52007DC0496

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 7.9.2007

KOM(2007) 496 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

E-FÆRDIGHEDER I DET 21. ÅRHUNDREDE: FREMME AF KONKURRENCEEVNE, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

E-FÆRDIGHEDER I DET 21. ÅRHUNDREDE: FREMME AF KONKURRENCEEVNE, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. De vigtigste udfordringer 3

2.1. Stadig ingen langsigtet politik for e-færdigheder 3

2.2. Manglende EU-tilgang: omfattende opsplitning 4

2.3. Imageproblemer og faldende udbud af højtkvalificerede ikt-uddannede 5

2.4. "Parallelle universer" - formel og erhvervsbaseret uddannelse 5

2.5. Vedholdende digital analfabetisme 6

3. Langsigtet dagsorden for e-færdigheder 6

3.1. De vigtigste punkter på den langsigtede dagsorden 6

3.2. Aktionslinjer på EU-plan 7

3.2.1. Fremme af langsigtet samarbejde og overvågning af fremskridtene 8

3.2.2. Udvikling af støtteaktioner og -redskaber 8

3.2.3. Øget oplysning 9

3.2.4. Fremme af beskæftigelsesegnetheden og den sociale integration 10

3.2.5. Fremme bedre og øget anvendelse af e-læring 10

4. Konklusioner 11

INDLEDNING

Innovation og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) er to vigtige elementer i den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. Ikt's bidrag til den europæiske økonomi er af afgørende betydning for produktivitetsudviklingen og for udviklingen af videnintensive produkter og tjenesteydelser. Derfor er der behov for et initiativ, som kan afhjælpe manglen på ikt-relaterede færdigheder (e-færdigheder) og opfylde den voksende efterspørgsel efter højtkvalificerede ikt-ansatte og –brugere og erhvervslivets omskiftelige krav samt sikre alle borgere digitale færdigheder (digital alfabetisme) gennem livslang læring; i den forbindelse er det nødvendigt at inddrage alle aktører på området. Disse udfordringer kan kun takles effektivt gennem en reel mobilisering af medlemsstaterne og erhvervslivet. Den Europæiske Union (EU) kan skabe et grundlag for udveksling af bedste praksis og målrettede løsninger, som findes gennem dialog med aktørerne.

På EU-plan etablerede Kommissionen i 2003 på baggrund af det europæiske topmøde om e-færdigheder, som blev afholdt i oktober 2002 i samarbejde med det danske formandskab, og Rådets konklusioner fra december 2002 det europæiske forum for e-færdigheder for at samle de relevante aktører. Forummet udsendte i 2004 rapporten "e-Skills for Europe: Towards 2010 and Beyond". Gennem opfølgende aktiviteter blev der skabt solide fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af en langsigtet dagsorden for e-færdigheder. Der blev oprettet en ikt-taskforce i 2006 inden for rammerne af Kommissionens erhvervspolitik, som sigter mod at skabe et gunstigere erhvervsklima i EU. Der blev givet en række anbefalinger vedrørende e-færdigheder. Disse blev inkorporeret i Thessaloniki-erklæringen, som blev vedtaget på den europæiske konference for e-færdigheder[1] i oktober 2006.

Mod slutningen af 2006 forelå tre hovedbudskaber: For det første er det afgørende, at EU hurtigt vedtager en langsigtet dagsorden for e-færdigheder for at fremme konkurrenceevnen, beskæftigelsesegnetheden og arbejdsstyrkens udvikling, mindske manglen på e-færdigheder og blive bedre rustet til at takle de globale konkurrencemæssige udfordringer. For det andet er der behov for en kraftig indsats for at forbedre samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor på lang sigt, således at der kan skabes ideelle rammer, som giver sammenhæng mellem grunduddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og efteruddannelse i e-færdigheder. For det tredje bør erhvervslivets og de politiske beslutningstageres strategier for fremme af ikt-jobbenes og ikt-karrierernes professionalisme, image og tiltrækningskraft og for sikring af bedre arbejdsforhold og beskæftigelsesperspektiver præges af større beslutsomhed og sammenhæng.

Denne meddelelse vedrører de hensigtsmæssige politiske tiltag i lyset af disse vigtige budskaber.

DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER

Stadig ingen langsigtet politik for e-færdigheder

Ikt-væksten har altid været præget af svingende aktivitet og af økonomiske op- og nedture. Det anslås, at der er 4,2 mio. ikt-ansatte i EU, og at ca. 180 mio. mennesker bruger ikt i deres arbejde[2]. Ifølge en undersøgelse af udbud af og efterspørgsel efter e-færdigheder[3] i perioden 1998-2004 er det anslåede antal af ikt-ansatte steget med 48 %. Efter højdepunktet i 2001 blev lavpunktet nået i 2003. Der foreligger visse cyklus-indikationer, og det europæiske forum for e-færdigheder har advaret om, at der igen vil forekomme betydelige mangler på e-færdigheder og har opfordret til, at der udarbejdes en langsigtet dagsorden for e-færdigheder. I en erhvervsundersøgelse fra 2005 blev det forudsagt, at der i hele Europa i 2008 vil være mangel på op mod en halv mio. mennesker med avanceret viden om netværksteknologi[4]. Ifølge en sektorundersøgelse om e-business i 2006 forventer virksomhederne mangel på ikt-uddannede, især inden for ikt-strategi og -sikkerhed og nye ikt-baserede virksomhedsløsninger[5].

Manglen på færdigheder hos ikt-ansatte har været udbredt på grund af teknologisk innovation og hurtig vækst i ikt-aktiviteterne i forhold til det relativt lave udbud og den lave tilgængelighed af nyt personale og iværksættere med relevante uddannelseskvalifikationer. Dette blev især konstateret i forbindelse med den stigende anvendelse af internettet. Presset fra erhvervslivet fik adskillige medlemsstater til at lancere politiske initiativer i slutningen af 1990'erne, og på EU-plan blev der afholdt en konference om e-økonomi i marts 2001. Da internetvirksomheds-boblen sprang, og tilbagegangen satte ind i 2001, resulterede det i faldende ikt-investeringer og et midlertidigt fald i efterspørgslen efter ikt-uddannede. Flere initiativer fra erhvervslivets side blev afbrudt, mens den politiske interesse og støtte faldt markant. Derfor oplever vi nu øget mangel på e-færdigheder. Spørgsmålet om e-færdigheder optog de politiske beslutningstagere i opgangstiderne, da ikt-sektoren boomede, men har været offer for faldende opmærksomhed i vanskelige tider. Dette skal ændres, hvis Europa skal være i stand til effektivt at imødekomme og håndtere ændringer.

Manglende EU-tilgang: omfattende opsplitning

Ikt er en af de mest globale og grænseoverskridende teknologier. Ikt-produkter og -tjenesteydelser samt de dermed forbundne stillinger er stort set ens overalt, og ikt-sektoren opererer globalt. Ifølge ikt-taskforcen er det uhensigtsmæssigt, at Europa stadig er et sammensurium af lande, som fungerer efter forskellige regler. Desuden finder den, at indførelsen af bedste praksis går for langsomt og efterlyser en samlet EU-tilgang.

Det europæiske forum for e-færdigheder har fundet frem til løsninger, som kan skabe en merværdi på EU-plan, men disse er endnu ikke blevet gennemført. For eksempel er udvikling og opretholdelse af de færdigheder, der kræves for at sikre erhvervsmæssig fremgang, nødvendig for at sikre, at virksomhedernes ansatte til enhver tid besidder de rette færdigheder i de rette job. I den forbindelse udvikler mange virksomheder ikt-kompetencekataloger, ikt-processer, -redskaber og -strategier. I mange lande er der allerede etableret ikt-kompetencerammer[6]. Mange virksomheder med aktiviteter i disse lande har udviklet deres egne kompetenceopgørelser på baggrund af disse rammer. Etableringen og ajourføringen af disse ressourceopgørelser og systemer på virksomhedsplan er omkostningskrævende. Derfor og kunne de deles, hvilket ville være til fordel for alle virksomheder, især små og mellemstore virksomheder. Således ville anvendelse af en europæisk ramme for e-kompetencer være en nyttig løsning, som ville være i overensstemmelse med målene for det indre marked.

