52006PC0007

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 24.1.2006

KOM(2006) 7 endelig

2006/0008 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål I artikel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger hedder det, at "Særreglerne for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning er anført i bilag XI". I betragtning 41 i forordning nr. 883/2004 hedder det: ”Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser, som svarer til de karakteristiske træk ved nationale lovgivninger, for at gøre det nemmere at anvende koordineringsreglerne”. |

120 | Generel baggrund Forordning (EF) nr. 883/2004 erstatter forordning (EØF) nr. 1408/71, som på indeværende tidspunkt indeholder bestemmelser om koordineringen af de sociale sikringsordninger. Den nye forordning forenkler og ajourfører den gældende lovgivning. Bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004 indeholder "Særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning" og erstatter det tilsvarende bilag VI til forordning (EØF) nr. 1408/71. I henhold til forordning (EF) nr. 833/2004 skal indholdet af bilag XI fastlægges inden datoen for anvendelsen af forordningen. Bilaget er nødvendigt for at tage hensyn til de karakteristiske træk ved medlemsstaternes forskellige sociale sikringsordninger. Der blev indgået særlig aftale om visse optegnelser i bilag XI under drøftelserne af den moderniserede forordning (jf. Rådets dokument 8851/04 ADD 1). Men optegnelserne for Tyskland og Østrig vedrørende visse regionale ydelser, som der oprindeligt blev indgået aftale om i juni 2003, er ikke medtaget i dette forslag på grund af den senere udvikling i EF-domstolens retspraksis (jf. generaladvokatens forslag til afgørelse af 20. oktober 2005 i sag C-286/03 Hosse). Endvidere blev der indgået aftale om optegnelse nr. 4 under afsnittet "C. DANMARK" i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 647/2005 om ændring af forordning nr. 1408/71. |

130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004 svarer til bilag VI til forordning (EØF) nr. 1408/71. Begge bilag indeholder særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning. I overensstemmelse med det overordnede mål om forenkling indeholder bilag XI færre optegnelser end det gældende bilag VI. |

141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og –mål Ikke aktuel. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Da bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004 indeholder særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning, blev de enkelte medlemsstater opfordret til at fremsætte forslag, som er nødvendige for anvendelsen af deres lovgivning. Derefter vurderede Kommissionens tjenestegrene forslagene og drøftede de nærmere detaljer med tjenestemænd fra de berørte medlemsstater. |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Medlemsstaterne anmodede om optagelse af ca. 150 optegnelser i bilag XI. Omkring 50 forslag er godkendt til optagelse i bilaget. Andre anmodninger af mere generel karakter indgår i forslag til mindre ændringer af forordning (EF) nr. 883/04; heraf er hovedparten tekniske. Andre spørgsmål indgår i forslaget til gennemførelsesforordning. Endelig er visse anmodninger om optegnelse i bilaget ikke efterkommet, fordi optegnelserne skønnedes at være overflødige eller i strid med forordning (EF) nr. 883/2004. |

Ekspertbistand |

229 | Der har ikke været behov for ekspertbistand. |

230 | Konsekvensanalyse Forordning (EF) nr. 883/2004 forenkler og moderniserer den gældende lovgivning. I henhold til forordningen skal indholdet af bilag XI fastlægges inden datoen for anvendelsen af forordningen. Bilaget er nødvendigt for at tage hensyn til de karakteristiske træk ved medlemsstaternes forskellige sociale sikringsordninger. Forslaget letter koordineringen af medlemsstaternes sociale sikringsordninger og moderniserer og forenkler de gældende procedurer. Det vil få positive konsekvenser set i forhold til den gældende lovgivning og vil forbedre de administrative procedurer for alle forordningens brugere, herunder de nationale socialsikringsmyndigheder, arbejdsgiverne, navnlig små og mellemstore virksomheder, og de enkelte borgere. Men det kan være vanskeligt at få et præcist indtryk af konsekvenserne på indeværende tidspunkt. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004 fastlægger særlige metoder til anvendelse af visse medlemsstaters lovgivning. Bilaget vil gøre det lettere at anvende forordning (EF) nr. 883/2004, fordi det sikrer gnidningsfri interaktion mellem fællesskabslovgivning og national lovgivning. Bilag XI indeholder særlige afsnit for de enkelte medlemsstater, hvor der om nødvendigt anføres supplerende regler om særlige aspekter ved den pågældende medlemsstats lovgivning. De enkelte optegnelser skal sikre, at forordningen kan anvendes uden problemer i den berørte medlemsstat. |

310 | Retsgrundlag Artikel 42 og 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. |

Målene med forslaget kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne, hvilket skyldes følgende: |

321 | Traktatens artikel 42 stiller krav om fællesskabstiltag i form af koordineringsforanstaltninger inden for den sociale sikring, som er nødvendige for at sikre, at den traktatfæstede ret til fri bevægelighed kan udøves fuldt ud. Manglende koordinering ville kunne hindre fri bevægelighed, eftersom borgerne ville være mindre tilbøjelige til at benytte sig af denne ret, hvis det i realiteten betød, at de ville miste de sociale sikringsrettigheder, som de allerede har erhvervet i en anden medlemsstat. Den gældende fællesskabslovgivning om social sikring tager ikke sigte på at erstatte de forskellige nationale sociale sikringsordninger. Det bør fremhæves, at forslaget til forordning ikke er en harmoniseringsforanstaltning, og at det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv koordinering. Forslaget sigter i bund og grund mod at forenkle de eksisterende foranstaltninger. Bilag XI er hovedsagelig baseret på medlemsstaternes bidrag. Men medlemsstaterne kan ikke indføre sådanne regler på nationalt plan, da det kunne være i strid med forordningen. I bilag XI er det derfor nødvendigt at sikre, at forordningen tilpasses korrekt, således at den kan finde effektiv anvendelse i den pågældende medlemsstat. |

En indsats på EU-plan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget: |

324 | Det er kun muligt at koordinere de sociale sikringsordninger – som bilag XI udgør en del af – på fællesskabsniveau. Formålet er at sikre, at koordineringen af de sociale sikringsordninger fungerer effektivt i samtlige medlemsstater. |

