52007PC0323

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 13.6.2007

KOM(2007) 323 endelig

2007/0109 (CNS)

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om resultaterne af Finlands godkendte støtte til visse mængder frø og visse mængder sædekorn

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1947/2005 for så vidt angår Finlands anvendelse af statsstøtte til frø og sædekorn

(forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 799}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 3

2. ORDNINGEN FOR STATSSTØTTE TIL FRØPRODUKTION 3

2.1. Støtte til sædekorn 3

2.2. Støtte til græs- og kløverfrø 4

2.2.1. Produktion 4

2.2.2. Gennemførelse 5

2.2.3. Ændring af støtten 5

2.2.4. Støttens differentiering pr. region 5

2.2.5. Støtteberettigede frøsorter inden for hver art (bilag V) 6

2.2.6. Rødkløver ( Trifolium pratense L. ) – bilag VI, tabel 1 6

2.2.7. Timote ( Phleum pratense L. ) – bilag VI, tabel 2 6

2.2.8. Engsvingel ( Festuca pratensis huds. ) – bilag VI, tabel 3 7

2.2.9. Hundegræs ( Dactilis glomerata L. ) – bilag VI, tabel 4 7

2.2.10. Almindelig rajgræs ( Lolium perenne L. ) – bilag VI, tabel 5 7

3. FINLANDS IMPORT AF FRØ 8

3.1. Importen af sædekorn – bilag VII, tabel 1 og 2 8

3.2. Importen af græs- og kløverfrø – bilag VII, tabel 3 8

4. ANDRE STØTTEORDNINGER I FINLAND 8

5. PRODUKTIONEN AF GRÆS- OG KLØVERFRØ I EU-15 SOM HELHED 9

6. ENKELTBETALINGSORDNINGEN 9

7. RESUMÉ OG BEMÆRKNINGER 10

7.1. Retsgrundlag 10

7.2. Ordningens udførelse 10

7.3. Andre støtteordninger 10

7.4. Enkeltbetalingsordningen 10

7.5. Formering i andre lande 11

7.6. Produktionen af sædekorn 11

7.7. Handel 11

8. FORSLAG 11

NB: | De bilag, der henvises til i denne rapport, findes i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager rapporten (http://ec.europa.eu/agriculture/markets/seeds/index_en.htm) |

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

om resultaterne af Finlands godkendte støtte til visse mængder frø og visse mængder sædekorn

1. INDLEDNING

I overensstemmelse med artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71[1] fik Finland ved Kommissionens beslutning 2001/60/EF af 9. januar 2001[2] tilladelse til at yde støtte til sædekorn indtil den 31. december 2005 (se bilag I) og ved Kommissionens beslutning 2001/61/EF af 9. januar 2001[3] tilladelse til at yde støtte til frø af rødkløver, timote, engsvingel, hundegræs og almindelig rajgræs indtil den 31. december 2005 (se bilag II).

Ifølge artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 skal Kommissionen inden den 1. januar 2006 på grundlag af rettidigt fremsendte oplysninger fra Finland forelægge Rådet en rapport om resultaterne af den godkendte støtte til visse mængder frø og visse mængder sædekorn og vedlægge de nødvendige forslag.

Denne rapport bygger på oplysninger, som de finske myndigheder regelmæssigt har givet.

2. ORDNINGEN FOR STATSSTØTTE TIL FRØPRODUKTION

Begge tilladelser omfatter udelukkende kornsorter og græs- og kløversorter, som er opført i det finske katalog, og som, bortset fra små mængder, der dyrkes i egne, som grænser op til Finland, udelukkende dyrkes i Finland.

Tilladelsen til støtte til sædekorn fastsætter en øvre grænse på 100 000 tons for den støtteberettigede mængde og et maksimalt støtteniveau på 2 523 EUR pr. 100 kg op til et maksimalt beløb på 2 523 mio. EUR (se bilag I).

For produktionen af græs- og kløverfrø fastsætter tilladelsen for hver art en øvre grænse for støtte pr. hektar og en øvre grænse for det støtteberettigede areal samt et maksimalt beløb på 1 814 mio. EUR (se bilag II).

