52007DC0394

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 10.7.2007

KOM(2007) 394 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision

Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007 understregede, at reduktion af de administrative byrder er en vigtig foranstaltning for at stimulere Europas økonomi, især på grund af dens indvirkning på SMV'er. Det påpegede, at der er behov for en kraftig fælles indsats fra EU's og medlemsstaternes side, hvis de administrative byrder i EU skal reduceres væsentligt[1].

Kommissionen har beskrevet, hvordan dette skal opnås, da den den 14. november 2006 vedtog et opdateret forenklingsprogram[2] og de vigtigste faktorer til måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder[3]. Disse to dokumenter blev suppleret af et handlingsprogram, som blev vedtaget den 24. januar 2007[4]. I begge programmer understreges behovet for at skabe mærkbare økonomiske fordele.

Europæisk selskabsret, regnskabsførelse og revision er udpeget som prioriterede områder som led i dette initiativ. Foreløbige undersøgelser udført af en række medlemsstater har vist, at EU-reglerne på de pågældende områder fører særlig høje administrative omkostninger med sig[5]. Samtidig er Kommissionen, som den bebudede i november 2006[6], begyndt at måle de administrative byrder inden for selskabsret og regnskabsførelse i hele EU[7]. Det er absolut nødvendigt med en omfattende gennemgang af gældende EU-ret på disse områder for at sikre, at selskaberne i EU kan konkurrere mere effektivt og klare sig bedre i det stærkt konkurrenceprægede globale klima.

Gennemgangen er også et bidrag til den igangværende gennemgang af det indre marked, som Kommissionen indledte som led i dagsordenen for EU-borgerne i maj 2006[8]. Den vil bl.a. understøtte indsatsen for at skabe et velreguleret EU, hvilket omfatter en kritisk vurdering af, hvordan man kan forbedre den gældende lovgivning og reducere de administrative byrder.

1. HVORFOR FORENKLE EUROPÆISK SELSKABSRET?

Reglerne for selskabsret og regnskabsførelse er vigtige elementer i opbygningen af det indre marked og var derfor nogle af de første lovgivningsområder, der blev harmoniseret på EU-plan. Kort efter kom turen til reglerne for revision (første udgave af ottende direktiv om lovpligtig revision er fra først i 1980'erne)[9]. Siden hen er de relevante direktiver og forordninger blevet ajourført flere gange for at tilpasse dem til den nye udvikling[10]. Flere af ændringerne er af nyere dato, så det vil stadig tage nogen tid, før deres virkninger kan måles og bestemmes. Direktivernes anvendelsesområde eller hovedindhold blev dog ikke ændret ved de pågældende moderniseringstiltag. Disse to aspekter har været stort set uændrede, siden direktiverne blev vedtaget.

I kraft af globaliseringen af økonomierne og den hurtige teknologiske udvikling har de erhvervsbetingelser, som selskaberne i EU arbejder under, ændret sig med stor hastighed de seneste 20-30 år. De lovgivningsmæssige rammer har også ændret sig med vedtagelsen af internationale standarder for regnskabsførelse og udviklingen af EF-Domstolens praksis. Retspraksis har de seneste år bidraget til at klarlægge omfanget af traktatens grundlæggende friheder og dermed banet vejen for større mobilitet for selskaber i EU.

De eksisterende EU-direktiver bør gennemgås i lyset af denne udvikling for at tage stilling til, om de stadig er relevante i dag. Der skal i den forbindelse også tages hensyn til principperne for bedre regulering samt nærheds- og proportionalitetsprincippet.

2. DET VIDERE FORLØB

Der er i alt væsentligt to valgmuligheder i forbindelse med visse selskabsdirektiver, som primært omhandler nationale forhold :

- Valgmulighed 1 består i at se på, om der i dag stadig er behov for alle de eksisterende direktiver, eller om de gældende EU-regler inden for selskabsret bør begrænses til de retsakter, der specifikt regulerer grænseoverskridende spørgsmål.

- Valgmulighed 2, som er langt mindre vidtgående , består i kun at koncentrere sig om særskilte konkrete forenklingstiltag til fordel for selskaberne i EU.

For resten af EU's selskabsret , som regulerer konkrete grænseoverskridende spørgsmål, og for regnskabsførelse og revision synes særskilte forenklingstiltag at være det rette middel. Inden for regnskabsførelse og revision bør der først og fremmest lægges vægt på at reducere de administrative omkostninger for SMV'er, som er særlig hårdt belastet på dette område, mens forenklingstiltagene inden for selskabsret bør komme alle selskaber til gode.

Kommissionen vil med denne meddelelse forelægge sine første synspunkter om emnet og indlede en drøftelse med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de berørte parter for at fastslå, hvilke tiltag inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision der er mest velegnede ikke bare til at ruste selskaberne i EU til det indre marked, men også til at gøre dem mere konkurrencedygtige globalt. Målet er at opnå politisk enighed om det videre forløb, så der senest i begyndelsen af 2008 kan forelægges passende lovgivningsforslag.

De berørte parter opfordres til at fremsætte bemærkninger til spørgsmålene og forslagene i denne meddelelse og i bilagene hertil. De berørte parter er også velkomne til at fremsætte yderligere forslag til flere forenklingstiltag.

