19.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 325/28

—

udtrykker bekymring for manglen på økonomiske midler til udvikling af landdistrikterne. Udvalget understreger, at man kun bør rette blikket mod ressourcerne under søjle 1, for så vidt angår flere investeringer i nye udfordringer, men bør sætte denne bekymring i relation til andre EU-politikker, særligt samhørighedspolitikken;

—

opfordrer kraftigt til at fremme synergier mellem politikken for udvikling af landdistrikterne og andre EU-politikker, særligt samhørighedspolitikken;

—

støtter den stigende lyst til at investere i forskning i landbrugsmæssige spørgsmål og til at anvende forskningsresultaterne og bifalder Kommissionens forslag om at forsøge at opnå synergi med rammeprogrammet for forskning;

—

er af den opfattelse, at Europa for at leve op til de nye krav bør sigte mod et lukket økonomisk kredsløb og derfor stimulere og støtte innovativt landbrug som helhed;

—

mener, at der med henblik på at bekæmpe klimaforandringerne bør opfordres til integrerede fødevarestrategier;

—

har den opfattelse, at regioner, der styrker den økologiske balance, bør opfordres til at udvikle og fremme lokalt producerede fødevarer og fødevarerelaterede produkter;

—

henstiller, at den foreslåede stigning i mælkekvoterne allerede øges til 2 % pr. år, men henstiller tillige, at Kommissionen tilvejebringer et sikkerhedsnet for landmænd i sårbare områder, hvis de kommer til at lide som følge af sådanne øgede mælkekvoter;

—

føler, at Europa har et socialt ansvar for at gøre sit yderste for at forankre People-, Planet- og Profit-principperne i resultaterne for nuværende og fremtidige WTO-forhandlinger;

—

ønsker at gøre opmærksom på, at lokale og regionale organer i de fleste af EU's medlemslande har opbygget stor erfaring og ekspertise inden for udvikling af landdistrikter, og ønsker at få et vidtrækkende ansvar for at implementere og målrette EU's politik for landbrug og udvikling af landdistrikterne.

Ordfører

:

Lenie DWARSHUIS-VAN DE BEEK (NL/ALDE), medlem af provinsstyrelsen for Zuid-Holland-provinsen

1.

ser på landbrugs- og fødevareindustriens strategiske betydning for Europa, tager virksomhedernes i høj grad multinationale aktionsområde i betragtning, støtter en kvalitetslandbrugsproduktion i samtlige regioner og er enig med Europa-Kommissionen i, at den fælles landbrugspolitik er vigtig at have;

2.

er enig i, at indførelsen af et system, som kan sikre den europæiske befolkning en vis grad af selvforsyning med fødevarer, ind imellem kan kræve krisestyring og medgiver, at markedet i forbindelse med fødevareproduktion ikke altid kan skabe balance mellem producentens indkomst og hele den offentlige efterspørgsel, hvilket er en begrundelse for landbrugspolitikken;

3.

understreger med tanke på de anbefalinger, der allerede er indarbejdet i lovforslagene, at mange af de anbefalinger, der blev fremsat i perspektivudtalelsen om sundhedseftersynet af den fælles landbrugspolitik (CdR 197/2007) stadig gælder. Ud over de fremsatte lovforslag er der imidlertid behov for yderligere forenklinger med henblik på at opnå en reel reduktion af den bureaukratiske byrde både for de regionale myndigheder, som har ansvaret for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, og for landmændene. Der er også et særligt behov for større forenklinger på krydsoverensstemmelsesområdet. I den forbindelse bør heller ikke en udvidelse af kravene i bilag III medføre ekstra byrder. Derudover bør der ved gennemførelsen af enkeltforanstaltningerne vedrørende de enkelte standarder i bilag III tages højde for de til dels meget forskellige regionale og geografiske karakteristika. Der skal ligeledes tages højde for allerede eksisterende lovgivning;

4.

er her, i modsætning til hvad der er skitseret i perspektivudtalelsen, fortaler for at supplere afskaffelse af den obligatoriske udtagning med frivillige miljøbeskyttelsesforanstaltninger for bestemte arealer under 2. søjle;

5.

