EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008AR0241

Regionsudvalgets perspektivudtalelse om Regionernes bidrag til opfyldelsen af EU's klimaændringsmål og energimål med særligt fokus på borgmesteraftalen

EUT C 76 af 31.3.2009, p. 19–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 76/19


Regionsudvalgets perspektivudtalelse om »Regionernes bidrag til opfyldelsen af EU's klimaændringsmål og energimål med særligt fokus på borgmesteraftalen«

(2009/C 76/04)

REGIONSUDVALGET

minder EU-institutionerne om, at handling på lokalt plan er afgørende for at nå målet om at øge energieffektiviteten med 20 %. Regionernes og kommunernes vigtige rolle i denne proces er allerede fuldt ud anerkendt af Kommissionen og Europa-Parlamentet;

gør opmærksom på, at transport, boligbyggeri og offentlige bygninger og offentlig belysningsinfrastruktur, som planlægges og leveres af lokale og regionale myndigheder, er to områder, hvor der kan opnås betydelige CO2-reduktioner og energibesparelser;

finder det nødvendigt, at byers handlingsplaner indgår i regionale og nationale planer. Regionsplaner kunne være det forbindelsesled mellem lokale og nationale initiativer, som sikrer, at lokale planer udvikles på en sammenhængende måde. Det er vigtigt, at handlingsplanerne fastsætter konkrete instrumenter med henblik på opfyldelsen af målene, og at der tildeles en passende finansiering;

mener, at der bør pustes nyt liv i Borgmesteraftalen med det formål at gøre det klart, at alle subnationale myndigheder, herunder regioner, kan blive medlem;

efterlyser en tilpasning af EU-støtten og -finansieringen, således at tiltag til fremme af bæredygtig energianvendelse prioriteres, f.eks. ved at den andel af regionalstøtte, der går til at forbedre boligers energieffektivitet, øges fra 3 % til 5 %. Der bør være let adgang til EIB-lån for lokale myndigheder og regioner, som er villige til at investere i energieffektivitetsprogrammer, fremme anvendelsen af bæredygtige energikilder og reducere CO2-emissioner.

Ordfører

:

Kay TWITCHEN (UK/PPE), medlem af Essex County Council

POLITISKE ANBEFALINGER

REGIONSUDVALGET

Hovedbudskaber

1.

hilser det velkomment, at Europa-Kommissionen opfordrer til fremsættelse af kommentarer om regionernes rolle i forbindelse med Borgmesteraftalen;

2.

understreger, at alle borgere har ret til at vide, hvad deres valgte repræsentanter gør for at sikre miljøets bæredygtighed i deres kommune for de kommende generationer;

3.

påpeger, at Borgmesteraftalen er en oplagt anledning for borgmestrene til at engagere borgerne i en kollektiv, positiv indsats for bekæmpelse af klimaændringer, og at aftalen vil sætte EU i stand til at vise sandt lederskab på dette område;

4.

minder EU-institutionerne om, at handling på lokalt plan er en hovedforudsætning for enkeltpersoners ændring af adfærd, hvilket er afgørende for at nå målet om at øge energieffektiviteten med 20 %; regionernes og kommunernes vigtige rolle i denne proces er allerede fuldt ud anerkendt af Kommissionen (1) og Europa-Parlamentet (2);

5.

bemærker, at Borgmesteraftalen ved at fremme bæredygtig energi og energieffektivitet kan anspore byer og regioner til at indføre forandringer for at beskytte deres mest sårbare borgere, især borgere med lave indkomster, eller som modtager en fast ydelse, mod følgerne af høje energipriser og mod »energifattigdom«. Arbejdet må dog udføres på en sådan måde, at tilskudsbaseret energianvendelse undgås, og at stærke incitamenter får lov til at virke, så energianvendelsen effektiviseres og eventuelt mindskes;

6.

konstaterer, at regionale og lokale myndigheder allerede er begyndt at etablere aktiviteter og initiativer, som vil bidrage til hovedmålene og delmålene for EU's klimaændringspolitik; de udviser lederskab med deres modige og nødvendige beslutning om at øge energieffektiviteten til gavn for borgerne og miljøet; Borgmesteraftalen er et kraftfuldt middel blandt flere lignende nationale og internationale koncepter til at videreføre dette arbejde med fornyet incitament;

7.

bifalder, at der for første gang er skabt mulighed for, at kommunernes allerede gennemførte foranstaltninger inden for energieffektivitet og energibesparelse kan godskrives i regnskabet, og opfordrer kommuner, der er pionerer på området, til at deltage aktivt i aftalen og til at fremlægge deres projekter;