Denne indsats bør - som Det Europæiske Råd understregede den 8.-9. marts 2007 - bygge på den forudsætning, at forenklingstiltag på EU-plan kun kan være effektive, hvis de tiltag, der iværksættes på EU-plan, også får fuld støtte af medlemsstaterne på nationalt plan, og hvis medlemsstaterne udnytter de muligheder, som EU-retten allerede hjemler i dag til at lette byrderne på selskaberne i EU. Kun med en kombineret strategi kan erhvervsbetingelserne forbedres markant for selskaberne.

3. HVOR MEGET REGULERING ER DER BRUG FOR INDEN FOR SELSKABSRET I EU?

3.1. Overordnet tilgang til EU's selskabsret

Selskabernes større mobilitet - ikke bare i EU, men også globalt - kræver inden for selskabsret i dag fleksible reaktioner på det miljø, som er i konstant udvikling. Forandringerne kan kun styres, hvis medlemsstaterne er i stand til at reagere hurtigt på ændringer i udviklingen. I denne sammenhæng kan stive harmoniserede EU-rammer undertiden synes at være mere innovationshæmmende end befordrende for det indre marked. Desuden afhænger selskabernes konkurrenceevne også af omfanget af administrative omkostninger, som deres aktiviteter direkte eller indirekte fører med sig. Nogle af disse omkostninger opstår som følge af EU-bestemmelser. Det bør afklares, om fordelene ved de pågældende bestemmelser i alle tilfælde opvejer de omkostninger, som de fører med sig.

Samtidig er en harmonisering også til gavn for selskabernes konkurrenceevne. Harmonisering er en styrke for grænseoverskridende markeder og kan afklare forholdet mellem to eller flere nationale retssystemer. Harmonisering øger også retssikkerheden. Dette er også tilfældet, når der indføres minimumsstandarder for åbenhed for at beskytte tredjemand mod de farer, som selskabernes større mobilitet kan indebære for dem. I dette tilfælde kan fælles regler lægge grunden til den tillid, der er nødvendig i et velfungerende indre marked.

Situationen kan dog være en anden for direktiver som f.eks. tredje, sjette, andet og tolvte selskabsdirektiv. Disse direktiver omhandler primært rent nationale forhold og tager ikke sigte på at løse konkrete grænseoverskridende spørgsmål.

3.1.1. Valgmulighed 1: Fokusering på grænseoverskridende spørgsmål

Tredje og sjette selskabsdirektiv fastsætter regler for hhv. nationale fusioner og nationale spaltninger af aktieselskaber. Da reglerne blev vedtaget for flere årtier siden, var de med til at åbne nye muligheder for selskaber og til at fremme det indre marked. I dag sikrer de aktieselskabernes aktionærer og kreditorer et mindstemål af beskyttelse i hele EU.

De to direktiver indebærer imidlertid ikke en fuld harmonisering, og de skaber derfor ikke lige konkurrencevilkår. Visse regler er derimod stadig reguleret forskelligt i de enkelte medlemsstater. Samtidig gør de minimumskrav, der er fastsat i EU-retten, at medlemsstaterne ikke kan tilpasse deres nationale love til de skiftende behov. Det bør derfor afklares, om fordelene ved de to direktiver retfærdiggør de begrænsninger, de indebærer for selskaberne.

Lignende overvejelser gør sig gældende med hensyn til andet selskabsdirektiv , som omhandler aktieselskabers kapitalgrundlag. Kapitalvedligeholdelsessystemet i direktivet er blevet diskuteret i lang tid, og man bør derfor i det mindste overveje at gennemgå ordningen for at give selskaberne mere fleksibilitet ved udlodning til aktionærerne[11]. Der er i nogle medlemsstater udviklet nye nationale selskabsformer, der falder uden for andet selskabsdirektiv, for at give den fleksibilitet, som direktivet mangler, særlig med hensyn til minimumskapitalkrav.

Tolvte direktiv kan betragtes som mulighedsskabende, da det giver enkeltpersoner mulighed for at stifte selskaber med begrænset ansvar i medlemsstaterne, mens der, før direktivet blev gennemført, skulle være mere end én deltager for at stifte et sådant selskab.

Direktivet stiller dog også visse minimumskrav til selskabernes interne procedurer. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at fastsætte sådanne begrænsninger på EU-plan.

I alle disse tilfælde kan man efter Kommissionens opfattelse overveje at ophæve EU-reglerne og at skabe større fleksibilitet ved at lade medlemsstaterne selv fastsætte betingelserne på de relevante områder. Denne tilgang stemmer efter Kommissionens opfattelse bedst overens med principperne for bedre regulering og behovet for at udstyre EU med strømlinede selskabsretlige regler til det 21. århundrede.

Berørte parter opfordres derfor til at fremsætte deres synspunkter om, hvorvidt

- reglerne om nationale fusioner og nationale spaltninger i tredje og sjette direktiv

- reglerne om aktieselskabers kapitalgrundlag eller i hvert fald kapitalvedligeholdelsessystemet i andet direktiv og/eller

- reglerne om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar i tolvte direktiv

bør ophæves helt eller delvist.

Hvis en sådan ophævelse ikke anses for hensigtsmæssig, bør der redegøres for, hvilke fordele der er ved at have de pågældende regler på EU-plan, og hvorfor disse fordele opvejer de omkostninger, der er forbundet med reglerne.

