9.5.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 110/49

1.1

Med relanceringen af Lissabon-strategien er bæredygtighedskriterierne forankret som prioriterede målsætninger i EU's politik. Efter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs opfattelse kan denne initiativudtalelse om fornybare råstoffer give nye impulser på vigtige tværgående områder:

1.1.1

Også ved stigende brug af fornybare råstoffer er og bliver en økonomisk og effektiv anvendelse af råstoffer på alle områder den centrale udfordring i den fremtidige udvikling.

1.1.2

Udvalget erkender den fornybare råstoføkonomis høje beskæftigelsesindhold i regionerne og ser et behov for at udvikle en hensigtsmæssig politik for opkvalificering og efteruddannelse af beskæftigede og brugere på alle niveauer, der har tilknytning til fremstilling og anvendelse af fornybare råstoffer.

1.2

Udvalget konstaterer, at der i Kommissionen er mange forskellige tjenestegrene, der ud fra hver deres interesse beskæftiger sig med emnet. Men det savner en klar koordineringsenhed eller task force for dette politikområde i EU. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til gennem en relevant omstrukturering at sikre, at politikken om fornybare råstoffer har et klart defineret mål.

1.3

Afkoblingen af den direkte støtte i forbindelse med EU's landbrugsreform i Luxembourg i 2003, ELFUL-forordningen og den fremtidige tilladelse til dyrkning af sukkerroer som fornybar råstofplante er vigtige milepæle på vejen mod en mere udbredt dyrkning i Europa.

1.3.1

Præmien for energiplanter bør justeres på følgende punkter i forbindelse med revisionen i 2006:

1.4

Udvalget forventer, at der ved tildelingen af midler fra EU's strukturfonde også tages hensyn til udviklingen af denne gren af økonomien, idet der fastsættes passende andele.

1.5

Forskning i og udvikling af teknologier til fornybare råstoffer blev stærkt forsømt i det 6. rammeprogram for forskning. EØSU kræver derfor, at det 7. rammeprogram for forskning indeholder specifikke aktioner vedrørende udvikling af fornybare råstoffer og de dertil hørende industrielle applikationer ud over aktionerne vedrørende energiudvindelse fra biomasse.

1.6

Udvalget konstaterer, at det ikke er den udbudte mængde af færdigdyrkede eller allerede i dag dyrkbare, fornybare råstoffer, der er den begrænsende faktor. Det er udviklingen inden for forarbejdningsteknologierne i forhold til de mulige produkter på markedet, der står i stampe.

1.7

Udvalget bifalder EU's biomassehandlingsplan. Det beklager, at man kun behandler udvindingen af energi fra biomasse og ikke materialeudnyttelsen, og forventer en evaluering af handlingsplanen samt impulser til udarbejdelse af nationale og regionale handlingsplaner.

1.7.1

De vedvarende energiformers og navnlig biomassens potentiale bliver ikke udnyttet i tilstrækkelig grad i de fleste medlemslande på grund af utilstrækkelige lovgivningsmæssige rammebetingelser. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at udforme en mere effektiv politik på dette område.

1.8

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg går udtrykkeligt ind for, at EU formulerer målsætninger for de vedvarende råstofkilders andel. Udvalget foreslår 4x25 frem til 2020, dvs. henholdsvis 25 % strøm, varme, brændstof og nye materialer som f. eks. kompositmaterialer, naturfiberforstærkede syntetiske stoffer eller andre oliekemiske produkter.

1.9

Udvalget fremhæver, at det på alle indsatsområder (strøm, varme, brændstof samt materialeudnyttelse) er helt afgørende, at der udvikles og gennemføres effektive markedsføringsforanstaltninger. Her kunne visse medlemslandes energiforsyningslove tjene som gode eksempler. Det er vigtigt med en fleksibel udformning, der giver sikkerhed for og incitamenter til investering i nye teknologier, og som tager hensyn til forskellige udgangspunkter, f. eks. med hensyn til teknologi og dalende marginalomkostninger.

