52006IP0568

20061223

P6_TA(2006)0568

Udvidelsesstrategien

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2006-2007 (2006/2252(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2006-2007 (KOM(2006)0649),

- der henviser til sin beslutning af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse [1],

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i København den 21.- 22. juni 1993, Det Europæiske Råd i Madrid den 15.- 16. december 1995, Det Europæiske Råd i Luxembourg den 12.- 13. december 1997, Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.- 20. juni 2003 og De Europæiske Råd i Bruxelles den 16.- 17. december 2004, den 16.- 17. juni 2005 og den 15.- 16. juni 2006,

- der henviser til sin beslutning af 16. marts 2006 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 [2],

- der henviser til sin beslutning af 19. januar 2006 om tænkepausen: struktur, områder og rammer for en evaluering af debatten om EU [3],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6-0436/2006),

A. der henviser til, at Den Europæiske Union er et politisk projekt, som er baseret på fælles værdier og fælles målsætninger,

B. der henviser til, at EU har udviklet sig til en politisk union af demokratier, som selv er forpligtet til at overholde demokratiske standarder og skabe en mere levende demokratisk kultur,

C. der henviser til, at den drivkraft, som er opstået af udsigten til EU-medlemsskab, uden tvivl har bidraget til at fremme reformer, konsolidere demokratiet, skabe større respekt for menneskerettighederne og øge stabiliteten i nabolandene,

D. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.- 20. juni 2003 på ny bekræftede sit engagement i en fuld gennemførelse af Thessaloniki-dagsordenen, og at Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. juni 2006 på ny bekræftede, at det vil respektere de tilsagn, der var givet til de sydøsteuropæiske lande (Tyrkiet og Kroatien, lande med hvem der er indledt tiltrædelsesforhandlinger, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien/FYROM som kandidatland, samt landene på Vestbalkan som potentielle kandidatlande) vedrørende udvidelse, og understregede behovet for at sikre, at Unionen "er i stand til at fungere politisk, finansielt og institutionelt, efterhånden som den bliver udvidet",

E. der henviser til, at EU er nødt til at gå videre end sin uigenkaldelige forpligtelse til demokratiet og sin opfattelse af, at demokratiet kun fungerer, hvis den brede befolkning — Europas borgere — anerkender og støtter en udvidelse gennem tiltrædelse af nye medlemsstater og deres borgere,

F. der henviser til, at Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter og med støtte fra de regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer kan bidrage til at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med udvidelser og derved øge den folkelige opbakning dertil,

G. der henviser til, at udvidelser skal bidrage til den europæiske integration, til at opnå en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, men uden at det undergraver projektets politiske natur, og til at fremme fred, sikkerhed, stabilitet, demokrati og velstand i Europa,

H. der henviser til, at der derfor bør tages hensyn til Unionens integrationskapacitet i forbindelse med overvejelser om dens fremtid,

I. der henviser til, at det af erklæringen fra Det Europæiske Råds møde i København den 21.- 22. juni 1993 fremgår, at "Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr" er af stor betydning,

J. der henviser til, at medlemsstaterne og EU-institutionerne modigt skal tage fat på de institutionelle, finansielle og politiske faktorer, der er grundlæggende for, at Unionen har kapacitet til at integrere de nye medlemsstater,

K. der henviser til, at dette forudsætter en grundig analyse af de indvirkninger, som et øget antal medlemmer kan medføre for Unionens samhørighedspolitikker og finanser,

L. der henviser til, at integrationskapacitet er et koncept i udvikling, som skal vurderes regelmæssigt i lyset af nye omstændigheder,

M. der henviser til, at integrationskapacitet er baseret på objektive kriterier og retter sig mod reelle problemer, og at den derfor ikke skal forveksles med borgernes opfattelse af virkningerne af yderligere udvidelser,

N. der henviser til, at "integrationskapacitet" ikke er et nyt kriterium, der gælder for kandidatlandene, men en forudsætning for en vellykket udvidelse og for uddybelsen af den europæiske integrationsproces; der henviser til, at ansvaret for forbedring af Unionens "integrationskapacitet" er Unionens og ikke medlemsstaternes,