8.

bifalder aftalens positive start og det store politiske engagement fra de europæiske kommuner, der har skrevet under på at nå endnu højere op end energibesparelser på 20 %. Hvis kun store byer skriver under, risikerer initiativet blot at blive en symbolsk gestus. Tiden er nu inde til at forpligte alle subnationale myndigheder, kommuner og regioner afhængig af den interne struktur i medlemsstaterne, til at intensivere tilslutningen til aftalen eller på anden måde påtage sig praktisk arbejde med tilsvarende formål. Mindre kommuner bør oplyses om muligheden for at gå sammen i regionale netværk;

9.

opfordrer derfor det regionale og det lokale niveau til at blive uundværlige partnere i Borgmesteraftalen og ved gennemførelsen af EU's klimaændringsforpligtelser;

10.

bifalder de lovrammeforbedringer, som energi- og klimaændringspakken indebærer, idet den skaber retlig sikkerhed og rammer for de foranstaltninger, der vil blive truffet i kraft af Borgmesteraftalen. Der er dog behov for flere foranstaltninger på EU-niveau for at få medlemsstaterne til at forpligte sig til en reduktion af energiforbruget på 20 %;

11.

beklager, at det ikke er lykkedes at indføre et bindende mål for energieffektivitet i energi- og klimaændringspakken for 2008, hvilket netop var det, der manglede, for at nå den nødvendige CO2-reduktion;

12.

understreger, at uden en ramme, der fastlægger mål på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau, vil Borgmesteraftalen ikke kunne nå op på den reduktion af emissionerne på mindst 20 %, som underskriverne af aftalen har forpligtet sig til. Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af mål for klima og energi, at der indføres konkrete instrumenter med henblik på at opfylde målene og at der tildeles en passende finansiering.

De regionale myndigheders rolle

Regionsudvalget

13.

gentager, hvad det har sagt i tidligere udtalelser på dette område (3). Regioner er ligesom byer nøgleaktører på energiområdet, da de har ansvar for mange aktiviteter i forbindelse med planlægning, autorisation, investering, offentlige indkøb, produktion og forbrug. Transport, boligbyggeri og offentlige bygninger og offentlig belysningsinfrastruktur, som planlægges og leveres af lokale og regionale myndigheder, er to områder, hvor der kan opnås betydelige CO2-reduktioner og energibesparelser;

14.

understreger den effekt, som et overordnet mål for reduktion af forbruget af varer og naturressourcer som vand vil have på nedbringelsen af emissioner og energianvendelse. Regioner kan i mange tilfælde få større indflydelse på ændringer i adfærdsmønstre end lokale myndigheder, og da de opererer på tværs af både byområder og landområder, har de et godt udgangspunkt for at påvirke borgernes adfærd;

15.

støtter derfor en markant indsats fra regionernes side, og håber, at de kompetente regionale myndigheder vil have held til at motivere et stort antal af de kommuner, der befinder sig på deres område, til at deltage;

16.

finder det nødvendigt, at byers handlingsplaner indgår i regionale og nationale planer. Regionsplaner kunne være det forbindelsesled mellem lokale og nationale initiativer, som sikrer, at lokale planer udvikles på en sammenhængende måde. Det er vigtigt, at handlingsplanerne fastsætter konkrete, finansielle, tekniske, personale-, lovgivnings- og evalueringsmæssige instrumenter samt en tidsfrist med henblik på opfyldelsen af målene;

17.

minder om, at der er dybe forskelle mellem regionerne, at nogle systemer, sektorer og regioner kan blive særlig hårdt ramt af klimaforandringerne, og at tilpasningskapaciteten, der er skævt fordelt mellem de forskellige sektorer og regioner, er tæt forbundet med den sociale og økonomiske udvikling; på denne baggrund har regioner og lokale myndigheder en relevant rolle at spille;

18.

hilser Borgmesteraftalens element af benchmarking velkommen og fremhæver den lederrolle, som regionerne kan spille ved at indkredse lokale handlingsmuligheder, dele bedste praksis, finde frem til projektpartnere, tildele finansieringsmidler, måle fremskridt og formidle succeshistorier. Lokale initiativer bør indsættes i en regional og national ramme for at opnå den størst mulige effekt og give mulighed for indgåelse af partnerskaber. Derudover bør de frit kunne fastlægge egne ambitiøse og bæredygtige mål, som er mere vidtgående end målene efter de nationale rammer;

19.