anbefaler på baggrund af den aktuelle situation på markedet for mælk, at forslagene om en kvoteudvidelse som forberedelse af kvoteordningens ophør, genovervejes. Der bør vælges de rette instrumenter og der bør — for så vidt som det er nødvendigt — stilles finansielle midler til rådighed til imødegåelse af de til dels enorme problemer, som mindre konkurrencedygtige og geografisk udsatte regioner vil stå over for som følge af kvoteordningens afskaffelse;

6.

mener, at sundhedseftersynet af den fælles landbrugspolitik ikke blot må blive en videreførelse af reformen fra 2003, men i høj grad bør tage højde for den nye internationale situation på fødevaremarkederne; opfordrer til omtanke, således at eksisterende markedsinstrumenter (bortset fra obligatorisk udtagning) ikke uigenkaldeligt fjernes. En vis forsigtighed i forhold til den nuværende ustabilitet på de internationale fødevaremarkeder vil indebære, at disse instrumenter, selv om de ikke anvendes på nuværende tidspunkt, kan reaktiveres om nødvendigt;

7.

er enig i betydningen af de nye udfordringer og i, at der er brug for et slagkraftigt incitament i alle medlemsstater, hvis det skal lykkes at iværksætte tiltag under de nye udfordringer;

8.

men frygter, at den af Kommissionen foreslåede form for graduering indebærer, at landbrugernes indkomst generelt kan blive væsentligt reduceret afhængig af regionen;

9.

er af den opfattelse, at Kommissionen ikke bør undervurdere betydningen af den fælles landbrugspolitiks fastlagte finansrammes pålidelighed indtil 2013;

10.

foreslår, at nogle af de frigjorte ressourcer også kan investeres i andre foranstaltninger som f.eks. i nye foranstaltninger under den første søjle til støtte for EU's fåre- og gedesektor, der i social, økonomisk og miljømæssig henseende er så vigtig, og som i dag er alvorligt truet af en drastisk nedgang i den europæiske bestand af får og geder, foruden i de bestående foranstaltninger, som skal hjælpe landbrugerne med at tilpasse sig til søjle 1-situationen, eller i andre nye søjle 2-foranstaltninger til at dække udgifterne ved de forskellige foranstaltninger med henblik på et multifunktionelt landbrug, der er rettet mod den brede offentlighed;

11.

mener, at balancen mellem mål og foranstaltninger kan variere for regioner, som indtil nu allerede har gennemført mange foranstaltninger for at klare de nye udfordringer eller allerede har brugt en stor del af deres ressourcer i overensstemmelse med de nye udfordringer;

12.

er af den opfattelse, at hvis landbrugspolitikken skal overholde de grundlæggende elementer i EU-politikken, bør anvendelsen af graduering i første række være baseret på produktionsforholdene, inden man som første prioritet undersøger de globale konkurrencekriterier;

13.

mener, at beslutninger vedrørende graduering bedst træffes på et passende decentralt niveau, således at de i højere grad afspejler de mange forskellige lokale og regionale behov. Medlemsstaterne og regionerne bør have mulighed for at tilføre foranstaltninger under den anden søjle midler i det omfang, der er reelt behov derfor;

14.

udtrykker i denne udtalelse om lovforslagene bekymring for manglen på økonomiske midler til udvikling af landdistrikterne generelt og til nye udfordringer i særdeleshed. Udvalget understreger, at man i den nærmeste fremtid ikke kun bør rette blikket mod ressourcerne under søjle 1, for så vidt angår flere investeringer i nye udfordringer, men bør sætte denne bekymring i relation til andre EU-politikker, særligt samhørighedspolitikken;

15.

fokuserer i denne udtalelse på anvendelsesområdet for forslagene til forordning (EF) nr. 1698/2005 om udvikling af landdistrikterne og sigter mod at opnå de bedste resultater for de nye udfordringer;

16.

giver i denne udtalelse sin mening til kende om den fremtidige fælles landbrugspolitik i et overordnet perspektiv, herunder spørgsmål af relevans for WTO som f.eks. intellektuel ejendomsret og EU-kvalitet og mærkning af energiforbrug;

17.

opfordrer i denne udtalelse Kommissionen til at anmode Regionsudvalget om at bidrage til den fremtidige debat og politikudformning og bebuder nye initiativer fra Regionsudvalget såsom afholdelse af en konference for interessenter og udformning af et strategidokument for landbrug og udvikling af landdistrikterne i Europa med fokus på betydningen af regionale beslutningsprocesser samt på det fortsatte arbejde med at skabe bedre miljøforhold inden for landbruget;