O. der henviser til, at tiltrædelses- og kandidatlande skal opfylde kriterierne for tiltrædelse, fastlagt af Det Europæiske Råd i København (Købehavnskriterierne) og alle andre forpligtelser i medfør af traktaterne og bilaterale aftaler,

1. er enig med Kommissionen i, at tidligere udvidelser har været vellykkede, har styrket Den Europæiske Union ved at stimulere den økonomiske vækst i Unionen, styrke dens rolle på verdensplan og fremme udviklingen af nye EU-politikker, og har fremmet demokrati, fred og sikkerhed i Europa; understreger, at udvidelse generelt er et af de mest effektive instrumenter i EU's udenrigs- og konfliktforebyggelsespolitik; minder om, at dette har været baseret på bred opbakning bag tidligere udvidelser som gennemførelse af den oprindelige plan med den europæiske integration at genforene det europæiske kontinent efter den politiske splittelse i det 20. århundrede;

2. bemærker dog, at der er en lektie at lære af tidligere erfaringer, navnlig at det er nødvendigt at vurdere de enkelte lande efter deres egne forhold, og at forhandlingerne om deres tiltrædelse forløber i overensstemmelse med en tidsplan, der er baseret på reel overholdelse af Københavnskriterierne samt behovet for at undgå, at der for tidligt fastsættes en dato for endelig tiltrædelse;

3. mener, at denne lektie bør bruges til at forbedre kvaliteten og åbenheden i udvidelsesprocessen;

4. mener, at Unionen bør opfylde sine tilsagn over for de lande, som allerede har fået stillet medlemskab i udsigt, forudsat at disse lande opfylder Københavnskriterierne for EU-medlemskab og de forpligtelser, der følger heraf; understreger, at respekt for disse fopligtelser i høj grad tilskynder disse lande til at fortsætte deres reformer;

5. er enig i, at konsolidering, betingethed og kommunikation er de vejledende principper for EU's udvidelsesstrategi; mener, at yderligere tilsagn om at udvide vil kræve en langt mere dybtgående undersøgelse end nogensinde før af spørgsmålet om Unionens integrationskapacitet, uanset om det er fra et institutionelt, finansielt eller politisk synspunkt,

6. beklager derfor, at Kommissionen ikke har foretaget en tilstrækkeligt dybtgående analyse af de spørgsmål, der skal findes en løsning på, før Unionen kan foretage yderligere udvidelser;

7. mener, at afsnittet om "Særrapport om EU's evne til at integrere nye medlemmer" i bilag I til meddelelsen er et utilfredsstillende svar på Parlamentets forslag i punkt 5 i den ovennævnte beslutning af 16. marts 2006"beretning om de principper, der ligger til grund for denne definition";

8. mener, at Unionens integrationskapacitet hovedsageligt er baseret på tre søjler, nemlig dens institutioner og deres legitimitet og evne til at handle og demokratisk og effektivt at træffe beslutninger under nye omstændigheder, dens finansielle ressourcer og deres samlede bidrag til den økonomiske og sociale samhørighed, samt en udvidet Unions evne til at nå sine mål;

9. minder om, at det derfor er Unionens og ikke kandidatlandenes ansvar at forbedre Unionens integrationskapacitet,

10. mener, at EU kun kan forvente, at dens borgere forholder sig positivt over for udvidelse, hvis de ser et Europa, der opnår resultater; understreger derfor, at integrationskapacitet ikke kan betragtes isoleret fra EU's handlekraft; mener, at udvidelsen bør indgå i Borgernes Dagsorden, og at kommunikationen bør foretages i overensstemmelse hermed;

11. mener, at Unionen kun kan fungere effektivt, hvis alle medlemmer uforbeholdent deler de universelle værdier, der ligger til grund for EU som et politisk projekt: de umistelige og ukrænkelige menneskerettigheder, frihedsrettigheder, demokratiske rettigheder, lighed og retsstatsforhold, der udgør den europæiske identitet;