1.10

Med hensyn til den politiske tilgang og de politiske hindringer behandler udtalelsen yderligere forskellige punkter: Lovgivning om emission og affald, forordning om emballage og bortskaffelse af gamle biler, skatteret, standardisering af og markedsordning for spindplanter. Med REACH-forordningen om lovgivning vedrørende kemikalier er der her skabt nye perspektiver for processer, der er baseret på biomasse. De politiske og administrative hindringer i de 25 medlemslande er som følge af politikkernes forskellige gennemførelsesgrad og de forskellige systemer meget komplekse. Udvalget opfordrer Kommissionen til at identificere de politiske hindringer og fremlægge forslag til løsninger.

1.11

Udvalget opstiller dyrkningskrav med hensyn til arealkonkurrence i forhold til næringsplanter, energi og økobalance samt natur- og miljøbeskyttelse og naturfredning. Udvalget foreslår et akkrediteringssystem, der angiver produkternes oprindelse og forarbejdning.

1.12

Hvad angår den internationale dimension, fremhæver denne initiativudtalelse EU's chancer inden for teknologieksport. EØSU kræver imidlertid, at WTO-reglerne for den internationale handel med bioenergikilder navnlig tager hensyn til selvforsyning med fødevarer samt økologiske og sociale standarder.

1.13

Udvalget vil tage stilling til Fællesskabets handlingsplan for biomasse i en særskilt udtalelse.

2.1

EU's politiske målsætning: I forhold til relanceringen af Lissabon-strategien og bæredygtighedskriterierne mangler der fremdrift på følgende vigtige tværgående områder:

Denne initiativudtalelse vil set fra det europæiske civilsamfunds perspektiv opsætte vigtige pejlemærker på dette område.

2.2

Definition: Fornybare råstoffer defineres som landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, der ikke udnyttes som fødevarer eller foder. Hertil regnes således alt, hvad der er skabt ved fotosyntese og ved livsprocesserne i leddene efter denne. Der er tale om oplagret solenergi. Udnyttelsen af biomasse kan i den forbindelse være materiel eller energimæssig.

2.3

Forhistorie: Fremstillingen af fornybare råstoffer er sammen med fremstillingen af fødevarer og fodermidler én af hovedopgaverne inden for landbrugsdrift. Fortrængningen af disse landbrugsprodukter begyndte med den industrielle revolution. Det var først fra midten af det 20. århundrede, at petrokemiske produkter i større omfang begyndte at erstatte produkter baseret på biomasse. Idet man har bygget videre på gammel viden og støttet sig til nye teknologier og kreativ forskning, har der i dag vist sig mangfoldige nye udnyttelsesmuligheder på områderne energi, lægemiddelvidenskab, bygge- og anlægsvirksomhed, kemi og transport.

2.4

Den globale ramme for ressourcepolitikken: EU's samfundsøkonomier er ekstremt afhængige af import fra hele verden af deres energi- og råstofkilder. Det stigende forbrug og afhængigheden af fossile råstoffer såsom mineralsk olie og naturgas, men også af kul, er ved at nå en grænse og har mange negative følger.

2.4.1

Manglen på innovativ udvikling af og innovative investeringer i en omstilling til nye råstofkilder i de industrialiserede lande er et resultat af politikker med et ensidigt sigte. Ud over økologiske følgeskader og global klimaforandring er udenrigs- og sikkerhedspolitiske risici dramatiske ledsagefænomener ved afhængigheden af fossile råstoffer.

2.4.2

Følgerne af den globale klimaforandring, stigende energipriser og mangel på effektive alternativer er yderligere aspekter i en uheldig udvikling, der bl.a. betinger fattigdommen i udviklingslandene.

2.4.3

Klimaforandringens voldsomhed, de globale vanskeligheder med at gennemføre Kyoto-protokollen og også de store forventninger til og de begrænsede resultater af klimabeskyttelseskonferencen i Montreal er behandlet indgående i EØSU's dokumenter. Der er dagligt og overalt bud efter europæiske og internationale løsningsmodeller.

