This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52006PC0557
Proposal for a Decision of the European Parliament and of the Council repealing Council Directive 68/89/EEC on the approximation of the laws of the Member States concerning the classification of wood in the rough
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af rådets direktiv 68/89/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af rådets direktiv 68/89/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ
/* KOM/2006/0557 endelig udg. - COD 2006/0178 */
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af rådets direktiv 68/89/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ /* KOM/2006/0557 endelig udg. - COD 2006/0178 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 29.9.2006 KOM(2006) 557 endelig 2006/0178 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om ophævelse af Rådets direktiv 68/89/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET Den 16. marts 2005 vedtog Kommissionen en central meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005) 97), som understregede betydningen af forenkling af den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen. Bedre regulering er af afgørende betydning for forbedring af de europæiske virksomheders konkurrenceevne og for virkeliggørelse af Lissabon-dagsordenens mål. Ved at forbedre lovgivningens kvalitet og således fjerne unødvendige omkostninger og hindringer, som står i vejen for tilpasning og innovation, skabes de rette incitamenter og rammebetingelser for markedet, således at virksomhederne kan klare sig bedre og således skabe den velstand, vores økonomier har behov for. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program - En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2005) 535) skal revisionen af fællesskabsretten være en kontinuerlig og systematisk proces, der giver lovgiveren mulighed for at revidere lovgivning under hensyntagen til alle den private sektors og offentlighedens interesser. I meddelelsen beskrives et rullende program, som indgår i den nye forenklingsstrategi. I programmet præciseres de lovgivningsområder, som Kommissionen har til hensigt at revidere og vurdere med henblik på en forenkling af dem. Programmet omfatter Rådets direktiv 68/89/EØF af 23. januar 1968 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ Efter en gennemgang af gennemførelsen og anvendelsen af direktivet har Kommissionen besluttet at foreslå, at det ophæves. 2. RESULTATER AF HØRINGER AF DE BERØRTE PARTER OG VURDERING 2.1. Høringer Udgangspunktet for vurderingen af, om det ville være nyttigt at bevare Rådets direktiv 68/89/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ som en del af gældende fællesskabsret, var, at medlemsstaterne, skovbrugssektoren og træ- og papirindustrien i en årrække havde givet udtryk for, at direktivet generelt ikke blev anvendt i forbindelse med handlen med tømmer. De berørte parter anførte, at der blev anvendt andre metoder til opmåling af råtræ end dem, der er fastsat i direktivet. Ydermere er der ikke blevet indberettet tilfælde af hindringer for handlen med tømmer, som skyldtes, at markedsoperatørerne ikke kunne blive enige om opmåling eller sortering af råtræ. Som en del af Kommissionens forberedende arbejde og i overensstemmelse med principperne for bedre regulering blev de berørte parter hørt gennem Den Stående Skovbrugskomité under Kommissionen og arbejdsgruppen om konkurrenceevne under Det Rådgivende Udvalg for Fællesskabets Politik vedrørende Træ- og Papirindustrien, som hører under Kommissionen. Derudover blev der foretaget en undersøgelse blandt medlemsstaterne og brancheforeninger for at klarlægge, om direktivet anvendes eller ej, og for at indhente deres synspunkter vedrørende en eventuel ophævelse af direktivet. Undersøgelsen blev iværksat i juli 2005, og svarene indløb i løbet af det efterfølgende efterår. 2.2. Resultater af undersøgelsen 19 medlemsstater og 11 nationale brancheforeninger deltog i undersøgelsen. Hovedresultatet af undersøgelsen er, at ifølge størstedelen (2/3) af de medlemsstater og størstedelen (4/5) af de nationale brancheforeninger, der deltog i undersøgelsen, anvendes direktivet ikke inden for handlen med tømmer. Medlemsstaterne og branchen anførte følgende hovedårsager hertil: - De i direktivet fastsatte metoder til opmåling og sortering afviger fra de metoder, der anvendes af virksomhederne i sektoren. - De i direktivet fastsatte sorteringer efter diameter og kvalitet er ikke detaljerede nok og er for abstrakte. - De i direktivet fastsatte sorteringer tager ikke hensyn til de påtænkte anvendelser af træet og er ikke tilpasset markedssituationen. - De europæiske standarder for kvalitet og opmåling betragtes som en bedre løsning. Kun to medlemsstater gik ikke ind for forslaget om at ophæve direktivet. Med undtagelse af én gik alle de foreninger, der repræsenterer skovejere og træ- og papirindustrien, ind for forslaget om ophævelse af direktivet. Selv om den pågældende forenings medlemmer ikke anvender de i direktivet fastsatte opmålingsmetoder, finder foreningen det "unødvendigt" at ophæve direktivet. På grundlag af undersøgelsen synes det at være klart, at direktivet ikke finder generel anvendelse. Yderligere oplysninger vedrørende svarene i forbindelse med undersøgelsen kan findes på følgende websted: http://ec.europa.eu/enterprise/forest_based/index_en.html. 2.3. Vurdering Direktiv 68/89/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ blev vedtaget som en foranstaltning, der skulle fremme udviklingen af det indre marked for træråvarer til træ- og papirindustrien. Det er dog kun blevet anvendt i begrænset omfang, da det ikke er