This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52006PC0727
Proposal for a Council Decision on the conclusion of the Agreement in the form of an Exchange of Letters relating to the provisional application of the Fisheries Partnership Agreement between the European Community, on the one hand, and the Government of Denmark and the Home Rule Government of Greenland, on the other
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling angående en foreløbig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling angående en foreløbig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side
/* KOM/2006/0727 endelig udg. */
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling angående en foreløbig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side /* KOM/2006/0727 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 27.11.2006 KOM(2006) 727 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale i form af brevveksling angående en foreløbig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Det Europæiske Fællesskab har i mange år haft forbindelser med Grønland på fiskeriområdet. Den nuværende rammeaftale er fra 1985, og den seneste protokol er den fjerde protokol under rammeaftalen, der udløber den 31. december 2006. Som følge af Revisionsrettens og Europa-Parlamentets kritik ændredes den fjerde protokol betydeligt for perioden 2004-2006 med henblik på at forbedre bæredygtigheden, den økonomiske forvaltning og gennemskueligheden i aftalen ved helt at fjerne en række kvoter, enten fordi videnskabelig rådgivning gik imod en fortsat udnyttelse, eller fordi kvoterne ikke blev udnyttet. Der blev også indført andre foranstaltninger, som bl.a. omfattede: en årlig revision af kvoterne i lyset af videnskabelig rådgivning; et budgetstøtteprogram (BSP) for fiskerisektoren; licensafgifter betalt af EF-redere; intensiveret forsøgsfiskeri og muligheden for midlertidigt at overføre fiskerimuligheder mellem medlemsstater i tilfælde af underudnyttelse uden at dette berører den relative stabilitet. Den indsats, der førte frem til midtvejsrevisionen, mundede også ud i Rådets konklusioner af 24. februar 2003 om den fjerde fiskeriprotokol mellem Det Europæiske Fællesskab og Grønland, hvori Rådet erklærede, at det fremtidige samarbejde mellem Fællesskabet og Grønland bør bygge på en strategi med to søjler med en bredere samarbejdsordning på andre områder end fiskeri samt en fiskeripartnerskabsaftale. Den første søjle angående en bredere samarbejdsordning tager form af en rådsafgørelse og en fælles erklæring, hvorved Grønland ydes 25 mio. EUR pr. år på grundlag af samarbejde på andre områder end fiskeri. For så vidt angår den anden søjle, dvs. fiskeri, har Kommissionen forberedt og gennemført forhandlinger om en fiskeripartnerskabsaftale med Grønland i overensstemmelse med Rådets ovennævnte konklusioner af 24. februar 2003, Rådets konklusioner af 15. juli 2004 om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande og forhandlingsdirektiverne om en fiskeripartnerskabsaftale med Grønland af 18. juli 2005. Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side har med henblik på at erstatte fiskeriaftalen af 1985[1] forhandlet en fiskeripartnerskabsaftale, som blev paraferet den 2. juni 2006, og som giver EF-fiskerne fiskerimuligheder i Grønlands eksklusive økonomiske zone (EEZ), sammen med en protokol og et bilag indeholdende fiskerimuligheder, tekniske og finansielle betingelser for EF-fartøjers fiskeri i den seksårsperiode, der følger ikrafttrædelsen. Fiskeripartnerskabsaftalen, herunder en protokol med bilag, er underskrevet for en periode på seks år og forbliver i kraft, medmindre den opsiges. Hovedformålet med den nye fiskeripartnerskabsaftale er at bevare og styrke forbindelserne på fiskeriområdet mellem EF og det grønlandske landsstyre ved at etablere en partnerskabsramme og en dialog med henblik på at forbedre en bæredygtig fiskeripolitik og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i de grønlandske fiskerizoner i begge parters interesse. Kommissionen fastlagde sin forhandlingsposition bl.a. på basis af resultaterne af en forhåndsevaluering foretaget af uvildige eksperter. De to parter fører en politisk dialog om fiskerispørgsmål af fælles interesse. Ud over den umiddelbare undersøgelse og opstillingen af en forvaltningsplan for torskefiskeriet støttes de aktuelle fiskeripolitiske prioriteter i Grønland med fiskeripartnerskabsaftalen: i) forskning udført af Grønlands institut for naturressourcer og ii) uddannelse af embedsmænd i fiskerisektoren. Den resterende del af sektorpolitikkens program vil blive udarbejdet i 2006 af Grønland – om nødvendigt – med bistand fra Kommissionen med henblik på Den Blandede Komités godkendelse umiddelbart derefter. Partnerskabsaftalen rummer ligeledes bestemmelser om et tættere økonomisk samarbejde i fiskeriindustrien, idet der åbnes mulighed for at oprette og udbygge blandede selskaber med deltagelse af virksomheder fra begge parter og fremme fællesforetagender i Grønland. I protokollen fastsættes fiskerimulighederne for EF-fartøjer, den finansielle modydelse og fiskerityper for EF-fartøjers fiskeri i den grønlandske EEZ samt tilknyttede betingelser. Protokollen gælder i seks år. Den finansielle modydelse er fastsat til 15 847 244 EUR pr. år, herunder en finansiel reserve på 1 540 000 EUR, som udbetales i tilfælde af, at Fællesskabet tildeles fiskerimuligheder efter torsk og/eller lodde ud over de kvoter, der allerede er fastsat i bilaget. Af de 15 847 244 EUR øremærkes en årlig finansiel modydelse på 3 261 449 EUR til udvikling og gennemførelse af en sektorpolitik for fiskeriet i Grønland med henblik på at videreføre dialogen om et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri. Foruden den finansielle modydelse fra Fællesskabets budget forventes afgifterne for rederne, som er fastsat for hver art som 5 % af de gennemsnitlige referencepriser i tillæg 1, og som udbetales til Grønland, at beløbe sig til ca. 2 mio. EUR. Den finansielle modydelse for fiskerimulighederne i den første protokol under denne nye fiskeripartnerskabsaftale bygger på følgende ændringer i forhold til den ændrede fjerde protokol under fiskeriaftalen af 1985: - nedsættelse af kvoten af rødfisk, hellefisk ved Østgrønland og snekrabbe i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning - forøgelse af kvoten af hellefisk ved Vestgrønland på 1 000 ton og rejer ved Østgrønland på 1 325 ton - indstilling af direkte fiskeri efter skolæst i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning samt underudnyttelse, idet denne art kun må landes som bifangster - indførelse af en torskekvote på 1 000 ton i 2007; denne øges til 3 500 ton fra 2008 og derefter - forøgelse af bifangstkvoten som følge af indførelsen af torskekvoten og grønlandske krav angående bifangstkvoter. På dette grundlag foreslår Kommissionen, at Rådet med en afgørelse godkender indgåelsen af aftalen i form af en brevveksling vedrørende en foreløbig anvendelse af den nye fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side i afventning af aftalens endelige ikrafttræden. Et forslag til en rådsforordning om indgåelse af denne nye fiskeripartnerskabsaftale er omfattet af en særskilt procedure. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale i form af brevveksling angående en foreløbig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 300, stk. 2, sammenholdt med artikel 37, under henvisning til forslag fra Kommissionen[2], og ud fra følgende betragtninger: (1) Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side har forhandlet om en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EF-fiskerne fiskerimuligheder i Grønlands eksklusive økonomiske zone. (2) Disse forhandlinger mundede ud i, at en ny fiskeripartnerskabsaftale blev paraferet den 2. juni 2006. (3) Fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side ophæves ved den nye fiskeripartnerskabsaftale. (4) For at undgå en afbrydelse af EF-fartøjernes fiskeri er det vigtigt, at den nye fiskeripartnerskabsaftale anvendes snarest muligt; begge parter har derfor paraferet en aftale i form af brevveksling om foreløbig anvendelse af den nye fiskeripartnerskabsaftale fra den 1. januar 2007. (5) Det er i Fællesskabets interesse at godkende aftalen i form af brevveksling. (6) Der bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Aftalen i form af brevveksling angående en foreløbig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side godkendes hermed på Fællesskabets vegne. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Fordelingen af fiskerimuligheder, herunder licenser, som er opnået i henhold til den i artikel 1 omhandlede aftale, gennemføres i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 2371/2002. Artikel 3 De medlemsstater, hvis fartøjer fisker i henhold til denne aftale, giver Kommissionen meddelelse om, hvor store mængder af hver bestand de fanger i den grønlandske fiskerizone, jf. de nærmere bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 500/2001 af 14. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 vedrørende kontrollen af EF-fiskerfartøjernes fangster i tredjelandes farvande og på åbent hav[3]. Artikel 4 Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen i form af en brevveksling med bindende virkning for EF. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand Bilag Aftale i form af brevvekslingangående den foreløbige anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side A. Brev fra den danske regering og det grønlandske landsstyre Hr., Under henvisning til protokollen om fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, der blev paraferet fredag den 2. juni 2006, herunder protokollen og dens bilag om fastsættelse af fiskerimuligheder og den finansielle modydelse for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2012, skal jeg herved meddele Dem, at det grønlandske landsstyre er rede til at anvende denne protokol foreløbigt fra den 1. januar 2007, indtil den træder i kraft i medfør af artikel 7, hvis Det Europæiske Fællesskab er rede til at gøre det samme. Det er i så tilfælde en forudsætning, at første rate af den finansielle modydelse, der er fastsat i protokollens artikel 2, indbetales inden den 30. juni 2007. Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De over for mig vil bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med en sådan foreløbig anvendelse. Modtag, hr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse For den danske regering og det grønlandske landsstyre B. Brev fra Det Europæiske Fællesskab Hr., Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd: "Hr., Under henvisning til protokollen om fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, der blev paraferet fredag den 2. juni 2006, herunder protokollen og dens bilag om fastsættelse af fiskerimuligheder og den finansielle modydelse for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2012, skal jeg herved meddele Dem, at det grønlandske landsstyre er rede til at anvende denne protokol foreløbigt fra den 1. januar 2007, indtil den træder i kraft i medfør af artikel 7, hvis Det Europæiske Fællesskab er rede til at gøre det samme. Det er i så tilfælde en forudsætning, at første rate af den finansielle modydelse, der er fastsat i protokollens artikel 2, indbetales inden den 30. juni 2007. Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De over for mig vil bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med en sådan foreløbig anvendelse. " Jeg har den ære hermed at bekræfte, at Det Europæiske Fællesskab er indforstået med en sådan foreløbig anvendelse. Modtag, hr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse For Rådet for Den Europæiske Union Fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og DANMARKS REGERING OG DET GRØNLANDSKE LANDSSTYRE, i det følgende benævnt "Grønland", i det følgende benævnt "parterne" - UNDER HENVISNING TIL protokollen om den særlige ordning for Grønland, SOM ANERKENDER, at Fællesskabet og Grønland ønsker at styrke deres indbyrdes forbindelser og etablere et partnerskab og et samarbejde, som vil støtte, supplere og udvide de hidtidige forbindelser og det hidtidige samarbejde mellem dem, SOM ERINDRER OM Rådets afgørelse af november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Rådet i februar 2003 anerkendte behovet for at udvide og styrke de fremtidige forbindelser mellem Det Europæiske Fællesskab og Grønland under hensyntagen til fiskeriets betydning og behovet for strukturelle og sektororienterede reformer i Grønland på grundlag af et bredtfavnende partnerskab om en bæredygtig udvikling, SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er opstillet en fælles erklæring af 27. juni 2006 fra Det Europæiske Fællesskab på den ene side og det grønlandske landsstyre og den danske regering på den anden side om partnerskab mellem Det Europæiske Fællesskab og Grønland, SOM MINDER OM Rådets afgørelse af 17. juli 2006 om forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side, SOM MINDER OM Grønlands status som både selvstyrende og en integreret del af en af Fællesskabets medlemsstater, SOM TAGER HENSYN til det generelle forhold mellem Fællesskabet og Grønland og deres fælles ønske om at videreføre dette forhold, SOM HENVISER TIL De Forenede Nationers havretskonvention, og aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, SOM ER BEVIDST OM betydningen af principperne i adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri, der blev vedtaget på FAO-konferencen i 1995, SOM ER BESLUTTET PÅ i fælles interesse fortsat at sikre et ansvarligt fiskeri, så de levende marine ressourcer bevares på lang sigt og udnyttes bæredygtigt, SOM ER OVERBEVIST OM, at et sådant samarbejde bør udmøntes i initiativer og foranstaltninger, der, hvad enten de gennemføres i fællesskab eller unilateralt, supplerer hinanden, er forenelige med den fastlagte politik og skaber synergi, SOM ER BESLUTTET PÅ i den forbindelse at videreføre en dialog for at forbedre sektorpolitikken for fiskeriet på Grønland og finde egnede metoder til at sikre, at en sådan politik gennemføres effektivt, og at erhvervslivet og civilsamfundet inddrages i processen, SOM ØNSKER, at der fastsættes nærmere bestemmelser og vilkår for EF-fartøjernes fiskeri i Grønlands eksklusive økonomiske zone og for EF-støtten til fortsat at sikre et ansvarligt fiskeri i disse farvande, SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at skabe et endnu tættere økonomisk samarbejde inden for fiskeriet og dertil knyttede aktiviteter ved at oprette og udbygge blandede selskaber, hvori der deltager virksomheder fra begge parter, og fremme fællesforetagender, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 – Anvendelsesområde og mål Ved denne aftale fastlægges principper, regler og procedurer for: - økonomisk, finansielt, teknisk og videnskabeligt samarbejde inden for fiskeriet med henblik på at sikre, at udnyttelsen af fiskeressourcerne skaber bæredygtige økonomiske og sociale vilkår, herunder at det grønlandske fiskerierhverv udvikles - betingelser for EF-fartøjers adgang til Grønlands eksklusive økonomiske zone (i det følgende benævnt "den grønlandske EEZ") - overvågningsordninger for EF-fartøjers fiskeri i den grønlandske EEZ for at sikre, at de gældende regler og betingelser overholdes, at foranstaltningerne til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne er effektive, og at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri bekæmpes - partnerskaber mellem virksomheder med henblik på i fælles interesse at udvikle økonomiske aktiviteter inden for fiskeriet og dertil knyttede aktiviteter. Artikel 2 - Definitioner I denne aftale, protokollen og bilaget forstås ved: a) "de grønlandske myndigheder": det grønlandske landsstyre b) "EF-myndigheder": Europa-Kommissionen c) "EF-fartøj": et fiskerfartøj, der fører en EF-medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet d) "blandet selskab": et under grønlandsk lovgivning henhørende selskab, som består af én eller flere EF-redere og én eller flere partnere i Grønland, og som har til formål fra fartøjer, der fører grønlandsk flag, at fiske efter og udnytte grønlandske fiskekvoter i den grønlandske EEZ, idet fangsterne først og fremmest skal anvendes til at forsyne EF-markedet e) "fællesforetagende": enhver sammenslutning baseret på en tidsbegrænset kontrakt mellem EF-redere og fysiske eller juridiske personer i Grønland med henblik på fra fartøjer, der fører en EF-medlemsstats flag, i forening at fiske efter og udnytte de grønlandske fiskekvoter, idet deltagerne i fællesforetagendet deler omkostninger, overskud eller tab i forbindelse med den økonomiske aktivitet, de udøver sammen, og fangsterne skal først og fremmest anvendes til at forsyne EF-markedet f) "Den Blandede Komité": en komité, der består af repræsentanter for Fællesskabet og Grønland, og hvis opgaver er beskrevet i artikel 10 i denne aftale. Artikel 3 - Principper for aftalens gennemførelse 1. Parterne forpligter sig til fortsat at sikre ansvarligt fiskeri i den grønlandske EEZ efter princippet om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande, medmindre andet fremgår af protokollen. 2. Grønland viderefører planlægningen af en sektorpolitik for fiskeriet og forvalter gennemførelsen af denne med et årligt og flerårigt program ud fra de mål, som parterne i fællesskab opstiller. Parterne viderefører med dette for øje den politiske dialog om de nødvendige reformer. De grønlandske myndigheder forpligter sig til at informere EF-myndighederne, når der vedtages yderligere, væsentlige foranstaltninger på området. 3. Parterne skal også efter anmodning fra den ene part samarbejde om at udføre såvel fælles som unilaterale evalueringer af foranstaltninger, programmer og aktioner, der gennemføres efter bestemmelserne i denne aftale. 