITIATIVET. DER ER FOR NYLIG TAGET VIGTIGE SKRIDT I DENNE RETNING MED KOMMISSIONENS FORSLAG OM EN REFORM AF REGELSÆTTET FOR ELEKTRONISK KOMMUNIKATION OG INITIATIVET VEDRØRENDE ONLINEINDHOLD.

EU's lovrammer har haft en yderst positiv virkning på de europæiske markeder for elektronisk kommunikation, men de har ikke resulteret i en tilstrækkelig sammenhængende regulering. De forskellige måder at gribe reguleringen an på i de 27 medlemsstater, bl.a. når det gælder håndhævelsen af afhjælpende foranstaltninger, risikerer at blive en alvorlig hindring for det indre marked og hæmme udviklingen af fælleseuropæiske tjenester.

I forbindelse med reformen af regelsættet for elektronisk kommunikation[12] har Kommissionen foreslået foranstaltninger, der skal sikre større ensartethed. Den har foreslået, at der oprettes en europæisk myndighed for markedet for elektronisk kommunikation (EECMA), som skal trække på de nationale tilsynsmyndigheders ekspertise. Denne myndighed skal også fremme en koordineret tilgang til frekvensforvaltning på tværs af medlemsstaterne. Forslaget om en reform af frekvenspolitikken indeholder bestemmelser, der skal fremme handel med frekvenser i EU samt tjeneste- og teknologineutralitet. Målet er at høste fordel af et indre marked for mobiltjenester, der vil fremme udviklingen af fælleseuropæiske mobiltjenester og medføre stordriftsfordele.

Meddelelsen om gennemgangen af det indre marked[13] fremhæver informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale for at åbne det indre marked til gavn for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder: fri bevægelighed for viden og innovation bør fremmes som en ‘femte frihed’ på det indre marked. EU bør forbedre rammebetingelserne for innovation, især i informationssamfundet, ved at fremskynde fastlæggelsen af interoperable standarder og arbejde hen imod en mere fælles frekvensforvaltning. Kommissionen har arbejdet på at forbedre standardiseringen på ikt-området og vil forelægge et forslag inden udgangen af 2008.

Et klart mål for EU er at udrydde vigtige hindringer på det indre marked, navnlig for tjenesteydelser, blandt andet ved at strømline procedurerne, lette de administrative byrder og fremme markedsadgangen på tværs af grænserne, særlig hvad angår offentlige indkøb. Konkrete resultater på dette område kunne bl.a. være interoperabel tilrådighedsstillelse af fælleseuropæiske e-forvaltningstjenester og anerkendelse af e-signaturer på tværs af grænserne.

De retlige rammer for informationssamfundet og den til tider opsplittede gennemførelse i medlemsstaterne kan gøre det vanskeligt at udnytte informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale på europæisk skala, hvilket giver risiko for, at hindringerne for onlinehandel på tværs af grænserne øges. Det er nødvendigt at gøre noget ved de overlappende krav, huller og uoverensstemmelser i gennemførelsen og at holde trit med den teknologiske udvikling (se figur 2 nedenfor) for at sikre, at det indre marked for elektronisk kommunikation fungerer effektivt. Derfor vil bl.a. emnet elektronisk fakturering blive drøftet af en ekspertgruppe, der i løbet af 2008 og 2009 skal kortlægge mangler i lovgivningen samt erhvervslivets behov på området. Ekspertgruppen skal inden udgangen af 2009 forelægge Kommissionen et forslag til en ramme, der kan fremme fuld anerkendelse af elektroniske fakturaer i transaktioner på tværs af grænserne.

Figur 2: Udviklingen i de retlige og tekniske rammer

[pic]

Kilde: DLA Piper, 2007

Tiltag - Kommissionen vil:

- yde sit bidrag til, at forslaget til reform af regelsættet elektronisk kommunikation vedtages, og navnlig at der oprettes en europæisk myndighed for det elektroniske kommunikationsmarked

- gøre frekvensforvaltningen mere effektiv ved at fremme harmoniseret brug af frekvenser og handel med den fælleseuropæiske del af frekvenserne

- udvikle fælleseuropæiske offentlige tjenester, med hjælp fra storstilede pilotforsøg under støtteprogrammet for ikt-politik

- foreslå forbedringer til EU's standardiseringsordning for ikt

- vedtage en handlingsplan for yderligere at fremme brug af elektroniske signaturer og elektronisk autentifikation

- gennemføre det europæiske retsgrundlag for elektronisk fakturering.

