52007SC1470

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 8.11.2007

SEK(2007) 1470

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Det europæiske i2010-initiativ vedrørende e-integration

"Vær med i informationssamfundet"

Resumé afKONSEKVENSANALYSEN[KOM(2007) 694 endelig][SEK(2007) 1469]

Indledning

Denne konsekvensanalyse hører sammen med forslaget om meddelelsen om det europæiske i2010-initiativ vedrørende e-integration: "Vær med i informationssamfundet". Meddelelsen er resultatet af en lang politisk proces med høring af interesseparterne og medlemsstaternes repræsentanter og af undersøgelser af stadet for e-integration og beslægtede politikker.

Meddelelsen støtter en række politiske foranstaltninger, som sigter mod et informationssamfund for alle, og dermed bidrager til at nå de politiske mål, der blev fastsat i Riga-ministererklæringen om e-integration, som blev vedtaget af 34 europæiske lande den 11. juni 2006[1].

De foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen har ikke lovkarakter og pålægger ingen administrative eller finansielle byrder. Følgelig behandler konsekvensanalysen de politiske udfordringer, peger på mulige løsninger, giver en kvalitativ vurdering af de forskellige løsningers virkninger og kommer med en række kvantitative vurderinger af scenarier, hvis alle målene for e-integration nås. I denne sammenhæng anvendes fuldt ud princippet om en forholdsmæssig analyse, som beskrevet i retningslinjerne for konsekvensanalyser[2].

Konsekvensanalysen er også et svar på opfordringen i meddelelsen om e-tilgængelighed fra 2005 om at evaluere udviklingen på dette område i 2007. Det er en forudsætning for, at funktionshæmmede personer (e-tilgængelighed) og i stigende grad for Europas aldrende brugere skal kunne få fuldt udbytte af informations- og kommunikationsteknologier (ikt), at de udformes, så disse personer faktisk kan bruge dem. I konsekvensanalysen konstateres, at der er sket ringe fremskridt, og der vil blive foreslået yderligere foranstaltninger i 2008. Konsekvensanalysen giver derfor en foreløbig vurdering af disse foranstaltninger og forudser, at der vil foregå yderligere konsultationer af interesseparter og blive foretaget en konsekvensanalyse i 2008.

Hvad er e-integration og har den nogen betydning for os?

E-integration blev i Riga-erklæringen defineret som både værende ikt for alle og brugen af ikt til at nå videre integrationsmål. Med andre ord, e-integration drejer sig om, i hvilken grad informations- og kommunikationsteknologier bidrager til social ligestilling og deltagelse i samfundet på alle niveauer ved at forbedre sociale relationer, fremme økonomiske muligheder i form af adgang til iværksætteraktivitet og arbejde, udvikle samfundets kulturelle aspekter og fremme aktivt medborgerskab.

Problemets omfang: Hvor mange sakker agterud?

Den hurtige udvikling inden for ikt skaber gode muligheder for, at den enkelte kan udnytte informations- og vidensamfundets muligheder. Ikt er blevet en forudsætning for manges evne til at være aktive og stærke deltagere i samfundet. Ikt skaber dog også nye hindringer, når det drejer sig om geografisk adgang til værdiforøgede ikt-tjenester, tilgængelighed for funktionshæmmede og ældre, varierende evne til at bruge ikt-redskaber på grund af forskelle i uddannelsesniveau, færdigheder og motivation samt sociale forskelle, når det gælder om at få råd til ikt-redskaber. Hvis der ikke gøres noget, vil disse hindringer gensidigt forstærke hinanden og i tilgift til den tydelige digitale kløft også føre til stærk social og økonomisk opsplitning i det europæiske samfund. Ca. 30-40 % af befolkningen kan ikke drage nytte af informationssamfundet på grund af deres geografiske placering, funktionshæmning, alder, køn, etniske tilhørsforhold, utilstrækkelige færdigheder og manglende information eller udsatte økonomiske situation (hvis man skønner brugen af ikt generelt ud fra denne andel, så er der ca. 200 mio. EU-borgere, som ikke bruger Internettet)[3].

