52007PC0603

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 9.10.2007

KOM(2007) 603 endelig

2005/0214 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder

(forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

Kommissionen forelægger et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder. I dette ændrede forslag er inkorporeret de ændringer, som Europa-Parlamentet foreslog ved førstebehandlingen, og som Kommissionen kan acceptere, samt tekniske forbedringer, som er resultatet af drøftelser med eksperter i Rådets arbejdsgrupper. Endvidere har Kommissionen i fuldt omfang taget hensyn til anmodningen fra Det Europæiske Råd om et ændret forslag, der har til formål at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed ved at gøre det nemmere at erhverve og bevare supplerende pensionsrettigheder. |

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

Den 20. oktober 2005 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder. Dette forslag blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet den 21. oktober 2005. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav sin udtalelse den 20. april 2007 og foreslog ændringer til Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet vedtog en lovgivningsmæssig beslutning ved førstebehandlingen den 20. juni 2007. |

FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG |

Medlemsstaternes sociale sikringsordninger skal tage højde for befolkningens aldring. De reformer, der er vedtaget eller planlagt i de fleste medlemsstater, går i retning af en udvidelse af de supplerende pensionsordninger, hvis udvikling i øvrigt aktivt støttes af mange medlemsstater. Det er derfor vigtigt at sikre, at ordningernes bestemmelser ikke lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed medlemsstaterne imellem eller inden for den enkelte medlemsstat, og derved gør det sværere for mobile arbejdstagere at optjene nok pensionsrettigheder frem til arbejdslivets ophør. Hvis det ikke lykkes at nå dette mål, vil arbejdsmarkedet blive mindre fleksibelt og effektivt. Selv om der er mange faktorer, der er afgørende for en persons beslutning om at skifte arbejdsplads, er det klart, at han vil være mindre tilbøjelig til at skifte arbejdsplads, hvis han risikerer at miste en stor del af de supplerende pensionsrettigheder, han har optjent. Dette ændrede forslag omhandler derfor direkte spørgsmålet om at mindske de hindringer, der skyldes bestemmelser inden for visse supplerende pensionsordninger, for at fremme arbejdskraftens frie bevægelighed. De potentielle hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed vedrører især betingelserne for optjening af pensionsrettigheder og spørgsmålet om, hvordan disse rettigheder behandles, når den pågældende person har skiftet arbejdsplads. Det ændrede forslag omhandler endvidere spørgsmålet om arbejdstagernes ret til at blive informeret om, hvordan mobiliteten berører optjening og bevarelse af deres supplerende pensionsrettigheder. |

KOMMISSIONENS UDTALELSE OM EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER |

Den 20. juni 2007 vedtog Europa-Parlamentet 34 ændringer til forslaget til et direktiv om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder. Kommissionen finder, at de fleste af Europa-Parlamentets ændringer kan accepteres i deres helhed, i princippet eller delvist, eftersom de bevarer forslagets mål og politiske synlighed og i mange tilfælde forbedrer det oprindelige forslag. Et væsentligt aspekt ved Europa-Parlamentets ændringer er, at direktivet nu fokuserer på erhvervelse og bevarelse af hvilende rettigheder og ikke længere på bestemmelserne om overførsel af pensionsrettigheder. Europa-Parlamentet finder, at indførelsen af en tvungen overførselsordning på nuværende tidspunkt vil være for stor en belastning for visse supplerende pensionsordninger og endvidere vil medføre store tekniske vanskeligheder. Kommissionen har omhyggeligt noteret sig Europa-Parlamentets beslutning og de synspunkter, der er blevet fremført af eksperterne i Rådets arbejdsgrupper, og Kommissionen den godkender denne ændrede prioritering og accepterer at lade artikel 6 (Overførsel) udgå. Kommissionen foreslår derfor at ændre direktivets overskrift og delvist anvende den formulering, som Det Europæiske Råd anvendte ved behandlingen af direktivforslaget i juni 2007: "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet ved at forbedre optjening og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder". Kommissionen accepterer derfor følende ændringer fra Europa-Parlamentet i deres helhed eller delvist: 3.1 Anvendelsesområde og andre generelle bestemmelser (Artikel 1-3) Formål: Ændring 1 og 18 vedrører formålet med direktivet. Med ændring 1 slettes udtrykket "retten til at overføre" i betragtning 5, og der tages hensyn til, at artikel 6 om overførsel udgår. Med ændringen ændres udtrykket "visse betingelser … harmoniseres" til "fastsættes visse minimumsbetingelser" i overensstemmelse med ændringerne til artikel 4 og 5. Kommissionen accepterer denne ændring i sin helhed. Med ændring 18 ændres udtrykket "arbejdskraften" til "personer" i artikel 1, og formålet med direktivet udvides. Kommissionen kan ikke acceptere denne ændring med den begrundelse, at direktivet har til formål at fjerne de hindringer inden for de supplerende pensionsordninger, som har indvirkning på arbejdskraftens frie bevægelighed eller mobilitet. Fællesskabet har ikke beføjelser til at pålægge medlemsstaterne at fremme retten til "tidligt og omfattende at opbygge en supplerende pension". Kommissionen har taget hensyn til tekniske ændringer, som blev drøftet i Rådet, og i overensstemmelse hermed foretaget mindre ændringer til artikel 1. Ændring 2 foreslår en ny betragtning, som understreger vigtigheden af at sikre, at de supplerende pensionsordningers bæredygtighed ikke undermineres af dette direktiv, og at de nuværende arbejdstageres og pensionisters rettigheder beskyttes fyldestgørende. Den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller ved udformningen og gennemførelsen af supplerende pensionsordninger, understreges også. Kommissionen accepterer denne ændring i sin helhed (5a i det ændrede forslag). Ændring 3 indsætter en ny betragtning (5b i det ændrede forslag), som understreger, at direktivet ikke bør forpligte de medlemsstater, hvor der ikke findes supplerende pensionsordninger, til at vedtage retsforskrifter om indførelse af sådanne ordninger. Kommissionen accepterer principielt denne ændring og præciserer – delvist på grundlag af eksperternes tekniske arbejde i Rådets arbejdsgrupper – at medlemsstaterne har ansvaret for at udforme deres egne pensionsordninger, selv om de er forpligtet til at gennemføre direktivets bestemmelser i den nationale lovgivning. Anvendelsesområde. Ændring 5 er en ny betragtning (5c i det ændrede forslag), som præciserer direktivets anvendelsesområde, og Kommissionen accepterer denne ændring i sin helhed. Ændringerne 6, 7, 8 og 19 skal betragtes under ét, fordi de vedrører artikel 2 og de tilsvarende betragtninger. Ændring 6 indsætter en ny betragtning (5d i det ændrede forslag), som præciserer, at direktivet ikke bør finde anvendelse på ordninger, som er lukket for tilgang af nye medlemmer. Kommissionen accepterer, at denne begrænsning er et kompromis og kan betragtes som en passende foranstaltning til sikring af, at visse supplerende pensionsordninger fortsat er bæredygtige. Kommissionen accepterer derfor ændringen i sin helhed, men der tilføjes en teknisk præcisering vedrørende "underafdelinger" af lukkede ordninger for at sikre, at det i givet fald kun er de dele af de supplerende pensionsordninger, som er lukkede for tilgang af nye medlemmer, som ikke er omfattet af direktivet. Ændring 7 er en teknisk præcisering og indsætter en ny betragtning (5e i det ændrede forslag), hvori det understreges, at direktivet ikke har nogen indvirkning på saneringsforanstaltninger eller likvidationsprocedurer. Kommissionen accepterer delvist denne ændring, men forkaster henvisningen til artikel 16, stk. 2 i direktiv 2003/41/EF, som er irrelevant for præciseringen. Ændring 19 vedrører artikel 2 som helhed og accepteres i princippet med forbehold af en række tekniske præciseringer, som er blevet foretaget i samråd med eksperterne i Rådets arbejdsgrupper. Ændring 8 indsætter en ny betragtning (5f i det ændrede forslag), hvori det præciseres, at direktivet ikke berører garantiordninger for insolvens, kompensationsordninger og nationale pensionsreservefonde, og Kommissionen accepterer denne ændring i sin helhed. Definitioner. Ændring 20 består af tekniske ændringer til definitionerne i artikel 3. Kommissionen accepterer ændringerne til artikel 3, litra a) i deres helhed samt tilføjelsen af en ny definition 3 (da) af udtrykket "optjeningsperiode". Ændringen til artikel 3, litra b) accepteres bortset fra forslaget om at slette udtrykket "erhvervstilknyttet", eftersom denne ændring efter Kommissionens opfattelse vil gøre definitionen mindre klar. Ændringen til artikel 3, litra c) accepteres delvist med formuleringsændringer således, at det mere klart fremgår, at de betingelser, som "et aktivt medlem" skal opfylde, er de betingelser for optjening af pensionsrettigheder, der er fastsat i artikel 4. Ændringen til artikel 3, litra d) accepteres med mindre formuleringsændringer. Ændringen til artikel 3, litra f) accepteres i princippet og med den ordlyd, der er blevet foreslået af eksperterne i Rådets arbejdsgrupper. Ændringen af artikel 3, litra h), som går ud på at ændre udtrykket "pensionsmodtager med opsat pension" til "fratrådt pensionsmodtager" kan ikke accepteres, eftersom den oprindelige tekst efter Kommissionens opfattelse teknisk set er mere klar. Kommissionen accepterer dog i princippet de resterende tekniske ændringer til artikel 3, litra h) delvist med anvendelse af den formulering, som er blevet brugt under Rådets arbejde. Ændringerne til artikel 3, litra i) accepteres med undtagelse af udtrykket "fratrådt pensionsmodtager". Ændringerne til artikel 3, litra j) indebærer, at der indføres et nyt begreb, nemlig " værdi af hvilende pensionsrettigheder", og at udtrykket "overførsel" slettes. Kommissionen accepterer begrundelsen for denne nye definition, men er af den opfattelse, at udtrykket "værdi af hvilende pensionsrettigheder" er mere betegnende og anvender derfor dette udtryk i forslaget. Artikel 3, litra e) og artikel 3, litra g) slettes af Kommissionen for at genspejle omredigeringen og ændringen af direktivet som helhed. Disse definitioner er derfor ikke længere påkrævede. Ændring 4 indsætter en ny betragtning (5g i det ændrede forslag), som præciserer definitionen af udtrykket "supplerende pensionordninger" yderligere. Kommissionen accepterer i princippet den nye betragtning og tager samtidig hensyn til eksperternes arbejde i Rådet for at forbedre de tekniske formuleringsændringer. Kommissionen forenkler ligeledes beskrivelsen af betingelserne for, hvornår individuelle pensionsordninger kan betragtes som supplerende pensionsordninger i direktivets forstand. Kommissionen erkender, at klassificeringen af pensionsordningerne, især hvad angår de individuelle pensionsordninger, ikke altid er klar og indlysende, Derfor præciseres det i betragtningen, at individuelle pensionsordninger, som er knyttet til et ansættelsesforhold, skal betragtes som hørende ind under direktivets anvendelsesområde. Kommissionen har endvidere tilføjet en ny betragtning (5h i det ændrede forslag) for at præcisere, at særlige mindre engangsydelser, som udbetales ved arbejdslivets ophør, og som udelukkende finansieres af en arbejdsgiver, ikke betragtes som en supplerende pension i henhold til dette direktiv. 