325 | Med hensyn til kvalitative indikatorer kan forslaget, som udelukkende er en koordineringsforanstaltning, kun anvendes på fællesskabsniveau. Forslaget vil føre til en mere effektiv koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. |

327 | Medlemsstaterne vil fortsat have ansvaret for at organisere og finansiere deres egne sociale sikringsordninger. |

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

331 | Forordning (EF) nr. 883/2004 kræver allerede denne form for indsats, da bilag XI er en del af forordningen. |

332 | Forslaget letter koordineringen af de sociale sikringsordninger for medlemsstaterne og er derfor til gavn både for borgerne og for de nationale socialsikringsmyndigheder. Særreglerne er baseret på forslag fra medlemsstaterne, og derfor vil en eventuel finansiel og administrativ byrde være minimal og stå i et rimeligt forhold til ovennævnte mål. Uden bilag XI ville den finansielle og administrative byrde sandsynligvis være større. |

Reguleringsmiddel/-form |

341 | Foreslået middel: forordning. |

342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende årsag(er): Der er ikke noget alternativ, for forordning (EF) nr. 883/2004 kræver allerede denne form for indsats, da bilag XI er en del af forordningen. |

BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER |

409 | Forslaget har ingen virkning på Fællesskabets budget. |

YDERLIGERE INFORMATIONER |

510 | Forenkling |

511 | Forslaget indebærer en forenkling af lovgivningen og en forenkling af de administrative procedurer for offentlige myndigheder (på EU-plan og på nationalt plan). |

512 | Der bliver færre optegnelser i bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004 end i det tilsvarende bilag VI til forordning nr. 1408/71. |

513 | Bilag XI letter koordineringsopgaverne for de kompetente nationale myndigheder, eftersom det indeholder særregler for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning. |

560 | Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området. |

570 | Nærmere beskrivelse af forslaget 1. Bilag XI har til formål at tage hensyn til de karakteristiske træk ved medlemsstaternes forskellige sociale sikringsordninger. Medlemsstaterne har sendt deres anmodninger til Kommissionen sammen med retlige og praktiske forklaringer om deres ordninger og lovgivning. 2. Det er nødvendigt at være rationel, og derfor er der anvendt en fælles tilgang, som sikrer, at optegnelser for forskellige medlemsstater, som ligner hinanden eller forfølger samme mål, i princippet behandles på samme måde. 3. Visse optegnelser er ikke medtaget i bilag XI, fordi spørgsmålet er behandlet i en bredere kontekst og enten har ført til en præcisering af forordning (EF) nr. 883/2004 eller indføjelse af en bestemmelse i forslaget til gennemførelsesforordning. 4. Der er foretaget en række tekniske ændringer af bestemmelser i forordning (EF) nr. 883/2004 for at indføje aspekter af generel karakter og for at undgå flere ensartede optegnelser i bilag XI om forskellige medlemsstater. 5. Forordning (EF) nr. 883/2004 har til formål at koordinere lovgivning om social sikring, som medlemsstaterne er eneansvarlige for, og derfor er optegnelser, som strider imod forordningens formål eller mål, og optegnelser, som kun sigter mod at præcisere fortolkningen af national lovgivning, ikke medtaget i bilag XI. |

1. 2006/0008 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI

(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

efter proceduren i traktatens artikel 251[4], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 51, stk. 3, artikel 56, stk. 1, og artikel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal der fastsættes særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning i bilag XI til forordningen. I bilag XI skal der tages hensyn til de karakteristiske træk ved medlemsstaternes forskellige sociale sikringsordninger for at lette anvendelsen af koordineringsreglerne.

(2) En række medlemsstater har anmodet om optegnelser om anvendelsen af deres sociallovgivning i bilag XI og har givet Kommissionen retlige og praktiske forklaringer om deres lovgivning og ordninger.

(3) På grund af behovet for rationalisering og forenkling i den nye forordning er det nødvendigt at anvende en fælles tilgang, som sikrer, at optegnelser for forskellige medlemsstater, som ligner hinanden eller forfølger samme mål, i princippet behandles på samme måde.

(4) Forordning (EF) nr. 883/2004 har til formål at koordinere lovgivning om social sikring, som medlemsstaterne er eneansvarlige for, og derfor bør optegnelser, som strider imod forordningens formål eller mål, og optegnelser, som kun sigter mod at præcisere fortolkningen af national lovgivning, ikke medtages i forordningen .

(5) Visse anmodninger vedrørte spørgsmål, som er fælles for flere medlemsstater. I stedet for at anføre ensartede bestemmelser i bilag XI for flere medlemsstater er det derfor hensigtsmæssigt at behandle disse spørgsmål på et mere generelt plan, enten ved at foretage en præcisering i selve forordning (EF) nr. 883/2004 eller i et af de andre bilag, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed, eller ved at indføje en bestemmelse i den gennemførelsesforordning, der er omhandlet i artikel 89.

(6) Det er endvidere hensigtsmæssigt at behandle visse specifikke spørgsmål i andre bilag, alt efter formål og indhold, frem for i bilag XI, for at sikre konsekvens i forordningens bilag.

(7) For at lette borgernes brug af forordningen, når der anmodes om informationer eller fremsættes krav over for medlemsstaternes institutioner, bør der også henvises til de berørte medlemsstaters lovgivning på originalsproget i de tilfælde, det er nødvendigt, for at undgå eventuelle misforståelser.

(8) Forordning (EF) nr. 883/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9) I forordning (EF) nr. 883/2004 er det fastsat, at forordningen finder anvendelse fra datoen for gennemførelsesforordningens ikrafttræden. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 883/2004 ændres således:

1. Artikel 14, stk. 4, affattes således:

“4. Når retten til frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den berettigede er bosat i denne medlemsstat eller tidligere har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, finder artikel 5, litra b), kun anvendelse på personer, der på et givet tidspunkt tidligere har været omfattet af lovgivningen i denne medlemsstat i kraft af, at de har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.