3.1.2. Valgmulighed 2: En mere principorienteret og mindre detaljeret regulering

En fuldstændig ophævelse af de nævnte direktiver kan for nogle synes at være et for vidtgående skridt. I dette tilfælde bør der i det mindste ske en forenkling af visse dele af tredje, sjette og formentlig også andet selskabsdirektiv. Disse direktiver indeholder i deres nuværende form så detaljerede regler, at medlemsstaterne kun har lidt spillerum til at tilpasse deres nationale systemer til udviklingen i behovene hos selskaberne og de berørte parter i almindelighed.

Kommissionen forelagde den 7. marts 2007 et første forslag til forenkling af tredje og sjette selskabsdirektiv[12] som et af tiltagene i Kommissionens handlingsprogram for reduktion af de administrative byrder. Forslaget blev godkendt af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007[13].

Ud over denne ændring er der dog også mere gennemgribende ændringer, der bør tages fat på. For eksempel forekommer en række af rapporteringskravene i tredje og sjette direktiv urimelige i dag.

Bilag 2 indeholder udførlige forslag til, hvordan man kan tackle disse spørgsmål inden for rammerne af denne valgmulighed. Derudover kunne der også foreslås tiltag til at forenkle andet direktiv yderligere, når den undersøgelse[14], der er ved at blive gennemført for Kommissionen, er blevet evalueret.

Berørte parter opfordres til at fremsætte deres synspunkter om forslagene i bilag 2 .

Hvis et af de foreslåede tiltag ikke anses for hensigtsmæssigt, bør der redegøres for, hvorfor de gældende regler bør bevares uændret.

3.2. Supplerende forenklingstiltag inden for selskabsret

Som nævnt ovenfor er der behov for yderligere tiltag ud over dem, der er behandlet i ovenstående afsnit, for at forenkle andre dele af de gældende EU-regler inden for selskabsret.

Det gælder først og fremmest første og ellevte selskabsdirektiv. De muligheder, som teknologien åbner i dag, udnyttes stadig ikke fuldt ud i de bestemmelser, som disse to direktiver indeholder om offentliggørelse af information om selskaber.

Ifølge reglerne i første selskabsdirektiv skal visse oplysninger, der skal registreres i medlemsstaternes handelsregistre, desuden bekendtgøres i den nationale offentlige tidende. I de fleste tilfælde fører denne bekendtgørelse unødige ekstraomkostninger med sig for selskaberne. Disse omkostninger kunne fremover undgås, hvis der blev taget hensyn til, at alle de pågældende oplysninger i dag er tilgængelige online via elektroniske selskabsregistre.

Ellevte selskabsdirektiv stiller særlige krav om offentlighed vedrørende filialer. Disse krav fører også store omkostninger med sig for mange selskaber på grund af nationale regler om oversættelse og bekræftelse i forbindelse med kravet om offentlighed. Der skal gøres en indsats for at reducere disse omkostninger til et minimum ved at begrænse de formelle krav, som medlemsstaterne kan stille til selskaber på området.

Bilag 3 indeholder forslag med henblik herpå. Det indeholder også et forslag om en justering af statutten for det europæiske selskab i forhold til EF-Domstolens seneste praksis. De moderniserings- og forenklingstiltag, der foreslås i denne meddelelse, kunne gennemføres samtidig med denne justering.

Berørte parter opfordres til at fremsætte deres synspunkter om forslagene i bilag 3 .

Hvis et af de foreslåede tiltag ikke anses for hensigtsmæssigt, bør der redegøres for, hvorfor de gældende regler bør bevares uændret.

4. ENKLERE REGNSKABSFØRELSE OG REVISION FOR SMV'ER

En yderligere forenkling af direktiverne om regnskabsførelse og revision ville være til gavn for SMV'er.

Den harmonisering af kravene til regnskabsførelse og revision, som fjerde, syvende og ottende direktiv har ført med sig, har øget kvaliteten af regnskabsførelsen og revisionen i EU betydeligt. Det overordnede mål med disse direktiver - at bevare og forbedre kvaliteten af regnskabsførelsen og revisionen i EU - bør fastholdes. Kravene i de pågældende direktiver skaber imidlertid administrative byrder, som selskaberne, især SMV'er, finder unødigt tunge.

De administrative byrder, der hviler på SMV'er, kan dog kun reduceres effektivt gennem tiltag både på EU-plan og på nationalt plan. Det er vigtigt, at den rapportering, der sker med forskellige formål (f.eks. skatter, statistik, socialsikring og beskæftigelse), sammenlægges på medlemsstatsniveau for at reducere den samlede byrde, der er forbundet med at føre flere forskellige regnskabs- og rapporteringssystemer. Det kan også fremme brugen af elektroniske rapporteringsformater som f.eks. XBRL.

Det foreliggende forenklingsprojekt for SMV'er falder sammen med offentliggørelsen af et udkast til standard i form af et forslag til IFRS-standard for SMV'er fra International Accounting Standards Board (IASB). Efter en første gennemgang mener Kommissionen dog ikke, at IASB's aktuelle arbejde vedrørende SMV'ers regnskabsførelse kan give tilstrækkelige elementer til at gøre livet lettere for SMV'er i EU.

Kommissionen har i stedet fundet frem til en række andre tiltag, der kan føre til en mærkbar forenkling for SMV'er.

Det første tiltag i denne forbindelse består i at fritage "mikroselskaber" fra at anvende regnskabsdirektiverne. Disse allermindste selskaber er særlig hårdt belastet af den byrde, der er forbundet med at udarbejde årsregnskaber. Interessen for deres regnskaber er desuden generelt lav. Hvis de var undtaget fra regnskabsdirektiverne, kunne medlemsstaterne selv bestemme, hvilke regler der skal gælde for mikroselskaber. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at kategorien "mikroselskab" allerede er indført i mange medlemsstater.