2.1. Støtte til sædekorn

I tidsrummet 2000–2005 voksede produktionen af sædekorn med 23 % fra 57 309 tons til 70 531 tons.

I det samme tidsrum voksede produktionen af byg med 62 %, af vårhvede med 163 % og af vinterhvede med 70 %. Produktionen af havre faldt derimod med 32 %, ligesom produktionen af rug faldt med 10 %.

Tabel 1 viser de oplysninger, de finske myndigheder har givet. De omfatter tidsrummet 2000–2005.

Tabel 1 Produktionen af certificeret sædekorn (i tons) i Finland i årene 2000-2005

Mens støtteniveauet er fastsat pr. 100 kg, udgør den anslåede gennemsnitsstøtte pr. hektar i tidsrummet 2000-2005 ca. 68 EUR/ha, og tendensen går i retning af en stigning, som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2 Anslået støtteniveau pr. hektar for sædekorn, på grundlag af gennemsnitlige historiske udbytter og et støtteniveau på 2 523 EUR pr. 100 kg

I tidsrummet 2000-2005 steg det gennemsnitlige udbytteniveau for produktionen af sædekorn med 44%, hvorfor der har været samme udvikling med hensyn til støtteniveauet pr. hektar.

De sædekornsorter, som har modtaget statsstøtte mellem 2000 og 2005, er opført i bilag III. Det fremgår af listen, at antallet af sorter, ikke mindst bygsorter, er vokset betydeligt.

2.2. Støtte til græs- og kløverfrø

2.2.1. Produktion

Produktionen af græs- og kløverfrø faldt i tidsrummet 2000-2005 fra et maksimum på 4 685 tons i 2001 til et minimum på 1 654 tons i 2004, primært på grund af variationer i vejret. Som det fremgår af tabel 3, lå produktionen i 2004 imidlertid et godt stykke under det seksårige gennemsnit på ca. 3 163 tons. Timote er den vigtigste art.

Tabel 3 Produktionen af certificerede græs- og kløverfrø (tons) i Finland i årene 2000-2005

Art | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | % ændring 2000-2005 |

Rødkløver | 53 | 125 | 68 | 62 | 4 | 52 | -2 % |

Timote | 2 151 | 3 781 | 3 541 | 2 594 | 1 319 | 1 908 | -11 % |

Engsvingel | 423 | 732 | 468 | 454 | 318 | 700 | 66 % |

Hundegræs | 6 | 3 | 0 | 2 | 0 | 0 |

Almindelig rajgræs | 45 | 44 | 31 | 38 | 13 | 43 | -6 % |

I alt | 2 678 | 4 685 | 4 108 | 3 150 | 1 654 | 2 703 | 1 % |

Kilde: oplyst af Finland |

2.2.2. Gennemførelse

I tidsrummet 2000–2005 foretog de finske myndigheder på eget initiativ nogle ændringer af ordningen for støttetildeling, nærmere betegnet ændring af støtten pr. hektar ved overskridelse af det maksimale tilladte areal og differentiering af støtteniveauet pr. region.

2.2.3. Ændring af støtten

I tidsrummet 2000–2005 overskred det areal, hvor Finland havde godkendt frøproduktionen, det maksimale areal, Kommissionen havde fastsat i beslutning 2001/61/EF.

Støtten blev i sådanne tilfælde fordelt efter to metoder.

Til at begynde med, dvs. i tidsrummet 2000-2002, blev der beregnet et rammebeløb ved at gange det maksimale areal med den maksimale støtte pr. hektar efter definitionerne i Kommissionens beslutning. Dette rammebeløb blev derpå delt med det godkendte nationale areal, som overskred det maksimale godkendte areal, og resultatet blev således et reduceret støtteniveau pr. hektar.

I 2003 indførtes begrebet støtteenhedskoefficient, som blev defineret som "den del af en støtteberettiget enhed, som omfattes af en støtteansøgning og medfører støtteudbetaling".

Hvis det maksimale nationale areal blev overskredet, blev det støtteberettigede areal beregnet ved at anvende støtteenhedskoefficienten og formindske det godkendte areal for alle ansøgere lineært.