4. Parterne forpligter sig til at sørge for, at denne aftale gennemføres efter principperne om god økonomisk og social styring. Artikel 4 - Videnskabeligt samarbejde 1. I aftalens gyldighedsperiode overvåger Fællesskabet og Grønland udviklingen i ressourcernes tilstand i den grønlandske EEZ; en fælles videnskabelig komité udfærdiger efter anmodning fra Den Blandede Komité en rapport på grundlag af et mandat, som fastsættes af sidstnævnte komité. 2. På basis af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning konsulterer parterne hinanden i Den Blandede Komité, og efterfølgende vedtager Grønland de foranstaltninger til bevarelse og forvaltning, som anses for nødvendige for at opfylde målene med den grønlandske fiskeripolitik. 3. Parterne forpligter sig herved til at rådføre sig med hinanden enten direkte eller gennem internationale organisationer for at sikre forvaltningen og bevarelsen af de biologiske ressourcer i den grønlandske EEZ og for at samarbejde om den videnskabelige forskning i forbindelse hermed. Artikel 5 – Adgang til at fiske i den grønlandske EEZ 1. Grønland forpligter sig til at give EF-fartøjerne adgang til at fiske i landets EEZ i overensstemmelse med denne aftale, herunder protokollen og bilaget dertil. De grønlandske myndigheder tildeler de fartøjer, som udpeges af Fællesskabet, licenser i henhold til protokollen svarende til de fiskerimuligheder, som tildeles i medfør af protokollen. 2. De fiskerimuligheder, Grønland tildeler Fællesskabet i medfør af denne aftale, kan overtages af fartøjer, som fører norsk, islandsk eller færøsk flag og er registreret i disse lande, i det omfang det er nødvendigt for, at Fællesskabets fiskeriaftaler med disse parter kan fungere tilfredsstillende. Til dette formål forpligter Grønland sig til at give fartøjer, som fører norsk, islandsk eller færøsk flag og er registreret i disse lande, adgang til at fiske i landets EEZ. 3. Fiskeriet i henhold til denne aftale er undergivet gældende grønlandsk lovgivning. De grønlandske myndigheder indhenter EF-myndighedernes bemærkninger til eventuelle ændringer af denne lovgivning, inden disse træder i kraft, medmindre formålet med lovgivningen berettiger til en hurtig ikrafttræden uden den forsinkelse, som en sådan høring af EF-myndighederne kunne afstedkomme. De grønlandske myndigheder giver på forhånd og med passende varsel EF-myndighederne meddelelse om eventuelle ændringer af denne lovgivning. 4. Grønland tilser, at protokollens fiskeriovervågningsbestemmelser anvendes effektivt. EF-fartøjerne skal samarbejde med de kompetente fiskerikontrolmyndigheder. 5. EF-myndighederne forpligter sig til at træffe alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at EF-fartøjer overholder bestemmelserne i denne aftale og fiskerilovgivningen for de farvande, der henhører under den grønlandske EEZ. Artikel 6 - Licenser 1. EF-fartøjer må kun fiske i den grønlandske EEZ, hvis de har fået udstedt en gyldig fiskerilicens i henhold til denne aftale. 2. Proceduren for ansøgning om fiskerilicens for et fartøj, de gældende afgifter og de nærmere bestemmelser for rederens betaling af disse afgifter er fastsat i bilaget til protokollen. 3 . De kontraherende parter sørger gennem et passende administrativt samarbejde mellem deres ansvarlige myndigheder for, at disse betingelser og nærmere bestemmelser overholdes. Artikel 7 – Finansiel modydelse 1. Fællesskabet giver Grønland en finansiel modydelse, jf. betingelserne i protokollen og bilaget. Den finansielle modydelse beregnes ud fra to forbundne elementer, nemlig: a) en finansiel kompensation for EF-fartøjernes adgang til de grønlandske fiskerizoner, og b) Fællesskabets finansielle støtte til fortsat at sikre et ansvarligt fiskeri og til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i den grønlandske EEZ. 2. Den del af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 1, litra b), forvaltes af de grønlandske myndigheder ud fra de mål, som parterne efter fælles aftale opstiller efter protokollens bestemmelser, og som skal nås inden for rammerne af den grønlandske fiskeripolitik og i overensstemmelse med et årligt og flerårigt program for politikkens gennemførelse. 3. Den finansielle modydelse fra Fællesskabet betales årligt efter de nærmere bestemmelser i protokollen. Medmindre andet er fastsat i denne aftale og protokollen, kan den finansielle modydelse ændres som følge af: a) særlige omstændigheder, bortset fra naturfænomener, der gør det umuligt at fiske i den grønlandske EEZ b) en nedskæring af EF-fartøjernes fiskerimuligheder efter aftale mellem parterne af hensyn til forvaltningen af de pågældende bestande i de tilfælde, hvor det ud fra den bedste videnskabelige rådgivning skønnes nødvendigt for at bevare ressourcerne og udnytte dem bæredygtigt c) særlig forret til Fællesskabet med henblik på adgang til yderligere fangstmuligheder udover dem, der er fastsat ved protokollen til denne aftale; de fastlægges efter fælles aftale mellem parterne i Den Blandede Komité, hvis det ud fra den bedste videnskabelige rådgivning om ressourcernes tilstand skønnes forsvarligt d) revurdering af betingelserne for Fællesskabets finansielle støtte til gennemførelse af en grønlandsk fiskeripolitik, hvis resultaterne af den årlige og flerårige programmering ifølge begge parter berettiger en sådan revurdering e) suspension af aftalen, jf. artikel 13. Artikel 8 - Fremme af samarbejdet i erhvervslivet og civilsamfundet 1. Parterne skal fremme økonomisk, handelsmæssigt, videnskabeligt og teknisk samarbejde i fiskerierhvervet og tilknyttede sektorer. De rådfører sig med hinanden for at koordinere eventuelle foranstaltninger i den forbindelse. 2. Parterne skal fremme udveksling af oplysninger om fangstmetoder, fiskeredskaber, konserveringsmetoder og industriel forarbejdning af fiskevarer. 3. Parterne tilskynder navnlig til, at der oprettes fællesforetagender og blandede selskaber i gensidig interesse og i overensstemmelse med deres lovgivning. Artikel 9 – Forsøgsfiskeri Parterne fremmer forsøgsfiskeri i den grønlandske EEZ. Sammen gennemfører parterne forsøgsfiskeri efter de nærmere bestemmelser i bilaget til protokollen. Artikel 10 – Den Blandede Komité 1. Der oprettes en blandet komité, der skal danne forum for parterne med henblik på at overvåge aftalens anvendelse og sikre, at den gennemføres. 2. Den Blandede Komité har til opgave: a) at overvåge gennemførelsen, fortolkningen og anvendelsen af aftalen og navnlig at fastlægge den årlige og flerårige programmering, jf. protokollens artikel 7, stk. 2, og at evaluere dens gennemførelse b) at sikre den nødvendige kontakt i fiskerispørgsmål af fælles interesse c) at fungere som et forum for forlig og mindelig bilæggelse af tvister, som fortolkningen eller anvendelsen af aftalen måtte give anledning til d) at revurdere og om nødvendigt forhandle omfanget af eksisterende og nye fiskerimuligheder efter relevante bestande i den grønlandske EEZ på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning, forsigtighedsprincippet og den grønlandske fiskeindustris behov, og dermed de fiskerimuligheder, som tilbydes Fællesskabet, samt i givet fald den finansielle modydelse, der henvises til i protokollen e) at evaluere behovet for at etablere genopretningsplaner og langsigtede forvaltningsplaner for bestande under denne aftale for at sikre, at bestandene udnyttes på en bæredygtig måde, og at fiskeriets påvirkning af havøkosystemerne holdes på bæredygtige niveauer f) at overvåge ansøgningerne om at oprette fællesforetagender og blandede selskaber i henhold til denne aftale, bl.a. at vurdere de af parterne fremlagte projekter om oprettelse af fællesforetagender og blandede selskaber i overensstemmelse med kriterierne i bilaget til protokollen til denne aftale, og at gennemgå aktiviteterne for fartøjer, som tilhører fællesforetagender og blandede selskaber, der driver virksomhed i den grønlandske EEZ g) i det enkelte tilfælde at fastlægge de relevante arter, betingelser og andre parametre vedrørende forsøgsfiskeri h) at nå til enighed om administrative foranstaltninger angående EF-fiskefartøjers adgang til den grønlandske EEZ og ressourcerne heri, herunder licenser, EF-fiskerfartøjernes bevægelser og fangstrapportering i) at nå til enighed om vilkårene for gennemførelsen af Fællesskabets finansielle støtte til fortsat at sikre et ansvarligt fiskeri og til en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i den grønlandske EEZ j) at vurdere betingelserne for Fællesskabets finansielle støtte til gennemførelse af en grønlandsk fiskeripolitik, hvis resultaterne af den årlige og flerårige programmering ifølge begge parter gør en sådan revurdering berettiget k) at udføre eventuelle andre opgaver, som parterne måtte aftale. 2. Den Blandede Komité holder møde mindst én gang om året skiftevis i EF og i Grønland, og formandskabet varetages af den part, der holder mødet. Den træder ekstraordinært sammen på anmodning af en af parterne. 