Berørte parter opfordres derfor til at fremsætte deres synspunkter om, hvorvidt de er indforstået med at undtage mikroselskaber fra anvendelsesområdet for fjerde direktiv, og om følgende mulige definition af sådanne mikroselskaber:

- under ti ansatte

- en samlet balance på under 500 000 EUR og

- en omsætning på under 1 000 000 EUR.

Derudover foreslås der følgende forenklingstiltag for SMV'er:

- At forlænge overgangsperioden for SMV'er, der overskrider tærsklerne, fra to til fem år. En længere overgangsperiode, indtil der skal udarbejdes mere detaljerede regnskaber, vil være til særlig fordel for selskaber i opstartfasen.

- At fritage små selskaber fra kravet om at offentliggøre deres regnskaber.

- At tillade visse mellemstore selskaber at gøre brug af de undtagelser, der i dag er forbeholdt små selskaber. Dette tiltag vedrører bl.a. selskaber med en deltagerstruktur, der gør, at der ikke er nævneværdige eksterne brugere, samt selskaber med ubegrænset ansvar.

Der kunne iværksættes yderligere tiltag vedrørende proceduren for regelmæssig justering af tærsklerne for SMV'er, vedrørende konsolideringskravene, vedrørende den regnskabsmæssige behandling af udskudte skatter og for at afskaffe visse krav om offentlighed.

Yderligere oplysninger om de tiltag, der foreslås i dette afsnit, findes i bilag 4 .

Berørte parter opfordres derfor til at fremsætte deres synspunkter om forslagene i bilag 4 .

Hvis et af de foreslåede tiltag ikke anses for hensigtsmæssigt, bør der redegøres for, hvorfor de gældende regler bør bevares uændret.

5. NÆSTE SKRIDT

Medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og andre berørte parter opfordres til at fremsætte deres synspunkter om forslagene i denne meddelelse[15] med henblik på at nå til bred enighed om, hvilke ændringer der bør foretages. På grund af tidsplanen for forenklingsinitiativet bedes bidragene være Kommissionen i hænde senest medio oktober 2007 .

I forlængelse af meddelelsen vil Kommissionen på grundlag af de modtagne svar gennemføre fuldstændige og omfattende konsekvensanalyser, der også tager hensyn til resultaterne af den igangværende måling af de administrative omkostninger. Alt efter udfaldet af de pågældende konsekvensanalyser vil Kommissionen primo 2008 forelægge lovgivningsforslag på de områder, der er behandlet i denne meddelelse.

BILAG 1

Første direktiv: Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 65 af 14.3.1968, s. 8 , senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003 (EUT L 221 af 4.9.2003, s. 13))

Andet direktiv: Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1 , senest ændret ved d irektiv 2006/68/EF af 6. september 2006 (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 32))

Tredje direktiv: Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber (EFT L 295 af 20.10.1978, s. 36)

Fjerde direktiv: Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1))

Sjette direktiv: Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 47)

Syvende direktiv: Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006, (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1 ))

Ottende direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87 )

Tiende direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1)

Ellevte direktiv: Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 36)

Tolvte direktiv: Rådets tolvte direktiv 89/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 40)

Direktivet om overtagelsestilbud: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12)

Statutten for det europæiske selskab: Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1)

IAS-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1)

BILAG 2

Individuelle forenklingstiltag vedrørende tredje og sjette selskabsdirektiv (meddelelsens afsnit 3.1.2.)

1. RAPPORTERINGSKRAV EFTER TREDJE OG SJETTE SELSKABSDIREKTIV

Ved tredje og sjette selskabsdirektiv pålægges selskaber en række rapporteringskrav, når de forbereder en fusion eller en spaltning. Selskabernes administrations- eller ledelsesorganer skal således udarbejde en udførlig skriftlig beretning , i hvilken fusions- eller spaltningsplanen forklares og begrundes retligt og økonomisk[16]. Der skal også udarbejdes en beretning af en uafhængig sagkyndig , bl.a. for at vurdere, om det foreslåede ombytningsforhold er rimeligt og sagligt begrundet[17]. Derudover skal der udarbejdes en mellembalance , hvis de sidste årsregnskaber vedrører et regnskabsår, der er udløbet mere end seks måneder forud for fusions- eller spaltningsplanens udarbejdelse[18]. Endelig skal der ved en spaltning udarbejdes både en sagkyndig beretning efter andet selskabsdirektiv og en beretning om spaltningsplanen, mens sjette direktiv kun giver medlemsstaterne mulighed for at foreskrive, at begge beretninger skal udarbejdes af den samme sagkyndige[19]; man kan ikke blive fritaget fra nogen af rapporteringskravene.

Sidstnævnte krav synes at være et typisk eksempel på en administrativ byrde. I et moderne erhvervsmiljø bør man så vidt muligt undgå dobbeltrapportering, da det påfører selskaber ekstra omkostninger uden at indebære nogen reel merværdi for aktionærerne og kreditorerne. De øvrige tre krav synes dog også at være meget byrdefulde og kun at give begrænset spillerum, i og med at de er fastsat på EU-plan. For at forenkle fusioner og spaltninger bør medlemsstaterne selv kunne vælge, om de vil lade selskabsledelsen påtage sig et større ansvar, eventuelt på basis af en specifik beslutning truffet af generalforsamlingen, eller om de vil foreskrive, at de relevante finansielle oplysninger skal forelægges i hvert enkelt tilfælde. Der synes ikke at være nogen grund til klart at foretrække en af disse to løsninger på EU-plan. Skal der drages fuld nytte af de seneste moderniseringstiltag, bør ordningerne til vurdering af ombytningsforholdet desuden også tage hensyn til den fleksibilitet, der i 2006 blev indført i andet selskabsdirektiv med hensyn til det beslægtede spørgsmål om vurdering af indskud i naturalier[20].