INNOVATION OG FORSKNING SOM MIDDEL TIL AT GRIBE KONKURRENCEUDFORDRINGEN AN

FORSKNING OG INNOVATION STÅR ØVERST PÅ EU'S DAGSORDEN FOR ØKONOMISK REFORM. MEN SELV OM 22 UD AF 27 MEDLEMSSTATER HAR UDPEGET DISSE OMRÅDER SOM EN CENTRAL UDFORDRING I DERES NATIONALE REFORMPROGRAMMER OG HAR PLANLAGT AT INVESTERE 14 % AF STRUKTURFONDMIDLERNE FOR PERIODEN 2007-2013 I FTU OG INNOVATION, ER MÅLSÆTNINGEN OM AT NÅ OP PÅ AT BRUGE 3 % AF BNP PÅ FORSKNING INDEN 2010 STADIG IKKE INDEN FOR RÆKKEVIDDE [14].

EU bruger kun ca. halvt så meget på ikt-forskning og –udvikling som USA og er specialiseret i delsektorer med lav forskningsintensitet. Ikt udgør omkring 30 % af den samlede forskningsindsats i de fleste vestlige lande, og kløften mellem EU's indsats og dets hovedkonkurrenters underminerer EU's fremtidige muligheder for at føre an med innovation i informationssamfundet.

For at medvirke til, at investeringerne øges, har EU vist vejen ved at gøre ikt til det største enkelte element i det syvende rammeprogram. EU går også i spidsen for offentlig-private partnerskaber med iværksættelsen af de fælles teknologiinitiativer, Artemis (indlejrede systemer) og Eniac (nanoelektronik). De fælles nationale programmer har til formål at tiltrække større F&U-investeringer fra både medlemsstaterne og det private erhvervsliv.

Den økonomiske støtte suppleres af et sæt innovationsfremmende foranstaltninger på efterspørgselssiden, som f.eks. lead market-initiativet[15]. Dette initiativ er især rettet mod europæiske markeder med et højt potentiale og bygger på en blanding af finansiering af F&U og innovation, offentlige indkøbsaftaler om innovation, reguleringsmidler samt koordinering og partnerskaber med medlemsstaterne og interesseparterne.

Offentlige indkøbsaftaler om innovation udnyttes ikke tilstrækkeligt i EU. Denne mulighed omfatter navnlig offentlige indkøb af F&U med henblik på at opnå dybtgående forbedringer i den offentlige service, idet man samtidig giver europæiske virksomheder mulighed for at opnå en international førerposition på nye markeder og fremmer forbrugervenlige standarder.

Lead market-initiativet inden for e-sundhed: Et aldrende samfund kombineret med en drastisk stigning i kroniske sygdomme og øgede krav om bedre sundhedsydelser vil medføre, at omkostningerne i sundhedssektoren vokser eksplosivt. Ikt spiller en nøglerolle i omdannelsen af sundhedssystemerne, og Europa har investeret massivt i F&U vedrørende ikt-anvendelser til sundhedssektoren. Ifølge prognoser forventes markedet i perioden frem til 2010 at vokse med 43 %, så det når op på en værdi på 30 mia. EUR, sammenlignet med 21 mia. EUR for EU-15 i 2006. Men e-sundhedssystemerne i medlemsstaterne er ikke umiddelbart kompatible. Lead market-initiativet vedrørende e-sundhed skal derfor udvikle et europæisk marked for innovative e-sundhedsteknologier og bekæmpe opsplitningen i den måde, sundhedsydelserne leveres på i de forskellige medlemsstater. |

De europæiske teknologifora har været med til at udforme en mere strategisk og koordineret europæisk forskningsdagsorden og udvikle europæiske, nationale og regionale forsknings- og innovationsprogrammer og -politikker, men der er brug for et større samspil mellem disse.

