52006PC0492

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 5.9.2006

KOM(2006) 492 endelig

2005/0203 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING

om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)

(forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

1. Baggrund

1.1. Fremsendelse af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005) 467 endelig) i overensstemmelse med artikel 251 i traktaten: 6. oktober 2005.

Udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: 20. april 2006 (SOC/226).

Udtalelse fra Regionsudvalget: 27. april 2006 (CDR 44/2006).

Generel indstilling fra Rådet: 18. maj 2006 (i afventen af Europa-Parlamentets førstebehandling).

Lovgivningsmæssig beslutning (førstebehandling) fra Europa-Parlamentet: 1. juni 2006 (T6-0234/2006).

2. Målene med Kommissionens forslag

2.1 Begrundelsen for forslaget:

Forslaget bygger på traktatens artikel 151 og har til formål at erklære 2008 for europæisk år for interkulturel dialog.

Den interkulturelle dialog er nært knyttet til EU's grundlæggende ide om en indbyrdes tilnærmelse af EU's befolkninger. Det bør derfor prioriteres højt i hele EU at tilskynde EU-borgere og alle, der lever i EU, til fuldt ud at deltage i forvaltningen af vores mangfoldighed, der beriges med migrationsstrømme, større mobilitet og med ændringer og bidrag som følge af globaliseringen.

Den interkulturelle dialog er også et middel til at fremme gennemførelsen af en række af EU's prioriterede strategier.

Et europæisk år for interkulturel dialog udgør et enestående middel til at bevidstgøre borgerne og inddrage dem i gennemførelsen af denne prioriterede opgave. Det har til formål at gøre, hvad der forventes at blive en langvarig, bæredygtig proces, dynamisk.

2.2 De generelle mål med det europæiske år for interkulturel dialog er at bidrage til:

- at fremme den interkulturelle dialog som en proces, som sætter alle, der lever i EU, i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst kulturelt miljø, hvor der i forskellige medlemsstater såvel som i den enkelte medlemsstat findes en sameksistens af borgere med forskellig kulturel identitet og tro

- at bevidstgøre alle, der lever i EU, især unge mennesker, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

- at fremhæve bidragene fra forskellige kulturer og forskellige udtryk for kulturel mangfoldighed til EU's medlemsstaters kulturarv og livsstil

- at lade uddannelse spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at undervise i mangfoldighed og øge forståelsen af andre kulturer og udvikle færdigheder og god social praksis og at fremhæve mediernes centrale rolle i forbindelse med fremme af princippet om ligestilling og gensidig forståelse.

3. Budgetbevilling

Det oprindeligt foreslåede budget var på 10 mio. EUR, og det er forblevet uændret.

Allokeringen af finansielle ressourcer er imidlertid blevet ændret. I Kommissionens oprindelige forslag var der afsat 4,5 mio. EUR til oplysnings- og pr-kampagner, 2,4 mio. EUR til foranstaltninger på fællesskabsplan, 2,5 mio. EUR til foranstaltninger på nationalt plan og 0,6 mio. EUR til undersøgelser.

Ifølge Europa-Parlamentets ændringsforslag (ændringsforslag 37) skal udgiften til oplysnings- og pr-kampagner skæres drastisk ned til 20 % af det samlede budget, dvs. fra 4,5 mio. EUR til 2 mio. EUR.

Ifølge Rådets generelle indstilling afsættes der en pakke på 4 mio. EUR (40 %) til pr-kampagner og undersøgelser og 3 mio. EUR (30 %) til foranstaltninger på både fællesskabsplan og nationalt plan, hvilket udgør et afbalanceret kompromis, som Kommissionen kan støtte.

4. OVERSIGT OVER ÆNDRINGSFORSLAGENE

4.1. Europa-Parlamentets ændringsforslag

4.1.1 Den 1. juni 2006 vedtog Europa-Parlamentet 46 ændringsforslag ved førstebehandlingen. Det ændrede forslag indarbejder 31 af dem enten ordret eller indholdsmæssigt. Størstedelen af disse ændringsforslag bidrager til at forbedre udformningen af forslaget til beslutning ved at inddrage henvisninger til relevante politikker og processer.

4.1.2 Følgende ændringsforslag, der enten er blevet accepteret i deres helhed eller indholdsmæssigt, udgør mere væsentlige ændringer, som har direkte med indhold eller gennemførelse af året at gøre:

I ændringsforslag 5 understreges den kulturelle og uddannelsesmæssige dimension i den relancerede Lissabon-strategi og behovet for at orientere om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling i EU.

I ændringsforslag 7 understreges behovet for et struktureret samarbejde med civilsamfundet.

Ændringsforslag 8 og 9 henviser til ligestilling mellem kønnene.

I ændringsforslag 11 og 34 nævnes eksplicit Europarådet og UNESCO, som eksempler på internationale organisationer, EU kan samarbejde med i forbindelse med det europæiske år.

I ændringsforslag 14 præciseres begrebet interkulturel dialog i forbindelse med det europæiske år.

I ændringsforslag 15 og 25 indføres en henvisning til religiøs mangfoldighed.

I ændringsforslag 19 og 39 understreges betydningen af uddannelse i forbindelse med fremme af interkulturel dialog.

I ændringsforslag 22 understreges betydningen af interkulturel dialog i dagligdagen.