2.5

Fornybare råstoffer er en energi- og råstofkilde, der til stadighed fornys. Disse råstoffer kan reducere miljøbelastningen, navnlig det stigende CO2-indhold i atmosfæren, på baggrund af en positiv økobalance. De udgør en chance for det økonomiske kredsløb og værdikæden på regionalt niveau. De yder et bidrag til skabelse og bevarelse af arbejdspladser i Europas landdistrikter og kan her, lige som også inden for sektorer med tilknytning til land- og skovbrug, blive den drivende kraft i en ny økonomisk dynamik. De kan lette sædskiftet inden for landbruget og således yde et bidrag til biodiversiteten. Med deres innovationspotentiale og deres mange anvendelsesmuligheder udgør de et bredt materialegrundlag for kemiske produkter.

2.6

Nationale politikker i EU reagerer på en råstofsituation under forandring

Adskillige europæiske lande har energilove om elforsyning fra vedvarende energikilder. Forsyningsprisen fastsættes her på et højere niveau i henhold til forskellige teknologiske og økonomiske kriterier. Effekten heraf er en bred produktion og markedsføring af nye teknologier, sænkning af omkostningerne pga. stor erfaring med driften og perfektionering af teknologien. Men som det bl.a. fremgår af Kommissionens meddelelser KOM(2005) 627 og 628, er der i mange europæiske lande et betydeligt behov for en indsats for at skabe effektive incitamenter til udvikling og markedsføring.

2.7

Globale politikker: Fornybare råstoffer spiller i stigende grad en fremtrædende rolle i forskellige kulturer og lande, navnlig i de landlige regioner. Af politiske og økonomiske initiativer kan eksempelvis nævnes ethanolprogrammet i Brasilien og forsøg med Jatropha-nødder (olieplante) i de tørre regioner i Indien og Afrika. Men der ses også nogle meget betænkelige tendenser i udviklingen i f. eks. Sydøstasien og Sydamerika, hvor skovområder ødelægges med henblik på udbud af råstoffer i forbindelse med den globale stigning i efterspørgslen efter brændstofolier. I den forbindelse er det ikke kun klimatilstandene, der er ekstremt negative. USA planlægger en længe ventet omstilling af energipolitikken. USA vil frem til 2030 fremstille 20 % af sit brændstof og 25 % af sine kemikalier fra biomasse. Præsidenten og Kongressen er for tiden i færd med via energisikkerhedslovgivningen at gøre biomasseøkonomien til en hjørnesten i den amerikanske økonomi.

2.8

Fornybare råstoffer i EU's arbejde: I Europa-Kommissionen er der over ti forskellige generaldirektorater, der med forskellig indfaldsvinkel beskæftiger sig med emnet. Tyngdepunkterne ligger i GD Landbrug og i GD Energi og Transport. Men også generaldirektoraterne for erhvervs- og virksomhedspolitik, udvikling, forskning, regionalpolitik, handel, konkurrence og beskatning arbejder med området. Det Europæiske Miljøagentur i København yder et væsentligt bidrag.

2.8.1

EU-initiativer til udvikling af fornybare råstoffer:

Senest har Kommissionen den 7. december 2005 offentliggjort:

Følgende beslutninger er på vej i de europæiske organer:

3.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremhæver imidlertid, at den fornybare råstoføkonomis principielle betydning består i dens samfundsøkonomiske bæredygtighed. Men udvalget konstaterer også, at vigtige landbrugsprodukters energiværdi er højere end samme produkters fødevare- eller fodermiddelværdi. Også selvom der ikke hermed skal igangsættes en værdidebat, så er det i øjeblikket ofte energiprisen, der sætter niveauet på markedet, hvor priserne på landbrugsprodukter finder en nedre grænse. På den baggrund viser der sig nye materielle og energimæssige udnyttelsesmuligheder, og det er navnlig nødvendigt at udvikle og etablere nye teknikker.

3.2

Den integrerede arealudnyttelse: Udvalget erkender principielt, at der er konkurrence mellem de forskellige arealkrav til fødevarer, sikring af biodiversitet, natur- og miljøbeskyttelse, fodermidler og til råstoffer, der ikke er fødevarer. Denne konkurrence er meget forskellig fra region til region og vil udvikle sig i meget forskellig retning. Det er også meget forskelligt, hvor mange arealer der vil stå til rådighed for denne produktion.