obligatorisk, og de fleste operatører på tømmermarkedet har aftalt og anvendt andre opmålings- og sorteringsmetoder. Det indre marked for træråvarer samt handlen med tredjelande er blevet udvidet, tilsyneladende uden at der findes hindringer, der skyldes anvendelsen af forskellige opmålings- og sorteringsmetoder. Der anvendes andre opmålings- og sorteringsmetoder, og handlen med råtræ vil således ikke blive påvirket negativt af ophævelsen. Ydermere er der blevet fastsat europæiske standarder for opmåling og sortering af træ, som kan anvendes i forbindelse med transaktioner på træmarkedet, hvor det er hensigtsmæssigt. Disse standarder betragtes som en bedre løsning. Direktiv 68/89/EØF er ikke nødvendig for handlen på det indre marked eller handlen med tredjelande, og den pågældende sektor har ikke registreret nogen hindringer for handlen, som skyldes de opmålings- og sorteringsmetoder, der anvendes. Det blev derfor besluttet at undlade at erstatte direktivet med anden lovgivning eller at ændre det. Det vil derfor være nødvendigt at ophæve direktivet for at forenkle de lovgivningsmæssige rammer gennem afskaffelse af et uvæsentligt instrument, som kun anvendes i meget begrænset omfang, og som ikke er nødvendigt af hensyn til det indre marked. 3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER 3.1. Subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne På grundlag af resultaterne af høringen og vurderingen kan det konstateres, at målene med direktiv 68/89/EØF kan nås på tilfredsstillende vis uden fællesskabslovgivning. 3.2. Reguleringsmiddel/-form: retsaktens form Når en retsakt ophæves, finder princippet om formparallelitet normalt anvendelse, dvs. direktiv 68/89/EØF bør ophæves ved hjælp af et ophævelsesdirektiv. Dog gør følgende særlige omstændigheder sig gældende i dette tilfælde: - Det pågældende direktiv blev indført for næsten fyrre år siden. - De sorterings- og opmålingsmetoder, som blev indført ved direktivet, er forældede, ligesom det også er blevet konstateret, at branchen ikke anvender disse metoder. - Ydermere er direktivets bestemmelser om sortering og opmåling ikke obligatoriske. På baggrund af ovenstående betragtes en beslutning, som er rettet til medlemsstaterne, og som gælder umiddelbart i disse, som den mest hensigtsmæssige form for retsakt. Fordelen ved en beslutning er, at det understreges, at medlemsstaterne skal overveje deres hjemlige forhold for at sikre sammenhæng mellem ordningerne på henholdsvis nationalt plan og fællesskabsplan efter ophævelsen af direktiv 68/89/EØF. 3.3. Budgetmæssige virkninger Forslaget har ingen budgetmæssige virkninger. 4. KONKLUSION Forslaget om ophævelse af direktiv 68/89/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ er i tråd med resultaterne af høringerne af medlemsstaterne, skovejerne og branchen. Det er imidlertid vigtigt, at ophævelsen af direktiv 68/89/EØF opfølges af ophævelsen af de tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser for at opnå den ønskede virkning i praksis. Angivelsen "EØF-sorteret" vil ikke længere kunne anvendes. Derudover skal det sikres, at fordelene ved ophævelsen af direktivet ikke ophæves af nye nationale regler og nye tekniske hindringer. Følgelig er det vigtigt at sikre, at eventuelle nationale regler om sortering af råtræ er i overensstemmelse med principperne i traktatens artikel 28 og ikke udgør en handelshindring. Følgelig må f.eks. nationale regler om opmåling efter mængde eller vægt eller om sortering efter art og almindeligt anvendt navn eller efter diameter eller kvalitet ikke medføre hindringer for den fri bevægelighed for råtræ på det indre marked. Derudover skal Kommissionen have underretning om udkast til nationale foranstaltninger, der kan betragtes som tekniske forskrifter i den forstand, der anvendes i direktiv 98/34/EØF. 2006/0178 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING om ophævelse af Rådets direktiv 68/89/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2], under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3], efter proceduren i traktatens artikel 251[4], og ud fra følgende betragtninger: (1) Inden for rammerne af fællesskabspolitikkerne for bedre regulering understreges betydningen af forenkling af den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen som et element, der er af afgørende betydning for forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne og for virkeliggørelse af Lissabon-dagsordenens mål. (2) De i Rådets direktiv 68/89/EØF af 23. januar 1968 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ[5] fastsatte metoder til opmåling og sortering afviger fra de metoder, der for nærværende normalt anvendes i forbindelse med transaktioner mellem virksomheder i skovbrugssektoren og træ- og papirindustrien, og de anses for ikke at være tilpasset markedssituationen. (3) Der er ikke længere behov for de i direktiv 68/89/EØF fastsatte opmålings- og sorteringsmetoder af hensyn til det indre marked. (4) Direktiv 68/89/EØF bør derfor ophæves. (5) Ophævelsen af direktiv 68/89/EØF medfører, at angivelsen "EØF-sorteret" efter den 31. december 2008 ikke længere kan anvendes i forbindelse med markedsføringen, og at tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser derfor skal ophæves senest den 31. december 2008 - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Direktiv 68/89/EØF ophæves med virkning fra den 31. december 2008. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Artikel 3 Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand [1] EUT C […] af […], s. […]. [2] EUT C […] af […], s. […]. [3] EUT C […] af […], s. […]. [4] EUT C […] af […], s. […]. [5] EFT L 32 af 6.2.1968, s. 12-15.