I ændringsforslag 27 og 30 fremhæves det regionale og lokale plan.

I ændringsforslag 28 og 42 understreges behovet for at høre tværnationale netværk og civilsamfundet i forbindelse med evalueringen af året.

I ændringsforslag 29 understreges forbindelsen mellem det europæiske år for interkulturel dialog og det europæiske år for lige muligheder for alle (2007).

I ændringsforslag 47 (ny artikel 2a) indføres en bestemmelse om "inddragelse i aktionen", hvori civilsamfundets, mediernes, byernes og de lokale myndigheders rolle understreges.

4.2. Rådets ændringsforslag

4.2.1 Kommissionen inddrager i sit ændrede forslag i vid udstrækning ændringsforslagene i Rådets generelle indstilling med det formål at nå til en hurtig vedtagelse i Rådet. Der fandt en høring sted om disse ændringsforslag på et trepartsmøde den 12. juli 2006. For så vidt angår allokeringen af finansielle ressourcer, støtter Kommissionen den fordeling, som foreslås af Rådets kulturudvalg, da den udgør et godt kompromis mellem Kommissionens oprindelige forslag og Europa-Parlamentets rapport.

5. KONKLUSIONER

5.1 Kommissionen ændrer sit forslag som følger, jf. traktatens artikel 250, stk. 2:

2005/0203 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING

om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151, stk. 5, første led,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

efter proceduren i traktatens artikel 251[4], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab pålægger dette at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk og bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den nationale og regionale forskelligartethed respekteres, og den fælles kulturarv fremhæves.

(2) De kumulerede virkninger af de forskellige udvidelser af EU, den øgede mobilitet i det indre marked, de gamle og nye migrationsstrømme, den mere betydelige udveksling med resten af verden, for så vidt angår handel, uddannelse, fritid og globaliseringen som sådan, øger samspillet mellem EU's borgere og enhver, der lever i EU, og de forskellige kulturer, sprog, etniske grupper og religioner i EU og andre dele af verden.

(3) EU-borgerne og enhver, der lever i EU midlertidigt eller permanent, bør kunne tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et mangfoldigt og dynamisk samfund udvikle sig fuldt ud i et mangfoldigt, pluralistisk, solidarisk og dynamisk samfund , ikke blot i Europa, men i hele verden.

(4) Den interkulturelle dialog og dialogen mellem borgerne indtager en central placering i EU-sammenhæng og forekommer at være et oplagt middel for borgerne til at forvalte den komplekse virkelighed i vore samfund og gøre dem mere dynamiske bør have gode vilkår, så respekten for kulturel mangfoldighed styrkes, og det bliver muligt for borgerne at leve med den komplekse virkelighed i vore samfund og tilstedeværelsen af forskellige kulturelle identiteter og anskuelser. Det er desuden vigtigt at fremhæve de forskellige kulturers bidrag til EU-medlemsstaternes kulturarv og livsstil og anerkende, at kulturen og den interkulturelle dialog er ideelle redskaber til at lære at leve sammen i harmoni.

(5) Interkulturel dialog bidrager således til gennemførelsen af flere af EU's højtprioriterede strategier, bl.a. ved:

- at værne om og fremme kulturel mangfoldighed i EU og fremelske dermed forbedre sameksistensen og medvirke til at skabe aktive samfundsborgere, der tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU

- at bidrage til at sikre lige muligheder og ikke-forskelsbehandling i EU ved at inddrage den relancerede Lissabon-strategi, hvis videnbaserede økonomi har brug for borgere, der er i stand til at tilpasse sig forandringer og drage nytte af alle former for innovation for at skabe øget velfærd

- at forstærke den kulturelle og uddannelsesmæssige dimension i denne strategi og dermed stimulere den kulturelle og kreative økonomi i EU, der bidrager til vækst og beskæftigelse

- at støtte EU's engagement i solidaritet, social retfærdighed, udvikling af en social markedsøkonomi, samarbejde og øget samhørighed og værne om de fælles værdier i EU

- at give EU bedre mulighed for at blive hørt i verden og opbygge effektive partnerskaber med nabolandene, hvorved det fælles område t med stabilitet og demokrati og velfærd breder sig ud over EU's grænser, og velfærd og sikkerhed øges for EU-borgerne og enhver, der lever i EU.

(6) Den interkulturelle dialog udgør en vigtig dimension i mange fællesskabspolitikker og –instrumenter i forbindelse med strukturfondene og inden for uddannelse, livslang læring , ungdom, kultur, aktivt EU-medborgerskab og sport, ligestilling mellem kønnene , bekæmpelse af forskelsbehandling og social udstødelse, livslang læring , bekæmpelse af racisme og fremmedhad, asyl og integration af indvandrere, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling , av- og forskningspolitik.

(7) Den indtager samtidig en voksende rolle i EU's eksterne forbindelser, navnlig til tiltrædelses- og kandidatlandene, landene i det vestlige Balkan, de lande, der forhandler om en associeringsaftale med EU, og partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik samt andre tredjelande, særlig udviklingslande .

(7)( 8) Med udgangspunkt i denne brede vifte n af fællesskabserfaringer og –initiativer er det afgørende at fremme inddrage lse af den enkelte borger, mænd og kvinder på lige fod, den enkelte medlemsstat og EU i sin helhed i en strategi en for interkulturel dialog , navnlig gennem det strukturerede samarbejde med civilsamfundet . Herved bidrager man til at skabe en europæisk identitet, da værdsættelse af forskelligheder er med til at forme de forskellige aspekter ved at høre til et samfund.

