9.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 257/15

—

insisterer på, at forordningen skal gennemføres hurtigt og ensartet i hele EU i overensstemmelse med den europæiske tankegang, der ligger bag det nye instrument;

—

understreger, at EGTS ved at skabe fællesskabsretlige rammer for det territoriale samarbejde mellem institutionelle aktører på forskellige niveauer hjemmehørende i to eller flere medlemsstater kan sætte gang i en horisontal integrationsproces i Europa ved anvendelse af nærhedsprincippet;

—

understreger, at muligheden for at inddrage forskellige institutionelle niveauer i en enkelt samarbejdsstruktur baner vejen for nye styreformer på flere niveauer, hvilket sætter de regionale og lokale myndigheder i EU i stand til at blive en vigtig drivkraft for udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker og således medvirke til, at de europæiske styreformer bliver mere åbne, demokratiske, ansvarlige og gennemsigtige og lettere at deltage i;

—

bekræfter at ville spille en afgørende rolle i forbindelse med oplysning og fremme af EGTS via politisk mobilisering, kommunikationstiltag, oprettelse af netværk til udveksling af erfaringer og bedste praksis og undersøgelser;

—

opfordrer Kommissionen til at sætte gang i strategiske overvejelser om EGTS i den kommende grønbog om den territoriale samhørighed i EU.

Ordfører

:

Mercedes Bresso (IT/PSE), Præsident for regionen Piemonte

1.

hilser vedtagelsen af forordningen om en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) velkommen. Den opfylder på effektiv vis det grundlæggende behov for at uddybe den europæiske integrationsproces under hensyntagen til den regionale forskellighed ved at tilpasse de nuværende styringsmodeller til de udfordringer, som EU står over for;

2.

bemærker, at EU står over for ændringer, der vil være afgørende for fremtiden. Man behøver blot at tænke på den nye Lissabontraktat underskrevet den 13. december 2007, den seneste udvidelse af Schengenområdet med ni nye lande, Cyperns og Maltas indførelse af euroen ved begyndelsen af 2008 og den igangværende revision af budgettet;

3.

bifalder principielt, at territorial samhørighed med den nye Lissabontraktat indføres som en af EU's målsætninger i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, og bemærker, at der skal være særlig opmærksomhed omkring for grænseregionerne; det er en udtrykkelig anerkendelse af, at man ved udarbejdelsen af EU-politikker skal fremme den harmoniske og afbalancerede udvikling af et polycentrisk Europa, og udvalget opfordrer Kommissionen til at foreslå, hvilke foranstaltninger og aktiviteter på EU-plan, der i fremtiden vil kunne være omfattet af målsætningerne;

4.

anerkender, at EU's og dets regioners fremtid er afhængig af en stærkere synergi mellem samhørighedspolitikkerne og strategierne til fremme af konkurrenceevnen såvel som af udviklingen af nogle sektorpolitikker, som gør det muligt for især de dårligst stillede områder at klare globaliseringsudfordringerne baseret på en grænseoverskridende, tværnational og tværregional tilgang; bemærker, at grænseoverskridende, tværnationalt og tværregionalt samarbejde allerede har tilvejebragt og fortsat skaber merværdi: europæisk, politisk, institutionel, økonomisk og sociokulturel merværdi;

5.

minder om, at den territoriale samhørighed er helt central for EU's territoriale dagsorden. Dette viser, at der er behov for, at den territoriale dimension fremover får en mere fremtrædende plads i EU's samhørighedspolitik og i de øvrige EU-politikker;

6.

mener, at den territoriale samhørighed er afgørende for opfyldelsen af målene om økonomisk vækst og solidaritet og for opnåelsen af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der sigter mod fuld beskæftigelse, sociale fremskridt og bæredygtig udvikling;

7.

gør gældende, at territorial samhørighed samtidig kan styrke de europæiske regioners konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med målsætningerne i den fornyede Lissabonstrategi, som i 2008 er opdateret af medlemsstaterne;

8.

mener, at territorialt samarbejde og navnlig grænseoverskridende samarbejde er afgørende for den europæiske integration og en politisk prioritering i EU og minder om, at dette samarbejde har særlig stor betydning for regioner, øer og bjergområder i den yderste periferi;

9.

opfordrer Kommissionen til at sætte gang i strategiske overvejelser om EGTS i den kommende grønbog om den territoriale samhørighed i EU.