E-sundhed er et godt eksempel på, hvordan ikt-innovation kan tjene overordnede europæiske politiske mål[16]. Ikt kan også bidrage til at opfylde EU's ambition om at takle klimaændringsproblematikken og øge energieffektiviteten. For det første kan ikt-sektoren ‘feje for egen dør’ ved at forbedre energieffektiviteten på komponent-, system- og applikationsniveau. For eksempel ligger energibesparelsespotentialet i datacentre på mellem 20 og 70 % afhængigt af anvendelsen. Men mere bredt betragtet kan ikt forbedre energieffektiviteten i hele økonomien gennem ‘dematerialisering’, ved at muliggøre nye forretningsmodeller og ved forbedret overvågning og mere præcis styring af processer og aktiviteter. Som et første skridt vil Kommissionen sætte fokus på ikt som middel til at forbedre energieffektiviteten.

Efter evalueringen af det sjette rammeprogram[17] vil Kommissionen i 2009 iværksætte et nyt sæt initiativer, der skal sikre Europa en førende rolle i den videre udvikling af ikt, modernisere og forbedre kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sektor og sikre, at vi behersker de teknologier, der er nødvendige for økonomien og samfundet. Denne proces vil blive indledt med en meddelelse om forskning og innovation på ikt-området i 2009, og ved at der fastlægges forberedende foranstaltninger under FP7 og programmet for konkurrenceevne og innovation.

Ikt's bidrag til Lissabonmålene styrkes yderligere af udviklingen af e-infrastruktur (f.eks. Geant eller "grids"), der medvirker til at opbygge nye forskningsmiljøer, og som driver produktiviteten og kvaliteten af den forskning, der udføres, i vejret. Denne type infrastruktur forbinder forskere inden for alle områder med enorm båndbredde og datakraft. De rydder således de geografiske begrænsninger af vejen, letter distribueret samarbejde og skaber på denne måde synergi mellem spredte forskergrupper og øger disses muligheder for at gribe mere komplekse udfordringer an.

Tiltag - Kommissionen vil :

- lancere fælles teknologiinitiativer som de første virkelig europadækkende offentlig-private partnerskaber

- støtte de europæiske teknologifora og navnlig fremme et tættere samarbejde mellem disse

- gennemføre lead market-initiativet vedrørende e-sundhed: udforme resultattavler for innovation på e-sundhedsområdet, rette en henstilling til medlemsstaterne om interoperabilitet på e-sundhedsområdet, tage standardiserings- og certificeringsspørgsmål op og forbedre retssikkerheden

- styrke den offentlig sektors rolle som pionerindkøber af innovation

- offentliggøre en meddelelse om ikt og energieffektivitet

- igangsætte en proces, der skal sikre Europa en førende rolle inden for ikt, ved hjælp af en meddelelse om forskning og innovation på ikt-området

- styrke e-infrastrukturernes rolle i en forskningsverden, der omfatter hele kloden og er i stadig udvikling.

BEHOVET FOR AT OPSTILLE EN LANGSIGTET POLITISK DAGSORDEN FOR BRUGERNE I DEN DIGITALE VERDEN

INTERNETTET ER BLEVET EN FAST DEL AF VORES HVERDAG: I 2007 BRUGTE HVER ANDEN EUROPÆER JÆVNLIGT INTERNETTET. NÆSTEN 80 % AF HUSSTANDENE MED INTERNETADGANG ER ALLEREDE GÅET OVER FRA OPKALDSFORBINDELSE TIL BREDBÅNDSADGANG, OG BRUGERNE TAGER I STIGENDE GRAD NYE ANVENDELSER TIL SIG.

[pic]

Ikke desto mindre er der næsten 40 % af europæerne, der slet ikke bruger internettet, og 46 % af de europæiske husstande har stadig ikke internetadgang.

Kommissionen arbejder sig skridt for skridt nærmere målet om at gøre informationssamfundet tilgængeligt for alle i Europa. Initiativet vedrørende integration i informationssamfundet (eInclusion) danner en strategisk ramme for bestræbelserne på at inddrage grupper, der er i fare for at blive udelukket, og forbedre livskvaliteten gennem brug af ikt. Det sidste aspekt tages også op som led i flagskibsinitiativer under i2010, bl.a. initiativet vedrørende "intelligente biler", der har udviklet sig til selvstændige politiske anliggender.