18.

fremhæver betydningen af, at EU har sin egen fødevareindustri, samt fødevaresikkerhedens og forsyningssikkerhedens afgørende rolle i en situation, hvor EU er blevet verdens største importør af landbrugsprodukter;

19.

mener, at der er behov for en »blød landing«, der kan bane vejen for en gnidningsløs overgang, når mælkekvoterne ophører i 2015, og støtter derfor, at mælkekvoterne øges med mindst 2 % pr. år, i hvert fald for de regioner og lande, der har størst produktionspotentiale. I lyset af de aktuelle, meget store mængde- og prisudsving, bør man ikke røre ved markedsforvaltningsmekanismerne, før kvotaordningen er afviklet.

20.

har den opfattelse, at den fælles landbrugspolitik, der spiller en vigtig rolle i dag, vil bevare denne betydning i den nære fremtid, fordi den fælles landbrugspolitik fortsat vil skulle diskuteres i lyset af stigende global efterspørgsel på fødevarer, foder, brændstoffer og fibre;

21.

mener ikke, at europæisk landbrug i en stadig mere globaliseret verden kan klare sig uden en stærk fælles europæisk politik med markedsregulerende mekanismer, som, samtidig med at den tager hensyn til den geografiske, sociale og økonomiske mangfoldighed i de europæiske regioner, er strategisk målrettet og fokuserer på forbrugerefterspørgslen samt giver mulighed for regional medindflydelse, særligt hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt de nye udfordringer er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige og bidrager til at holde liv i landområderne;

22.

er enig med Kommissionen i, at klimaændringer, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet er vigtige udfordringer fremover — også for landbruget. På den baggrund skal det undersøges, hvordan den fælles landbrugspolitik på positiv vis kan bidrage til gennemførelsen af de nødvendige tilpasninger. Udvalget kræver, at der tages højde for den indsats som medlemsstater og regioner allerede har gjort på dette område;

23.

udtrykker bekymring over Kommissionens forslag om at fortsætte afviklingen af de fælles interventionsforanstaltninger i en situation, som er præget af ustabilitet på markederne, og mener, det er vigtigt at fastholde de eksisterende markedsinterventionsredskaber, som finansieres gennem fællesskabsmidler;

24.

vil forsætte sit arbejde med at forhindre, at den nødvendige revision af den fælles landbrugspolitik fører til renationalisering af denne politik — hermed menes, at selv om implementering og medfinansiering af politikken kan uddelegeres til regionerne og medlemslandene, skal den fælles landbrugspolitik som sådan, herunder strategi og budget, fortsat være et fællesskabsanliggende. Udvalget er fortaler for, at det i EU's finansielle overslag 2007-2013 fastsatte loft for den fælles landbrugspolitik fastholdes;

25.

henstiller til Kommissionen, at man i lyset af den aktuelle økonomiske situation og den alvorlige krise i de europæiske lande, som rammer landdistrikterne særligt hårdt, undgår at vedtage foranstaltninger, som kan være med til at øge arbejdsløsheden og forstærke tilbagegangen i den økonomiske aktivitet;

26.

mener, at al direkte støtte bør være betinget af opretholdelse af landbrugsaktiviteterne, selv om den kan være uafhængig af en konkret produktion. I denne sammenhæng bør sundhedseftersynet ikke tjene som en undskyldning for at foretage en yderligere afkobling af den direkte støtte;

27.

anbefaler, at både den historiske model og den regionale model gradvis udvikles i retning af en homogen støtte pr. arbejdsenhed på fællesskabsniveau, udformet i forhold til hvilke varer og tjenester der inden for rammerne af et multifunktionelt landbrug leveres til samfundet;

28.

gør opmærksom på, at Kommissionens forslag om at fastsætte en tærskel, under hvilken der ikke udløses støtte, kan vise sig at blive et tilbageskridt socialt set, som i betragtning af den regionale diversitet kan medføre en væsentlig social slagside i mange regioner. Regionsudvalget anser det derfor for nødvendigt, at forenklingen udføres internt i hvert enkelt land;

29.

er af den opfattelse, at eftersom Kommissionen har foreslået at fremlægge en rapport om betingelserne for udfasning af mælkekvoteordningen inden den 30. juni 2011, bør enhver beslutning om kvoteordningens videre skæbne udsættes til efter denne dato;