10.

giver sin opbakning til territorialt samarbejde som et vigtigt samhørighedspolitisk værktøj, der kan løse spørgsmål af udpræget territorial karakter i sektorer af afgørende økonomisk, social, kulturel og miljømæssig betydning;

11.

understreger, at det territoriale samarbejde på passende måde opfylder behovet for at sikre, at midlerne i programmeringsperioden 2007-2013 geografisk fordeles mere lige;

12.

glæder sig over, at det territoriale samarbejde i samhørighedspolitikken er blevet betydeligt styrket i programmeringsperioden 2007-2013 ved

13.

mener, at forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) er et vigtigt juridisk værktøj til styrkelse af samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder i Europa ved hjælp af ensartede EU-regler, der finder direkte anvendelse i samtlige medlemsstater;

14.

mener, at dens forventede potentiale vil styrkes yderligere pga. den direkte tilknytning til EU-lovgivningen, hvilket giver den særlig styrke og muligheder for retslig integration samt giver den større dybde og mere dynamik end de klassiske samarbejdsredskaber;

15.

bemærker, at de tidligere juridiske rammer, som i øvrigt ikke ophæves med forordningen, ofte skabte usikkerhed;

16.

glæder sig over, at mange af de fremskridt inden for territorialt samarbejde, der er indført af Europarådet, er indarbejdet i EGTS-forordningen. Faktisk var det Europarådet, der først anerkendte de regionale og lokale myndigheders ret til at indgå grænseoverskridende samarbejde med den europæiske rammekonvention om regionalt grænseoverskridende samarbejde fra 1980 og tillægsprotokollerne fra 1995 og 1998;

17.

bemærker, at EGTS er et værktøj, som etablerer en europæisk samarbejdsstruktur, der skal gøre det muligt at tage fat på og løse de juridiske og administrative problemer, der almindeligvis opstår i forbindelse med iværksættelsen og forvaltningen af grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale programmer og projekter såvel som territorialt samarbejde generelt;

18.

understreger, at EGTS bidrager til, at initiativerne vedrørende territorialt samarbejde bliver stabile og sikre ved at oprette samarbejdsgrupper, der har status som juridiske personer, og har de nødvendige midler til at gennemføre projekter og foranstaltninger med eller uden fællesskabsmidler;

19.

gentager, at EGTS kan være en effektiv platform for koordinering og gennemførelse af europæiske, nationale og regionale politikker på en række vigtige områder, herunder infrastruktur, virksomhedernes konkurrenceevne, forskning og innovation, uddannelse, miljøbeskyttelse og risikoforebyggelse, energi- og transportnet, sundhed og sociale anliggender og en bæredygtig og polycentrisk udvikling af byerne;

20.

minder om, at europæiske programmer som INTERREG har ført til oprettelsen af talrige strukturer, overenskomster og aftaler, der har til formål at etablere grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde mellem regionale og lokale myndigheder på områder af fælles interesse;

21.

mener, at EGTS kan åbne nye muligheder for den juridiske opbygning og sammenhængende udvikling af Euroregioner, som takket være samarbejdsinitiativer tidligere har bidraget væsentligt til at styrke det reelle samarbejde i en bred vifte af aktiviteter, forbindelserne mellem naboer, bringe befolkningerne tættere på hinanden, overføre viden og udveksle bedste praksis;

22.

understreger, at EGTS-forordningen ikke har til hensigt at ophæve allerede eksisterende Euroregioner eller medføre en ekstra administrativ byrde, men at udgøre en troværdig valgmulighed for transeuropæisk territorialt samarbejde;

23.

understreger, at EGTS udgør et stærkt værktøj til fortsættelse af det decentraliserede samarbejde i hele EU inden for en række politikområder med udgangspunkt i stabile strukturer, der kan mobilisere borgernes inddragelse og føre til fælles beslutninger, der bliver gennemført fuldt ud og endda kan føre til strategisk samarbejde på længere sigt;

24.

mener, at EGTS kan og bør være et prioriteret arbejdsredskab til at fremme adgangen til kreditmarkedet med henblik på at finansiere infrastruktur eller tjenesteydelser af almen interesse i forskellige EU-områder, som til gengæld skal generere de indtægter, der kræves for at sikre, at disse foranstaltninger er finansielt bæredygtige;

25.

understreger, at en foranstaltning, der bør gennemføres på EU-plan, bør sigte mod at fremme brugen af EGTS som det foretrukne samarbejdsredskab, både pga. de omfattende fordele, som dette ville medføre i form af en forenklet forvaltning af politikker, planer og projekter vedrørende samarbejde, og udbredelsen af bedre forvaltningsmetoder i hele EU;