(8) (9) I forbindelse med denne beslutning gælder "aktiv deltagelse i samfundslivet" ikke kun EU-borgerne, jf. EF-traktatens artikel 17, men enhver der lever permanent eller midlertidigt i EU.

(9) (10) De fælles værdier i EU fremgår af artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.

( 10 11) Det er væsentligt afgørende at sikre sammenhæng og en horisontal tilgang til med alle de fællesskabsforanstaltninger og nationale, regionale og lokale foranstaltninger, der indeholder et betydeligt element af interkulturel dialog, eftersom det Det europæiske år for interkulturel dialog medvirker burde medvirke til at gøre disse mere synlige og til at skabe større sammenhæng foranstaltningerne imellem, samtidig med at det bidrager til fornyelse af tilgangene til fremme af den interkulturelle dialog og til tilgangenes horisontale dimension og dimension på tværs af sektorer . De foranstaltninger, der planlægges både på fællesskabsplan og nationalt, skal i givet fald benytte sig af de erfaringer, man har høstet i forbindelse med foranstaltninger vedrørende det europæiske år for lige muligheder for alle (2007).

( 12 ) Året bør også bidrage til at inddrage interkulturel dialog som en horisontal prioritet i fællesskabspolitikker, -foranstaltninger og -programmer på tværs af sektorer og til at indkredse og deles om god praksis til at fremme den. Tydelig anerkendelse af god praksis og projekter inden for interkulturel dialog ville udgøre en tilskyndelse for berørte parter og fremme ideen i civilsamfundet.

( 13 b ) Der kan i givet fald indledes et samarbejde med andre internationale institutioner, som f.eks. Europarådet og UNESCO, navnlig for at nyde godt af deres erfaring med og ekspertise inden for fremme af interkulturel dialog.

( 11 14) Det er også vigtigt at sikre, at det europæiske år for interkulturel dialog og samtlige eksterne aspekter af de initiativer til fremme af interkulturel dialog, der iværksættes sammen med de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen, landene i det vestlige Balkan og partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik, supplerer hinanden. Kommissionen skal sikre overensstemmelse med ethvert samarbejdsinitiativ med tredjelande, navnlig udviklingslandene, der er relevant for målene med det europæiske år for interkulturel dialog.

( 11b 15 ) Foranstaltninger til fremme af interkulturel dialog inden for rammerne af relevante instrumenter i forholdet til tredjelande burde bl.a. afspejle den gensidige interesse i at udveksle erfaringer og værdier med tredjelande og fremme viden om, respekt for og forståelse af tredjelandes kulturer .

( 12 16) Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Kandidatlandene bør være nært tilknyttet foranstaltningerne vedrørende det europæiske år for interkulturel dialog via initiativer til fremme af den interkulturelle dialog inden for rammerne af det samarbejde og den dialog, som til stadighed foregår, navnlig som led i dialogen mellem civilsamfundene i EU og kandidatlandene[5].

( 13 17) I denne beslutning fastlægges der for foranstaltningens samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren[6].

( 14 18) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Under hensyntagen til arten og omfanget af den foreslåede foranstaltning anses et rådgivende udvalg for at være passende.

( 15 19) Da det foreslåede europæiske års mål ikke kan opfyldes i tilstrækkelig grad på medlemsstatsplan, bl.a. på grund af behovet for multilaterale partnerskaber og tværnational udveksling på fællesskabsplan, og disse derfor på grund af foranstaltningernes omfang bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. ovennævnte artikel, går denne beslutning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1 Formål

1. År 2008 erklæres for "europæisk år for interkulturel dialog" og herved forstås en vedvarende proces, der manifesterer sig gennem synlige tiltag, der rækker ud over dette år.

Artikel 2 Mål

1. De generelle mål med det europæiske år for interkulturel dialog er at bidrage til:

- at fremme den interkulturelle dialog som et middel for EU-borgerne og alle de borgere, som opholder sig i EU permanent eller midlertidigt, til at tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et mangfoldigt og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden som en proces, hvor alle, der lever i EU, kan forbedre deres evne til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst, kulturelt miljø, hvor der i forskellige medlemsstater såvel som i den enkelte medlemsstat findes en sameksistens af borgere med forskellig kulturel identitet og tro

- at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, specielt unge, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU vedrørende hensynet til menneskets værdighed, frihed, lighed, ikke-forskelsbehandling, solidaritet og demokrati- og retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne, herunder minoritetsrettigheder , som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

- at fremhæve det bidrag, som de forskellige kulturer og udtryk for kulturel mangfoldighed yder kulturarven og livsstilen i EU's medlemsstater.