De mest udsatte grupper og potentielle målgrupper for foranstaltninger er (data for EU27 i 2006): Funktionshæmmede i almindelighed: ca. 74 mio. personer (herunder både mindre alvorlige og svære funktionshæmninger)[4] Fattigdomstruede EU-borgere: 98 mio. personer (heraf ca. 9 % af arbejdende fattige) Udlandsfødte bosat i EU: ca. 15 mio. personer Desuden gælder følgende: Ud af den del af befolkningen, der har et lavt uddannelsesniveau, bruger ca. 74 mio. ikke Internettet Ud af den del af befolkningen, der har et arbejde, bruger ca. 89,5 mio. ikke Internettet Ud af den del af befolkningen, der er mellem 15 og 24 år, bruger ca. 18 mio. ikke Internettet |

- Hvorfor skal Fællesskabet gribe ind?

Konsekvensanalysen viser, at strategierne for e-integration bør styrkes, og at der skal ske en bedre samordning af dem på EU-niveau. Alt andet lige er der tegn på, at der er en risiko for, at nye ikt medfører en tydelig ny form for udelukkelse, nemlig digital udelukkelse. Samtidigt forbliver mange muligheder uudnyttet med dertil hørende tab af arbejdspladser og manglende økonomisk vækst, når ikt ikke udnyttes fuldt ud. Uden overgribende politiske foranstaltninger vil informationssamfundets økonomiske og sociale muligheder forblive lukket land for mange i Europa.

Den første "Riga-resultattavle"[5]-runde (konsekvensanalysens bilag 2) og andre undersøgelser, viser, at der er vedvarende forskelle for så vidt angår adgang, tilgængelighed og brug af informationssamfundsredskaber og -tjenester: Betydelige forskelle i Internetbrug Andelen af jævnlig internetbrug i 2006 i EU27 var: 76 % for personer med højere uddannelse, 25 % for personer med ingen/lav uddannelse 58 % for personer i arbejde mod 36 % for arbejdsløse 51 % for personer bosat i tætbefolkede områder mod 35 % i tyndt befolkede områder 15 mio. studerende bruger stadig ikke Internet; en hindring for at højne uddannelsesniveauet Af de 16-24-årige bruger 18 mio. ikke Internettet, og af de 24-55-årige bruger ca. 50 % ikke Internettet Ca. 20 mio. arbejdsløse bruger ikke Internettet Kvinder har næsten overvundet kløften, når det gælder internetbrug, men der er stadig kønsbestemte problemstillinger, når det gælder e-integration Manglende brugbarhed af ikt (mangel på e-tilgængelighed) er en hindring for funktionshæmmede og ældre: Kun 5 % af EU27's offentlige websteder overholder mindstekrav, standarder og retningslinjer for webtilgængelighed Der er stor forskel på udbuddet af audiovisuelle programmer med undertekster fra land til land (mellem 2,5 % og 95 %) Programmer med tegnsprog er der færre af end programmer med undertekster, og her varierer udbuddet fra 0,5 % til 5 % For tv-udsendelser med lydbeskrivelse er tallene fra mindre end 1 % til mere end 10 % Produktudbuddet opviser også store forskelle, når det gælder integrationen af e-tilgængelighedsfunktion i pc'er og software. Der opstår by/land-kløfter for bredbåndsdækning og -adgang 89 % af befolkningen EU27 havde bredbåndsdækning ved udgangen af 2006 (92 % i EU15) I landområder er gennemsnittet dog kun 71 %, og der er tale om langsommere overførselsrater Forskelle i ikt-færdigheder: Kun 57 % af EU-borgerne har nogen internet- eller pc-færdigheder Personer med lav uddannelse, ældre og ikke-erhvervsaktive har de ringeste internet- og pc-færdigheder Forskelle i brugen af e-forvaltningstjenester. Blandt de 15-74-årige i 2006 i EU27: brugte 21 % e-forvaltning til at få oplysninger 13,3 % hentede formularer på nettet 8, 8 % gennemførte e-forvaltningstransaktioner Aldersbetingede forskelle i ikt-brug: 71 % bruger Internettet i aldersgruppen 16-24 år mod kun 10 % i aldersgruppen 65-74 år 43 mio. personer i aldersgruppen 55-64 år og 37 mio. i aldersgruppen 65-74 bruger ikke Internettet. |

- Hvor meget kan Europa vinde ved e-integration?