3.2.1

På grund af produktivitetsstigninger og dalende fødevareforbrug forventes det i EU, at der på mellemlang sigt vil stå yderligere 13,7 millioner ha. ud af de 104 mio. ha. landbrugsjord til rådighed. Dertil kommer de arealer, der i øjeblikket tages ud af produktion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Med den nuværende forbrugssammensætning, for så vidt angår forarbejdede animalske produkter, lægger foderproduktionen samtidig beslag på en stor del af det europæiske landbrugsareal.

3.2.2

Men også i europæisk perspektiv er land- og skovbrugsarealerne begrænsede. Europa er verdens største importør af fødevarer og foder. EØSU ser med stor bekymring på den tiltagende knaphed på landbrugsarealer i verden. Årligt går der rundt regnet 7 millioner ha. agerjord tabt på verdensplan. 25 % af al dyrket jord anses for at være i farezonen. I 1970 rådede man over 0,18 ha. agerjord pr. indbygger i verden, i dag er man nede på 0,11 ha. Dertil kommer stor usikkerhed med hensyn til en negativ udvikling i og tab af udbytter globalt på grund af klimaforandringen.

3.2.3

Udvalget konkluderer, at der ud over udbyttestigningen navnlig må vies en effektiv udnyttelse af lignin-, cellulose- og hemicelluloseholdige planter som græsser og træarter samt landbrugsmæssige biprodukter som halm stor opmærksomhed. Bi- og restprodukter fra materialekredsløb, som f.eks. gylle i biogasanlæg, skal fortsat udnyttes som energi. Der må stilles høje krav til udviklingen af mere effektive udnyttelses- og konversionsteknologier. Det kan fastslås, at det er her, de for tiden største udfordringer ligger, og de skal være en integrerende bestanddel af den europæiske forsknings- og udviklingspolitik.

3.2.4

Udvalget konstaterer, at de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa procentmæssigt råder over store landbrugsarealer. Samtidig får disse lande en stor del af strukturfondsmidlerne. Således er der her gode betingelser for, at EU og nationale politikker kan skabe investerings- og innovationsincitamenter til fornybare råstoffer. EØSU opfordrer kraftigt EU og navnlig medlemslandene til at sikre, at der gennem relevant lovgivning og relevante planlægningsmål afsættes signifikante midler fra strukturfondene til fornybare råstoffer.

3.2.4.1

Som følge af omstillingsprocessen er der i nogle medlemslande store uopdyrkede landbrugsarealer. Eftersom der som regel ikke eksisterer nogen betalingsrettigheder for disse arealer i henhold til den fælles landbrugspolitik, gør udvalget opmærksom på den ringere konkurrencemæssige stilling ved opdyrkning af disse arealer. Udvalget opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemslandene til på dette område at undersøge mulighederne for en målrettet brug af midler fra strukturfondene til udnyttelse af arealerne til dannelse af erhvervsstrukturer og til jobskabelse i regionerne.

3.2.4.2

Præmien for energiplanter (45 EUR/ha) for 1,5 mio. ha, der blev vedtaget i forbindelse med reformen af EU's landbrugspolitik i Luxembourg (2003), skal allerede revideres ultimo 2006. EØSU opfordrer Kommissionen til at se på, om præmien er tilstrækkelig. Udvalget anser den nuværende ansøgningsprocedure for at være for tung og foreslår hastende administrative justeringer. Der kan for øjeblikket ikke ansøges om præmie for energiplanter i de nye tiltrædelseslande, der for 8 ud af 10 landes vedkommende har valgt en forenklet CAP-procedure. Udvalget opfordrer til også at give disse lande mulighed for at få adgang til denne hektarpræmie i forbindelse med revisionen fra ultimo 2006. Med hensyn til præmiens størrelse bør der ses på muligheden for en særlig justering for de bedrifter, der som følge af omstillingsprocessen ikke har fået nogen betalingsrettigheder.

3.3.1

Med henblik på styrkelsen af den regionale økonomi i landdistrikterne er det efter EØSU's opfattelse nødvendigt at sørge for, at netop de første forarbejdningsled så vidt muligt forbliver i regionen. Decentrale teknologier har i denne forbindelse et stort potentiale med henblik på udvikling og styrkelse af regionerne, dels for at sænke transportomkostningerne for de biogene råstoffer, dels for gennem den regionale forarbejdning og udnyttelse at øge værditilvæksten i regionen. I sådanne regionale økonomiske kredsløb bevares dels arbejdspladser i landbrugssektoren, dels skabes der yderligere arbejdspladser i tilknyttede sektorer.