30.

bemærker, at Kommissionen selv erkender, at ophævelsen af kvoteordningen eller blot en gradvis forhøjelse sandsynligvis vil medføre faldende priser;

31.

foreslår inden for rammerne af sundhedstjekket og af hensyn til forvaltningen af alt for store mængde- og prisudsving, at de nyttige markedsforvaltningsmekanismer også bevares som et sikkerhedsnet efter kvotasystemets ophævelse;

32.

henstiller, at markedsinstrumenterne for mælk og mejeriprodukter bør holdes i reserve, så længe de anses for nyttige, også efter 2015;

33.

opfordrer EU til at oprette en ekstraordinær EU-fond — om nødvendigt suppleret med nationale midler — for at forbedre vilkårene for de levedygtige bedrifter, der er beliggende i mindre konkurrencedygtige og/eller naturligt ugunstigt stillede regioner eller eksisterer under vanskelige forhold;

34.

foreslår, at medlemsstaterne får lov til at støtte disse bedrifter på forskellig måde, f.eks. ved at genudpege mindre gunstigt stillede områder, ved at tilbyde søjle 2-foranstaltninger og/eller ved at anvende artikel 68 og derved skabe et sikkerhedsnet;

35.

opfordrer til at gå forsigtigt frem og ikke ophæve markedsinstrumenterne for mælk og mælkeprodukter under sundhedstjekket og er af den opfattelse, at de eksisterende bør bevares;

36.

mener, at landbrugets miljøpåvirkning er en stor udfordring, og at EU bør prioritere skabelsen af et mere grønt landbrug; vil derfor understrege betydningen af en løbende diskussion af miljøforholdene i landbruget.

37.

ser det som et potentielt problem, at man forsøger at inddrage stadig flere spørgsmål under samlebetegnelsen »udvikling af landdistrikterne«, og sætter spørgsmålstegn ved, om nogle af disse udfordringer bedst klares via programmer til udvikling af landdistrikterne;

38.

mener da også, at der er et stigende misforhold mellem de midler, der er til rådighed under anden søjle, og betydningen af de mål, der sigtes mod, og som har at gøre med landdistrikternes økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. Det gælder såvel »nye« som »eksisterende udfordringer«;

39.

har den opfattelse, at den fælles landbrugspolitik primært gælder landbruget, og at den ikke udelukkende skal blive et element i politikken for territorial samhørighed. Når den fælles landbrugspolitik tager behørigt hensyn til forskellene mellem regioner og de forskellige produktionsformer, bidrager den også til territorial samhørighed. Ethvert forslag til ændring af landbrugspolitikken som led i sundhedseftersynet bør i passende omfang tage hensyn til forskellene mellem regionerne og de forskellige produktionsformer i EU;

40.

bifalder fleksibiliseringen af artikel 69 i forordning (EF) 1782/2003, men anser den samtidig for utilstrækkelig til at modvirke afskaffelsen af markedsinstrumenter, som Kommissionen har foreslået, herunder især konsekvenserne af ophævelsen af mælkekvoterne;

41.

har den holdning, at udvikling af landdistrikterne hen imod større innovation, bæredygtighed og servicekvalitet for alle indbyggere og økonomiske interessenter går langt ud over rammerne for landbrugsudvikling;

42.

støtter den stigende lyst til at investere i forskning i landbrugsmæssige spørgsmål og til at anvende forskningsresultaterne og bifalder Kommissionens forslag om at forsøge at opnå synergi med rammeprogrammet for forskning;

43.

anbefaler Kommissionen at sikre, at behovet for at tilskynde til innovation og modernisering af landbrugsbedrifter og andre fødevarevirksomheder, som er en følge af nødvendigheden af at imødegå de nye udfordringer i forbindelse med en ny konkurrencedygtighed, ikke hæmmes af statsstøttepolitik;

44.

opfordrer kraftigt til at fremme synergier mellem politikken for udvikling af landdistrikterne og andre EU-politikker, særligt samhørighedspolitikken, og vil desuden tage positivt imod enhver mulighed for at deltage i kommende høringer, som skal udforske disse synergier.