5. Når retten til frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den berettigede har tilbagelagt forsikringsperioder, gives der kun en sådan ret til personer, der tidligere har tilbagelagt forsikringsperioder i denne medlemsstat efter samme ordning.”

2. I artikel 51, stk. 3, indsættes ”om nødvendigt” før ”i overensstemmelse med de procedurer, der i bilag XI er fastsat for hver af de pågældende medlemsstater”.

3. Artikel 52, stk. 4, affattes således:

“4. Den kompetente institution kan undlade at foretage pro rata-beregning:

a) når beregningen i henhold til stk. 1, litra a), i en medlemsstat altid fører til det resultat, at den nationale ydelse er lig med eller højere end pro rata-ydelsen, beregnet i henhold til stk. 1, litra b)

b) når pensionen er baseret på en ordning med faste bidrag.

De tilfælde, der er omhandlet i litra a) og b), er angivet i bilag VIII.”

4. I artikel 56, stk. 1, litra c), indsættes ”om nødvendigt” før ”i overensstemmelse med de procedurer i bilag XI, som er fastsat for den berørte medlemsstat”.

5. Bilagene ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på […] dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den finder anvendelse fra datoen for gennemførelsesforordningens ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Bilagene til forordning (EF) nr. 883/2004 ændres således:

1. I bilag I, del II, indsættes følgende efter teksten under overskriften “C. FRANKRIG”:

“, undtagen når den udbetales til en person, som fortsat er omfattet af fransk lovgivning i henhold til artikel 12 eller artikel 16.”.

2. Bilag VIII ændres således:

a) Titlen på bilaget affattes således: “TILFÆLDE, HVOR PRO RATA-BEREGNINGEN KAN UNDLADES”

b) efter teksten under overskriften “A. DANMARK” indsættes følgende: ”Aa. TYSKLANDYdelser fra en Berufsst ä ndische Versorgungseinrichtung f ü r die kammerf ä higen Berufe (forsorgsinstitution for erhverv, der har oprettet deres egne sammenslutninger).”

c) efter teksten under overskriften “B. FRANKRIG” indsættes følgende:“Grund- eller tillægspensionsordninger, hvor alderspensionsydelser beregnes på grundlag af pensionspoints.”

d) efter teksten under overskriften “D. NEDERLANDENE” indsættes følgende:“Da. ØSTRIGYdelser eller delydelser fra en Versorgungseinrichtung der Kammern der Freien Berufe (forsorgsinstitution for sammenslutninger af liberale erhverv), som udelukkende finansieres over en opsparingsbaseret pensionsordning, eller som er baseret på en pay-as-you-go-pensionsordning.Db. POLENAlderspensioner efter ordningen, som er baseret på princippet om faste bidrag.”

e) efter teksten under overskriften “G. DET FORENEDE KONGERIGE” indsættes følgende: “Alle ansøgninger om forholdsmæssige alderspensionsydelser, der udbetales i henhold til National Insurance Act 1965, section 36 og 37, og National Insurance Act (Northern Ireland) 1966, section 35 og 36.Alle ansøgninger om tillægspension i henhold til Social Security Contributions and Benefits Act 1992, section 44, og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992, section 44.”

3. Bilag XI affattes således:

“BILAG XI

SÆRREGLER FOR ANVENDELSEN AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING

(Artikel 51, stk. 3, artikel 56, stk. 1, og artikel 83)

A. BELGIEN

Ingen

B. DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Ingen

C. DANMARK

1. Personer, som i henhold til forordningens afsnit III, kapitel 1, har ret til naturalydelser under et ophold i Danmark, har ret til sådanne ydelser på samme betingelser, som personer i gruppe 1 i henhold til lov om offentlig sygesikring .

2. a) Med henblik på pensionsberegningen i henhold til lov om social pension betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der er tilbagelagt i Danmark af en grænsearbejder eller en sæsonarbejder, som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat.I dette stykke forstås ved ”sæsonarbejde” et af årstiderne betinget arbejde, der automatisk gentager sig hvert år.

b) Med henblik på pensionsberegningen i henhold til lov om social pension betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der før den 1. januar 1984 er tilbagelagt i Danmark af en person, som ikke er omfattet af stk. 2, litra a), som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden medlemsstat.

c) Perioder, der skal medregnes i medfør af litra a) og b), tages dog ikke i betragtning, når de falder sammen med perioder, der medregnes ved beregning af pension, som tilkommer den pågældende efter en anden medlemsstats lovgivning om tvungen forsikring, eller med perioder, hvor den pågældende har modtaget pension i henhold til en sådan lovgivning. Disse perioder tages dog i betragtning, såfremt det årlige pensionsbeløb ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb.

3. a) Uanset bestemmelserne i artikel 6 har personer, der ikke har haft lønnet beskæftigelse i en eller flere medlemsstater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år, inden for de aldersgrænser, der gælder i henhold til dansk lovgivning. Artikel 7 finder ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til, jf. dog artikel 4.

b) Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på ret til dansk social pension for familiemedlemmer til personer, der har eller har haft lønnet beskæftigelse i Danmark, og heller ikke for studerende og deres familiemedlemmer.

4. Den midlertidige ydelse til arbejdsløse, der er blevet godkendt til et fleksjob ( ledighedsydelse ) (lov nr. 455 af 10. juni 1997), er omfattet af forordningens afsnit III, kapitel 6 (arbejdsløshedsydelser). For arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat, finder artikel 64 og 65 anvendelse, når denne medlemsstat har lignende beskæftigelsesordninger for den samme personkategori.

5. Såfremt en person, der oppebærer en dansk social pension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra en anden medlemsstat, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for at være ydelser af samme art i den i artikel 53, stk. 1, omhandlede forstand forudsat, at den pågældende, hvis forsikrings- eller bopælsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensionen, også har erhvervet ret til en dansk social pension.

D. TYSKLAND

1. Uanset artikel 5, litra a), er pensioner, som udbetales af institutionen i en anden medlemsstat, omfattet af lovpligtig sygeforsikring for pensionsmodtagere i et omfang, som udelukkende fastsættes i henhold til tysk lovgivning.