3.3.1.1

En stigning i andelen af vedvarende energikilder med 5 % frem til 2010 ville alene på biomasseområdet skabe 250.000 til 300.000 nye arbejdspladser, for en stor dels vedkommende i landdistrikterne, under forudsætning af at 70-90 % af biomassen fremstilles i Europa. Biobrændstoffernes beskæftigelsesindhold er ca. 50 til 100 gange højere end fossile brændstoffers. Den biomassebaserede elproduktions beskæftigelsesindhold er 10 til 20 gange højere. Varmeproduktionens beskæftigelsesindhold er dobbelt så højt. Men dertil kommer et betydeligt antal arbejdspladser i forbindelse med omstilling og konstruktion af varmeanlæg, således at de største effekter i mange regioner kan forventes inden for udnyttelse af vedvarende energi til varme. MITRE Synthesis Report fra 2003 har udregnet, at EU 15 alene frem til 2020 netto vil kunne skabe yderligere 2,5 millioner arbejdspladser med en ambitiøs råstofstrategi på basis af vedvarende energikilder i EU. Det vurderes, at ca. 2/3 heraf vil blive skabt inden for biomasseområdet. EØSU fremhæver derfor biomasseområdets store beskæftigelsespotentiale, forudsat at det understøttes af egnede, tilskyndende politikker i betragtning af de forventede højere udgifter.

3.3.1.2

De positive perspektiver for beskæftigelsen vil netop også gavne landdistrikterne. Der er på den ene side et nyt behov for højtkvalificerede kræfter navnlig inden for forskning og udvikling. Dette behov takseres til ca. 400.000. Samtidig opstår der også et behov for arbejdskraft med ubetydelige eller ringe grundlæggende kvalifikationer. Samlet er der behov for en bred vifte af nye uddannelses- og opkvalificeringstiltag for producenter og brugere på alle niveauer.

3.3.1.3

EØSU konstaterer samtidig, at der på områderne forskning og universiteter, industri, håndværk, landbrug, administration, medier og forbrugere er behov for et stigende udbud af uddannelse og videreuddannelse i fornybare råstoffer.

3.3.2

Med henblik på strukturforandringerne i landdistrikterne, som f. eks. nu i forbindelse med reformen af markedsordningerne for sukker, opfordrer udvalget kraftigt til, at der gøres brug af de eksisterende erhvervsmæssige og industrielle potentialer, samt at disse indstilles på udnyttelsen af fornybare råstoffer. Med hensyn til tilpasningen er omstruktureringsfondene et egnet instrument, ligesom strukturfondene er det med hensyn til udviklingen af nye etableringssteder. EØSU beklager, at anvendelsen af midler fra omstruktureringsfondene ikke er knyttet til innovative og jobskabende koncepter for etablering af virksomheder.

3.4.1.1

Efter udvalgets vurdering må der især inden for bygge- og anlægsområdet udvikles mange nye muligheder for anvendelse af træ. Det samme gælder inden for planlægningen i skovbruget. Selvom der på de nævnte anvendelsesområder allerede findes en række produkter, der er så udviklede, at de er modne til at blive markedsført, bør der udvikles den procesteknik, der er nødvendig i denne forbindelse.

3.4.1.2

EØSU ser nye indfaldsvinkler til videreudviklingen af en kemi, der er baseret på biomasse, der stadig kun er i sin vorden, og derfor har behov for en intensiv forskningsindsats. Der skal udvikles alternativer i forbindelse med identificeringen af problematiske stoffer inden for REACH-processens rammer, og dette kunne blive et lovende forskningsområde for fornybare råstoffer. I Tyskland er andelen af fornybare råstoffer i den kemiske industri således allerede steget fra 8 % i 1991 til 10,4 % i 2005 (kun den kemiske industri/lægemiddelindustrien, uden papirindustrien og den naturfiberforarbejdende industri).