45.

understreger, at eftersom gennemførelsen af alle tiltag inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik har lokale konsekvenser, er det også det regionale niveau, som har de bedste forudsætninger for at opnå gode resultater ved implementeringen af en fælles politik. Samtidig må der dog ikke opstå konkurrenceforvridninger mellem henholdsvis medlemsstater og regioner;

46.

ønsker at gøre opmærksom på, at lokale og regionale organer i de fleste af EU's medlemslande har opbygget stor erfaring og ekspertise inden for udvikling af landdistrikter, f.eks. via gennemførelsen af PRODER- og LEADER-programmerne i det seneste årti og gerne ønsker at få et vidtrækkende ansvar for at implementere og målrette EU's politik for landbrug og udvikling af landdistrikterne;

47.

påpeger, at det regionale niveau er bedst egnet til at fastsætte foranstaltninger til begrænsning af de administrative omkostninger ved den fælles landbrugspolitik, og mener, at muligheden for at fritage de landbrugere, som modtager støtte under en bestemt tærskel, fra den tvungne graduering, i nogle områder kan nedbringe de nævnte omkostninger betydeligt;

48.

påpeger, at skiftet fra en historisk til en regional betalingsmodel, således som Kommissionen opfordrer til, vil gøre det langt mere nødvendigt at anvende geografisk bestemte kriterier og at inddrage regionale og kommunale kompetencer som vandforvaltning, energiforsyning og fysisk planlægning i overvejelserne;

49.

pointerer behovet for at bakke implementeringen af politikken for udvikling af landdistrikterne op med øget teknisk og uddannelsesmæssig støtte;

50.

understreger nødvendigheden af, at man på lokalt og regionalt plan informerer producenter og forbrugere mere indgående og bredere om landbrugsinteresser for at skærpe de forskellige samfundsgruppers bevidsthed om og ansvarsfølelse over for landbrugets betydning for vores dagligdag og gøre dem opmærksom på dets hidtidige, aktuelle og fremtidige betydning for den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling;

51.

foreslår, at der fastlægges og indføres et yderligere element til klassificering af virksomheder inden for gradueringstrinene, hvilket vil gøre det muligt at sondre mellem store, centralt styrede virksomheder og lokalt styrede kooperative virksomheder og dermed tillade medlemsstaterne at anvende støtteforanstaltninger og således sikre disse kooperativer »en blød landing«.

52.

gør opmærksom på, at der i nær fremtid vil ske en stærk stigning i efterspørgslen efter landbrugsprodukter og fødevarer som følge af den eksplosive befolkningstilvækst på verdensplan samt den stigende velstand og købekraft, og at denne øgede efterspørgsel vil fortsætte i mange år fremover;

53.

bemærker, at befolkningstilvæksten og den øgede købekraft også vil føre til en stærk stigning i efterspørgslen efter kvalitetsfødevarer, forarbejdede fødevarer, kød og mejeriprodukter, og at dette igen vil føre til større knaphed på fødevareafgrøder, inklusive korn, fibre og andre landbrugsråvarer;

54.

er bekymret for, at den foreslåede årlige stigning på 1 % i mælkekvoterne fra 2009 til 2013 ikke er tilstrækkelig, og henstiller, at den foreslåede stigning allerede øges til 2 % pr. år, men henstiller tillige, at Kommissionen tilvejebringer et sikkerhedsnet for landmænd i sårbare områder, hvis de kommer til at lide som følge af sådanne øgede mælkekvoter;

55.

anser det for nødvendigt, at EU-lovgivningen giver mulighed for en mere ambitiøs omdefinering af forholdet mellem de forskellige erhvervsgrene ved blandt andet at gøre det muligt, at der på regionalt eller statsligt niveau kan træffes foranstaltninger til regulering af fortjenstmargenerne i de enkelte led i fødevarekæden, uden at dette betragtes som en ændring af konkurrencereglerne;

56.

mener, at formålet med den fælles landbrugspolitik fortsat bør være at forsyne EU's befolkning med kvalitetsfødevarer til rimelige priser, i tilstrækkelige mængder og med sundhedsgaranti, at skabe levedygtige landbrugsbedrifter, at bevare landdistrikternes kulturarv og at værne om miljøet i landdistrikterne, og påpeger, at landbrugspolitikken har undergået den nødvendige forandring, så den kan tage de nye udfordringer op og tilpasse sig de ændrede behov, samtidig med at den sikrer rimelige konkurrencevilkår, der gør det muligt for det europæiske landbrug at opretholde en stærk position på verdensmarkedet;