2. De specifikke mål med det europæiske år for interkulturel dialog har til hensigt:

- at øge synligheden af og sammenhængen i alle de fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog, og fremme dem

- at fremhæve de forskellige kulturers bidrag til vores kulturarv og vores livsstil; at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, navnlig de unge, om betydningen af at finde frem til, hvilke midler der skal iværksættes for gennem interkulturel dialog at opnå, at EU-borgerne deltager aktivt i samfundslivet, er åbne over for verden, respekterer kulturel mangfoldighed og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU at søge at bevidstgøre alle, der lever i EU, specielt unge, om betydningen af interkulturel dialog i hverdagen

- at arbejde for at fastlægge, udveksle og synligt på EU-plan at anerkende god praksis med hensyn til fremme af interkulturel dialog i EU

- at lade uddannelse spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at undervise i mangfoldighed og opnå bedre forståelse af andre kulturer og udvikle færdigheder og god social praksis og at fremhæve mediernes centrale rolle i forbindelse med fremme af ligestillingsprincippet og af gensidig forståelse

- at finde bidrage til undersøgelse af nye tilgange , styrke den horisontale dimension af tilgangene og tilgange på tværs af sektorer med henblik på at fremme til interkulturel dialog, der indebærer samarbejde mellem en lang række aktører fra forskellige sektorer. især over for de unge

Artikel 3 Foranstaltningernes indhold

De foranstaltninger, der iværksættes for at nå de i artikel 2 beskrevne mål, fremgår af bilaget.

De omfatter gennemførelse af følgende aktiviteter eller støtte hertil i form af:

1. oplysnings- og pr-kampagner, navnlig i samarbejde med medierne, på EU-plan og nationalt for at formidle hovedbudskaberne vedrørende målene med det europæiske år for interkulturel dialog arrangementer og initiativer på europæisk plan til fremme af interkulturel dialog, som fremhæver resultater og erfaringer med tilknytning til temaet for det europæiske år for interkulturel dialog ved direkte at inddrage så mange som muligt eller på anden måde nå ud til dem

2. arrangementer og initiativer af europæisk tilsnit til fremme af interkulturel dialog, som fremhæver resultater og erfaringer i forbindelse med temaet for det europæiske år for interkulturel dialog; arrangementer og initiativer på nationalt og regionalt plan med en udpræget europæisk dimension, som har til formål at fremme målene med det europæiske år for interkulturel dialog, og hvor der tages særligt hensyn til aktioner vedrørende medborgerkundskab og viden om andre mennesker i deres forskellighed

3. arrangementer og initiativer på nationalt plan med en udpræget europæisk dimension, som har til formål at fremme målene med det europæiske år for interkulturel dialog oplysnings- og pr-kampagner, navnlig i samarbejde med medierne og civilsamfundsorganisationerne på EU-plan og nationalt for at formidle hovedbudskaberne vedrørende målene med det europæiske år for interkulturel dialog

4. undersøgelser på fællesskabsplan eller nationalt høring af tværnationale netværk og berørte parter i civilsamfundet (gennem instrumenter såsom mindre møder, debatter og undersøgelser) med henblik på at evaluere og aflægge rapport om forberedelsen, effektiviteten , og virkningen og for at skabe grundlag for opfølgningen på lang sigt af det europæiske år for interkulturel dialog.

Artikel 4 Gennemførelse

1. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2.

2. I sådanne foranstaltninger skal der tages hensyn til, hvilken rolle civilsamfundet, medierne, byerne og de lokale myndigheder spiller. De skal i givet fald og ved hjælp af passende midler gennemføres i samarbejde med civilsamfundets aktører og nationale, regionale og lokale myndigheder.

3. Der skal lægges særlig vægt på samarbejde med EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet.

Artikel 5 Medlemsstaternes samarbejde

Hver medlemsstat udpeger et nationalt koordineringsorgan eller et tilsvarende administrativt organ, som står for tilrettelæggelsen af dennes deltagelse i det europæiske år for interkulturel dialog. Den orienterer Kommissionen om sit valg inden en måned efter vedtagelsen af denne beslutning. Den enkelte medlemsstat sikrer, at dette organ inddrager de forskellige berørte parter i den interkulturelle dialog på nationalt, regionalt og lokalt plan på en passende måde. Dette organ sikrer koordinering på nationalt plan af foranstaltninger i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog.

Artikel 6 Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af en repræsentant pr. medlemsstat. Formandskabet varetages af Kommissionen. De nationale repræsentanter udpeges fortrinsvis af det nationale koordinationsorgan, der henvises til i artikel 5.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7 Finansielle bestemmelser

1. Foranstaltninger af EU-tilsnit i del B A i bilaget giver anledning til en offentlig kontrakt eller til tilskud, der finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Foranstaltninger af EU-tilsnit i del B i bilaget kan støttes med op til 80 % af de samlede omkostninger og finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2. Foranstaltningerne i del C B i bilaget kan støttes med op til 50 % af de samlede omkostninger og finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, jf. proceduren i artikel 8.

3. Foranstaltninger af EU-tilsnit i del A C i bilaget giver anledning til en offentlig kontrakt eller til tilskud, der finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Artikel 8 Ansøgnings- og udvælgelsesprocedure

1. Beslutningerne om at yde tilskud tages af Kommissionen, jf. proceduren i artikel 6, stk. 2. Kommissionen sikrer en ligelig og retfærdig fordeling af medlemsstater og berørte aktivitetsområder , idet der tages hensyn til kvaliteten af de foreslåede projekter .

2. De anmodninger om tilskud, der fremsættes i henhold til artikel 7, stk. 3, forelægges Kommissionen af det i artikel 5 omhandlede organ.

Artikel 9 Internationale organisationer

Kommissionen kan i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog samarbejde med passende internationale organisationer , navnlig med Europarådet og UNESCO, idet der sikres en høj grad af synlighed af EU's deltagelse .