I praksis benyttes der en støtteenhedskoefficient på under en, således at resultatet for den enkelte bedrift bliver, at støtten kun ydes for en del af hver hektar, som ansøgningen gælder.

2.2.4. Støttens differentiering pr. region

I 2004 og 2005 varierede niveauet for støtte til frøproducenter efter region (se bilag IV). Støtten var opdelt i to kategorier, en kategori for A- og B-regioner i Sydfinland og en anden for regionerne C1-C4 i Finlands nordlige del.

Grunden til at foretage en regional differentiering var, at der blev indført yderligere national støtte efter ordningen for miljøvenligt landbrug, der kun gjaldt for A- og B-regionerne, for derved at undgå eventuel overkompensation.

2.2.5. Støtteberettigede frøsorter inden for hver art (bilag V)

I tidsrummet 2000–2005 er listen over frøsorter inden for hver art, som er godkendt til national støtte, blevet udvidet betydeligt, det gælder ikke mindst timote og rødkløver.

For tidsrummet 2000-2005 er udviklingen pr. støttet art, oplysninger om produktionen, det godkendte areal efter inspektion, udbytte, det til den maksimale støtte svarende areal og støtte pr. hektar angivet i bilag VI. En analyse af disse data har ført til bemærkningerne i de følgende afsnit. Der henvises i analysen til det gennemsnitlige udbytteniveau for EU-15, som findes i bilag VIII, tabel 1.

2.2.6. Rødkløver (Trifolium pratense L.) – bilag VI, tabel 1

I årene 2000-2005 har den samlede mængde rødkløver, der produceres i Finland, været stærkt svingende, idet den har ligget mellem 125 tons i 2001 og 4 tons i 2004. Nedgangen skyldes hovedsagelig et drastisk fald i udbytte (fra 188 til 10 kg/ha) og kun i mindre grad en indskrænkning af arealet.

Det gennemsnitlige udbytteniveau i EU-15 i tidsrummet 2000–2005 varierede fra 260 kg/ha i 2004 til 380 kg/ha i 2000.

Desuden overskred det areal, som blev godkendt efter inspektion, det maksimale tilladte areal to gange, nemlig i 2001 og 2002, hvad der førte til et formindsket støtteniveau pr. hektar.

2.2.7. Timote (Phleum pratense L.) – bilag VI, tabel 2

Også timoteproduktionen var svingende i tidsrummet 2000-2005, idet den lå mellem 3 781 tons i 2001 og 1 319 tons i 2004. Variationer i både udbytte og areal har bevirket, at den producerede mængde er uensartet. Udbyttet varierede mellem 527 kg/ha i 2001 og 236 kg/ha i 2004.

Det gennemsnitlige udbytteniveau i EU-15 varierede i tidsrummet 2000–2005 mellem 280 kg/ha og 530 kg/ha. Udbytteniveauerne for timoteproduktionen i Finland er i det store og hele sammenlignelige med tallene for EU-15-gennemsnittet i de pågældende år.

Det godkendte areal efter inspektion, som blev benyttet til timotedyrkning, overskred desuden det maksimale tilladte areal i Kommissionens beslutning 2001/61/EF i hele tidsrummet, især i årene 2001, 2002 og 2003, hvor arealet overskred det maksimale tilladte areal med mere end 40 %.

Overskridelsen af det maksimale tilladte areal førte til en formindskelse af støtten pr. hektar i tidsrummet 2000–2002. Fra 2003 blev der benyttet en støtteenhedskoefficient, som var på 0,70 i 2003, 0,89 i 2004 og 0,97 i 2005.

2.2.8. Engsvingel (Festuca pratensis huds.) – bilag VI, tabel 3

Produktionen af engsvingelfrø spændte mellem en anselig mængde på 732 tons i 2001 og 318 tons i 2004.

Udbyttetallene i tidsrummet 2000–2005 viser en vis svingning, idet udbyttet ligger mellem 444 kg/ha i 2001 og 200 kg/ha i 2004.

Det gennemsnitlige udbytteniveau i EU-15 i tidsrummet 2000–2005 varierede mellem 530 kg/ha og 750 kg/ha.

Det areal, som blev godkendt efter inspektion, overskred desuden hvert år det maksimale tilladte areal og havde i 2003 en betydelig overskridelse på mere end 44 %.