Imageproblemer og faldende udbud af højtkvalificerede ikt-uddannede

Behovet for at opretholde og ajourføre e-færdigheder løbende skyldes teknologiske ændringer og i stigende grad udnyttelse af globale ressourcer via internettet. Nye ikt-talentressourcer i nye økonomier, især Indien og Kina, medfører behov for en tilpasning af den europæiske arbejdsstyrke. Software-programmører må se deres færdigheder udvikle sig til en almindelig forbrugsvare, og nogle arbejdstagere med lav- og mellemindkomster risikerer i stigende grad at miste deres job. OECD anslår, at omkring 20 % af den samlede beskæftigelse potentielt kan blive påvirket af "offshoring"[7]. I den nedre ende af kvalifikationsspektret ses ofte kvalifikationstab hos arbejdstagere, hvis know-how kodificeres, hvorved den forholdsvis let kan outsources. E-færdigheder på højere niveau kan ikke så let kodificeres, hvilket øger værdien af disse færdigheder i den europæiske arbejdsstyrke. Denne situation debatteres i medierne, hvor den omtales som en omstrukturering af arbejdsmarkedet.

Adskillige kilder rapporterer om en forringelse af ikt-sektorens og ikt-arbejdets image, som afspejles i færre nye studerende på ikt-uddannelserne. I tilgift til de problemer, der vedrører befolkningsudviklingen, synes unge stadig mindre interesseret i at studere matematik, naturvidenskab og teknologi, ligesom kvinder fortsat er svagt repræsenteret på disse uddannelser. Der er behov for at kommunikere bedre med befolkningen, især de unge, forældrene, lærere og kvinder, og for at iværksætte initiativer, der letter tilpasningen af arbejdsstyrken. I sin politikplan for lovlig migration[8] understregede Kommissionen vigtigheden af, at hullerne på EU's arbejdsmarked lukkes bl.a. med højtuddannede indvandrere. Medlemsstaterne har imidlertid endnu ikke nogen konsekvent tilgang til dette: Kun tolv medlemsstater tilbyder enklere procedurer og/eller attraktive forhold, når det drejer sig om at give højtkvalificerede arbejdstagere, herunder ikt-uddannede, adgang til deres arbejdsmarked. En fælles tilgang kunne gøre EU mere attraktiv og således sikre de kompetencer, der er behov for.

"Parallelle universer" - formel og erhvervsbaseret uddannelse

Den konstante udvikling af ikt og de heraf resulterende ændrede krav til e-færdigheder er et svært mål at forfølge for de politiske beslutningstagere. Det er en enorm opgave for de nationale uddannelsessystemer at levere de færdigheder, som vores økonomi og samfund har brug for. På trods af deres bestræbelser, finder de det stadig vanskeligt overkomme denne opgave, og livslang læring er langt fra blevet en realitet. Nye former for partnerskaber og fleksible tilgange (f.eks. dem, der er baseret på e-læring) skal fremmes langt mere aktivt.

Erhvervslivet klager over voksende mangler og misforholdet mellem udbud af og efterspørgsel efter særlige e-færdigheder. Det europæiske forum for e-færdigheder og ikt-taskforcen advarede om, at erhvervsbaseret og offentlig ikt-uddannelse ville udvikle sig til at blive "parallelle universer". Erfaringerne med at inkorporere ikt-sektorens certificering af e-færdigheder i de nationale referencerammer for kvalifikationer, som Det Forenede Kongerige og nogle nye medlemsstater har gjort, udgør interessante casestudier, som bør undersøges nærmere og kommunikeres ud til medlemsstaterne. Kvalifikationer bør i stigende grad defineres ud fra de forventede læringsresultater for at opfordre udbydere af uddannelse til at fokusere på arbejdstageres og arbejdsgivernes kompetencebehov frem for at fokusere på uddannelsens varighed og institutionernes placering eller organisation. Denne tilgang er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til en europæisk referenceramme for kvalifikationer[9], som sigter mod at fremme livslang læring og mobilitet, og fungerer som grundlag for udviklingen af nationale og sektorspecifikke referencerammer for kvalifikationer.

Vedholdende digital analfabetisme

Det traditionelle "alfabetismebegreb" må udvides til at omfatte de e-færdigheder og mediekompetencer, som kræves i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Ifølge tal fra Eurostat[10] har 37 % af EU's befolkning overhovedet ingen computerfærdigheder, mens 60 % af dem, som kun har en grundskoleuddannelse, ikke besidder basale e-færdigheder. Pga. manglende e-færdigheder vil disse mennesker været afskåret fra at bruge e-handel og det offentliges digitale selvbetjeningstjenester og fra at deltage fuldt ud i informationssamfundet. Desuden øger manglen på e-færdigheder de sociale og uddannelsesmæssige skævheder og vanskeliggør livslang læring og opkvalificering.