3.2 Betingelser for optjening af pensionsrettigheder (Artikel 4) Ændring 22 er en udvikling af Kommissionens oprindelige forslag om optjening af pensionsrettigheder. Den fremgangsmåde, som Europa-Parlamentet har fulgt med henblik på at indføre mindstekrav for optjening af pensionsrettigheder, giver en anden balance end Kommissionens samtidig med, at Europa-Parlamentet overholdet princippet om, at hindringer for mobilitet inden for visse supplerende pensionsordninger skal reduceres. Det centrale i ændringen er, at det foreslås at slette enhver henvisning til en minimumsalder for optjening af pensionsrettigheder som anført i artikel 4, litra b) og i stedet anvende en ny formulering, som knytter en maksimal optjeningsperiode tæt sammen med det aktive medlems alder. I ændringen foreslås derfor en karenstid på højest 5 år (hvis der er fastsat bestemmelser om en karenstid) for aktive medlemmer under 25 år og ingen karensbestemmelser for personer over 25 år. Kommissionen erkender, at formålet med denne ændring er at anerkende, at unge arbejdstagere generelt set er mere mobile end personer over 25 år, og at optjening af pensionsrettigheder ikke er så presserende for personer under 25 år som for personer over 25 år. Kommissionen accepterer derfor som et kompromis, at forslaget i givet fald giver mulighed for en karenstid, som ikke må overstige 5 år for personer under 25 år. Hvad angår forbuddet mod karensbestemmelser for personer over 25 år, støtter Kommissionen i princippet arbejdstagernes ret til at optjene pensionsrettigheder hurtigst muligt, men accepterer, at visse supplerende pensionsordninger eventuelt kan få store administrative og tekniske vanskeligheder, hvis en kort karenstid ikke er tilladt. Dette er navnlig tilfældet for ordninger, hvor en tvungen beskæftigelsesperiode ikke er tilladt i henhold til den nationale lovgivning inden optagelsen i en pensionsordning. Kommissionen kan som sådan ikke acceptere forslaget om at fjerne karensbestemmelserne for personer over 25 år og foreslår i stedet, at en eventuel karenstid ikke må overstige et år. Dette er en afbalanceret løsning, som reducerer hindringerne for mobilitet og samtidig sikrer, at urimelige byrder pålægges de supplerende pensionsordninger. Kommissionen har derfor omformuleret artikel 4, litra c) i overensstemmelse hermed og har præciseret, at der altid gælder en karenstid på 1 år, når det aktive medlem fylder 25 år uanset, på hvilket tidspunkt han begyndte at optjene pensionsrettigheder. Europa-Parlamentets omformulering af artikel 4 således, at begreberne alder og maksimal karensperiode kombineres, giver et element af usikkerhed i spørgsmålet om, hvorvidt der stadigvæk kan gælde en minimumsalder for optjening af pensionsrettigheder for personer under 25 år. Da Kommissionens yderligere ændrede dette forslag og fastsatte en karenstid på højest 1 år (for personer over 25 år), blev denne usikkerhed forstærket. For at opnå klarhed afslår Kommissionen derfor at slette punktummet "hvis der kræves en minimumsalder for at optjene pensionsrettigheder, er den på højst 21 år" i artikel 4, litra b) og foretager i stedet en række mindre redaktionelle ændringer. Desuden foretager Kommissionen visse tekniske ændringer til den oprindelige artikel 4, litra c) og flytter den til artikel 4, litra a) for at forbedre den overordnede struktur og sammenhængen i artikel 4. Ændring 43 omformulerer og udvider den oprindelige artikel 4, litra a) (artikel 4, litra d) i det ændrede forslag) og præciserer endvidere, hvordan de bidrag, der er blevet indbetalt inden optjeningen af pensionsrettigheder, skal behandles. Kommissionen accepterer disse ændringer i deres helhed med forbehold af visse mindre redaktionelle ændringer. Kommissionen accepterer ligeledes i princippet den tilsvarende nye betragtning, der indsættes ved ændring 11. Denne betragtning tilføjes som betragtning (6a) som følge af kommentarer fra eksperterne i Rådets arbejdsgrupper, og det præciseres yderligere, hvordan ikke-optjente rettigheder og fratrædende arbejdstagere skal behandles. Ændring 24 beskriver den rolle, som arbejdsmarkedets parter – gennem kollektive overenskomstaftaler – kan spille ved indførelsen af bestemmelserne i artikel 4, litra a) – d). Kommissionen accepterer disse forslag i princippet og fastsætter dem som en ny artikel 4, litra a) med redaktionelle ændringer, som er blevet drøftet i Rådet, og som giver større juridisk klarhed. Ændring 9 vedrører en generel betragtning for hele artikel 4, som delvist træder i stedet for den oprindelige betragtning 6, der er blevet slettet ved ændring 10. I betragtningen er det fastsat, at vilkårene for erhvervelse, bevarelse og overførsel af optjente rettigheder bør forbedres på grund af den stadig større betydning, som de supplerende pensioner har for levestandarden i alderdommen. Kommissionen accepterer ændringen i sin helhed som betragtning (5i), og tilføjer samtidig, at dette også er vigtigt for at fjerne hindringerne for arbejdskraftens frie bevægelighed og fremme arbejdstagernes erhvervsmæssige mobilitet for at sikre overensstemmelse med det formål, som tilsigtes med direktivet. Som en yderligere teknisk præcisering indsætter Kommissionen en ny betragtning (5j i det ændrede forslag) for at undgå uklarhed med hensyn til udtrykket "betingelser for optjening af pensionsrettigheder", som i visse medlemsstater kan fortolkes som vedrørende erhvervelse af en løbende ydelse. 3.3 Bevarelse af hvilende pensionsrettigheder og overførsel (Artikel 5 og 6) Bevarelse af hvilende pensionsrettigheder. Ændring 12 indsætter en ny betragtning (6b i det ændrede forslag), som understreger, at fratrædende arbejdstagere har ret til at bevare deres optjente pensionsrettigheder som hvilende rettigheder i den ordning, hvor rettighederne er optjent. Kommissionen accepterer i princippet denne ændring med supplerende formuleringsændringer, som genspejler arbejdet i Rådet, især vedrørende visse situationer, hvor meget mobile arbejdstagere, navnlig inden for rammerne af bidragsdefinerede ordninger, kan få deres rettigheder overført til en anden supplerende pensionsordning, som opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1. Ændring 13 er en omformulering af betragtning 7 i overensstemmelse med det generelle princip om, at det bør præciseres, hvordan hvilende rettigheder skal beregnes og bevares. Samtidig understreges det, at det er nødvendigt at tage hensyn til ordningens særlige karakter og rettighederne for de medlemmer, som ikke er fratrædende arbejdstagere. Kommissionen accepterer i princippet ændringen og tager i omformuleringen hensyn til det tekniske arbejde, som eksperter har udført i Rådets arbejdsgrupper. I teksten henvises der nu til "national lovgivning og praksis" ved beregningen af pensionsrettighedernes værdi i stedet for "aktuarmæssige principper" for at undgå forveksling med bestemmelserne om pensionskassers aktiviteter på tværs af grænserne i direktiv 2003/41/EF[1]. Med udgangspunkt i det arbejde, som eksperterne har udført i Rådets arbejdsgrupper, indeholder teksten ligeledes en henvisning til begrundede administrative omkostninger, som der kan tages hensyn til ved en eventuel tilpasning af hvilende pensionsrettigheder. Kommissionen anser dette for en hensigtsmæssig og nødvendig tilføjelse. Ændring 14 præciserer betragtning 8 for så vidt angår overførsel af rettigheder, som fratrædende arbejdstagere har optjent. Kommissionen accepterer i princippet denne ændring og tilføjer en præcisering for så vidt angår fastsættelse af det beløb, der skal udbetales. Ændring 25 er en omformulering af artikel 5, og der tilføjes en ny artikel 5, stk. 1, som giver fratrædende arbejdstagere – forudsat at betingelserne i artikel 5, stk. 2 og 3 er opfyldt – ret til at lade deres hvilende rettigheder blive stående i den ordning, hvor rettighederne er optjent. Kommissionen accepterer i princippet denne ændring med redaktionelle ændringer, der delvist genspejler de tekniske drøftelser i Rådet. For at sikre, at hensigten er klar, tilføjer Kommissionen også bestemmelser, som præciserer, at værdien af nye hvilende rettigheder i givet fald skal beregnes på det tidspunkt, hvor arbejdstageren fratræder ordningen. Denne værdi fungerer som referencepunkt for den fremtidige behandling af hvilende rettigheder som fastsat i artikel 5, stk. 1. Ændring 25 tilføjer også mange detaljer til artikel 5, stk. 1 og indeholder især en eksplicit henvisning til, på hvilken måde en "rimelig tilpasning" (omtalt som "retfærdig behandling"') bør betragtes som rimelig. Dette indebærer, at der i et vist omfang er inkorporeret tekst fra den oprindelige betragtning 7. I ændringen foreslås det ligeledes, at hvilende rettigheder skal beskyttes mod arbejdsgiverens insolvens. Kommissionen kan ikke acceptere, at