2. En person, der oppebærer en pension i henhold til tysk lovgivning og en pension i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, anses ved anvendelse af artikel 23 for at have ret til naturalydelser fra syge- og moderskabsforsikringen, hvis han i henhold til artikel 8, stk. 1, nr. 4), i femte bog i socialloven ( Sozialgesetzbuch V ) er fritaget for at være omfattet af den lovpligtige sygeforsikring.

3. Uanset artikel 5, litra a), finder bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, nr. 1), i sjette bog i socialloven ( Sozialgesetzbuch VI ) ikke anvendelse på en person, som er berettiget til fuld alderspension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, hvis denne person anmoder om tvungent medlemskab.

4. Uanset forordningens artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 3, i sjette bog i socialloven ( Sozialgesetzbuch VI ) har en person, som er tvunget forsikret i en anden medlemsstat eller modtager alderspension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, adgang til den frivillige forsikringsordning i Tyskland.

5. Den faste godskrevne periode ( pauschale Anrechnungszeit ) bestemmes ifølge artikel 253 i sjette bog i socialloven ( Sozialgesetzbuch VI ) alene på grundlag af perioder med tysk forsikring.

6. I de tilfælde, hvor den tyske pensionslovgivning, som var gældende den 31. december 1991, finder anvendelse, er det udelukkende den tyske lovgivning, som var gældende den dato, der finder anvendelse ved medregning af tyske erstatningsperioder ( Ersatzzeiten ).

E. ESTLAND

1. Ved beregning af forældreydelser skal beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater end Estland, anses for at være baseret på samme gennemsnitlige socialbidrag som de bidrag, der er blevet indbetalt i løbet af de beskæftigelsesperioder i Estland, som de lægges sammen med. Såfremt den pågældende i referenceåret udelukkende har været beskæftiget i andre medlemsstater, beregnes ydelsen på grundlag af det gennemsnitlige socialbidrag, som er blevet indbetalt i Estland mellem referenceåret og barselsorloven.

F. GRÆKENLAND

Ingen.

G. SPANIEN

1 Inden for samtlige spanske sociale sikringsordninger, med undtagelse af ordningen for tjenestemænd, de væbnede styrker og retsvæsenet, anses en person, som ikke længere er forsikret i henhold til spansk lovgivning, ved anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 5, for at være forsikret på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, såfremt han på dette tidspunkt er forsikret i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller, hvis dette ikke er tilfældet, såfremt han kan gøre krav på en ydelse efter en anden medlemsstats lovgivning for samme forsikringsbegivenhed. Denne betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 57, stk. 1, omhandlede tilfælde.

2 Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 5, vil de år, som arbejdstageren mangler for at kunne nå den pensionsgivende eller obligatoriske pensionsalder som fastsat i artikel 31, punkt 4, i den konsoliderede tekst til loven om statspensioner ( Ley de clases pasivas del Estado ), kun blive medregnet som udført tjeneste, hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor den risiko, som udløser invalide- eller efterladtepension, indtræder, var dækket af Spaniens særlige ordning for tjenestemænd eller udøvede en virksomhed, der giver samme rettigheder under denne ordning.

3 a) Ved anvendelse af forordningens artikel 56, stk. 1, litra c), beregnes den spanske teoretiske ydelse på grundlag af personens faktiske bidragsbasis i årene umiddelbart forud for indbetalingen af det sidste bidrag til den spanske sociale sikring. Når der ved beregningen af pensionens basisbeløb skal tages hensyn til forsikrings- og/eller bopælsperioder under andre medlemsstaters lovgivning, anvendes det bidragsgrundlag i Spanien, som tidsmæssigt er tættest på de omtalte perioder, under hensyn til udviklingen i detailprisindekset.

3 b) Det således fastsatte pensionsbeløb forhøjes med de forhøjelser og reguleringer, der for hvert efterfølgende år beregnes for pensioner af samme art.

4 Perioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, og som skal medregnes efter den særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker og retsvæsenet, skal ved anvendelse af forordningens artikel 56 behandles på samme måde som de perioder, der tidsmæssigt ligger tættest på perioderne som tjenestemand i Spanien.

H. FRANKRIG

1. For personer, som modtager naturalydelser i Frankrig i henhold til forordningens artikel 17, 24 og 26, og som er bosat i de franske departementer Haut-Rhin, Bas-Rhin og Moselle, omfatter de naturalydelser, som tilkendes til udgift for institutionen i en anden medlemsstat, både ydelser fra den almindelige sygeforsikringsordning og fra den lokale lovpligtige supplerende sygeforsikringsordning for Alsace-Moselle.

2. Ved anvendelse af forordningens afsnit III, kapitel 5, omfatter fransk lovgivning, som finder anvendelse på en person, der har eller har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse, både den eller de almindelige alderspensionsordninger og den eller de tillægspensionsordninger, som den pågældende har været omfattet af.

I. IRLAND

1. Ved beregningen af lønindtægten med henblik på tilkendelse af dagpenge ved sygdom eller ydelser ved arbejdsløshed i henhold til irsk lovgivning skal der uanset artikel 21, stk. 2, og artikel 62, for hver uges beskæftigelse som arbejdstager, der i den fastsatte periode er tilbagelagt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, godskrives arbejdstageren et beløb svarende til den gennemsnitlige ugentlige løn for arbejdstagere i samme år.

2. Hvor artikel 46 finder anvendelse, vil Irland, såfremt den pågældende bliver uarbejdsdygtig med invaliditet til følge, medens han er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, for så vidt angår section 95(1)(a), i Social Welfare (Consolidation) Act, 1993, medregne enhver periode, hvor den pågældende i forbindelse med invaliditet efter nævnte uarbejdsdygtighed blev anset for ude af stand til at arbejde efter irsk lovgivning.

J. ITALIEN

Ingen.

K. CYPERN

Ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 6, 51 og 61 for enhver periode fra og med den 6. oktober 1980 fastsættes en forsikringsuge i henhold til cypriotisk lovgivning ved, at den samlede forsikringspligtige indkomst for den pågældende periode divideres med det forsikringspligtige grundbeløb pr. uge i det pågældende forsikringsår forudsat, at det således beregnede antal uger ikke overstiger antallet af kalenderuger i den pågældende periode.