Markedet kan ikke af sig selv rette op på disse digitale skel. Innovative offentlige tiltag og partnerskaber med deltagelse af flere berørte parter er i fokus både i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling[11] om nøglekompetencer for livslang læring og også i Riga-erklæringen[12], som blev vedtaget på ministerkonferencen om e-integration i juni 2006.

LANGSIGTET DAGSORDEN FOR E-FÆRDIGHEDER

De fleste tiltag, der bidrager til gennemførelsen af en langsigtet dagsorden for e-færdigheder, sorterer utvivlsomt under medlemsstaterne. Nogle medlemsstater har allerede lanceret målrettede initiativer om e-færdigheder, som det europæiske forum for e-færdigheder har rapporteret om. Kommissionen opfordrer dem til at videreudvikle deres politikker gennem en langsigtet dagsorden for e-færdigheder og opfordrer andre medlemsstater til at gøre det samme, især ved at fremme udvekslingen af god praksis.

For at supplere deres aktiviteter vil Kommissionen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet koncentrere sin indsats om tiltag, der giver øget merværdi på EU-plan. Det anerkendes, at visse af de tiltag, som de berørte parter er varme fortalere for, har en klar EU-dimension. Kommissionen vil derfor fremme disse tiltag i nært samarbejde med medlemsstaterne og de berørte parter.

De vigtigste punkter på den langsigtede dagsorden

En langsigtet dagsorden for e-færdigheder er blevet efterlyst af det europæiske forum for e-færdigheder, af ikt-taskforcen og i Thessaloniki-erklæringen. De fremkom også med detaljerede forslag til en sådan dagsorden. Disse forslag blev givet på et tidspunkt, hvor der var en generel erkendelse af behovet for at sætte skub i tingene. Den langsigtede dagsorden for e-færdigheder for medlemsstaterne og de berørte parter omfatter følgende vigtige punkter:

- Langsigtet samarbejde : styrkelse af samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og den private sektor, den akademiske verden, fagforeninger og sammenslutninger gennem fremme af partnerskaber, som har deltagelse af flere berørte parter og fælles initiativer, herunder overvågning af udbud og efterspørgsel, omstillingsparathed, tilpasning af læseplanerne, tiltrækning af udenlandske studerende og højt kvalificerede ikt-ansatte og fremme ikt-uddannelse på lang sigt.

- Investering i menneskelige ressourcer : sikre tilstrækkelige offentlige og private investeringer i menneskelige ressourcer og e-færdigheder samt relevant finansiel støtte og relevante skattemæssige incitamenter under fuld overholdelse af statsstøttereglerne, udvikle en ramme for e-færdigheder og redskaber, der øger mobiliteten og kvalifikationernes gennemskuelighed, og fremme anerkendelsen og meritoverførslen mellem formel, ikke-formel og erhvervsbaseret ikt-uddannelse og ikt-certificeringer.

- Tiltrækningskraft : fremme naturvidenskab, matematik, ikt, e-færdigheder, jobprofiler, rollemodeller og karriereperspektiver[13] med særlig fokus på unge, især piger, og give forældre, lærere og elever et præcist indblik i, hvilke muligheder en ikt-uddannelse og ikt-karriere giver for at modvirke det alarmerende fald i unges interesse for en karriere[14] inden for naturvidenskab og teknologi i Europa.

- Beskæftigelsesegnethed og e-integration : udvikle initiativer til fremme af digital alfabetisme og e-kompetence, der er tilpasset arbejdsstyrkens behov, både i den offentlige og den private sektor, med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder og på de behov, som arbejdsløse, ældre, lavtuddannede, handicappede og marginaliserede unge har.

- Livslang tilegnelse af e-færdigheder : sikre, at arbejdstagere regelmæssigt har mulighed for at ajourføre deres e-færdigheder og opfordre til bedre ikt-støttede lærings- og uddannelsestilgange (e-læring), som sætter brugeren i centrum. Regeringerne bør fremme god praksis for uddannelse af arbejdstagere ved hjælp af e-læring med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder og bør offentliggøre vellykkede løsninger og forretningskoncepter.

