EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007PC0111

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union

/* KOM/2007/0111 endelig udg. */

52007PC0111

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union /* KOM/2007/0111 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 16.3.2007

KOM(2007) 111 endelig

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side er en blandet aftale, som trådte i kraft den 1. juli 1999, altså før EU's udvidelse med Republikken Bulgarien og Rumænien. Der skal derfor udarbejdes en protokol til PSA, på basis af hvilken de nye medlemsstater kan tiltræde aftalen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten, som er bilagt tiltrædelsestraktaten af 25. april 2005.

Den 23. oktober 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne med Republikken Aserbajdsjan om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen.

Forhandlingerne med Republikken Aserbajdsjan er nu afsluttet. Teksten til den forhandlede protokol er vedlagt.

Vedlagte forslag gælder 1) en rådsafgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen og 2) en råds- og kommissionsafgørelse om indgåelse af protokollen.

Kommissionen foreslår, at Rådet:

- træffer afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne

- indgår protokollen på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne og giver sin godkendelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs indgåelse af protokollen.

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44, stk. 2, artikel 47, stk. 2, sidste punktum, og artikel 55, 57, stk. 2, 71, 80, stk. 2, 93, 94, 133 og 181a sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 23. oktober 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger på Fællesskabets og dets medlemsstaters vegne med Republikken Aserbajdsjan om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2) Protokollen, der blev paraferet den […], bør undertegnes på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne med forbehold af senere indgåelse.

(3) Protokollen bør anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2007, indtil de relevante procedurer for dens formelle indgåelse er afsluttet -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne at undertegne protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union med forbehold af senere indgåelse.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Protokollen anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2007 i afventning af dens ikrafttræden.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG

PROTOKOL

TIL PARTNERSKABS- OG SAMARBEJDSAFTALEN mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side (PSA) om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af PSA

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

i det følgende benævnt "medlemsstaterne", repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union, og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGI-FÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt "Fællesskaberne", repræsenteret ved Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,

på den ene side, og

REPUBLIKKEN ASERBAJDSJAN,

på den anden side,

i det følgende med henblik på denne protokol benævnt 'parterne',

SOM HENVISER TIL traktaten mellem Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (medlemmer af Den Europæiske Union) og Republikken Bulgarien og Rumænien om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som blev undertegnet den 25. april 2005 og træder i kraft den 1. januar 2007,

SOM TAGER HENSYN TIL den nye situation i forbindelserne mellem Republikken Aserbajdsjan og Den Europæiske Union som følge af to nye medlemsstaters tiltrædelse af EU, hvorved der skabes nye muligheder og udfordringer for samarbejdet mellem Republikken Aserbajdsjan og Den Europæiske Union,

SOM TAGER HENSYN TIL parternes ønske om at realisere målene og principperne for PSA,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Republikken Bulgarien og Rumænien er part i partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Aserbajdsjan på den anden side, som blev undertegnet i Luxembourg den 22. april 1996 og trådte i kraft den 1. juli 1999, i det følgende benævnt 'aftalen', og godkender og noterer sig på samme måde som Fællesskabets andre medlemsstater teksten til aftalen såvel som fælleserklæringerne, brevvekslingerne og erklæringen fra Republikken Aserbajdsjan, der er knyttet til slutakten, undertegnet samme dato, og protokollen til aftalen af 18. maj 2004.

Artikel 2

Denne protokol udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 3

1. Denne protokol godkendes af Fællesskaberne, af Rådet for Den Europæiske Union på medlemsstaternes vegne, og af Republikken Aserbajdsjan i overensstemmelse med egne procedurer.

2. Parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de i stk. 1 nævnte procedurer. Godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

Artikel 4

1. Denne protokol træder i kraft på den første dag i den første måned efter datoen for deponeringen af det sidste godkendelsesinstrument.

2. Protokollen anvendes midlertidigt med virkning fra den 1. januar 2007 i afventning af dens ikrafttræden.

Artikel 5

1. Teksten til aftalen, slutakten og alle dertil knyttede dokumenter samt protokollen til aftalen af 18. maj 2004 er udfærdiget på bulgarsk og rumænsk.

2. Disse tekster er knyttet til denne protokol og har samme gyldighed som teksterne på de andre sprog, på hvilke aftalen, slutakten og alle dertil knyttede dokumenter samt protokollen til aftalen af 18. maj 2004 er udfærdiget.

Artikel 6

Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og aserbajdsjansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Udfærdiget i … den … 2007

FOR MEDLEMSSTATERNE

FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

FOR REPUBLIKKEN ASERBAJDSJAN

[1] EUT C , s. .

Top