2. BESKYTTELSE AF AKTIONÆRER OG KREDITORER EFTER TREDJE OG SJETTE SELSKABSDIREKTIV

Direktiv 2006/68/EF, som ændrer andet direktiv, moderniserede den regel, der skal beskytte kreditorer, hvis kapitalen nedsættes[21]. Ordningen til beskyttelse af kreditorer, hvis fordringer er opstået forud for offentliggørelsen af beslutningen om at nedsætte kapitalen, blev præciseret. Det blev også fastsat, at kreditorerne troværdigt skal godtgøre, at dækningen af deres fordringer er i fare som følge af den nedsatte kapital, hvis de ønsker at få stillet sikkerhed. Ved moderniseringen af den kreditorbeskyttende regel i tredje og sjette direktiv bør de relevante bestemmelser i de to direktiver[22] allerførst tilpasses til den nye ordning.

Det er imidlertid spørgsmålet, om det overtagende selskab generelt bør være underlagt samme procedure som det overtagede selskab, selv om der er tilfælde, hvor virkningen af en fusion for det overtagende selskabs aktionærer og kreditorer ikke er anderledes end ved normale handelstransaktioner.

Det bør i den forbindelse bemærkes, at reglerne i andet direktiv også beskytter aktionærernes interesser. Fusioner kræver ofte en forhøjelse af kapitalen, og andet direktivs artikel 29, stk. 1, giver allerede eksisterende aktionærer fortegningsret. Desuden begrænser andet direktivs artikel 19 muligheden for fusioner i form af overtagelse uden kapitalforhøjelse. Kreditorerne beskyttes som nævnt ovenfor af andre regler.

Forudsat at aktionærerne og kreditorerne også fremover har ret til at gøre sig bekendt med de relevante dokumenter mindst én måned inden det overtagede selskabs generalforsamling, kunne man derfor overveje at lade medlemsstaterne selv bestemme, om og i hvilke tilfælde det overtagende selskabs generalforsamling skal give sin godkendelse. Dette bør dog i hvert fald være muligt, når der er tale om overdragelse af et helejet datterselskabs aktiver og om overtagelse af et datterselskab, hvis moderselskab ejer 90 % af aktierne, som allerede i dag er omfattet af særlige regler (tredje direktivs artikel 24 og 25).

BILAG 3

Supplerende forenklingstiltag på selskabsrettens område (meddelelsens afsnit 3.2.)

1. OPLYSNINGSKRAV EFTER FØRSTE OG ELLEVTE SELSKABSDIREKTIV

Specielt ifølge første selskabsdirektiv skal selskaber offentliggøre visse oplysninger, der skal registreres i medlemsstaternes handelsregistre og i den nationale offentlige tidende . Denne offentliggørelse fører i de fleste tilfælde ekstraomkostninger med sig for selskaberne.

Medlemsstaterne har siden januar 2007 skullet sørge for, at selskaberne kan indgive deres dokumenter og oplysninger elektronisk (første direktivs artikel 3, stk. 2). Oplysningerne er tilgængelige for tredjemand i alle medlemsstaterne via de elektroniske registre, og European Business Register (EBR) letter adgangen til de nationale registre yderligere. Kravet om at bekendtgøre de registrerede data i den nationale offentlige tidende er derfor overflødigt i dag, især da de offentlige tidender tit ikke indeholder en fuldstændig gengivelse af oplysningerne, men kun en henvisning til registret. De offentlige tidenders funktion kan derfor nemt erstattes af en enkel funktion i registret, der giver adgang til oplysninger om de seneste ændringer i registret.

For at give selskaberne mulighed for at spare omkostninger bør kravet om bekendtgørelse i den nationale offentlige tidende i første direktivs artikel 3, stk. 4, derfor ophæves. Desuden bør medlemsstaterne ikke kunne foreskrive, at der ud over offentliggørelsen efter artikel 3, stk. 2, skal ske bekendtgørelse i den nationale offentlige tidende, når en sådan bekendtgørelse vil påføre selskaberne yderligere omkostninger.

Ellevte selskabsdirektiv stiller særlige krav om offentlighed vedrørende filialer .

Reglerne medfører en fordobling af omkostningerne for selskaberne: Selskaberne skal sørge for oversættelse af visse dokumenter vedrørende selskabet til sproget i den medlemsstat, hvor filialen er oprettet, og de skal registrere dokumenterne og oplysningerne samt oplysningerne om filialen i filialens register. Medlemsstaternes nationale regler, som regulerer detaljerne i forbindelse med den bekræftede oversættelse, stiller desuden ofte urimelige krav (notarial bekræftelse osv.), som øger omkostningerne yderligere.

For at nedbringe disse omkostninger til et rimeligt niveau er det vigtigt, at den medlemsstat, hvor filialen er oprettet, anerkender den bekræftede oversættelse fra en anden medlemsstat. Dette bør i det mindste være et krav, når bekræftelsen anerkendes af den anden medlemsstats retsmyndigheder eller forvaltningsmyndigheder. Ellevte direktivs artikel 4 bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed.