Disse vigtige punkter bør fungere som inspiration for de enkelte medlemsstaters udvikling og gennemførelse af en sammenhængende og langsigtet strategi for e-færdigheder inden for rammerne af deres respektive politiske, lovgivningsmæssige og bevillingsmæssige systemer samt uddannelsessystemer. Det er medlemsstaternes ansvarsområde. Kommissionen vil regelmæssigt overvåge og rapportere om fremskridtene.

Aktionslinjer på EU-plan

Under hensyntagen til anbefalingerne fra de berørte parter foreslår Kommissionen fem aktionslinjer på EU-plan. De aktiviteter, som er omfattet af disse linjer, vil blive indledt i 2007 og bør være fuldstændig gennemført i 2010. De vil blive gennemført gennem EU-instrumenter som programmet for livslang læring, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling samt gennem strukturfonde til fremme af beskæftigelse og regional samhørighed, den europæiske landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne inden for rammerne af de godkendte udviklingsprogrammer for medlemsstaternes/regionernes landdistrikter om fremme af ikt, beskæftigelse og vækst i landdistrikterne. Samarbejdet med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) vil blive styrket for at skabe en kobling mellem e-færdigheds-aktiviteter og erhvervsuddannelse og livslang læring. Aktiviteterne vil blive overvåget regelmæssigt for at sikre deres effektivitet.

Fremme af langsigtet samarbejde og overvågning af fremskridtene

Kommissionen vil fremme dialogen og samarbejdet om e-færdigheder mellem medlemsstater og berørte parter og sikre en regelmæssig overvågning af fremskridt. I den forbindelse hilses førende ikt-virksomheders oprettelse af "e-Skills Industry Leadership Board" i juni 2007 velkommen. Kommissionen mener også, at der er behov for en dialog mellem arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder for at finde metoder til at kombinere beskæftigelsesfleksibilitet med beskæftigelsessikkerhed for arbejdstagere i ikt-sektoren.

Følgende aktiviteter vil blive indledt i 2007:

- Tiltag med henblik på at sikre en regelmæssig dialog om e-færdigheder med medlemsstaterne og de berørte parter (ikt-sektoren, sammenslutninger og fagforeninger, civilsamfundet, den akademiske verden og erhvervsuddannelsesinstitutioner) og vedligeholdelse af et virtuelt netbaseret samfund i partnerskab med Cedefop.

- Overvågning af udbuddet og efterspørgslen efter e-færdigheder i partnerskab med Eurostat og de berørte parter og vurdering af, hvilken betydning den "globale sourcing" har. Der vil blive udsendt en årlig rapport med en sammenfatning af situationen på baggrund af de eksisterende indikatorer, som hovedsageligt fokuserer på ikt-ansattes færdigheder og på undersøgelser af e-business-færdigheder.

Udvikling af støtteaktioner og -redskaber

Som anbefalet af de berørte parter kan der på EU-plan tages særlige skridt til at forbedre udbuddet af e-færdigheder. I den forbindelse vil Kommissionen i 2007 indlede følgende foranstaltninger:

- Støtte udviklingen af en europæisk ramme for e-færdigheder, som hviler på de berørte parters krav og resultaterne af det forberedende arbejde inden for Den Europæiske Standardiseringsorganisation[15] i overensstemmelse med forslaget om en europæisk referenceramme for kvalifikationer. Resultaterne bør foreligge før udgangen af 2008.

- Yderligere fremme Europass-initiativet[16] i samarbejde med Cedefop, herunder udvikle et online-redskab til vurdering af egne e-færdigheder og gennemføre en forundersøgelse vedrørende en europæisk portal for e-færdigheder og e-karriere. Portalen, som vil blive lanceret og vedligeholdt af de berørte parter, bør være tilgængelig fra slutningen af 2008.

- Udarbejde en europæisk håndbog om partnerskaber om e-færdigheder med deltagelse af flere berørte parter, som indeholder bedste praksis og anbefalinger om hensigtsmæssige retlige og finansielle rammer. Den bør være tilgængelig i 2008, og der vil blive gjort opmærksom på den i forbindelse med workshopper i medlemsstaterne.

- Oprette hurtige og attraktive adgangsordninger til EU for ikt-uddannede fra tredjelande. Kommissionen vil i 2007 fremsætte forslag til et direktiv om adgang for højtkvalificerede arbejdstagere fra tredjelande med henblik på at afhjælpe manglen på færdigheder.