3.4.1.3

Udvalget fremhæver følgende mål for udviklingen af biomassebaserede produktionskæder:

3.4.1.4

Inden for de forskellige produktionskæder er det for tiden en hæmsko, at der mange steder stadig ikke er realiseret nogen sænkning af marginalomkostningerne. Mulige grunde hertil er mangler i støtten til produkter og til markedsføring samt for ringe afsætning af midler til forskning og udvikling. Dertil kommer, at de skattemæssige forhold omkring disse produkter i mange lande er ugunstige. Med hensyn til råstofudnyttelsen foreslår EØSU derfor, at der gennem anvendelseskrav svarende til de krav, der findes for forsyningskilderne til el, opnås en bedre markedsføringsduelighed og konkurrenceevne.

3.4.2.1

I modsætning til el- og brændstofområdet mangler der på varmeområdet lovgivning om brug af vedvarende energi. Med henblik på en øget satsning på tilvejebringelse af varme på basis af biomasse på europæisk niveau kræver EØSU yderligere lovgivningsmæssige initiativer til fremstilling og udnyttelse af vedvarende varme. Udvalget antager som udgangspunkt, at bestemmelser på linje med dem, der findes i energiforsyningslovene, kan medføre en tilsvarende dynamik i implementeringen.

3.4.2.2

I dag er 56 millioner EU-borgere tilsluttet et fjernvarmenet, heraf 61 % i de nye medlemsstater. EØSU kræver en målrettet brug af midlerne fra strukturfondene til udbygning og sanering af disse systemer med fornybare råstoffer som grundlag. I den forbindelse skal der også ske en øget satsning på brug af kombineret kraft-/varmeproduktion.

3.4.2.3

Eftersom investering i varmeanlæg, kraft-varmeteknik, fjernvarme og forsyningssystemer sker på lang sigt, mener EØSU, at der er behov for betydeligt flere initiativer på kort sigt, også i de gamle EU-lande. Her er der ud over informationer navnlig et påtrængende behov for administrative tilpasninger.

3.4.2.4

De ejendomsretlige forhold og forholdene omkring skovbrugslovgivningen er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket giver de enkelte husholdninger problemer med at få adgang til affaldstræ fra skovene. Her bør der især i lyset af den nye efterspørgselssituation tilstræbes ubureaukratiske regler.

3.4.3.1

Ca. 30 % af energiforbruget i EU går til transport. Planteolie, biodiesel, ethanol og syntetiske motorbrændstoffer er alternativer til olien. EØSU noterer sig, at det kun langsomt går fremad med implementeringen af biobrændselsdirektivet. Målet er en markedsandel på 5,75 % inden 2010; med mindre end 1,4 % ligger man klart under referenceværdien på 2 % for 2005. Udvalget går helhjertet ind for de målområder, der er formuleret i programmet »Intelligent Energi — Europa«, beslutning nr. 1230/2003/EF:

3.4.3.2

I forbindelse med udvidelsen af den europæiske ethanolproduktion kræves det nu inden for rammerne af WTO-forhandlingerne, at importkontingenterne for ethanol udformes i denne retning. Kun på denne måde kan der i EU skabes et udviklingsperspektiv for denne nye gren af økonomien til substitution for benzinen.

3.4.3.3

Både Kommissionen og medlemslandene planlægger i forbindelse med støtten til vedvarende brændstoffer at erstatte afgiftslettelsesinstrumentet med faste blandingstal. EØSU er bekymret over, at mange helt nye investeringer i denne unge gren af økonomien kunne blive bragt i fare, og kræver fastere rammer politisk. Men Udvalget understreger fortsat, at det netop er afgiftslettelsesinstrumentet, der overhovedet muliggør regionalt tilpassede investeringer på biobrændstofområdet.

3.4.3.4

Selv hvis de mest optimistiske prognoser holder stik, vil kun maksimalt 35 % af det nuværende motorbrændstofforbrug på et eller andet tidspunkt kunne substitueres med vegetabilske produkter. Der er stadig behov for en betydelig teknisk udviklingsindsats i forhold til anden generation af de flydende biomassebaserede brændstoffer, før de er modne til markedsføring. I forbindelse med disse prognoser skal der også mindes om, at et areal kun kan øremærkes til dyrkning af en bestemt afgrøde en gang. Udvalget fremhæver, at en mere effektiv transportpolitik og et betydeligt ringere forbrug af motorbrændstof fortsat skal være prioriterede målsætninger for at sikre vores samfundsøkonomiers fremtid.