Man kunne dog også forestille sig andre forenklinger ved oprettelsen af filialer. Da der er elektroniske registre overalt i Europa, kan registrene kommunikere indbyrdes. Det såkaldte Brite-projekt , som sørger for en fælles flersproget grænseflade med adgang til registrene i form af European Business Register (EBR) , har til formål at gøre det muligt for borgerne og selskaberne i EU at udnytte fordelene ved denne teknologi fuldt ud. Kommissionen vil også fremover understøtte dette arbejde for at bane vejen for en kommende gennemgang af ellevte direktiv med henblik på at reducere de administrative byrder, der er forbundet med at oprette en filial i en anden medlemsstat, bl.a. ved at gøre det muligt at indgive filialens oplysninger i den medlemsstat, hvor moderselskabet er registreret[23].

2. DET EUROPÆISKE SELSKABS VEDTÆGTSMÆSSIGE HJEMSTED

Kommissionen forelægger senest i 2009 en rapport om statutten for det europæiske selskab (SE), jf. statuttens artikel 69[24]. En generel revision af statutten, særlig af spørgsmålene i artikel 69, forekommer kun realistisk på grundlag af denne rapport.

SE-statuttens artikel 7 bestemmer dog bl.a., at SE-selskabets vedtægtsmæssige hjemsted skal ligge i samme medlemsstat som dets hovedkontor, og giver medlemsstaterne mulighed for desuden at pålægge SE-selskaber, der er registreret på deres område, pligt til at placere deres hovedkontor og deres vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted.

I lyset af EF-Domstolens praksis, f.eks. dom i sag C-208/00 (dom af 5. november 2002, "Überseering"), kunne man overveje at ændre SE-statuttens artikel 7.

BILAG 4

Forenklingstiltag for SMV'er inden for regnskabsaflæggelse og revision (meddelelsens afsnit 4)

Formålet med dette bilag er at redegøre nærmere for og beskrive, hvilke individuelle tiltag der er tale om, og hvordan de kan være til nytte for små og mellemstore selskaber. Tiltagene vil blive behandlet i følgende rækkefølge:

1. Indførelse af "mikroselskaber"

2. Tærskler for SMV'er

3. Fritagelse af små selskaber fra kravene om offentliggørelse

4. Udvidelse af undtagelserne til også at omfatte mellemstore selskaber uden nævneværdige eksterne brugere

5. Forenkling for alle selskaber

1. INDFØRELSE AF "MIKROSELSKABER"

Kategorien "mikroselskaber" bør efter Kommissionens opfattelse indføres i fjerde direktiv for at skabe betydelige forenklinger for de mindste selskaber med begrænset ansvar. Kategorien findes allerede i mange medlemsstater.

Der kunne tages udgangspunkt i definitionen i Kommissionens henstilling fra 2003[25], hvor mikrovirksomheder er defineret som virksomheder, der beskæftiger under ti personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR. Tidligere høringer med medlemsstaterne har dog vist, at tærsklerne i Kommissionens henstilling fra 2003 muligvis er sat for højt til regnskabs- og revisionsformål. Henstillingens tærskler for SMV'er er meget højere end tærsklerne i fjerde direktiv. Udnyttes undtagelserne fuldt ud, kan det derfor praktisk taget svare til en ophævelse af direktivet for små selskaber. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt, da det også for mange små selskaber er nødvendigt med harmoniserede regnskabskrav til grænseoverskridende investeringer og selskabsaktiviteter.

Definitionen af mikroselskaber i fjerde direktiv bør derfor bygge på lavere tærskler end dem, der er fastsat i henstillingen fra 2003. Kommissionen modtager gerne synspunkter om følgende mulige definition af mikroselskaber:

- under ti ansatte

- en samlet balance på under 500 000 EUR og

- en omsætning på under 1 000 000 EUR.

Medlemsstaterne ville have mulighed for helt at fritage de pågældende mikroselskaber fra regnskabsdirektiverne, og mikroselskaber ville være undtaget fra direktivernes krav om lovpligtig revision. De nationale myndigheder ville derfor kunne lade mikroselskaber anvende enklere regnskabsrammer på nationalt plan (der kræves generelt regnskabsaflæggelse til skattemæssige formål), så ændringen af fjerde direktiv kunne føre til en væsentlig lettelse i de administrative byrder for mikroselskaber.

2. OVERSKRIDELSE AF TÆRSKLERNE FOR SMV'ER

I dag skal et lille selskab allerede overholde de regnskabs- og revisionskrav, der gælder for et mellemstort selskab, hvis det overskrider tærsklerne to år i træk. Toårsperioden i fjerde direktivs artikel 12 stemmer imidlertid dårligt overens med SMV'ers nuværende økonomiske kredsløb. Det tager tit over to år, før et lille selskabs vækst har konsolideret sig. Efter fem år er det langt mere sandsynligt, at et selskab med succes varigt overskrider tærsklerne. Hvis et selskab overskrider tærsklerne, og af en eller anden grund (f.eks. som følge af økonomiske vanskeligheder eller en lovbestemt forhøjelse af tærsklerne) igen kommer under tærsklerne, kræver direktivet ikke desto mindre, at dette selskab, som nu igen er et lille selskab, i mindst to år skal overholde de krav, der gælder for et mellemstort selskab. En mere fleksibel ordning med en femårsperiode for selskaber, der overskrider tærsklerne, og en etårsperiode for selskaber, der igen kommer under tærsklerne, vil uden tvivl reducere de administrative byrder, der kan opstå som følge af den nuværende toårsregel.