Artikel 10 Kommissionens rolle

1. Kommissionen sikrer, at der er overensstemmelse imellem foranstaltningerne i denne beslutning og de øvrige fællesskabsforanstaltninger og –initiativer.

2. Kommissionen sørger for at inddrage kandidatlandene i det europæiske år for interkulturel dialog ved at lade dem deltage i en lang række fællesskabsprogrammer, der indeholder et element af interkulturel dialog, og ved at iværksætte specifikke initiativer i passende sammenhænge, navnlig som led i dialogen mellem EU's og kandidatlandenes civile samfund.

3. Kommissionen sikrer, at de foranstaltninger, der gennemføres for at nå målene med det europæiske år for interkulturel dialog, og de initiativer, som måtte blive iværksat som led i relevant samarbejde og dialog med de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen, landene i det vestlige Balkan og partnerlandene omfattet af den europæiske naboskabspolitik, supplerer hinanden.

4. Kommissionen skal sikre overensstemmelse med ethvert samarbejdsinitiativ med tredjelande, navnlig udviklingslandene, der er relevant for målene med det europæiske år for interkulturel dialog.

Artikel 11 Budget

1. Den finansielle ramme for gennemførelsen af denne beslutning i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2008 er på 10 mio. EUR. Forberedende foranstaltninger begrænses til 30 % af det samlede budget.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 12 Beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne beslutning, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

2. For så vidt angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til denne beslutning, skal begrebet uregelmæssighed, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, betyde enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller overtrædelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en virksomheds handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3. Kommissionen nedsætter eller suspenderer den finansielle støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i denne beslutning eller i den individuelle beslutning, kontrakt om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der er foretaget en væsentlig ændring af foranstaltningen, som strider mod dennes art eller mod gennemførelsesbetingelserne, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse af ændringen.

4. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støttebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt.

5. Enhver uretmæssig betaling skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke tilbagebetales rettidigt, pålægges morarente i henhold til finansforordningens bestemmelser.

Artikel 13 Overvågning

1. Modtageren fremlægger tekniske og finansielle rapporter om, hvordan arbejdet skrider frem, for så vidt angår alle foranstaltninger, der finansieres som led i denne beslutning. Der skal ligeledes fremlægges en endelig rapport senest tre måneder efter gennemførelsen af foranstaltningen. Kommissionen fastsætter rapporternes form og indhold.

2. Modtageren af den finansielle støtte sikrer, at Kommissionen i en periode på fem år efter den afsluttende betaling vedrørende en hvilken som helst foranstaltning har adgang til al dokumentation vedrørende udgifterne til foranstaltningen.

3. Kommissionen tager alle nødvendige skridt til at verificere, at de finansierede projekter gennemføres korrekt og i overensstemmelse med denne beslutning og finansforordningen (Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002).

Artikel 14 Overvågning og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3 i denne beslutning. Rapporten danner grundlag for fremtidige EU-politikker, -foranstaltninger og -aktioner på dette område .

Artikel 15 Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 16

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

FORANSTALTNINGER NÆVNT I ARTIKEL 3

B A) SAMFINANSIERING AF FORANSTALTNINGER PÅ EU-PLAN

Et begrænset antal emblematiske foranstaltninger af europæisk tilsnit med det formål at bevidstgøre især de unge om målene med det europæiske år for interkulturel dialog kan opnå EU-tilskud på op til 80 % af de samlede omkostninger.

Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte arrangementer, som f.eks. åbnings- og afslutningsceremonier i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog, i samarbejde med formandskaberne i år 2008.

De finansielle ressourcer, der er afsat til foranstaltninger på fællesskabsplan, må ikke overstige 30 % af det samlede budget.

A B) FORANSTALTNINGER PÅ EU-PLAN

Et begrænset antal emblematiske foranstaltninger af europæisk tilsnit med det formål at bevidstgøre især de unge om målene med det europæiske år for interkulturel dialog kan opnå EU-tilskud på op til 80 % af de samlede omkostninger.

Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte arrangementer, som f.eks. åbnings- og afslutningsceremonier i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog, i samarbejde med formandskaberne i år 2008.

1) Oplysnings- og pr-kampagner, der omfatter følgende :

5. udformning af et logo og slogans for det europæiske år for interkulturel dialog, som anvendes i forbindelse med alle aktiviteter med tilknytning til det pågældende år

6. en oplysningskampagne, der koordineres på EU-plan og gennemføres i medlemsstaterne på grundlag af god praksis for interkulturel dialog på alle planer med nationale udløbere

7. samarbejde med den private sektor , medierne, uddannelsesinstitutioner og radio-, tv- og medieorganisationer andre partnere fra civilsamfundet om udbredelse af kendskabet til det europæiske år for interkulturel dialog

8. udformning af et logo og slogans til brug i forbindelse med enhver form for aktivitet vedrørende det europæiske år for interkulturel dialog og fremstilling af pr-materiale, der skal være tilgængeligt i hele Fællesskabet

9. relevante foranstaltninger, som har til formål at sætte fokus på resultaterne og øge synligheden af fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -initiativer, der bidrager til at nå målene med det europæiske år og til at anerkende god praksis på EU-plan

10. udarbejdelse af redskaber og støttemateriale rettet mod offentligheden, og som man har adgang til i hele EU