- Opfordre kvinder til at vælge en ikt-karriere ved i samarbejde med ikt-virksomheder at fremme følordningen "IT girls"[17] og lancere en undersøgelse af bedste praksis, der fokuserer på fastholdelsesfaktorer for kvinder, der arbejder i ikt-sektoren.

- Fremme e-uddannelse inden for landbrug og i landdistrikterne[18] inden for rammerne af de vedtagede programmer til udvikling af landdistrikterne i perioden 2007-2013.

Derudover vil der i 2008 blive lanceret følgende initiativer:

- Støtte til udviklingen af retningslinjer for læseplaner for e-kompetence, der skal styrke ikt-uddannelsernes kvalitet og relevans og fremme et effektivt samarbejde mellem ikt-sektoren og den akademiske verden. Ikt-taskforcens forslag om et nyt fag, der omfatter tjenesteydelses-, ledelses- og ingeniørvidenskab, vil blive undersøgt. Retningslinjerne bør være tilgængelige i 2009.

- Fremme udviklingen af europæiske kvalitetskriterier for eksisterende erhvervsbaserede certificeringer af e-færdigheder under hensyntagen til den kommende europæiske referenceramme for kvalifikationer og sektorens selvreguleringsinitiativer. Disse kriterier bør være tilgængelige i 2009.

- Undersøgelse af relevante finansielle og skattemæssige incitamenter, under fuld overholdelse af statsstøttereglerne, i forbindelse med uddannelse i e-færdigheder, især for små og mellemstore virksomheder, og af potentialet for et skattefradrag for enkeltpersoner, der investerer i menneskelig kapital. En rapport herom vil blive udgivet i 2009.

Øget oplysning

Oplysningsindsatsen på EU-plan kan fra 2007 fremmes på to måder, især gennem det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling og programmet for livslang læring i overensstemmelse med den åbne koordinationsmetode i strategien "Almen & erhvervsrettet uddannelse 2010":

- Udveksling af oplysninger og god praksis vedrørende medlemsstatsinitiativer til fremme af naturvidenskab, matematik og ikt, rollemodeller, job- og karriereprofiler og jobperspektiver samt uddannelse i ikt-færdigheder for lærere og indsatsen mod den skæve kønsfordeling på det tekniske og naturvidenskabelige område.

- Fremme oplysningskampagner på EU-plan og nationalt plan for at give forældre, lærere og elever et præcis indblik i, hvilke muligheder en ikt-uddannelse og en karriere som ikt-specialist i Europa giver.

Fremme af beskæftigelsesegnetheden og den sociale integration

Kommissionen vil i 2008 lancere et initiativ om e-integration. Dets nærmere indhold vil blive defineret i en kommende meddelelse. Som led i sine forpligtelser ifølge Riga-erklæringen vil Kommissionen i 2007-2008 gennemgå medlemsstaternes politikker og på baggrund af en grundig måling af den digitale alfabetisme finde frem til de mest effektive politikker og om nødvendigt forslå nye initiativer. Det er ambitionen at halvere den digitale kløft mellem grupper, der risikerer udstødelse, og gennemsnitsbefolkningen inden 2010. Fremskridtene vil blive målt inden for rammerne af i2010. Eurostats ikt-husholdningsundersøgelse vil i 2007 kunne levere specifikke data om den digitale alfabetisme.

Allerede i 2006 lancerede vigtige partnere inden for ikt-sektoren "European Alliance on Skills for Employability", som skulle bane vejen for uddannelse af 20 mio. mennesker fra ugunstigt stillede grupper inden 2010. Erhvervsorganisationer bestående af små og mellemstore virksomheder ønsker at udvikle lignende uddannelsesprogrammer for brugerfærdigheder med fokus på disse virksomheders behov. Lovende aktiviteter og initiativer vil blive yderligere støttet af Kommissionen, bl.a. følgende:

- Fremme initiativer vedrørende virksomhedens sociale ansvar og partnerskaber mellem udbydere af uddannelse i e-færdigheder, civilsamfundet, udbydere af uddannelse i erhvervsfærdigheder og arbejdsformidlinger for at hjælpe kursister med at finde nye job og fremme digital alfabetisme.

- I tilknytning til ikt-sektorens igangværende initiativer undersøge, hvordan offentlige og private finansieringsinstrumenter effektivt kan støtte vellykkede initiativer[19] med deltagelse af flere berørte parter, når det drejer sig om at forbedre jobsøgendes og lavtuddannede arbejdstageres beskæftigelsesegnethed.