Reformen af regelsættet for elektronisk kommunikation vil styrke brugernes rettigheder i telesektoren ved at gøre det lettere at træffe velinformerede valg om køb af produkter og at skifte leverandør. Adgangen til alarmtjenesterne via det fælleseuropæiske alarmnummer ‘112’ bliver forbedret, og tjenester i almindelighed bliver lettere tilgængelige for handicappede. Bestemmelserne om beskyttelse af privatlivets fred og om sikkerhed vil også blive styrket. Desuden vil Kommissionen i overensstemmelse med sine forpligtelser aflægge rapport i 2008 om forsyningspligten set i lyset af den sociale, økonomiske og teknologiske udvikling.

E-handel vokser ikke så hurtigt som andre internetområder. Produkternes og tjenesteydelsernes kompleksitet og diversitet gør det vanskeligere for forbrugerne at bedømme kvaliteten af det, der tilbydes på markedet, og mangel eller tilsyneladende mangel på tillid og sikkerhed i forbindelse med indførelse af ny teknologi og nye tjenester kan hæmme udbredelsen af e-handel. En klarlægning af brugernes rettigheder og pligter har højeste prioritet, og dette emne vil blive taget op i 2008. Det er også afgørende at styrke tilliden i onlineverdenen. Den igangværende revision af EU's forbrugerlovgivning vil gribe disse spørgsmål an, bl.a. ved at harmonisere og styrke brugernes rettigheder og pligter[18]. I denne sammenhæng vil Kommissionen fremsætte et forslag, der har til formål at øge tilliden til transaktioner på tværs af grænserne (herunder onlinetransaktioner) ved at forenkle og forbedre forbrugerlovrammerne.

Drivkraften bag den tydelige vækst i onlineindhold, særlig brugerskabt indhold, er for en stor del nye forretningsmodeller, der i stigende grad bygger på onlinereklamer. Beskyttelse af ophavsretten er et emne, der konstant optager medlemsstaterne og Kommissionen. Oprettelsen af et forum om onlineindhold[19] vil danne grundlag for drøftelse af disse spørgsmål. Hvad angår spørgsmålet om offentliggørelse af personoplysninger med henblik på beskyttelse af ophavsret, har Domstolen[20] understreget, at det er nødvendigt at finde en balance mellem de to grundlæggende rettigheder, intellektuel ejendomsret og ret til beskyttelse af personoplysninger.

Sociale netværksaktiviteter - "det participative net" - er et af vækstfænomenerne i de sidste fire år, og er ved at blive en af de mest populære anvendelser af internettet blandt europæerne, næst efter e-mail og onlinesøgning. I 2007 deltog 24 % af europæerne i internetfora, hvilket er 18 % flere end i 2006, og deltagelsen ligger endnu højere blandt de yngre generationer. Initiativet vedrørende deltagelse i informationssamfundet udforsker brugen af internettet som middel til at formidle politiske budskaber til borgerne. Der kommer stadig nye participative måder at bruge internettet på, og dette bringer nye udfordringer med sig. Et stigende antal brugere er bekymrede over indholdets kvalitet, oplysningernes korrekthed, beskyttelsen af fortrolige oplysninger og privatlivets fred og beskyttelsen af mindreårige. Brugere, der begynder at avertere og distribuere indhold og tjene penge herpå via brugerskabte indholdsfora, møder problemer i form af uautoriseret brug af deres ophavsretligt beskyttede indhold. Disse problemer vil blive drøftet yderligere i løbet af 2008.

Tiltag - Kommissionen vil :

- aflægge rapport om forsyningspligten

- gennemføre initiativet vedrørende integration i informationssamfundet: fremsætte forslag til lovgivning om e-tilgængelighed, foreslå et flagskibsinitiativ om "intelligente omgivelser" for at gribe problemerne i forbindelse med en aldrende befolkning an, tage strategierne for it-kompetence op til fornyet overvejelse og tilrettelægge et topmøde om integration i informationssamfundet

- offentliggøre en vejledning, der forklarer brugernes rettigheder og forpligtelser i den digitale verden

- igangsætte den næste fase af gennemgangen af forbrugerlovgivningen — rammedirektiv om forbrugeres kontraktlige rettigheder

- iværksætte programmet for et sikrere internet for perioden 2009-2013 til beskyttelse af mindreårige og bekæmpelse af ulovligt indhold

- reagere på de udfordringer vedrørende privatlivets fred og tillid, der rejser sig som følge af nye konvergerende tjenester i det fremtidige allestedsnærværende informationssamfund

- etablere et forum om onlineindhold

- behandle spørgsmål om interoperabilitet og åbenhed i forbindelse med systemer til forvaltning af digitale rettigheder (DRM) for forbrugerne i henstillingen om onlineindhold.