L. LETLAND

Ingen.

M. LITAUEN

Ingen.

N. LUXEMBOURG

Ingen.

O. UNGARN

Ingen.

P. MALTA

Ingen.

Q. NEDERLANDENE

1. Sygeforsikring

a) For så vidt angår retten til naturalydelser i henhold til nederlandsk lovgivning forstås ved ydelsesberettigede personer ved anvendelsen af forordningens afsnit III, kapitel 1 og 2:

i) personer, der i henhold til artikel 2 i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) har pligt til at tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitutionog

ii) såfremt de ikke allerede er omfattet af nr. i), personer, der er bosat i en anden medlemsstat, og som i henhold til forordningen har ret til sygehjælp i bopælslandet til udgift for Nederlandene.

b) De under stk. 1, litra a), nr. i), omhandlede personer skal i henhold til Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og de under stk. 1, litra a), nr. ii), omhandlede personer skal lade sig registrere i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet).

c) Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) og Algemene wet bijzondere ziektekosten, AWBZ (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter) om bidragspligt finder anvendelse på de under stk. 1, litra a), omhandlede personer og deres familiemedlemmer. Familiemedlemmernes bidrag indbetales af den person, som retten til sygehjælp er afledt af.

d) Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) angående for sen forsikringstegning gælder tilsvarende ved for sen registrering i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet), for så vidt angår de under stk. 1, litra a), nr. ii), omhandlede personer.

e) Personer, som har ret til naturalydelser i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat end Nederlandene, og som bor eller midlertidigt opholder sig i Nederlandene, har ret til naturalydelser i henhold til bestemmelserne i den police, der tilbydes forsikrede i Nederlandene af institutionen på bopæls- eller opholdsstedet, idet der tages hensyn til artikel 11, stk. 1, 2 og 3, og artikel 19, stk. 1, i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), og til naturalydelser i henhold til Algemene wet bijzondere ziektekosten, AWBZ (lov om forsikring mod særlige sygdomsudgifter).

f) Ved gennemførelsen af artikel 23 til 30 ligestilles med pensioner, som kan kræves udbetalt efter nederlandsk lov:

– pensioner i henhold til lov af 6. januar 1966 om pensioner for tjenestemænd og deres efterladte ( Algemene Burgerlijke Pensioenwet ) (lov om nederlandske tjenestemandspensioner)

– pensioner i henhold til lov af 6. oktober 1966 om pensioner for militærpersoner og deres efterladte ( Algemene militaire Pensioenwet ) (lov om militærpensioner)

– ydelser ved uarbejdsdygtighed i henhold til lov af 7. juni 1972 om ydelser ved uarbejdsdygtighed for militærpersoner ( Wet arbeidsongeschiktheidsvoorziening militairen ) (lov om militærpersoners uarbejdsdygtighed)

– pensioner i henhold til lov af 15. februar 1967 om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner og deres efterladte ( Spoorwegpensioenwet ) (lov om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner)

- pensioner i henhold til Reglement Dienst voorwaarden Nederlandse Spoorwegen (vedtægten om tjenestevilkårene inden for de nederlandske jernbaner)

– ydelser, der tilkendes før pensionsalderen (65 år) i henhold til en pensionsordning, der har til formål at yde alderdomshjælp til tidligere arbejdstagere, eller ydelser, der tilkendes i tilfælde af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i henhold til en ordning, der er fastsat af staten, eller i henhold til en kollektiv overenskomst for personer på mindst 55 år, hvor ydelsen er sat til mindst 70 % af den sidst oppebårne løn.

g) Ved gennemførelsen af forordningens afsnit III, kapitel 1 og 2, betragtes den kompensation, som en person i henhold til den nederlandske ordning kan opnå, såfremt den pågældende kun i begrænset omfang udnytter sygesikringsordningen, som en kontantydelse ved sygdom.

h) Nederlandene vil i henhold til artikel 34 forelægge en fortegnelse over skønsmæssigt fastsatte beløb, der i videst muligt omfang svarer til faktiske udgifter.

2. Anvendelse af Algemene Ouderdomswet (AOW) (nederlandsk lovgivning om almindelig alderdomsforsikring)

a) Den i artikel 13, stk. 1, i Algemene Ouderdomswet (AOW) (nederlandsk lov om almindelig alderdomsforsikring) omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigede, der ikke opfylder betingelserne for, at nævnte perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:

- mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene, eller

- har haft lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens han var bosat på en anden medlemsstats område, eller

- har haft beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.

Uanset artikel 7 i AOW skal en person, som kun har været bosat eller arbejdet i Nederlandene på ovennævnte betingelser før den 1. januar 1957, ligeledes anses for at være pensionsberettiget.

b) Den i artikel 13, stk. 1, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en gift eller tidligere gift person mellem det fyldte 15. og 65. år ikke har været forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, medens den pågældende var bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, såfremt disse kalenderår falder sammen dels med perioder, hvor den pågældende ægtefælle har været forsikret i henhold til den nævnte lovgivning, såfremt de har været gift med hinanden i disse perioder, dels med kalenderår, som skal medregnes i medfør af stk. 2, litra a).Uanset bestemmelserne i artikel 7 i AOW anses en sådan person for pensionsberettiget.

c) Den i artikel 13, stk. 2, i lov om almindelig alderdomsforsikring (AOW) omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigedes ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for, at sådanne perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:

- mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene, eller

- i hvilke den pågældende har haft lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens den pågældende var bosat på en anden medlemsstats område, eller

- har haft beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.

d) Den i artikel 13, stk. 2, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en pensionsberettigets ægtefælle mellem det fyldte 15. og 65. år ikke har været forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, medens den pågældende var bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, såfremt disse kalenderår falder sammen dels med perioder, hvor den pensionsberettigede har været forsikret i henhold til den nævnte lovgivning, såfremt de har været gift med hinanden i disse perioder, dels med kalenderår, som skal medregnes i medfør af stk. 2, litra a).

e) Stk. 2, litra a), b), c), og d) finder hverken anvendelse på perioder, der falder sammen med:

- perioder, som kan tages i betragtning ved beregningen af pensionsrettigheder i henhold til lovgivningen om alderdomsforsikring i en anden medlemsstat end Nederlandene, eller

- perioder, i hvilke den pågældende har oppebåret alderspension i henhold til en sådan lovgivning.Perioder i henhold til en frivillig ordning i en anden medlemsstat medregnes ikke ved anvendelsen af denne bestemmelse.

f) Stk. 2, litra a), b), c) og d) finder kun anvendelse, såfremt den pensionsberettigede har været bosat i en eller flere medlemsstater i seks år efter det fyldte 59. år, og kun så længe han fortsat er bosat i en af disse medlemsstater.

g) Uanset kapital IV i AOW har en person, som er bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er omfattet af den tvungne forsikringsordning, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til den pågældende lovgivning for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring.Retten bortfalder ikke, såfremt ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af dennes død, og såfremt den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til Algemene nabestaandenwet (Nederlandenes lov om almindelig forsikring for efterladte og forældreløse børn).Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, den pågældende fylder 65 år.Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til AOW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i stk. 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget dog i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til AOW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.

h) Den i stk. 2, litra g), omtalte ret gives ikke personer, som er forsikret i henhold til en anden medlemsstats lovgivning om pensions- og efterladteydelser.

i) Enhver, som ønsker at tegne den i stk. 2, litra g), omhandlede frivillige forsikring, indsender en ansøgning herom til Sociale Verzekeringsbank (socialforsikringsbanken) senest et år efter, at betingelserne for optagelse i forsikringen er opfyldt.

j) Ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), medregnes udelukkende forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til AOW efter det fyldte 15. år, som forsikringsperioder.

3. Anvendelse af Algemene nabestaandenwet (ANW) (Nederlandenes lov om almindelig forsikring for efterladte og forældreløse børn)

a) En person, som er omfattet af en tvungen forsikring i henhold til Algemene nabestaandenwet (ANW) (Nederlandenes lov om almindelig forsikring for efterladte og forældreløse børn), anses ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit III, kapitel 5, for at have status som forsikret i henhold til denne lovgivning på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, såfremt vedkommende er forsikret i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat, eller, hvis det ikke er tilfældet, såfremt vedkommende kan gøre krav på en efterladteydelse i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat. Denne betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 57, stk. 1, omhandlede tilfælde.

b) Når en efterlevende ægtefælle i henhold til stk. 3, litra a), har ret til efterladtepension i henhold til ANW, beregnes pensionen i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, litra b).Ved anvendelsen af disse bestemmelser anses forsikringsperioder før den 1. oktober 1959 også for at være forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til nederlandsk lovgivning, såfremt den forsikrede i de pågældende perioder efter det fyldte 15. år:

- havde bopæl i Nederlandene eller

- havde lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, medens vedkommende var bosat i en anden medlemsstat eller

- havde beskæftigelse i en anden medlemsstat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.

c) Perioder, der medregnes i medfør af stk. 3, litra b), skal dog ikke tages i betragtning, når de falder sammen med tvungne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning om efterladtepension.

d) Ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), medregnes udelukkende forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til AOW efter det fyldte 15. år, som forsikringsperioder.

e) Uanset artikel 63a, stk. 1, i ANW har en person, som er bosat i en anden medlemsstat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er tvungent forsikret i henhold til ANW, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til nævnte lovgivning, såfremt forsikringen allerede var trådt i kraft den [ dato, forordning nr. 883/2004 trådte i kraft ], men kun for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring. Retten bortfalder den dag, hvor ægtefællens tvungne forsikring i henhold til ANW ophører, medmindre ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af dennes død, og den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til ANW.Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, personen fylder 65 år.Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til ANW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i stk. 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til ANW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.

4. Anvendelse af nederlandsk lovgivning om uarbejdsdygtighed

a) En person, som ikke længere er forsikret i henhold til Algemene Arbeidsongeschiktheidswet (AAW) (loven om uarbejdsdygtighed), Wet arbeidsongeschiktheidsverzekering zelfstandigen (WAZ) (lov om invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende) og/eller Wet op de arbeidsongeschiktheidsverzekering (WAO) (lov om invalideforsikring), anses ved anvendelse af afsnit III, kapitel 5, for stadig at være forsikret på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden, såfremt vedkommende på dette tidspunkt er forsikret for samme forsikringsbegivenhed i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller, hvis dette ikke er tilfældet, såfremt vedkommende kan gøre krav på en ydelse efter en anden medlemsstats lovgivning for samme forsikringsbegivenhed. Denne sidstnævnte betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 57, stk. 1, omhandlede tilfælde.

b) Såfremt den pågældende i henhold til stk. 4, litra a), har ret til en nederlandsk ydelse ved invaliditet, fastsættes denne ydelse efter de i artikel 52, stk. 1, litra b), fastsatte bestemmelser:

i) i henhold til bestemmelserne i WAO, såfremt den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest var beskæftiget som arbejdstager i den i artikel 1, litra a), omhandlede forstand

ii) i henhold til bestemmelserne i WAZ, såfremt den pågældende inden uarbejdsdygtighedens indtræden senest var beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende i den i artikel 1, litra b), omhandlede forstand.

c) Ved ydelsernes beregning i henhold til enten WAO eller WAZ tager de nederlandske institutioner følgende perioder i betragtning:

- perioder med lønnet beskæftigelse og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene før den 1. juli 1967

- forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WAO

- forsikringsperioder, der efter det fyldte 15. år er tilbagelagt i henhold til AAW, såfremt de ikke falder sammen med de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til WAO

- forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til WAZ.

5. Anvendelse af den nederlandske lovgivning om børnetilskud

a) En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af et kvartal bliver omfattet af Algemene Kinderbijslagwet (AKW) (den nederlandske lovgivning om børnetilskud), og som den første dag i det pågældende kvartal var omfattet af den tilsvarende lovgivning i en anden medlemsstat, betragtes som værende forsikret efter nederlandsk lov fra denne første dag.

b) De børnetilskud, som en person, der i henhold til stk. 5, litra a), betragtes som forsikret efter AKW, kan gøre krav på, fastsættes efter de nærmere regler i den i artikel 89 omhandlede gennemførelsesforordning.