I regnskabsdirektiverne defineres "små" og "mellemstore" selskaber som selskaber, der opfylder to af følgende tre kriterier (tærskler efter ændring ved direktiv 2006/46/EF):

"små selskaber" (artikel 11) | "mellemstore selskaber" (artikel 27) |

Omsætning | 8 800 000 EUR | 35 000 000 EUR |

Samlet balance (dvs. bruttoaktiver) | 4 400 000 EUR | 17 500 000 EUR |

Antal ansatte | 50 | 250 |

Tærsklerne blev for nylig hævet med ca. 20 % ved ovennævnte direktiv. Det gør det muligt for medlemsstaterne senest medio 2008 at lade små og mellemstore selskaber drage fordel af en yderligere forenkling i kraft af undtagelser.

Proceduren for justering af tærsklerne bør dog forenkles. I øjeblikket er det fastsat i artikel 53, at det er Rådet, der justerer tærsklerne efter forslag fra Kommissionen; Europa-Parlamentet er ikke involveret. Desuden er der nedsat et kontaktudvalg i henhold til artikel 52. I fremtiden kunne man overveje at overdrage opgaven med at justere tærsklerne til Kommissionen med bistand fra Regnskabskontroludvalget, som blev nedsat ved IAS-forordningen efter den nye forskriftsprocedure, og med ret til indsigt for Rådet og Europa-Parlamentet. En sådan ny procedure vil også gøre det muligt at justere tærsklerne lettere og hurtigere end den aktuelle, noget tunge, procedure med godkendelse fra Rådets side.

3. FRITAGELSE AF SMÅ SELSKABER FRA KRAVENE OM OFFENTLIGGØRELSE

De offentliggørelseskrav, der stilles til små selskaber, skaber store administrative byrder. Kommissionen foreslår derfor, at kravene afskaffes for denne kategori. Det er ikke så vigtigt, at små selskaber offentliggør deres årsregnskaber, da de kun anvendes af få berørte parter, f.eks. kreditinstitutter og leverandører, som i øvrigt kan anmode om de finansielle oplysninger direkte hos selskabet. En fuldstændig fritagelse fra offentliggørelseskravene for små selskaber vil derfor være til stor gavn for selskaberne uden at have nogen væsentlig negativ effekt.

4. UDVIDELSE AF UNDTAGELSERNE TIL OGSÅ AT OMFATTE SELSKABER UDEN NÆVNEVÆRDIGE EKSTERNE BRUGERE

Der bør stilles færre krav til selskaber, hvis regnskaber kun bruges af få eksterne brugere. For at reducere de administrative byrder for disse selskaber foreslår Kommissionen derfor, at der anvendes en risikobaseret tilgang. Det ville betyde, at følgende mellemstore selskaber kunne anvende den ordning, der gælder for små selskaber:

- selskaber, hvis administrerende direktører også er ejere, f.eks. en administrerende direktør, der er hovedaktionær eller -deltager (forudsat at ingen anden deltager råder over mere end 5 %)

- selskaber med ubegrænset ansvar, der er omfattet af fjerde direktivs artikel 1, stk. 2, og artikel 47, stk. 1a.

5. FORENKLING FOR ALLE SELSKABER

Konsolidering

Efter fjerde direktivs artikel 57 kan medlemsstaterne tillade, at visse datterselskaber af koncerner ikke skal offentliggøre reviderede årsregnskaber på bestemte betingelser. Der bør opfordres til at udnytte artikel 57 fuldt ud, særlig når de pågældende datterselskaber hverken er små eller mellemstore. For små selskaber ville der være tale om en obligatorisk fritagelse. Det bør også overvejes, om medlemsstaterne bør have mulighed for at fritage mellemstore selskaber fra lovpligtig revision i dette tilfælde. Hovedårsagen er, at der vil blive indført ansvar for koncernrevisoren ved artikel 27, litra a), i direktivet om lovpligtig revision.

Ved at afklare forholdet mellem IAS-forordningen nr. 1606/2002 og syvende direktiv kunne man opnå en yderligere forenkling. Det skal afklares, om moderselskaber med datterselskaber af uvæsentlig betydning (syvende direktivs artikel 13) er omfattet af IAS-forordningen og derfor skal udarbejde IFRS-regnskaber. Det ville give en betydelig forenkling, hvis man afskaffede konsolideringskravene eller kravene om at udarbejde IFRS-regnskaber, når der kun er tale om datterselskaber af uvæsentlig betydning. Kravene om, at der skal forelægges konsoliderede regnskaber for personlige holdingselskaber (når koncernens hovedindehaver er en fysisk person), er også byrdefulde og kunne afskaffes.

Regnskabsmæssig behandling af udskudte skatter

Tilbagemeldinger fra regnskabsudarbejderne bekræfter, at den regnskabsmæssige behandling af udskudte skatter (fjerde direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 11)) er meget byrdefuld for selskaber i almindelighed. Det er også blevet bekræftet af både regnskabsudarbejdere og -brugere, f.eks. kreditinstitutter og kreditvurderingsinstitutter, at oplysningerne om udskudte skatter (uanset om de indgår i balancen eller er angivet i noterne) ofte ikke anses for væsentlige, når der skal træffes beslutninger. Hvis regnskabsudarbejderne og regnskabsbrugerne er enige om, at oplysningerne er uvæsentlige, foreslår Kommissionen, at kravet afskaffes, hvilket vil lette de administrative byrder for SMV'er betydeligt.