3. Den Blandede Komité fastsætter selv sin forretningsorden. Artikel 11 – Geografisk anvendelsesområde Denne aftale gælder dels for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab anvendes, på de betingelser, der er fastlagt i denne traktat, dels for Grønlands område og de farvande, der hører under den grønlandske EEZ. Artikel 12 – Gyldighedsperiode og opsigelse 1. Denne aftale gælder i 6 år fra ikrafttrædelsesdatoen; den forbliver i kraft i yderligere perioder på seks år, medmindre den opsiges i overensstemmelse med stk. 2 og 3. 2. Denne aftale kan opsiges af hver af parterne, hvis der er tungtvejende grunde til det såsom nedgang i de pågældende bestande eller manglende overholdelse af parternes forpligtelse til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. 3. Opsiges aftalen af grunde som omhandlet i stk. 2, skal den part, der ønsker at opsige aftalen, mindst seks måneder før udløbet af første periode eller hver yderligere periode skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige aftalen. Opsiges aftalen af andre grunde, er opsigelsesvarslet ni måneder. Artikel 13 – Suspension 1. Anvendelsen af denne aftale kan suspenderes af den ene part, hvis der efter dens mening foreligger alvorlig misligholdelse fra den anden parts side af forpligtelserne ifølge denne aftale. Den part, der ønsker at suspendere aftalen, skal senest seks måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden skriftligt meddele den anden part, at den agter at suspendere aftalen. Efter modtagelsen af en sådan meddelelse skal parterne holde samråd med henblik på at løse deres tvist i mindelighed. 2. Betalingen af den finansielle modydelse omhandlet i artikel 7 og fiskerimulighederne, jf. artikel 5, nedsættes forholdsmæssigt efter suspensionens varighed. Artikel 14 Protokollen og bilaget med tillæggene udgør en integrerende del af denne aftale. Artikel 15 - Ophævelse Fiskeriaftalen af 1. februar 1985 mellem Det Europæiske Fællesskab og Grønland om fiskeri ud for Grønland ophæves herved og erstattes af denne aftale. Artikel 16 – Sprog og ikrafttræden Denne aftale, der er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, og hvor hver tekst har samme gyldighed, træder i kraft på den dato, hvor parterne giver hinanden meddelelse om, at de nødvendige procedurer i forbindelse med vedtagelsen er afsluttet. PROTOKOL om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side Artikel 1 Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder 1. I en periode på seks år fra den 1. januar 2007 giver de grønlandske myndigheder EF-fiskefartøjer adgang til at fiske, indtil fiskerimulighederne, jf. kapitel I i bilaget og stk. 2, er udnyttet. Den Blandede Komité kan tage fiskerimulighederne i bilagets kapitel I op til fornyet behandling. 2. Senest den 1. december 2007 og hvert følgende år skal Den Blandede Komité nå til enighed om fiskerimulighederne i det efterfølgende år for de arter, der er opført i bilagets kapitel I, under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, forsigtighedsprincippet, den grønlandske fiskeindustris behov og navnlig de mængder, der er fastsat i denne artikels stk. 7. Hvis Den Blandede Komité fastsætter fiskerimulighederne på et lavere niveau end de niveauer, der er fastlagt i bilagets kapitel I, kompenserer Grønland Fællesskabet i efterfølgende år med tilsvarende fiskerimuligheder eller i samme år med andre fiskerimuligheder. Aftales der ingen kompensation mellem parterne, foretages der en forholdsmæssig tilpasning af de finansielle ordninger, herunder parametrene for værdiberegningen, jf. denne protokols artikel 2, stk. 1. 3. Rejekvoten for farvandene øst for Grønland kan fiskes i farvandene vest for Grønland, hvis de enkelte selskaber har lavet ordninger for overførsel af kvoter mellem grønlandske redere og EF-redere. De grønlandske myndigheder forpligter sig til at fremme sådanne ordninger. Kvoteoverførslerne i farvandene vest for Grønland må højst udgøre 2 000 t pr. år. EF-fartøjernes fiskeri finder sted på samme betingelser, medmindre andet fremgår af bilagets kapitel III, som er fastsat i den licens, der udstedes til den grønlandske reder. 4. Hver tilladelse til forsøgsfiskeri gives for en prøveperiode på højst seks måneder i overensstemmelse med bilaget. 5. Når parterne konkluderer, at forsøgstogterne har opnået positive resultater, tildeler de grønlandske myndigheder 50 % af fiskerimulighederne for de nye arter til EF-flåden indtil udløbet af denne protokol, og den finansielle godtgørelse som omhandlet i artikel 2 forøges tilsvarende. 6. Grønland tilbyder Fællesskabet yderligere fangstmuligheder. Accepterer Fællesskabet helt eller delvis et sådant tilbud, øges den i artikel 2, stk. 1, omhandlede finansielle modydelse tilsvarende. Ved tildelingen af yderligere fangstmuligheder følges den procedure, der er fastsat i bilaget til denne protokol. 7. Herved fastsættes følgende årlige minimumsmængder til opretholdelse af det grønlandske fiskeri: Art (tons) | Vestlig bestand (NAFO 0/1) | Østlig bestand (ICES XIV/V) | Snekrabbe | 4 000 | Torsk | 30 000[4] | Rødfiskarter | 2 500 | 5 000 | Hellefisk | 4 700 | 4 000 | Rejer | 25 000 | 1 500 | 8. Grønland udsteder kun licenser til EF-fartøjer inden for rammerne af denne protokol. Artikel 2 Finansiel modydelse - Betalingsbetingelser 1. For perioden, der er omhandlet i denne protokols artikel 1, fastsættes den finansielle modydelse, jf. aftalens artikel 7, til 85 843 464 EUR[5]. Dertil kommer en finansiel reserve på 9 240 000 EUR, som udbetales i henhold til metoden i nedenstående stk. 3, for de mængder torsk og lodde, som Grønland faktisk stiller til rådighed ud over de kvoter, der allerede er fastsat i bilagets kapitel I. 2. Stk. 1 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i denne protokols artikel 1, stk. 2, 5 og 6, og artikel 6. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan højst udgøre det dobbelte af beløbet i artikel 2, stk. 1. 3. Uanset denne protokols artikel 1, stk. 2, 5 og 6, betales den finansielle modydelse i stk. 1 af Fællesskabet i årlige rater à 14 307 244 EUR i protokollens anvendelsesperiode. Grønland giver hvert år EF-myndighederne meddelelse om eventuelle mængder af torsk og lodde, der stilles til rådighed ud over de mængder, der er fastsat i kapitel I i bilaget hertil. For disse supplerende mængder betaler Fællesskabet 17,5 % af landingernes værdi i første salgsled efter en sats på 1 800 EUR pr. ton torsk og 100 EUR pr. ton lodde, fratrukket afgifterne for rederne, op til højst 1 540 000 EUR pr. år for begge arter. En eventuel ubrugt del af den finansielle reserve i et givet år kan fremføres for at betale Grønland for supplerende mængder torsk og lodde, som stilles til rådighed i de efterfølgende to år. 4. Fællesskabet betaler den årlige rate af den finansielle modydelse senest den 30. juni 2007 i det første år og senest den 1. marts i de følgende år, og det årlige beløb fra den finansielle reserve inden for samme frister eller hurtigst muligt derefter, hvis der gives meddelelse om, at de pågældende mængder står til rådighed. 5. De grønlandske myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse og den finansielle reserve, jf. dog artikel 4, bortset fra årlige beløb på 500 000 EUR og 100 000 EUR, der anvendes til henholdsvis driften af Grønlands institut for naturressourcer og til uddannelse af embedsmænd i fiskerisektoren, samt et beløb på 186 022 EUR i 2007, som anvendes til undersøgelser angående en forvaltningsplan for torskefiskeriet. 6. Den finansielle modydelse indbetales på en særskilt konto, som statskassen opretter ved et pengeinstitut, der anvises af de grønlandske myndigheder. Artikel 3 Suspension og revision af den finansielle modydelse på grund af force majeure 1. Hvis alvorlige omstændigheder, bortset fra naturfænomener, gør det umuligt at fiske i den grønlandske EEZ, kan EF suspendere betalingen af den finansielle modydelse omhandlet i denne protokols artikel 2, stk. 1, efter at de to parter om muligt har holdt samråd, og forudsat at EF fuldt ud har betalt alle beløb, det måtte skylde på suspensionstidspunktet. 2. Betalingen af den finansielle modydelse genoptages, så snart parterne efter samråd i gensidig forståelse fastslår, at de omstændigheder, der gjorde, at fiskeriet måtte indstilles, er overstået. 3. Gyldigheden af de licenser, som EF-fartøjerne har fået udstedt efter aftalens artikel 5, forlænges med en periode svarende til suspensionsperioden. Artikel 4 Støtte til fortsat at sikre et ansvarligt fiskeri i den grønlandske EEZ 1. Hvert år afsættes et beløb på 3 261 449 EUR (i 2007 undtagelsesvist 3 224 244 EUR) af den finansielle modydelse, som er omhandlet i protokollens artikel 2, stk. 1, til forbedring og gennemførelse af en sektororienteret fiskeripolitik i Grønland for fortsat at sikre ansvarligt fiskeri i den grønlandske EEZ. Denne modydelse forvaltes på baggrund af de mål, som de to parter opstiller efter fælles aftale, og den årlige og flerårige programmering for at nå dem. 2. Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 aftaler Den Blandede Komité, så snart protokollen er trådt i kraft og senest tre måneder derefter, et flerårigt sektorprogram og gennemførelsesbestemmelser hertil, herunder bl.a.: a) de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den i stk. 1 omhandlede del af den finansielle modydelse skal anvendes b) de årlige og flerårige mål, der skal nås, for på sigt forsat at sikre et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i den grønlandske nationale fiskeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på den fortsatte sikring af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri c) nødvendige kriterier og procedurer for en årlig evaluering af resultaterne. 3. Begge parter i Den Blandede Komité skal tilslutte sig enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram. 4. Grønland beslutter hvert år, hvordan den i stk. 1 omhandlede del af den finansielle modydelse skal anvendes til gennemførelse af det flerårige program. I protokollens første anvendelsesår gives der meddelelse til Fællesskabet om, hvordan modydelsen er anvendt, samtidig med, at anmeldelsen for det følgende år finder sted. For hvert af de følgende år skal Grønland underrette EF om, hvordan modydelsen anvendes, senest den 1. december året før. 5. Hvis den årlige evaluering af resultaterne af gennemførelsen af det flerårige sektorprogram berettiger til dette, kan Fællesskabet med Den Blandede Komités godkendelse anmode om en ændret anvendelse af den finansielle modydelse, der er omhandlet i denne protokols artikel 2, stk. 1. Artikel 5 Tvister – Suspension af protokollens anvendelse 1. Ved enhver tvist mellem parterne om fortolkningen af protokollens bestemmelser og deres anvendelse bør parterne holde samråd i Den Blandede Komité, der om nødvendigt indkaldes til ekstraordinært møde. 2. Uden at dette indskrænker denne protokols artikel 6, kan anvendelsen af protokollen suspenderes af den ene part, hvis der efter dens mening foreligger alvorlig misligholdelse fra den anden parts side af forpligtelserne i denne protokol, og hvis samrådet i Den Blandede Komité, jf. stk. 1, ikke har ført til en mindelig løsning. 3. For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan suspension, meddele dette skriftligt senest tre måneder inden datoen for suspensionens ikrafttræden. 4. I tilfælde af suspension fortsætter parterne samrådet for at finde en mindelig løsning på deres tvist. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse og fiskerimulighederne nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis , efter hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet. Artikel 6 Suspension af protokollens anvendelse på grund af udebleven betaling Hvis Fællesskabet ikke betaler i overensstemmelse med denne protokols artikel 2, kan protokollens anvendelse suspenderes på følgende betingelser: a) De kompetente grønlandske myndigheder sender EF-myndighederne en meddelelse om den manglende betaling. Europa-Kommissionen foretager den fornødne kontrol og betaler i givet fald det skyldige beløb senest 30 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af meddelelsen. b) Hvis der inden for den frist, der er fastsat i litra a), ikke er betalt eller givet en behørig begrundelse for den manglende betaling, har de kompetente grønlandske myndigheder ret til at suspendere protokollens anvendelse. De underretter straks EF-myndighederne herom. c) Protokollen anvendes på ny, så snart betaling har fundet sted. Artikel 7 Midtvejsrevision Hvis en af parterne i løbet af 2009 anmoder om dette, revideres anvendelsen af denne protokols artikel 1, 2 og 4 inden den 1. december samme år. Parterne kan ved den lejlighed blive enige om at ændre denne protokol, bl.a. hvad angår de vejledende kvoter i kapitel I i bilaget hertil, de finansielle ordninger og bestemmelserne i artikel 4. Artikel 8 Ikrafttræden Denne protokol og det tilknyttede bilag finder anvendelse fra den 1. januar 2007. BILAG BETINGELSER FOR EF-FARTØJERS FISKERI I DEN GRØNLANDSKE EEZ KAPITEL I – VEJLEDENDE FANGSTMULIGHEDER 2007-2012 OG BIFANGSTER 1. De af Grønland godkendte fiskerimuligheder: Art | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | Torsk (NAFO 0/1)[6] | 1 000 | 3 500 | 3 500 | 3 500 | 3 500 | 3 500 | Pelagiske rødfisk (ICES XIV/V)[7] | 10 838 | 8 000 | 8 000 | 8 000 | 8 000 | 8 000 | Hellefisk (NAFO 0/1) – syd for 68° N | 2 500 | 2 500 | 2 500 | 2 500 | 2 500 | 2 500 | Hellefisk (ICES XIV/V)[8] | 7 500 | 7 500 | 7 500 | 7 500 | 7 500 | 7 500 | Rejer (NAFO 0/1) | 4 000 | 4 000 | 4 000 | 4 000 | 4 000 | 4 000 | Rejer (ICES XIV/V) | 7 000 | 7 000 | 7 000 | 7 000 | 7 000 | 7 000 | Helleflynder (NAFO 0/1) | 200 | 200 | 200 | 200 | 200 | 200 | Helleflynder (ICES XIV/V)[9] | 1200 | 1200 | 1200 | 1200 | 1200 | 1200 | Lodde (ICES XIV/V) | 55 000[10] | 55 00010 | 55 00010 | 55 00010 | 55 00010 | 55 00010 | Snekrabbe (NAFO 0/1) | 500 | 500 | 500 | 500 | 500 | 500 | Bifangster (NAFO 0/1) [11] | 2 600 | 2 300 | 2 300 | 2 300 | 2 300 | 2 300 | 2. Bifangstbegrænsninger EF-fiskefartøjer, som fisker i den grønlandske EEZ, skal overholde de gældende bifangstregler for såvel regulerede som ikke-regulerede arter. Det er desuden forbudt at genudsætte regulerede arter i den grønlandske EEZ. Bifangster defineres som enhver fangst af arter, der ikke er omfattet af fartøjets målarter, jf. licensen. De højst tilladte bifangstmængder fastlægges i forbindelse med udstedelsen af licensen for målarter. Den højst tilladte mængde af hver reguleret art, der må fanges som bifangst, angives på licensen. Bifangster af regulerede arter afskrives på den bifangstreserve, der er afsat som en del af de fiskerimuligheder efter de pågældende arter, som er tildelt Fællesskabet. Bifangster af ikke-regulerede arter afskrives på den bifangstreserve af ikke-regulerede arter, som er afsat til Fællesskabet. Der betales ingen licens for bifangster. Men i det tilfælde, at et EF-fiskerfartøj overskrider den højst tilladte bifangstmængde for regulerede arter, pålægges der en bøde på tre gange den normale licensafgift for den art for den mængde, som overstiger den højst tilladte bifangst. KAPITEL II - BESTEMMELSER FOR ANSØGNING OM OG UDSTEDELSE AF LICENSER 1. Fartøjer skal opfylde visse betingelser for at få udstedt licens til fiskeri i den grønlandske EEZ. 2. For at et fartøj kan fiske i den grønlandske EEZ, må rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet ikke have forbud mod at fiske der. Der må ikke være noget mellemværende med de grønlandske myndigheder, dvs. de skal have opfyldt alle tidligere indgåede forpligtelser i forbindelse med deres fiskeri i Grønland eller i den grønlandske EEZ i henhold til de fiskeriaftaler, som er indgået med Fællesskabet. 3. Reglerne for ansøgning om og udstedelse af fiskerilicenser, der er omhandlet i aftalens artikel 1, stk. 3, fastsættes ved den administrative aftale, der er gengivet i tillæg 1. KAPITEL III - FISKERIZONER Fiskeriet finder sted i den fiskerizone, der er defineret som den grønlandske eksklusive økonomiske zone, jf. bekendtgørelse nr. 1020 af 20. oktober 2004, i overensstemmelse med anordning nr. 1005 af 15. oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om eksklusive økonomiske zoner, hvorved lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner er sat i kraft for Grønland. Fiskeriet finder sted mindst 12 sømil fra basislinjen i henhold til § 7, Stk. 2, i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, senest ændret ved Landstingslov nr. 28 af 18. december 2003, medmindre andet udtrykkeligt angives. Basislinjerne er fastlagt i overensstemmelse med anordning nr. 1004 af 15. oktober 2004 om ændring af anordning om afgrænsning af søterritoriet ved Grønland. KAPITEL IV - SUPPLERENDE FANGSTMULIGHEDER De grønlandske myndigheder tilbyder EF-myndighederne eventuelle yderligere fangstmuligheder, jf. aftalens artikel 7, i overensstemmelse med protokollens artikel 1, stk. 6. EF-myndighederne underretter de grønlandske myndigheder om sin holdning til tilbuddet senest seks uger efter modtagelsen af et sådant tilbud. Hvis EF-myndighederne afslår tilbuddet eller ikke svarer på det inden seks uger, kan de grønlandske myndigheder frit tilbyde andre parter de supplerende fangstmuligheder. KAPITEL V – FANGSTRAPPORTERING, TEKNISKE BEVARELSESFORANSTALTNINGER OG OBSERVATØRORDNING 1. De relevante dele af den grønlandske lovgivning affattet på engelsk om betingelserne vedrørende fangstrapportering, tekniske bevarelsesforanstaltninger og observatørordning skal udleveres til EF-fiskerfartøjer. 2. Førere af EF-fartøjer fører logbog over deres aktiviteter i overensstemmelse med reglerne i den grønlandske lovgivning. 3. Fiskeriet gennemføres i overensstemmelse med de tekniske bevarelsesforanstaltninger som fastsat i den grønlandske lovgivning. 