11. relevante foranstaltninger, som har til formål at sætte fokus på resultaterne og øge synligheden af fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og -initiativer, der bidrager til at nå målene med det europæiske år

12. relevante initiativer over for uddannelsesinstitutioner og offentligheden for at udbrede kendskabet til det europæiske år for interkulturel dialog

13. udsendelse af pædagogisk materiale og redskaber, der fortrinsvis er rettet mod uddannelsesinstitutioner, og som fremmer udveksling af oplysninger om kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog

14. oprettelse af en internetportal med henblik på at give offentligheden adgang til oplysninger om alle aktioner, der bidrager til den interkulturelle dialog, og med henblik på at vejlede et websted på internetportalen Europa og en portal for lederne af de projekter, der vedrører interkulturel dialog, for at orientere dem om de forskellige relevante fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger.

2) Andre foranstaltninger:

Undersøgelser på fællesskabsplan Høring af tværnationale netværk og berørte parter i civilsamfundet (gennem instrumenter såsom mindre møder, debatter og undersøgelser) med henblik på at evaluere og aflægge rapport om forberedelsen, effektiviteten , og virkningen og for at skabe grundlag for opfølgningen på lang sigt af det europæiske år for interkulturel dialog.

3) Finansieringen sker generelt i form af direkte køb af varer og tjenesteydelser via offentlige og/eller begrænsede udbud. Den kan også ske i form af tilskud.

De finansielle ressourcer, der er afsat til oplysnings- og pr-kampagner, må ikke overstige 40 % af det samlede budget.

C) SAMFINANSIERING AF FORANSTALTNINGER PÅ NATIONALT PLAN

Foranstaltninger på nationalt plan med en udpræget europæisk dimension kan opfylde betingelserne for at modtage EU-støtte på op til 50 % af de samlede omkostninger.

Der kan i den forbindelse samfinansieres et nationalt initiativ pr. medlemsstat.

D) FORANSTALTNINGER, HVORTIL EU IKKE YDER FINANSIELLE TILSKUD

Fællesskabet vil tilbyde ikke-finansiel støtte, bl.a. ved at give skriftlig tilladelse til at anvende logoet, når det er blevet udformet, og andet materiale med tilknytning til det europæiske år for interkulturel dialog, til initiativer iværksat af offentlige eller private organer, såfremt disse organer kan påvise over for Kommissionen, at de pågældende initiativer allerede er eller vil blive indledt i 2008, og at de kan forventes at bidrage væsentligt til realiseringen af målene med det europæiske år. De initiativer, der tages i tredjelande i forbindelse med eller i samarbejde med det europæiske år for interkulturel dialog uden at modtage finansiel støtte i den forbindelse, kan ligeledes modtage ikke-finansiel støtte fra Fællesskabet og anvende logoet og andet materiale i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. DET ÆNDREDE FORSLAGS BETEGNELSE: Det europæiske år for interkulturel dialog

2. ABM-/ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

Politikområde: Uddannelse og kultur

Aktivitet: Kultur og sprog

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposter (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B.A-poster)), herunder:

15.04.02.04 Det europæiske år for interkulturel dialog

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

01.01.2007 – 31.12.2008

3.3. Budgetoplysninger ( indsæt om nødvendigt flere rækker ):

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøger- landene | Udgifts- område i de finansielle overslag |

15.04.02.04 | Ikke-oblig. | OB | JA | NEJ | NEJ | 3 |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

Jf. oprindeligt forslag

5. SÆRTRÆK OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Jf. punkt 1 i begrundelsen for forslaget til beslutning.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

Selvom det europæiske års målsætninger er møntet på den enkelte borger, realiseres de bedre og får større effekt på fællesskabsplan end på medlemsstatsplan. De påtænkte foranstaltninger er ikke mere vidtrækkende, end hvad der er nødvendigt for at realisere disse målsætninger under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.

Kommissionen sikrer, at de aktiviteter, der finansieres i forbindelse med det europæiske år, supplerer andre fællesskabsinterventioner på områder som strukturfondene, uddannelse, kultur, ungdom, medborgerskab, beskæftigelse, sociale anliggender, lige muligheder, indvandring, fremme af grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af racisme og fremmedhad, fremme af ligestilling , av-politik samt forskning. Det er navnlig vigtigt, at der er overensstemmelse med det europæiske år for lige muligheder for alle, således at de to års målsætninger og foranstaltninger supplerer hinanden gensidigt.

5.3. Mål, forventede resultater med dertil knyttede indikatorer for forslaget set i forbindelse med ABM-rammen

Jf. artikel 2 og 3 i forslaget til beslutning og bilaget hertil.