I 2000–2002 førte dette til et formindsket støtteniveau. I 2003 blev der benyttet en støtteenhedskoefficient på 0,68, i 2004 på 0,75 og i 2005 på 0,74.

2.2.9. Hundegræs (Dactilis glomerata L.) – bilag VI, tabel 4

Produktionen varierede mellem 6 tons i 2000 og nul i 2004 og 2005.

Udbytteniveauerne for hundegræs varierede mellem 339 kg/ha i 2003 og 23 kg/ha i 2002.

I gennemsnit lå udbytteniveauerne i EU-15 mellem 790 kg/ha og 1 020 kg/ha i tidsrummet 2000–2005.

I tidsrummet 2000–2003 holdt det areal, der efter inspektion blev godkendt til produktion af hundegræsfrø, sig inden for grænserne af det maksimale tilladte areal i Kommissionens beslutning 2001/61/EF, og i 2004 og 2005 blev der ikke godkendt noget areal. Som resultat heraf forblev støtteniveauet pr. hektar uændret i tidsrummet 2000–2003.

Interessen for produktion af hundegræsfrø er tydeligvis aftagende.

2.2.10. Almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) – bilag VI, tabel 5

Produktionen varierede mellem 45 tons i 2000 og 13 tons i 2004.

Udbyttet af rajgræsfrø varierede i Finland mellem 651 kg/ha i 2001 og 180 kg/ha i 2004.

I EU-15 svingede de gennemsnitlige udbytteniveauer i tidsrummet 2000–2005 mellem 1 090 kg/ha og 1 510 kg/ha.

I tidsrummet 2000–2005 holdt det areal, der blev godkendt efter inspektion, sig et godt stykke inden for grænserne af det maksimale tilladte areal i Kommissionens beslutning. Støtten pr. hektar forblev uændret og lå på det maksimale niveau.

3. FINLANDS IMPORT AF FRØ

3.1. Importen af sædekorn – bilag VII – tabel 1 og 2

Importen af sædekorn voksede fra 39 tons i 2000 til 118 tons i 2004, men faldt til 5 tons i 2005 (bilag VII, tabel 1).

Procentforholdet mellem import og produktion var i 2000 0,07 %, og i 2005 var det endnu lavere.

Den samlede mængde certificeret sædekorn på det finske marked, dvs. indenlandsk produktion og import (der blev ikke eksporteret sædekorn), lå på 57 347 tons i 2000 og 70 536 tons i 2005 (bilag VII, tabel 2).

Importen af sædekorn i Finland har i en del af den omfattede periode oplevet en vis vækst med et midlertidigt opsving i 2003, men udgør, selv i 2003, en meget lille del af den samlede mængde sædekorn på det finske marked.

3.2. Importen af græs- og kløverfrø – bilag VII – tabel 3

Importen af græs- og kløverfrø har oplevet en betydelig nedgang i tidsrummet 2000–2005. Den samlede mængde faldt med 79 % fra 712 tons i 2000 til 152 tons i 2005. Et lavpunkt på 142 tons blev nået i 2002. Faldet skyldes hovedsagelig en nedgang i importen af timote- og engsvingelfrø.

Produktionen af certificerede græsfrø i Finland i tidsrummet 2000–2005 udgjorde 2 678 tons i 2000 og 2 703 tons i 2005. Den importerede andel udgjorde henholdsvis 27 %, 5 % og 6 % af den indenlandske produktion af græs- og kløverfrø i 2000, 2003 og 2005.

På grundlag af dataene i tabel 4 i bilag VII fremgår det af importforøgelsen i 2004, at importen delvis erstattede manglende lokal produktion i det samme år. Under disse omstændigheder er det rimeligt at antage, at frø til det finske marked kan avles uden for Finland.

Endelig viser den omstændighed, at den indenlandske produktion af græs- og kløverfrø kan erstattes af import, når den indenlandske produktion er lille, at den indenlandske produktion konkurrerer med import om de samme markeder.