E-integration har stor økonomisk værdi for Europa. Det er den vigtigste drivkraft for en bredt funderet og bæredygtig vækst, og den gavner samfundet som helhed. Foreløbige skøn over de økonomiske fordele ved e-integration i EU ligger på 35-85 mia. EUR over fem år.

Hvilke mål støttes?

Det overordnede mål for e-integrationsstrategien er at fremme både ikt for alle og brugen af ikt til at nå videre integrationsmål, samtidig med at der skabes grobund for økonomisk vækst og nye forretningsmuligheder.

Det er hensigten at videreudvikle e-integration fra at være en social nødvendighed til at blive en vigtig økonomisk chance for Europa. Det skal ske ved at mobilisere alle aktører (medlemsstater, branchen, interesseparter og civilsamfundet) og de til rådighed værende politiske instrumenter. Et af de skridt, der anbefales i denne konsekvensanalyse, er en indsats for at øge kendskabet til denne hensigt og for at få parterne til at engagere sig i at fremme e-integration. Herudover foreslår konsekvensanalysen tre mere specifikke mål for brugerne, branchen og myndighederne, når det gælder om at løse e-integrationsproblemer:

- Brugerne: Overvinde de eksisterende kløfter på områderne digital adgang, tilgængelighed, rimelige priser og manglende ikt-færdigheder

- Ikt-sektoren og tjenesteudbyderne: Stimulere og fremme "ikt for alle" som et sundt forretningsområde med god vækst

- Offentlige myndigheder: Gennemførelse af aktioner og initiativer med sigte på sammenhængende og effektive e-integrationspolitikker.

Hvilke politiske muligheder er der?

Konsekvensanalysen vurderer nedenstående politiske muligheder for e-integration og foretager derefter en specifik analyse af situationen for e-tilgængelighed som krævet i meddelelsen om e-tilgængelighed fra 2005 [6] :

1. Fastholdelse af den nuværende situation . For e-tilgængelighed undersøges denne mulighed ved at analysere virkningen af de gældende lovbestemmelser

2. En begrænset indsats , som består i at gennemføre en række specifikke aktiviteter på EU-niveau inden for de forskellige områder, uden nogen yderligere samordning eller integration af indsatsen og med en begrænset målretning mod udsatte grupper. For e-tilgængelighed undersøger denne mulighed en begrænset indsats for at forbedre samordningen af medlemsstaternes og interesseparternes aktiviteter

3. En integreret og sammenhængende strategi med henblik på at øge synergien og virkningen gennem: a) bedre målretning mod særlige udsatte grupper; b) mere samordning og integration på tværs af områdepolitikker; c) fokusering på både at hjælpe grupper til at udnytte informationssamfundets fordele, og på at bruge ikt til at levere mere effektive serviceydelser; d) basering på stærkere og mere robust viden og kvantitative data, som danner input til overvågnings- og evalueringsmekanismer og e) øget kendskab og engagement. For e-tilgængelighed omfatter denne mulighed at undersøge de foreløbige virkninger af aktiviteter, som har til formål at styrke lovgivningen på området.

Hvilke foranstaltninger foreslås?

Konsekvensanalysen giver de nødvendige belæg og argumenter for, at der er tale om en stor merværdi, hvis e-integration tages op på europæisk niveau ved at øge politiksammenhængen i hele EU, mobilisere de vigtigste aktører (medlemsstaterne, branchen og brugerne), mainstreame e-integration på alle politikområder og undersøge måder, hvorpå lovgivning om e-tilgængelighed kan forbedres yderligere. Det forudsætter, at politikeres og interesseparters kendskab og engagement øges ved at synliggøre begivenheder og initiativer, som fremhæver e-integration og viser fremgangen på området.