4. Fiskeri i den grønlandske EEZ er underlagt den observatørordning, som er fastsat ved Grønlands lovgivning. Førere af EF-fiskefartøjer skal samarbejde med de grønlandske myndigheder med hensyn til ombordtagning af observatører i de havne, som de grønlandske myndigheder udpeger. KAPITEL VI – FOS Betingelserne vedrørende FOS er fastsat i tillæg 2. KAPITEL VII – FÆLLESFORETAGENDER Betingelserne for fællesforetagendernes adgang til ressourcerne er fastsat i tillæg 3. KAPITEL VIII - FORSØGSFISKERI Betingelserne vedrørende forsøgsfiskeri er fastsat i tillæg 4. KAPITEL IX - KONTROLOVERVÅGNING Konstaterer de kompetente grønlandske myndigheder, at en fører af et EF-fiskefartøj har overtrådt grønlandsk lovgivning, meddeles dette hurtigst muligt til Europa-Kommissionen og flagmedlemsstaten. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om fartøjets navn, registernummer, radiokaldesignal, og navnene på fartøjets redere og fører. Meddelelsen skal endvidere indeholde en redegørelse for omstændighederne, som førte til overtrædelsen, og eventuelle pålagte sanktioner specificeres. Kommissionen udleverer en liste, samt en regelmæssig ajourføring heraf, over medlemsstaternes kompetente myndigheder til de grønlandske myndigheder. TILLÆG 1. Administrativ aftale om licenser. Betingelser for EF-fartøjers udøvelse af fiskeri i den grønlandske EEZ. 2. Betingelser vedrørende satellitovervågning af EF-fiskerfartøjer 3. Betingelser i relation til fællesforetagender 4. Nærmere oplysninger om gennemførelse af forsøgsfiskeri. Tillæg 1 Administrativ aftale om licenser mellem Europa-Kommissionen, den danske regering og det grønlandske landsstyre Betingelser for EF-fartøjers udøvelse af fiskeri i den grønlandske EEZ A. FORMALITETER I FORBINDELSE MED LICENSANSØGNING OG -UDSTEDELSE 1. Redere af EF-fiskerfartøjer, som ønsker at udnytte fiskemulighederne i henhold til denne aftale, eller deres stedfortræder, skal senest den 1. december forud for fiskeåret via medlemsstaterne forelægge Kommissionen en liste i elektronisk format over de pågældende fartøjer indeholdende de data, som er fastlagt i det vedlagte ansøgningsskema. EF-myndighederne videresender straks disse lister til de grønlandske myndigheder. Eventuelle ændringer anmeldes i forvejen efter denne procedure. Redere af EF-fartøjer eller deres repræsentant skal inden den 1. marts, eller 30 dage før togtet indledes, via de nationale myndigheder forelægge EF-myndighederne en ansøgning for hvert fartøj, der skal udøve fiskeri i henhold til aftalen. Ansøgninger skal udfærdiges i de skemaer, som Grønland har udarbejdet til dette formål, se vedlagte skemaer. Hver licensansøgning vedlægges kvittering for betaling af afgiften for licensens gyldighedsperiode. Afgiften inkluderer alle nationale og lokale skatter og afgifter angående adgangsret til fiskeriet samt bankgebyrer for pengeoverførsler. Hvis der for et fartøj ikke er betalt bankgebyr for pengeoverførslen, kræves der betaling for dette sammen med den næste licensansøgning til dette fartøj, og denne betaling er en forudsætning for, at der udstedes en ny licens. De grønlandske myndigheder opkræver et administrationsgebyr på en procent af licensafgiften. EF-fartøjer med samme reder eller repræsentant kan indsende en kollektiv ansøgning om licens, når blot disse fartøjer fører en og samme medlemsstats flag. Hver licens, der udstedes i medfør af en kollektiv ansøgning, skal indeholde en angivelse af den samlede mængde, som der er betalt licensafgift for, og en fodnote med anmærkningen "Maksimumsmængde til deling mellem fartøjerne ... (navnet på hvert fartøj som angivet på den kollektive ansøgning)". En kollektiv ansøgning skal ledsages af en fiskeplan med angivelse af den tilstræbte mængde for hvert fartøj. Eventuelle ændringer af fiskeplanen skal senest tre dage, før ændringen finder sted, meddeles til de grønlandske myndigheder med en kopi til Europa-Kommissionen og de nationale myndigheder. EF-myndighederne forelægger de grønlandske myndigheder en eller flere (kollektive) ansøgninger om licenser for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til aftalen. De grønlandske myndigheder har ret til at suspendere en eksisterende licens eller ikke at udstede en ny licens, hvis et EF-fartøj ikke har opfyldt kravene om forelæggelse af relevante logbogsblade og landingsopgørelser for de grønlandske myndigheder i overensstemmelse med fangstrapporteringen. 2. De grønlandske myndigheder meddeler inden den administrative aftales ikrafttræden de nødvendige oplysninger om de bankkonti, der anvendes ved indbetaling af afgifterne. 3. Licenserne udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages, jf. dog bestemmelserne i stk. 4. Det angives på licenserne, hvilken mængde der højst må fanges og opbevares om bord. Der kan kun foretages en ændring af de maksimumsmængder, der er angivet på licensen eller licenserne, ved at der ansøges på ny. Overskrider et fartøj lejlighedsvis den på licensen angivne maksimumsmængde, betales en afgift for overskridelsen. Så længe afgiften for overskridelserne ikke er betalt, kan der ikke udstedes nye licenser til det pågældende fartøj. Afgiften beregnes i overensstemmelse med del B, punkt 2, og tredobles derefter. 4. I tilfælde af force majeure erstattes licensen dog på anmodning af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med en ny licens, som udstedes for et andet fartøj af en lignende type som det fartøj, der erstattes. I den ny licens anføres: - udstedelsesdatoen - at denne nye licens annullerer og erstatter licensen for det tidligere fartøj. 5. De grønlandske fiskerimyndigheder sender licenserne til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber inden 15 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen. 6. Den originale licens eller en kopi heraf skal altid forefindes om bord og til enhver tid kunne forevises på anmodning fra de grønlandske myndigheder. B. LICENSERNES GYLDIGHEDSPERIODE OG BETALING 1. Licenserne er gyldige fra udstedelsesdatoen indtil udgangen af det kalenderår, hvor de udstedes. De udstedes senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen og efter betaling af den årlige licensafgift, der opkræves for hvert fartøj. For så vidt angår loddefiskeriet, udstedes licenserne i perioden 20. juni — 31. december og 1. januar — 30. april. Hvis EF-lovgivningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for et givet år for EF-fartøjer i farvande, hvor fangstbegrænsninger er påkrævet, ikke er vedtaget ved fiskeårets begyndelse, må EF-fartøjer med ret til at fiske den 31. december i det foregående fiskeår fortsat fiske på samme licens i det år, hvor der ikke er vedtaget lovgivning, forudsat at den videnskabelige rådgivning tillader dette. Der gives tilladelse til en foreløbig udnyttelse på 1/12 af kvoten hver måned under forudsætning af, at den gældende licensafgift for kvoten er betalt. Den foreløbige kvote kan tilpasses i forhold til den videnskabelige rådgivning og vilkårene for det specifikke fiskeri. 2. Licensafgiften sættes til 5 % af følgende omregnede pris: Art | Pris i levende vægt pr. ton | Torsk | 1800 | Rødfiskarter | 1053 | Hellefisk | 2571 | Rejer | 1600 | Helleflynder[12] | 4348 | Lodde | 100 | Snekrabbe | 2410 | 3. Licensafgifterne fastsættes som følger: Art | EUR pr. ton | Torsk | 90 | Rødfiskarter | 53 | Hellefisk | 129 | Rejer | 80 | Helleflynder[13] | 217 | Lodde | 5 | Snekrabbe | 120 | Den samlede licensafgift (den maksimale tilladte fangstmængde × pris pr. ton) opkræves sammen med et administrationsgebyr til de grønlandske myndigheder på 1 % af licensafgiften. Selv om den maksimale tilladte fangstmængde ikke udnyttes fuldt ud, får rederen ikke afgiften for den samlede tilladte fangstmængde refunderet. LICENSANSØGNINGSSKEMA ANGÅENDE FISKERI I DEN GRØNLANDSKE EEZ 1 | Nationalitet | 2 | Fartøjets navn | 3 | EF-flåderegisternummer | 4 | Havnekendingsbogstaver og -nummer | 5 | Registreringshavn | 6 | Radiokaldesignal | 7 | Inmarsat-nummer (telefon, Telex, Email)[14] | 8 | Byggeår | 9 | Fartøjstype | 10 | Type fiskeredskaber | 11 | Målarter + mængde | 12 | Fiskerizone (ICES/NAFO) | 13 | Licensens gyldighedsperiode | 14 | Redere, adresse, tlf., telex og Email | 15 | Befragter | 16 | Fartøjsførerens navn | 17 | Antal besætningsmedlemmer | 18 | Motoreffekt (KW) | 19 | Længde overalt | 20 | Tonnage i BRT | 21 | Repræsentant i Grønland Navn og adresse | 22 | Adresse, hvortil licensen sendes, og faxnr. | Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Fiskeri Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles, Fax +32 2 2962338 | Tillæg 2 NÆRMERE BETINGELSER FOR SATELLITOVERVÅGNING AF FISKERFARTØJER 1. Parternes fiskerfartøjer satellitovervåges, når de fisker i den anden parts farvande. Fiskerfartøjer overvåges af deres flagstats fiskeriovervågningscenter (FOC), når de fisker i farvande under den anden parts jurisdiktion. 2. Med henblik på satellitovervågning udveksler parterne overensstemmende koordinater (bredde- og længdegrader) over de farvande, som hører under deres jurisdiktion. Disse koordinater indskrænker ikke parternes øvrige fordringer og standpunkter. Data overføres i elektronisk format udtrykt i decimalgrader i WGS-84 datum systemet. 