4. ANDRE STØTTEORDNINGER I FINLAND

Støtteordninger på grundlag af tiltrædelsesakten

På grundlag af artikel 142 i tiltrædelsesakten blev der indført en langsigtet national støtteordning for Finland og Sverige for at kompensere for klimaforholdene (nordstøtte). I Finland gælder denne ordning for regionerne C1-C4 (se bilag IV), og støtten bliver større, jo længere man kommer nordpå. Den betales pr. enhed, pr. hektar eller som slagtepræmie i regionerne C3 og C4.

På grundlag af artikel 141 i tiltrædelsesakten findes der en støtteordning, som tillader midlertidig, gradvis aftagende national støtte til husdyr- og gartnerisektoren i regionerne A og B (se bilag IV). Støtten består af højere investeringsstøtte end normalt og af indkomststøtte.

Andre støtteordninger

Foruden de her nævnte ordninger fandtes der i Finland også en ordning for støtte til miljøvenligt landbrug. Beslutningen om støtte i henhold til artikel 141 tillod yderligere støtte til miljøvenligt landbrug i form af tilskud på helt op til 130 % af grundstøtten. Tilskuddene betaltes ud over den samfinansierede støtte til miljøvenligt landbrug og varierede efter afgrøde.

Endelig blev der i marts 2005 godkendt en national ordning for ugunstigt stillede områder (USO). Efter denne ordning kan der betales en grundstøtte og i visse tilfælde en tillægsstøtte til områder, der er berettigede til den samfinansierede udligningsgodtgørelse. Denne støtte udbetales i tilgift til den samfinansierede udligningsgodtgørelse.

Bilag XI indeholder en kort oversigt over den økonomiske støtte, som producenterne kan få i 2005 over de forskellige programmer, bortset fra den nationale støtte til produktion af græs- og kløverfrø samt sædekorn.

5. ASPEKTER AF PRODUKTIONEN AF GRÆS- OG KLØVERFRØ I FINLAND OG EU-15

En oversigt over produktion, gennemsnitspriser og gennemsnitsudbytte for EU-15 i tidsrummet 2000–2005 findes i bilag VIII. En sammenligning med finske data findes i samme bilag.

På grundlag af oversigten kan det konstateres, at:

- det finske frøudbytte som regel ligger under EU-15's gennemsnit, undtagen for timote, hvor det i gennemsnit svarer til det (bilag VIII, tabel 1)

- de finske gennemsnitspriser som regel ligger over EU-15's gennemsnitsniveau, især for rødkløver (bilag VIII, tabel 2)

- de finske markedsindtægter fra frøproduktionen som regel ligger under EU-15's gennemsnit (bilag VIII, tabel 3)

- den finske gennemsnitsstøtte til frøproduktion, iberegnet EU-støtte og national støtte i tidsrummet 2000-2004, pr. hektar ligger langt over EU-15's gennemsnit, undtagen for hundegræs (bilag VIII, tabel 6)

- de samlede finske indtægter (både marked og støtte) pr. hektar for frøproduktion i tidsrummet 2000-2004 i de fleste år ligger over EU-15's gennemsnit for rødkløver og timote, men som regel under EU-15's gennemsnit for engsvingel og rajgræs. Tallene for hundegræs i Finland er utilstrækkelige til en sammenligning med EU-15's tal (bilag VIII, tabel 7).

6. ENKELTBETALINGSORDNINGEN

Fra begyndelsen af 2006 har Finland anvendt enkeltbetalingsordningen og benytter en dynamisk, sammensat regionalmodel. Finland er delt i tre regioner, og ca. 80 % af FLP-støtten overføres til et regionalt standardbeløb. Samtidig er noget af støtten stadig afhængig af produktionen og udbetales som tillæg til standardbeløbet. Målet er at nå frem til et standardbeløb for hele sektoren i 2016 ved gradvis at nedsætte tillægsstøttens størrelse.

Al støtte til markafgrøder og frøavl i Fællesskabet er fuldstændig uafhængig af produktionen, hvilket dog ikke gælder produktionen af timotefrø ( Phleum pratense L. ), hvor den forbliver knyttet til produktionen i overensstemmelse med artikel 99 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. At fastholde en produktionstilknyttet støtte til timoteproduktionen vil efter al sandsynlighed fortsat sikre en stor produktion af timotefrø i Finland.