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

Angiv nedenfor, hvilken eller hvilke metoder[7] der er valgt til gennemførelse af aktionen.

x Central forvaltning

x Direkte af Kommissionen

( Indirekte ved delegation til:

( Forvaltningsorganer

( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

( Nationale organer/organer med forpligtelse til offentlig tjeneste

( Fælles eller decentral forvaltning

( med medlemsstaterne

( med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at der er sammenhæng mellem de finansierede foranstaltninger. Overvågningsarbejdet bør fremme de finansierede foranstaltningers kvalitet og deres overensstemmelse med det europæiske års målsætninger. Det er hovedsagelig op til Kommissionen at tilrettelægge overvågningen i samråd med deltagerlandene. Overvågningssystemet anvendes i overensstemmelse med ansvaret for foranstaltningernes finansiering. Følgende tabel indeholder eksempler på indikatorer:

Målsætninger | Indikatorer (vejledende) |

Generelle |

at fremme den interkulturelle dialog som et middel for EU-borgerne og enhver, der lever i EU permanent eller midlertidigt, til at tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et mangfoldigt og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden at fremme den interkulturelle dialog som en proces, som sætter alle, der lever i EU, i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst kulturelt miljø, hvor der i forskellige medlemsstater såvel som i den enkelte medlemsstat findes en sameksistens af borgere med forskellig kulturel identitet og tro | Antal og type initiativer, som finansieres eller sponsoreres i forbindelse med det europæiske år Ændret opfattelse hos dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter |

at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU vedrørende hensynet til menneskets værdighed, frihed, lighed, ikke-forskelsbehandling og solidaritet og demokrati- og retsstatsprincippet samt menneskerettighederne, herunder minoritetsrettighederne at bevidstgøre alle, der lever i EU, især unge mennesker, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU som fastsat i artikel 6 i EU-traktaten og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder | Antal borgere, som deltager i det europæiske års arrangementer Ændret holdning hos dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter (navnlig unge) |

at fremhæve det bidrag, som de forskellige kulturer og udtryk for kulturel mangfoldighed yder kulturarven og livsstilen i EU's medlemsstater. | Kulturel mangfoldighed afspejlet i de begivenheder, der er forbundet med året |

Specifikke | Indikatorer |

at øge synligheden af og sammenhængen i alle de fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog at øge synligheden af og sammenhængen i alle de fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog, og fremme dem | Adgang til og anvendelse af informationsredskaber, der er oprettet og videreformidlet i forbindelse med det europæiske år, vedrørende relevante fællesskabsprogrammer Bevidsthed blandt dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter, om disse programmer og aktioner |

at bevidstgøre EU-borgerne og enhver, der lever i EU, navnlig de unge, om betydningen af at finde frem til, hvilke midler der skal iværksættes for gennem interkulturel dialog at opnå, at EU-borgerne deltager aktivt i samfundslivet, er åbne over for verden, respekterer kulturel mangfoldighed og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU at søge at bevidstgøre alle, der lever i EU, specielt unge, om betydningen af interkulturel dialog i hverdagen | Ændret holdning hos dem, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter (navnlig unge) Tonen i pressens og mediernes dækning af arrangementerne og dækningens omfang (kvalitativ og kvantitativ) |

at arbejde for at fastlægge, udveksle og synligt på EU-plan at anerkende god praksis med hensyn til fremme af interkulturel dialog i EU | Antal eksempler på god praksis, der er blevet anvendt i løbet af det europæiske år. Synlighed af god praksis på EU-plan |

at lade uddannelse spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at undervise i mangfoldighed og opnå bedre forståelse af andre kulturer og udvikle færdigheder og bedste sociale praksis og at fremhæve mediernes centrale rolle i forbindelse med fremme af ligestillingsprincippet og af gensidig forståelse | Antal initiativer, der inddrager den uddannelsesmæssige dimension Ændret holdning hos de unge, der har deltaget i det europæiske års aktiviteter |

at finde nye tilgange, styrke den horisontale dimension af tilgangene og tilgange på tværs af sektorer med henblik på at fremme interkulturel dialog, især over for de unge at bidrage til undersøgelse af nye tilgange til interkulturel dialog, der indebærer samarbejde mellem en lang række aktører fra forskellige sektorer. | Antal projekter med iværksættere eller netværk fra forskellige sektorer |

Operationelle | Indikatorer |

Oplysnings- og pr-kampagner på fællesskabsplan | Antal og type oplysnings- og pr-kampagner Øget bevidsthed hos offentligheden, navnlig blandt unge Mediedækning af arrangementer i forbindelse med det europæiske år % af befolkningen, som berøres Produktion af redskaber til at skabe interesse i den brede offentlighed |

Undersøgelser | Den dækning, som offentliggjorte undersøgelser vedrørende det europæiske års tema har |

Arrangementer og initiativer på fællesskabsplan | Antal arrangementer og andel af fællesskabsstøtten Mediedækning af arrangementer Antal deltagere i arrangementer i forbindelse med det europæiske år (navnlig unge) Øget bevidsthed i offentligheden Andel af det samlede budget anvendt til at støtte denne operationelle målsætning (vejledende mål: 24 30 %) |

Arrangementer og initiativer på nationalt plan | Antal arrangementer og andel af fællesskabsstøtten Mediedækning af nationale initiativer Multiplikatoreffekt (antal aktioner og initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan sponsoreret, men ikke finansieret i forbindelse med det europæiske år) Andel af det samlede budget anvendt til at støtte denne operationelle målsætning (vejledende mål: 25 30 %) |

Indikatorerne vurderes på grundlag af data fra forskellige kilder: data fra undersøgelser og fokusgrupper, løbende vurdering af det europæiske år og data fra nationale organer og relevante EU-programforvaltninger.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forhåndsevaluering

Forhåndsevalueringen af det europæiske år er vedlagt dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejs-/efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