3.4.4.1

I de kommende tre årtier vil der i Europa skulle findes erstatning for en kraftværkskapacitet svarende til en ydelse på i størrelsesordenen 200 000 MW. Dette er ensbetydende med et investeringsvolumen på mindst 200 mia. EUR. I den forbindelse bliver der fastlagt vigtige retningslinjer for energigrundlaget i fremtiden. Her er der efter udvalgets opfattelse også en chance for via en justering af kraftværkernes størrelse at få flere systemer til kraft-/varmeproduktion. Herigennem kan energieffektiviteten øges betydeligt.

3.4.4.2

I alt væsentligt har man på elmarkedet hidtil brugt træaffald, gylle, biologisk affald og andre affaldsstoffer af animalsk og vegetabilsk oprindelse som biomasse. Den del af elproduktionen, der er baseret på biomasse, vokser kun langsomt. Uden øget brug af biomasse vil det være umuligt at nå målene i direktivet om fremme af elektricitet produceret ved hjælp af vedvarende energikilder (EF 2001/77).

3.4.4.3

Eftersom elforsyningssystemet udgør en flaskehals på elområdet, kan der udformes effektive forsyningskrav. EØSU anser følgende punkter for vigtige: Sikkerhed for innovative investeringer, forsyningspriser, der retter sig efter kostprisen, og som er differentierede i forhold til den teknik, der rådes over, evaluering hvert femte år med henblik på tilpasning af forsyningspriserne ved nyinvesteringer i mere effektiv teknologi, et bonussystem for ny teknologi, varmeudnyttelse, mindre og dermed mere regionale enheder. Hensigtsmæssigt er også et bonussystem, der retter sig efter de anvendte råstoffer. Udvalget mener, at der er behov for via et bonussystem at indføre belønninger navnlig for grønjord og mellemafgrøder samt biprodukter som halm, men også for udnyttelsen af biprodukter som oliekager og mask.

3.4.5.1

Hvad målsætningerne angår, er udvalget af den opfattelse, at man bør formulere 4 X 25 frem til 2020 som et mål. Med hensyn til biomasseudnyttelsen i fremtiden betyder det, at 25 % af elforsyningen, 25 % af varmemængden, 25 % af brændstofferne og 25 % af de materialer, der er produceret på basis af olie, såsom syntetiske stoffer, skal dækkes af fornybare råstoffer og vedvarende energi. Grundlaget er det nuværende forbrug af fossile råstofkilder. Selv under forudsætning af en omstilling til vedvarende ressourcer efter disse mål er en effektiv udnyttelse af alle ressourcer af afgørende betydning for samfundsøkonomiens udvikling. I relation til en bred implementering betyder dette, at en betydeligt forbedret materiale- og energieffektivitet i EU er en absolut nødvendighed.

3.6.1.1

EØSU bifalder, at Kommissionen har udarbejdet en handlingsplan for biomasse på fællesskabsniveau. På grundlag af denne handlingsplan burde der udarbejdes nationale/regionale handlingsplaner. I den forbindelse er kontrol med overholdelsen af målene en nødvendighed. EØSU bifalder, at handlingsplanen behandler de i vidt omfang uudnyttede potentialer på varmeområdet. Udvalget beklager imidlertid, at biomassehandlingsplanen kun beskæftiger sig med den energimæssige udnyttelse af biomasse. Derfor kræver udvalget, at handlingsplanen for biomasse også behandler materialeudnyttelsen, at forskningen i nye anvendelser støttes, og at der satses på øget oplysnings-, PR- og rådgivningsarbejde. På det erhvervspolitiske område er det nødvendigt at starte et iværksætterinitiativ inden for fornybare råstoffer for navnlig at styrke de små og mellemstore virksomheder i betragtning af vanskelighederne med at skaffe risikovillig kapital. Udvalget beklager, at der i handlingsplanen på området international handel ikke foreslås nogen tilstrækkelig kvalificering af betingelserne for adgang til markedet.