7. RESUMÉ OG BEMÆRKNINGER

7.1. Retsgrundlag

Den bestemmelse i grundforordningen, som blev indført ved tiltrædelsesakten og sætter Finland i stand til at yde national støtte, synes at være af midlertidig art, da teksten tillader Kommissionen ikke blot at sende Rådet en rapport, men også "de nødvendige forslag" vedrørende den nationale støtteordning.

7.2. Ordningens udførelse

Finland har lov til at give avlerne støtte inden for grænserne af de arealer og beløb, der er fastsat i beslutning 2001/60/EF og 2001/61/EF.

I 2000–2002 ser støtten ud til at være blevet fordelt på det samlede produktionsområde, der undertiden overskred det tilladte areal, hvad der medførte et formindsket støtteniveau. Efter 2002 er metoden med støtteenhedskoefficient blevet benyttet.

7.3. Andre støtteordninger

De fleste af støtteordningerne i kapitel 4 har, med undtagelse af de ordninger, der bygger på tiltrædelsesaktens artikel 141, fortrinsvis til formål at tjene som godtgørelse for de vanskelige klimaforhold, de finske landmænd må arbejde under.

Begrundelsen for mange af disse ordninger og for den nationale produktionsstøtte til frø er derfor den samme, og den kumulative virkning af støtteordninger, der er blevet indført af klimatiske årsager, er indlysende. Da støtteordninger tjener samme formål, må forholdet mellem den nationale støtteordning for frø og sædekorn (som nu allerede har eksisteret i 12 år) og de øvrige støtteordninger, tages op til fornyet behandling.

7.4. Enkeltbetalingsordningen

Finland har valgt at anvende en dynamisk, sammensat regionalmodel fra den 1. januar 2006, således at Fællesskabets støtte til markafgrøde- og frøsektoren bliver uafhængig af produktionen, det gælder dog ikke støtten til timotefrø, som forbliver knyttet til den. En videreførelse af den nationale støtteordning for frø og sædekorn på ubestemt tid ville betyde en permanent tilknytning til produktionen og kunne modvirke fordelene ved 2003-reformen. Det kunne også få følger i WTO.

Desuden formeres timotefrø i Finland under næsten optimale forhold og på rimelige konkurrencevilkår. At fastholde en produktionstilknyttet støtte til timoteproduktionen vil efter al sandsynlighed fortsat sikre en stor produktion af timotefrø i Finland.

7.5. Formering i andre lande

På grundlag af den øgede import af græs- og kløverfrø i 2004, hvor den lokale produktion oplevede en stærk nedgang, og af opsvinget i importen af sædekorn i 2003, ser det ud til at være muligt at opformere græs- og kløverfrø samt sædekorn, som er beregnet til det finske marked og dets særlige klimaforhold, uden for Finland.

7.6. Produktionen af sædekorn

Produktionen af sædekorn har været voksende i tidsrummet 2000–2005. Endvidere steg det gennemsnitlige udbytteniveau for produktionen af sædekorn med 44 %, hvorfor der har været samme udvikling med hensyn til støtteniveauet pr. hektar.

Desuden er det antal sorter, som får national støtte, vokset betydeligt i tidsrummet 2000–2005.

7.7. Finlands import

I tidsrummet 2000-2005 lå importen af sædekorn på et meget lavt niveau. Mængden voksede noget i løbet af dette tidsrum, men faldt til et meget lavt niveau i 2005.

I tidsrummet 2000-2005 faldt importen af græs- og kløverfrø med 79 % og svarede til 6 % af den indenlandske produktion.

At den indenlandske produktion kan erstattes af import, når den er lille, viser, at den indenlandske produktion konkurrerer med importen om de samme markeder.

Det kan derfor ikke udelukkes, at den nationale støtte til produktion af frø og sædekorn virker som en hindring for importen ved at gøre den finske frøproduktion kunstigt konkurrencedygtig over for import fra andre medlemsstater.

8. FORSLAG

På grundlag af resultaterne i denne rapport er der vedlagt et forslag til en rådsforordning.

