52007PC0753

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 27.11.2007

KOM(2007) 753 endelig

2007/0265 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (Kodificeret udgave)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt, dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at fællesskabsreglerne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 af 25. februar 1992 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)[3]. Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af forordning (EØF) nr. 479/92 og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer ved hjælp af et edb-system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag II til den kodificerede forordning.

ê 479/92 (tilpasset)

2007/0265 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om anvendelse af traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel Ö 83 Õ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[5],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

1. Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 af 25. februar 1992 om anvendelse af Traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)[7] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[8]. Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 479/92 Betragtning 1 (tilpasset)

2. Traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 1, kan i henhold til Ö traktatens Õ artikel Ö 81 Õ, stk. 3, erklæres uanvendelige på kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som opfylder de i Ö traktatens Õ artikel Ö 81 Õ, stk. 3, nævnte betingelser.

ê 479/92 Betragtning 2 (tilpasset)

3. Ö Bestemmelserne Õ for anvendelsen af traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 3, skal i henhold til Ö traktatens Õ artikel Ö 83 Õ fastsættes ved forordning Ö eller ved direktiv Õ. I henhold til Ö traktatens Õ artikel Ö 83 Õ, stk. 2, litra b), skal Ö disse bestemmelser Õ fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af Ö traktatens Õ artikel Ö 81 Õ, stk. 3, under hensyntagen til nødvendigheden af dels at sikre et effektivt tilsyn, dels at forenkle den administrative kontrol mest muligt. I henhold til Ö traktatens Õ artikel Ö 83 Õ, stk. 2, litra d), skal Ö disse bestemmelser Õ fastlægge opgavefordelingen mellem Kommissionen og Domstolen.

ê 479/92 Betragtning 3

4. Linjeskibsfart er en kapitalintensiv branche. Den øgede brug af containere har gjort behovet for samarbejde og rationalisering mere påtrængende. Det er nødvendigt for medlemsstaternes skibsfartssektorer at kunne opnå stordriftsfordele for at kunne klare sig i konkurrencen på det internationale linjeskibsfartsmarked.

ê 479/92

5. Brugerne af de transportydelser, konsortierne tilbyder, kan få andel i fordelene ved forbedringerne i produktiviteten og ydelserne i form af bl.a. regelmæssig besejling, omkostningsbesparelser i kraft af en højere kapacitetsudnyttelse, bedre servicekvalitet som følge af brug af bedre fartøjer og udstyr.

ê 479/92 Betragtning 8 og 9 (tilpasset)

6. Kommissionen bør bemyndiges til ved en forordning at erklære, at traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 1, ikke finder anvendelse på visse kategorier af konsortieaftaler, herunder vedtagelser og samordnet praksis, således at virksomhederne får lettere adgang til at samarbejde under former, der er økonomisk hensigtsmæssige og ikke har skadelige virkninger for konkurrencen. Kommissionen bør være i stand til i et nært og løbende samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder at foretage en klar afgrænsning af anvendelsesområdet for disse fritagelser og de dertil knyttede betingelser.

ê 479/92 Betragtning 10

7. Konsortier inden for linjeskibsfart er en særlig, kompleks form for joint ventures. Der findes en lang række forskellige former for konsortieaftaler, der er indgået under forskellige omstændigheder. Der foretages hyppigt ændringer i konsortieaftalernes anvendelsesområde, deltagere, indhold eller bestemmelser. Kommissionen bør derfor have beføjelse til til enhver tid at fastsætte, for hvilke konsortier gruppefritagelsen gælder.