3.6.1.2

I Kommissionens meddelelse om fremme af elektricitet produceret ved hjælp af vedvarende energikilder (KOM (2005) 627 af 7. december 2005) forklares det, at potentialerne navnlig inden for biomasse- og biogasområdet i vidt omfang ikke udnyttes på grund af utilstrækkelige lovgivningsmæssige rammebetingelser i de fleste europæiske lande. Forsyningssystemer med omkostningsafhængige priser har vist sig at være meget effektive i forbindelse med markedsføringen af vedvarende energi. EØSU forventer, at Kommissionen som konsekvens af denne meddelelse kommer med yderligere tiltag.

3.6.2.1

Udvalget kan endnu ikke se, at der i det 7. rammeprogram for forskning procentmæssigt er afsat betydelige midler til udnyttelse af biomasse. Både inden for energiforskningen og inden for materialeudnyttelsen af fornybare råstoffer er der behov for mere omfattende forskningsprogrammer. EØSU minder om, at skæringspunkterne i forhold til andre forskningsområder som f.eks. materialeforskning, kemisk forskning og nanoteknologi bør afsøges. Med vedtagelsen af REACH-forordningen mener udvalget, at der er endnu en grund til en øget satsning på forskning i biomassebaseret kemi.

3.6.2.2

Uden det af udvalget krævede grundlæggende paradigmeskift i det nye rammeprogram for forskning bremses den nødvendige omstilling til nye råstofkilder i EU. I øjeblikket er det ikke det mængdemæssige udbud af fornybare råstoffer fra arealet, der er den begrænsende faktor. Det er snarere forarbejdnings- og konversionsteknikkens stade i forhold til det pågældende markeds- eller forarbejdningsprodukt, hvis udvikling har stået i stampe. På dette område skal forskningsaktiviteterne styrkes.

—

med hensyn til dyrkningen af fornybare råstoffer gælder de samme principper om god faglig praksis som ved fremstilling af fødevarer;

—

arealerne skal også efter dyrkning af afgrøder, der ikke skal bruges til fremstilling af fødevarer, være egnet til fremstilling af disse, hvilket bør ske på de betingelser, der er anført i punkt 3.2 til og med 3.2.3;

—

dyrkning af fornybare råstoffer bør kun ske på arealer, der allerede er udnyttet som landbrugsjord, og på udtagne landbrugsarealer. Hertil hører også arealer, der f. eks. på grund af omlægningen ikke udnyttes. Den bør ikke medføre et fald i de permanente græsarealer;

—

med henblik på en nedsættelse af transporten, der som bekendt belaster miljøet, skal der tilstræbes produktion i regionale og lokale kredsløb;

—

økologisk værdifulde arealer sikres i forhold til naturbeskyttelsen og drives i overensstemmelse med beskyttelsesmålene;

—

navnlig fornybare råstoffer med gode økobalancer skal støttes og dyrkes.

3.8.1

Fødevareforsyningen til alle befolkningsgrupper bør have førsteprioritet i alle lande. Derfor kræver udvalget med hensyn til den internationale handel, at dyrkning og eksport af bioenergikilder under ingen omstændigheder må bringe et bestemt lands fødevareforsyning i fare. WTO's regler skal også kvalificeres på dette punkt. De pågældende regeringer skal kunne fastlægge de nødvendige politiske rammebetingelser for sikring af fødevaresikkerheden. EØSU mener ligeledes, at der er behov for sociale arbejdsstandarder og økologiske standarder i Verdenshandelsorganisationens ikke-tarifere regler for handlen med vedvarende råstoffer. Udvalget støtter oprettelsen af et internationalt agentur for vedvarende energi (IRENA) og kræver mere gennemsigtighed i den internationale råstoføkonomi.

3.8.2

EØSU fremhæver, at EU's økonomi er afhængig af udvikling og eksport af innovative teknologier  (1). Innovative processer og produkter fra fornybare råstoffer er forudsætningen for at spille en ledende rolle i verdenshandlen, hvad fremtidsteknologier angår. Derfor er de politiske rammebetingelser for udviklingen af fornybare råstoffer af central betydning for den økonomiske udvikling i EU.