12. mener, at det vil svække Unionen internt og eksternt og begrænse fordelene ved voksende medlemskab for alle dens medlemmer, hvis det ikke sikres, at EU's integrationskapacitet svarer til udvidelsesplanerne, og mener, at der ikke vil blive kompenseret for denne effekt ved at udvide Unionen;

13. kritiserer Kommissionens overfladiske måde at håndtere de institutionelle aspekter på og henviser i den forbindelse til sin beslutning af 13. december 2006 om institutionelle aspekter af EU's evne til at integrere nye medlemslande [4];

14. minder om ordlyden i Parlamentets beslutning af 19. januar 2006 og bekræfter, at Nice-traktaten ikke danner tilstrækkeligt grundlag for yderligere udvidelser efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse;

15. opfordrer derfor indtrængende stats- og regeringscheferne til at afslutte forfatningsprocessen inden udgangen af 2008 som erklæret på Det Europæiske Råd i Bruxelles i juni 2006 for at give Unionen mulighed for at arbejde mere effektivt, åbent og demokratisk, hvilket er en nødvendig forudsætning for yderligere udvidelser;

16. minder stats- og regeringscheferne om, at de har pligt til at fuldføre denne proces inden næste valg til Europa-Parlamentet for at undgå forsinkelser i de igangværende tiltrædelsesforhandlinger;

17. understreger nødvendigheden af en gennemgang af Unionens institutioner, uanset om der kommer nye udvidelser eller ej, og at denne gennemgang bør foretages nøje og hurtigt;

18. bekræfter, at tiltrædelsesforhandlinger vil forløbe i overensstemmelse med hver enkelt forhandlingspartners forhold og resultater;

19. glæder sig over og støtter Kommissionens forpligtelse til at forbedre tiltrædelsesprocessens kvalitet ved at gøre den mere bench-mark-orienteret og gennemsigtig og ved systematisk at udarbejde konsekvensanalyser på de vigtigste politiske områder på afgørende stadier i processen;

20. mener, at den planlagte revision af Unionens budget for 2008/2009 skal medtage den kommende integrering af de nuværende kandidat- og førtiltrædelseslande;

21. understreger, at Kommissionens meddelelse ikke går i dybden med de finansielle virkninger af yderligere udvidelser, og opfordrer Kommissionen til at stille klare og troværdige vurderinger af de budgetmæssige konsekvenser til rådighed inden yderligere tiltrædelser;

22. fastslår, at en sådan debat indebærer vanskelige spørgsmål, som kan have indflydelse på Unionens fælles politikker, herunder dens samhørighedspolitikker;

23. mener, at de finansielle virkninger af yderligere udvidelser, hvis kompleksitet implicit blev anerkendt af stats- og regeringscheferne, da de afstod fra at inddrage dem i finansieringsrammen for 2007-2013, hurtigst muligt bør tages op; opfordrer Rådet (almindelige anliggender) og ØKOFIN til at arrangere en fælles drøftelse om emnet;

24. understreger, at overholdelsen af de politiske kriterier, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds topmøde i København, herunder af retsstatsprincipperne, skal prioriteres højere end det hidtil er sket i forbindelse med tiltrædelsesforhandlinger, og at der bør etableres en direkte forbindelse mellem disse kriterier og indledningen af forhandlinger og deres tempo generelt;

25. glæder sig i denne forbindelse over medtagelsen i de igangværende forhandlingsrammer af et kapitel om retsvæsen og grundlæggende rettigheder, der dækker de politiske spørgsmål, som vil give EU-institutionerne mulighed for nøje at evaluere fremskridtene på disse afgørende områder;