Herudover foreslås der foranstaltninger inden for tre områder:

- For det første tilvejebringelse af betingelserne for, at alle kan deltage i informationssamfundet. Der er stadig en række væsentlige hindringer for gennemførelsen af informationssamfundet. Det gælder f.eks. manglende e-tilgængelighed. Manglende e-tilgængelighed giver store produktivitetstab, selv om omkostningerne for tilpasninger ville være begrænset. Der sker ingen fremskridt på grund af markedets opsplitning: Ikt-sektoren mener, at manglen på en fælles tilgang til e-tilgængelighed er en hindring for det indre marked. Udviklingen hindres dog også af manglen på prioriteringer og samarbejde mellem brugerne og branchen: Ikt-branchen og medlemsstaterne bør intensivere deres egen indsats for at fremme e-integration. Konsekvensanalysen viser, at dette spørgsmål må prioriteres, og det foreslås bl.a. at undersøge en overgribende tilgang til lovgivning om e-tilgængelighed (dvs. ikke specifik for én type teknologi eller brug), samtidig med at subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne overholdes.

- I tilgift til e-tilgængelighed, bør de grundlæggende ikt-færdigheder forbedres - her bør medlemsstaterne og ikt-branchen indgå i et stærkere samarbejde - og der bør være bedre adgang til bredbåndsnet, navnlig i landområder, hvor især de regionale myndigheder og erhvervslivet opfordres til at øge deres indsats.

- For det andet fremskyndelse af integrationen af befolkningsgrupper, som er i fare for at blive udelukket af informationssamfundet, og forbedre livskvaliteten. Med henblik på en hurtigere integration i informationssamfundet af grupper, som er særlig udsatte for udelukkelse, bør en række målrettede aktioner enten lanceres eller, hvis de er påbegyndt, intensiveres og gennemføres som samordnede strategier. Det drejer som aktioner, som skal mindske risikoen for at blive udelukket af informationssamfundet for ældre personer og personer, hvis sundhedstilstand gør dem udsatte, ved at bygge videre på EU's fælles dagsorden i henhold til handlingsplanen "En god alderdom i informationssamfundet" og et nyt initiativ vedrørende telemedicin. Det vil også være særlig fornuftigt at videreudvikle og dele fælles tilgange til levering af integrerende offentlige serviceydelser til socialt udsatte personer på grundlag af handlingsplanen for e-forvaltning. Der bør også igangsættes en proces med henblik på at udpege yderligere målrettede aktioner, hvis der er behov herfor, inden udgangen af 2008 (f.eks. for marginaliserede unge og indvandrere, der er udelukkelsestruede).

- For det tredje integrerende foranstaltninger vedrørende e-integration med henblik på en større og vedvarende virkning. Selv om e-integration er et meget bredt område med stor spredning af faktorer og aktører, er der en stor merværdi i fælles overvågning og benchmarking på grundlag "Riga-resultattavlen", som allerede er under udvikling, og et styrket samarbejde om den fælles strategi med deltagelse af brugere, deres repræsentanter, branchen, myndigheder og Europa-Kommissionen med sigte på at styrke brugernes stemme via bedre e-integrationsfærdigheder og -samarbejde. En vedvarende e-integrationsvirkning anses for at være uløseligt forbundet med mainstreaming af e-integration, dvs. e-integrationshensyn skal tidligst muligt indgå i udformning og udvikling (integreret design) af teknologi til almene formål og informationssamfundsdimensionen skal være en integreret del af almene politikker, der søger at mindske social og økonomisk udelukkelse (informationssamfundsstøttede integrationspolitikker).