57.

opfordrer med henblik på ensartede globale konkurrencevilkår indtrængende til dels, at der anvendes ensartede fytosanitære, veterinære og miljømæssige krav til fødevarer til konsum i EU, uanset om de er produceret i EU eller i tredjelande, dels at der tilføres grænsekontrolmyndighederne, Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) de ressourcer, som er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver;

58.

konstaterer, at produktion af fødevarer forbliver landbrugets fokus og vigtigste opgave, noterer, at dyrkningen af energiplanter yder et supplerende bidrag til opfyldelsen af fællesskabets energi- og klimapolitiske målsætninger og udgør et vækstpotentiale for landbrug og landdistrikter samt foreslår, at emnet bliver taget op til genbehandling under »Nye udfordringer«;

59.

føler, at Europa har et socialt ansvar for at gøre sit yderste for at forankre People-, Planet- og Profit-principperne i resultaterne for nuværende og fremtidige WTO-forhandlinger;

60.

foreslår, at Kommissionen søger at opnå en aftale om intellektuel ejendom, som dækker geografiske betegnelser (anerkendte regionale produkter), før en WTO-aftale om landbrug underskrives;

61.

foreslår, at Kommissionen definerer et europæisk fødevarestempel baseret på nuværende fastsatte kriterier.

62.

understreger, at de nye udfordringer for den fælles landbrugspolitik ikke kan tackles udelukkende via denne politik, men må imødegås ved hjælp af samtlige EU-politikker;

63.

mener, at der med henblik på at bekæmpe klimaforandringerne bør opfordres til integrerede fødevarestrategier, som kan mindske transportafstandene for fødevarer, omfatte affaldshåndtering og energistyring, og som kan skabe er mærkningssystem, der er baseret på kriterier vedrørende oprindelse, kvalitet og bæredygtighed og angiver den samlede mængde energi, der er blevet brugt, når produktet når frem til forbrugeren;

64.

har den opfattelse, at regioner, der styrker den økologiske balance, bør opfordres til at udvikle og fremme lokalt producerede fødevarer og fødevarerelaterede produkter;

65.

er bekendt med, at det i medfør af EF-traktatens artikel 28 og 29 er forbudt at pålægge kvantitative restriktioner for indførsel, udførsel eller transit af varer og for foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne, men er af den opfattelse, at de tiltag, der nævnes i punkt 60 og 61 i udtalelsen, kan være lovlige, med tanke på, at EF-domstolen tillader tiltag, der er i offentlighedens fælles interesse, såsom bekæmpelse af klimaforandringerne, og opfordrer derfor til, at disse muligheder undersøges nærmere;

66.

vil gerne tilføje, at der ikke er et modsætningsforhold mellem målet om et vist niveau af regional selvforsyning, for så vidt angår visse produkter, og import fra andre lande;

67.

opfordrer i den henseende til, at eksportsubsidier kun gives i det omfang, det er nødvendigt for at aflaste hjemmemarkederne, og ikke skader udvidelsen af markederne i udviklingslandene;

68.

fremhæver betydningen af, at EU har sin egen fødevareindustri, og understreger vigtigheden af fødevaresikkerhed, forsyningssikkerhed og F&U-kapacitet til at udvikle bæredygtig teknologi i en situation, hvor EU er blevet verdens største importør af landbrugsprodukter;

69.

mener, at det europæiske landbrug i særlig grad kan forbinde Lissabon-målene om viden, forskning og innovation med Göteborg-målsætningen om bæredygtighed og tjene som et forbillede for resten af verden.