erkender, at en af de faktorer, der vil være bestemmende for, om Borgmesteraftalen bliver en succes eller fiasko, er størrelsen af de partnerskaber, der forpligter sig til at iværksætte initiativer. Initiativerne vil kun blive effektive, hvis de er tilstrækkeligt store til at have gennemslagskraft, men samtidig så små, at der på lokalt plan føles et medansvar for dem. I den forbindelse kan større byer opnå stordriftsfordele, mens regioner kan hjælpe mindre kommuner og særligt landkommuner, hvor energieffektivisering, fremme af bæredygtige energikilder og reduktion af CO2-emissioner ofte er mere problematisk;

20.

minder Kommissionen om den vigtige rolle, som regioner og byer spiller, idet de kan påvirke energimarkederne via deres position som storaftagere af varme og elektricitet og leverandører af varme og elektricitet gennem bl.a. kombinerede kraftvarmesystemer og kommunale affaldsbehandlingssystemer som energiproduktion fra affald, anaerob fermentering og genvinding af fast brændsel, samt udvikle vedvarende energi og alternative energikilder med lave emissioner af drivhusgasser;

21.

der bør derfor pustes nyt liv i Borgmesteraftalen med det formål at gøre det klart, at alle subnationale myndigheder, herunder regioner, kan blive medlem, således at den geografiske rækkevidde bliver så stor som mulig og bl.a. omfatter landdistrikter, hvor der er væsentlige problemer forbundet med opnåelsen af energieffektivitet, fremme af bæredygtige energikilder og reduktion af CO2-emissioner. Aftalen bør koordineres med nationale koncepter, der er ligeværdige med Borgmesteraftalen.

Borgmesteraftalens udfordringer

Regionsudvalget

22.

gentager sin opbakning til målsætningerne i Borgmesteraftalen og rækkevidden af de tilsigtede aktiviteter, herunder en reduktion af energiefterspørgslen og -forbruget og tilvejebringelse af bæredygtig og sikker energiforsyning ved at fremme vedvarende energikilder og forbedre produkternes energieffektivitet;

23.

insisterer på, at de emissionsbegrænsende foranstaltninger først og fremmest skal være bæredygtige på lang sigt, og at målene derfor skal være underlagt kvalitative kriterier, der sikrer bæredygtigheden;

24.

påpeger, at hvis Borgmesteraftalen skal have virkning på lang sigt, skal den med bindende virkning inkorporeres i vedtægterne for de myndigheder, der tilslutter sig den, således at forpligtelserne og målene derunder er sikret mod fremtidige indgreb eller udvanding som følge af eventuelle fremtidige ændringer i det politiske lederskab, administrative ændringer eller grænseændringer;

25.

gør opmærksom på, at regioner og byer, der træffer politiske beslutninger eller beslutninger om investering med det formål at forbedre deres energieffektivitet, fremme anvendelsen af bæredygtige energikilder og reducere CO2-emissioner i det mellemlange eller lange løb, på kort sigt står over for problemer med belastede budgetter. De nationale mål for vurdering af resultaterne bør tage hensyn til dette;

26.

eftersom borgmester og region ikke defineres ens i alle medlemsstater i EU, anbefales det, at man sikrer, at Borgmesteraftalens titel og aftalens implicitte anvendelsesområde ikke gør det umuligt for eller hindrer andre organer i at tilslutte sig Borgmesteraftalen;

27.

fremhæver, at de fremskridt, som byer og regioner i EU i de seneste år har gjort, når det gælder nedbringelse af CO2-emissionerne og energiforbruget, er meget forskellige, og at nogle af pionererne på området allerede er nået længere end de umiddelbart opnåelige mål. Der bør tages hensyn til de store forskelle i energiintensiteten i forbrug og produktion og de dermed forbundne drivhusgasemissioner mellem medlemsstaterne og internt i de enkelte medlemsstater, med særlig fokus på forskellene mellem by- og landdistrikter.

Yderligere forslag til Borgmesteraftalen

Regionsudvalget

28.

efterlyser hjælp til udarbejdelse af strategier for emissionsnedbringelse og klare retningslinjer for indberetning og måling af emissionsdata. Dette er afgørende for at kunne sammenligne og benchmarke;

29.

foreslår, at eksempler på både fiaskoer og succeser inkluderes i benchmarkingen, således at man undgår at gentage fejl. Disse eksempler bør kunne kopieres direkte, hvorfor det er nødvendigt, at initiativerne, herunder deres budgetter, beskrives i detaljer. EU bør trække på erfaringerne fra USA's borgmesterkonference og det nordamerikanske og midtatlantiske (USA) regionale drivhusgasinitiativ;

30.