R. ØSTRIG

1. Undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i en anden medlemsstat anses for at svare til undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i henhold til artikel § 227(1)(1) og 228(1)(3) i Allgemeines Sozialversicherungsgesetz ( ASVG) (lov om almindelig socialforsikring), § 116(7) i Gewerbliches Sozialversicherungsgesetz ( GSVG) (lov socialforsikring for personer beskæftiget i handelssektoren) og § 107(7) i Bauern-Sozialversicherungsgesetz ( BSVG) (lov om socialforsikring for landbrugere), såfremt den pågældende på et tidspunkt har været omfattet af østrigsk lovgivning i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og såfremt bidragene i § 227(3) i ASVG, § 116(9) i GSVG og § 107(9) i BSGV er betalt.

2. Når [ DG 12 i den nye gennemførelsesforordning ] medfører, at børnepasningsperioder i henhold til § 227a og 228a i Allgemeines Sozialversicherungsgesetz ( ASVG) (lov om almindelig socialforsikring), § 116a og 116b i Gewerbliches Sozialversicherungsgesetz ( GSVG) (lov socialforsikring for personer beskæftiget i handelssektoren) og § 107a og 107b i Bauern-Sozialversicherungsgesetz ( BSVG) (lov om socialforsikring for landbrugere) erstattes af forsikringsperioder, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat, forhøjes det teoretiske beløb, der beregnes i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), med det beløb, som ville fremkomme i henhold til østrigsk lovgivning, hvis der blev taget hensyn til børnepasningsperioderne i forbindelse med disse forsikringsperioder.

3. Ved beregning af pro rata-ydelsen i artikel 52, stk. 1, litra b), tages de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere i henhold til østrigsk lovgivning ikke i betragtning. I disse tilfælde forhøjes den pro rata-ydelse, der beregnes uden disse bidrag, i givet fald med det fulde beløb for de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere.

4. Når der ifølge artikel 6 er tilbagelagt erstatningsperioder i henhold til en østrigsk pensionsforsikringsordning, men disse perioder ikke kan danne grundlag for beregning i henhold til § 238 og 239 i Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG) (lov om almindelig socialforsikring), § 122 og 123 i Gewerbliches Sozialversicherungsgesetz (GSVG) (lov socialforsikring for personer beskæftiget i handelssektoren) og § 113 og 114 i Bauern-Sozialversicherungsgesetz (BSVG) (lov om socialforsikring for landbrugere), anvendes beregningsgrundlaget for børnepasningsperioder i henhold til § 239 i ASVG, § 123 i GSVG og § 114 i BSVG.

5. Anvendelsen af forordningens bestemmelser medfører ikke nogen begrænsning af retten til ydelser for personer, hvis sociale sikring er blevet forringet af politiske eller religiøse årsager eller på grund af herkomst.

S. POLEN

Ingen.

T. PORTUGAL

Ingen.

U. SLOVENIEN

Ingen.

V. SLOVAKIET

Ingen.

W. FINLAND

1. En person, som ikke længere er forsikret i henhold til statspensionsordningen, anses ved anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 5, for fortsat at være forsikret, hvis den pågældende på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden var forsikret i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat eller, såfremt dette ikke er tilfældet, for samme forsikringsbegivenhed er berettiget til en pension i henhold til en anden medlemsstats lovgivning. Denne sidstnævnte betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 57, stk. 1, omhandlede tilfælde.

2. Ved fastsættelse af retten til ydelser og beregningen af den finske folkepension i henhold til artikel 52-54 ligestilles pensionsrettigheder, der er erhvervet efter en anden medlemsstats lovgivning, med pensionsrettigheder, der er erhvervet efter finsk lovgivning.

3. Ved anvendelsen af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), og beregningen af indtægter i den fiktive periode i henhold til finsk lovgivning om indtægtsbestemte pensioner i de tilfælde, hvor en person har tilbagelagt pensionsforsikringsperioder i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i en anden medlemsstat i en del af den i finsk lov gældende referenceperiode, skal indkomsten i den fiktive periode svare til den samlede indkomst i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Finland, divideret med det antal måneder i referenceperioden, hvor der er tilbagelagt forsikringsperioder i Finland.

X. SVERIGE

1. Når der udbetales børnepasningsydelse i henhold til artikel 67 til et familiemedlem, som ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget, svarer ydelsen til grundløbet eller det laveste beløb.

2. Bestemmelserne i denne forordning om sammenlægning af forsikringsperioder finder ikke anvendelse på overgangsbestemmelserne i svensk lov om ret til garantipension for personer, der er født i eller før 1937, og som har boet i Sverige i en bestemt periode, inden de ansøgte om pension (lov 2000:798).

3. Med henblik på skønsmæssig ansættelse af indkomsten for den indtægtsbestemte invalidepension ( sjukersättning ) og den indtægtsbestemte aktivitetsydelse ( aktivitetsersättning ) i henhold til kapitel 8 i Lag (1962:381) om allmän försäkring (lov om almindelig forsikring) gælder følgende:

a) Når en person i referenceperioden også har været omfattet af lovgivningen i en eller flere andre medlemsstater som følge af beskæftigelse enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende, anses indkomsten i den eller de pågældende medlemsstater for at svare til den forsikrede persons gennemsnitlige bruttoindkomst i Sverige i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Sverige, beregnet ved at dividere indkomsten i Sverige med antallet af måneder, hvor indtjeningen er foregået.

b) Når ydelserne beregnes i henhold til artikel 46, og personerne ikke er forsikrede i Sverige, fastlægges referenceperioden efter kapitel 8, stk. 2 og 8, i ovennævnte lov, som om de pågældende personer var forsikrede i Sverige. Såfremt den pågældende person ikke har nogen pensionsgivende indtægter i den referenceperiode, der er fastsat i loven om indtægtsbestemt alderspension (1998:674), beregnes referenceperioden fra et tidligere tidspunkt, hvor den forsikrede havde indtægter fra en erhvervsmæssig beskæftigelse i Sverige.