Fremme bedre og øget anvendelse af e-læring

På baggrund af resultaterne af e-læringsprogrammet (2004-2006), konklusionerne af et benchmarking-initiativ for politikker, der skal støtte e-læring i virksomheder, og konferencen om e-læring[20] i oktober 2007 i Lissabon vil Kommissionen i 2008 udsende en rapport med anbefalinger for målrettede e-læringsinitiativer og fremme af vellykkede strategier. Derudover vil Kommissionen støtte to aktiviteter:

- Fremme af udviklingen af e-læringskurser og mekanismer for udveksling af oplysninger vedrørende ressourcer til uddannelse af arbejdsstyrken i e-færdigheder. Disse mekanismer bør være til rådighed i 2009.

- Etablering af netværk mellem uddannelsescentre og forskning[21], som bidrager til en bedre forståelse af fremtidens behov for e-færdigheder. Netværket bør være operationelt i 2009.

KONKLUSIONER

Hvis Den Europæiske Union og dens medlemsstater fortsat skal være fremgangsrige i en global økonomi, der præges af hurtige teknologiske ændringer, er der behov for en skærpet indsats for at øge og udvide arbejdsstyrkens og borgernes e-færdighedsniveau, fordi e-færdigheder er et af de vigtigste aspekter i et videnbaseret samfund. Dette stiller krav om betydelige og vedholdende bestræbelser både af medlemsstaterne og de berørte parter på en række politiske områder.

Den langsigtede dagsorden for e-færdigheder, der foreslås i denne meddelelse, omfatter vigtige punkter, som skal fungere som inspiration for medlemsstaternes og de berørte parters udvikling og gennemførelse af sammenhængende og langsigtede politikker og initiativer for e-færdigheder. Kommissionen vil støtte gennemførelsen af fem aktionslinjer ved at fokusere på aktiviteter, der skaber en merværdi på EU-plan.

Kommissionen vil afholde en større konference i 2008, hvor den vil rapportere om fremskridtene, fremlægge resultaterne af aktionerne og drøfte vejen frem. Desuden vil den i 2010 udsende en rapport med resultaterne af en uafhængig evaluering og de berørte parters vurdering.

[1] Thessaloniki, Cedefop, 5.-6. oktober 2006, se www.e-skills-conference.org.

[2] CEPIS, "Thinking Ahead on e-Skills for the ICT Sector in Europe", februar 2007.

[3] Rand Europe, "The Supply and Demand of e-Skills in Europe", september 2005.

[4] IDC-hvidbogen, "Networking Skills in Europe", september 2005.

[5] E-Business Watch Survey, 2006.

[6] F.eks. CIGREF (Club Informatique des Grandes Entreprises Françaises) i Frankrig, SFIA (Skills Framework for the Information Age) i UK og AITTS (Advanced IT Training System) i Tyskland.

[7] Offshoring omfatter både international outsourcing, hvor aktiviteter udliciteres til uafhængige tredjeparter i udlandet og international insourcing (til udenlandske datterselskaber).

[8] KOM(2005) 669 af 21.12.2005.

[9] KOM(2006) 479 af 5.9.2006.

[10] Eurostat, Statistics in Focus 17/2006.

[11] 2006/962/EF af 18.12.2006.

[12] Se http://europa.eu.int/information_society/events/ict_riga_2006/doc/declaration_riga.pdf.

[13] Disse karriereperspektiver bør ikke kun omfatte vertikal mobilitet, men også horisontale karriereveje og forslag til, hvordan man kombinerer arbejdslivet med privatlivet.

[14] "Science Education Now: A Renewed Pedagogy for the Future of Europe", rapport udarbejdet af Michel Rocard, 12. juni 2007.

[15] Se http://www.cenorm.be/cenorm/businessdomains/businessdomains/isss/activity/wsict-skills.asp.

[16] Se http://europass.cedefop.europa.eu/.

[17] Se http://ec.europa.eu/itgirls.

[18] Resultaterne af en undersøgelse af bedste praksis med hensyn til at støtte anvendelsen af og maksimere fordelene ved ikt i landdistrikterne vil foreligge inden udgangen af 2007.

[19] I overensstemmelse med retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2005/600/EF af 12. juli 2005).

[20] Se http://www.elearninglisboa.com.

[21] F.eks. "Network of Living Labs", se http://www.ami-communities.eu/wiki/CORELABS.