foreslår, at eftersom mange byer og kommuner er medlemmer af regionale eller nationale netværk, som alle har udviklet metoder og regnskabssystemer, bør man overveje, hvordan disse metoder kan bruges under Borgmesteraftalen, samtidig med at der på mellemlang sigt gøres en indsats for at harmonisere indberetnings- og måleredskaberne. På den måde undgår man at genopfinde metoder, og der skabes muligvis et grundlag for bredere tilslutning til Borgmesteraftalen. Det tilsigtes, at størstedelen af de kommuner, som indgår i eksisterende netværk, tilslutter sig Borgmesteraftalen;

31.

henstiller, at tidsfristerne under Borgmesteraftalen skal gøre det muligt for medlemsstaterne at udveksle informationer om referencepunkter for ekspertise og de eksisterende initiativer, der anses som bedste praksis, inden handlingsplanerne udarbejdes. Derved sikres det, at de af byer og regioner udarbejdede handlingsplaner kan afspejle denne gode praksis.

Udfordringer for EU's energieffektivitetsmål

Regionsudvalget

32.

understreger, at de europæiske og nationale rammer har betydning for, om den lokale indsats bliver en succes, og fremhæver særligt, at Kommissionen har undladt at følge op på og opdatere handlingsplanen fra 2006 for energieffektivitet. Dette vil være nødvendigt for at anspore medlemsstaterne og deres regioner og byer til at yde en ekstra indsats for at opnå en effektivisering, der er bedre end EU's mål om 20 %;

33.

gentager opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne fra rådsmødet i juni om at fremskynde gennemførelsen af handlingsplanen og overveje, om den skal revideres;

34.

henstiller indtrængende, at der skal etableres en direkte sammenhæng mellem de nationale energihandlingsplaner og de tilsvarende regionale planer, idet sidstnævnte er helt uundværlige som bindeled mellem de nationale planer for bæredygtig energi og byernes og kommunernes planer. Det er vigtigt, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af mål for klima og energi, at der indføres konkrete instrumenter med henblik på at opfylde målene og at der tildeles en passende finansiering;

35.

efterlyser en tilpasning af EU-støtten og -finansieringen, således at tiltag til fremme af bæredygtig energianvendelse prioriteres, f.eks. ved at den andel af regionalstøtte, der går til at forbedre boligers energieffektivitet, øges fra 3 % til 5 %. Der bør være let adgang til EIB-lån for lokale myndigheder og regioner, som er villige til at investere i energieffektivitetsprogrammer, fremme anvendelsen af bæredygtige energikilder og reducere CO2-emissioner;

36.

foreslår derfor, at man i forbindelse med midtvejsrevisionen af EU's støtteprogrammer ser på, hvordan hele rækken af programmer kan tilpasses, således at de understøtter energieffektivitet, fremmer bæredygtige energikilder og reducerer CO2-emissioner samt sikrer, at programmer til forbedring af energieffektiviteten er tilgængelige for regioner og byer. Blandt de mulige ændringer kan udover en forhøjelse af regional-/samhørighedsstøtten til opnåelse af mere energieffektive boliger nævnes større investeringer i at bringe nye teknologier under f.eks. det syvende rammeprogram på markedet. Der kan også være brug for en gennemgang af statsstøttereglerne for at muliggøre tiltag med henblik på industri- og energiomlægning;

37.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udvikle og fremskynde vurderingen af foranstaltninger, som byer og regioner kan benytte sig af til at fremkalde adfærdsændringer, f.eks. ved at fremme og klassificere energieffektive produkter;

38.

mener, at det ville være en hjælp for regionernes og byernes bestræbelser på at opfylde og overgå energieffektivitetsmålet på 20 % i 2020, hvis målet blev gjort bindende, og EU's handlingsplan for energieffektivitet blev opdateret for at tage højde for dette, så at medlemsstaterne forventes at ændre deres nationale handlingsplaner, således at de afspejler dette mål.

Bruxelles, den 26. november 2008

Luc VAN DEN BRANDE

Formand for

Regionsudvalget


(1)  Andries Pielbags udtalte på Regionsudvalgets forum i april, at mange af de mest innovative ideer og projekter for bekæmpelse af den globale opvarmning kommer fra regioner og byer.

(2)  Europa-Parlamentets betænkning om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (2007/2106(INI) understreger lokale og regionale energiagenturers rolle i forbindelse med en effektiv gennemførelse af energibesparelsesforanstaltninger.

(3)  Regionsudvalgets udtalelse (CdR 110/2007 fin) om begrænsning af den globale opvarmning til 2 °C og inddragelse af luftfart i emissionshandelsordningen, DEVE-IV-015.


Top