26. mener, at fremskridtene i forbindelse med retsvæsen, korruption og grundlæggende rettigheder i forbindelse med tidligere udvidelser ikke er blevet varetaget tilstrækkeligt i forhandlingernes tidlige faser; forpligter sig til at spille en mere aktiv rolle i overvågningen af tiltrædelsesprocessen med særlig vægt på de politiske aspekter, og opfordrer Rådet til at gøre det samme og til at rette klare og behørigt begrundede henstillinger til kandidatlandene i stedet for blot at registrere forhandlingernes tekniske fremskridt;

27. minder om de klare udsigter til EU-medlemskab, som Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.- 20. juni 2003 gav landene på det vestlige Balkan; tilslutter sig fortsat fuldt ud disse udsigter, som bør fastholdes for at styrke stabiliteten og sikkerheden i regionen; minder disse lande om, at de hver især vil blive vurderet på baggrund af deres egne forhold, og at disse vil være afgørende for tempoet for deres integration i EU;

28. glæder sig over Rådets afgørelse af 13. november 2006 om som et første skridt at vedtage mandaterne for forhandlinger om aftaler med landene i det vestlige Balkan om lempelse af visumkrav og tilbagetagelse for at fremme kontakten mellem mennesker i disse lande og i EU; understreger dog, at målet er, at det skal være muligt at rejse uden visum;

29. glæder sig over de fortsatte fremskridt, som kandidatlandet Kroatien har gjort mod EU-integration, og opfordrer forhandlerne på begge sider til at opretholde det tempo, der er opnået i disse forhandlinger med henblik på, at de snart kan afsluttes;

30. bemærker Kommissionens statusrapport for Tyrkiet 2006, som konstaterer, at de politiske reformer i Tyrkiet er blevet videreført, men understreger, at reformtempoet er sat ned, og bekræfter de mangler i reformprocessen, som allerede fremgår af Parlamentets beslutning af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse; fastholder, at dette også indebærer Tyrkiets ratificering og fuldstændige gennemførelse af tillægsprotokollen, der udvider associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet til at omfatte de ti nye medlemsstater, og som blev undertegnet af Tyrkiet i juli 2005 i overensstemmelse med EU-erklæringen af 21. september 2005;

31. understreger, at Tyrkiets afvisning af at overholde alle betingelserne i tillægsprotokollen i alvorlig grad bremser tiltrædelsesforhandlingerne; bemærker, at Rådets afgørelse om ikke at åbne forhandlingerne om otte afgørende kapitler om politikområder vedrørende Tyrkiets restriktioner over for Republikken Cypern og om ikke midlertidigt at afslutte nogen kapitler er en uundgåelig konsekvens af Tyrkiets holdning til dette spørgsmål; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde konstruktivt for at sikre fuldstændig gennemførelse af tillægsprotokollen så hurtigt som muligt; glæder sig i den forbindelse over opfordringen til Kommissionen om hvert år at forelægge rapporter om fremskridt på områder, der er omfattet af EU-erklæringen af 21. september 2005;

32. beklager dybt, at det finske formandskabs bestræbelser på at finde en løsning på det nuværende dødvande, hvad angår fuldstændig gennemførelse af tillægsprotokollen på den ene side og ophævelse af isoleringen af det tyrkisk-cypriotiske samfund på den anden side, ikke har været vellykkede; opfordrer det tyske formandskab til målrettet at fortsætte disse bestræbelser og at samordne dem med FN's bestræbelser;

33. mener, at Den Europæiske Union må være forberedt på at vedtage en tidsplan for at sikre, at de ovennævnte mål kan nås inden for en rimelig frist;

34. opfordrer indtrængende Rådet til kun at indgå nye forpligtelser på baggrund af en detaljeret evaluering af de institutionelle, finansielle, politiske og samfundsøkonomiske konsekvenser; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage fyldestgørende konsekvensanalyser, når den behandler nye ansøgninger om medlemskab, og når den forelægger sine henstillinger om indledning og afslutning af forhandlinger;

35. minder om, at når Rådet under tiltrædelsesforhandlinger handler enstemmigt efter forslag fra Kommissionen og fastsætter kriterier for åbning og midlertidig lukning af de enkelte kapitler, bør medlemsstaterne optræde upartisk over for alle tiltrædelseslande;