der indføjes en beskyttelse mod insolvens i dette direktiv, eftersom dette spørgsmål allerede er reguleret i EU-lovgivningen gennem bestemmelserne i artikel 8 i Rådets direktiv 80/987/EØF[2]. Kommissionen kan i princippet acceptere de øvrige ændringer, men anvender den tekniske formulering, som er blevet brugt i Rådets arbejdsgrupper. Kommissionen accepterer princippet om at indsætte flere detaljerede bestemmelser i artikel 5, stk. 1, men er dog af den opfattelse, at de foreslåede ændringers struktur ikke i fuldt omfang opfylder formålet om at definere begrebet "retfærdig behandling" mere eksplicit. Derfor er artikel 5, stk. 1 i det ændrede forslag blevet omformuleret og præciseret således, at der er blevet tilføjet to fælles og specifikke metoder til behandling af hvilende rettigheder (udvikling på linje med aktive medlemmers rettigheder og udvikling på linje med pensionsydelser, der bliver udbetalt i øjeblikket) samtidig med udtrykket "retfærdig behandling" i artiklens første punktum. Andre metoder, der kan betragtes som retfærdig behandling, er herefter opregnet som foreslået i ændring 25. For at opnå endnu mere klarhed og for at supplere disse ændringer indsætter Kommissionen en ny betragtning (7a i det ændrede forslag), hvori det anføres, at direktivet ikke skaber en forpligtelse til at fastsætte betingelser for hvilende rettigheder, som er mere fordelagtige end de betingelser, der gælder for aktive medlemmers rettigheder. Kommissionen tilføjer ligeledes – efter råd fra eksperterne i Rådets arbejdsgruppe – en yderligere præcisering af artikel 5, stk. 1, litra c), som giver medlemsstaterne mulighed for at sætte loft over hvilende pensionsrettigheder, når de reguleres efter inflationsraten eller lønniveauet. Kommissionen anser dette for at være et godt kompromis for at beskytte de supplerende pensionsordningers bæredygtighed på lang sigt. Som følge af disse ændringer er gennemførelsesbestemmelsen i artikel 9, stk. 5 overflødig og udgår. I ændring 25 foreslås der endvidere redaktionelle ændringer til artikel 5, stk. 2 vedrørende spørgsmålet om, hvordan pensionsordninger kan udbetale et beløb svarende til værdien af de optjente pensionsrettigheder, når disse rettigheder ikke overstiger en specifik tærskel, der er fastsat i den nationale lovgivning. Kommissionen accepterer disse ændringer i deres helhed med forbehold af en række mindre redaktionelle ændringer. Kommissionen accepterer i princippet også indsættelsen af en ny artikel 5, stk. 3, som eksplicit nævner den rolle, som arbejdsmarkedets parter kan spille ved indførelsen af bestemmelserne i artikel 5 gennem kollektive overenskomstaftaler. Overførsel. Ændring 15, 16 og 17 genspejler ændringerne til artikel 5 og slettelsen af artikel 6 samtidig med, at det understreges, at direktivet ikke har til formål at begrænse overførsel af pensionsrettigheder. I betragtningerne henstilles der til, at medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forbedre mulighederne for at overføre pensionsrettigheder, hvor det er muligt. Kommissionen accepterer ændring 15 og 17, som sletter betragtning 9 og 10, og Kommissionen accepterer ligeledes med visse formuleringsændringer ændring 16 (den nye betragtning (9a)), hvori det er fastsat, at mulighederne for at overføre pensionsrettigheder især bør forbedres ved indførelse af nye supplerende pensionsordninger. Ændring 26 foreslår at lade artikel 6 om overførsel af pensionsrettigheder udgå. Kommissionen accepterer denne ændring i sin helhed, men beklager, at bestemmelserne om, hvordan pensionsrettighederne skal overføres, ikke optræder i det ændrede forslag. Kommissionen erkender, at artikel 6 bør udgå på nuværende tidspunkt på grund af de tekniske vanskeligheder, der er forbundet med at opnå enighed om generelle overførselsbestemmelser, og bekymringen over konsekvenserne for visse supplerende pensionsordningers finansielle bæredygtighed. 3.4 Informationspligt og garanti mod forringelse (Artikel 6 og 7) Informationspligt. Ændring 27 vedrører bestemmelsen om informationspligten over for arbejdstagere, aktive medlemmer og fratrædende medlemmer i artikel 7, stk. 1 (artikel 6, stk. 1 i det ændrede forslag). I ændringen foreslås det, at aktive medlemmer kan forlange oplysninger om, hvilke konsekvenser et ansættelsesophør har for deres supplerende pensionsrettigheder. Kommissionen accepterer denne del af ændringen i sin helhed. Ændringerne til artikel 7, stk. 2 og artikel 7, stk. 3 (artikel 6, stk. 2 og artikel 6, stk. 3 i det ændrede forslag) accepteres i deres helhed eller i princippet, idet der anvendes en del af den tekniske tekst fra arbejdet i Rådet. Forslaget om at flytte artikel 7, stk. 4, som beskriver den måde, hvorpå informationerne skal gives, og placere teksten i artikel 7, stk. 2 kan ikke accepteres, eftersom Kommissionen anser artiklens oprindelige struktur for at være mere klar. Teksten til artikel 7, stk. 4 (artikel 6, stk. 4 i det ændrede forslag) er imidlertid blevet ændret og genspejler nu de tekniske drøftelser med eksperterne i Rådet. Som følge af disse ændringer har Kommissionen tilføjet en administrativ beskyttelsesforanstaltning i betragtning 11 for at gøre det klart, at sådanne oplysninger højest skal gives en gang om året. Garanti mod forringelse. Ændring 28 præciserer artiklen om garanti mod forringelse ved at ændre udtrykket "retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder" til "erhvervelse og bevarelse af fratrædende arbejdstageres supplerende pensionsrettigheder", hvilket genspejler, at bestemmelserne om overførsel af pensionsrettigheder udgår i direktivet. Ændringen accepteres i sin helhed undtagen henvisningen til fratrædende arbejdstagere i sidste punktum i artiklen, som ikke anses for nødvendig. Kommissionen har endvidere præciseret artiklens virkning for at gøre det klart, at bevarelse af rettigheder normalt vedrører fratrædende arbejdstagere, hvorimod optjening af rettigheder normalt vedrører arbejdstagere. 3.5 Gennemførelse og rapportering (Artikel 8 and 9) Gennemførelse. Ændring 29 og 42 foreslår, at medlemsstaterne ved direktivets gennemførelse yderligere får en frist på 60 måneder til at gennemføre både artikel 4 og 5. Kommissionen accepterer dette forslag samt de mindre redaktionelle ændringer, eftersom de skaber en hensigtsmæssig balance mellem de bestemmelser, der tager sigte på at mindske hindringerne for fri bevægelighed og mobilitet, og de bestemmelser, der tager sigte på at sikre de supplerende pensionsordningers fortsatte bæredygtighed. Kommissionen har ligeledes ændret gennemførelsesdatoen for at tage hensyn til den nuværende situation. Ændring 30 sletter artikel 9, stk. 3, som Kommissionen kan acceptere, idet bestemmelsen nu er overflødig, eftersom bestemmelserne om overførsel af pensionsrettigheder udgår. Rapportering. Ændring 31 præciserer, at en del af den femårige rapport, der er omhandlet i artikel 10 (artikel 9 i det ændrede forslag), skal vedrøre "arbejdsgivernes vilje" til at tilbyde en supplerende pensionsordning efter dette direktivs ikrafttrædelse. Kommissionen accepterer i princippet denne ændring, men foreslår at placere denne del af formålet med rapporten i en ny betragtning (15a i det ændrede forslag). Kommissionen foretager også ændringer til den tekniske formulering og indsætter en henvisning til "udviklingen i udbetalingen af supplerende pensioner" i stedet for "vilje". Kommissionen mener, at "vilje" er et vanskeligt begreb at sætte tal på. Ændring 32 foreslår en ny bestemmelse i artikel 10 (artikel 9 i det ændrede forslag), hvorefter det i den første rapport også skal vurderes, hvordan arbejdsgiverens ansvar over for supplerende pensionsrettigheder berøres, når rettighederne er blevet overført. Kommissionen accepterer i princippet denne ekstra bestemmelse og tilføjer den i betragtning (15a i det ændrede forslag) for at opnå større klarhed. Ændring 52 og 33 foreslår at lade artikel 10, stk. 2 udgå og i stedet at indsætte et nyt stykke (artikel 10, stk. 2, litra a)). I henhold til det nye stykke er Kommissionen forpligtet til især at undersøge betingelserne for overførsel af pensionsrettigheder senest 5 år efter direktivets ikrafttrædelse. På grundlag af denne rapport skal Kommissionen fremsætte forslag med alle ændringer, som er nødvendige for at mindske yderligere hindringer for arbejdskraftens mobilitet. Kommissionen accepterer begge disse ændringer og har af klarhedshensyn ændret artikel 10, stk. 2 (artikel 9, stk. 2 i det ændrede forslag) i overensstemmelse hermed. Kommissionen har ligeledes foretaget tilføjelser for at præcisere, at der kun vil blive fremsat forslag om ændring af direktivet, hvis situationen på det pågældende tidspunkt kræver yderligere lovgivning. |