26.

mener, at vedtagelsen af EGTS-forordningen kan sikre, at de eksisterende samarbejdsstrukturer ikke blot bliver så effektive som muligt, og at der er størst mulig sammenhæng imellem dem med det formål at rationalisere og undgå, at midlerne spredes for meget, men tillige fører til opnåelsen af bedre resultater;

27.

betoner, at EGTS vil bidrage væsentligt til en mere effektiv fordeling og forvaltning af ressourcerne, idet de regionale og lokale myndigheder såvel som de økonomiske og sociale aktører på regionalt niveau i langt større udstrækning vil blive inddraget;

28.

understreger, at EGTS ved at skabe fællesskabsretlige rammer for det territoriale samarbejde mellem institutionelle aktører på forskellige niveauer hjemmehørende i to eller flere medlemsstater kan sætte gang i en horisontal integrationsproces i Europa ved anvendelse af nærhedsprincippet;

29.

gør gældende, at de regionale og lokale myndigheder i EU takket være EGTS-forordningen kan blive en vigtig drivkraft for udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's politikker, og således medvirke til, at de europæiske styreformer bliver mere åbne, demokratiske, ansvarlige og gennemsigtige og lettere at deltage i;

30.

understreger, at muligheden for at inddrage forskellige institutionelle niveauer i en enkelt samarbejdsstruktur baner vejen for nye styreformer på flere niveauer, hvor de involverede parter bidrager til foretagendets overordnede succes i overensstemmelse med deres kompetencer.

31.

understreger, at forordningens retlige form sikrer ensartede regler for territorialt samarbejde i alle medlemsstaterne og dermed mindsker de uligheder, der skyldes meget forskellige regelsæt, og at der således for første gang er skabt et fælles instrument med så bredt et geografisk anvendelsesområde;

32.

mener, at gennemførelsen af forordningen bør koordineres korrekt, således at de forskellige retsakter, som medlemsstaterne udarbejder til gennemførelse af forordning (EF) 1082/2006, bliver overensstemmende og ikke skaber hindringer;

33.

insisterer på, at forordningen skal gennemføres hurtigt og ensartet i hele EU i overensstemmelse med den europæiske tankegang, der ligger bag det nye instrument;

34.

betoner under hensyntagen til de i præamblen til EGTS-forordningen anførte fremgangsmåder vigtigheden af lige fra starten og på den mest hensigtsmæssige måde også at involvere tredjelande ved gennemførelsen af det nye fællesskabsinstrument;

35.

bemærker, at nogle medlemsstater allerede har vedtaget bestemmelser om forordningens gennemførelse, men tager forbehold for at undersøge disse foranstaltninger nærmere for at sikre, at de er i overensstemmelse med målsætningerne om at ensarte lovgivningen og fremme det territoriale samarbejde;

36.

beklager, at de fleste medlemsstater endnu ikke har truffet foranstaltninger til vedtagelse af bestemmelser om forordningens gennemførelse, og opfordrer de kompetente myndigheder til straks at træffe sådanne foranstaltninger uden at indføre hindringer eller administrative byrder for oprettelsen og den fulde funktionsdygtighed af EGTS;

37.

fremhæver, at ideen med EGTS bl.a. var at forenkle forvaltnings- og iværksættelsesprocedurerne for de regionale samarbejdsinitiativer og derfor forudsætter størst muligt samarbejde internt i den enkelte medlemsstat mellem de forskellige nationale, regionale og lokale myndigheder, i det omfang de respektivt har kompetence på området;

38.

mener derfor, at samarbejdet og den gensidige udveksling af informationer mellem medlemsstaterne tillige med den direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder er helt afgørende;

39.

minder om, at fællesskabsretten med EGTS-forordningen skaber en ny kategori af juridiske personer, der på trods af de mange henvisninger til national ret i al væsentlighed bør behandles på samme måde i medlemsstaterne i henhold til principperne om direkte anvendelighed og direkte virkning;

40.

understreger, at der i forordningens artikel 2 fastlægges et klart hierarki, hvorefter fællesskabslovgivningen og bestemmelserne i aftaler og vedtægter for de nye EGTS har forrang for lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende EGTS er hjemmehørende, idet denne lovgivning kun finder anvendelse på områder, som ikke er reguleret eller kun er delvist reguleret af forordningen;