ê 479/92 Betragtning 12 (tilpasset)

8. For at sikre, at alle betingelserne i traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 3, er opfyldt, bør der til gruppefritagelsen knyttes betingelser, som navnlig skal sikre, at afskiberne får en rimelig andel af fordelene, og at konkurrencen ikke udelukkes -

ê 479/92

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

ê 479/92 (tilpasset)

1. Kommissionen Ö kan Õ ved forordning og i overensstemmelse med traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 3, erklære, at Ö traktatens Õ artikel Ö 81 Õ, stk. 1, ikke finder anvendelse på kategorier af aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og former for samordnet praksis mellem linjerederier med henblik på at fremme og indlede et samarbejde i forbindelse med fælles søtransportdrift med det formål at rationalisere deres farter gennem tekniske, driftsmæssige og/eller kommercielle arrangementer, med undtagelse af prisfastsættelse (konsortier).

2. Ö En Õ forordning, der Ö udstedes i medfør af Õ stk. 1, skal definere, hvilke kategorier af aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis den finder anvendelse på, og fastsætte de nærmere betingelser og vilkår, hvorunder de i henhold til traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 3, kan anses at være fritaget for forbuddet i stk. 1 i samme artikel.

Artikel 2

1. Ö En Õ forordning, der Ö udstedes Õ i medfør af artikel 1, gælder i fem år, regnet fra ikrafttrædelsesdatoen.

2. Ö Forordningen Õ kan ophæves eller ændres, såfremt der er sket ændringer i en eller flere af de omstændigheder, der dannede grundlag for dens vedtagelse.

Artikel 3

Ö En Õ forordning, der Ö udstedes Õ i medfør af artikel 1, kan indeholde en bestemmelse om, at den finder anvendelse med tilbagevirkende kraft på aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis, der eksisterede på datoen for forordningens ikrafttrædelse, forudsat at de opfylder de i forordningen fastsatte betingelser.

ê Tiltrædelsesakten af 1994 Art. 29 og bilag I, s. 56 (tilpasset)

Artikel 4

En forordning Ö , der udstedes i medfør af Õ artikel 1, kan fastsætte, at forbuddet i traktatens artikel Ö 81 Õ, stk. 1, i den i forordningen fastsatte periode ikke gælder for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som allerede består Ö sider 1 januar 1995 Õ og som artikel Ö 81 Õ, stk. 1, finder anvendelse på som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, men som ikke opfylder betingelserne i artikel Ö 81 Õ, stk. 3. Denne artikel gælder ikke for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som allerede Ö var Õ omfattet af EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, Ö den 1 januar 1995 Õ.

ê 479/92 Art. 4 (tilpasset)

Artikel 5

Inden Kommissionen vedtager Ö en Õ forordning, Ö der udstedes i medfør af artikel 1, offentliggør den Õ et forordningsudkast, således at alle berørte personer og organisationer får lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger hertil inden for en rimelig frist, som fastsættes af Kommissionen, men som ikke kan være mindre end en måned.

ê 1/2003 Art. 42, pkt. 1 (tilpasset)

Artikel 6

Inden Kommissionen offentliggør forordningsudkastet, og inden den vedtager forordningen, skal den høre det rådgivende udvalg for kartel- og monopolspørgsmål, Ö jf. Õ artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003.

ê

Artikel 7

Forordning (EØF) nr. 479/92 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

ê 479/92 Art. 7 (tilpasset)

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft Ö på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende Õ.

ê 479/92

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

é

BILAG I

Ophævet forordning med liste over efterfølgende ændringer

Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 (EFT L 55 af 29.2.1992, s. 3) |

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1) | Udelukkende artikel 42 |

Tiltrædelsesakten af 1994, art. 29 og bilag I, punkt IIIA.4 (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 56) |

_____________

BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 479/92 | Nærværende forordning |

Artikel 1, 2 og 3 Artikel 3a Artikel 4 Artikel 5 - Artikel 7 - - | Artikel 1, 2 og 3 Artikel 4 Artikel 5 Artikel 6 Artikel 7 Artikel 8 Bilag I Bilag II |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag I til dette forslag.

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EUT C […] af […], s. […].

[7] EFT L 55 af 29.2.1992, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

[8] Se bilag I.