3. Fartøjsovervågningssystemets hardware- og softwarekomponenter skal være sikret mod input og output af urigtige positioner og må ikke kunne manipuleres manuelt. Systemet skal være fuldautomatisk og funktionsdygtigt hele tiden uanset de ydre forhold. Det er forbudt at ødelægge og beskadige satellitovervågningsudstyret, at gøre det ufunktionsdygtigt eller på anden måde at foretage indgreb i det. Skibsførerne tilser navnlig, at: - data ikke ændres - satellitovervågningsudstyrets antenne eller antenner på ingen måde obstrueres - satellitovervågningsudstyrets strømforsyning på ingen måde afbrydes, og at - satellitovervågningsudstyret ikke demonteres. EF-fiskerfartøjer må ikke sejle ind i den grønlandske EEZ uden et funktionsdygtigt satellitovervågningsudstyr. De grønlandske myndigheder har ret til med øjeblikkelig virkning at suspendere licenser for EF-fiskerfartøjer, der sejler ind i den grønlandske EEZ uden funktionsdygtigt satellitovervågningsudstyr. De grønlandske myndigheder underretter omgående det pågældende fartøj herom. Europa-Kommissionen og flagmedlemsstaten underrettes omgående om, at de grønlandske myndigheder har suspenderet licensen. 4. Fartøjernes position skal kunne bestemmes med en fejlmargin på under 500 m og med et konfidensinterval på 99 %. 5. Hvis et satellitovervåget fartøj sejler ind i eller ud af farvande under den anden parts jurisdiktion, sender flagstaten den anden parts FOC en meddelelse om indsejling eller udsejling, jf. bilaget. Disse meddelelser sendes straks på grundlag af en forudgående overvågning hver time. Flagstatens FOC overvåger fartøjer i farvande under den anden parts jurisdiktion hver time eller med kortere tidsintervaller, hvis parterne ønsker dette. 6. Når et fartøj er sejlet ind i farvande under den anden parts jurisdiktion, meddeler flagstatens FOC fartøjets seneste positionsmelding til den anden parts relevante FOC hurtigst muligt og mindst hver anden time. Disse meddelelser benævnes positionsmeldinger, jf. bilaget. 7. Det er ikke tilladt at slukke for satellitovervågningsudstyr på fartøjer, som befinder sig i farvande under den anden parts jurisdiktion. Når satellitovervågningsudstyret i mere end 4 timer hver time har sendt meldinger fra samme geografiske position, kan der sendes en positionsmelding indeholdende aktivitetskoden "ANC", jf. bilaget. Disse positionsmeldinger kan sendes med tidsintervaller på 12 timer. Inden 1 time efter, at positionen er ændret, genoptages rapporteringen hver time. 8. Meldinger, jf. pkt. 5, 6 og 7, overføres i elektronisk format og anvender X.25 eller andre sikre protokoller efter forudgående aftale mellem de relevante FOC. X.25 erstattes straks af HTTPS eller andre sikre protokoller, så snart NEAFC har truffet afgørelse om en sådan udskiftning. 9. I tilfælde af tekniske fejl eller funktionssvigt i satellitovervågningsudstyr, der er monteret om bord på et fiskerfartøj, meddeler fartøjsføreren i tide sin flagstats FOC oplysningerne i pkt. 7. Under disse omstændigheder er det tilstrækkeligt at rapportere om positionen hver fjerde time, så længe fartøjet befinder sig i farvande under den anden parts jurisdiktion. Flagstatens FOC eller fartøjerne videresender sådanne meldinger til den anden parts FOC uden unødig ophold. Det defekte udstyr skal repareres eller udskiftes, inden fartøjet påbegynder en ny fangstrejse. Der kan indrømmes undtagelser i tilfælde, hvor det er indlysende, at udstyret ikke kan repareres eller udskiftes af grunde, som fartøjsføreren eller rederen ikke er herre over. 10. Flagstatens FOC satellitovervåger sine fartøjer, når de befinder sig i farvande under den anden parts jurisdiktion. Den anden parts FOC underrettes hurtigst muligt, hvis det konstateres, at satellitovervågningen af fartøjer ikke fungerer som aftalt. 11. Hvis et FOC konstaterer, at den anden part ikke meddeler oplysninger i overensstemmelse med pkt. 5, 6 og 7, underrettes den anden part herom hurtigst muligt. De lagrede meldinger overføres, så snart den elektroniske kommunikation mellem de relevante FOC er genetableret. Kommunikationssvigt mellem forskellige FOC må ikke indvirke på fartøjernes aktiviteter. 12. Satellitovervågningsdata, der meddeles til den anden part i henhold til denne aftale, må under ingen omstændigheder videregives til andre myndigheder end kontrolovervågningsmyndigheder i en form, som gør det muligt at identificere det enkelte fartøj. 13. Det Europæiske Fællesskabs FOC forstås som flagstatens FOC, hvad angår meddelelse af meldinger og rapportering i overensstemmelse med pkt. 5, 6 og 7 fra Det Europæiske Fællesskab til Grønland. Med henblik på meddelelsen af sådanne rapporter og meldinger fra Grønland til Det Europæiske Fællesskab forstås Det Europæiske Fællesskabs FOC som FOC i den medlemsstat, i hvis farvande fartøjet fisker eller har fisket. Grønlands FOC er oprettet hos Fiskeridirektoratets kontrolenhed (Grønlands Fiskeri- og Licenskontrol) i Nuuk. 14. Parterne udveksler kontaktoplysninger i forbindelse med den elektroniske kommunikation mellem deres FOC i overensstemmelse med pkt. 5, 6 og 7. Sådanne oplysninger skal så vidt muligt også omfatte navne, telefonnumre og e-mailadresser, som kan være nyttige for kommunikationen mellem de forskellige FOC generelt. 15. Hvis et fartøj, jf. pkt. 1, som fører en af parternes flag, fisker eller har til hensigt at fiske inden for den anden parts jurisdiktion uden at have funktionsdygtigt satellitovervågningsudstyr om bord, og uden at der sendes meldinger til den anden part, kan dette fartøj gives instrukser om at forlade denne parts farvande. Parterne fastlægger informationsudvekslingsrutiner for at konstatere, hvorfor der ikke modtages meldinger. Denne udveksling skal søge at forebygge, at fartøjer uretmæssigt bortvises. 16. Gentagen manglende efterlevelse af disse foranstaltninger kan opfattes som en alvorlig overtrædelse. 17. Parterne tager efter behov disse betingelser op til fornyet overvejelse. Meddelelse af FOS-meddelelser til den anden parts FOC 1) Meddelelse om "INDSEJLING" Dataelement: | Feltkode: | Obligatorisk / Frivillig | Bemærkninger: | Record påbegyndt | SR | O | Systemdata - viser, at ny record starter | Adressat | AD | O | Meddelelsesdata - modtagerens Alfa-3-ISO-landekode | Afsender | FR | O | Meddelelsesdata - afsenderens Alfa-3-ISO-landekode | Record-nummer | RN | F | Meddelelsesdata - underretningens serienummer i det relevante år | Record-dato | RD | F | Meddelelsesdata - transmissionsdato | Record-klokkeslæt | RT | F | Meddelelsesdata - transmissionsklokkeslæt | Meddelelsestype | TM | O | Meddelelsesdata - meddelelsestype "ENT" | Radiokaldesignal | RC | O | Fartøjsdata - fartøjets internationale radiokaldesignal | Internt referencenummer | IR | O | Fartøjsdata - entydigt fartøjsnummer i form af flagstatens Alfa-3-ISO-landekode efterfulgt af et nummer | Eksternt registreringsnummer | XR | F | Fartøjsdata - fartøjets havnekendingsbogstaver og -nummer på siden af fartøjet | Breddegrad | LT | O | Positionsdata - position ± 99.999 (WGS-84) | Længdegrad | LG | O | Positionsdata - position ± 999.999 (WGS-84) | Fart | SP | O | Positionsdata - fartøjets fart i knob med én decimal | Kurs | CO | O | Positionsdata – fartøjets kurs på en 360°-skala | Dato | DA | O | Positionsdata - UTC-dato for position (ÅÅÅÅMMDD) | Klokkeslæt | TI | O | Positionsdata - UTC-klokkeslæt for position (TTMM) | Record afsluttet | ER | O | Systemdata - viser record afsluttet | 2) Meddelelse/rapport om "POSITION" Dataelement: | Feltkode: | Obligatorisk/Fakultativ | Bemærkninger: | Record påbegyndt | SR | O | Systemdata - viser, at ny record starter | Adressat | AD | O | Meddelelsesdata - modtagerens Alfa-3-ISO-landekode | Afsender | FR | O | Meddelelsesdata - afsenderens Alfa-3-ISO-landekode | Record-nummer | RN | F | Meddelelsesdata - underretningens serienummer i det relevante år | Record-dato | RD | F | Meddelelsesdata - transmissionsdato | Record-klokkeslæt | RT | F | Meddelelsesdata - transmissionsklokkeslæt | Meddelelsestype | TM | O | Meddelelsesdata - meddelelsestype "POS"1 | Radiokaldesignal | RC | O | Fartøjsdata - fartøjets internationale radiokaldesignal | Internt referencenummer | IR | O | Fartøjsdata - entydigt fartøjsnummer i form af flagstatens Alfa-3-ISO-landekode efterfulgt af et nummer | Eksternt registreringsnummer | XR | F | Fartøjsdata - fartøjets havnekendingsbogstaver og -nummer på siden af fartøjet | Breddegrad | LT | O | Positionsdata - position ± 99.999 (WGS-84) | Længdegrad | LG | O | Positionsdata - position ± 999.999 (WGS-84) | Aktivitet | AC | F2 | Positionsdata – "ANC" til angivelse af nedsat rapporteringshyppighed | Fart | SP | O | Positionsdata - fartøjets fart i knob med én decimal | Kurs | CO | O | Positionsdata – fartøjets kurs på en 360°-skala | Dato | DA | O | Positionsdata - UTC-dato for position (ÅÅÅÅMMDD) | Klokkeslæt | TI | O | Positionsdata - UTC-klokkeslæt for position (TTMM) | Record afsluttet | ER | O | Systemdata - viser record afsluttet | 3) Meddelelse om "UDSEJLING" Dataelement: | Feltkode: | Obligatorisk / Frivillig | Bemærkninger: | Record påbegyndt | SR | O | Systemdata - viser, at ny record starter | Adressat | AD | O | Meddelelsesdata - modtagerens Alfa-3-ISO-landekode | Afsender | FR | O | Meddelelsesdata - afsenderens Alfa-3-ISO-landekode | Record-nummer | RN | F | Meddelelsesdata - underretningens serienummer i det relevante år | Record-dato | RD | F | Meddelelsesdata - transmissionsdato | Record-klokkeslæt | RT | F | Meddelelsesdata - transmissionsklokkeslæt | Meddelelsestype | TM | O | Meddelelsesdata - meddelelsestype "EXI" | Radiokaldesignal | RC | O | Fartøjsdata - fartøjets internationale radiokaldesignal | Internt referencenummer | IR | O | Fartøjsdata - entydigt fartøjsnummer i form af flagstatens Alfa-3-ISO-landekode efterfulgt af et nummer | Eksternt registreringsnummer | XR | F | Fartøjsdata - fartøjets havnekendingsbogstaver og -nummer på siden af fartøjet | Dato | DA | O | Positionsdata - UTC-dato for position (ÅÅÅÅMMDD) | Klokkeslæt | TI | O | Positionsdata - UTC-klokkeslæt for position (TTMM) | Record afsluttet | ER | O | Systemdata - viser record afsluttet | 4) Format Datatransmissionen af hver meddelelse struktureres således: - en dobbelt skråstreg (//) og bogstaverne "SR" angiver starten på en meddelelse - en dobbelt skråstreg (//) og en feltkode angiver starten på et dataelement - der anvendes en enkelt skråstreg (/) som separator mellem feltkode og data - datapar adskilles ved et mellemrum - bogstaverne "ER" og en dobbelt skråstreg (//) angiver record afsluttet. Alle feltkoder i dette bilag følger det nordatlantiske format som beskrevet i NEAFC's kontrol- og håndhævelsesordning. Tillæg 3 METODER OG KRITERIER ANGÅENDE PROJEKTVURDERING AF FÆLLESFORETAGENDER OG BLANDEDE SELSKABER 1. Parterne udveksler oplysninger om projekter vedrørende oprettelse af fællesforetagender og blandede selskaber som omhandlet i aftalens artikel 2. 2. Projekterne sendes til EF via myndighederne i den eller de berørte medlemsstater. 3. EF sender en liste over projekter vedrørende fællesforetagender og blandede selskaber til Den Blandede Komité. Den Blandede Komité vurderer projekterne bl.a. efter følgende kriterier: a) passende teknologisk udstyr til, at de foreslåede fiskeriaktiviteter kan gennemføres b) målarter og fiskerizoner c) fartøjets alder d) hvis der er tale om fællesforetagender, fællesforetagendets og fiskeriaktiviteternes fulde varighed e) EF-rederens og eventuelt den grønlandske partners erfaringer på fiskeriområdet. 4. Den Blandede Komité afgiver udtalelse om projekterne efter vurderingen i punkt 3. 5. Hvad angår fællesforetagender, udsteder de grønlandske myndigheder de nødvendige tilladelser og fiskerilicenser, når Den Blandede Komité har afgivet positiv udtalelse om projekterne. BETINGELSER FOR FÆLLESFORETAGENDERS ADGANG TIL RESSOURCERNE I GRØNLAND 1. Licenser De fiskerilicenser, som de grønlandske myndigheder skal udstede, gælder så længe de pågældende fællesforetagender består. Der fiskes efter kvoter tildelt af de grønlandske myndigheder. 2. Udskiftning af fartøjer Et EF-fartøj, der fisker som led i et fællesforetagende, må kun udskiftes med et andet EF-fartøj med tilsvarende kapacitet og tekniske specifikationer, hvis det er behørigt begrundet at foretage en sådan udskiftning, og hvis parterne er enige herom. 3. Udrustning Fartøjer, der fisker som led i et fællesforetagende, skal overholde de regler og forskrifter, der i Grønland gælder for udrustning, og som skal anvendes uden forskelsbehandling på grønlandske fartøjer og EF-fartøjer. Tillæg 4 NÆRMERE OPLYSNINGER OM GENNEMFØRELSE AF FORSØGSFISKERI Det grønlandske landsstyre og Europa-Kommissionen træffer i fællesskab beslutning om udvælgelsen af EF-erhvervsdrivende, det mest passende tidspunkt såvel som ordningerne for gennemførelse af forsøgsfiskeri. For at lette fartøjernes forsøgsarbejde fremlægger det grønlandske landsstyre (via Grønlands institut for naturressourcer) nuværende videnskabelige oplysninger og andre grundoplysninger. Grønlands fiskeriindustri vil blive tæt inddraget (koordinering af og dialog om ordningerne for forsøgsfiskeri). Forsøgstogternes længde: højst seks måneder og mindst tre måneder, medmindre parterne ændrer det efter fælles aftale. Udvælgelse af kandidater til gennemførelse af forsøgstogterne: Europa-Kommissionen meddeler de grønlandske myndigheder anmodningerne om licenser for forsøgsfiskeri. Et teknisk dossier med angivelse af: - fartøjets tekniske specifikationer - skibsofficerernes ekspertviden om fiskeri - forslaget til tekniske parametre for forsøgstogtet (længde, redskaber, forsøgsfarvande osv.) Det grønlandske landsstyre etablerer en teknisk dialog mellem den grønlandske administration og EF-myndighederne og de pågældende redere, hvis det finder det nødvendigt. Før togtets begyndelse forelægger rederne de grønlandske myndigheder og Europa-Kommissionen: - en erklæring om de fangster, der allerede er om bord - de tekniske karakteristika for det fiskegrej, der anvendes til togtet - en forsikring om, at de overholder de grønlandske bestemmelser på fiskeriområdet. Under togtet til havs skal rederne for de pågældende fartøjer: - forelægge Grønlands institut for naturressourcer, de grønlandske myndigheder og Europa-Kommissionen en ugentlig rapport om fangsterne pr. dag og træk, inkl. beskrivelse af togtets tekniske parametre (position, dybde, dag og klokkeslæt, fangster og andre bemærkninger eller kommentarer) - meddele fartøjets position, fart og kurs via FOS - sikre, at en grønlandsk videnskabelig observatør eller en observatør, som de grønlandske myndigheder har valgt, er om bord. Det er observatørens rolle at indsamle videnskabelige oplysninger fra og udtage prøver af fangsterne. Observatøren behandles som en skibsofficer, og rederen skal dække observatørens leveomkostninger under hans ophold på fartøjet. Beslutningen om, hvor længe en observatør skal være om bord, og i hvilken havn han skal tages om bord og sættes i land, træffes efter aftale med de grønlandske myndigheder. Medmindre der er aftalt noget andet mellem parterne, vil et fartøj aldrig blive tvunget til at anløbe havn mere end én gang hver anden måned. - lade fartøjerne inspicere, når de forlader den grønlandske EEZ, hvis de grønlandske myndigheder anmoder herom - sikre, at de overholder de grønlandske bestemmelser på fiskeriområdet. De fangster, der falder inden for rammerne af og tages under forsøgstogtet, forbliver rederens ejendom. De fangster, der falder inden for rammerne af forsøgstogtet, fastsættes af de grønlandske myndigheder forud for hvert togt og stilles til rådighed for føreren af det eller de pågældende fartøjer. De grønlandske myndigheder vil udpege en kontaktperson, der er ansvarlig for løsning af eventuelle uforudsete problemer, der kan hæmme udviklingen af forsøgsfiskeriet. De grønlandske myndigheder vil forud for hvert togt forelægge de nærmere bestemmelser og betingelser for forsøgstogter i overensstemmelse med aftalens artikel 9 og 10 samt den grønlandske lovgivning. [1] EFT L 29 af 1.2.1985, s. 9. [2] EUT C … [3] EFT L 73 af 15.3.2001, s. 8. [4] Kan fiskes vest eller øst for Grønland. [5] Følgende ressourcer føjes til dette beløb: - De afgifter, som rederne skal betale i henhold til kapitel II, nr. 3, i bilaget, og som skal indbetales direkte til Grønland, anslås til ca. 2 000 000 EUR om året. [6] I tilfælde af genopretning af bestanden må Fællesskabet fiske op til pm t med en tilsvarende forøgelse af den del af den finansielle modydelse, som er omhandlet i protokollens artikel 2, stk. 1. Kvoten for 2007 må først fiskes fra den 1. juni. Kan fiskes øst eller vest for Grønland. [7] Kan fiskes øst eller vest for Grønland. Skal fiskes med flydetrawl. [8] Dette tal kan revideres i lyset af aftalen om tildeling af fangstmuligheder til kystlandene. Fiskeriet skal forvaltes ved en begrænsning af antallet af fartøjer, der fisker på samme tid. [9] 1 000 t, der fiskes af højst 6 EF-langlinefartøjer til demersalt fiskeri efter helleflynder og beslægtede arter. Betingelserne for, hvordan langlinefartøjerne til demersalt fiskeri må fiske, skal aftales inden for rammerne af Den Blandede Komité. [10] Når bestanden kan udnyttes, må Fællesskabet fiske op til 7,7 % af TAC for lodde for fangstsæsonen 20. juni til 30. april i det følgende år med en tilsvarende forøgelse af den del af den finansielle modydelse, som er omhandlet i protokollens artikel 2, stk. 1. [11] Bifangster defineres som enhver fangst af arter, der ikke er omfattet af fartøjets målarter, jf. licensen. Bifangsternes sammensætning skal gennemgås hvert år inden for rammerne af Den Blandede Komité. Kan fiskes øst eller vest for Grønland. [12] Helleflynder og beslægtede arter: 3.000 EUR. [13] Licensafgift for helleflynder og beslægtede arter: 150 EUR pr. ton. [14] Kan fremsendes, efter at ansøgningen er godkendt. 1 Meddelelsestype skal være "MAN" for rapporter fra fartøjer med defekt satellitovervågningsudstyr. 2 Finder kun anvendelse, hvis fartøjet sender POS-meldinger med nedsat hyppighed.