Endelig er der - med tanke på den hidtidige fragmentering af e-integrationsområdet til nu og den store mængde ukoordinerede aktiviteter - en merværdi i EU-tiltag med sigte på at udbrede kendskab til området og udveksle god praksis. Denne strategi bør bygge videre på interesseparternes mange initiativer, som styrkes med en fælles profil og løber videre som en række informationsforanstaltninger, der kulminerer som et vigtigt bidrag til en gennemslagskraftig politisk e-integrationskonference i slutningen af 2008.

Hvad er den europæiske merværdi?

Merværdien af det europæiske initiativ vedrørende e-integration bygger på dets bidrag til indførelsen af fælles og systematiske tilgange til e-integration ved at forbedre synergivirkningerne mellem de politiske initiativer på EU-niveau og nationalt og lokalt niveau. Det bygger også på at gruppere brancheinitiativer, gøre dem mere synlige og sørge for at vellykkede initiativer får større udbredelse. Initiativet sigter således mod at give den nødvendige multiplikatoreffekt, som kan øge de positive virkninger af igangværende aktioner på alle niveauer.

Årsagerne til udelukkelse af informationssamfundet forstærker gensidigt hinanden. Det samme gælder fordelene ved at være integreret i informationssamfundet, når de nødvendige drivkræfter én gang er aktiveret og skaber synergivirkninger. Denne proces forventes at få en stor social og økonomisk virkning, idet den styrker den enkeltes aktive integration i det europæiske samfund og økonomien, og den fremmer det indre marked for teknologi og tjenester for alle, samtidig med at forskning og innovation inden for dette område fremmes. Fremgangen måles ved hjælp af en række indikatorer for udbuds- og efterspørgselssiden (Riga-resultattavlen). De foreløbige skøn i denne konsekvensanalyse sammenkobler fremgangen med bl.a. økonomisk gevinst. Fremtidige undersøgelser og modeller vil yderligere styrke dokumentationen og forståelsen af sammenhængene mellem disse indikatorer og den økonomiske og sociale udvikling i en videre sammenhæng.

[1] Erklæringen af 11. juni 2006 fastsatte mål, som skal mindske den digitale kløft inden for områderne: ikt og ældre, geografiske forskelle, e-tilgængelighed, ikt-færdigheder, ikt til fremme af kulturel mangfoldighed og e-forvaltning for alle.http://ec.europa.eu/information_society/events/ict_riga_2006/doc/declaration_riga.pdf

[2] “Broad policy-defining document”, som kræver, at konsekvenserne skal analyseres på et foreløbigt og hovedsageligt kvalitativt grundlag (Retningslinjer for konsekvensanalyse, SEK(2005) 791, s. 8).

[3] Eurostat, EU-undersøgelse af husholdningers og borgeres brug af ikt (aldersgruppe 16-74) 2006.

[4] Rapport fra Kommunikationsudvalget (COCOM), 2004, på grundlag af Eurostat-data og en skønnet andel på 15 % af den samlede EU-befolkning, der er funktionshæmmede. Det andet anvendte tal er andelen af funktionshæmmede ud af arbejdsstyrken (på grundlag af Eurostat-data). I 2002 angav hver sjette person (15,7 %) blandt personer mellem 16 og 64 år i EU25 (i alt 44,6 millioner), at de havde et langvarigt helbredsproblem eller en funktionshæmning. Eurostat, Statistics in focus, emne 3 – 26/2003 (http://ec.europa.eu/employment_social/health_safety/docs/disabled_%202002_en.pdf ).

[5] En række indikatorer, som bruges til at overvåge udviklingen hen mod de mål, der er fastsat i Riga-erklæringen.

[6] Meddelelse om e-tilgængelighed, KOM(2005) 425: "To år efter offentliggørelsen af nærværende meddelelse vil der blive fulgt op på udviklingen inden for lettilgængelig ikt. Muligvis vil Kommissionen overveje yderligere foranstaltninger .............. herunder ny lovgivning, om nødvendigt. Arbejdet omkring e-tilgængelighed vil bidrage til det allerede annoncerede europæiske initiativ i 2008 om integration i informationssamfundet."