KONKLUSION |

Under henvisning til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag således: |

2005/0214 (COD)

Ændret forslag Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om en styrkelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR-

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 94

under henvisning til forslag fra Kommissionen [3]

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [4]

efter proceduren i traktatens artikel 251[5], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Retten til fri bevægelighed for personer er en af Fællesskabets grundlæggende friheder; det er fastsat i traktatens artikel 42, at Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 vedtager de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

(2) Arbejdskraftens sociale beskyttelse på pensionsområdet er sikret gennem lovpligtige socialsikringsordninger kombineret med supplerende pensionsordninger socialsikringsordninger , der er knyttet til arbejdskontrakten, og som bliver mere og mere udbredt i medlemsstaterne.

(3) Rådet har vide skønsbeføjelser med hensyn til valg af de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til at nå målet i traktatens artikel 42; den koordineringsordning, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet[6], og i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71[7], og navnlig bestemmelserne om sammenlægning, angår ikke supplerende pensionsordninger, med undtagelse af de ordninger, der er omfattet af udtrykket "lovgivning" som defineret i artikel 1, litra j), første afsnit, i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller i forbindelse med hvilke en medlemsstat fremsætter en erklæring i henhold til denne artikel. Supplerende pensionsordninger bør derfor omfattes af særlige foranstaltninger for at tage hensyn til deres særlige beskaffenhed og kendetegn og til deres forskelligartethed i og mellem medlemsstaterne og desuden særlig til den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller ved gennemførelsen af ordningerne .

(4) Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet[8], er den første særlige foranstaltning, der skal gøre det lettere at udøve arbejdskraftens ret til fri bevægelighed i forbindelse med supplerende pensionsordninger.

(5) Traktatens artikel 94 bør ligeledes anvendes, da forskellene mellem de nationale lovgivninger om supplerende pensionsordninger er af en sådan art, at de både kan hindre udøvelsen af arbejdskraftens ret til fri bevægelighed og det indre markeds funktion. For at styrke rettighederne retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere, der flytter inden for Fællesskabet og inden for samme medlemsstat, bør der fastsættes visse mindstekrav vedrørende optjening af pensionsrettigheder og bevarelse af optjente pensionsrettigheder betingelser for optjening af pensionsrettigheder derfor harmoniseres, og der bør foretages en indbyrdes tilnærmelse af reglerne for bevarelse af hvilende rettigheder og overførsel af optjente rettigheder for fratrædende arbejdstagere inden for en supplerende pensionsordning tilknyttet et ansættelsesforhold .

(5a) Det er ligeledes nødvendigt at tage hensyn til de supplerende pensionsordningers art og særlige kendetegn og til deres forskelligartethed både inden for samme medlemsstat og medlemsstaterne imellem. Der bør sikres tilstrækkelig beskyttelse både hvad angår oprettelse af nye ordninger, de eksisterende ordningers bæredygtighed samt de forventninger og rettigheder, som medlemmerne af de nuværende pensionsordninger har. Direktivet bør navnlig respektere den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller ved udformningen og gennemførelsen af de supplerende pensionsordninger.

(5b) Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at tilrettelægge deres egne pensionsordninger. Medlemsstaterne bevarer det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af sådanne ordninger og er ved gennemførelsen af direktivet i den nationale lovgivning ikke forpligtet til at indføre lovgivning om oprettelse af supplerende pensionsordninger.

(5c) Dette direktiv finder anvendelse på alle supplerende pensionsordninger, der er oprettet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, og som tilbyder arbejdstagere supplerende pensionsydelser som f.eks. gruppeforsikringsaftaler eller branche-eller sektorspecifikke her og nu-finansierede ordninger, opsparingsbaserede ordninger eller pensionstilsagn understøttet af bogførte reserver i virksomheden eller enhver kollektiv eller anden tilsvarende ordning.

(5d) Dette direktiv finder ikke anvendelse på supplerende pensionsordninger eller i givet fald underafdelinger af sådanne ordninger, som er blevet lukket således, at tilgang af nye medlemmer ikke længere er mulig, eftersom indførelse af nye regler kan medføre en urimelig belastning for sådanne ordninger.

(5e) Dette direktiv har ikke til formål at harmonisere eller indvirke på national lovgivning om saneringsforanstaltninger eller likvidationsprocedurer, uanset om disse foranstaltninger iværksættes som følge af insolvens eller ej, og uanset om de er frivillige eller ej. Direktivet berører heller ikke national lovgivning om saneringsforanstaltninger som omhandlet i direktiv 2001/17/EF [9]

(5f) Dette direktiv bør ikke berøre garantiordninger for insolvens eller kompensationsordninger, som ikke indgår i en supplerende pensionsordning knyttet til et ansættelsesforhold, og som har til formål at beskytte den ansattes pensionsrettigheder i tilfælde af arbejdsgiverens eller pensionsordningens insolvens. Tilsvarende bør dette direktiv heller ikke omfatte nationale pensionsreservefonde.

(5g) Dette direktiv finder kun anvendelse på supplerende pensionsordninger, der er knyttet til et ansættelsesforhold, og som forudsætter opnåelse af pensionsalderen eller opfyldelse af andre krav, der er fastsat i ordningen eller i den nationale lovgivning. Direktivet finder ikke anvendelse på andre individuelle pensionsordninger end dem, der er knyttet til et ansættelsesforhold. Direktivet finder heller ikke anvendelse på invalide-og efterladtepensioner.

(5h) En engangsydelse, der ikke kan anses for en væsentlig indtægt, som ikke er knyttet til bidrag med henblik på erhvervelse af en løbende ydelse, som udbetales direkte eller indirekte ved arbejdslivets ophør, og som udelukkende finansieres af arbejdsgiveren, betragtes ikke som en supplerende pension i henhold til dette direktiv.

(5i) Eftersom den supplerende pension får stadig større betydning i mange medlemsstater for sikring af levestandarden i alderdommen, bør betingelserne for optjening, bevarelse og overførsel af optjente pensionsrettigheder forbedres for at mindske hindringerne for arbejdskraftens frie bevægelighed og erhvervsmæssige mobilitet inden for EU.

(5j) Betingelserne for optjening af pensionsrettigheder må ikke sammenlignes med andre betingelser, der er fastsat med henblik på erhvervelse af ret til en løbende ydelse, for så vidt angår udbetalingsfasen i henhold til national lovgivning eller i henhold til reglerne i visse supplerende pensionsordninger (navnlig bidragsdefinerede ordninger).

(6) For at sikre, at betingelserne for optjening af supplerende pensionsrettigheder ikke er til skade for udøvelsen af arbejdskraftens ret til fri bevægelighed i Den Europæiske Union, bør der fastsættes begrænsninger for betingelserne for optjening af sådanne rettigheder, så arbejdstagere, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed, eller som flytter inden for en medlemsstat, når op på et passende pensionsniveau ved arbejdslivets ophør.