KONKLUSION

DENNE MEDDELELSE SLÅR FAST, AT INFORMATIONSSAMFUNDS- OG MEDIEPOLITIKKEN YDER ET VIGTIGT BIDRAG TIL VIRKELIGGØRELSEN AF LISSABONMÅLENE. DEN BEKRÆFTER OGSÅ GYLDIGHEDEN AF I2010-INITIATIVET SOM REFERENCERAMME FOR EU'S INFORMATIONSSAMFUNDS- OG MEDIEPOLITIK. DEN INDEHOLDER KONKRETE FORSLAG TIL EN OMLÆGNING AF I2010-INITIATIVET MED HENBLIK PÅ YDERLIGERE AT FREMME KONKURRENCEEVNEN OG UDBREDELSEN AF IKT I EUROPA. I PERIODEN 2008-2009 VIL KOMMISSIONEN OGSÅ UDFORME EN LANGSIGTET DAGSORDEN FOR INFORMATIONSSAMFUNDS- OG MEDIEPOLITIKKEN OG FORETAGE EN VURDERING AF IKT'S SAMLEDE BIDRAG TIL EUROPAS ØKONOMI [21]. Det er afgørende, at der udvikles europæiske politikker, der både styrker de førende landes konkurrenceevne og mindsker kløften mellem de bedst placerede og de dårligst placerede for at modvirke opsplitning blandt medlemsstaterne.

[1] Medmindre andet fremgår, stammer de citerede tal fra det vedlagte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

[2] KOM (2005) 229, http://ec.europa.eu/i2010.

[3] KOM(2007) 697-699, http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/tomorrow/index_en.htm.

[4] KOM(2007) 836, http://ec.europa.eu/avpolicy/other_actions/content_online/index_en.htm.

[5] KOM(2007) 694, http://ec.europa.eu/information_society/activities/einclusion/index_en.htm.

[6] KOM(2007) 803, http://ec.europa.eu/growthandjobs/european-dimension/200712-annual-progress-report/index_en.htm.

[7] KOM(2007) 724, http://ec.europa.eu/internal_market/strategy/index_en.htm.

[8] KOM(2006) 502, http://ec.europa.eu/enterprise/innovation/index_en.htm.

[9] KOM (2006) 744, http://ec.europa.eu/consumers/rights/cons_acquis_en.htm.

[10] KOM(2007) 700, http://ec.europa.eu/information_society/policy/radio_spectrum/index_en.htm.

[11] Se http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/tomorrow/index_en.htm.

[12] http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/tomorrow/index_en.htm.

[13] KOM(2007) 724.

[14] KOM(2007) 803.

[15] KOM(2007) 860, http://ec.europa.eu/enterprise/leadmarket/leadmarket.htm.

[16] KOM(2007) 860.

[17] Et uafhængigt panel under ledelse af Esko Aho vil fremlægge en rapport midt i 2008.

[18] KOM(2006) 744, s. 1, http://ec.europa.eu/consumers/rights/cons_acquis_en.htm.

[19] KOM(2007) 724.

[20] Sag C-275/06.

[21] Dette arbejde vil bl.a. bygge på igangværende analyser og høringer om følgende emner: de økonomiske og sociale virkninger af ikt, herunder for beskæftigelsen, de retlige og økonomiske aspekter af et indre marked for informationssamfundet, fremtidige politiske behov vedrørende nye net og internettet, spørgsmål om privatlivets fred og tillid i det allestedsnærværende informationssamfund, brugerskabt indhold, langsigtede overvejelser om ikt's rolle i en bæredygtig udvikling og udvikling af et informationssamfund for alle, herunder regionale politikker. Se også:http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/studies/index_en.htm.