70.

mener, at den fælles landbrugspolitik med en tilpasning af 2. søjle bør føre til en udvikling i landdistrikterne, der er rettet mod alle økonomiske aktiviteter i disse og de nye vilkår for landbruget, og til en mere global udvikling af samtlige EU's landdistrikter, både de mest sårbare områder som regioner med naturlige handicaps (tyndtbefolkede områder, hvis udvikling hæmmes af deres geografiske beliggenhed, bjergområder, øer eller afsides liggende områder) og de mest dynamiske områder, herunder oplandet til byerne, som producerer fødevarer til størstedelen af EU-borgerne. Endelig bør den fælles landbrugspolitik med en tilpasning af anden søjle kunne klare den udfordring, der ligger i vidensudvikling og integration af landdistrikterne i EU's større geografiske grupperinger;

71.

bemærker, at nye oplysninger tyder på, at størstedelen af verdens befolkning bor i byområder, og at disse mennesker er afhængige af en effektiv forvaltning af landdistrikterne med henblik på forsyninger af fødevarer og frisk vand. Regionsudvalget bemærker endvidere, at byerne skaber et stort behov for naturreservater og attraktive og lettilgængelige naturområder. Af hensyn til en bæredygtig bevarelse af disse områder er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig indkomststøtte til de landmænd, som forvalter dem, for at de kan være konkurrencedygtige og opretholde deres bedrifters rentabilitet, selv om de skal overholde strengere krav i henhold til EU-lovgivningen;

72.

understreger, at EU's multifunktionelle landbrugsmodel bør bidrage til kampen mod klimaforandringer, være kendetegnet ved bæredygtighed, konkurrenceevne, mangfoldighed og selvforsyning med fødevarer og være i stand til at tilpasse sig samfundet, forbrugerne og almenvellet, som godt landmandskab, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd er en del af. Disse bidrag fra landbruget er i offentlighedens interesse og udtryk for en økonomisk værdi, som er værd at støtte, for så vidt som ekstraomkostningerne ikke udlignes af retfærdige priser på det fri marked. I den sammenhæng må det også sikres, at landbrugsbefolkningen har del i de økonomiske og sociale fremskridt;

73.

anmoder om, at artikel 13, stk. 2, vedrørende betingelserne for deltagelse i bedriftsrådgivningssystemet, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at prioritere »landbrugere, der modtager mere end 15 000 EUR i direkte betalinger pr. år«, udgår;

74.

er af den opfattelse, at klimaforandringer nødvendiggør flere tiltag inden for vandforvaltning, herunder opbevaring af vand, kontrol af vandniveauet, forebyggelse af oversvømmelser, forebyggelse af vandmangel og forvaltning af forsyningen med frisk vand;

75.

mener, at Europa bør stimulere og støtte anvendelsen og produktionen af ægte vedvarende energi i landbruget, idet man ikke blot fokuserer på (andengenerations-) afgrøder til fremstilling af biomasse og biobrændstoffer, men også på solenergi, vindenergi, vandkraft, jordvarme og kraftvarmeproduktion;

76.

er af den opfattelse, at Europa for at leve op til de nye krav bør sigte mod et lukket økonomisk kredsløb og derfor stimulere og støtte innovativt landbrug som helhed, idet man ikke blot henvender sig til videncentre, men også fremmer innovation af systemer, netværk og kæder og i overensstemmelse hermed fremmer moderniseringen af alle virksomheder, som er en del af fødevareproduktionen, fødevareforarbejdningen, affaldshåndteringen, transportsektoren eller distributionskæden;

77.

er overbevist om, at der bør indføres professionel arealforvaltning for at sikre, at frugtbar landbrugsjord holdes i god stand, således at man sikrer bæredygtig anvendelse til fødevareproduktion til både det indre og det ydre marked;

78.

mener, at områder specielt udlagt til landbrug er yderst vigtige med henblik på bevarelse og genopretning af biodiversitet og naturværdier, og at disse offentlige interesser udgør en økonomisk værdi, som skal være berettiget til økonomisk støtte;

79.

mener, at områder specielt udlagt til landbrug er yderst vigtige for udbuddet af fritidsmuligheder, og at disse offentlige interesser udgør en økonomisk værdi, som skal være berettiget til økonomisk støtte;

80.

mener, at områder specielt udlagt til landbrug er yderst vigtige for vandforvaltningen, og at disse offentlige interesser udgør en økonomisk værdi, som skal være berettiget til økonomisk støtte;

81.

mener, at selv om det, siden den fælles landbrugspolitik blev indført, er lykkedes at tilpasse landbrugspolitikken til forskellige udfordringer, så bør Kommissionen og dens repræsentanter gøre en større indsats for bedre at orientere og inddrage borgerne om målene og prioriteterne for den fælles landbrugspolitik samt dens resultater, og dette bør være en af Kommissionens fremtidige kommunikationsprioriteter.