Oplysningskrav

Regnskabsdirektiverne indeholder en lang række oplysningskrav. Hver gang, direktiverne er blevet ændret, er der kommet flere krav til. Kombinationen af alle disse oplysningskrav kan opfattes som en byrde, specielt for SMV'er, selv om der også skal tages hensyn til, hvor vigtige de enkelte krav er for regnskabsbrugerne. Små selskaber er allerede omfattet af vidtgående fritagelser, der giver dem mulighed for at forelægge forkortede oplysninger.

Kommissionen er derfor blevet opfordret til at se på yderligere muligheder for at afskaffe kravene. Efter en første gennemgang er Kommissionen nået frem til, at man kunne overveje at afskaffe følgende oplysningskrav:

- kravet om at forklare beløbene under posten "etableringsomkostninger" (artikel 34, stk. 2)

- kravet om at opstille nettoomsætningen fordelt på aktiviteter og på geografiske markeder (artikel 43, stk. 1, nr. 8)).

[1] Formandskabets konklusioner af Det Europæiske Råd i Bruxelles (dok. 7224/07 Concl 1).

[2] Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" (KOM(2006) 689 endelig, EUT C 78 af 11.4.2007, s. 9).

[3] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 14. november 2006 med titlen "Måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union" (KOM(2006) 691 endelig).

[4] Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union" (KOM(2007) 23 endelig, ikke offentliggjort i EU-Tidende).

[5] Se KOM(2006) 689.

[6] Se arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 14. november 2006 med titlen "Første statusrapport om strategien til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2006) 690 endelig), s. 12: " Hvad angår selskabsretten agter Kommissionen inden udgangen af indeværende år at iværksætte et omfattende initiativ til måling af de administrative omkostninger i forbindelse med selskabsdirektiverne for sammen med medlemsstaterne og de berørte parter at kortlægge mulighederne for at reducere disse omkostninger. Resultaterne af dette projekt vil blive forelagt i en meddelelse i anden halvdel af 2007."

[7] Målingen foretages i øjeblikket med bistand fra eksterne konsulenter. Resultaterne vil danne grundlag for den konsekvensanalyse, der skal ledsage et eventuelt senere lovgivningsforslag om emnet.

[8] Den første situationsrapport blev forelagt for Det Europæiske Råd i marts 2007 (Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Et indre marked for borgerne - Situationsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007", KOM(2007) 60 endelig, ikke offentliggjort i EU-Tidende).

[9] En oversigt over de vigtigste tiltag inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision findes i bilag 1 .

[10] Under fjerde fase af Slim-projektet (enklere lovgivning for det indre marked) blev første og andet selskabsdirektiv moderniseret, fjerde og syvende direktiv blev ajourført, og tiende selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner og direktivet om aktionærers udøvelse af stemmerettigheder blev vedtaget. Den grad af international harmonisering, der er opnået inden for regnskabsførelse og revision, har fremmet accepten af nye standarder, der skaber gennemsigtighed, og som øger troværdigheden af selskabernes årsregnskaber. For børsnoterede selskaber kræver IAS-forordningen derfor, at IFRS-standarderne (International Financial Reporting Standards) anvendes ved udarbejdelse af konsoliderede regnskaber. Desuden blev der i 2006 vedtaget et nyt direktiv om lovpligtig revision.

[11] Den kommende undersøgelse, som Kommissionen iværksatte i september 2006 for at finde et alternativ til kapitalvedligeholdelsessystemet i andet selskabsdirektiv, vil give flere oplysninger, som formentlig vil lette denne vurdering.

[12] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF om fusioner af aktieselskaber og Rådets direktiv 82/891/EØF om spaltning af aktieselskaber for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning (KOM(2007) 91, ikke offentliggjort i EU-Tidende).

[13] Formandskabets konklusioner af Det Europæiske Råd i Bruxelles (dok. 7224/07 Concl 1).

[14] Se fodnote 11.

[15] Meddelelsen findes også på http://ec.europa.eu/internal_market/company/simplification/index_en.htm .

[16] Artikel 9 i direktiv 78/855/EØF og artikel 7 i direktiv 82/891/EØF.

[17] Artikel 10 i direktiv 78/855/EØF og artikel 8 i direktiv 82/891/EØF.

[18] Artikel 11, stk. 1, litra c), i direktiv 78/855/EØF og artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 82/891/EØF.

[19] Artikel 8, stk. 3, i direktiv 82/891/EØF.

[20] Se artikel 10a i direktiv 77/91/EF, indsat ved artikel 1, stk. 2, i direktiv 2006/68/EF.

[21] Artikel 32 i direktiv 77/91/EF som ændret ved artikel 1, stk. 9, i direktiv 2006/68/EF.

[22] Artikel 13 i direktiv 78/855/EØF og artikel 12 i direktiv 82/891/EØF.

[23] Samme principper bør så også gælde for registrering af forretningsstedet for europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) i en anden medlemsstat end den, hvor firmagruppens hjemsted er beliggende (artikel 10 i Rådets forordning om EØFG (Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG), EFT L 124 af 15.5.1990, s. 52).

[24] Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) (EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1).

[25] Kommissionens henstilling K(2003) 1422 af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).