(6a) Såfremt arbejdsforholdet afsluttes, inden den fratrædende arbejdstager har optjent pensionsrettigheder, og såfremt pensionsordningen eller arbejdsgiveren bærer investeringsrisikoen (navnlig ved ydelsesdefinerede ordninger), bør ordningen altid tilbagebetale den fratrædende arbejdstagers bidrag. Såfremt arbejdsforholdet afsluttes, inden den fratrædende arbejdstager har optjent pensionsrettigheder, og såfremt den fratrædende arbejdstager bærer investeringsrisikoen (navnlig ved ydelsesdefinerede ordninger), bør ordningen altid tilbagebetale værdien af de investeringer, der hidrører fra disse bidrag. Investeringsværdien kan være højere eller lavere end de bidrag, som den fratrædende arbejdstager har indbetalt. Hvis investeringsværdien er negativ, sker der ingen udbetaling.

(6b) En fratrædende arbejdstager bør altid have ret til at lade sine optjente pensionsrettigheder blive stående som hvilende rettigheder i den supplerende pensionsordning, hvor rettighederne er optjent. For så vidt angår bevarelsen af hvilende rettigheder, kan beskyttelsen betragtes som tilstrækkelig, hvis arbejdstageren, navnlig i tilfælde af en bidragsdefineret ordning, har mulighed for at overføre værdien af sine pensionsrettigheder til en supplerende pensionsordning, som opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1.

(7) Der bør i overensstemmelse med national lovgivning og praksis ligeledes sørges for, at en rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder eller værdien af sådanne rettigheder bevares. for at undgå, at fratrædende arbejdstagere forfordeles. Dette mål kunne nås ved at tilpasse hvilende rettigheder under hensyn til en række referencemål, herunder inflationen, lønniveauet, de aktuelle pensionsbidrag eller afkastet af den supplerende pensionsordnings aktiver . Værdien af rettighederne bør på det tidspunkt, hvor arbejdstageren fratræder ordningen, beregnes i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Hvis værdien af de hvilende rettigheder tilpasses, bør der tages hensyn til ordningens særlige karakter, den fratrædende arbejdstagers interesser og de øvrige aktive og pensionerede medlemmers interesser. Hvis værdien af de hvilende rettigheder tilpasses, kan der ligeledes tages hensyn til begrundede administrative omkostninger.

(7a) Direktivet skaber ingen forpligtelse til at fastsætte betingelser for hvilende rettigheder, som er mere fordelagtige end de betingelser, der gælder for aktive medlemmers rettigheder.

( 8 ) Såfremt en fratrædende arbejdstagers optjente pensionsrettigheder eller værdien heraf ikke overstiger en tærskel, som fastsættes af den enkelte medlemsstat, bør skal det for For at undgå , at det medfører meget uforholdsmæssigt store administrations omkostninger at administrere til administration af en lang række hvilende rettigheder med lav værdi være muligt for ordningerne have mulighed for ikke at lade disse optjente rettigheder stå, men enten at overføre værdien af pensionsrettighederne dem eller at udbetale et beløb , som svarer svarende til de optjente rettigheder , når rettighederne ikke overstiger en tærskel, som fastsættes af den enkelte medlemsstat . Overførselsværdien ob beløbsudbetalingen fastlægges i givet fald i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

(9) Det bør sikres, at arbejdstagere, der skifter arbejdsplads, kan vælge mellem at lade de pensionsrettigheder, de har optjent, stå i den hidtidige supplerende pensionsordning og at få overført det tilsvarende beløb til en anden supplerende pensionsordning, herunder i en anden medlemsstat.

(9a) I dette direktiv er der ikke fatsat bestemmelser om overførsel af optjente pensionsrettigheder. For at fremme den erhvervsmæssige mobilitet bør medlemsstaterne dog i videst muligt omfang og navnlig i forbindelse med oprettelsen af nye supplerende pensionsordninger bestræbe sig på at forbedre mulighederne for at overføre optjente pensionsrettigheder.

( 10 ) Af hensyn til de supplerende pensionsordningers finansielle bæredygtighed kan medlemsstaterne i princippet undtage ikke-kapitaliserede ordninger fra kravet om, at arbejdstagerne skal have mulighed for at overføre optjente rettigheder. For at sikre ligebehandling af arbejdstagere, der er omfattet af kapitaliserede ordninger, og arbejdstagere, der er omfattet af ikke-kapitaliserede ordninger, bør medlemsstaterne dog bestræbe sig på gradvis at forbedre muligheden for at overføre rettigheder, der stammer fra ikke-kapitaliserede ordninger.

(11) Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed[10] bør aktive medlemmer og arbejdstagere, der gør eller påtænker at gøre brug af deres ret til fri bevægelighed, informeres i tilstrækkeligt omfang navnlig af de personer, der har ansvaret for at administrere de supplerende pensionsordninger, særlig om, hvilke konsekvenser et ansættelsesophør har det har for deres supplerende pensionsrettigheder , at en ansættelse ophører . Medlemsstaterne kan fastsætte, at sådanne oplysninger højest skal gives en gang om året.

( 12 ) I betragtning af de store forskelle, der er mellem de supplerende sociale sikringsordninger pensionsordninger , bør Fællesskabet kun fastsætte generelle målsætninger, og et direktiv er derfor den passende retsakt.

( 13 ) Da målene med det påtænkte tiltag, dvs. at mindske hindringerne for udøvelsen af arbejdskraftens ret til fri bevægelighed og erhvervsmæssig mobilitet og af hensyn til for det indre markeds funktion, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af tiltagets omfang bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv, som bl.a. er baseret på en konsekvensanalyse, der er gennemført i samarbejde med udvalget vedrørende supplerende pensioner ( det såkaldte "pensionsforum") , ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

( 14 ) Dette direktiv fastsætter mindstekrav, og medlemsstaterne kan derfor vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af direktivet berettiger ikke til en forringelse i forhold til den nuværende situation i de enkelte medlemsstater.

( 15 ) Det er nødvendigt at tage hensyn til dette direktivs virkninger, særlig virkningerne for de supplerende pensionsordningers finansielle bæredygtighed, og medlemsstaterne kan derfor anvende en længere frist til gradvist at gennemføre de bestemmelser, der kan have sådanne virkninger.

(15a) I de femårige rapporter skal der foretages en analyse af den seneste udvikling i udbetalingen af supplerende pensioner. Den første rapport skal også indeholde en vurdering af arbejdsgiverens ansvar i henhold til den nationale lovgivning over for pensionsrettigheder, som fratrædende arbejdstagere overfører til en anden pensionsordning. Vurderingen skal ligeledes undersøge mulighederne for at sikre, at det retlige ansvar bortfalder, når pensionsrettighederne er blevet overført.

( 16 ) I overensstemmelse med de nationale bestemmelser om tilrettelæggelsen af de supplerende pensionsordninger kan medlemsstaterne overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre dette direktiv, for så vidt angår bestemmelser, som henhører under kollektive aftaler, forudsat at medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv-

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel

Formål

Dette direktiv skal lette udøvelsen af arbejdskraftens ret til fri bevægelighed og lette arbejdstagernes erhvervsmæssige retten til faglig mobilitet inden for den enkelte medlemsstat ved at mindske de hindringer, der skabes af visse bestemmelser , der gælder for om supplerende pensionsordninger i medlemsstaterne knyttet til et ansættelsesforhold .

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Dette direktiv gælder for supplerende pensionsordninger, med undtagelse af de ordninger, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 1408/71[11].