Der iværksættes en ekstern evaluering året før det europæiske år (2007) for at følge overvågningen af året og om nødvendigt fremlægge midtvejsresultater. Resultaterne af denne evaluering bør foreligge medio 2009.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Jf. artikel 12 og 13 i forslaget til beslutning.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Beskrivelse af mål, aktioner og output |Type output |Gen.snit.om.kostn.

|2007 |2008 |2009 |2010 |2011 |År n+4 ff. |I ALT | | | | |Antal

|Samlede omkostninger |Antal |Samlede omkostninger

|Antal |Samlede omkostninger

|Antal |Samlede omkostninger

|Antal |Samlede omkostninger

|Antal |Samlede omkostninger |Antal output

|Samlede omkostninger

| | Foranstaltning A: Foranstaltninger på EU-plan |Oplysnings- og pr-kampagner |1 700 |1 |1 820 |1 |1 580 | | | | | | | | |2 |3 400 | | |Undersøgelser |0,200 |1 |0,150 |2 |0,450 | | | | | | | | |3 |0,600 | | Foranstaltning B: Samfinansiering af foranstaltninger på EU-plan |Emblematiske foranstaltninger, herunder åbnings- og afslutningsceremonier |0,300 |2 |0,600 |8 |2 400 | | | | | | | | |10 |3 000 | | Foranstaltning C: Samfi-nansie-ring af foranstaltninger på nationalt plan |Nationale initiativer |0,120 |4 |0,480 |21 |2 520 | | | | | | | | |25 |3 000 | | SAMLEDE OMKOSTNINGER | | |8 |3 000 |32 |7 000 | | | | | | | | |40 |10 000 | | 8.2 Beregning af foranstaltningernes omkostninger

Foranstaltning A: Samfinansiering af foranstaltninger på EU-plan

Et begrænset antal emblematiske foranstaltninger af europæisk tilsnit skal bevidstgøre især de unge om målene med det europæiske år. Disse foranstaltninger vil omfatte åbnings- og afslutningsceremonier i forbindelse med det europæiske år, som arrangeres i samarbejde med formandskaberne i år 2008.

Fællesskabets gennemsnitsbidrag til disse foranstaltninger (højst 80 % af de samlede omkostninger) er beregnet til at være 300 000 EUR. Dette kræver et samlet minimumsbudget på 375 000 EUR svarende f.eks. til omkostningen ved at arrangere et todages møde med omkring 250 deltagere.

Der kalkuleres kun med et begrænset antal foranstaltninger (10) , og derfor er et vigtigt at sørge for geografisk spredning, forskellige tilgange, som afspejler forskellige problemer og rammer for den interkulturelle dialog, samt tidsmæssig spredning for at opnå en optimal afvikling.

Foranstaltning B: Foranstaltninger på EU-plan

- Oplysnings- og pr-kampagner:

I det europæiske år gennemføres der en oplysnings- og pr-kampagne på EU-plan, som går ud på at udforme et logo og et eller flere slogans, udarbejde redskaber og støttemateriale rettet mod offentligheden, samarbejde med medierne samt fremme og støtte nationale udløbere af EU-kampagnen. Der fokuseres navnlig på unge.

Kampagnen bør også omfatte relevante foranstaltninger, som har til formål at sætte fokus på resultaterne og øge synligheden af fællesskabsprogrammer, -foranstaltninger og –initiativer, der bidrager til målene med det europæiske år, samt oprettelse af et websted på internetportalen Europa og en portal for lederne af de projekter, der vedrører interkulturel dialog, for at orientere dem om de forskellige relevante fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger.

Det samlede beløb for oplysnings- og pr-kampagner i forbindelse med det europæiske år kan med rimelighed anslås til 3 400 000 EUR i alt. En del af de 3 400 000 EUR vil blive brugt til at koordinere kampagnen på EU-plan, mens hovedparten øremærkes til støtte for nationale udløbere af kampagnen og inddragelse af civilsamfundet i bevidstgørelsesprocessen.

- Undersøgelser

Der gennemføres to Eurobarometer -undersøgelser for at måle virkningerne af det europæiske år, én før og én hen imod slutningen af året. Endvidere foretages der en evaluering af samtlige aktiviteter i forbindelse med det europæiske år. Evalueringen offentliggøres i en rapport efter årets afslutning.

Foranstaltning C: Foranstaltninger på nationalt plan

Selvom EU kan danne ramme for pr-kampagner, så må det erkendes, at en stor del af resultaterne skal opnås ved, at medlemsstaterne selv gør en aktiv indsats. Denne indsats vil blive gjort lettere ved, at der organiseres storstilede aktioner eller arrangementer med en udpræget europæisk dimension, som kan mobilisere civilsamfundet på nationalt plan.

Disse aktioner skal udformes således, at der opstår synergi med den omtalte EU-indsats. Støtten ydes i form af tilskud svarende til 50 % af det samlede budget for aktionen eller arrangementet. Fællesskabsbidraget anslås i gennemsnit til 120 000 EUR.

8.3. Administrative udgifter - se oprindeligt forslag

[1] EUT C 49 af 28.2.2006, s. 44.

[2] EUT C af, s. .

[3] EUT C af, s. .

[4] EUT C af, s. .

[5] Se Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Civilsamfundsdialogen mellem EU og ansøgerlandene – KOM(2005) 290.

[6] EFT C 172 af 18.6.1999, s.1.

[7] Hvis der angives flere metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Relevante bemærkninger" i dette punkt.