De planlagte foranstaltninger har ingen finansielle virkninger for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

BEGRUNDELSE

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 skal Kommissionen forelægge Rådet en rapport om resultaterne af Finlands godkendte statsstøtte til visse mængder frø og visse mængder sædekorn og vedlægge de nødvendige forslag.

Resultaterne af Finlands godkendte støtte til frø og sædekorn fremgår klart af rapporten om resultaterne af den støtte, der i Finland kan ydes til visse mængder frø og visse mængder sædekorn. I rapporten beskrives udviklingen inden for frø og sædekorn i Finland i perioden 2000 til 2005.

På baggrund af navnlig de øvrige støtteprogrammer, der kompenserer finske landbrugere for de klimaforhold, de arbejder under, behovet for at undgå dobbeltkompensation og de mulige fordrejninger af konkurrencen, som støtten vil kunne medføre, foreslås det at ophæve Finlands mulighed for at yde statsstøtte til frø og sædekorn fra 2011, undtagen timotefrø, hvor støtten er bragt til ophør fra 2006. Artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 om den fælles markedsordning for frø og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2358/71 og (EØF) nr. 1674/72 ændres tilsvarende.

2007/0109 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1947/2005 for så vidt angår Finlands anvendelse af statsstøtte til frø og sædekorn

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og artikel 37, stk. 2, tredje afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[4], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 af 23. november 2005 om den fælles markedsordning for frø og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2358/71 og (EØF) nr. 1674/72[5] kan Finland yde støtte til visse mængder frø og sædekorn, der produceres i Finland, som følge af de særlige klimatiske betingelser, såfremt Kommissionen giver sin tilladelse.

(2) På grundlag af de oplysninger, Finland har sendt til Kommissionen, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1947/2005 forelagt Rådet en rapport[6]. Rapporten viser, at frø- og sædekornproducenter i Finland har adgang til andre støtteordninger, som de kan benytte, og som giver de finske landmænd en godtgørelse for de klimaforhold, de arbejder under.

(3) Rapporten viser også, at produktionen af sædekorn i Finland har været stigende, og at importen af sædekorn er lille i forhold til den indenlandske produktion. Desuden viser rapporten, at importen steg, når den indenlandske frøproduktion faldt, og omvendt, og det kan derfor konkluderes, at indenlandske frø kan erstattes med import, og at finsk statsstøtte kan forvride konkurrencen med importerede produkter.

(4) Timotefrø formeres i Finland under næsten optimale forhold og på konkurrencevilkår. At fastholde en produktionstilknyttet støtte til timoteproduktionen vil være et incitament til produktion af timotefrø i Finland. Ydelsen af statsstøtte til timotefrø bør derfor bringes til ophør.

(5) For at det indre marked kan fungere, som det skal, er det af disse grunde hensigtsmæssigt at ophæve Finlands mulighed for at yde statsstøtte til frø og sædekorn. For at de finske landmænd kan få mulighed for at forberede sig på en situation uden statsstøtte, vil det dog være hensigtsmæssigt at yde støtte til produktionen af frø og sædekorn, undtagen timotefrø, i en sidste, yderligere overgangsperiode, hvorefter den vil blive afskaffet.

(6) Med henblik på en midtvejsevaluering af statsstøtteordningen skal Finland anmodes om at fremlægge en detaljeret rapport om resultaterne af den ydede statsstøtte.

(7) Forordning (EF) nr. 1947/2005 bør ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1947/2005 affattes således:

"2. Efter tilladelse fra Kommissionen kan Finland dog, til og med høsten 2010, yde støtte til visse mængder frø, undtagen timotefrø (Phleum pratense L.), og visse mængder sædekorn, der udelukkende produceres i Finland.

Senest den 31. december 2008 sender Finland Kommissionen en detaljeret rapport om resultaterne af den godkendte støtte."

Arti kel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 246 af 5.11.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1). Ophævet og erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1947/2005 (EUT L 312 af 29.11.2005, s. 3.).

[2] EFT L 21 af 23.1.2001, s. 17.

[3] EFT L 21 af 23.1.2001, s. 18.

[4] EUT C … af …, s. …

[5] EUT L 312 af 29.11.2005, s. 3.

[6] KOM(2007) …