2. Dette direktiv finder dog ikke anvendelse på følgende ordninger:

(a) supplerende pensionsordninger, som på tidspunktet for dette direktivs ikrafttrædelse ikke længere accepterer nye aktive medlemmer, og som er lukket for tilgang af nye medlemmer;

(b) supplerende pensionsordninger, som er underlagt foranstaltninger, der indebærer indgriben fra administrative organer etableret efter national lovgivning eller fra retslige myndigheder, og som har til formål at bevare eller genoprette deres finansielle situation, herunder likvidation. Denne udelukkelse gælder kun, så længe denne indgriben varer;

(c) garantiordninger for insolvens, kompensationsordninger og nationale reservefonde.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(a) "supplerende pension": en alderspension alderspensioner og invalide-og efterladtepensioner, som supplerer eller erstatter ydelser , der udbetales i de nævnte kategorier under lovpligtige sociale sikringsordninger, hvis disse pensioner udbetales i henhold til reglerne for en supplerende pensionsordning, der er oprettet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis;

(b) "supplerende pensionsordning": enhver erhvervstilknyttet alderspensionsordning pensionsordning , som er oprettet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, som f.eks. en gruppeforsikringsaftale, en branche-eller sektorspecifik ordning med finansiering ved udbetaling, en funderet ordning eller pensionstilsagn understøttet af bogførte reserver i virksomheden eller enhver kollektiv eller tilsvarende ordning, som er knyttet til et ansættelsesforhold, og som der har til formål at sikre arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende en supplerende pension;

(c) " aktivt medlem": en arbejdstager person , hvis nuværende ansættelsesforhold beskæftigelse berettiger eller kan berettige ham den pågældende til en supplerende pension i overensstemmelse med bestemmelserne i en supplerende pensionsordning, når betingelserne for optjening af pension er opfyldt;

(d) " optjente pensionsrettigheder": ret til en supplerende pension, når eventuelle betingelser for erhvervelse af ret til pension er opfyldt enhver form for ydelse, som medlemmer af ordningen og andre ydelsesberettigede kan være berettiget til i henhold til bestemmelserne i en supplerende pensionsordning og, hvor det er relevant, i henhold til national lovgivning;

(da) " optjeningsperiode " : en periode med aktivt medlemskab af en ordning, der kræves i henhold til national lovgivning eller bestemmelser i en supplerende pensionsordning for at optjene ret til en supplerende pension;

(e) "ansættelsesophør": beslutning om at bringe et ansættelsesforhold til ophør;

(f) "fratrædende arbejdstager": et aktivt medlem, hvis ansættelsesforhold ophører af andre årsager end, at han bliver berettiget til en supplerende pension en arbejdstager, der, før han bliver pensionsberettiget, forlader et ansættelsesforhold, hvor han har opsparet pensionsrettigheder eller kunne have optjent sådanne rettigheder, hvis han var blevet i ansættelsesforholdet ;

(g) "overførselsret": en arbejdstagers mulighed for at optjene og bevare pensionsrettigheder, når han gør brug af sin ret til fri bevægelighed eller faglig mobilitet;

(h) "pensionsmodtager med opsat pension": et tidligere aktivt medlem, som har optjent pensionsrettigheder i ethvert tidligere medlem, der har hvilende pensionsrettigheder stående i den en supplerende pensionsordning, men som ikke længere er aktivt medlem af ordningen og endnu ikke får udbetalt indtil betingelserne for at modtage en supplerende pension fra denne ordning er opfyldt ;

(i ) "hvilende pensionsrettigheder": optjente pensionsrettigheder, der bliver stående i den ordning, hvor de er blevet optjent af en pensionsmodtager, der har opsat sin pension , og som modtager en pension fra denne supplerende pensionsordning, når betingelserne herfor er opfyldt ;

(j ) "værdi af hvilende rettigheder": kapitalværdien af pensionsrettighederne beregnet i overensstemmelse med national lovgivning og praksis "overførsel": den udbetaling, som en supplerende pensionsordning foretager af et beløb, der svarer helt eller delvist til de i ordningen optjente pensionsrettigheder, og som kan overføres til en ny supplerende pensionsordning eller til en anden finansiel institution, der tilbyder pensionsrettigheder .

Artikel 4

Betingelser for optjening af pensionsrettigheder

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre følgende:

(a) Hvis aktivt medlemskab af en supplerende pensionsordning er betinget af en beskæftigelsesperiode, må denne periode ikke overstige et år der ved ansættelsesophør endnu ikke er optjent pensionsrettigheder, tilbagebetales eller overføres alle de bidrag, som den fratrædende arbejdstager har indbetalt, eller som der er indbetalt på dennes vegne ;

(b) hvis der kræves en minimumsalder for , hvornår et aktivt medlem af ordningen kan at optjene pensionsrettigheder, må denne alder ikke overstige er den på højst 21 år;

( c ) hvis der kræves en karenstid, må dette tidsrum under ingen omstændigheder overstige et år for aktive medlemmer over 25 år. For aktive medlemmer under 25 år, må denne karenstid ikke overstige fem år en arbejdstager kan blive medlem af den supplerende pensionsordning efter højst et års ansættelse eller i givet fald senest, når han har nået den fastsatte minimumsalder ;

(d) hvis en fratrædende arbejdstager ikke har optjent pensionsrettigheder, når ansættelsesforholdet ophører, skal den supplerende pensionsordning tilbagebetale de bidrag, som er blevet indbetalt af den fratrædende arbejdstager eller på arbejdstagerens vegne i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive overenskomstaftaler eller kontrakter, eller værdien af de investeringer, der hidrører fra disse bidrag, hvis den fratrædende arbejdstager bærer investeringsrisikoen optjener pensionsrettigheder efter højst to års medlemskab ;

(e) Medlemsstaterne skal have mulighed for at tillade arbejdsmarkedets parter via kollektive aftaler at fastsætte andre bestemmelser forudsat, at disse bestemmelser giver en beskyttelse, der mindst svarer til arbejdstagernes og de aktive medlemmers rettigheder.

Artikel 5

Bevarelse af hvilende pensionsrettigheder

-1. Med forbehold af stk. 2 og 3 træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at fratrædende arbejdstagere kan lade deres optjente pensionsrettigheder stå i den supplerende pensionsordning, hvor rettighederne er optjent. Ved anvendelse af stk. 1 beregnes værdien af disse rettigheder på det tidspunkt, hvor den fratrædende arbejdstagers nuværende ansættelsesforhold ophører.

1. Medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, de finder nødvendige for under hensyntagen til arten af pensionsordningens bestemmelser eller praksis at sikre , at en rimelig tilpasning af de hvilende pensionsrettigheder eller værdien heraf behandles på linje med værdien af de aktive medlemmers rettigheder eller på linje med udviklingen i de pensionsydelser, der bliver udbetalt, eller på andre måder, der anses for en retfærdig behandling, som f.eks.:

(a) pensionsrettighederne i den supplerende pensionsordning er fastlagt som en nominel sum, eller

(b) den fratrådte arbejdstager, som har opsat sin pension, modtager fortsat en forrentning, der er integreret i pensionsordningen, eller det kapitalafkast, der er opnået af selskabet bag den supplerende pensionsordning,

(c) værdien af de hvilende pensionsrettigheder tilpasses efter inflationsraten eller lønniveauet eventuelt med et loft, som fastsættes i henhold til national lovgivning eller ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

2. Medlemsstaterne kan tillade, at supplerende pensionsordninger ikke lader fratrædende arbejdstageres optjente rettigheder stå, men overfører dem eller udbetaler et beløb svarende til værdien af de den fratrædende arbejdstagers optjente rettigheder, når værdien af disse pensionsrettigheder rettighederne ikke overstiger en tærskel, som fastsættes af den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den fastsatte tærskel.