41.

understreger, at de bestemmelser i forordningen, som ikke henviser til national ret, finder direkte anvendelse på enhver oprettelse af en EGTS;

42.

mener, at forordningen giver potentielle EGTS-medlemmer, der befinder sig i mindst to medlemsstater, en reel og umiddelbart anvendelig ret til at oprette en EGTS i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen;

43.

minder om, at medlemsstaternes manglende overholdelse af deres forpligtelse til at vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser går ud over EGTS-konceptets potentiale, og opfordrer derfor Kommissionen til indtrængende at henstille til medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser på området;

44.

mener, at Kommissionen kan spille en afgørende rolle i forbindelse med at gøre EGTS fuldt funktionsdygtig i overensstemmelse med den oprindelige tankegang bag forordningen;

45.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger og samtidig yde de kompetente nationale myndigheder tilstrækkelig støtte ved at fastlægge retningslinjer, fortolkninger og tekniske anvisninger. Til det formål kunne Kommissionen benytte sig af det arbejde, som er udført af den af Regionsudvalget nedsatte EGTS-ekspertgruppe;

46.

håber, at Kommissionen, i det omfang der stadig konstateres overtrædelser, overvejer muligheden af at indlede de nødvendige overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som uden gyldig grund har undladt at opfylde deres forpligtelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af forordningen.

47.

mener, at man via specifikke EU-kommunikations- og uddannelsestiltag og alle andre hensigtsmæssige foranstaltninger, herunder initiativer af juridisk, økonomisk og finansiel karakter, kan øge brugen af EGTS;

48.

mener i den forbindelse, at de grundlæggende økonomisk-finansielle incitamenter kan inddeles i to store grupper. Den første gruppe kræver et særskilt program med fællesskabsfinansiering fra den europæiske regionaludviklingsfond, som kan bidrage til etablering af nye EGTS eller omdannelse af planlagte samarbejdsprojekter, som forvaltes efter gamle, konventionelle metoder;

49.

gør opmærksom på, at den anden gruppe af økonomisk-finansielle incitamenter ville forudsætte, at det i forbindelse med Kommissionens indkaldelser af tilbud var muligt i evalueringen af de indkomne projekter at give positiv særbehandling til dem, der tager sigte på oprettelse af nye EGTS, og at sikre en fortsættelse, når projektet afsluttes. Dermed ville man fremme etableringen af en samarbejdskultur på mellemlangt og langt sigt og en søgning efter nye finansieringsformer som supplement til at gøre brug af fællesskabsbudgettet;

50.

mener, at det overordnede ansvar for de juridiske foranstaltninger, som bør vedtages for at gøre dette redskab til en succes i hele EU, påhviler Kommissionen, med teknisk bistand fra Regionsudvalget;

51.

foreslår, at Kommissionen øger informationsarbejdet internt i generaldirektoraterne med henblik på at skabe øget opmærksomhed om EGTS i gennemførelsen af EU's sektorpolitikker;

52.

erklærer, at det er indstillet på at samarbejde med de institutionelle aktører om de ovenfor anførte tiltag.

53.

minder om, at det i medfør af artikel 265 i EF-traktaten har specifikke høringsbeføjelser vedrørende tværnationalt samarbejde:

54.

bekræfter at ville spille en afgørende rolle i forbindelse med oplysning og fremme af EGTS via politisk mobilisering, kommunikationstiltag, oprettelse af netværk til udveksling af erfaringer og bedste praksis og undersøgelser;

55.

fremhæver, at der er blevet nedsat en gruppe af regionale EGTS-eksperter, der har til opgave at overvåge vedtagelsen af nationale gennemførelsesbestemmelser og fremme udvekslingen af erfaringer med oprettelsen og ledelsen af EGTS på regionalt niveau;

56.

forpligter sig til at gøre opmærksom på de muligheder, som lovgivningen i såvel medlemsstaterne som i EU's nabolande frembyder, for at få mest muligt ud af samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder i EU og i tredjelande;

57.

vil intensivere sit samarbejde med paneuropæiske, regionale organisationer med særlige og mangeårige erfaringer på området for transeuropæisk territorialt samarbejde;

58.

understreger, at et tæt interinstitutionelt samarbejde, der inddrager de europæiske institutioner, de nationale regeringer og de regionale og lokale myndigheder, er en afgørende forudsætning for, at EGTS og det territoriale samarbejde bliver en succes.