36. anmoder om, at Parlamentets samstemmende udtalelse ikke først gøres gældende efter forhandlingsprocessens afslutning, men også før forhandlingerne om medlemskab indledes;

37. bemærker, at i takt med at EU fortsætter med at føre og indlede udvidelsesforhandlinger med landene på Balkan, vil håndtering af endemisk korruption og regionale netværk af organiseret kriminalitet blive et element af tiltagende betydning på vejen til tiltrædelse; anbefaler derfor på det kraftigste, at de nuværende finansielle udvidelsesinstrumenter styrkes og rettes mod som højeste prioritet at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet med særlig fokus på reform af retssystemerne, styrkelse af offentlig, administrativ kapacitet og udvidelse af samarbejde på tværs af landegrænser;

38. minder medlemsstaternes regeringer og nationale parlamenter om, at det er deres ansvar at give offentligheden detaljerede oplysninger om, hvad der er opnået ved tidligere udvidelser, og hvad der står spil i forbindelse med nye udvidelser, samt at de bør begrunde de beslutninger, de enstemmigt træffer i forbindelse med tiltrædelsesprocessen;

39. opfordrer derfor Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og de nationale parlamentet med henblik på mere effektiv kommunikation om udvidelsesplanerne til offentligheden, hvorved processens gennemsigtighed øges;

40. glæder sig over, at Kommissionen anbefaler, at screeningsrapporter, benchmarks for åbning af forhandlingskapitler og EU's endelige stillingtagen offentliggøres;

41. anmoder Kommissionen om at give en mere præcis definition af "tættere naboskabspolitik" og at præcisere, hvad denne form for forbindelse vil indebære;

42. gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen og Rådet om at forelægge alle europæiske lande, som i øjeblikket ikke har udsigt til et medlemskab, forslag til en tæt bi- eller multilateral forbindelse med EU, som er afpasset efter deres særlige behov og interesser; understreger, at det er op til alle de lande, der har udsigt til medlemskab, om de vil tilslutte sig denne multilaterale ramme som et foreløbigt skridt i retning af tiltrædelse;

43. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og Rådet til som en del af en styrket naboskabsstrategi og som en tilføjelse til strategierne om forbindelserne med andre lande at overveje at fastlægge EU's generelle politik i Sortehavsregionen med henblik på opbygning af stærkere bi- eller multilaterale økonomiske og politiske forbindelser mellem EU og alle landene i regionen, navnlig for så vidt angår frihandel, sådan som det er tilfældet med den centraleuropæiske frihandelsaftale, investering, energiforsyningssikkerhed og indvandringspolitik;

44. mener, at ovenstående, som omfatter et bredt spektrum af operationelle muligheder, kan være et reelt og attraktivt valg, som uden at udelukke fuldt medlemskab vil sikre partnerskabslandene et stabilt og langsigtet perspektiv for institutionaliserede forbindelser med EU og være det incitament, der er nødvendigt for at fremme de interne reformer, der er påkrævet i de pågældende lande;

45. opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje at afpasse EU-bistanden i lyset af modtagerlandenes fremskridt med at gennemføre de reformer, der kræves for deres europæiske integration;

46. understreger, at selv om Rusland hverken er kandidat til EU-medlemskab eller en del af den europæiske naboskabspolitik, er forbindelserne med EU's største naboland ikke desto mindre stadig afgørende i forbindelse med enhver kommende strategi for udvidelse af EU; opfordrer indtrængende til, at EU i denne forbindelse fortsætter alle bestræbelser på at udvikle et unikt og bredt samarbejde med Rusland om handel og energi, men frem for alt om menneskerettigheds- og demokratiseringsspørgsmål;

47. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes og tiltrædelses- og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

[1] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0381.

[2] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0096.

[3] EUT C 287 E af 24.11.2006, s. 306

[4] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0569.

--------------------------------------------------