3. Medlemsstaterne skal have mulighed for at tillade arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomstaftaler at fastsætte andre bestemmelser forudsat, at disse bestemmelser giver en beskyttelse, der mindst svarer til rettighederne for fratrædende arbejdstagere og pensionsmodtagere med opsat pension.

Artikel 6

Overførsel

1. Medmindre der foretages en udbetaling, jf. artikel 5, stk. 2, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en fratrædende arbejdstager, der ikke er omfattet af den samme supplerende pensionsordning i sit nye arbejde, efter anmodning og senest 18 måneder efter ansættelsesophøret kan opnå en overførsel inden for den samme medlemsstat eller til en anden medlemsstat af alle de pensionsrettigheder, han har optjent.

2. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale praksis påse, at den fratrædende arbejdstager ikke forfordeles, hvis aktuarmæssige skøn og skøn over rentesatserne bestemmer værdien af de optjente rettigheder, som skal overføres.

3. Den supplerende pensionsordning, som rettighederne overføres til, må ikke underlægge de overførte rettigheder optjeningsbetingelser og bevarer rettighederne mindst i samme omfang som hvilende rettigheder, jf. artikel 5, stk. 1.

4. Skal der betales administrationsomkostninger i forbindelse med en overførsel, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at de står i urimeligt forhold til den periode, den fratrædende arbejdstager har været medlem af ordningen.

Artikel 76

Information

1. Uden at det berører arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers forpligtelser i henhold til artikel 11 om informationspligt over for medlemmer og pensionsmodtagere i direktiv 2003/41/EF, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger , som er nødvendige for at sikre, at aktive medlemmer efter anmodning kan få information i overensstemmelse med stk. 2 den person, der har ansvaret for at administrere den supplerende pensionsordning, informerer arbejdstagerne om, hvilke konsekvenser et ansættelsesophør har for deres supplerende pensionsrettigheder.

2. Aktive medlemmer Arbejdstagere modtager efter anmodning og inden for en rimelig frist fyldestgørende information navnlig bl.a. om:

(a) betingelserne for optjening af supplerende pensionsrettigheder og konsekvenserne af anvendelsen heraf ved ansættelsesophør;

(b) værdien af deres optjente rettigheder eller en vurdering af de optjente pensionsrettigheder, der er foretaget højest 12 måneder forud for anmodningen de forventede pensionsydelser i tilfælde af ansættelsesophør ;

(c) betingelserne for den fremtidige behandling bevarelse af hvilende pensionsrettigheder.

(d) betingelserne for overførsel af optjente rettigheder.

3. En pensionsmodtager, der har opsat sin pension, og som anmoder herom, skal modtage

information om informeres af den person, der har ansvaret for at administrere den supplerende pensionsordning, om sine hvilende pensionsrettigheder og eventuelle ændringer af reglerne for den supplerende pensionsordning, som rettighederne angår :

(a) værdien af de hvilende rettigheder eller en vurdering af de hvilende rettigheder, der er foretaget højest 12 måneder forud for anmodningen, og

(b) betingelserne for den fremtidige behandling af hvilende pensionsrettigheder.

4. Informationen skal være klar og gives inden for en rimelig frist Den information, der er omhandlet i denne artikel, gives skriftligt og på en forståelig måde .

Artikel 8 7

Mindstekrav-Garanti mod forringelse

1. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde gunstigere bestemmelser om optjening af pensionsrettigheder for arbejdstagere og bevarelse af retten til at overføre supplerende pensionsrettigheder for fratrædende arbejdstagere, der er gunstigere end bestemmelserne i dette direktiv.

2. Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe den ret til at optjene og bevare overføre supplerende pensionsrettigheder, der eksisterer i medlemsstaterne.

Artikel 9 8

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 2008 […(2 år efter direktivets vedtagelse)] eller skal sikre sig, at kan overlade det til arbejdsmarkedets parter har indført de nødvendige bestemmelser ved aftale inden denne dato. ,efter fælles anmodning fra disse, at gennemføre dette direktiv, for så vidt angår bestemmelser, som henhører under kollektive aftaler. I så tilfælde sikrer de sig, at arbejdsmarkedets parter senest den 1. juli 2008 har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet de pågældende medlemsstate r Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne om nødvendigt anvende en yderligere frist på 60 måneder fra den 1. juli 2008 […(2 år efter direktivets vedtagelse)] til at gennemføre målet i artikel 4 og 5 , litra d) . Enhver medlemsstat, der ønsker en sådan forlængelse af fristen, underretter Kommissionen herom med angivelse af de pågældende bestemmelser og ordninger og den konkrete begrundelse for at forlænge fristen.

3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne for at tage hensyn til eventuelle særlige vilkår, der er behørigt begrundede, og som hænger sammen med de supplerende pensionsordningers finansielle bæredygtighed, undtage ordninger med finansiering ved udbetaling, Unterstützungskassen og virksomheder, der benytter ordninger med bogførte reserver med henblik på udbetaling af pensionsydelser til deres ansatte, fra anvendelsen af artikel 6, stk. 1. Enhver medlemsstat, der ønsker at gøre brug af denne mulighed, underretter straks Kommissionen herom med angivelse af de pågældende ordninger og den konkrete begrundelse for undtagelsen samt de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt for at forbedre muligheden for at overføre rettigheder, der stammer fra de pågældende ordninger.

4 . Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer for at gennemføre bestemmelserne i artikel 5.

Artikel 10 9

Rapportering

1. Hvert femte år efter den 1. juli 2008 […(2 år efter direktivets vedtagelse)] udarbejder Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes oplysninger en rapport, som forelægges for Rådet, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget .

2. Senest ti år efter den 1. juli 2008 udarbejder Kommissionen Den første rapport skal vedrøre anvendelsen af dette direktiv og skal indeholde en særskilt rapport med en analyse af betingelserne for overførsel af den kapital, som udgør arbejdstagernes supplerende pensionsrettigheder. På grundlag af denne rapport vil Kommissionen i givet fald undersøge mulighederne for et forslag om ændring af dette direktiv eller andre instrumenter, som er nødvendige for yderligere at mindske de hindringer for arbejdskraftens mobilitet, som skabes af visse regler om supplerende pensionsordninger om anvendelsen af artikel 9, stk. 3. På grundlag heraf forelægger Kommissionen i givet fald et forslag med alle de ændringer af dette direktiv, som er nødvendige for at sikre, at arbejdstagere, der er omfattet af kapitaliserede ordninger, og arbejdstagere, der er omfattet af de i artikel 9, stk. 3, omhandlede ordninger, behandles ens med hensyn til overførslen af optjente rettigheder .

Artikel 1110

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 121

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] Direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed.

[2] Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens som ændret ved direktiv 2002/74/EF.

[3] EUT C […], […], s. […].

[4] EUT C […], […], s. […].

[5] EUT C […], […], s. […].

[6] EFT L 149 af 5.7.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 631/2004 (EUT L 100 af 6.4.2004, s. 1).

[7] EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 77/2005 (EUT L 16 af 20.1.2005, s. 3).

[8] EFT L 209 af 25.7.1998, s. 46.

[9] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber (EFT L 110 af 20.4.2001, s.28).

[10] EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.

[11] Ophæves og erstattes af forordning (EF) nr. 883/2004, når denne forordning træder i kraft.