4. a) Retten til efterladtepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at afdøde har været forsikret i mindst tre ud af de fem sidste kalenderår umiddelbart forud for sin død (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, tages der ved beregningen af den fiktive pensionssaldo for den indtægtsbestemte efterladtepension (lov 2000:461) hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, som om de var tilbagelagt i Sverige. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater, anses for at være baseret på gennemsnittet af de indtægter i Sverige, som giver ret til pension. Hvis den pågældende person kun har tilbagelagt et pensionsgivende år i Sverige, medregnes alle forsikringsperioder i andre medlemsstater med det samme beløb.

b) Retten til enkepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at der er optjent pensionspoint i mindst to ud af de fire sidste år umiddelbart forud for dødsfaldet (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, og den forsikrede har tilbagelagt forsikringsperioder i en anden medlemsstat i referenceperioden, skal disse år ved beregningen af de fiktive pensionspoint, der giver ret til enkepension ved dødsfald efter den 1. januar 2003, anses for at være baseret på samme pensionspoint som det år, der er tilbagelagt i Sverige.

Y. DET FORENEDE KONGERIGE

1. I tilfælde, hvor en person i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning har ret til alderspension, såfremt

a) en tidligere ægtefælles bidrag tages i betragtning, som om de var den pågældende persons egne bidrag, eller

b) de pågældende bidragsbetingelser opfyldes af den pågældende persons ægtefælle eller tidligere ægtefælle,og forudsat i begge tilfælde, at ægtefællen eller den tidligere ægtefælle som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende har været omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater, finder bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 5, anvendelse ved fastsættelsen af ret til ydelser i medfør af Det Forenede Kongeriges lovgivning; enhver henvisning i det nævnte kapitel 5 til "forsikringsperioder" anses for en henvisning til forsikringsperioder, der er tilbagelagt af

i) en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:

- en gift kvinde eller

- en person, hvis ægteskab er ophørt på anden måde end på grund af ægtefælles død, eller

ii) en tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:

- en enkemand, som umiddelbart inden han nåede pensionsalderen, ikke var berettiget til tilskud til efterladte med børn, eller

- en enke, som umiddelbart inden hun nåede pensionsalderen, ikke var berettiget til tilskud til enker med børn, tilskud til efterladte med børn eller enkepension, eller som kun er berettiget til aldersbestemt enkepension beregnet i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), og i den forbindelse forstås ved "aldersbestemt enkepension" en enkepension, der er forholdsmæssigt nedsat, i henhold til Social Security, Contributions and Benefits Act 1992, section 39(4).

2. Ved anvendelsen af artikel 6 på bestemmelserne om ret til plejetillæg ( attendance allowance ), pasningstilskud ( carer’s allowance ) og bistandstillæg ( disability living allowance ) tages der hensyn til den beskæftigelsesperiode, periode med selvstændig erhvervsvirksomhed eller bopælsperiode, der er tilbagelagt på en anden medlemsstats område, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde kravet om tilstedeværelse i Det Forenede Kongerige inden den dato, hvor retten til den pågældende ydelse indtræder.

3. Artikel 7 finder anvendelse på enhver, der i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning er berettiget til kontantydelser ved invaliditet eller alderdom eller til efterladte, erstatning i anledning af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme samt ydelser ved dødsfald, og som opholder sig på en anden medlemsstats område.

4. Hvor artikel 46 finder anvendelse, vil Det Forenede Kongerige, såfremt den pågældende bliver uarbejdsdygtig med invaliditet til følge, medens han er omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, for så vidt angår section 30A(5) i Social Security Contributions and Benefits Act 1992, medregne enhver periode, hvor den pågældende på grund af uarbejdsdygtighed har modtaget:

i) kontantydelser ved sygdom eller i givet fald løn

ii) ydelser som omhandlet i afsnit III, kapitel 4 og 5, der er tilkendt for invaliditet efter nævnte uarbejdsdygtighed

i henhold til den anden medlemsstats lovgivning, som var det perioder med kortvarig ydelse ved uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i overensstemmelse med section 30A, (1)-(4) i Social Security Contributions and Benefits Act fra 1992.

5. Ved anvendelsen af artikel 46 tages der kun hensyn til tidsrum, i hvilke den pågældende har været uarbejdsdygtig efter Det Forenede Kongeriges lovgivning.

6. 1) Ved beregningen af lønfaktoren for fastsættelse af retten til ydelser i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning anses den pågældende for hver beskæftigelsesuge som arbejdstager, i hvilken arbejdstageren har været omfattet af en anden medlemsstats lovgivning, og som er begyndt inden for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, for at have indbetalt bidrag som arbejdstager eller haft indtægter, som der er betalt bidrag af, på grundlag af en løn svarende til to tredjedele af den for det pågældende år fastsatte højeste løngrænse.

2) Ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. ii), gælder følgende:

(a) Når en arbejdstager i et indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, udelukkende har tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i en anden medlemsstat end Det Forenede Kongerige, og anvendelsen af artikel 6, stk. 1, bevirker, at dette år regnes for et år (qualifying year), der tages i betragtning i henhold til Det Forenede Kongerige lovgivning ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), skal han anses for at have været forsikret i 52 uger i løbet af dette år i den anden medlemsstat;

(b) eftersom ethvert indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, ikke regnes for et år, der tages i betragtning (qualifying year), i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning ved anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra b), nr. i), tages forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt i løbet af dette år, ikke i betragtning.

3) Ved omregningen af lønfaktoren til forsikringsperioder divideres den indtjeningsfaktor, der er opnået for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, med beløbet for den for det pågældende skatteår fastsatte laveste løngrænse. Den således fremkomne størrelse udtrykkes i hele tal, idet decimaler ikke medregnes. Det således beregnede tal skal anses som udtryk for det antal forsikringsuger, der er tilbagelagt under Det Forenede Kongeriges lovgivning i det pågældende skatteår, dog kan dette tal ikke overstige det antal uger, i hvilke vedkommende inden for dette skatteår har været omfattet af denne lovgivning.”

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EUT C […] af […], s. […].

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EUT C […] af […], s. […].